Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Jan. 22, 1913)
Øen OrrS Perle. Es Fort-cis af O. Beut-er ·Stowe. (Fortsat-) Knorka vcd Tr, at lnm ittc san visit-« spumtr Frost-n Elia. »Weil De vtsd jo dag. at der i Salntclmgcn imm, at dc døde vendck ifkc tilbagr « »Ja, dct san not vnsrc.« sporde Fristen Elle-, «mcsn Salntebogrn ck iktc Ist-isten, ou im cr ikke fiktet paa, at det passen-M og tnm niktedo med Horn-det, sont om bnn vildr mithin-, at lnm not vidstc sum-, end linn vjlde nd med. Frn Kittkigc knssede sig nasrnmcs til lusnde ou spukatp Incd ovcktroisk Gnicm om lnm twnkto paa noact fasrliqt »Ja, Fm Ihm-nnd im holder etlier iskc of at tale nun, lnmd im lmr set, nnsn lnnid im qiordc det, vildc dct nok viie sin, at im link set lind san man-solicit- Ting som san nmnims andnsv Dis can tro, Frn Kittknm nt man vanaer ikkc vcd san nmnkns Zweit-irr ou Dødslejcsr bande Not oa an ndrn at oplcvc nmsrkclims Tinci Tot er min Mvninn um do Drle.« »Hm De now-n Eindc set et (85(·1!fwrd?« »Im vil issr spare Insekten Ja cllrr Ncsj dort-il, unt-n im sinkt-, at im link set nmnqr Ilinsrkcliqc Ting.« Tor blcv tsn lillts Wanst-. Frn siittrims kørtc i iin To on scm mequ nndiusrriq nd, og drt kunnte llr tjkfrr nnsd en Jlmsrdiiilnsd. son! om dist linnde on lnsl Tot at fortaslle Amt qukavelse ou Daub. Eontttte Alten dansede dett lille Mnm sont en lille Fe ritttdt otit Geoer Pettttels Ante. Dretmett var en velbmmet og lmitia glad lille For-, der spiile med and äslmtetit ni Fett Peintels Mad. Eiter at de lmvde svisl, lottt Markt itsettt nted alle sitte Stalle on laade dettt int- lttnth Foddetr Hans store tttsrle Titte staune de as Wiede, on ltan legede nted ltettde, sottt ottt ltatt ltelt ltcwde qletttt Motten-Z Natdcslet Mett da den itore Fantiliebiltel lom frettt til Atten ottdtmtem og Mem satte sig stille Ited poa en Ztol ved Siden as Vedsteittodeten, opssrte lmn siq ikke sont et ltistettt Bam. Hatt vilde absolut ille scrtte sitt tted ved Zidett of Festen Vera. ,lwor meget detnte ettd beitreebte sitt for ktt scm ltattt til det, og ltan stod on saa til ttteaet untr bsdiqt, tnedettII Las-Minnen von-de, oq da Zangen be qtntdte, bkait ltatt i Lotter, on de ltntde titriten ikle san bunt til cn tie stille under Bannen »Ist er ett sttkdig lille Werth saqde Festen Vero, »vi: det set· jlle nd til, at ltoti er vant til at lage Del i Attdaqtett,« »Det er lmn manlle illey men netop dette lau viere et Vud im Gud til osJ onl, at vi ital opdmge lmm sam men med vor lille Mora,« laade Georg Pennel og droq Trengen lien til fig. »Im vil gerne lage heim, lwisz im tukde tro, im var eqnet til at opdmae lmm,« inmede Fku PenneL »og Mai-a lan san iaa iig en Lisqelmumemt lmad lmn trasns get meaet til.« »Ein-d veliinne heim-« lagde lian og lngde jin Haand paa Trenqeniz morle ltkjller. Zondaq Morgen opmndt los og stille over Hat-pes well Bauten Hat-et var blanlt iom et Sveji. lwori sang den klare Himmel med Flotte-, hoide Sinn-, og Sen Ort med iine nimmeiarvede Stolze lwilede i Oa vets Form lom en stor, stkcmlende Ædelsten i en lmuk Jndsatninki Frei-en og Sandagsdvilen laa i Lasten og ielv Fistretmsekne bslgede opad med den-L- nun-le gksime Imqu oa lege hviilede til Volqu »Na-r stille vasre itillel« Dei var Sondag overalt langes Maine-s lmulle Vkeddetr Der var iltc iom en ledeliq Dag, der aibrsd de dagliqdagg System Denne puritanllc Fanden med iskte Hvilcns Sud-ne og bidkog til at hellige Ojeunnene. Den var et lmult Villede paa den taalmodiqe Ihcrkdigs bed, kolige Orden og varme Slcrqtofslelle, paa den Ær barhed og Zelvagtelse, der udmrerledc Pukitanekneg Zancilieliv. Zandagen var for dein en høitidelig Pan fe midt i Livets Kamp, oq de, der illc hade anndelig Sand til at faa lldbytte as den, fil i den Fledlosnl)ed, de solle, et Vevis paa deres cqen Tomlted Georg Pennel iorkettede Momenandaqten med et LIlniiqt, der smmlede as indre Sinsrliulted Han lmvde vasret tidlia ude for at famle iine Tanlek ou var vendt lijem oplnldt as Fred og Gliede Hatt laute-J, at den Samt-Listen der lwilede over Jotd ou Han, sit et Stem ninassuldt Udtml i de eitel-folgende Ord, Zalmisteu for Aarlnmdkedek siden llkev ved Middellmvetg Kluft: »Min Eitel! Lov Herren: Herre, min Gudl Tu er laut-e stor, du lmk iisrt diq Majestast on Herlialted san iisrer liu Los lom et Illeedebuih hau udbreder Hinilen lom et Tell. Hatt lwaslvct iine Sale i Bande-ne; lmn gar Eines-ne til lin Voam han vandrer paa Veikets Vin ger. Han ladet Græs gko for Kvasget og Urter til Mennellenes Tjenelte for at items-re Vtsd al Jokdm Herr-eng check inasttes as Verde, Libanons Cedkc sum han hat plantet·; der lwor Fuglene bygqer Nebe: Stor kens Bo er pao Fykretrekerne. Hvok mange er dinc Gewingeh Den-ei Du qjorde dem alle viseligem Jorden er luld as dine Ejendomme.« »Im Pmmsl,« Hemde Frost-n Vern, da Momrnmcs dagtcn vor ondt, »jm tasnkksn at De oq Kot-minnt lmr Last til at komme i Kirsc; jm ital nok blive bit-mun- oq passe paa »Es-mem-, san Te skal ikke asnnstcs Dem Den lille ihm-at fov urolim i Nat oa syntrs ikke nt imm dct holt godt.« »Er-i er ikkv iaa underliat, smllvld Baru, tin-n bvor Vorn doq i Grunbvn alcsmmvk hurtigt,« inade Fru PenneL «Jq,« fagdc ist-ten Vera, ,,l)ustcr De, hvad der staat i —-—?« Her blev hun aibrudt as et haft Sträu der lsd inde fra Sancta-much Dot var en Meile-m ting mellem et Vrsl og en Mien. »Hm man der er i Veien7« udbksd hun oq lob ins i Gewinnung-et Der stod vor Fort-Maus unge Gelt med et fnapfet subst, medens Werm'randt ned as han« Kinder-. Dei var med stort Vesper lykkedes ham at aabne en smxltobaksdaafe, os Imtidiq flsj Suustoballen ham w i Me, Mund oq Hin-. Den ftlgende Seene ladet IIM W. can steh vadstet oq ttrtet oI sik Amt-, oq alt bitte samtnen med Mut-cis medfslqende Grund blev til en hel lille Husstorm der ikke var mor forn at vaste midt inde i. »New, den Knægt tan not love Gavtyvitreger,« lag de Futen Vera, da Staunen havde tagt sia lidt: »han ladet-, sont han er hiemme hek.«' ..Det vil jea bar-bin lian ask-, det fasse Bam, og det ital licm have Lov til,« iaade Fru Pennel niedlidende »Don lmr hurtig faoet Lyit til at nnderspge Sa qetne,« inade Pennel tned et overbasrende Sniil »Men, Tante Vera, jea er ted af. at Te ital nnd vwre Gndcitieneften i Daa,« innde Frn Pennel, da der igen var bleven Ro. »Brot- Dem nldrin om det,« sonde Frøkenen mun- . tett, ,,ieg liar jo Vibelen oq kan selv fmme et Var Sal Iner: tbi sinnt min Steimne itke er, lmnd den lmr vcrtet, lnns ieg doa selv leede as den« Jea antager, at Ve qmnelfen vil lsline tnndaiort efter Prasditen.« »Tet vil den nol,« inade Frn Pennel »Im ital jeg nol spme for, at Middaasnmden er fasrdjkh nanr De lonnner lifeni,« sortsatte Fressen Beha, ,,vi san san alle non fmmnen ned til Venmvelfem nom Vi lmr spist. Men der solder mia noqet ind: Hund vil De doq tnlde den Zwan »Ja, vi liar twnlt over det, nten ni ved det itfe endnn,« sontede Frn Pennel Runde De ille give lwn Knptninenszs Navn«.-« »Halt link silkert allen-de et :linvn,« sagde slnptnjs nen. »Kon- lnsr l)en. min Trenaf mobte hatt til Tren aen. der legede liae ndenfor Inten. Bat-net rnitede Pan Hovedet on qjorde ikce Mitte til at flntte sin. »Don lmr not slet itle lasrt at lude,« sande Kap tainen on nit nd oq unle fast oIn Trennt-us sonnt-. Var-net lod lmm tmstke fia ind, on Knmajnen leitede lmni on pnn fine time on its-a de viltke slkøller til Side. Trennt-n ftirrede Pan lmm ined de mørke Tini-, lmns Lieber var fast fmnnienknebne, og lian var i det liele et Villede paa dreimenqtig Trude »Wind liedder du, min Drenq ?« Te itore Eine blev ved at stitre »Det er io onfna sandt, lmn kan jo flet ilke forfmn u-:.,« inqde Pennel on lngde kcrrliqt fin Hannd von Tren qensz Dom-n ,,Kittrige mener. nt lian er Spanier-, man fle im Restindiem inen silleri ved vi det io ikle. Vi innr vel nldrin lmnsI ann at vide.« »Tet er vel sanken-J et eller andet katolil Navn,« saqde Frølen Vera. »oq da linn nn er kommen til gode Firisnny bar linn lmve et bibelsl Navn Det er en qod Vqundelse.« «Vi tan lalde lnnn Moses, sordi vi droq hakn vp as Vandet,« sagde Pennel »Ja-« saade Festen Vera, »i Vibelen er der da vg soa altid noqet, der lan benqu ved enlmer Lejliqlted.« Vornet var qledet ned sra Pennelg Kna- og stod nn oq sna nlvorliqt von dein alle tre, medens de tolte. Jngen tnnde sige, lmiltet LIncslaq i lmns Livsskwbne dette vilde sste til, men det er silkert, at et sum-Idee løst Vorn, der blev kostet i Land pcm en skennned Strand lnnde aldrjg lnwe snndet et bedre Osent eller kcerliqere Mennesler. « »Vi nma nol as Eted til Kikte nn,« saqde Geom Vennel on reiste sin. Et Ztentast sm den onbne Der laa den komm til le Baad, de stnlde seile i til Kiefe. Frn Pennel satte sia i den ene Ende. Linn dannede et sinnkt Villede med sit qlntstksane brnne Haar-, med Hatten sikst lmndet oq med sine klare Tini-, der lnste as Kwrligbed oa Son doqssred Pennel njokde Seslet sast, og begqe Birnene stod oq san dem sejle dort. En let Vrise fsrte dem lten over Volum-Inn oq nd over Vandet lsd en Moraensalma som Pennel istemte Her on der saa man lwide Eejl og Bande. der alle steevnede Inod det sannne Maal Det var et nndjnt, fredfnldt Billede Da Frølen Veto var blenen ene, denn lnm et dnbt Ent on nun sin til at lasse i Viblen snn blev nnidlers nd snort sorsmrket ned, at der lsd ltsie Elriq sro Laden Ten qode Festen lslp dernd. ou da lntn anbnede De ren, san lnsn Drengen staa odpe tma Hølostet, ltvor lnm raubte on strea ltøjlndt, medens den lille Moms Steig lsd Inere dnsnwet nedesm Onn var qennetn et Dnl i Hølostet soldet ned paa en Osnseredtn hvor en Høne var ned at time, og Hauer-is Arriastnb onede Foruirkingeni nieget lmj Grad. Den lille Mam, der ellersJ var san bange for sine Klasdetx blev leitet on badet i Taum- on drnppende as Æaqeblontnter. Hun var lteldicwiss nstndt. da en Vnnte O- lmvde taget Ztødet as. »Res, nn lmr jea atdrin lendte Maul-X saade Fes ken Vera, dn lntn havde set, at den lille ntgen Etade lnwde tunc-L »«1et er den en sorscerdeliu Knceut sen bellaaek Ren VenneL lnsn ned jfle, ltnor ntenet lnnt vil tonnne til at døje nted lmm. Hvordan lmr Xttnmten doa scmet Mam ev eaa HølostetP Det er lcnmt over Inin For-stand Det lille Fa- er aldrig for lonnnet saa galt as Sted.« Tut ljlltl Int- fan ists sintdt·1·lm usw-rathen no. lmmt immer lnfns hause Ansiqk us Troh5, du lnm, offer at slscumsi Uhr-disk imrns1mdshsdis, www-di- vcm nt sit-tu hmn ind i ist morkt Nimm-« Oan satte siq scm ruft-Indi ttl klIkodmsmu nt Tann- chis Eimdimixikamus fløi lustka Mulurt Dettc imr tmer und hundosi Tanlmodigliod kunde hast«-, km lnm aav lmm tst Var kruftims Ltwsnwsr. Lille Mam, der lmndo qmsdt lusch Tjdwu snn nn, at drt gis nd one-r lnsndtsss Drum, sum lnm kaldtc bunt, oq lntn so’r lass ma Fressen Vom km flog til imsd bmms sicu fman Eva-»der Trajan icon lnm Animus lusskuttonde unt Trtanm, drog hanc tillmao oq san tkodsia pan dort-es fasllocs Mut-standen Froh-n Vom stod sum l(nnslaa(-t. «Mcsn bar kmn da rent forheksct l)endts.« suqu lmn somit-rot tlpi lnm bavdcs oldriq ftst noqet lianndc bos den blich lillts Piav. »Men, Mam, kwrts lille Ma m don!« Mai-a lmvde imidlisrtid tmle med at tørrc Tan rcrnc bort fra den vrcsde Dtcnqs Kindes-, oq hun reiste sig m- paa Twernc og bsd ham sin lille, rødo Mund til Kos· »Stakkcls Drenq! Jnaen man slaa Mark-S Dreng,« faqdc hun: »Man: elikrr Dronqenl« Hun sendte Fr kenen et vredt Blik og fagde, idet bun truede ad hende med Hunden: »Gar: vix-L du er singt« Drenqen faqde noqet uforstaaeligt Stiel-i til Maro der imidtektid synies meget ticfreds med bang Ord, og sbque tillastebe Frstenen kamplystne Mitte-. Under disfe fuwivlede For-hold tænkte den gebe Sie-l paa at faa et Wist Forliq i Stand. Cum gis heu til W os- toq mic—sqqer,ifom hun bis be unse Ort-ret- med noqle Ulsivsube Ord; - Mai-a blev straks glad og lob hen til hende, men Dkengen slog til Kugen og blev ved at se sorbitret pao heade. Mara tog Kogen op og ester mange Forsog sit bun Dkengen til at smaqe paa den, og saa sejrede hans Lyst til Lastkerier over bang krigslystne Forscetter. san spiste og blev iorniildet, oq fort ester var de tre de bedste Vennet as Bei-den. Fristen Vera, der liavde ret tet sit Haar ou tkmet sin Kappe paa igen, beanndte at tiente over Aarsnaen til den lille Krist. Hvis lnin ikte lmvde sat siq til at lasse og snnge og ladet Vørnene passe siq seit-, da vilde dette ikke vcere stet. De folgende Timer beheldt lnin dein dersor lsos sig oq viste dein Villederne i den store Bibel. Summe Idequ Akten sainledes et stort Folge i Kaptnin Kittriaeg lille Hieni. Frn Kittriqe viste sia ial sin (S«)laiis. Hoftidelig og siikkende foreftillede hun alle de sorgenkw Zlimtniime, sont savnedesss bei-. Men det, soni oakte almindelig oq sand Deltaqelse, var at se den lille nioderlose Dei-im komme ind med Frn Pennel ved den ene Hoand og Mara ved den andert. Gan blev dobt, oq den fieone Daabslmndlina min dede scm levende om bin anden Daub, der fandt Sted for tre Am- fiden Frn Pennel skjnlte sit timrevasdede Ansiqt i sit Lonnnetortlasde, oq Mem-a Pennel: soc-nd innern-, da lian førte Drenqen irem til Dann Trenaen sandt sia i Cerenionien, selv nnt lian saa liaade alvoklia oa fornndret nd, oa lidt ntaaltnodiat tørrede lsan Daabcsvandet bort fra sin Pandch trak sig tilbaae oa siinlte sia bag Frn Pennel. Hans slore Ekønbed oa ndsordrende Mine oa Versen ajorde lsain til Nenstand sor alles Blikke, da rundt om lød lniiskende Deinem-Minnen « »Pennel vil saa nuaet at aøre med den Knceat,« lwiskede Kaumin Kittriae til Frøken Essa. Im Kittriae saa advarende paa sin Mond for at ininde lsani oin, at bendes Øje var over dani, oa ban sank slratI lskn i alvorlia Tavssied Astensolen foranldte Kirkeqaardens Vnste, da den utendte Susinde blev sientet ned i den Grav, fra kwilken lnin itle slnlde rejse sia, før Jorden somaatx Liaesom det rødmende Oav i den Stand ikte viste sjerneste Spot af det Zkib, det havde baaret, saaledess ndslettedes lser nasaa lsnert Enor as liende .—.. selv Ins-I del-Bann lnin liavde elsket saa øsnt.. - Frn Kittriae sik doa endnn nteke nd as denne Ve ainenlied Jkke blot navde den snndet Sted nassten liae ndensor lsendes Tør oa den Inest aribende Begra velse i de sidste tre Aar liavde fnndet Sted fra bendes Hieni, nien nn slnlde lnin tilnied lsave Prassten til Te, naar det lsele var endt. J den Anlednina lsavde lnin natnrliavis taaet lsele sit kinesiske Tescel frem. oa lnin lsavde bagt en Kaae da Kike, for at lnin knnde lwlnilde sit No sont en dyatia Hiigtnodet Pisa-sten, den neliervaskdiae Dr. Tlsenplsilns Semell var en lsøs, niasestastisk Zkikkelse nied et asnmalt Vir sen oa i en meaet qacnnieldags Draat Gan var en dnqtia da lseaanet Mand oa lsavde enaana vieret en as de niest lovende Studente-· ved Harvard llninersitet: bang-s Æmerriqlsed soc-te lsam doq knn til Prasstekaldet i Hawswell Nect. det lsans Feder lsavde hast far. For sine Siiqnesolk var lian baade Læae oa Saa sører. Han lssaln dem vaa enhver Vis, da bans Dog tiglsed som Lceae var nbestridt. Han var naist, da naar man talte ined bani berom, saade lsan, ban ikke vilde søre en Kninde ind til saa rinae Knar. Hang Jndteeater var oasaa knn aodt 700 Krone-r ocn Aaret, men bang naiste Stifter sik dem til at slaa til, og der-es Hsein var lselt lnsaaeliat Prassten vari Vesiddelse as et tnrt Lnne og en stirrk Saus sor det komiske Hans Søstety Frøken Eniilie, tilbad oa benndrede sin Bruder-, da liendess sniaa kvindeliae Ejendonnneliabeder sik bant til at sinile. Ftøken Eniilie bavde vasret en snnik Piae, bvis Unadomsss Noser ikke var belt salmede »Im Kittriae,« saade Frøken Eniilie, da de sad omkrina Tebordet, »Wer er den Trena doa sinnk, og bvilken Naade, at lmn liar snndet et Hjem i en saadan Familie« »Im« flmnst Fru Kittrik1o. »mo« im forftaar iklch lnmrltsdksis Marn Penntsl skal lonnms over dot. Lmn lau im fasttc fiq i Nefvislt.« - »Mo« Kcmtnjnon lviaslmsr limtm ou lmn lnn nok bms Furcn i flmmnul Tisiler,« sime Froh-n Elln. »Er-L or sltsmt, at hatt-:- Elnskit uldriq knn san Wart nt vide on- linni.« side Ruan Cmiliu »u« nnnr lmu blimsr stor. nil dlst mer triit for lmm, at lmn must-km lmr Inder csllksr Mndtsr.«' »Na-r viLJ ma. Zeiten at hun uldria vil kommt- til nt Emnns sinv Fornsldnn Imnr lmn or i Benutle Ofen-N sandi- Vmsithn ,,N(-i, mm dtst H· doki tst Tab at ntiins sit met sit-m « »Hei lnn onfnn vaer en lldfriolic-, san Immu nmaslc m- lmnmet dort-im on ulnklksliq Zfasbms til cit kirrliqt sit-m, lnmr lmn vil blims opdmxm til Flid oq Nøisumlwd on i Horn-us Frvqt,« fnurodc Prasftmi »Fr« Prnncl bad min spørqts Dom, lwnd vi fknlde atm- mrd dvt fundnc 9lrinls(«tnnd,« faqdc Fru Kittriao til Prassnsn ,,Ni tnsd illa om Ztmmcs or walks ellor knn sillnsrsf Maasse san dot list til, nt nmn kan ndlindo Trennt-nd .s(srkontft.« »Juki lmm knu voka ou sum st. oa Fru Pvnitdls Sim« »Jo. tmsn Sandbcdon knn ifle skiulcss for Tren aon, mmr lmn blivor vollkn,« faadcs Froka Etnilie, der var tut-act nnsqasrria vfter at le Armbanndkst »Der er dist,« inado Futen ou toq dcst from of en Skusfe. Dei var et fiwldcsnt Snsnkko. En arøn cmaillcret Slana(s. der var tust befat med Stenc oa med Rubin-j ne, snocdis siq omkrina Laufen, der daskkrde en bred Haarfletninii Pan Armbaandet var brodcrct Vogstai vorne D. M. Frskcn Emilic laa et Glimt of Prwftrns Anfng da ban befragtede Smykkct, oa bun lagdc Masrkc til den Fabrik-solle der vifte sig i det. Han laa ud, lom om ban gcnkendte det, men ban fattcdc sig hurtig og sagt-et «Det er et fjældent Arbeits-Z men da Stenenes Voerdi ikke er laa stor, er det bebst at gemme bet, til Drengen bliver stor.« « »M! De gemme beif« spurgte Fru Mge Ptæsten. »Nei, ieq vil helle-e tade. mkn Stster gemme dei Kvm san Imme, vk man hie-M fortfatte Irr-sten, »et leks komme-: Uns stu- klls Mal Sens, belud-n bat du to M os- M Este-Wie W nok en as dine Beundrere, s. Ess. W Brot-w »Fo, lad nu være at drille mig, du vesd jo nok Es Hektor-ne kun kommer sot din Styls-, Broder.« De tre Kvinder havde endnu saa meget at tale ans i sidste ØjebliL at Prassten med Magt maatte rive sitz -«-sster med sig. Fristen Emilie vejrede en Hemmelighed med Hensyu til Armbaandet, og bun vilde opdaae den. Hun prsvei de paa at lokke den ud as baut, da de kam hie-m, men Bruder-en sorskansede sig bag en drømmende Ro, saa alle lsendeszs smaa Kunstgreb var fornges. i »Im sum-H, du saa med saa stor Interesse paa den stakkelip Kvinde i Dag.« »Hm! lsavde et tiltraekkende Ansigt,« svarede Prces sten takt· »Warte-de lnm nogen, du bar kendt?« Dette Spørgsmaal maatte hun gentage, ag han svarede omsiden »Ja. der er jo ikke saa saa Kvinder med sort Haar og sorte Øjenbtym s. Ess. Fru Kittriges.« »Men ljende linnede hun slet ikke.« »Nei, det ajorde lnm ikke. Men nu er det Senges tjd, Emjlie.« »Hvorfor saa du saadan ud, da jeg viste dig Arm lmandet«.-« spnrgtc Frøken Emilie, der nu tog fat med det svcere Skyts. ,,.övordan saa jeg nd.« " " W Wäs ,,Dn saa baade sorbavset og sarstyrret ud.« »Du hat en levende Jndbildingskraft,« svarede Prassten roligt og gik til sit eget Værelse, saa Frøkenen sit ikke den Sag unt-latet og hun vidste næppe, hvad lmn skulde tro. . Et godt Hieni. « "« « ·. ist« Fru Pennel fik snart nok at gøre med Drengem der var tin-net trodiig oq eaeiiraadig, oa liun stod ofte aldeles liiaslpeløs onerfor den stridige lille Fyr. Drens gen havde større Respekt for Geora PenneL og Morgen on Aften, naar denne Var lijennne, gik det helt godt, men lian var destmsrre borte liele Daaen, ja ofte flere Tage ad Mannen Fru Pennel grublede ofte over, linorior linn var niere bange for Drenqen, end lian var for liende, slønt liini var baade ftørre oq stmrkere og knnde tngte on revse liam. Linn nilde gerne have ofret alt for Vørneiie og gi net dein alt, tivad de vilde have, men linn følte, at dette var en daarlia Otodhed oq ikke lod fig forene med det Anfoar, lnni bande. Desiiden følte denne milde følsoms ine Kninde sin EllabotoneT Fru Kittriges skarpe Øjne iivile naa iiq. Hidtil liande lnin til Forfvar for sin milde Lpdragelie knnnet anføre, at Mara var lige saa artig som Solln, nien nu, da liun liavde faaet denne Ty ran i Otiset knnde liun ikke leengere bruae dette. Naar de to Nabokoner om Sandaaen iaa hinanden i Kirkem surrte-J Frn Pennel, at Frn Kittrige maatte kende liele den forløbne Uqu inange Rederlag. Hun nidste seln, at linn liavde inaatte købe sig Fred med Hon ninqkaner i Stedet for at tvinae den lille Fins. Han var ofte tileven oppe til Kl. 9 oa liavde ogfaa boldt lille Mara appe, saa lasnge han vilde. J Kirko fad hun oa rystede for, at han fkulde lave Skandale. Nu var det bedre, nien de føkste Gange havde Georg Pennel niaattet brere liain ud af Kirken Trodss alt dette var han en saa indtagende og mitn ter lille For, at lian nasrmest blev fortcelet af alle, han totn i Verørina med. Der er to Zlags Mennester i Bei-den Den ene Slags fnnesz stabt til at give, den anden til at modtage Fru Pennel oa Mara liørte til de føtfte, Moses absolut til de sidfte Mara liavde sikkert aodt as liaan Selskab, da lians overitrømniende Livszkraft tilførte hende noget af den Støtte, linn trnsngte til. Oan var at ligne ved en sndlanfk Plante, sont den asgnptisle Sol havde kaldt frein og som kunde viere fundet blandt den aainle Nils Lotusblomstet Den Inst-, nnllmarede lille Pige qliedede sig over hans Selfkab og følte sig tiltrukken af hanc fom Naalen af Magnetm. Tot enge-lka Sproa last-to Trennt-n faa lntrtia, at dot var tndasliah at man for bande- forsøat at laste- bam dot, sclv um det ikkks Var nun-I Moder-Zucht Hatt blev tvasr ua alvot«l·n1, mmr man Drum-dr- paa at ndsquc lnnn um Fortidtsn cller om Moden-n, oa dn Pennels helft nimm at lmn sknldc alt-umn- drttc Livszafsnit og ikke mindoii andnI FaraIldnn nndaik man at berørc det. w« Frksl«iswrtti-Ell11 un Vom fom den førfns Uae cfter «L!c-aranulfksn oa nnd Hin-to as dereci Procsscjcrn og Sy naalc fif han Inwst urdontliat Tøj, fna han i cht mind snsi dkst nims kum til at liams un riatia annsrifansf Drum. Undnr dem Arlnsjdo snatc do onsaa at sorlnsdrc lmns Jndnt Te inntc at inn lnnn til at indsty at man ikkc maa jaacs Rnaolwnci aj Akt-derm- ua Ist-nac- dortsgs Æa til at lukns med, ua at man im maa sole nd Wa Onmst nnsd lIllkl leknm Tom- sidms lnmdks lnm niun en Tag on denn-d sat lnslks Onsct i Lin-or: tmici ikkxs Maptajn Attri ais den Einst-middna lnwdr naer icsarpwrll Rock oq nndcrmsjizs handts faart Lje paa dun, or dct ikfc aodt at nidky lnmr do Var landcdcc Lasfcrvn hat« laat Mk!"rkc- til, nt Pastor stlvcll af Natur«-n var tin-act Iidf nnsddrlsmn Mcd hanc- Stifter forlwldt disk sia modsat. Onn liamsnde en lillc slads rondc Vnskp nnsdenss lnnl liancdts en dnb on stille VII-nd Gan noldt paa. at lwigs man vildc bedan- ksn Hcmmeligs lnsd, maattts inaon nidtn at man lmvde on faadam og da ban nn lmvdc cu. søate ban at lcde Søfttsrens Nysgers rialnsd paa Vildspor ollksr snartsrc at dyssc den i Søvnk Da ban den Ast-In kom op paa sit Rast-elfe- kunde man imidlksrtid let se, at han hade noaet paa Jsjcrth J Siedet for at arm i Jena aabncde han en Pult oa sad i flier Tinnsr oa lasftc de Vrcvc, der var i den. Dcrpaa fkren ban·ct Vrrv og fyntes saa at werder om ban fknlde sende det af Sted eller ej. Kostkontoret i sakpswcll blev beftyret af en Mand, der vari Led tog med alle Bvcns Scoddertaskety og Præsten vidste, at naar ban scndte dette Brev af, vilde hele Byen Dagen cftesr vide, at ban hade skrevet til Florida, og faa vilde man sparae om, hvad det Brev vel indeholdt. ,,Det hat inqen Has faadc han til sig Ielv, og detpaa gemte hem Vrevet i Pulten og gik i Steng. Gan befluttede, at hatt vilde folge den lille Drengs Skæbne, faa godt han kund-. Og med denne Bestutning for Øie steq han en Oster middag omtrent to Manneder efter Begravelfen i ils Band og satte Kursen mod Wen Ott. Da hanc M naaest Mer W Von alsds W
