Øen Orts Perle af H. BE: e Käf-singt o w e. (Fortfat.) »Ti! den Tid leerer hun nol at sige noget anbet Saa vil hun not fige, at hun er Grim, men nu er det naturligt for hende at tale Sandl)ed.« »Ja, det er meget sandt,« sagdc Kaptojn Mittng der ubemætlet var kommen ind og havde hørt paa Ordskiftet. Rom du her, min lille Pisa Du er ogsaa altfor fmuk til det grimme Forklæde. Det er vist og sandti« Og idet yan fagde dctte, greb han Vatnet, th vede hende op i Lasten, medcns hendes gulc Kroller stinnede i Gelen. »Bi tan glæde os over, at Var-net hører til den Stags, Snavs illc hastigek ved. Jeg hat aldtig iet, at hun hat inaviet fine Klasder til ellek tevet dcsm ita Dun er altid ten og nydelig.« .,Det er mete, end jeg can iige om Sally. Jugen tlnq lau holde til det Pigcbam Fokleden Das kev hun Pullen ud as min gamle Hat og lod den blive Wende oppe i et Kiksebærtræ.« «Lad os nu ikke tale mere bekom« sagde Kaptajn Atti-ice »Da tommer jo icke oö ved, hvorledes Bat uet gaka klædt, selv oni Pennels vil llæde hcnde i Guld ira ydekst til indcrst. Penncls hat jo Rand til at give hendc sinukke Klasder. Kam nu og lad os saa vor Frotost og ellcks passe os Ielv.« Eiter at de havdc spifi, tog Kaptajnen Vsrnene med ned til Strand-km hvor han siiilde se efter, hvorlci des det var gaact mkd hans Band og Tierretsnden i Stamm Solen straalede, eg Himlen var klar og blau; tun hist as her saa man hvide Stnet som et Minde om Nat tens Sturm. Oele det aabne Hav var et stnukt Bil lede med stigende og saldende blaagrsnne Vierge, og Stummet stinnede som Sslvdrasm i Solens Straaler· Omtring Øen drsd Pilgerne voldsomt mod Stranden og dannede bete Springvand, naar de kastede Stum met hsjt i Beste-t, helt op til de msrte Fyrreskove, der sttatte sig omkring Den. Sandet ved Bugten syntes at være haardere og hvidere end nagen Sinde for og var tæt oversaaet cned Muslinqestaller og Slyngplam ter, der var drevet i Land am Ratten. Bernene jublede heit, da de gav sig ttl at samle Stalle-kne, og Sally viste sin store Dygtighed i at anders-ge Tausen, saa hun oste trat en smut Sten eller en Muslingestal frem. Pludselig trat hun noget srem as Tangen, og med et henrytt Strig holdt hun det op i Lasten. Det var et Armbaand as Haar. Paa det sad enLaas as straalende grsnne Steue, bvis Maqe hun aldtig havde set. Hun udstsdte endnu et glad Strig, da hun saa detn sunllei Solen og kaldte dekpaa paa sin Faden »Fader, Judex-, tom her hen og se, hvad ieg har sundet.« Han kom og tog Arrnbaandet sra Sallix men i samnte Øjebcit sit han Øje paa noget, der laa bag hende, halvt stjult as en KlippebcoL san sprang sretn oq raubte: ,.De stattcls Mennesker, de stakkelg Mennei stets« Der laa en Kvinde delvis stjult as Sand og Sang. J sine Arme hat-de hun en lille Dreng. De var otnhyas qeltgt bundne til en Planke, men Bat-net var bundet til Keindi Bann med et Baand, der er starker-e end Vaand, bundne as anestehcknder. Winden var baade ung og staut. Den made Pan de var hvid sont Marmor, Øjendkynene var Instit oq sinnst tegnedr. men de store sortsrynsede Øjnelaaq hav de sor stedse lukket sig. De var som et Treppe saldet ned for disse Øjne es havde stjult det Strgespil eller Lysts spit, de havde set. En Forlovelsesrinq stinnede paa Finger-en, wen Seen havde iturevet ethvett mennestes list Baand og taget hende hjem smn sin Brud. Oq den bat-de redt dende et passende Leie. can var mnslynget at Muscinqestaller og Ist-lauten og et nieset stort Tangblad indhyllede hende sont et Liglagen. Bat-net der laa ved hendes Amst, havde hendes Insigt, Haar og Øjenhaah oq hans smaa Ocender holdt sast i hendes sorte Kjole «Kold, stendtdl« mumcede den qamle Kaptajm tdet han btjede sig over hende. »Hun maa have slaaet sit tmde vedblev han og lagde sin Finger paa et W Sted i hendes ene Tinding. Han laqde sin Haand paa Batnets Hier-te es fllte under Armenr. om der var Spor af Verme, og derpaa heqyndte han hurtigt at overstcere Baandet, der dandt dem sast til Planken oq srigjorte Barnet sra det Faun taq, Kmligheden havde lagt det i, og hvormed det var knyttet til et Vierte, der aldrig mere stulde baute — dverken as Sorg eller Gliede. Estct et zweva Betasntnmg var Uma- teue fkrigende op imod Hafer Som alle Vsrn var hun me qet ivrig efter at bringe Nobel-er Den lille Mut-a blev steigende mcd et Udtkyl of Lasnglel og Alvok isit An stat «Den fnmlle Drenq er kommenl« lagdc hnn alter oq atter. men den gamle Mond havde altfok ttavlt til at lasgge Masrle til heade. »Men, Karte-in Kittrigel Hvad er der bog steil-« raubte Festen Elle, der kam lebende med flagtende Doppelwand- medens Fru Kittrlge udbr-d: »Men det et da ikle muligtf cvad lagde jeg like i Aftesf Sag de leg ille not, at det var et Stil-, og talte jeq ikke em, hvoe underligt det var, at der var Stiele, lom malte l dette Øjeblll sit herfra.« .Vl man stral- have lat paa Æpet oq Parme mke,« laqde Festen Ma, dee altid qeeb Linse-ne praktist tm· »Im Me, hæld Der-es Opvadstevand epidenmlndsteBallleog ladetputteham deri. Gan vest, Matt-, Sally fee hende bott. M man le at lau M l Hat-net Jeq hat beugt seen til Live, der laa ub til at veere freut-fu« Majn Me, et De vis paa, at Konen er den« »Bei et hell silletL can hat lqaet et Slag her ved Tlndlnqen oq vil first We paa Opftandellens Ums-« »Gut- laa lieu til Mln Pemcel og bcd ham sittlpe Dem med at laa Liset under Tag; vi vil lau M stehe det. Cis tll Vera, at lnm stal fjlge med.« Mmte Elle Miste ler Zeinlinger med mllitcer Wed, lom en W, der pludleliq er kommen hemmt- sysdom og Djd harret Im die-me- oa hmt werten Le esu Ist W M Of sie leck J ---- W- - s-»..--- « — .- ,-Ys , J Ost M Mc Mc time-, ist-den lice- Dreisc Øjtnlwq sonlmedei for et Var sinke, mitke Øjne, der san disme ad, men ftrakö igen lustedes of Træts bed. Lille Markt hand- med den stille Haardnakkethed, der var en Ejendoimnelighed has hende, trukket Stole hen til Gengen, og det var lykkedes hende at komme op paa den. Her .sad hun nu, fttlle og alvorlig, medenö hun med spasndt Jntdcesfe saa paa det hete. Da han anbnede Øjnene, udstrakte hun sine fmaa Arme og sagde: »Den small-.- Dreng er kommen!« Mcn da de igcn lnkkedcs til, lod hun atter sine Arme synke med et trist Sul Allerede fsr Aften fad den lille fremmede Dreng apreft i Scngen og lo of Glasde over dc Sten og Mus linqcstaller. VII-neue bkedte ud sotan bein. Han var et kraftigt, velbygget og smukt Bat-n med straalende Øjncn De faa Ord, han kunde sige, var i et Spros, lom kun saa af de tilftedevætende kendte. Kaptajn Kittrige fagde, det var Spanis, og et Ord, som han gentog meget ofte, betsd Moder-. Drengen var imidlertidi den lyklelige Alder, da man let glemmer Sorgerne, og de to Pigcbskns Besten-heller for at more hmn, fil snart ct Smil frem hos horn. Naar Lege tsjet ikle pasicde hom, saos det glimtvis, at han havde et meget hæftigt Sind. Lille Markt lyntes straks at ville tilegne sig ham ganfle. Hun gav ham strnls alle sine Saqcr og syntes med henkylt Beundring at fslge alle bang Bewegt-lieh og ofte gentog lmn glasdesttaalendex ,,Smuk Dreng er kommen« Hun fandt ille Okd om Morgenen, faa hun ltmde fortwlle Trsmtnen, men hun grmte den i sit Jndre, og den gjorde, at hun var optaget af Dien gen, fom om ban var her-des Ejendom Hvorfra kam denne Drsmf Hvotska tommer man ge andre Dromme, der pludfelig udfolder fig og for en kort Stand smyltek Hverdagslivets ensformige, trasliomme Stier-? Odem ved det? Det lan jo vaste, at vi blandt de ulendte Ævnet bar en, der undectiden i Glimt bringet os Bud fra Aandernes Vordern og maaske findes der Mennesker, bog hvem denne Ævne er mere udviklet. Det er jo heller ikle udeluklet, at den Kærlighed, der er steerkere end Dsdem undertiden hat Magt til at vife paa ufceds vanlig Vis, naar den Tiger at bcslcekme en, fom den sclv maa sorlade Ja, alt dette lan jo vmre muligt. Hoem kan sillekt vide noget derom?" »Nei, jeg hat illex Fru Pennel er kommen for ud fra Gæfteværelfet, »nu ital jeg aldtig snlke at ie et smukkere Lig J Morges var hun iorfærdelig at se paa, og jeg ryftede en Mastigde Sand og Gkus ud af hendes Haar-. Nu set hun meget fmuk ud. Kaptajn Kit ttige har lavet en Kiste af Cedertræ, fom han havde liggende, og jeg har forct den med hvidt Vomuldsth og ftoppet en Pude. Naar vi nu faar hende i Kiste, vil det blive et smukt Snn De vil vel have hende begkavet i Morgen, Ssndag, Fku Kitttige?« »Ja, det et klan. Det et bedft, at saa mange som muligt lommer til at tage Del i Begravclsen og der ved lommer til at teenke over en laadan sorgelig Be givenhed. Hat De vist lille Mai-a Liget?« iagde Fru Kitttige »Nei, ejg hat ists-; Fru Pennel er kommen for at heute hende.« »Im ttor, at vi maa benytte denne Lejlighed til at vile Lernenc hvad Dtden et. Jeg teot ikke, at man for tidligt lan vcenne dem til Livetö og Djdens Al vot.' J famme Øjeblil lom Solln ind i Stuen med lille Mai-a »Kom bei-, Pfui-" fagde Fru Kitttige on fsrte dem lpen til den luklede Gceftelammerdsr. »Im ital vile edet noget." Vasrelfet laa stummelt og ubyageliat ud. Gennem de luttede Vinduesikodder faldt Lnlet tun fvagt hen paa en Genitand, der var indhyllet i Lagener. Sallys Ansigt udttykte tun barnlig Npsgerkighed, men lille Maka oilde slet ilke ind og gjorde Modftand, faa Fku Kittrige blev ntdt til at tage hende i Armen og holde hende· Hun tog Lagenet bort fra den stille Stilselfe, der laa laa enlom og toll-. Sally gik cundt og faa paa den fra alle Sider og lagde sin vakme Haand paa dens lolde. Men lille Mai-a llyngede flg til Fku Kittrlge og ftikrede fokfækdet paa Liget. Den gode Kone lagde et lZiel-M Vatnets Haand paa Ligets kolde Pande. Nara udstsdte et gennemtrængende Steig og vilde tive iig Its, og da hun blev sat net-, lob hun hen og gemte sit Hoved i Tante Ellas Kjole og græd bittekligt. »Det Bat-n vokser op i idel Forfcrngelighed; det et let at le,« fagde Fru sättige »Dean Hoved er allerede lyldt af Stads og Fias, og hun er bange for det aloovlige.« Lille Mam kunde ikfe forllare den RædieL der havde gennemfaret heade, da bun mærkede Dsdens Kul de, den Kuldr. der et saa forskellig fra al anden Kalbe Hun havdc modtaget et fmætteligt ou assktaskkende Jud ttnk, der fotfulgte hende iUgcr og Maunedet, faa hnn i Ssvne kunbe fare pp og græde of Angst, uden at hun kunde figc Gesunden vertil. »De glemmer. Fru Kittkiqr. at dette Born ille et san aftlfomt fom Sally,« Jagde Festen Elle, idet hun Log Matt- op; »hun var et Ivagt Born oq nieset von steligt at holde Liv i, oq hun er endnu et srygtfomt og ist-bellst lille Wurf «Det er hun manste not, men faa bkude hun net op hetdes,'« fvarede Fru Me. »Mei! Fku Penuel hat aldtig haft For-stand paa at opdkage Bim. Dei var paa famme Munde med Naomi. Den Pige vidste flet iste, hvad Livet var, og hun dsde kun, iotdi hun ikke vilde anstrasnge sig med at lebe. Dei komme-: der ud as en iaadan Opdkagelie. Bskn maa leere at tage Herden, fom den engqnq et. Bcen dem fra Beqyndelieu saf til det, der vil msde dem sidenhen i Livet. Dei er mit Hei-um« »Ja, det et eqqu geht« faqde Dante Elle, »men der et Iokskel paa Bern. Hvad der er godt for en, et til Stabe for en andeu. Feu Pennel kunde ille opdtas ge Deres Bim, oq De tun iste· opdrage hendeQ Lad os detfor ikke talc mete om det.« »Jet- fiqer altid det stimme til min Keine-« iagde Kaptajn sättige ,,men hun vil nu altid stære alle over en Kam-« »Im Mes- at du heller- stulde Ue stille-" lesb Fru sättige- »dI lade en M alvotllq Mit-endet take M bit cfutt « «Um.m,dquabelletkkkeattasefaadan mochmrdersemdutllstdeMMjs « ists-W um«-»Wer ieg over til W for at tqlemed dem om Begtavelfm Sau san du lade ham predike.« Kaptivi- Wge fortseller. Livet paa afiidesliggende Stedet er meget ens formigt, og dette for-klarer den Jver, med hvilken Be boerne griber efter noget, fom kan sætte deres Fslelier i Sving —- selv om det er en stor Ulykke. Fru Kittris ge var ingen haardhjertet Milde og det faldt hende aldrig ind at Infke et Skibs Straubing, men da det nu engang var stet, og et Lig var drevet i Land næften lige udenfor hendcs Dør. var det med stor Tilsredsstillelfe, hun dvælede ved Sagen og ordnede Begravecsen. Det gav hende meget at gsre og tænke paa og vilde give hende Stof til Samtale i flete Aar, naar hun besigte unk sine Bekendte i Middle Bay, Maquoit eller Harpswrll Neck. Thi stønt der dengang strandede flere Skibc, fordi der var færke Fyrtaarne, saa var der dog ikke, saa længe nogen kunde huske, foregaaet en saa roman tisk og rørende Begivenhed. Fru Kittrige glædede sig derfor til Begravelsen om Søndagen som til en al vorlig Fest, der vilde koste Glans over hende og hendes Gus. Begkavelfen vilde blive kundgjort i Kirken, og hun kunde gøre Neguing paa at faa baade sin pæne Stue og sit Køkken fuldt as Gæster. Fru Pennel havde tilbudt at tage sin Dcl af Be svætet ved at Lage den lille forældrelsse Dreng med hjem. Hun var næsten nsdt dertil, thi Mara havde fattet en lidenfkabelig Kærlighed til Drengen og gtæd, naar man blot et Øjeblik pksvede paa at adstille dem Samme Eftetmiddag vendte Fru Pennel tilbage til sit Hjem med begge Bat-neue Oel Ullc cll cllllllllll Okplclllllccllllcch Us Ucl Dllc cI lovende Syn at se den klare Jld, der brændte paa Ar ncn i Kaptajn Kittriges Kosten. Var Fortaelling fores gaar for Konifurernerg Kogekalkelovnens Tid. Den gang bavde man en aaben, hyggelig Jld i Rotte-net, her fnurrcde Teledlcn, og her dampede den store Gryde med Middagsmad J den fandtes Noddeh Kartoflet, Rock og Flwa eller Okfeksd i en smuk Forening. Den nasvntesAften fad Frsken Ella som fcedvanlig i dct ene Hist-ne af Storftuen, og paa et Bord ved Siden as hende brwndte der et Par Los. Hun havde atter ta get fat paa Sillekjolen, det Arbejde, hun en Tid havde Inaattet lirgge til Side. Fru Kittrige iidder med sine Briller paa og bar tralvt med at fy Kjolen samtnen, me dens hun nu og da raadfsrer sig med Frsken Eila Kaptajnen sidder i drt andet Hjsrne og er ved at snitte en lille Baad til Sally, der sidder paa en Stol ved Siden af ham og ftrikker. Oun er sjensynligt mere ap taget af Faderens Arbejde end af at blive iærdig med de Omgange, heudes Moder har givet hendc, inden hun kan komme til at lege. Da hun imidlertid bliver scndt i Sang Kl. 8, gcrlder det om at bruge Fingrene, hviö hun lkal faa Tidtil Leg. J Værels’et ved Siden af ligger den unge, sktsnne Minde, Havet saa forunderligt har sendt herind Nat-n l-s, udrn nogen Historie, uden noget, der kan give Op lysninger oni hendes Fortid ligger hun der med Lee ber, der for stedfe er lukkede. ,,Det er meget mærkeligt,« fagde Kaptajn Kittrige, medens han fnittede, »at vi itke Lan finde mere af dette Skib. ch har gaaet langs hele Bugten for at isge men fandt kun noget Tsmmer af forstellig Slags, og det giver ingen Oplysninger.« ,,Vi faar nok ikke noget at vide, for Havet gen giver sine Dsde,« sagde Frsken Ella, »og saa vil meget andet komme for Dasein tænker jeg.« »Det er ganske stärkt-· fagde Fru Kittrige med et betydninggfuldt Nik. »Jeder-« fagde Sally, »hvor maa der dog være mange Ting paa Havetö Bund, naar der er sunket Iaa mange Stil-e med lmukke Ting om Bord. Hvorfor strger Folk ikke for, at de kan komme ned og faa fat i alt dette?« »Jo, men det gsr man ogfaa, Baru,« lagde Kap tajnem »man har Wlokker. og ved Hjælp as dem gaar Folk ned paa Davets Bund med Hjaelme paa Ho vedet, og de aander laa gennem lange Rot, der gaar ap over Lande« · »Gut du nagen Sinde været nede i en faadan Dyks kerklolle, Inder-W »Ja, naturligvis Born, og det var en underlig Fornemmelie, kan du tro. Der faa man store Stuhls rer med meget lange Arme: de kom fvsmmende for at gribe en, og det eneste, man runde gore, var at mudre Banden saa de ikke kunde le est-« »Det har jrg aldrig hsrt noget om,« fagde Fru Kittrige og sendte fin Mund et advarende Blit. »Ja, der er foregaaet mange Ting i Verdm fom du lkke bar hsrt am, selv om du bar hart en hel Del,« fagde Kaptajnem hvis No var urokkelig »Men hvordan fer der ud nede paa Handlunde spurgte Salln. »Der voller Tut-er og Bufke ligesom i Land. Der er meget store Planter i alle Farver. blau, rede. gule og gtsnne, og ind imellem dem ligger store Perser-; jeg hat set dem saa ftore sont Hinten-g« ,,Kittrigel« advarede hans Kone »Ja, men det bar jeg, fo, jeg bar endog set dem lige faa store sont Gunst-com det var dog ved Male barkyften og under Ækvatok,« fque Kaptajnem der paa Grund of stoan Miste-o fandt det heldigt at lade det ioreqaa i fjernete Egne. .,Det var sletnt, at du ikke fik fat paa nogle af dibfe Perler,« fagde Fru Kittrige spydigt. ,Mcn jeg sit virkelig mange as dem, og jeg bot tede dem dort med Kashrnirsfjaler og indist Silke og lignende,« fvarede Kaptajnen roligt, »og dem tog ieg med hjem og folgte dem i Bofton for mange Penge, tun ieg foktælle ever-« · »Na, Fader,« iagde Sally, »havde du blot geint et eller to til os.« »Ja, mit Baru, det inster jeg ogfaa nu,« fvarede Kaptajnem »Mei! nu stal du hsre: da jeg var i Jndien tog ieg op til Lucknow og faa de indspdte Fyrster og Priniesier. De regner tkke Gnld og Sjlv mete, end vi regnet Muslingestaller. Trent, jeg bar set en as de Fore, der t sin Tutban hat-de en Diamant san stor fein en Wabe-« la »M- Werd-i nu, du Hierf« sagde han« Kone u. , «Detster,thm-denvarfm MIMMW« MUWWM . »sqmeMIMG-Æ«fsucerti Steue. Facholdene der et je Ilet ikke sum vor-, M J huste M « »Fader, fik du aldrig nogle as disse kostba Ting f« spurgte My. »Jo- jo- Baru, jea hat-de Max-no en ltet m Ring- en Smaragd- fem su· ai, Brief-Birm- Igp une famt en hel Del Petler aq Diamanter. Jegxgik »et kring og raslede med dem i min Lamme. vJeq ve dengang ung og letsindigzdg tænkte paa at tag- noab med hjem til Pigerne. Men jeg fik dem altid byts bott for Vater-. Det Sja1, din Moder hat i sin Drac kiste, hat jeg faaet for en Perle.« »Ja, det er umuligt at fange dig,« sagde Fru M trige, ,,fordi vi ikke hat vasret paa de Siedet-, du fo tceller am.« »Du hat fanget mig een Gang, Mor, oq det fluch du lade dig nsje med,« svatede Kamajnem hvis No II Humor ikke var til at rolle, »jeg can sige dis, Solln at din Moder dengang var den smukkefte Pfge i lieb Harpswell.« »Da jeg flulde imme, at du er bleven sotsganmä til den Slags Leier-« last-e hans Keine ogssknejkde met Hovedet, men hendes Stemme var dog blidere end-in Kaptajnen var ikke let at styre, vg han sprang over alle moralske Jndhegninger med en Lethed og Sinva hedsløsl)ed, der var meget kedelig, men det var use-ft umuligt at modftaa hans gode Hiter Treseri. Nu var den lille Band færdig, oq til Sallys sto Glasde fil han den til at feile i en Balje Band. «Hvad mon de dog vil gtre med det Bemes« fass-. Fru Kiste-sag ,,Sognet maa vel Lage sig as hanc II lade ham opdrage.« ,.Det skulde flet ikke forbavse mig, am Pennels as tog ham som dereg egen,« sagde Frjken Illu »Det er da vel ikke Dei-es Meinan fagde III Kittrige ,,det vilde vcete et stort Anfvat for Fall i do res Alt-en da det vilde koste meaet.'« «Det vilde være mig en Fornsjelfe at opdtaqe des lille Drena,« fagde Kaptajnem ,,J kan tro, det er es rask Dreng.« »Du forbavfer mig mere og mete, Me,« las de hans Kam-, »sptn jeg fagde, er det et statt Inst-at og det er mcvrteligt, at du slet itle trenket paa, sen ds overbovedet er skittet til Birneopdtagelle.« ,,Aa, her nede ved Stranden vil jeg paatage mis at opdrage en Dreng lige laa let lom en Hvalp,« lud rede Kaptajnem »fra IHavet kan man faa Fsde og Kl der not, og drn Dreng kan endnu blive dem en got Statte paa dereg gatnle Dage« »Men jeg ttor nu,« sagde Festen Ella, »at de da ger bam for Mal-as Skyld. De gaar jo helt op i U Barn, og hun trasnger haatdt til en Legekanunerat.« Lasset-en vil sittert allerede have lagt Meerke til, s Festen Ella havde fattet Kætlighed til den lille Max-C og denne Følelse havde begyndt at opts hende og giv hendes kslige Beeer en hidtil uleudt Verme. Naae der blev sagt noget ondt om den lille Pige, tog hu sttats hendes Parti. Fru Kittrige havde itte noget imod Barnet, m Bsrnetugt var nu cngana hendes Kæphest W km de ingen undvære, iagde hun. Hun havde opW I Sinnen der nu alle var SMALL med den OW Strenghed, og var ikte lidt ftolt as sin Dygtiqhedi des ne Henfeende Naar hun saa et Baru, dvls Optim fe efter hendes Mening lod noget tilbage at sulch litt-nd te hun af Jver eftet at prtve sin Metode »Sally, Motten er otte,« sagde hun nu. Sally ryntede Panden og iendte sin Fader et lim ligt Blit »Aa, lad Barnet faa Lov at blive oppe et Knatte endnu, Mor,« bad Kaptajnen »Hvis du fil Lov at raade, sit vi aldris Orden I Hufen Sally gaa nu sttakQ men læg first dit Strikkei tsj paa Plads.« Kaptajnen nittede opmuntrende til sin Datter, di bun gil. Naar Sally blev sendt til Sengs, toq man derved hans Legetammetat fta hanc, as san havde hat tun den Fornøjelse at sidde og stine ind i Jlden og s paa, at Gnistekne fle op i Storftenen Ovent Keb var det Lsrdag Aften, og i Morgen var det SIndaq, as denne Dag fandt Kaptajnen meaet tedelig. »Hm-, Polly, jeg trot, jeg gaar i Sena,« fand han pludfelig on reiste fig. ,,Godnat, Far, dit tene Tsj ligger i Stufer tik hsjrch og dit Sendagstsj hænger over Stolen vck Sengen. Kaptajnrn var kommen i Tanker am, at han Innde faa en lang Samtale med Salln, der laa i Slagbænces tæt ved hans Seng. Han kunde da faa Lov at afleveu sine Fortællinger uden at frygte for Afbkydelfer elle Kritik af Huftknens sandhedskætlige Tunge De to Kvindcr blev fiddende oppe og holdt Natu vagt ved den drutnede Kvindes assjcelede Legeme W paa Natten tog Fru Kittrige et Lnö og iaade: »Synes De itte, Tante Ella, at vi stal qaa ind es le til Lisetlsp De gik samtnen ind i Ligstnem det var iaa still-. kun Bølgernes sagte Skvulpen mod Strandeu oq Uns Tikken btød Nattens Stilhed. Frøken Ella ordnede lidt ved det hvide M M den kolde Skikkelfe og blottede Ansigtet et Øjeblik. »Der er slet ingen Tim, der kan lede os paa Spc eftet, hvcsm hun er,« sagde hun. »Hvis Dunqu leves vil han cngang gerne vide Befked om sin Herkomst.« ,,Hvad mon vi stal gste med dette Armbaandk fpurgte Fru Kittrige, idet hun tog Armbaandet frem C en Staffe ,,Dct maa vel tilhøke Drengen, hvad enteu det s megct cller lidt vasrd,« svarede Festen Illu «Hvis Penncls tager hom, man jeq hellere W det til dem,« sagde Fru Kitttige og lagde Inaba-Indes ncd i Stufer iqen. De vendte attet tilbage til KIkkeneh oq da M var svag, laqde Fru We merk M m II hængte Tekedlen over, for at de kunde faq en ownqu Drit. De to alvorlige Minder satte stq ved Siden II hinandem og deres hvistende Samtale blev W fw trollg. »wi- den stakkels Kvinde er gaaet falls hie-. hvad vi maa hande, Iaa maatte det være en tritt sit hendeatfhatWetiqodeMB Leibes Wge. »foudeteemftenskade staats-kanns Vidne til bei-« sann ,