Øen Orts Perle
af H. BE: e Käf-singt o w e.
(Fortfat.)
»Ti! den Tid leerer hun nol at sige noget anbet
Saa vil hun not fige, at hun er Grim, men nu er det
naturligt for hende at tale Sandl)ed.«
»Ja, det er meget sandt,« sagdc Kaptojn Mittng
der ubemætlet var kommen ind og havde hørt paa
Ordskiftet. Rom du her, min lille Pisa Du er ogsaa
altfor fmuk til det grimme Forklæde. Det er vist og
sandti« Og idet yan fagde dctte, greb han Vatnet, th
vede hende op i Lasten, medcns hendes gulc Kroller
stinnede i Gelen.
»Bi tan glæde os over, at Var-net hører til den
Stags, Snavs illc hastigek ved. Jeg hat aldtig iet, at
hun hat inaviet fine Klasder til ellek tevet dcsm ita
Dun er altid ten og nydelig.«
.,Det er mete, end jeg can iige om Sally. Jugen
tlnq lau holde til det Pigcbam Fokleden Das kev
hun Pullen ud as min gamle Hat og lod den blive
Wende oppe i et Kiksebærtræ.«
«Lad os nu ikke tale mere bekom« sagde Kaptajn
Atti-ice »Da tommer jo icke oö ved, hvorledes Bat
uet gaka klædt, selv oni Pennels vil llæde hcnde i
Guld ira ydekst til indcrst. Penncls hat jo Rand til at
give hendc sinukke Klasder. Kam nu og lad os saa vor
Frotost og ellcks passe os Ielv.«
Eiter at de havdc spifi, tog Kaptajnen Vsrnene
med ned til Strand-km hvor han siiilde se efter, hvorlci
des det var gaact mkd hans Band og Tierretsnden i
Stamm
Solen straalede, eg Himlen var klar og blau; tun
hist as her saa man hvide Stnet som et Minde om Nat
tens Sturm. Oele det aabne Hav var et stnukt Bil
lede med stigende og saldende blaagrsnne Vierge, og
Stummet stinnede som Sslvdrasm i Solens Straaler·
Omtring Øen drsd Pilgerne voldsomt mod Stranden
og dannede bete Springvand, naar de kastede Stum
met hsjt i Beste-t, helt op til de msrte Fyrreskove, der
sttatte sig omkring Den. Sandet ved Bugten syntes
at være haardere og hvidere end nagen Sinde for og
var tæt oversaaet cned Muslinqestaller og Slyngplam
ter, der var drevet i Land am Ratten. Bernene jublede
heit, da de gav sig ttl at samle Stalle-kne, og Sally
viste sin store Dygtighed i at anders-ge Tausen, saa
hun oste trat en smut Sten eller en Muslingestal frem.
Pludselig trat hun noget srem as Tangen, og
med et henrytt Strig holdt hun det op i Lasten. Det
var et Armbaand as Haar. Paa det sad enLaas as
straalende grsnne Steue, bvis Maqe hun aldtig havde
set. Hun udstsdte endnu et glad Strig, da hun saa
detn sunllei Solen og kaldte dekpaa paa sin Faden
»Fader, Judex-, tom her hen og se, hvad ieg har
sundet.«
Han kom og tog Arrnbaandet sra Sallix men i
samnte Øjebcit sit han Øje paa noget, der laa bag
hende, halvt stjult as en KlippebcoL san sprang sretn
oq raubte: ,.De stattcls Mennesker, de stakkelg Mennei
stets«
Der laa en Kvinde delvis stjult as Sand og Sang.
J sine Arme hat-de hun en lille Dreng. De var otnhyas
qeltgt bundne til en Planke, men Bat-net var bundet
til Keindi Bann med et Baand, der er starker-e end
Vaand, bundne as anestehcknder.
Winden var baade ung og staut. Den made Pan
de var hvid sont Marmor, Øjendkynene var Instit oq
sinnst tegnedr. men de store sortsrynsede Øjnelaaq hav
de sor stedse lukket sig. De var som et Treppe saldet ned
for disse Øjne es havde stjult det Strgespil eller Lysts
spit, de havde set. En Forlovelsesrinq stinnede paa
Finger-en, wen Seen havde iturevet ethvett mennestes
list Baand og taget hende hjem smn sin Brud.
Oq den bat-de redt dende et passende Leie. can
var mnslynget at Muscinqestaller og Ist-lauten og et
nieset stort Tangblad indhyllede hende sont et Liglagen.
Bat-net der laa ved hendes Amst, havde hendes
Insigt, Haar og Øjenhaah oq hans smaa Ocender
holdt sast i hendes sorte Kjole
«Kold, stendtdl« mumcede den qamle Kaptajm
tdet han btjede sig over hende. »Hun maa have slaaet
sit tmde vedblev han og lagde sin Finger paa et
W Sted i hendes ene Tinding.
Han laqde sin Haand paa Batnets Hier-te es fllte
under Armenr. om der var Spor af Verme, og derpaa
heqyndte han hurtigt at overstcere Baandet, der dandt
dem sast til Planken oq srigjorte Barnet sra det Faun
taq, Kmligheden havde lagt det i, og hvormed det var
knyttet til et Vierte, der aldrig mere stulde baute —
dverken as Sorg eller Gliede.
Estct et zweva Betasntnmg var Uma- teue
fkrigende op imod Hafer Som alle Vsrn var hun me
qet ivrig efter at bringe Nobel-er Den lille Mut-a blev
steigende mcd et Udtkyl of Lasnglel og Alvok isit An
stat
«Den fnmlle Drenq er kommenl« lagdc hnn alter
oq atter. men den gamle Mond havde altfok ttavlt til
at lasgge Masrle til heade.
»Men, Karte-in Kittrigel Hvad er der bog steil-«
raubte Festen Elle, der kam lebende med flagtende
Doppelwand- medens Fru Kittrlge udbr-d: »Men det
et da ikle muligtf cvad lagde jeg like i Aftesf Sag
de leg ille not, at det var et Stil-, og talte jeq ikke
em, hvoe underligt det var, at der var Stiele, lom
malte l dette Øjeblll sit herfra.«
.Vl man stral- have lat paa Æpet oq Parme
mke,« laqde Festen Ma, dee altid qeeb Linse-ne
praktist tm· »Im Me, hæld Der-es Opvadstevand
epidenmlndsteBallleog ladetputteham deri. Gan
vest, Matt-, Sally fee hende bott. M man le at lau
M l Hat-net Jeq hat beugt seen til Live, der laa ub
til at veere freut-fu«
Majn Me, et De vis paa, at Konen er
den«
»Bei et hell silletL can hat lqaet et Slag her
ved Tlndlnqen oq vil first We paa Opftandellens
Ums-«
»Gut- laa lieu til Mln Pemcel og bcd ham
sittlpe Dem med at laa Liset under Tag; vi vil lau
M stehe det. Cis tll Vera, at lnm stal fjlge med.«
Mmte Elle Miste ler Zeinlinger med mllitcer
Wed, lom en W, der pludleliq er kommen
hemmt- sysdom og Djd harret
Im die-me- oa hmt werten Le
esu Ist W M Of sie leck
J
---- W- - s-»..--- « —
.- ,-Ys , J
Ost M Mc Mc time-, ist-den lice- Dreisc
Øjtnlwq sonlmedei for et Var sinke, mitke Øjne, der
san disme ad, men ftrakö igen lustedes of Træts
bed.
Lille Markt hand- med den stille Haardnakkethed,
der var en Ejendoimnelighed has hende, trukket Stole
hen til Gengen, og det var lykkedes hende at komme op
paa den. Her .sad hun nu, fttlle og alvorlig, medenö
hun med spasndt Jntdcesfe saa paa det hete.
Da han anbnede Øjnene, udstrakte hun sine fmaa
Arme og sagde: »Den small-.- Dreng er kommen!«
Mcn da de igcn lnkkedcs til, lod hun atter sine Arme
synke med et trist Sul
Allerede fsr Aften fad den lille fremmede Dreng
apreft i Scngen og lo of Glasde over dc Sten og Mus
linqcstaller. VII-neue bkedte ud sotan bein.
Han var et kraftigt, velbygget og smukt Bat-n
med straalende Øjncn De faa Ord, han kunde sige, var
i et Spros, lom kun saa af de tilftedevætende kendte.
Kaptajn Kittrige fagde, det var Spanis, og et Ord, som
han gentog meget ofte, betsd Moder-. Drengen var
imidlertidi den lyklelige Alder, da man let glemmer
Sorgerne, og de to Pigcbskns Besten-heller for at more
hmn, fil snart ct Smil frem hos horn. Naar Lege
tsjet ikle pasicde hom, saos det glimtvis, at han havde
et meget hæftigt Sind.
Lille Markt lyntes straks at ville tilegne sig ham
ganfle. Hun gav ham strnls alle sine Saqcr og syntes
med henkylt Beundring at fslge alle bang Bewegt-lieh
og ofte gentog lmn glasdesttaalendex ,,Smuk Dreng
er kommen« Hun fandt ille Okd om Morgenen, faa
hun ltmde fortwlle Trsmtnen, men hun grmte den i
sit Jndre, og den gjorde, at hun var optaget af Dien
gen, fom om ban var her-des Ejendom
Hvorfra kam denne Drsmf Hvotska tommer man
ge andre Dromme, der pludfelig udfolder fig og for
en kort Stand smyltek Hverdagslivets ensformige,
trasliomme Stier-? Odem ved det?
Det lan jo vaste, at vi blandt de ulendte Ævnet
bar en, der undectiden i Glimt bringet os Bud fra
Aandernes Vordern og maaske findes der Mennesker,
bog hvem denne Ævne er mere udviklet. Det er jo
heller ikle udeluklet, at den Kærlighed, der er steerkere
end Dsdem undertiden hat Magt til at vife paa ufceds
vanlig Vis, naar den Tiger at bcslcekme en, fom den
sclv maa sorlade Ja, alt dette lan jo vmre muligt.
Hoem kan sillekt vide noget derom?"
»Nei, jeg hat illex Fru Pennel er kommen for
ud fra Gæfteværelfet, »nu ital jeg aldtig snlke at ie
et smukkere Lig J Morges var hun iorfærdelig at se
paa, og jeg ryftede en Mastigde Sand og Gkus ud af
hendes Haar-. Nu set hun meget fmuk ud. Kaptajn Kit
ttige har lavet en Kiste af Cedertræ, fom han havde
liggende, og jeg har forct den med hvidt Vomuldsth
og ftoppet en Pude. Naar vi nu faar hende i Kiste, vil
det blive et smukt Snn De vil vel have hende begkavet
i Morgen, Ssndag, Fku Kitttige?«
»Ja, det et klan. Det et bedft, at saa mange som
muligt lommer til at tage Del i Begravclsen og der
ved lommer til at teenke over en laadan sorgelig Be
givenhed. Hat De vist lille Mai-a Liget?« iagde Fru
Kitttige
»Nei, ejg hat ists-; Fru Pennel er kommen for
at heute hende.«
»Im ttor, at vi maa benytte denne Lejlighed til
at vile Lernenc hvad Dtden et. Jeg teot ikke, at man
for tidligt lan vcenne dem til Livetö og Djdens Al
vot.'
J famme Øjeblil lom Solln ind i Stuen med lille
Mai-a
»Kom bei-, Pfui-" fagde Fru Kitttige on fsrte
dem lpen til den luklede Gceftelammerdsr. »Im ital
vile edet noget."
Vasrelfet laa stummelt og ubyageliat ud. Gennem
de luttede Vinduesikodder faldt Lnlet tun fvagt hen paa
en Genitand, der var indhyllet i Lagener.
Sallys Ansigt udttykte tun barnlig Npsgerkighed,
men lille Maka oilde slet ilke ind og gjorde Modftand,
faa Fku Kittrige blev ntdt til at tage hende i Armen
og holde hende·
Hun tog Lagenet bort fra den stille Stilselfe, der
laa laa enlom og toll-. Sally gik cundt og faa paa
den fra alle Sider og lagde sin vakme Haand paa dens
lolde. Men lille Mai-a llyngede flg til Fku Kittrlge
og ftikrede fokfækdet paa Liget. Den gode Kone lagde
et lZiel-M Vatnets Haand paa Ligets kolde Pande.
Nara udstsdte et gennemtrængende Steig og vilde tive
iig Its, og da hun blev sat net-, lob hun hen og gemte
sit Hoved i Tante Ellas Kjole og græd bittekligt.
»Det Bat-n vokser op i idel Forfcrngelighed; det
et let at le,« fagde Fru sättige »Dean Hoved er
allerede lyldt af Stads og Fias, og hun er bange for det
aloovlige.«
Lille Mam kunde ikfe forllare den RædieL der
havde gennemfaret heade, da bun mærkede Dsdens Kul
de, den Kuldr. der et saa forskellig fra al anden Kalbe
Hun havdc modtaget et fmætteligt ou assktaskkende Jud
ttnk, der fotfulgte hende iUgcr og Maunedet, faa hnn
i Ssvne kunbe fare pp og græde of Angst, uden at hun
kunde figc Gesunden vertil.
»De glemmer. Fru Kittkiqr. at dette Born ille et
san aftlfomt fom Sally,« Jagde Festen Elle, idet hun
Log Matt- op; »hun var et Ivagt Born oq nieset von
steligt at holde Liv i, oq hun er endnu et srygtfomt og
ist-bellst lille Wurf
«Det er hun manste not, men faa bkude hun net
op hetdes,'« fvarede Fru Me. »Mei! Fku Penuel
hat aldtig haft For-stand paa at opdkage Bim. Dei
var paa famme Munde med Naomi. Den Pige vidste
flet iste, hvad Livet var, og hun dsde kun, iotdi hun
ikke vilde anstrasnge sig med at lebe. Dei komme-: der
ud as en iaadan Opdkagelie. Bskn maa leere at tage
Herden, fom den engqnq et. Bcen dem fra Beqyndelieu
saf til det, der vil msde dem sidenhen i Livet. Dei er
mit Hei-um«
»Ja, det et eqqu geht« faqde Dante Elle, »men
der et Iokskel paa Bern. Hvad der er godt for en, et
til Stabe for en andeu. Feu Pennel kunde ille opdtas
ge Deres Bim, oq De tun iste· opdrage hendeQ Lad
os detfor ikke talc mete om det.«
»Jet- fiqer altid det stimme til min Keine-« iagde
Kaptajn sättige ,,men hun vil nu altid stære alle over
en Kam-«
»Im Mes- at du heller- stulde Ue stille-" lesb
Fru sättige- »dI lade en M alvotllq Mit-endet take
M bit cfutt «
«Um.m,dquabelletkkkeattasefaadan
mochmrdersemdutllstdeMMjs
« ists-W
um«-»Wer ieg over til W for at tqlemed dem
om Begtavelfm Sau san du lade ham predike.«
Kaptivi- Wge fortseller.
Livet paa afiidesliggende Stedet er meget ens
formigt, og dette for-klarer den Jver, med hvilken Be
boerne griber efter noget, fom kan sætte deres Fslelier
i Sving —- selv om det er en stor Ulykke. Fru Kittris
ge var ingen haardhjertet Milde og det faldt hende
aldrig ind at Infke et Skibs Straubing, men da det nu
engang var stet, og et Lig var drevet i Land næften lige
udenfor hendcs Dør. var det med stor Tilsredsstillelfe,
hun dvælede ved Sagen og ordnede Begravecsen. Det
gav hende meget at gsre og tænke paa og vilde give
hende Stof til Samtale i flete Aar, naar hun besigte unk
sine Bekendte i Middle Bay, Maquoit eller Harpswrll
Neck. Thi stønt der dengang strandede flere Skibc,
fordi der var færke Fyrtaarne, saa var der dog ikke,
saa længe nogen kunde huske, foregaaet en saa roman
tisk og rørende Begivenhed. Fru Kittrige glædede sig
derfor til Begravelsen om Søndagen som til en al
vorlig Fest, der vilde koste Glans over hende og hendes
Gus. Begkavelfen vilde blive kundgjort i Kirken, og
hun kunde gøre Neguing paa at faa baade sin pæne
Stue og sit Køkken fuldt as Gæster.
Fru Pennel havde tilbudt at tage sin Dcl af Be
svætet ved at Lage den lille forældrelsse Dreng med
hjem. Hun var næsten nsdt dertil, thi Mara havde
fattet en lidenfkabelig Kærlighed til Drengen og gtæd,
naar man blot et Øjeblik pksvede paa at adstille dem
Samme Eftetmiddag vendte Fru Pennel tilbage til
sit Hjem med begge Bat-neue
Oel Ullc cll cllllllllll Okplclllllccllllcch Us Ucl Dllc cI
lovende Syn at se den klare Jld, der brændte paa Ar
ncn i Kaptajn Kittriges Kosten. Var Fortaelling fores
gaar for Konifurernerg Kogekalkelovnens Tid. Den
gang bavde man en aaben, hyggelig Jld i Rotte-net, her
fnurrcde Teledlcn, og her dampede den store Gryde
med Middagsmad J den fandtes Noddeh Kartoflet,
Rock og Flwa eller Okfeksd i en smuk Forening.
Den nasvntesAften fad Frsken Ella som fcedvanlig
i dct ene Hist-ne af Storftuen, og paa et Bord ved Siden
as hende brwndte der et Par Los. Hun havde atter ta
get fat paa Sillekjolen, det Arbejde, hun en Tid havde
Inaattet lirgge til Side. Fru Kittrige iidder med sine
Briller paa og bar tralvt med at fy Kjolen samtnen, me
dens hun nu og da raadfsrer sig med Frsken Eila
Kaptajnen sidder i drt andet Hjsrne og er ved at
snitte en lille Baad til Sally, der sidder paa en Stol ved
Siden af ham og ftrikker. Oun er sjensynligt mere ap
taget af Faderens Arbejde end af at blive iærdig med
de Omgange, heudes Moder har givet hendc, inden
hun kan komme til at lege. Da hun imidlertid bliver
scndt i Sang Kl. 8, gcrlder det om at bruge Fingrene,
hviö hun lkal faa Tidtil Leg.
J Værels’et ved Siden af ligger den unge, sktsnne
Minde, Havet saa forunderligt har sendt herind Nat-n
l-s, udrn nogen Historie, uden noget, der kan give Op
lysninger oni hendes Fortid ligger hun der med Lee
ber, der for stedfe er lukkede.
,,Det er meget mærkeligt,« fagde Kaptajn Kittrige,
medens han fnittede, »at vi itke Lan finde mere af dette
Skib. ch har gaaet langs hele Bugten for at isge
men fandt kun noget Tsmmer af forstellig Slags, og
det giver ingen Oplysninger.«
,,Vi faar nok ikke noget at vide, for Havet gen
giver sine Dsde,« sagde Frsken Ella, »og saa vil meget
andet komme for Dasein tænker jeg.«
»Det er ganske stärkt-· fagde Fru Kittrige med et
betydninggfuldt Nik.
»Jeder-« fagde Sally, »hvor maa der dog være
mange Ting paa Havetö Bund, naar der er sunket Iaa
mange Stil-e med lmukke Ting om Bord. Hvorfor
strger Folk ikke for, at de kan komme ned og faa fat
i alt dette?«
»Jo, men det gsr man ogfaa, Baru,« lagde Kap
tajnem »man har Wlokker. og ved Hjælp as dem
gaar Folk ned paa Davets Bund med Hjaelme paa Ho
vedet, og de aander laa gennem lange Rot, der gaar
ap over Lande«
· »Gut du nagen Sinde været nede i en faadan Dyks
kerklolle, Inder-W
»Ja, naturligvis Born, og det var en underlig
Fornemmelie, kan du tro. Der faa man store Stuhls
rer med meget lange Arme: de kom fvsmmende for at
gribe en, og det eneste, man runde gore, var at mudre
Banden saa de ikke kunde le est-«
»Det har jrg aldrig hsrt noget om,« fagde Fru
Kittrige og sendte fin Mund et advarende Blit.
»Ja, der er foregaaet mange Ting i Verdm fom
du lkke bar hsrt am, selv om du bar hart en hel Del,«
fagde Kaptajnem hvis No var urokkelig
»Men hvordan fer der ud nede paa Handlunde
spurgte Salln.
»Der voller Tut-er og Bufke ligesom i Land. Der
er meget store Planter i alle Farver. blau, rede. gule
og gtsnne, og ind imellem dem ligger store Perser-; jeg
hat set dem saa ftore sont Hinten-g«
,,Kittrigel« advarede hans Kone
»Ja, men det bar jeg, fo, jeg bar endog set dem
lige faa store sont Gunst-com det var dog ved Male
barkyften og under Ækvatok,« fque Kaptajnem der
paa Grund of stoan Miste-o fandt det heldigt at lade
det ioreqaa i fjernete Egne.
.,Det var sletnt, at du ikke fik fat paa nogle af
dibfe Perler,« fagde Fru Kittrige spydigt.
,Mcn jeg sit virkelig mange as dem, og jeg bot
tede dem dort med Kashrnirsfjaler og indist Silke og
lignende,« fvarede Kaptajnen roligt, »og dem tog ieg
med hjem og folgte dem i Bofton for mange Penge,
tun ieg foktælle ever-« ·
»Na, Fader,« iagde Sally, »havde du blot geint et
eller to til os.«
»Ja, mit Baru, det inster jeg ogfaa nu,« fvarede
Kaptajnem »Mei! nu stal du hsre: da jeg var i Jndien
tog ieg op til Lucknow og faa de indspdte Fyrster og
Priniesier. De regner tkke Gnld og Sjlv mete, end
vi regnet Muslingestaller. Trent, jeg bar set en as
de Fore, der t sin Tutban hat-de en Diamant san stor
fein en Wabe-«
la »M- Werd-i nu, du Hierf« sagde han« Kone
u. ,
«Detster,thm-denvarfm
MIMMW« MUWWM
.
»sqmeMIMG-Æ«fsucerti
Steue. Facholdene der et je Ilet ikke sum vor-, M
J huste M «
»Fader, fik du aldrig nogle as disse kostba
Ting f« spurgte My.
»Jo- jo- Baru, jea hat-de Max-no en ltet m
Ring- en Smaragd- fem su· ai, Brief-Birm- Igp une
famt en hel Del Petler aq Diamanter. Jegxgik »et
kring og raslede med dem i min Lamme. vJeq ve
dengang ung og letsindigzdg tænkte paa at tag- noab
med hjem til Pigerne. Men jeg fik dem altid byts
bott for Vater-. Det Sja1, din Moder hat i sin Drac
kiste, hat jeg faaet for en Perle.«
»Ja, det er umuligt at fange dig,« sagde Fru M
trige, ,,fordi vi ikke hat vasret paa de Siedet-, du fo
tceller am.«
»Du hat fanget mig een Gang, Mor, oq det fluch
du lade dig nsje med,« svatede Kamajnem hvis No II
Humor ikke var til at rolle, »jeg can sige dis, Solln
at din Moder dengang var den smukkefte Pfge i lieb
Harpswell.«
»Da jeg flulde imme, at du er bleven sotsganmä
til den Slags Leier-« last-e hans Keine ogssknejkde met
Hovedet, men hendes Stemme var dog blidere end-in
Kaptajnen var ikke let at styre, vg han sprang over alle
moralske Jndhegninger med en Lethed og Sinva
hedsløsl)ed, der var meget kedelig, men det var use-ft
umuligt at modftaa hans gode Hiter Treseri.
Nu var den lille Band færdig, oq til Sallys sto
Glasde fil han den til at feile i en Balje Band.
«Hvad mon de dog vil gtre med det Bemes« fass-.
Fru Kiste-sag ,,Sognet maa vel Lage sig as hanc II
lade ham opdrage.«
,.Det skulde flet ikke forbavse mig, am Pennels as
tog ham som dereg egen,« sagde Frjken Illu
»Det er da vel ikke Dei-es Meinan fagde III
Kittrige ,,det vilde vcete et stort Anfvat for Fall i do
res Alt-en da det vilde koste meaet.'«
«Det vilde være mig en Fornsjelfe at opdtaqe des
lille Drena,« fagde Kaptajnem ,,J kan tro, det er es
rask Dreng.«
»Du forbavfer mig mere og mete, Me,« las
de hans Kam-, »sptn jeg fagde, er det et statt Inst-at
og det er mcvrteligt, at du slet itle trenket paa, sen ds
overbovedet er skittet til Birneopdtagelle.«
,,Aa, her nede ved Stranden vil jeg paatage mis
at opdrage en Dreng lige laa let lom en Hvalp,« lud
rede Kaptajnem »fra IHavet kan man faa Fsde og Kl
der not, og drn Dreng kan endnu blive dem en got
Statte paa dereg gatnle Dage«
»Men jeg ttor nu,« sagde Festen Ella, »at de da
ger bam for Mal-as Skyld. De gaar jo helt op i U
Barn, og hun trasnger haatdt til en Legekanunerat.«
Lasset-en vil sittert allerede have lagt Meerke til, s
Festen Ella havde fattet Kætlighed til den lille Max-C
og denne Følelse havde begyndt at opts hende og giv
hendes kslige Beeer en hidtil uleudt Verme. Naae
der blev sagt noget ondt om den lille Pige, tog hu
sttats hendes Parti.
Fru Kittrige havde itte noget imod Barnet, m
Bsrnetugt var nu cngana hendes Kæphest W km
de ingen undvære, iagde hun. Hun havde opW I
Sinnen der nu alle var SMALL med den OW
Strenghed, og var ikte lidt ftolt as sin Dygtiqhedi des
ne Henfeende Naar hun saa et Baru, dvls Optim
fe efter hendes Mening lod noget tilbage at sulch litt-nd
te hun af Jver eftet at prtve sin Metode
»Sally, Motten er otte,« sagde hun nu.
Sally ryntede Panden og iendte sin Fader et lim
ligt Blit
»Aa, lad Barnet faa Lov at blive oppe et Knatte
endnu, Mor,« bad Kaptajnen
»Hvis du fil Lov at raade, sit vi aldris Orden I
Hufen Sally gaa nu sttakQ men læg first dit Strikkei
tsj paa Plads.«
Kaptajnen nittede opmuntrende til sin Datter, di
bun gil. Naar Sally blev sendt til Sengs, toq man
derved hans Legetammetat fta hanc, as san havde hat
tun den Fornøjelse at sidde og stine ind i Jlden og s
paa, at Gnistekne fle op i Storftenen Ovent Keb
var det Lsrdag Aften, og i Morgen var det SIndaq, as
denne Dag fandt Kaptajnen meaet tedelig.
»Hm-, Polly, jeg trot, jeg gaar i Sena,« fand
han pludfelig on reiste fig.
,,Godnat, Far, dit tene Tsj ligger i Stufer tik
hsjrch og dit Sendagstsj hænger over Stolen vck
Sengen.
Kaptajnrn var kommen i Tanker am, at han Innde
faa en lang Samtale med Salln, der laa i Slagbænces
tæt ved hans Seng. Han kunde da faa Lov at afleveu
sine Fortællinger uden at frygte for Afbkydelfer elle
Kritik af Huftknens sandhedskætlige Tunge
De to Kvindcr blev fiddende oppe og holdt Natu
vagt ved den drutnede Kvindes assjcelede Legeme W
paa Natten tog Fru Kittrige et Lnö og iaade:
»Synes De itte, Tante Ella, at vi stal qaa ind es
le til Lisetlsp
De gik samtnen ind i Ligstnem det var iaa still-.
kun Bølgernes sagte Skvulpen mod Strandeu oq Uns
Tikken btød Nattens Stilhed.
Frøken Ella ordnede lidt ved det hvide M M
den kolde Skikkelfe og blottede Ansigtet et Øjeblik.
»Der er slet ingen Tim, der kan lede os paa Spc
eftet, hvcsm hun er,« sagde hun. »Hvis Dunqu leves
vil han cngang gerne vide Befked om sin Herkomst.«
,,Hvad mon vi stal gste med dette Armbaandk
fpurgte Fru Kittrige, idet hun tog Armbaandet frem C
en Staffe
,,Dct maa vel tilhøke Drengen, hvad enteu det s
megct cller lidt vasrd,« svarede Festen Illu
«Hvis Penncls tager hom, man jeq hellere W
det til dem,« sagde Fru Kitttige og lagde Inaba-Indes
ncd i Stufer iqen.
De vendte attet tilbage til KIkkeneh oq da M
var svag, laqde Fru We merk M m II
hængte Tekedlen over, for at de kunde faq en ownqu
Drit. De to alvorlige Minder satte stq ved Siden II
hinandem og deres hvistende Samtale blev W fw
trollg.
»wi- den stakkels Kvinde er gaaet falls hie-.
hvad vi maa hande, Iaa maatte det være en tritt sit
hendeatfhatWetiqodeMB Leibes
Wge. »foudeteemftenskade staats-kanns
Vidne til bei-«
sann ,