WGen Orts Perle.
Eis Fort-sing
as H. Beecher - Stowe.
(Fortfat.)
»Man hnn savner iin Moder?«
»Det ved kun Guid. Den Elngs Vørn fynes al
tid at lcenges tilbage til dereg lldspriug. Te er als
vorliqe og gammelkloge ligesom Markt Nackt de del
syvende Aar, lan de nok leve, men inden den Tid bren
ger der-es Liv i en Traub. Og bliver de inne, ser det
ud, sum om de tunde leitete dø end leve. Noglc figer,
at Moderen lasnges efter dem, andre, at de lasnges
efter Moder-etc Men felv ved de det file. Born er
en Gande.«
»Hvad tasnler du paa, lille Mora?« spnrgte Fro
len Ella.
»Im vil gerne have noqet,« fvarede den lille Pige.
»Jo, det plejer hun nltid at suare,« fagde Frølen
Elle.
»Im vil gerne have en at lege med,« fortsatte
Bat-net
»Bi! du lmve en at lege med,« spurgte den gamle
Fru PenneL der kom ind fra Dejgtrnqet med Ida-aber
ne fnlde af Mel, »ja, men dort Dass ligger jo san en
soisst, og her kommen- jo ingen Born. Jeg har aldrig
lendt et Baru, der er saa stille og stedse optaget.«
»Im vil tage lpende med til Flaptajn Kitlriges.
Dei vil more bende at lege med deress lille Piler Holla
De to er san forslellige, at de nol vil komme gndt nd
as det sammen.«
»Ja, tcm lyende tun med, selv om vi vil komme til
at lasngests efter liende.«
Og lannne Eftermjddag blev tnm saa fort txt Kap
tajn Kittriges litle Hnsp der lna et Var thlumeter bor
te. Her boede lmn Ined sin Fäusten, sont vi tnindes fra
Begravelsen. Kaptajnen havde onsaa sejlet, nten han
holdt tidlig op og blev Baadebngger i Etedet for.
Hans Hns er bnzmet paa en Hei et Hnndrede Meter
fta det anbne Hat-. Vagved Hufet hasvek sig en anllc
heje Klippen der et overllyngede as Turm-, Vregnerne
i de dnlic Kloster lmk ifsrt sig Efteraatets sliftende
Farnepragt En ltlle Vugt flwrer ind ved Højens ene
Side. J Vandet spejler fig de stedfegrønne Traser. der
bnsnger nd over Klipperne
Det er vanfleliat at finde et Sted, lnmr der et
stiften-, vildere eller lsnnere end her, lwor Kaptajn Kit
trige bar sit Baadebyggeki i den lille Bunt.
Ftn Kitttige sad i Asttenet oa havde tralvt nied
at opsprrrtte en Stlleljole, Iotn Festen Ella slnlde kom
me og Dende Hnn san nu og da lerngselszfnldt den
paa Stnenret. Ved Siden af bende fad en fnnd og kraf
tig Pige i Setsaarsalderen Hnn var ved at so paa
et Lage-m men bun lod til at viere nieset led af Arbei
det. Tet var en Vestilling, fom man gamle Dage
holdt for udmasrlet for Born. J vore nanslcrgtede
.Tidet ved man maafle nehm-, hvorledes det gaar til.
Det var naturligvis ogsaa et kedeligt Atdejde for et
livligt Baru, den lange Ssm fik aldrig Ende. Det var
et Lagen, der flulde vendes, faa Eggen der havde været
i Midtm nu lotn udefter. Solln kunde ikle forstaa,
hvorior hun first flulde sprætte et Oasen op og faa iy
det lammen igen, og hnn gforde derfor Vrjvl
»Sally, hvis du siger et Ord meke otn dette Lagert,
iaa faar du Smal-« taode Moder-en, oq hendei Udfeens
de viste, at det var Moor. Sally lovede sig lett-, at
hun not skulde fige sin Mening, naar hun enaang blev
holten.
Nu hsrte man et Varn le, og Festen Ellas terre,
raslende Skillelfe vifte sig med den lille Piqr. Sally
sprang nlad op og hilste paa den lille, og hendes Moder
hilste paa Felle-nen.
»Im var bange for, at De ille flulde lonnnex jeg
hat nu sprasttet Malen op og can ikke gnre mere ved
den uden Detes Geld-· iaqde Fru Kitteng
»Im er isrst nu bleven færdig med Or. Pen
nels Benllceder, og faa toq jeg den lille med hochen.
Jeg syntes, at Sally lunde lege med hende og opmuni
tke hende lidt.«
»Ja, Sally, lwg laa dit Syttj dort og gaa ned til
Bugten oq leq med den lille Pige men lad hende ille
komme nær til Tjasretsnderne eller blive vaad orn Fed
derne.«
Solln blev overstrømmende glad over Fril)eden.
Dun tog den lille i sine Arme og forfvandt hurtigt ned
til Austern lwor de knnde famle Muklingöslaller og
Steue. As de lange Hsvlspaaneh hendez Fader hande,
kunde de lave Mille-h og faa forestillede de en Hauskne.
»Men, Solln hvad er det don, du lommer med7«
spurgte Kaptajn Kittrige, da Sally havde sat den lille
Piae ned t en ftor Bunke Spannen »Jeg var lige ved
at tro, at det var den ftore Dritte, feg saa i Poktland
fotleden Noa, det er Kaptajn Pennels lille Pigr.
Staklels lillet«
-· · . »-,t- ««.-It
,.Jll, smvkh og m un Urkun- yuuc uuuus Mel-»Hm
nur«
»Na flnl im lave nogle til til det sainme,« fagde
han, on san bøvlede han san fine Spanner af, at Bar
nenc dmIsede of Glæde·
Lille Mam levede rigtig op under de mokionnne
Lege med den asldre Veninde, og Solon var ved at gaa
ned, inden de tænlte paa at vende hinn.
»Man hvor blivek dog Birnene af?« udbrsd Fri
ken Elle-.
»Na lommer de med Kaptajnen,« svakede Fru
Wac, der iaa sin hsje, tynde Mond nænne sig med
et Born paa hvet Sluldek.
De to Bskn var nieset glade, flink de var laa
fotstellige. Den ene var ftok og kraftig, fund og kod
mosset, den enden var sin, lille og bleg, af en nasften
qundeaqtig Stsnhed Lille Mai-a var ovenud lustig,
Inn daniede kundt iom en Top, og den Aften varede
del længe, luden hun kunde falde l Stdn·
»Den lllle er bleven belt vild, det et, fotdl hun er
vant til at være lau meqet ene; det et Stude, at Pen
Iels Mel-at endnu et M, der kunde lege med heade,«
Iagde Frilken Ellen
»Ja-W M hellen lade bendebestille
III-t, M M DOM, dahun Mike Iler
MMDIIUNIW«MMMQ
Oe s Ist stets-l ps- m o- Im
s s- os is W — m M«
II- III W
II
CI up Ihm
Georq Penuel kam hjem om Aftenem efter at
Its-ten Elle havde taget den lille Mara med fla. Gan
faa siq omkting efter det lille Ansigt og de gute Miller.
da han nærmede siq Dsrem og han sta! Fingeren t
Lommen, hvor han havde Imukke Muölingefkalley som
han havde famlet, medens han tænkte paa, hvor hun vils
de spile disfe blide, msrke Øjnc op, naar han gav
hende dem.
«Hvor er Maro?« spurgte han itkaks, da hon kom
ind i Stum.
»Ella har tagct hcndr Incd til Kaptajn Kittrige,
og der bliver de i Nat,« svarede Festen Vera. ,,Ella
ikulde Hjaslpe Fru Kittrigc med at vcnde en Kjolc.
Jeg trok nu illa at den lade-r sig vcnde, men Ella sigcr.
at dct er sammc Slags Billet-L squ Te bragte med
fta Kalkuttm hnskcr Te nIaaskr, og det er ens·paa beg
ge Eil-ist«
Fusko Ver-a reiste fig og koste-de de nu fwrdige
Venklasdcsr Incd en Bonn-gelic, der sang tydeligcre end
Ord: »Dct var aodt, im blcv fasrdig mrd dem.«
Ger Pcnnol san ganstc diaslpcløs ud, da hun af
lcvercch sinc Meddclclsot Ton kvindcligc Snakfoms
hcd acnekedc lmnt øjonfnnlik1t, og han wir-des mcd i al
demqlnsd at fpømcs: »Hu« or Maty?«
»Im Penan Hun er ovcnpaa, -—— mcn hun kom
mcr smij twd,« svnrrde Frøkon Vera. »Juki vildc
lede i den stotc Staffe- cftcr det Vestmønster, vi nmngler.
Desudon vil hun oqscm se at finde nugct bedre Sonach
knd det Juki-, lnm fidst bar faaet i Portland Mcn hun
mcsntcy hnn blev fastdig indcn Nin-n. Dct er rentud
Suudcri at nich Folt san daarlig Traad oq tilmcd bar
Fru Pcnmsl must tmer for den, end Ella gav i Vrunss
wirk. J de smukke Vutikkek i Portland er alting dyrete,
og drrcs Ting er ikkc gode.'·
Nu kom Fru Penncl ncd, og Knptajnm hcnvettdte
sig ivkiat til hcndc
».0vor fundc du komme i Dankt-r om at lade Tante
Ella tach Mam mod. naar de fkulde blivc der Ratten
ovct?«
» .. -.-s«.
»Der imt ieq rein no iige oig, unpan -r.e1 uuc
Ver-sen lmr det sna ensoint, og Børn trkenner til at vcere
samtnen med andre Vøm Tnnte Ella siger. at hun
er altsok roliq on nonnnelklog on trxenger til Omgang
med andre Vorn, sont lnn oplive hende. Sau tog hun
bende med, for at lnin tnnde lege med Solln Kittrige;
der er ingen Fare deri. Hun komme-r hjem i Morgen
Eiteriniddcm. on det vil viere til stor Glasde sor Mora.«
»Ja, nmasle du bar Net,« sagde den gode Mand,
»nien lier bliver sorfasrdelig tonit, nnar hun er bot-tei«
,,Kaptain Pennel! De gar dette Varn til Deres
Hiertes Asnud Husk paa, at detie niaa man iste
Tcenk paa, hvad der staor i Salmen,« og nu sremsagde
hun et Vers as en lendt Salnie med en snøvlende Stem
nie og pna en Mande, der not kunde saa kritisle Tilhss
rere til at trcrkke pcm Smilebaandet. Georg harte imids
lettid paa hende med dle Opmcrrksoinhed og svarede
sagtinodigt:
»Der er vist desvcrrre nonet sandt i det, De siger,
Frsten Vera. To hendes Moder døde, niente jeg, det
var en Advarsel, jeg aldkig lunde gleinnie, men nu
set det ud, sin jeg alligevel hænger sor stærtt ved
Bat-net Jeg knstede under Bønnen sorleden, da Præs
sten bad, at Gud vilde tage alt det sra os, som vi gjori
de til vore Asguder og sagde: »Den, som elsker Feder
og Moder mere end mig, er mig ikke verrd.«
»Ja, Ella siger ogsna, at hvis Herren altid vilde
tage os paa Qrdeh saa vilde det oste se galt ud sor os,«
sagde Festen Vera.
»Im snnes saa ofte, at hun linner sin Moder saa
uhnre meget," sagde Fru PenneL ikke just i Ansigtös
sarve eller Hain-. Her-i ses min Familie. Men i sit
Versen ligner bun sin Moder, on jeg snnteg oste, at
Gud hat givet os Naotni tilbnqe. Jeg haaber dersor,
vi niaa bebolde hende.«
Fku Pennel var as den Slags Naturer, som er
milde, sanddkue, og som holder sast ved Haabet De ta
ger imod Solskinnet og glenimer Stornim
Denne Samtale blev satt, niedens Fru Pennel
taslede ined Tallerlener og Mine, og man hsrte hun
stegte en Pslse, de stulde have til Astensmaultidet, som
de nu alle satte sig ned til, ester at Pennel havde holdt
Bordbsn
k -- Or .—«. « t--h
»Hm lk0k, lIl ums en kucsustuenu Qui-su- jun-«
han« «det trastler sletnt on Jen saa det paa Sturme-,
da jeq lont ltjenL on jeg lnnde onslih vi lnwde note
lasre i and Velvold lzerlsjelntneA
»Men Znnl don, Monds Klaptam Flittriaess Izu-I er
lige saa sillert som vokt Dn lmr da aldrig lmrt, at
Hase strander eller lebet- paa Grund eller slaasi Styl
ler paa Wiederum fordi det not-mer«
»Ihr-mitten faar mig til at toenle Paa qamlejlaptajn
Jakob Zcranton der biswele det masrleliqe Hus nede
ved Middle Van. tmvtajnen holdt bestemt paa, at alt
iOnfet slnlde jndkettes fom om Vde paa et Slib, i
Stabslmlderne var der Onller til Kloster oq Glas, on
alle Vorde on Stole lunde bindeEL Naak det san stor
mede, lad den aamle Kaptajn i sin Ztol og lyttede til
Stamman Tndcn,« saade Festen Vera.
»Men jeg vil blot fiqe edek, at paa Ssen betet
man Stormen lJelt andekledes end i Land,« fagde Kap
tajn Pennel, »in-at der lun er en Planke cnellem os on
Dodem oa vi here-r Gnds Nest over Vandekne, saa faar
det hele en anden Lnd end paa Landjurden.«
Det havde sin Riqtigbed med den kommende Stann,
thi endnn medens de talte, fslte de, at der lom et frygs
teliqt Vindstød, der fvøbte sig ontlring Hirsch hylede og
jamkede og til Vinduekne til at klirre, og dekefter hortes
Havets vilde Nasen, fotn et vildt Dyrs Prol, naar det
bliver tirret.
»An ja, det er vist, at vi faar Storm,« fagde Fre
ken Vera, der reiste sig og faa ud ad Vinduet. »wer
det dog er merkt, og lwor Als-gerne ruller flumlloedte.
De stallels Skibe, der kommek for met til Kosten i den
ne Nati«
Staunen var brudt ud med en plndlelig Kraft, og
dens Millionee af hylende Aander vat flupne Its paa en
Gang. Snart hylede og tudede de jamrende omkting
Mithin-net- fnart totdnede de ned igennem Stokstenen,
inart witede de DIrene og led i Taget taa syntes de
at pksve detes streitet-, daniede den vildeste Dans ben
ovetsulet oe tot W httt pp i Luft-It Den stie
mdeIlodtothudJmomenthas
Ist blev W: M W M es Oc
IM Mist
mere er as guddommeliq Oprindelse end san mangen
anden historist eller poetisk Bog. Jmidlertid er det en
Kendsgerning, at Bibelen i mange Hjem gsr en god og
smuk Gewim, og indtil man sinder en anden Bog, der
kan gsre det samme, er det ikke saa mætkeligt, at Men
nesker, der kender denö Kraft, holder fast ved Troen
paa dens guddommelige Oprindelse. Det vil vare
længe, inden en Ovetsættelse as Homer-, eller et Styl
ke as Koranen eller nogle as de sksnneste Assnit as Shakei
speares Værker vil blive læst en stortnfuld Asten paa
Øen Ort mcd den sum-ne Fslelse as guddommelig Op
rindelse sum Davids Salmer eller Mose Bønner.
»Men hvad er dog det?« udbrød Georg Pennel og
sor samtnen. »Et Stud! Hør igen! Det er Skud sra
et Skib i Hausstde
»Di- stnfkelci Mennefker,« fagde Frøken Vera, »det
er en sorfcerdelig Nat.«
Kaptajnen tog sin Oliesralke paa.
»Du gaar da vel ikke sra os?« sagdc Fru Pennel.
»Jo, jeg maa en Tut ned til Bugten for at se,
out im lau faa Lje paa det Skib.«
»Men Sturme-n vil siklert blasses Dem omluld,«
sagde Frnken Vera.
»Im bar staaet fast i en Sturm sør i Asten,« fvas
rede Geter PenneL og et barst Smil for over hans vejrs
bidte Anstat.
Da Monden var virlelig saa sortroliq med Stor
men, at lmn toq den sont en ustyrlig Ven, der drog
bam til siq med stierle Baand.
»Me» san tag i hvert Fald denne med dia,« sagde
Fru Pennel og kom med en stor Logik-, hvori hun satte
et Lug-, oq bliv saa ikke for lcenge harte-«
Køkkendøren aabnedes, oa det sørste Vindstød blas
ste den gamle Monds Hat as og rev ham selv ontkuld.
Hnn sum ind igen og lukkede Dørenr »Im but-de have
hast bedre Forstand,« saade ban og bandt sit Lommetørs
klasde om Hovedet Saa ventede han lidt paa en Pavs
sei Stormen og gik nd i den msrke Nat.
Frølen Veto saa nd as Vinduet da saa Lyset sjeri
ne siq i Markt-t, og nn ou da hortes endmc Lyden as
sjerne Stud.
»Man lclll lllc Mch kollsh llUclk llllll llskcc Ulec
Stud« saade Frn Pennel, »selv om lwerken han eller
andre lnn udrette noget i denne Storm, hvor Binden
biet-er insod Land«
Moment Kittriqe er rimeligvis onsaa nede ved
Vtmten,« snade Frøken Vera, ,,n1en han kan have ondt
ved at klare sig selv i Stormen Og Menneskebjkelp er
heller ikke til messen Rotte, naar et Skib sttnnder i et
saadnnt llvesr oq i en mark Nat sont denne.«
»Tet er trift, nt vi ikke bar lille Mara hsemmei et
saadnnt Vejr,« sngde Fru PenneL «men bvem kunde
one det i Esterntiddags, da Tante Ella tog hende med«
»Im kcm lncste, Inin Bedstefader havde en Flede
kande of Solv: den var i en Sturm dreven i Land ved
Mute Point,« sagde Frøken Vera, der strikkede slittigt.
»Bedstesader sondt den under noget Tang belt oppe paa
Land. Den var fnld as Sand, og der var araveret et
Vaaben paa den. Den bar tilhsrt en sin Familie; den
sindes endnu i Vor Slwgt.«
»Im kan hnske, at jeq sont Pige engaug san Stro
get as et Stil-, der var strandet paa EuglesØem det
sejlede ind intellem to Kslipper og blev liggende der i
mange Aar.«
»Min Tante bar oste sortalt om en sorsterdelig
Stann, de engang hande, og det meerkeligste var, at
hun hsrte et Born skrige helt ude sra Havet Hun si
ger. at hun hsrte det ganske tydeligt.«
»Det hat natur-ling ikke vceret andet end Vinden,«
sagde Fru Pennel cengsteligt, »den lyder oste sont et
Barns Steig, eller det kan ogsaa have været en Seel
hund De græder ligesom snma Bsrn.«
»Det sagde man ogsaa til hende, men bun blev
ved sit. Hun sagde, at hun not knnde kende et Barns
Grund. Men bvad stete? Da Staunen havde lagt
slg, sandt de en Vugge dreven i Land liqe i Ncerheden.«
,,Fandt de ikke ogsaa Barnetk« spurgte Fru Pen
nec
»Nes, de sagte overalt, men de sandt kun Vuggen.
Dante tog den hjem til sig og tog den i Brug, da den
var meqet ged. Men nnderligt var det, at hver Gang,
der reiste sig en Stem, begyndte Vttggen at beme
ges, som om nagen vuggede, og hun kunde dog se, at
der innen var til Stede.«
- - . - «- -
« »An, De men- nng m at rnne," Iogoe Nu pruni-«
Det var natntligvis det, Frølen Veto lmvdei Sinde,
faa hun fortfatte: ,,Men de blev vante til det· Der
flete intet sum helft, nanr den gil, og saa lod de den
gan. Min Tante bavde nnidlettid en fvaaeliq Sessel-,
der lmnde Nullot Hnn var et Menneske. l)vis Ænner
aik i Netninq of Sonstbed, lnm knnde snaledes se Nan
dek. Enqanq belsate lnm min Taute, efter at denne
havde faaet sit andet Vorn. Det tog do til at blmse
stcertt, oa den unae Pige kom ind sra Veerelset, bvor
Vngqen ftod, og sonde: »Sefter, bvem er den Kninde,
der sidder derinde oq vucmer?« Tante fande, at der in
gen var, Inen at Vanqu altid vilde aaa i Stammer
hun havde imidlertid nu veennet fig dertil da bred siq
like derotn ,,Liae faa fiktert, sont jeq staat ber,«
lagde Cetinthv, laute-des hed den unae Wink-, »saa jeg
en Kvinde i Silletiole og med lanat, fort Haar nedad
Nonnen Hendes Anfiqt var liqblegt Hun lad og
vuggede oq san spramodigt oq lcengfelfuldt efter mig
med fine ftore merke Zitte- og bereitet bejede bun fig
atter ned over qugen »Men jeg vil ikke have saadan
noget Streut-ei i mit Hug,« faqde Tante og gik ind og
tog Bat-net op as Vuaqen Nasfte Dag huggede hun Bus
qen itu til Vrcende, og den Aften hsrte de, medens noget
af den breendte i Ovnen, et Varus Skrig teet ved Hu
set, men fiden børte de aldrig noget til det mete«
»Im holder ille of at here den Slags Historler.
tlær ikke en then fom denne, lwor Mara er borte. Jea
httek alle Slags Lyde t Lasten. Jeg vilde ønfke, at Kap
tafn Pennel fnart kotn hjem igen.«
Fru Pennel laqde mete Brænde paa Jlden, og
da den blutssede ep, vendte hun fit Ansigt mod Ruden,
men for tilbaae med et Skrig. Hun syntes, at hun saa
et fryntfomt, blegt Ansigt, der ftirrede paa l)ende. Det
varede lidt, tnden hun blev klar over, at det var hendes
eget Billede, hun havde fet. Det dybe Merke udeu for
gjorde thdnet til et Spejl
Festen M triftede stg med at lynqe en Sang,
det ljd nieset Mist mtdt t Staunens Inder-. Det
var en qummeldaqs Melodt fuld as kriller og Kente
W.MMÆWIMIÆ,WW
WÆ M m. se m M m
Jene Willen den NO, hun spät-« fscbs W »
idet hun stansede midti en Stille »Hast bad mcf It
at synge for fig. Dei var sent paa Ratt-m oq det fsb
sie Dagsskær var ved at titte frem. Jeg satte mig im
til at synge for aabne Vinduer. Da jeg var kommen liU
hen i Sangen, mærkede jeg, at Døden nærmede fig. M
sagde glædeftraalendex »Tante Vera, min elskede et
kommen,« og før jeg kunde faa hende rejst op, var but
dad. Jeg tænkcr altid paa Mary Jane Wilfon, naar je
fynger den Sang. Hvis nagen Sinde et søndekknus
Hierte bar fundet Hvile, saa er det hende.«
Nu sik Fru Pennel gennem Vinduet Øje paa Ly
set fra Lygtcsm og straks efter traadte Kaptajnen ind i
Stum, drivcnde vaad af Regn og .Havvand, der havdt
ovcrsprøjtct bunt.
»Moti, smptajm De ligncr jo cn druknet Mus,«
sagde Tante Vera.
»Huor lasnge du dog blcv bortc,« sagde Fru Pen
n(-l, »du man lmue vnsrct lmmt omkring.«
»Ja, jeq lmr vasret nedc has Kaptaju Kittriges.
ch meidte Kittriqc nedc ved Bugten, og vi hørte Stud
dene, nuin kundc intet se. Sau fulgte jeg med ham hjem
for at sc til lille Marn.«
»Hu» lmr dct vol qodt?« spurgte Fru Pennel ænqs
stcligt.
»Ja, udmcvrket Frøken Ella viste mig hendr.
Hun lna i Slanbcvnkcn Vcd Siden as Sally. Det lillt
Vassen laa og smilede i Søvne med sin Kind op til
Sollte-. Jeg blev saa glad over at se hcndc·«
i
En Daim.
Lille Mara sov saa sødt hele Ratten, fom on
Stormen ljavde vwret den Vuggevjse, hendes Bedstefw
der med sin grove Stemme sang hende i Søvn med.
Henad Morgen havde hun en mærkelig Drum, der
ginrde et saa dybt Jndttyk paa l)ende, at hun aldriq
glemte den.
Hun drømte, at hun saa den lille Bugt, som hun
ou Sally ljavde leget ved om Eftermiddagen. Sandet
var oversaaet med Guld- og Sølvmuslingeskalleu Dei
ljele var lusende og prckgtigt, og hun og Sally hoppede
af Glasde over alle de smukke Ting, de sandt. Pludseliq
stod der foran dem en smuk Kvinde i lange, hvide Klo
der. Hun var meget bleg og saa paa dem med milde.
alvorlige Øjne Ved Haanden havde bun en metksjet
Dreim, der saa sig tilbage, som om han savnede noget.
Mara drømte sau, at nun stod stille, og at Kvinden kom
hen til l)ende, saa hun kom til at ryste over hele Krop
pen. Dekpaa lagde hun sin Haand velsignende paa
Maracs Hoved, lagde den lille Drengs Haand i hendes
og sagde: »Hei- l)ar du en Legekammerat, Mara,« oq
saa gav Dtengen sig til at le. Derpaa forfvandt Kvius
den, men de tre Børn blev samtnen. De legede, samlede
Sten og Muslingestaller og mange andre smukke Tinq.
Denne Drøm var saa forunderlig levende, at Ma
ra vaagnede med Smil on1 Mund og ledte under fis
Hovedpude eftet de Ting, huni Drømme havde samt-L
»Hvad er det, du leder efter, Maca?« sputgte Sol
ly, der satte sig over Ende og talte til Marai den bo
skyttende Tone, hun havde lagt sig til overfor fin lille
Veninde. -
»Holt bortel Den smulke Dreng og den fmucb
Dame er helt borte,« sagde hun og saa fig om.
,,Hvor hun taler mærkeligt,« fagde Sally, der hav
de fundet paa, at de skulde bygge et Hus af Lagener oq
Puder.
»Kom nu, Mam, og lad os bygge et smukt Dass
Iagde Salltx .
»Den smukke Dreng er derude,« svarede hun med
et lceiigselsfuldt Udtryk i fine dybe Øjne.
«Kom nu, Sally, du skal op med det sannst-R
sagde Moderen, idet hun tkaadte ind ad Deren· »Da
ter saa disse Klaeder paa, Maro, hun maa ikke ltbe
km i sine bedfte cheder. Det er underligt, at Marv
Pennel aldrig tcrnker paa dette.«
Sally, der var en meget virksom Natur, gav fis
øIeblikkelig til at isøre den lille Pige en tarvelig brun
Vlzmnldskjole Den var falmet og slidt, og Sally var
voqet fra den. Mara fik ogsaa et Par tunge, brugtt
Sko, men til Sallys store Forbavfelfe gjorde hun
Modftand oq vilde ikke bave Tøjet paa. Hun begyndte at
akade, ruftede paa Hovedet og flog meget forbitret nd
med Haandem medens hun sagde: ,,Maka vil ikkel Ma
ra vil have fin blaa Kjole on de pcene Sko paa.«
»Nei, hat- mnn doa noqen Smde uørt noget ugs
wilde-« snade Frn Fiittrige til Frølen Ella, fom Stsjen
bade knldt ben til Tau-m ,.dette Born Vil gaa i Stadt
fmn en Prinsekise ou vil ille have dagliqc sklwder paa.
Tenno blau anle » syot as godt fmnsk Sirts, der hat
vasret atmet dur. Tor gik tre Alcn Tøj mcd til Kjolem
oq det lmr taget mindst en Dag at fy den. Naar man
hertil lawer Wappen-, Perler oa Traad, saa hat den
vel kostet over to Kronen og den vil hun ikke løbe meb
om ·(Zverda(1en.«
»Naa, naa,« fagde Frøken Ella, der havde taqet
det qrwdcude Vorn paa Stadt-L »Do- ved jo, hun et
fotkwlct »Hm er jo Bedfteforældrenes Kæledceqar. oq
det kan vi ille for-andres hun blivcr ved at være, Iom
hun er. DeSuden cr hun et lkrøbeligt Bam, laa det et
bebst, vi qiver eftck,« og medens hun lagde bette, qav
hun Barnet dets egne Klwder paa
»Hvik- De bar et ftort tasrnet Forklæde kan huu
godt faa det paa,« lagde Frølen Ella, da hun havde
klædt Mai-a paa
,,Her er et,« fagde Fru Kittrige, ,,det kan da tagt
lidt as for Kjolen.«
Frølen Ella begyndte at trælke Forklædet paa heu
de, men til hendes state Ærgeelle begyndte den lllle
Pige attck at grade og sagde: »Im vil ikke have tæks
net Fokklcrde paa«
»Men hvorfor vil Mara dog lkke have det Inmlle
Forklæde paa,«« spurgte Frsken Ella .i en Time, sont
naar man bildet Born ind, at det sagte ikke et dere
Alt-ou
»Jeg vil ikke have det paa. Jeq er altfot iumk til
det grimme Forklæde,« Iagde Bat-net med en W
Haandbevcegelfa
»Nei, uu hat jeg awkig tmdt Male tagt-e Is
Mttrise og has-ehe flue Hin-. »W« detsamskaisk
Meerwelaat,laa...9aaehunsaldeesislelvhck
umlsvadvildetlaadnvetllmaaedmee Ists-P