FZåkffkerenN I
«IIW acme
M M ds- omm W l
1 W .
W a l
M Ists-ts- psdlislms sont-, ’
Isi- Ist-us
MIMI wiss-r Casal-g i dvek Up
Pris pr. Ast-gnug
ps IMnede stster 81.50. Udlumlet 8200
Wulst bot-los i corskuct
MilliazksstalingAdkissSefomndring etc-. :
M Uncktngolw sf Mär-g fil Mach-tu
heil-old tät-engres
DANISII LUTFL MI« HOU8E.
Bin-, Netz-. I
An- giktksk en gis-ists sammt-i —T
Korrespondsnook, Amsndlingok og andre ;
Art-ficht- — sen-les til dots MUer
A. U. ANDDRSEN Mast-. Nebr
kntkwcl It Blcik Post offic-« us stock-nd I
elsss satte-: -
Ackveftising rat-s made known nponi
Ipplimtioa ;
l Tilfolds J. It Blulet ilcke weckt-ges ;
reget-Isang bede- man kluge til dest»
stedlige Postkontor. skulde dotte jkko
Ijslpe. bode- msu heuvende sig til
»Don-beken"s Kontor
Nuk Los-me henvenklisk cis-z til Folk.«
com unterei- i Bindi-L arm-n km- at
kfhe ho- åem ellek for at fas Oplysning «
ota riet svertpkerky bis-des de- sltick omU
Mo, It de san Avertjspmentet i Jene-»
Blatt Det vil vtske til geasickig stotte;
J mMars og thernc«« for lö. Tec»
skriver Pastok Eh. Hclwcg bl. az?
»J det sidfte Halvaar hat der til-!
but-: iig aditiuigc til dausksamekiss
kanst Prassletjeneste Tet lebud, 4
som staar nasnnest sjn Virteliggø-’
reise, er sta Stud. teoL Johannes
Ravn Tersom det kan lockes ham
i det nærmest forestaaende Hain-(
aar at faa en Embedsetsamen og cis
Kursus paa Pastaralseminarict vclH
overstanden, hat han lovet at villei
dtaqe med sin Forlovede Festen
Matqtete Konstantin Hausen til Mes«
nigheden i Danevang, Tex· Det Til
sagn hat baade Danevang og Uds
valqet vcetet meaet glade ver-, og
fra Tean er der givet Tilsagn om
en Reisehjælp paa 400 Kr. Udvali
get hat lovet 500 Kronen Det er
100 Kr. mete, end vi vlejek at be
pilge, men Vejen er lang og san
uceppe befares sor mindre en 1000
Kr» naar to skal slaa Fslge.«
Bote Leesere et vel kendt med
at Jetnbanekongen James J. M
m Betingelse hat lovet St. Olav
notsblutheesk Kollege, Notthfield,
Kinn-, M,000. Men ogsaa det
Dust-We Gustav Adolph Col
leqr. St. Peter, Minn» hak Ne.
scmlet PM,000. Nu oplqses det,
at sit Mr. Cill gav sit Tilbud, hav
ieDbekstc-A.Smithloveten
of stimme Sittrelsr. oa ZEIT-J
i Kontanter et sikret til bette;
·- saa der staat tun tilbage ati
samt- 8120,ooo, pg de hat iudtils
1. Jau. 1914 at gtte det i. !
THE
Tomme Arten Mr. William Ly
on Phelps hat i Tidsfkriftet .,The
century« fortalt en U. S. Zeno
tors Erfaring, der viser Grundcn
til de tomme Kirkebænke i ikke faa
Mkken Senatoren traf samtnen med
tke forskellige Præster, forstelligc
Stedet i Landet, og hvet af dem
Angede, at han ikke kunde smnle en
stor Tilhsrerstate. Senater spukgs
te den firste Mand, am han troede,
at Bibeletz var Gide Ord. Pkæsten
hilede og sagde, at hau natutligvis
Ue troede del i almindelig For
M, oq faa gav han en Masse
Wisse Fee-set til Bedfte Se
Iqtonn ipurqte den andeu. cim han
W pas Livet herester. og den
Wkets Obre-helfe i W
M sit-et Hemde statistiske
Oversigt over Balkanstateme vg »
over hvilke Kirkefamfund detesl
Juvhyggeke beide sig til. (
Ali-anier et Landomtaade of
13,000 Matmil (eng.), hat en
Befolkning af 1,500,000, of bvilke
900,000 er Mnhamedaneke og 600s
000 Ktiftnc. Bosnien og Herzego
nim, 16,696 wadkatmih hap et!
Jndbyggemntal as 1,568,092, ais
kwilke 43 Procent er ortodokse Meist-!
ne (gtæsk-katslfke), 21 romerskkasj
tolfke og 35 Procent Madame-dane-(
res. Bulgarien, 37240 KvadratmiH
bar et Jndbyggerantal af 4,200,000!
af bvilke :3,01s),000 er ortodokfes
Kristne, 28,569 komerfkkatolfkas
138,000 armenfke Ktiftne, 33,000
Inder og 643,000 Muhamedanere.
Makedonien, bvis Landomraade et
20,000 KvadratmiL og bvis Ve
folkning tæller 2,200,0()0, hat 1,
300,000 Medlemmer of forskellige
kristnc Kirkefamfund, 800,000 Mu
hamedanete og 75,000 Jsder. Mon
tenegro, B, 255 Kvadratmil med en
Befolkning af 312,000 af hvilke
293,527 er ottodokse Kristnr. 12,
493 Muhamedanere og 5,544 Js
der. Nomænienj bvis Landomraade
er 50,720 Kvadratmil med en Be
folkning as 7,000,000, tckller 6s
000,000 felvstyrende eller uafhæns
gige ortodokse (-stre) Kriftne og
300,000 Jtdec Serbien, der er
18,782 Kvadtatmil stott, bar en
Befolkning of 3,000,000, nf bvils
ke de 80 Procent er .,Sero-Croas
tianere«, 160,000 Stumm-nieste 47i
000 Ligkjnere og 5,000 Jeder-e
næsten alle tilbskende den sitt-e
felvstytende vttodokse Kitte.
Jkke sandt ——— en underlig Blan
ding as Folkestammer og religisfe
Bekendelser, saa der næppe er Grund
til at andres over, at det er vanskes
lige Statet at styre·
Jslæt af Livets Vævekstytlr.
Eli x.)
Jeg vælger mig helft en Solstin-«»
dag.
Staat alt et Liv og Heft og Jag,
For de med hvæsset Tenke et lot«
Til Livets iusende Bævetstutte
I I .
De es Leser-ne, der stemmer fn
Koldingegnen, vil huste en Insti
tution, fein for os i Dkengeeldeken
ver omgivet med et eqet, dænwnist
Heetdhedens Skcer. Institutionen
Lenderupgeetd Det ver
en ef WO Reform Schutt-C
— Heer meget det fee imidlertid
virtelig blev reformeket i de ven
reedte Dtcnges Sjæle, deeom ten
der vel være delte Meninget.
En »Lenderupgaerddreng« ver
sont Regel et Problem —- og endde
et Problem, der ikte just ver sen
let et life. Meddeleeen heref tun
tele es Erst-eing, idet hen her tjent
samtnen i Gaarde med omkting et
Dufin ef den Slegs strenge De
ellerfleste ver i Grunden godhjettei
de — det ver vift sjælden egentlig
Ondskeh, der ver Aetseg til den-s
Fjetnelfe fee Diennnet — men dog
lee der ever hele detes Skillelse no«
set underlig heetdt, der see ud, sein
om det engenq hevde været beudt
senden men elliqevel aldrig vildc
fornægte sig fett-. Jlle menqe ef
dem ver fuldt peelidelige, meeske
sletingenJegetlenqtfteefden
Mening, at Hovedfkylden derive ver
dere- egen —- nej, den lieget læns
gere tilbege og endet StedQ Og
sich den M i Mente ten man
i el Feld delvis forftee, hvoefoe
det ver fee vensteligt vittellgt et
eefoesneee diese Bern, fee beuge
W W ice net sieh-et
—— eller kunde »eines
Dei fstste Jndttyk, jeg i min tids
ligste Barndom fik am Jldebtand,
ftod i Fotbindelfe med Landen-p
gaard. Dei var msrk Nat, jeq væts
kedes as haatde Stemmet ude fta
Landsbyens Stræde: »W
gaard brænderl« Feder og Moder
var alletede ude. Der stod en hel
Klange Magd, Minder oq Birn
fom under dæmpet Sammle stuede
ud i Ratten mod det ttaeade Jldi
first-, dek, beste-vier til et stotpt
oftean Omtqade, traadte ftem i
det tytse Mitte. Mændene bestem
te stg til at am da kasvandt Iuatt
i Ratten. Minder oq Ost-u trat stg
ceasstelig samtnen i sama Klyugey
hvor der Wirst satteltes am, hvor
mnemtesteligt den Mldige vilde bli
igeth faa var ed, a’ Magistraten
»Wed- ins-.
I I .
Der var en Flyver, et af disle
NutiW Inslemennester. W fle
tun tte Gange. Fetste Gans dan
nede han ved sin Flugt en Rekord
Anden Gang bral han denne Re
kokd Og ttedie Gang Halsen —
Alle gode Gange var altsaa tre
bugstaveligt efter det gamle Mund
hcld (
Livets Betydning synes for den]
fcore Mcengde at viere — ilkej
Vesiddelfe, men Stræben mod!
Vesiddelse Tet man bar. inne-S at;
have tabt i Bwrdi, saasnart det vat;
opnaaet, indhentet. i
Dkengen, Ynglingen, vil helft se
saa mandig, moden nd fom muligts
Saa spejder og spejdet han da dag
ligt i Spejlet, om dog ikke fnart»
de karakterlsfe Tun kan antage Ka
rakter af virkeligt Stieg. Noa, ogl
ek det saa ovnaaet, er lmn bleven
asldre, ja. se da gældek det om at
se saa ung ud som bare nmligt. Da
maa Ragekniven slibes og stryges.
at en lwer Antydning as Sle lan
sktabes og stceres og sliskes as faa
kort som muligt. Amerika er da
rent forrykt med den evige Var
beten. Ældre Mænd hat en fand
Rasdsel for at basre Skasg —- »Al
falfa« kalder man det i vrcmgende
Lvermod En ellet anden Opfinder
bar til alle rige Amerikaneres Glas
de gjort den Ovdagelse, at medens
de kunstige Staubes-Zwile der
singt-es paa i Vitkeligbeden bat fla
deliae Jndflndelse paa Hutten, be
sidder raat st den dobbelte og
dobbeltsnstelige Egenstab, at det nd
qlatter Rynkcrne og givek Stindet
Unadommens yndige gennemiigtiqe
Led, samt i Ztedet for skadelig
Jndflydelfe kun medfsree godt. Saa
ladet man sig da hver Alten et Par
store Skivet frilkt kaeksd skikke.
helft wgende vakmt, lcegget dem i
btede Baand sotn en Maske over
Ansigtet. Og væts’artig « i lort
Tid kan en gammel Hallunl attet
se ud som en Demg. —- Nu ved du
det, Leser, hvorledes de tige lan
holde fig saa unge og glatte, lelv
i fremwkket Alber, uden dvg at
fbenvtte de egentlige ,,cosmeties«.
s i .
.stad or det, dar gst Bank-ten
til en hsjtaattst, respektem »Borgen-?
At dette nemlig er Reqlcn i de
Hallerfleste TilfceldQ anfeö her som
Egivet — Hat Bankmanden gjokt
jiætlige Ofte til Byens Bedste? Er
Yhan en haft uddannet Mund med
Jgrundigt Kendskab til faadanne Be
vægelset, der kan lsfte, bier den
offentlige Moral og holde Masse-r
nes Lidenstabct i Tsjle? Jndtaget
han en fremskudt Plads i derei
Mith der uttætteligt akbejdet for
Civilisationens Fremsiridtks ch.
intet as alt dem-! — Men hvad et
det da, der gsr. at han Gang paa
Gang fremhæves sont noget uals
mindelith Ja, itnlde disie Linier
træsse en Bankmauds Blit, kau han
jo passende felv afgsre og Kontrol
lete, om mine Diagnosk et korrekt
— —- Banksren kan udkegne »kom
pound interest« paa en VetseL Han
hat byqqet fis et nyt, moderne
Has. Hans Kone bætet bestandia
Dkagtet af nyeste Mode. Hans For
retningslokale stimme og funklet as
fineste Politur. Hatt for-staat at fast
te sine Penge i sikre, rentable Fore
tagender. Gan tjenet bestandig fede
Reuter paa andres Penge ved Si
den af sine egne. Alt dette og mete
af famme Stegs gir, at han et bog
faadan en pattiotifk findet, lebende
Bot-get, as saadan en solid. grund
muret Karakteh m Ære for vor
sz, et Eköemplel til Ostekftlgelir.
zet lysenbe Forbillede for von sug
liuqr. VI fanden W
Altsacy Hin Bank-t! stemmer Di
agnosen i sin Almindeliqhedf —
Og du almindelige Borger. hvad
menet du am den Tings Thi, ckt
ligt talt, bin Meniug er jeg fuldt
Tau interesferet i fom Bank-reits.
a—
lDr. Motts Moder for
i Studentek i Muth
——
If
Missionspræst Sols-. Bittens-Im
(,,Kk.ngl.« as Is. Dec.)
Jatet Unber, at Dr. Matt Mu
sig betageth da han den fskste Akten
ftod Unsigt til Ansigt med de ca.
2300 indiste Studenter. der havde
fyldt det state Puder-M for at
jhtre ham tate. Ovok knnbe hcm an
Jdet end blive beteing Ullerede Mot
"ken halt-sent beqyadtevm de at M
me
s
Majori forathnltocdnsths
godt lom Mist, meu alle vote
Medhjælpere havde var-L san Mk
eftetothjælpeos.atdavaken
hel Fomsjelle at atbejde samtnen
med de ca· 100 kristne Stadt-stet
der havde meldt liq fom Djælperr.
Og tuequ Bin var gaaet forud
for Wider-ne M havde alle for-:
ftaaet, at meaet beroede paa, at vi!
vor trofafte i at bede. Alten eftcrI
Aften lmnledesz de triftne Stu
dente-r i Smaagrupper til Bsn for
dercs ikleilristne Kamme-raten lom
de vjdste vilde komme til Msderne
Jeg glemmer ikkc let den For
lamling. Der lad de Nackte efter
Nackte of unge Jndere — meiner.
Sudraer, Muhamedanere og Krist
ne, alle spwndt ventende paa at le
og hjte Dr. Mott. J et Hjskne as
Zalen sad Bisloppen of Madtas
ved Eiden as den lytille Kirles
Metropolitam der ogsaa var kom
men, isørt hele sit bisloppclige
erud
Der blev holdt fem Moder-. Dr.
Mott talte ved dem alle; ved et
Par of Mederne kalte ogsaa Mr.
Ebko, der er vel lendt l)ekude. Til
Trodss for, at vi et midt i Mon
lunen. oq at det regnede hver Dog
var Salen dog fuld omttent lwer
Aftm
Den fttfte Alten talte Matt om
Studenternes Anlvar oversor deres
Foll, lom dem der vilde blive Fol
lets Ledete i Fremtiden. Eltersom
Moderne fortlattes. lom dan duldete
ind l det teligisle Centrum, ind til
Ewmsmaalet onl. bvem Kristus
var. Mart oq tydeligt vifte Dr.
Mott, bvorledes Tulinder af Stu
dentet Vetden over havde fundet
der-es Links Maul og Lnlke i Tro
en paa Kriltuå
Under de to ftrste Foredrag var
der Stillst-d og Opmastklomhed:-«
men efterbaanden lom Kristus mere
oa merk blev Midtpunltet i Fore
draqene, begyndte der her og der
at blive lidt Uro i den ftore For
lamling. Den næstsidste Alten var
der lidt Hysfen nu og da: men det
blev da ikle til mete, end at Fore
draget lunde fuldendes i Ro.
Summe Alten var der et Brev
i den lebende Hinduavicx lwor det
blev fremder-yet at det var uriqtigt
at holde laadanne Moder alene
for Stadt-met
Lineledes beklagt-de Vkevllrivetev
at der ved deetne blev talt soo
want om Patkiotisme, da det jo
i Birkeligheden flet itke vor det
jvek interesse-rede Dr. Moti. T»
blev km bkugt som en Maddinq til
at fange de unge med « det, man
vilde, var ille at qsre dem til
bedke Instit-ten Inen at note dem
til Krisrne
Attillen var san meget meke bi
dende, lom det vel ille tun nasqte-:», at
der var et Gran as Sandbed i det.
der blev fremde-yet
Jes tror ogsaa. at Tr. Man
og Mr. Eddv vilde have bandlet
soqekr. om de var gaaet liqe til
Sagen uden Omlvsh Alle vidske,
bvad de var kommen for, og for
Ttden er det laaledes, at Hindnerne
forettæklet at faa det sagt lim
rent ad. Det lunde Dr. Mott imids
lertid jo ille vide; thi i san Hen
leende er der slet stor Forandrina.
fiden han sidst var her.
Heuligten med Artikleu var klar
not: det var Meningen at llade
Msderne og ophidle de unge imod
Taletnr.
Tjrssdnn Aska - den smste As
ten ---— fmrtcsde Neqmsn neb, sum
den tun kein her i Modena-: mkn
til Trods bei-for var Salt-n stimm
de fuld en balv Time for Msdcst
skulde beqnnde.
Man kunde unweit-, at der var
Uro i Lasten. En as Studente-km
kom oq sortalte mig, at fkete af
Hindustudentetne havde aftalt, at
de vilde gsre soadant et SpektakeL
at Mit-et maatte staut-seg.
Vi forftod, at dette var Ilvor.
og at meqet stod pas Svil; vi for
stod ogsaa, at det eueste, vi tunde
mite, var at bede; oq vi vat en lille
HFloL der holdt nd i Bin un
kdek Neben da End bitte vor
REM
i Fleke Gange, men- Dr. Matt
Italtr. var Uroeu ved at btyde les:
lrnen Matt sorstod m en weiterng
IMaade at holde Student i We,
Haa Nebel fort-b uden W
Idig Forstyttelfe.
Dei var en M tate, Dr·
Matt holdt deuue stdste IM. dem
talte om Kristut oq vor billig
derben
Osten bestes-at de her M eveer
de
Da Widet var sacht, annahm
Matt dem om at IMM- dek foede
at here met-e am W es am
nun-I Mast til at omskabe vor
fvage Villie
Oemrmt 600 blev tilbagel
Tit disfe talte Matt fan, —
talte iaaledes, at det sikkert lwns
ae vil mindexs af dem, der var til
Etede
Vcd Slutningen af dette Mode
Mode blev det bekendtgjort, at alle
de, der vilde love at lasse de site
Evangelier og at eftethlge Kristus,
esteksom de forstod hom, vilde faa
et Kett, paa hvilket de anmodedes
om at fktive deres Navn og Adres
fe.
291 Studente-r fkrev dekes Nalm
Hvad betydek nu dettes Ja, det
betydek dette, at mange af dem M
beqynde paa et askligt Bibelw
dimn. Og hat vi ikke Lov til at tro,
at det vil spre mange af dem til
at law-e Evangelieknes Kristus at
kendef
Tet betyder ogsaa et start Akbej
de for o:, der hat vor Gaul-W
blandt de unge. Der blivet nu otdss
net Bibelklasfer og Bibelcirkler for
dem, der bat indgivet detes Nava.
Det vigtigste Arbejde dlivct imidler·
tid det personlige —- Mand og
Mand imellem. Alle de, der hat
strevet detes Nava, stal del-ges,
og vi maa fremfor alt se at kom
me i nastmete Forbindelle med
dem.
Eiter at Msdet i Teatetsalen var
farbi, funkle-des Tr. Matt med de
kristne Studenter og Ungdomsaks
bcjdckne henne i Y. M. C. Il. og
lagdc os paa Sindc, at det, der nu
var stet, var tun en Begnndclse,
ikkc et tilcndebmgt Akbejde. Dom-d
gctningen laa i Fremtiden og skuls
de udfsrcs as os.
Det var rige Dage for os alle,
Tage-, soin vi tattet Gud for at
have faaet Lov til at væke med
til. Og mange Sind er optagne as
det, der er bleven talt under disse
Moder-. Gud give os nu Visdom
og Kraft til at fortfætte det paa
begyndte Arbede
Vil J ikte birklpe os, Lamm-,
med cdcrö Vsn? Vil J ikke hjcklpe
;o—:« nusd at bcde for de unge, Gud
Hirt i Tale-, at mange as dem mao
Hitde Livet i Jesus Kristuss
- --O«-.-.— --—s
Fort-eng Brand-lie.
Hilf P. V. ZU
» Hin-m veds liville Muligheder vor.
Jukdtlode cndnu holder fotbvkquJ
; sit Ztsd i Retning as Tilskud til»
Lsckisiisiisstcmsss Dogge og Velvckre.;
set er i andcn en imkttelig Tun-»
fix nt apum-m Blum-findet hat Jor-?
den-Z ovekordentlig nyttige Oliv lia-;
not redr, tiqget i fine skiulte Leier-»
:-,1 ventct nat-, at Mennefketö Snillez
umc- vnnqc den from til Dagenss
m tum- drn i Tjeneste. Fori
den imng Elwgt,-dek ittc hat tendd
andre Forl)old, er det vift lidt von-:
fteligt at danne fig noget grundng
Vogt-ob am, hvad det cgenlig vildeH
siqcs at undvære Stenalien. Men;
de. der liusker tilbage til Halm-ed
fctnr. ved udmærket, hvordan al Be
lncining dengang skete ved Hjælp as
Vol-J- og Talglc)«5, samt delvis Tran
lampcr. J gamle Hase tunde man
i Danmark finde disse fære Tran
lamper, der havde Form fom en
Innre-staat As Form var de for
øvrigt væicntlig lige de· Lampen
der brugtes ved Begnndelfen of vor
Tidireqnins.
Petrulcum har mnrliguccs vasrct
scndt more cllcr mindre scm
lasngv Werde-n hor itmwt i sin num
rrndts Zkikkelsc Med dem- sidsus
Udtryk nie-ves, at der natura-dom
digt ttma Unsre sorrgauct utmrc Lut
mrltningcr, siden de Kasuspisskove
slorekede, hvoras Kullogene ist-d Var
me og Tkyk et bannt-de, samt sidcn
Stenoliens Naamatetialc l)engemtes.
Hos gamle grwske og romerstc For
sattete sindes Jokdolien onitalt
Dei heddet, at man anvendte den
mod Gigt i alle Fonner,sved Bal
samering, til Fortyndning as Mut
»kalk, samt ogsaa som Lampolie.
Saaledes siger Plinius, der i Aa
Jret 79 djde under et Ubbtud as Ve
Tsuv, sslgende: »Im-dotiert sro Agris
zgentum kaldes siciliansk Olie og
»der-Indes i W, der udbreder en
lmodbydeligt Lust« Dei samme et
jo Tilsældet med Raaolie endnu;
den cagtet ille geht« hverken i eller
uden Flaume
Deu sstste Omtale as Jordolien
her til Lands stqmmee srq statet
Hist-· Dei er Franriskanermissioi
non-en Joseph de la Rache d« IMM
faa man der Lande upd- dg uds
market fjældne Svn as en beken
dende Floh. J 1853 ftenfatte en
Dr. Brewer Trinken om at We.
Olien We til at smsre Mastiners
med og fom Lysolie, ligesom hanj
ogfaa gik i Gang med at opfinde enj
Monde. hvorpaa Olien kundc raffi-’
neu-s. Et Selsiab, »Tbe Penn
sylvania RovksOil Compqny«, orga-«
niferedes i 1854 oq Log fat paa
»Ur-ringen Der var da oasaa Brin
dc, disk gav op imod 1000 Gallons
om Tagen, men Selfkabet gis allj
aevcl bagud. va Am- frnere bo
redc imidlcrtid Oberst Drake en
Brand paa dctte Selskabs Land,
fom vifte sig at spare Roaning, oa
sm bam of want-s Olieinduftrieng
Vesondelfc Tot gik fom en LI
brild over Landct oq Lande-ne om
dcnnc nye nnttiae Erbvetsgtcm faa
at allen-de i Aaret 1860 omkk. 100
Kvadratmil Land i Methoden of
Oil Ckcek hat-de vist sig at verri
vkoduktivt.
Hvoraf oa lworledes er Olien ble
ven til? Lad os ikkc kimfe ad
ikgtc videnssabeliq Forskniim, men
glitdes over, livod der ocd dens
Hierlp tilvcjedkinges til Menneskcts
Rotte- Viftnol, Videnfkab can mit
bruges og blivek misbnigt Men
det er dermed som med faa niegot
ander godt, der tages i dct Ins-s
Time-sie Fokdi der gives mange
Fkaadsetc, fkal dog okdonlige Folk
ikke komle aiholde sig fra Mad:
lwad jo hurtigt vilde gtke dct as med
dem. Nu. der aives blandt bespie
dc forsselliae Meningcr om, bvorvidt
Llicn fknldcs Plantcs ellet Dyrcs
kiget. Ja, on franst Komiker bar
endog basde at Olien var et tent
Mineralieprodukt. Derfta tager im
idlertid den nyekc For-sinnig besinnt
Afstand Thi ilsnt Olic stunden
iindesz i Rast-bean of Stenkullaq
(dcrof Nov-set Coal Dil) ,givc-:s der
ulmte Kullejer, hvor ingen Oliv for-c
koiinncm Tet kan da sich, at alle
Grologcr praktist talt er enmc onl,
nt Olien ck destillotet of entcn Tore
testet ellck Plantelag, iom ved en
usattelig Jotdomvcrltnina er blevcn
qccnt ncd i Jordens Jndm lwot
ulmte Var-me og mokmt Pres, hat
dannot baadc Kul- og Olicbeholdi
ningen. Man nie-net beflemt at
lunne paovise Oliens Ophav at
vaste Havdyr. navnlig Muskler. ich
der næsten altid iindes Saltften,
hvot Olien forekotnmer. En Pto
fesfor Engler hat foretoset folgende
Ekspetimetit. Don toq et wann-m
Bissen-am beugte det under 10 At
niosfærers Ttnk og omkr. 400 Gra
det Eclsius Banne til Destillation
—- og se. Produktet var as stor Ligs
hed med natuklig Pettoleum, san
at ca. 60 Procent var of Raaoliens
Sammenfætning.
Naturlig Pettoleum et of for
slellige Null-ten ioktladen, btun,
nötig, mvguL samt gttnlig. Her
at optegne alle de Substanfek, Rau
olien indeholdet, vilde blive en vidts
listig Affe-re Ja, lelv at nasvnc
de Produkten der fremstilles der-af,
vilde vife en lang Liste. Vi skal
dekfot blot cndnu lige berste Ras
sinagem ellet Rensningcn Her i
Landet dkugeg niest, hvad laldes det
intennitterende System« En Destil
lationskedeL gerne en 30 Fod lang
og 12 Fod i Gennemfnit, fnldeg
med Raastof. Den holder op imod
700 Tsnder Olie. Nam- nu Kod
len bedec» vil de foksfislligc Smoliek
’ftige til en vis Hsjde i Form of
Gas. Sau et der Afledningsksr.
ad hvilse lwert Produkt findet sit
rette Bestemmellcssted Didie for
stelllqe sitt-, der alle er unt-ragt i
sotskellig Hsjde, san de sotstellige
Produktet netop nam- deres rette
Sted under en given Damme-ad
er alle omgivne of Koldt M, der
natutliqt fonættek de hebe Gasfet
ou sank-des ask-, at de attcr gam
over i fludende Form. Den letteste
Olie kaldeö Cymogem deknkkst sied
ksfter Nhigolen, Petroleum Æter.
Gaiolin Cdek ofte bestaat as en Blan
ding as denne Olie med de tre fotes
atmend-L Neusta, Bensin, Ligroin:
dekpaa kommst de forskellige Grabes
as almindelig Steuolie, og Bund
saldex der i forstellige Rasfinadetiek
behandlcg forsktslligt, afqivek en
Mit-nahe forskellige Slags Smer
olier, samt Vaselim Petro1atum, og
lvvad det nn qltsammen bei-der M
100 Gallons Ranstof udvindes cikca
76 Gallons Lysvlie, 11 Gal. Gase
lin, Bensin oq Rasta, samt s Gall.
?m-keolie. Sluttelig san Rolny
nt per-ohne faf Kett-s, Bot-) et en
Olie, der san udvindes bl. a. as
Widkub Agfalt, Tra-, Haw- og
Fisieolle og Tierre, samt da ogsaa
Jaf Bett-vierun
j JWnsfokbecbsvls sauft-r
MWQOWWM
MMMIU. Muth
MGMIMMM
WUIMCM
Um MMUU
III-MINI
MEDI- W Of IM et
Millionen
W
Usgdommeus Inmi.
J »Østijællands Falkeblad« stri
ves fom Jndledning til en Rast
Udtalelfer as sorfkellige Kvinder og
Masnd am dettc Enme:
Jntet i Livet rk fna kostart iom
Tiden. Hastiqt ruller Tidens Hinl,
og den spundne Dag kommer nldkig
tilage. Hande- den tun et almins
deligt Hverdagsssndhold, iokfvins
der den i Fortfdens Tause. Bragte
den en Gliede eller en Sorg of Ve
tndning, lever den i Erindringen sont
et lny eller et mskkt Minde.
Jonas Lie bruaer det nmlende
Digtekbillede om Tidem »Den er
sont en Ren i Haanden«. Den twtte
ng san ncesten synes at onst-e et
kommst Leaeme Men gkiber man
ind i den, forbliver den lukkede
Hoand gnnske tom. Dog, det er e·t
Mamnu-!mand-Ibillede. Livet et langt
met-e end en Røq i Hoanden For
den gmnle Inn det vec innes an
derledes, fordi lian lmk levet Lived
on det fmnder mod Enden as hans
Daaes Tal. Et belt Mennefkeliv et
en del lille Ver-den for fig, langt i
Iid oq omfnttende i Jndbold, ina
ledes sont det for-mer sia for Mennes
ssee i Almindeliabed
J de ganiles Kaetigbed nied scid
ex der don meke Mening end i de
llnnees Ldlellied Talen er io her
nckrmest om de nnae, sont intet
alvaelint bar at taue lin til i den
lange Feitid Naak Lcrtlingetne
i Haandværkss oq Handelssaget be
spaer en Aftenllole, lan man vel
med den nnvretende Akbejdstid ille
lrwve ineaet mere Arbejde as dem.
Ton, de enlelte as dem, iom allere
de i den nnnfle nnqe Alder stet
levende Trana til at dvgtignske sig
til Livet, findet en Time nn og da
til at akbejde vaa der-es egen Selvs
udvillinq.
Oa de ladet liq ille licennne af
den mein-n tonnne Tale om det ide
lwggende i at akbeide for INqu
Ter arlsejdes loin Neqel itle for
meaet i vor Tid J namle Dage
var Forlwldet et andet. En Handels
læklinn maatte atbejde fta den tid
lige Morgen til den lene Alten Otn
Sande-gen var Butilkeene lukkede
fta ni til site — mod Gaben, men
manqe Gange aabnede qennem Pot
ten den liele Dan. To Timers Fei
tid, det var ofte alt, bvad en Let
linq tunde ovnaa i en hel Ugel
J wandvceekslaqeene havde de
nnne qansle viit gerne Estekniiddas
gen tki oin Sindagem men til
Menawld nieset alte en ntrolig lang
Akbejdstid om Hverdaqene Det
tnnde med ste taldes Oder-anstren
aelle Lq dog —- blev de Mænd
vallinge, eller var de mindre dygs
tiqe i del-es Faq sont Meine-? Nef
det vil fillekt ingen paastaa
lsIllligevel lan Inan tun qlæde flg
over Jndftmsnlninqen i de nnges
Akbeidotid Den kan endnu viere
lang not adslillige Stedet. Men
beimndia bliver den dog indslrcew
let. Termed voller Fritiden Og
denne Fritid bsk anvendes vaa en
iorftandig Maade. s2des den lun til
Fiin oq Denn-ri, var det bedee set
de nnne lelv, om de noaet lcenqeee
var ovtagne af det alvorlige Ak
bejde Da naar de nnge hat Py—7
Tintets daglig Fritid, list en Dec
as den anvendes til nlmenmennelles
lig lldvilling. Navnlig bit man
ltette og veilede dem of de unge,
smn felv bar Tanle betlor og Tranq
her-til. Anvender den nnge blet et
Pae Timer daglig i dette Hienied,
lan han apnaa ltore Resultaten to
Eimer oni Degen glver nied et rundt
Tal 600 Tinter am Nat-et 6000
Tintet l ti Icae — det vil llqe to
.hele Aar med ti daqllge selier
ittmet i W al Unadomstidenl
kamt en Gang paa, hvot nieset
der san latet l dein under qod
Bellednlng oq med de ciælpemldler.
Natiden dydee — Uvblætning til
settidesn
Her liqqet en Fremtidsopgave for
Hde unae oq over for de unge, hvis
ILssning er of ftot Betydning set
Ivokt Fpm Fee-nun
; »Sovende Mond fanget inqen
Seit-A Alle de Mel-nd og windet-,
Horn hat atbefdet fis frem til et
lnnset Navn i Historien ved dekes
Evner og Energi, hat tun nawi
denne hædetsulde Stillinq ved utros
lige Anstrengclley oste formet mel
ftote Savn og megen Madam. De
skal holdes op fom et Minstet for
de unqu »
Dei et en taabellq Oper-tro, Iom
ofte i vor Tid kospottetes as Maul-,
Z
