Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Jan. 1, 1913)
Win E- Inn-Im as H. Beechet ·S«we· E« Streu-diag. Pan Beten til Kennebasl i Etaten Maine i Nord mnenka saa man en Esternnddaa i Hohean Tid et CnspendersoretøL lwori sad to Personen Ten en as dein var en gannnel Mand. Hatt bat-de nnerkelta haar de, men ndttykcsfnlde Hosianna-L sont finde-J lsosz Sosolk iNn England, sont Landet dengang sandte-T Hans Ler var blaa oa klare ----- de var vante til at holde lldtig; hans Haar var boidt, Von-J Minder var brnne oa Vejrbidte; paa tman Pande haode dnbe Tan ker oa Velmnkinger draaet Futen Alt i alt var det et Anstat, som vatte Lomasrlsumhed Ved Eiden as lnnn sad en stvinde paa 22 Aar-. Hendesz Ydre Var sint og ejendoinsneliat. Tet sorte Haar var fnget alat til baae sra en bred Bande, sont de fint teanech sorte Ljenbrnn aav et beste-at Pisa-a De merke Eine lxavde et sornnderliat sommodiat og banae lldtrnl. Kinderne var sine oa lnndex de var doa runde oa faste og nidnes de om Enndlnsd Ton smntt Formede Mund nnsd et vst sommodiat lldtrnk robede en tilbaaeooldende, sint følende Wahn-. Ten nnae Kvindeszs Trank var ved sin Einna .snldhed oa Cleqanee en slaaende Modsastning til ben desi Ledsaaers oa til det taroeljae non-tot Traaten var jske alene fin, Inen Faroerne var ndsnasklet sam menstenite ou valgte Ined Imag, og lnsle Trauten var saa ooeremstennnende med Modens Rot-dringen at man lslev sorbanset ooet at se den idiszse oilde oa triste Lin givelser. Den mme Kinnle lianede en as di-3se sinnlko vilde.«L«loknster, sont i April titter srem as de knozsnldte Nevner i No Englands- Ftljppeth oa sont sorener Fin lnsd ou Strobelialnsd med Haardsarlsed i Raiden Netin denne vHaardsknehed aør dem velegnede til at oosse i den Jokdlnmd liviiz Umd de er. Landskabet de to kom- igenneni, var njldt oa ode. Finn faa Planter ou Traser urndede de sandede Vei canter: nd mod Dattel saa man en bred, dlaa Etril1e, sont naaede helt nd til det aabne thlanterlmo, der laa med sine tnllende Volaer oa hvide Volaesannne i det klat« Solslin J er War ume tmooe der raset en nnsnig Nord Iststornt, oq Adavet var iVevnsgelsa sont det man unsre-, naor Stormen vender op oq ned Pan det. Te to ressende nnnede en Balle-, lwor de njorde Holdt et Lieblil Monden tou et Tau i Tennnen og rejste sig for at lnnne se bedre. Et Ztykte lmrte scms den blcm Kennebasb sont slod nd i Hut-et: man knnde se den-:- ntaleririste, tlipuesnlde Lkredden der nnr be llnsdte nted Cedre og andre ftedsearnnne Tut-er, hviss merke Endsermigbed hist og her oplivedes as den ame rilnnske Sommers- sorstellintsarvede Tut-er Einkla genrode Zlnnaolanter slettede Krnnse hen over de mer ke Klippen nnldne Grene denn-Jedes i den srisle Knling, der drev de blaa Bande nd imod Habeh bvor de mødtes as Polster-m- som det stigende Band drev ind intod Land, og dctte Sammenstsd sit Vandene til at hæve sig i hsje slnmkleedte legebserge Til denne Flod er der to Jndlsb, som kan besares as de Stil-e, der skal ind til Rath. Det ene Leb er bredt men ikte dybt, det andet er snmlt dnbt og tlippesyldt. Te er adstilte ved en Nackte steile Klippen Ter lsoor de to ressende standsede, kunde de i det sjerne se et Elib, sont med en rasende Fort as den stigende Flod dreves ben itnod Jlodens Mundinq, lmor det blev ncodtaget as en stasrk Nordvestvind, der, som det ofte sler paa disse Kosten bavde aslsst Nord-st stormen. Inn vidt man tnnde se, syntes nmn ont Bord pna Sttlvet at lastnpe sor at naa hen til det brede Indløly men Zkibet blev stadlg slaaet tilbnge as Winden-I Magd »Der er det, Naomi,« sogde den gcnnle Jemand ivrint til sjn Ledsagerinde, «det styrer läge ind.« Ten nnge Kvinde hørte til den Slngs Mennesler. der lwerlen sarer samtnen eller striqer op, men som bliver tans under enhver Sindsbevnsgelse Rodnten steg longsontt op i hendes Kinder-, lsendes Lsne blev stsrre og mere straucende, hendes Lieber stille-T og hendesz Aandedrcet blev tungt og l)urtigt, men lnm tav stadch Den qcnnle Jemand hat-de reist sig op i Wonnen, .l)ans brune Frnkke slagrede i Binden, og lsan fnlgte hver eneste as Stibets Bevasgelser med spcendt Interes se, og nu og da gjorde han uviltaarligt en Bewegt-Ue sont han selv vilde styre det. Ester et Øjeblits Fort-b opdaqede hans starpe og svede Ler en pludselig For andringi Stibets Bevasgelser. og han raubte: »Nei, sag dog lkke det smalle Udlsb i Tagl« Og straks ester: »O, Gud l Himmelery vær barmhjertigl De sorgen-t- fes Isl« Skibet hæasvede sig virkeligt helt op paa en Kann pebslge og snntes i næste Nu at slynges ned i det smal le Jud-lud Muster og Rigning dir-rede, saa git det kred ad, og Stil-et sorsvandt· »Bei er tnustl« raubte Stmandem »o, min stat telt Platz de er bortel O, Gud sorbarme sig over dig l« Den uugc Kuinde fonds jlle et er, nusn sum m dcr er kamt ligc i Vierte-L faldt lmn »den en Lyd ligc tilbagc. En Tanne lagde fig over hisndch dolus, tmmsiudii ge Øjncy hun var bcfvimet Den sorgt-läge Historie om dettc Zkib, der strandci de faa nasr ved Davoer fortaslles end-m der paa Ky sten. Kun faa Timvr eftck knstedcs Liqene op ch Straudbtedden· De var alle i den-s Sandaqstøjz di havde pnntet fig, fotdi de stuldc mødcs med Zøstm Msdkc ellcr Hain-net Dette er denne Fortasllings·f-rstc Akt. CI Moder- Did. Messen cise ved Enden as Øen Ort og lige ud til des nahmwllqgek et braut Hut. Dei et rummeliqt »W,Mlustmalwistmeusmmktifkvghew WM II- I MMM M can at W. Der man viere stetE nognl üfædvanligt l Georc PMB W dem-e Alten Lad es træde indentvt ad den msrke Dir ud til Saat-den« vt ftler os frem, indtil vi let en Lysstraale, der trænger ud sra en Dør. sont staat pan silan Her er Hufets forrcste Verm-lieh dct er Stqusiuen med fine panclede VaWa lwide lslordnnsn oznlntasppc og polerede Stole-; dct vonntth knn oisd issilige ellcr ljøjtidelige Lcjliglnsch Nn or dct oplnst as dot junge Lug sra et cnligt Lamms-, der tun bannt-r est smgt Unsr- ligc mns tring sig sislv ng ladet kllcstcn aj Einen ligge hcn i Tnntcllnd Midt i Sinon liggcsr paa et Bord det af sjaslcde Umkme af on Ahnuin Mand. Ligct er til Dels dmkkct af en sun- Rappe. Inn-I er nnlig kaldt bott, og Vogelnester vlcncst tilnnue sont et forladt Palads — stønt i jin Bomben Dist of antvnnd Nummde Haar kmllcr fig i sin Rigdknn Um ist sinnst sisrlncst.in)11tsd. Ton Ort-de Pundc, de tillntfodc Lini- nnsd de lange thsnlmor. den be sten-tin nmndiqe Mund, non slnrnt imsjflcdc Hauch alt er forlcglot nnsd dct Ergl« der itfc brde fxsr Lspstnni delsrnö Morgen Dnn liqmcr i en sinnt Trank nie-d en lnnd cht og et blaat Hnlfmrllndiy For or sur fast nied en Noah lnmri fis-Z en But Haar. Baade Onnr on silasder er genncnitrnngns as Exil-nnd of og til drum-er bot-im dani, og Trnalnsrnc laldrr nusd en dnncp Lyd nnd i cn Pøl der lmr dnnnrt iig under Vokdct Tot tsr Uigct of Zinin Lincolm den sannne Mor gen lnwdc lmn under Sang on Eise-g pyntct jin i fin Kaan til Mndct nnsd Hnssnwn Dct er alt, lmnd vi tun san at vide ljcr ncdennns dor; i Anstelsot umsnpnn lndcr disr eridt, Tørc lntkes op og i, lncktigt nuin iorsigtint, lmistcnde Ztcnnner In der pna Tratnwn zlln hin-tsc- cn Wagn, og Lassen or tum nnsn Oan gnnr op nd Tmmnslh on vi folgt-r mcd oq kommu- ind i det fnunt uplnste Vasrclfcn Tor fidde to slvinchr i en nlnorlig, lwistcndc Sonttalis, lsøjrt over on lillc Bun, der er swbt md i ct Skørt Linn-n vil sinc- ot Pnr wogende- Drd til dein, da de ncd Tmn lnsdrr hmn vaer stille von non-mer na, steuer nmes m -10e, or nun lan san Jndlmldet at se, ou holskende siges det kunn, at en i Zennen trkenner til lmns Hin-tu J Eennenligner med lnllede Ler on snelmide Kinder det sannne Ansigt, Todtan Elngge saldt paa, da det nlnklelige Zlib sokliste Hnn er Hltsttu til den Mond, der likmer Lin nedennnder oq er lige bleven Moder til det lille Vnssen i Zkørtet, en ljlle Wisse, som Smertens Vølqer nltsor tidlig lmr kostet i Land paa dette Livs Kost, en Perle fra Eniqlsedenss Land Ten nnne Moder lizmer sont død as Sorg og Smerte i den Tes, der Anat sornd for den litnge Hei le. Ved Zenqens anden Side sidder en asldre Kvins de, og den gamle Mand, der var sannnen med hende om Estermiddagen, stnar ved Fodendenx begge er dybt hemmte-de ngen taqek om den unqe Kones Hausw led og kystek paa Hovedet Ved Ver-ringen bliver hun bangen, ser sokvirret og spømende paa Lcegen og sten net: »Au, Doktor-. same-s! Janier!« »Va-: nn relig, mit Vorn, du bar saaet en sød lille Pige, saaledes blendet Gud Glcede med Sorg.« Hun lukker Ismene og kostet nasgtende pack Ho vedet. Lidt ester siqu bnn med det gamle Testamen tes sammt-dich Ord: »Wald bende ikke Naomi lLifligs bed) men kald hende Mai-a lVeskbed), thi den Almcegi tige hat gjort det saare besk for min.« Hnn kostet sont as milde, men pludselig smilec hun, som bavde hnn set et lktlimt as Paradis, og siuekt »Sie ikle min cnen din Villie!« Og hun er ded. Tante Ella og Tante Pera et nu ene hvs den døde »Te: vil blive et sent Liq,« soade Tante Ell-I, medens hun roligt saa paa den stille hvide Stillelse. »Hast var ogsaa lon sont Vige,« sagde Tante Vera. »Men lsvilken Jonnnerl Hnsler du Brylluppet, hvor var de to konne, og Teden hat ille skilt dein ad.« »Hm-te du, hvad lnm sagde2« »Hun kaldte Var-net Mor1).« »Ja, det er jo ogsaa hendes Moders Nonn« «Hvor var lmn dog stille og blid.« «Det var trift, at den lille ikle døde med l)ende. Det er saa vonskeligt at holde Liv «i syv Moanedeksz Vorn-« »Ja, det var ledeligt«. Men Born vil leve, oascm naar alle sicut-, at de helft nmatte ds. Den stalkels lille Markt skulde spike skem as de to Grade sont en sjn Blomst, hvis Nødder sit-als omskylledes as Sorgens bitre Bande. Knab on Bmmvclfc Gram m Mun) PenncL Not bot-do Wo sen erx St)dfpidö, nur et gttdsrimtmt ou busdrrligt TDCHMML Gan vjedc en Kiste-rian oq lmn wärt-du stum, sknrrs de, bryggtsdo ou baute ug Dur Ulud msd nt udfkms du«-st jasvnc Pliutcr. Te ein-su- Wasdcr. de sagte udcnfnr Himnnust, var on Mann um Unm, nuer Veiret var dor til, at gaa til m gabelig Foriatnliw, der holdtch i Etu lcsn et Imm- fm den-H Hinu, og hvcr Sandag sci ledc de til Hirten, der lcm paa den auchn Sidc Wunder Dort-s Lassning bissmd iVilnslcn oq «Kkisktsnspc«!kst«. Gauskc vist hude Nimm Pcsiuol lasst tnmws Mode i Naturrns storc Vog, tlii fom do slisstc Sofolk lmudo lmn vasret tmsiusn out-roth lwor et Ilib tun finde iud, i kendtr ug i nkrndte Damm Danks Wunsch Anat-, Visit slaacdc Ansigt havdo over Rasulinuen zum bang Brig set ud over Genua-J Haus« der pr ontgivct at ftoltc Paladser og sucdasktts Bierqu dct havde set nd over Venedigs Laguuctz over Volaeqndcrnm der um Aftemsn er iom en S- af glasblandet Jld. Han havde krydfct gennem Skagcrak og Kattegat til Østerspen og gennem Nordiihavet til Archangelfl Han havde spadferet i KaW Gabst-, og overalt hvor haa havde versteh var dem do samme drinqu fotfigtige, kloqe og aud ftyqtigs M M. s Man-. das-m M hjem sw- encf We lange Met- fmit III-N AK und « um Mich W W dass W, M « W - Einigkeit-« Eiter den Tid blev Gent-g Pennels Reife-i stedse forme, det var som otn en Vetteln-eng ftadig trat hanc hjem, indtil han, da Naomi var 5 Aar, folgte sit ffStil-. Han sagde: »Jeg hat ikke længere Lyst til at rejse Verden rnndt ester Rigdmn Vi køber os et Sted paa Øen Ort, seg bygger inig en Fiskerbaad, og saa kan vi leve glade og lytkelige sammen.« Qg hnniz Ma rn, der dengung var en sinnt-, ung Kone sølte sjg Ink teligere og rigere end nogen Droniii1m. De nrlvejdede slittigt, og deres lille Naonii var deresks Hjertebakn Alt det lmarde og tolde i Livct tog anldrene paa fig, og det lnse og skønne sik Bar net. Nimr Geora hade vceret i Einen nied Fisk, havde lnm altid noget godt nied hjem til sin lille Pisa der for lmin var Zeus Perle. Naar der kom frenunede im den nasrmeste By til Len, sorbavsedes de altid over det stille, nndige, nmrløjede Warn, der i sine snnikke tilasder sasrdedesji ved Strmiden eller sad pna en ensoni Filiinsespids, meiden-S Velgerne ki)ssede liendes Feder. Den lille Pine tned de stknalende Ljne blev en yndig Kvinde og sandt sig en qod Ægtenmne i en inandig, nnge Skibssøret Nu er Etadsstnen opsnldt as Mund og Fi«ninder, der er konnte sor at vise Naomi og hendes Mund den iidste Ære og de efterladte dereLJ Deltogelse Hnset sun te-:- ut ligge san ensmnt paa den vilde L, at nmn maats te sorbanses over at finde soa niange N aboeir Te var iniidlertid sejlede liertil sra de nnermesie Ries, eller de var konnte sra andre Steder paa Len. Her var natur lnwiss Tonte Ella og Tante Vera til Stede — de var altid med oed alle den Flugs Lejligheder —-- ng as Lilienneslen vi siden koinmer til at stifte Belendtskab nied, var der Kaptajn Kittrige, en long og tar, gannnel Rippen der sad Ved Siden as sin lille Huftrn, som lnwde en seor Straalmt paa. Tesnden var der Tanter -:·—,i Licfleiy Zøskettdelnirii og Eøskende til den asdøde Mand. Midt i Stnen stod de to Kisten lwori laa det i Jeden sorenedc Ægtepan Naonii og Jmnes Lincoln. J Enen var alt stille, knn nu on da lød et Snk eller en timlt Hnllen fra de sørgende Fliegt-ringe En Eulstraale snldt ind nennt-in de hvide Nar diner on traf en SølnsDøbesonL der scod Pan Moderens niste. Priesten reiste sig og sonde: »Vi vil bennnde paa Timlseliandlinat-n« Et Lieblik ester var den lilte Var nevmide vasdet ined Dauben-Z helliqe Band, og den lik le Pinc der blev kaldet Mora, var døbt i den treenige Gnds Nonn. Med gribende Fslelse ovlasste Prassien det Ztykke as Nutlysjs Vog, lworsra den lille Piged Navn var taget. Snk ou stille Hnlken lod, da Prassten lnwde liest de alvorlige Ord. san istemte derester en Begravels sessaline, og under Sonnen løstedc Geoer Pennel sit basede Hotscd og san opadx hans Kinder Var tanrevass dede, men Udødeligbedslmabet lysle ud as lians blaa Øjne Sollyset saldt paa lmns bvide Hand en lnms Ansigt straalede. Han liavde set et Glimt as den beseligt-, evige Stad ined Perleportene De to Ssstkr. Begravelsen var overftaaet. Lyden af de niange Jødder. der havde baaret Kisterne, var hendød Over Hufet hoilede denne ejendommelige Ztilhed, der tun finde-» hvor en af Beboerne for fidste Gang hat sagt Fakvel til Hjemmet for at vandre did ben, hvorfra man ikke vender tilbage. Køkkenet var et start Nnm med et aabent Jldfted, langes den ene Vasq stod en Riekke Stole med Trcesæs der· Et hvidstnret Bord og en lille Hylde var det nig tigste Vol)ave. Desuden var der en stor gammel Sfjbss Liste, der lmvde sulgt Eieren over bete Jordem ou man fande, at den indeholdt meget nf det, de fleste Mennes sker gerne vilde have. Den blev da ogsaa tidt aabnet for at lindre Enkers og faderløfes Nod, og den Haand, der blev stukket ned i den, vendte tilbage med Sølvdas lese. Lisjtprmirzssulsn sfiinnsdu ind ad Køklcndvrcstu gen ncm Willen man lundc se lmmt nd over Onmst og skslkus Elilnsnc-- Jlnql Mut Tmms Ullu ou Tanti Visrm disk var rni- i sittlime lmrtis iflis til de drøunnup de Natuan de iua dtsrior illis nd nf Turm, misn var npmkmo us nnuixusris Licssusstiiiisliist Fsrøkcn Elln var Disd ut luml Ti-, som lnm as ou til fmnutis paa. Nun lieu drsJ Eli-d ltm ist lillc szm nndisk clt blank THVWH Oun flog Vorm-I paa Numqu dist lind-de lmu zijort til-d alle »Jens- annlsøm ou innen uf dem tm lustidc dist ildis AP. Lustidtssss Zlcm var as iin mcn smnidnsssmdis Virt niim ou ist ndmwrket Middisl mod Mem-hieb ou mier xllønnsstmbonum-. Et lille Stocke distfra sad Tnnte Vom, disk Vor ist-d nt lnvc en Sømclmt of fort Tøj. Luni sann nndisrtiden misd sin muntre Stumm ist Vier af on Liqsaluns. Frøkenernts Elln og Vom Tootlmcre var to livliM wldte Dann-r, der var vtslkondtc i nie-get vid Omkrch og alle kaldtc dem Tanne Dct var bog tiqo Kvindnx der belud on hol Masting erdiqliedet, som giorde, at de var velkomne i nmnge Familien De knnde sn, flcttcs Stran, piintc oa farve Hatte-, loqe oa passi-, strtmc oa baqc oq i Mmmcl of en que imadte de til i manms Sygdoiiistilfasldr. Te bande lijnlpcst mange- Vørn ind i Vordem on for en Maande Fami licr var de- uundværliqc. Jnmsn vidfte, lmor Hansli- de to Kvindrr var, og i mmme Aar inntcs de ikkc i1sldcd(-. Frøkcn Ella er skarv oa kantet, oq det lamme er hendvg Versen, bun toter altid nie-d afaøkcsnde Myndigs bed, og alle folget hendes Naad Frølon Vom or mi qm trimslig oq more føicliq oq onmasiwsliq, misn lnin csk kun sont et Tillæg til Søstercn, der botmutor lustide sont ist inmi, letfindiat Bei-sen, skønt bcndcs Haar er nasftcn lwidt. . Do fulqtcs altid, oa der var omsmlt Tit-im for dem. Nam- den ene pasfede de spat-, fncde den Finden Tøi til de rollt-, ok; faaledes udfyldte de to liinandcn. »Er dct dog ille underligt, at dette lillc Vasfcn er blcven tilbageW sagde Frøken Vera, »og faa findet de paa det mærkelige Nava; jeg troede, det var Max-y, indtil Pia-lieu læfte Stykket i Bibelw. Havde de san endda kaldt heude Maria eller Mars Unna, det vilde sites-Ist for gixie RW ci Og hvis hakt steil b-· bapde det var dtd samtnen med Mode-ew« »Ja, saa hat-de de spare-It Wfteu til eß M volle-« fagde Tante Elle-. . IT - »Ja, det havde de. Jeg er meget forbavfetdsveks at Fru Peuuel vil gemme Naomis Tøj til Bartwi Hun havde en Masse Ding. Kapiajnen hade altid L eller nndet med til liendiy naar han kom hjem fr Nejsc«. »Du Namni sorstod at klasde sin, det er ikke alle der for-staut den Kuiift.« »Den stakfelski Kaptajn lioldt sig saa godt indes Vegisaiielsem men nii fiilder limi lielt sammen. J Mor qed sod linii i Naomis Vasrelse nied en af hendes Ski i Himiiden. Du husker sink, boilken lille Fod hun hande Jeg finieky at den stakkels gamle Mond faa forfcerdelia nedbøjet ud.« , »Juki var et ereiix fnefkez Naomi, det er en Find at se hendess anf fer? Her hat hun samlet alle de anatiim, lniii bar faaet, fra hun var Barn,« fang Tniite Elia, »bl. a. var der et Par smaa røde Sko, hun fik, da hun var 5 Aar sammel. Kaptajneu havde dem med fra Kalkutta, da vi var her at sy Fru Pennels Silkekjule Alle de Ting, hcndes Mond hat givct hens de, er lige saa sumka som da hun fik dem.« »Bei er virkelig kønt«, fagde Tante Vera. »Mo det i Grunde-n ikke er bedft, at vi pakker alle disfe Ting heu, du Naonii ikke bar tænkt paa Plads til Bømss tseijets og det nmnglcr vi en Skuffe til.« » »Im bar teilt nied Fru Pennel om det, meu sum kmi ikke lide, der bilver rørt ved det.« ,,I«i kiin dug liqe san wdt gøre den Slags Tinc med det sammt-, thi naak Sind tager vore kkerc fra os sim tager ban dem, og vi kan ikke baade beholde og miste dem, saa Vi bør gørc os klnrt, at vi ikke hat dem og maa komme igennem det uden dem. Dei hjælpei ikke, at vi prøver paa at lade Tinqenej ligge, som dt lcm fan« »Det bar jeg ogfaa sagt til Frn Pennel,« sang Tante Vera, «og det bliver vcl ogsaa faadan, naar en Tid er gaaet. Naar dog blot Varnct maa leve, las det kmi indtage Moden-ni- Plads.« »Ja, qid det maa, skønt det er meget vewnerugx sasrligt for asldre, at slafke et lille Varn op.« »Trur du ikfe, at Kmneelk er for kraftig for d lille Vasfen?« spurqte Vera, »Frøken Badger opfødtt et snv Maaneders Varn med afsiet Høtfrø.« ,,:Ila, jeg bryder mig ikke om Frøken Badgert Fortaslljnget Kontælk bar Gud bestemt til Vorm der ingen Ulkudernmslk kan faci. Hvis Barnet ikke kalt taale MælL kan det ikke leve.« Og Tante Ella dunke de den lille paa Nyggen, fam om hun vilde hamre den ne Lasre ind i Vorm-t. »Im Pennel sagde til mig i Morges, at det var faa fvcert for hende i Sandhed at kunne sige: Guds Villie ske!« »Saadan gaar det gerne i Sorgens Tider. De førfte Tage er ikke de vmrste.« »Kaptajnen siger ingenting.« »Nei, men man kan læse Sorgen i hans Øjnr. Han vil ikke let komme over det. Hun kan græde oi jamre, men han kan kun faa Trsst fra Gut-, og faadanx ne bliver altid de bedfte Kristne.« J samme Øjeblik ttaadte Ægteparret Pennel ins ad Døren. George Pennel gik lige hen til den lille og list de Daskket lidt op· Det lille Hoved laa paa Siden. faa man saa den bløde, varme Kind, og den lille Hacmd holdt fast paa Tasppet Han kvalte en Hulken og ben vendte sig ydmygt til den kloge og mægtige Kvindt der holdt Barnet. - »Hør, Frøken Ella, jeg vil give Dem alt dä. der er i denne Skibssfjjte, lwis Te kan holde Livi Baruet.« Liv. vfoun lenedel Tet lille svaae Liv, lielt tilovers so! alle frennnede, saa durebart for dein, der elskede hendes bloinsirede up til en lykkelia Var-idem Men det koslede Bedsiefarwldrene nimm Møje og mange søvnløse Næts ter. Ten aanile Raumin vandrede ofte om Ratten up og ned ad Usutnei tin-d det lille Rassen i sine Artike, oq talte til det i det Entom sont hurtig leeres as enhver. der i smsrliglied bøjer sja over en Vngae Ofte kaldte Vedsteinoderen Nalmkonerne samtnen sor at raadfsu sia med dein om, lwad der var bedst for det svage Vani. Tre Aar efter var de to Grabe paa den ensommt Kirkeaaard daskkede as et blødt Grønsvasy og paa des Tid leaede et lille, fint Varn oinlking det brune Hut Hun var i nceaet slet ikke sont andre Bism. Dei vat. som oin den dybe Sorg ved hendes Fødsel havde prægei bende. Hendesis Faders Lje lsavde aldrig hvilet pas hende, og hendes Døbefont havde staaet paa hendcs Moderg Ligkiste. Hnn var en lille og fin Skabning men velsormel i enliver Henseende chdeis Haar var gult og krsllet hun havde Moder-eng merke Eine, som hendes Øjens haar tilslørede paa en Maade, der gav dem et egel drøminende Udtryk. Vi har alle set saadanne Øjne, hvis Udtryl si! os til at tro, at de dvaslede sagende langt borte i For tiden. Medeas lnm laa i Vuggem sokudsagde Fktkeu Ella, at hun altid vilde savne negat Denne vascdige Kvinde hersker for Øjebllkket i Komm-t- hvor hun er ved at presse Georg Pennels nye Søadagsklasder. Medeas Hænderne stlger Pres sejasrnet, sølaer Øjnene den lette Stillele der trip per om i Køkkenet i Fcetd med at lave en lille Grott af Muslingeskaller og Tong· Den lille We W sagte, det lyder som en Kildes Naslenz tm oq du M ter hun sine Arme paa en Stol og set its-use sW « fä manbneDjrudiSWkredseu.bvord-ndqu» meloqdetblaadavqmoveriQ »Gempaadetjvm,tlla,« sagt-MIN
