Det, der besinnt
Its-Vor Gut-s Okd bestaar evindeljg,
UFL 40, si.
Johannes og Jesus.
Af Axel Vierte
Hvor Lsovdanfloden sitzt-er ud
det dsde Hav stod Johaon Dolch
ten og txde i Mennefkch Sam
v.rtjgit)eder Vej fsor Frelsererk Hai:
var endnu paa den gamlc Pagth
Gruwd. Men han hole-de sig freut
msod Evangelisets « I og viste ans«
dre Vejen derind, at Dse skuldc bli
ve lykkebige
Der var Kruumner i Johannes
Renog jawdvarhm1, enDosmover
crnsdre Og jom chan tun-de sige Nej
og Ja, san dest hold-U »
Der Korn de fra de fotnenmve i
Felsen Hvem er du«-« Skxtlsde du»
Wie være Este-D hvem der er sagt
W, at han W igen fvrensd tdeni
swlivede2 Eller den svooe owet,osm
hvem der er spat-et (Joch.1,19—28)
Nei, sagsde Johannes Her kvonmvetl
tagen Wiug til Gransen over»
chans Oprimdelie intet osm Engelenii
Mach til chans Fader,i1wet om
det ncere sSIægstskachdforchokd til Mes
sisas Kun et ownng men fast Nei.
Og miøsdte hatt det onde paa sin
Vef, strcedve chan at lære andre at
sige det samsme Nei: J Toben-, smjd
jkke Folkestt Soldaten ev itke Deo-Id,
gør We llvet, smen lad jer nøjc med
eders Len! Sei-v til Kotigen Paa
chwis Trone mlte chan usd of fin
axrlige Zjæl: Hemdes, det er dig it
se tilladck at tage bin Bruders Hu
strut
Men var chan fvor i at ji«-ge Nef
soa var Thau det ogsaa : at fige Ja.
Der stam, at Gusds Ord ksom til
Bann, og Ida det chavde anvisft cham
hans PM, shokdt hun den trolig
til det fidfte Heu lacmte sin Zwi
ge til en sftcercheres Tjenefte: chelt
og uiden Svig gav han Jesus sit
Ja Frelsferen kom ikke ii Himlens
Herkigxhed men i en stille Skifskelfe
fom den Tjener, han er. Men Jo
chansnes fsorargedes ikke paa ham
Hm fass-Ihm insd i Hjekwk med
længfelsfulsde Øjnk, og htm fausdst
Guds Kreer svtrre end alle
Mewneskers IM: »He det Guds
Lam«, sogkde hern. »an derer
Verfdens Schmäl« »Herr man Dok
fe, men jeg ibliver mihodre!«
Fromme, strecke NUM, glæde
Gud sdin Sfcel oq hjæbpe os at
m i sdit Spott
Tbi M Tal Vi. Svcrd vi Casn sci
kcrs «heddser, alle vi døbm Johan
nes er vort fælles Nam. der cr,
Herren er non-MAY E: Mwa der sor
plkgterl
Fotfogelsens Nej og Troens Ja
maa vi leere.
Nej tisl det, Tom isr Der-Eh sførfl ind
asd i os selv, Taa ndmd i Zamfunsdet
Nef til vor Ulyst til at gute Guds
Vile, Srlvovdmgissiens tnnacn incn
notwendige Nei. Og ch t.l wlt det
dek fordern-er vort Falk Tiel Ute
deligshedem felv i det mtmsdste: til
Sbwdderen, der fvrgifter vort Zank
hmsd: tsil Overdmdigiheden, der gør
Lykken Ved est misva Liv kommt-L
Til Sandhod og Rewhed et det, vi
name-.
Og nasar Spøvgsdmaalet komme-r
ogscm til os: Hvem er du? — kom
mset i sde stille Timety fom der maa
wng paa, for-di Evigsheden er i»
dan. — dagælsder det am at spare«
ket. w gen-e the vi den til deU
vi sik udkettet Tier i Ver-dem til Beni
s
Z
Trossætningerne lærek ch! Nei,
Lmsswtminthne blev til lTom lbds
trtjk For sdet, vi trot. —
Hjerret er der, dct Sommer cm
paa, the-Ader det vidcrz Ofen-et alei
ne! Tot fromme er market ogsaa paa
Trost-us Gruwd Zondchcd af Hier
:ct. Mcn Fred i, hvasd Menneskep
tasnkte, er ier at finde-. Det er Mc
ligegulsdsigt, Paa hvad der tros» tros
der bslot shjerxtelkgt Pan det maa
der Ins-F- i hvisjkct Gud lag-de Ekel-H
sen og Fredcn til Retter-TM via
fkol as med Usnsdcrne, hedder bet»
shobde osz biot til sdct fwrc LIkeane,»
til Jesus- fm Nazarist Zom om vi«
med ham bilev af mod Undernri HvokH
im or shan komme-m hvem jagen kun«
de overbevife om Sein-d; hvorfra i
en Elægt af hütet synsdige Men
nscsfkisrP Dei bliver kun llnderets
Omwstcrng —- Vi fkal ftkasbe, fi
gscs der til siNt, at virkcsliggsre Jdesl
alct, ssom Mesteren viste os: swa hart
vi Syst-en En krank Lykke! Eller»
er N kake at fasa anvist en VejJ
mar man er kam i Benene og Me»
san goa, osg nam- den, som vdser den«
blsot et et Wonne-steh usden Kraft til;
as hiesle
l
l
l
(
Nei, Gusd 7742 Liv, for det gamle
Jnlesbudfkab om Frelsem som er oS
fesde — for Guds Aabrnbcrring med
Tilgivelfks for Zynd Da med le7e
fm RUD!
Viekkommem du Bethckehrws Born
vekkotmncn imm! V tagel- som Jo
hannes inket Ansftød af din rinqe
Zkikkclfe Vf takker diq meaet me
m for-di idu fom Tom dset biælpelsfe
an
Deswed tog du Nædscslen fra os
den onsde Samvitjiaskjeds Fmgt for
Hfmlens helljae Gub.
Da nu vfl du let-nge dine Arme
som vor Hals ca tnle til os om Guds
JUU All-!
Tone: Om Glis-disk end betegneck
Hmd er disk dug pag Pxnsde
Sau sent en antei·kv:1-ld,
Mevs Sveen stam- om Gast-de,
08 krosseut er hwrt Vii«1d,
Mens Blomsteme Est- visnez
08 Puglessvgen ded,
Moos Kuldeu Quart vjl jsne
selv Haabets mindstts Fro?
Jul! Jul! men er det (Iig,
Det- kommer, just som Lin-r
Mast fattigt szsnsks mig!
Det er Guds Bøm psa dar-dem
Der holder Julekest;
I Øst og Vest ug Norden
De venter Himlens Gkssst.
Der pyntes op for (-";i-.stc-n.
Ilvert Hierte vjdes ud.
Saa det kaar Rom for stkssteu
08 pkjser højt sin Sud
Jul! Jul! kot- det er dis,
Der kommst-, just sum Lin-r
Mest knttjgt synes mig.
U -Julegz1«8t, du Inn-A
Tit Tmst j. Lang-« Kam-.
Zlun »Was- jsig kiin l.·-r·«.
THan Aar Las-r pftisr Aar-.
Ät Ins-ri- I«’n«ls(-timki«r
nnd j lsn faMHI Axt-txt
llssz Iljssrtpr kktigstsnlsh Danks-r
Fuss Ryntlphynlpns VII-H
Unl! IIle Hah, cis-! » disk
Der chr, at Bann-C Handeer
HJnslnn mskd Tal( i mig.
Saa lustige-, time-: gidm
Jeg sad i Baruefryd
Ok- pludkede snm liden
Min sang mod Englebzx
Min Bamdoma Gud, du Ins-ke,
Du kuere »Hast-r vor",
llos djg sum Bat-n at Irr-e
Er Ilimlcns Fryd pas Jord.
Jul! Kom! tag Bat-net mal,
Lasg det pas mine Arm-z
Sud gaar min Vej i Pred!
Jul.
Nu Immer den igen, den glwde
velsignede Tib. Der knytter fig san
mange vekkigsnsde Minder til den.
bkive højst fouscelbigt hos de Ifok
1Fell: ge Mensnessen thi sum Hier-M
sädsdsexy Hjemst flaar ;
For en Dcl Aar jiden holde jeg
Jul i en smr By. sog gis ca. tre
Mis! gewnem den stoke Bys Gaser
Juli-often sog agsstode Inkg nemlig
usd M en Von isok at tiisvkingk Its-!
stisnen nie-d hwm og hans Familie
Jeg fsorsøgte du at studere Folkvljs
vet pau chem føgte at fe, shoorlcs
de: man forskaffesdc fig Juleglmde
LM nede drcjcde .ng om et Hier
11e. Pan Hjørnet laa en ,,-Zuloon«.
Usdsen for denne swd en Tel hel- el
ler halvfulde Mænd. Jo, de spkssgte
at ffivbe sig JtileglaIdc Jovist ,-m(1n
bar glcodse sig j Julem dot er rigttgt
Sau lang-i er der intvt at krumm-da
—- Men shmd et dest, svm kan gore
dit Hjerte glswd2 —- Ja, som Hjcrs
tet iiddcr til daglsig, kaasdcm omcktent
sfbdder sdet nok ogsasa Jttlewfte11. Og
Tom dot fisddscr. HaaTcdcs slosar dot.
— Imfkels Folc!
Jeg wran Lidt længere fmn H
Gaben, do Ter jeg pludselig n-o-g-ct.!
Jst-den fsor to Pindus-r stmalede etl
bekligt Juletrm For-an Trceet smd
en lvfkdbig Fader med to Smaapiaet
vod Haanden De vmdte Ryggen
til mig faa jcg hmde ikke se dekes
Anfigtett Men et kunde jeg fe, de
var hclt ovtngne of drt dcjligc Ju
lctrw. Teck bele bannt-de et ytwsigst
mmn Villedc Dot varnwde mig
ljgc insd i Sjælcn, der jcg gik nde
mia sden kokde Gabe Og Billedct
stunk drr pndnn Inn du se det?
Attcr dreier jeg om et Hin-tue, vg
min Vei fører mig fbtsbi en smr
kais-M Kirke Lkdt før jcg mar Kir
M, kom csn lille Pqu springende
Hovcr Gadexn »Als-isten we are gsoing
»so have a Chräsvmas tret-, and my
msovher bas- given me a doll!« CMin
Herre, vi skul have Juli-tm-, og min
Moder bar gsivet mij en Dicker
Hun ghavde vist aldriq set mig for.
Ist-g Inwde da afdriq set bende. Msn
Glcvdrn vor san stor, knm moatte
die-le sden mcsd nimm, for foa blev
den 1sidt ftørrc Vi var jo nu
fendj oq taslte list-It vkdere om Jul
sog Engsle o.s·v. De formlve san me
get sdcwm denn-e ; Wirken, Sang Entn
og sknm troode det alt sminnen —
Aa du Tenno Vonwhjerte, hour let
du gwer dig den« og book let du
bxisvcr akad! — Htm Walde ind i
Hirten, sde sknkde have noget for
der-nde jeg fik i Skytidfngkn iwe
at v-isde, Wd det var. Men da jeg
bsd den Tille »good by«, blev hun
stawcxxidg liidt on san ester mig, hun
sTmTcs dist, im fkukd have været med
nsd i Kissen Macko en anden Gang
du kasw qlasde Vorn- men TM M«
Fort-en stille-s nu vore Ven- Tok be
smndigt·
Im Im fom ud t;l Ver-neu og
Jesqu uni Inco tmm og dank-. Der
·«s.::- Jutmms og Julcgavcsr, ogfaa
::: m:q. Ter vor ..(««-aa:en« og
.’.’1:1.Jen", N den sidftc der Toa pao
Wikaon cis. Mikuede belc derljghes
den« foer for Zfade at irr-ne de to
Inn-a Etkmicsr mod- den xinsfty der
Papipr- Juiistmsistsk ROD, m hole
Zradflcrt Dass-Ide, der »ij NO : Bom
uldcm der tjcme 70211 Enc, sag — .
sfxa fior ,.«j.mien« oq Anden« vor
bar-c ilaslmavne til Trenqenu lecen
surstyrrpdc der (s’)ia-.den? Noj Umon
Hundc Nu det var dem Gang.
’,.T-'s:m5(-n« er nn stor, ou W 5kal
nsok voqtc mig for at kalde ham
.,(Kaas«. Jeq ved ikke engang, om
hans LIIoM vover dct Ficke-. Da
,,An«dcn«, ja den er fløjet over Sky
en at hol-de Jul for lernge fidcn.
Ten« slsj før Vingerne blev lam
slaact of Ver-was Stnuds og
Swn Maaske Forældrene og den
»Dame«, som var der, lceier bette?
Hvis san er: Taf fvr den Gang
sog Glesdelig Jul!
Det er jso de mange, nmnge Tmaa
Trcek og Ticdmgclkfey som udgst
dst swte og Hele, fom vi balder »Li
U paa Jord«. Men W Hier-M
Oder-, Hiettest Haar, og det sit-der
Ton fotfselligh del-for flm des M
forsselliw En Ting er dog visi»
W,MMMdeosoth-len,
dee geme, It vors Hierter skwlsdes
ck M, og -det er derfor W;
Plads i sit Hier-De fasa cjcr man
Den stiørste Gove, vi Mectster
owvhowdet kan fan, og hvokfor
Ekulsde vi jaa ikkc ong ejc den
størstc Glasde Hakn er jso stilligr
Gliedert- Digstercn shar Rsct, trank
shan fyngcn »Mir-den hun er fsdt
i Dag, Himvmeriges Mast ved
Gusd sah-ers Velbehag frykde sig de
spende«
Ja las-d es hjcelve hveransdsre mcd
samt vore smaa til at sryde os over
Gnd Zaders Gabe, sogscoa denne Jul«
Qg lasd os se at Komme asf med alt,
isom hin-drei- dcnne Gcwe og Glæde
fva at ifinne from. —- Den uswbdige
Etwa msd »Santa Gans-« og »Ju
1enisje,« Eimsku kan vj ifke godt sap
sholide os ved sdvtP Nej kams, «det er
ifke en uswldig Zwi, vhi at lægge
dcsn fmqqe Efiftning i Vamehjeri
let-J Bang-ge der ihtvor der dejlige
shixmnelske Varn skukde ligge, det er
iskke en Irskyldig SMA, men sdet er
en ond Gerning Lær dine Bist-n
at tukke Guid for Gavcn, og lch
dem ast mkfe sbmn for alle de ansdre
Wider, og se Telv i wt Fonnsd at
bilve Vorn med dem, san fkul sdtH
se, at du for sbnade en qkad vg vels
siqnet Jul. Th: san fifddcr dit
Hiern- wt, c-g faa vil dct cing slaa
ret, i den wire Takt
1
Tsct er i dcnnc Takt vorc deilfgeY
Jultdalmkr er skrevne J den Takt
mødess Amt-der Tom Lsnkkwn Vwrsson,»
Grunsdwig, Jngcmon oq mange and
dre. Enge-le var ForTangscre ihin
første JIchnaL og der Kam-, ssom de
da iftemte bar aldkisg fide-n ovhørt
at wide-. Det Vil kom- til Verdensis
iEnch og drt vil tone shelt insd i
cwixrbvdekt Tet, fom drt com-mer
Hm pan for dir oa mit Vodkomimens
;d(-, cr, m v. of et fuldt Dierte Ein-m
jmkr Zaum-It Vi blcv ikke bermnwc
Digtere muckte vi ikke etmang kctn
Ttmsge og dog — End bar iwdsast
heilige Strenge i bvert engste Men
msfkcbmfn kworfra bmt fremjsokke de
befling Juli-konkr, Amme-Honor
Vi Tonika sum finsdcs sfpredt uid
over sdet store Lond, owner jv alle
ma, Taasvddt M imm- til os, as M
sbaffe ios en glad Jul« Men som
Oft-riet sisdder, Diener Haar, og
»Alle ihar quft til Himlem men ej
tle Besen, Tom fører der den« Og
dog er det jso ZaaledeT at iden, der
vil Maule-L maa ockna ville Vejew
Den lefer, form kom sub-not et
Maulet og Ihcm er tillige Beim Htm
Wider sinkst-ne og ckxm fylsder Him
melvandrerens Hier-te Mangse Dan
Tkty strömt-km ved ikke bodre at fors
tage fig i Jtrlen ensd at spkfe og
Ein-ice, sdanfe og spille Ort — Ach
Ide fodsonnneligc vivtistisfe Pisa-ster
be bersvedc vi« mhvtr 117kyldig Glas
de, om dtt stsod til dem! --— Fier
Ven, der Aar mig andr, crt du san
twnkt eller siqe nogct sag-dont Vi
viLSiI Tim gerne bjwlpc diq til m
blive Mad, rägtig Alsd. Mcn oj
vilde «tilligc gerne ijaslpcs dig til den
Mast Tom san vcdvam Der, at
fnlde quen Lan jo ikkc blivc Ded
kbs bcmdcs dcsn og dot, du foler i
den, gaar knart tilgrttnde. Qoris
Tpkl og Volskdanså finde-I Alle-r ikfc
i Ost-dem ikkc cngmm de gamlcs na
txmmle Folfcsdansts Wisscm der. Vol
or der baasdc Sang og ZW, man
bwwqcr fia vjir osqsaa E Takt« disk-til,
mtn Grundtontn er en and-en. Lwad
er da kssntndtsmusm oq hvad wd oi
am denk- —— Tist csr den sammt-, sum
Enqlme iftemte den førfte Juli-not
Den der lød nennt-m Forkyndelscn
fm Engltns Mund, og den »der
lsd sra fdeL store Kor: »e« Fvellser
MU- —— Ært være Gud i idet ils-je
stt, Frtd paa Jord, oq i Manneskcr
Heu Mblvlmgcliwhed!« TM Bom
Hblei- mere ude i Getstystmane og
Fvaa Golgawha Pmskomorgen oa
FPinskmorgem den blev Mdmeve og
sitzen-, mekx »den farbltv dog i alt
væsenstlsig den sammt. Dei tr den
som vil IM, naar Frelstten ses i
)Skyen, ogdettrdem dervilfyldt
det ny Jmkfktlems Gwdet —- Sys»
nesdudenorkedectgoqan«
USE-is sm et- fkal jsg stae dis- hwk
Ost Wiss updet erhos dsg
M et Ug- scm et Nella Oe
om Use
M
ZZZ
weissa- man-et du J
andrer Ug- vkl M yderst
Dis M mch W Sym- du
visstlsw « Engltnts Sang
F
?
II
S
« Z
LIES
s msd der Movecfisktaanmde we
Sid-Mhmelstvsoivet-etw
Ussidetstisistten-«de
med M san kalsdc fodeli.qy og
Wd mod Wette.
Ja vist ist« jeg Prasst Og som
Prasst ikkc til-at skal wen vål jeg
prasdike. Men det fknl du Wide
kærc Lamdsnmwd, at jeg præditker
ibtc for at make dig Tilværelsen te
delig og vp liidenide Nej wwrtimod,
jcg prasdikkk for ack give den Liv,
«1JL- Tswdhvld, Fwd og Glæde. Fle
dog ikke din Jul ntod tonmke og
insdcholsstd løic Verwirrt-geh men lwd
ii s rjimod Jesus, din Fräser, sybde
den for dig med Lys og Kraft og
Frksd og Glasda Dct give han dig;
og mig, fix-m sen-die jin Søn her trad!
culcnwt og Idet virke hans Llanld il
sog-! Hans er Magten og Ærcn og
Heriligshcdsen baadc nu og i Evigs
sheiwrtst Evigslwd. Terfor i ihsans
Navm Giædelig Juli
J. si· Jenseit
——————-M-—
i
i
O
!
l
l
i
i
Haltet Du?
Huffcr du? Jn, for del ist jo imds
vendigt at llmne -l)uike, og ikke
sit-indi: i vort Forljolsd til den levcns
de Wid. Men, susm Tagt, l)uI«-t’kr1
du, lwordan idu alwdede dig til Izu-l
len, da du var link-? Msz havdel
Tau tmvlt mcsd at gøre Juli-rent,
liagc Unger, Eli-We Jtlletræspynt vgl
alt dvt mqwt asn·det, der bører Ju-I
lisn til. Qg hvad ginde »du soga?
Tsn lwmrdtc at tasllc Dom-ne lige
fm den forstc December, for Al
smanakken fortaltc, at December vol-«
Jksloimmned: og naar Mso’r habt-:l
»Wd vi idog kunde faa Julesne i»
illar!«. fasa krøb du vp paa en Zwl
Wd Viusduct og presst-de Rassen flckd
mod Nudvn og ftisrwdc og stirwde
lw msod Hinlen, iswr naar den var
jung sog overtrukkcn. Qg saa kom
Snwn moascc lige indcn Jul for
rigtiq at wimc al Stiche-m for den
vie-ins fso not, at du vilde lau gerne
ils-re alt, lwwd Fa’r oq Mso’k hvisfcsde
Frommen ons·
TM var Lillejuloafwn 211 lau,
lwordan Folk gik for-di smvd Zule
tmser i Fsavnem og Thvordan alle
Aussing straalede og laa fass forvents
nmgsfsulsde nd. Endrlig tocn da den
24. Teoemben Kitkeklollcme time
sde hsjtidsfulsdt længe inden Gadd
»tjenc!ften. Lufben syntes allewde ack
mmsne lau sog-te poo den dybe lkms
’ne Lovfimg Gubstjeneften begtmdte
III-käm sem. wirken var fyldt til
»si-dsste leds. Mange minnt-te im
op i Midmgangat og i Mute-gan
am All-e Lyfekwnerne var tasnR
HvilM Lyähavl Og nu dirrede de
»wir-Mc Klsrkebuer under Qrgelets
incrgtiige Vkus og Meniqhodens
Smmnensamt
As spielan apum-den er
en Motgenstjerne, klar og lkam
of Saan og af Rande —- —
Dine smaq Mlæber fang med
paa de sidste Lin-Tier, fom Mo’k hav
dc Tunact smed dig i Dagene fsk
Jul:
— - — —-— Kvm du mildt
Jtsüss title
Tsv ej længer,
Lamgkelcn mit Hjcrxe nasan
Prassten Ums-Tode Julwvangeiieck
sm Alte-ret. og Floret sang Taa
smnkt den Aftism »Oolsft1er eders
Dom-den J Born-, og awbncr oder
J Nordens Dere, at Ærens Konge
Lan drage insdT is Hvem er how
den Ærens Konge2 — M er Her
ren, stærk og mægtig, Herren, mægs
tin i Strid!« Du forftod mactfke
ikkc rot meget as det lheb-, men da
-lutningssalmen, Dele g er For-den«
l-d,dasm1g du med af hele dit
Vo misle Fortv. .
Jan kmn du that Julenadveren
var til Ende-, TrWet blw tændst
Sol-nimm fanget, Gewesene omdelt,s
oa du visdifte sum-i 5hverken ud ellerl
ind i al den Hele. Mv’r havde,
sam, du mä vcere lcenqe oppe
Jule, mit-n ak, du W, Ti
den«-akkurat Imme. —Hu-I
sket du Julen i Bamdommens
Dage?
Men Diden gif. Du blw fmrez
»du Cblw ogssqa klvgere, syntes »du.
Du blev Im. M kom du bort
fw Himmet Du W, W
Mamesset W Guds Navn forfæns
get-ich »du Im, Modus de pinte hin
ansdety hvordan de MS og flo
Morgen til Akten, Dag ud og M
ist-d, Taa at Der kkke engong blev
lcvnet dem Tikd til at udvikle bete-s
Gauen bangt mänidre til at ssrge
for den-s SsjæL sont-i sde blev gjort
til lekuskiner —i Siedet for til Meutre
FM Dkrfor tobt-c de Ebnen vii at
udvxklc fig, og sOvauddet of deres
Arsbcsjde gsik til de fau, for at de
tun-de lwc i Oversfslod, og fasa at vg
7aa de -— netvp poa Grund aLdsms
ne Overflod --- mistvdc Evnen tisl
at quflk Tig. Alt det iaia du, Og
dvt fiik dig ti-! at wivle paa Guidö
Kwthvgshed og Aslmagck i Ztedet for
act vvekbevise dig om Mennefkers
Inn-d og Ajume
Zasa kom Eulen jgen. Du gis i
wirke-. Var del ums-sie fordi du
var von-l til det? Ellek var det,
for-di dsu lnvde en sung Fornecmnklse
af, at du Inaaske der kunde faa Evak
paa dine Inange Sustqssmanl og
Fer sm- dknse uvolige Tonlekk Ly
Eene Um- tasndt Men. Falk fvlsdte Kir
len til sidfte Plasds. Du san mange,
sont lnn lom sdck Jnloaften. Orgclci
lsrnfm Alle-nigle fang, Prassten
smcszfedc Te sisdste Li-nier of Zule
wangelet blev ved smod at stimme i
din Tren: Ȯre vcere Gud i det
slmjeslc Fred paa For-den og i Men
mssker hans Velbohog«. Du qrunsdes
de over det en Stund; du Innres-, at
del swd i den meft 5leimen-de Mod
fastnixm til sdine canc Erfaringcr og
til Ver-den rundt omkring dig: meni
do den sidstc Salme blcv fanget,
lunsde du bodre forsum Menimem
fsor den slmtede jo faadaw
»Os et en evig Frelser fø-d!««
Nac, del var altsaa Sonn-L Og
uden sdcst hin-de der ingen Fwd blive
Wo Sol-dem mgen Velbehag i Men
nesler, ingen Ære til Gub? Du
lud-Tun got-L at kunsdc du først med
Zaudlyed nynne med pag den Tone,
da Ums-le du ende med at lige:
.,Tejl-ii«1 er Norden, Prægstig er Guids
Himmel, Zion er chcslcnes Vil
gri-nIL"-nmm.« For Reiten var det Elet
Islle fremmed for -diq. Dei vor jv
knsn, lwasd din Moder havde sagt Sau
fisdt, sdin Prwit kalt som lau ofte,
syntes du. -- Huffer du endmt Zu
len i llngdmmncns Das-Hex
Llarene alk. Tu sz dlt eget Hiern.
Julen ltod for Tømx Du faia dig
Held igen d dir-e VII-n. De les
Lasngfler havde været edine Længs
slcr: deres Bameglwde III-de
vasret d i n Beweglwde Nu M
du igcn i Guds Has. Jgen lsd Teu
lawngelsiet, det Wle som for, men
bog et mit sie-m aldrig spr. Jgen
klang de gamle keithe Melodien De
jatmedc din Sjwl san findet-Um Tau
ftærlt. Nogest M krsb frem i
Øfekwgem »du idsu harte dine smaa
from-me i med. Nu fovstod du.
lworfvr de com til Kirfe Julmfvem
Dom ellers abdrig satte detes Fsdsdet
der. Nu Tod »du ikke Tom i Vorn
wmmkns Jul, neben at foritoa rek
meacst asf sdet bele: heller ikse sosm i
llngdommens iJul md de nmnge
Siptrgsnnalx thi nu var det ene,
storc kagsmool beloatet og
dest havde let-let dsig Swrene paa al
le de andre Og Swrel var dct
ene- stot-c: »Os er en wig Frcli
let fad.« eller for at gsre -det riqtig
klart og inwrængende «Mjg er en
evig Frelser fäd«. Du Alte-, at nu
var »du maet Ehekt nsd til Bundem
til selve Motivett Guids Mel-liq
hed, til selve Midlet: leserem
Jesus Kessqu til selve Maaletx
wigt Liv. Du fyndleQ des var lau
sandt, at han, sdek havde givet Adam,
ikle blot Lon, men ogsaa Evne til at
glve alt det M Namh han hat-de
TIng W dis, en steckst-IS Sond
et Alb-tunc Bam, Mc blast Sw- men
oglao Evne til ack mon- Navnet over
alle Norme, ikke Menmäkeordet, men
Gudsovdoh W Muts. Se, det
var Jul.
V— c
Fest og Fokventning.
Der or fahlen-de Glædesfefter i
Ade-n for Tiden — for for-sie Gang
i mange Aar. J Muth gwmle Do
ae var der oft-e vsandvanne Festes-,
naar seirtige Haske venidte hjem
til Hella5’ Iska Mmd med
Vytte og Fang-et Da ofrede man i
Taknemmelighed til Lan-dem Gaben
sang Seit-WIN- byggsde M
tige Zum-let vg Ssilegange til
Miwde osm spare, Mvovifke Veqivens
Mel-.
Nu gmlyder das gamie Stod
paany as alt-de Signa-eh der syn
gse W bei-.