lisn kommen
BN ÄDVBNTSHISTOBIB.
(A f lcmst B wrsJ
I. Mægtigv Brust-n
l. Rot-H. l5l. 11. Ok- lmn sitz-du Unl( Inl, ug
du slml stna lms Bjerget sm- ll(-ns-sns Ansigt Ug
H-. llssnscsn gil( k1-mn, ug et stun« ug stnsislct Vc«,j--,
Som ist-v lkjisrgenn og skindmshrzisl klipp-kerni- fus
Hensons ÄnsytH men Horn-n Un- ilckts j V(«·j1-(st, og
der kom s-t- Junlslnvlv (-l·t(-i· VejrisL tnssn llmsnsn var
iltke i Jordskiklvet
Ved zlstkysten ak Il()l.-ite.sn, dot- livuts cltsn blau
sø omnkvnlpcsr de lmje III-ges li;l(l(l(«r, Almos- den
gamle stad Oldenlmrg vi(lt ml over Ilanst
Por- nnsstikn ni Hund«-de Aar si(l(«n var (li-t:
ds- talte Byens Klurtindor og clis lssije Kirktstimmik
om en Mag-t, det- vilde Ist-gek- sin Ilamul pag lule
det Akt-inne Land, der tilliørtik do tun-unu- Visncl(-r·
L Olclenlmrg lierslc(-(le dikngang lkiskiip Ist-»Im
Stissrlc var lmns Himml, Ins-n muan stitsrkrsns var
hans Onl. Mtstl vnsldig Nil-w- linnlss liau tunllingget
en as hinsk iisldgmnle Ege« i Prinsps l«un(l. Vcsntlerne
vore- vexxne Sky tillmkm Alt-n liislcoppisn lmvdp la
det sin Tonlennist lyde langt nd owsr clssn vi(l(
Slettm
»Ihr-. l Vender, og tug edu- mine Ord til lljer
te. »der-s liviclks Gutl, Bellmg, m- kun sit PantnsL
billcscle nk eders Danks-kah, ng Miit-s sur-ts- Uml.
Zernebojx, er ist skyggeliilled(s, sum istloks llamnl
link malet paa VII-geen; ng Prove, —- lnsms oft«
1 onstillar lmm i den liellixxn l«11n(l smn Landtsts
skytgkzml —— vil kalde. Vor Gml alcnce vil belinldc
Markekk km- vnr Gnd er den esnestp Hand-s GmL
Hans Arm vil ndbrede lcomsst over edel-, ng I vil
komme- til at bo nnd-si- Korsots Skyggskr."
1)a opløftede Vcsndcrne et missgtiyt skkig ok
Slojz stridscikgerne, dssr mr al· stim, imml liwsmrp
dresz ins-n Biskoppon linivede sin Mist skntlnn on
gang, og den løcl mit-gi,ig(km end alt Polkssts Mus
Deut
»Kristns er K()nge; Kristns vil »Hm-I komme
til at hernlæ over edcsrl" ?
Ätter opløftocle Vendprne et vilalt Skrigx men,
lot-di Bislmpppn var omxxiven af sit-m Knsmpon
hvis lljplmss og Punscsre blinkskcle i snlglansem up
hvis Svnsnl funlclede som kryclsoncle l««vn, mvulcsj
ingen at nat-me Zig, men Stalc Iloveslssmss sammt-til
og tnlte med hveravdke i den-s TrittgssinanL i
Da trmidte Wago from en Mund ak Mj V.1l(nt
mccl blaung sltarpe Øjne osz liclmiilt Haar. ogl
vilde tale til sit Pollc; mpn Risikopan komltsu
Hunden uix tilmalitc nam:
»Ti. blinde I-Ie(lning. ng la(l den Ali-ne 0rcl(-t.
tim- vil talss i Jnsu Kristi Nani, og der or ndmsntltl
sk den heilige Kikke. wirks- vit »dem skwc min
til dest lusllisxe Kot-s lymsr i dem; mpn nllmseilis scer
jos dest lysne liist og bet- i Møtslikt So (·(l(sr um:
Grnmdorkcsrne lmr afkastet del-es symleliv, og det
hellige Kot-s » allem-de lupft-It fast paa de Kakølii
leis Egi-, »j- snndheslens bis-re liak forplantsst sitz
km Mark til Mark lige til Pløen og Donau. Hver
fms vil l san vkscllilive at Mit-e Mo(lstsn(ll«
)
..l'mv·« lmr gis-est us -lor(len,’ raubte cltsn lan
ge Wagn, ,.»g Bellmk vjl give 08 Iliml(«n, —-— beslmld
du dmsfms slin Gnd,«(li-r iklce lim- givpt US ungest, ok:
lud 09 lmäsolde vor-e Ruder. llnsrt Am- maa vi bis-!
talp die t» l’(-nniice, AM tng du (liue Ring-- »g;
lud »O og vort- Gmliscs i P’Is(k(l.«’ ’
»E(let·s sjusles vil »ja-; have for Ilimm(sri«t.«t,’ !
wallt-) Bisknppssn og mlmnlssrle Ilimmekigets sanJ
hed for (l(-.m med lyse Pan-eh 02 Skildrede Herrens!
H(«rlilens(l i m ildsnld Tale Mtsn (l(s slog Strich-:
jksemfs Hin-Imm- spkx disk-L lim-t. Idms nn- wl omtnsnt
et llimclnsclp sti-·kl(0. Wcillmnslthigks Mit-Inl. clms
dkog wiss-sk- paa for at hol-le Rund under Exzesse-H
sltykkger i Nessrhpslen as Byssns Mun- lziglcopppn
drog lang-sonst csftpsks dem mssrl Aine M-r-nd. Nn anh
oeelos lkyens Port kot- luim, osx lmn sorgwmelt paa
den amchn side nf St. Johannis- Kirlcpth Mm Von
deme pegecle paa de fjkkrne blinkend-»- Bølger ukz
Ulte aaalnmle stimmen-;
..Byen lust- lum taget km os, og Ilavets Bølgms
ksldot han give, ojk clet er lmng skibe, dek- nu kamt-,
nd Of den tvmlelte oq betryggede llavn for at
Ikaffe vor-e liiskdomme bort og heute kkemmede
slmtte bjem til ham geh-. llnk lnw ilkke nolkl Nu·
skulsle vi ondog give- lmm vor-e lljssrt(kr, vom Gn
der og vorr- Tryllcsfnnnnlskekl«
suluude kalte-. cle- lusvjxe Summe-tm Men Wag»
tnsdte op pas en lmj stell og set-Ale
»Bn mmgtig Her-re es- hsu, I mine staltllnsøde
os mauge Gange frygter jeg kot- lmm, for mange
iblsadt os biet-get- alleresle ved lmmz mon om lnm
okua hat- stor Magst og store Blume«-, futtes der
sum alligevel et: en Icvinde, der lmn ndlasgge cle
MMSC Punker kot- ltsm og tyde data de Tegn,
det- stssk pas lljmlen og gast- hen over Eos-dem
Uen det lust- vi: en Beet-eke, som Relbng bar givet
os. Opl Lcd os drsge den til llytten i Krattcst,
Ifok den gruben-rede Brut-ja bot-, og lud os dkikke
Iod It Visdommons Kilcko·«
I
»D0t vat- et Ord til rette Tid," starr-de Erijo
sen stmrke, bat-, vom Runde rykke arnstykke Ego
op used Rod. »Er-nie skal Sigo os sino vise Tan
kuprog."
Den grubwkdede Brut-ja boedcs histovrik i
Itstteh netop der-, hvor do Kaki-bleer og Bahn-n
dorkers Marska stødte sammt-a Egoskoven bkikdte
Ilk vidt om hendes llytte. Vildtsvinskt stkejfede
kenne-m Krattet og kandt rigelig Nil-rings Akt-me,
wen Unwis- spidse le hsvde alt nedlagt mutigen
Cryntoh ok wagen on Skovduo, dot- tlsgtcdo het
Ivot statt-ergo- Toppo, su- Iydliist sanken ned
for Itendes Pod. Kuu et lille stykke Havejokd
.kigged0 frem mellem Ege og Bøg, ogi den ljlle
Iklave groede Kaal og Rsoek kun smaat og krummer
ligt, for-di Eranja ikke kunde udrydde ’1’rærødder·
fu«-, ug sur-di Solstraaleme kun sparsomt i Blank
;smmn(s1-tjd(sn knnde bono Sig ch genuem Skoven.
«- l«ungt burto km nl samkvom mcsd Ver-den lau
Ersij Ilzstt0; men mun- huu vildss tyclo Tjdpns
Tegn og se Mennksskebcsmpnps Fast-den, gjk hun up
zpaa dm llø·j, clor kun lau tu Ilunshsmlss Skridt km
Eltmnliss Hytttu Der nnd-»I- Iiusmpesosztstm last dpr on
LKimnptsths En vnsldig Klippsshlnk hvilisiiss jma
smisskztjgo Stisnex l Klimmns Finsdylmingms Inn-ils
depmp i Erinij Ungdmnstid oft-et leisndorncss
Nod til Frank; mcm sich-n Bisknppcnuss Magt be
ssttmrljg mi· tiltugen, wu- Munseskeokkene blevms
fnskr(3. Engang —- fnr trosdsimlststs ssller habsinm
sindstyve Aar sjden —- havdes lsjmnju ngsaa set Il
IJSU flammt- undor mepeegene »g- hin-do som Bat-n
las-IV bit-met lsrzksnde der-til. Dot. var dengaugz at
Wtsmlpme hin-de lmisndt disker tapre Fykste Ball-us
jl-ig. Hund«-de Mit-nd havde skubbet Klipp(sblu·k
Iktsn til sidn Og stiller Askekrnset jnd i Gravkmnnm
Hot, hin-de »Hm-m lagt sttsidssssksisn ug di- gyldne Rin
ygcz den kifdsiiles lIxte(1c-rstegn, vod Sidcsu ai· Asch
Ikkuscst, havde igen skubbet Kljppcblokknn lten pas
Hlms Placls WJ Iljirlp af« mnsxtigp l«;si·tt-stns11gek.
spat nn- ultsammen sket. misns Emnja ondnu var
Hkunk Ja hendes Puder Issvcsde ug kunde kenn-Ue
Ihmde Um Fulkots lleltegnrningen Als-n siden den
iTid bin-de Biskopperne kam-t- stønse og still-re Magt
og kaldte lxigenos Opbrwnding en bedensk Vedeki
styggeligheck Og nimr der en mkolt Gang upstm
Rcsg km Nimmst-, da kom ogsaa Bjskoppksns Mnsnd
straks for at ks)rltjndre, At man Zweite an mnd krist
ne smden
Mesn il (-t kuucle sislv cleen musgtigsk lässuno ikke
fmsliitulists, at lslrunja Iiaa den klare. solvarmc Dag
seid demppc sum den mit-Mike Klipjushlok og lusstes i
skyermss Plugt, hvonlan limulsss Volks chnslme sil
de Nin-. Dot- sml him og sua »vor til slen himmel
hlmi Hm hvnr Bislmppens liuliscles Skihe lmre Sluittes
ml og ind, og hemlsss bit-lust- hvislcskdtn
»Es-us du skvnlpemle Ihn-. snn sit Jl(-nn(ssl(ks
hylmssnie must-kein sit Ilawts Magst »I- inkssgtigpris nnd
IllmnpslcistsZ Blau-» du krimdemlis Hin-; tin Varulv
» (ln. ehst- wlor Lands-txt Man ug Bis-L Hm- »wer
thi. hist givisr illi! Tidcns Tand hat« slnttrt Tru
slmhspugt ins-d (lig: ·jpg sor. hmr I hsskxge hider og
hi·)"(l(-r. mag-»- ug kluger -- og biswer scsr its-z
llycsn synlcis ist-il km dem lejjclm —— ji«-z ser Vatidcst
vix-u ug l«(«·svin(lss,; jrsg stsr Izichnppksns Tun-e Min
slisrsplittcst. - Sknn1, slu fraxulpn Hin-." ·
flzz ls(-n(ies lklik svnsthr heu over Mai-chi- ng
Akt-n- l)·«mes(l(« nsd siimi huk l«audgrcv(.su, ten mit-g
tikx Hei-re; men han er krafahhkn sinc- Ist-drer ’l’i·u
ug list-»si- Kmssets Tegn pag sin blanke ll«j(-hn. Erim
«jm«i lljtsrtcs hin-»I- i hemlcss Ist-Mk nam- him tust-ket
pmi Lands-Musik lltsmltks Blilc svztsvtsr vidt »m
kring. l«1n(hiihy(s1ts Unsi- og llytttkr kxm hiin iklce Sp,
fmsili Hkowu slcjnler dem; mpn -i Aanden Sek hun«
de frie Yeucl(-I·, Jet- behor l«an(lnl)yen. Ak, mangeJ
man-ge » alle-rede frakaldne fisa der-es gamle Slcikkei
»k- (lc-n«s Lamlc Christ-, enkeslte oft-ist- entlnu hemme
liut pim thsn høje Steti i Kraft-et ug actmal)erl?ell)0g.
Klssn disk- (:r e n - - han er heudcsg Stolthed og hemhts
met-the llnn lmr pua det skønnoste Gods i hele
lmnclsliyeeu (-’(«--n», disn danke-, hlcmrlo F"’tix,-li1ix,s(s.tsl
Jet. Dur ci- 011 Szin nk hismlcss l«’.-t-tlc-i·. Icliust ist«
hans Øjcg trusicst hat-s Iljert(«, start-h er huns klinde
llan csr ikke nagen Sknt slcyliligc Bislciippens Mnsml
hat« litsntekt sig Tiende i hans l«a(lp; men give-c»
ilistn tlesn hat« han ikke. llan hms i Prilamlshyell
Kakøhl i den stadsnligogtp 13()tid(-gakus(l. Al· »k; til
lmmmer lmn paa Besgclg i Kratt()t. Iluu »t- en Yng
litt-z pag fein ok- tyvo Aar-. Mangkkn Smuk Jomkru
hin- kngtp sit Øje pna ham; misn hart lndor klm til
sit han« chs for sit Pollcs Historie ukx Simshnsn Prems
mode Hader ham ofte stolt og kohl; mcsn
Emnja hur lkisst iiielssrlixz l)e-lt«g.-i-lsss i lmns Blik, da
him fort-im- Vinter Sud vssd heudos sygele·je; him
lim- «i-t, hvok hjksrtensglad han wir-, mmr han kundi
bringe liende en saftig Dykeryg og solv turde here
de den til hende pag Spiddest; lnm hats set, hv0r—
(lnn en slcjult Tuns-es stjal sie ned akl hans linme
Kind, nam· him for-kalte ham om hang Polks for
dnms llorlighed, om der-es makgtige Bedrifter og om
tle mange frafaldne, det- var hleven de gamle Gu
sler utr0. —
Gast-no m- den lmslstts »f· dem Juli-. -
Scsomkens lsljk syst-wir vislpre. Nedis i Daten
til neue-tre- scsr lstm lljlg stige op til llimlssn· l hon
tltes Ungdomstitl var der lnm Rkuv ——— lklce andct
eml txt-t- slmH mcsn ssn lmg lcmn der like limftige
Mcssncl misd llnstnt, Bat-n ug ’l’·ven(l0; (lkk Umlsuttek
Zik- i den dylie Dul, gmvecle Junlsmnmnkt um til
Agikrlancl og plkmtede Kommt-; Texts der-, hvnr de
atsltlgamlcs Ego føtsliawln Armut l)i-t var den gamle
Entan dybeate lljortes()rjx. forlsahkensdokkcrne l0(l
Plnvssntk køre tust up til lmniles llytt(·, ug paa cleu
timlcsn Sidie uf (l(-n, tust ved Marksliellet, plantetle
de Komet, det foragtede Kors. Mem lcruuja turde
ikke omntyrte det; sum bavdo hun lautet svuere
Strasse, km- Biskoppev lcssudte hemle gudt og hin-du
allerede for tro Am- sidsen tagot hende for sig og
pkøvet paa, blinde ved Tmsler ug Løfter at faa lum
(lsk til at afsværge sin Tro. Biskoppens Mit-end kom
nk og til lien til Brut-ja for at omvenda heade, kot
cle vi(lstks., at lmn Stod i Stor Anseelae bos Folket,
og at sagnet Fik, at lnm ikko kunde chi, men qltid
wilde ist-m Vendome bi med slne vjse Rand i Kam
lpen mod Kristendommen. De vidste, at lnm at sky
lame- og Ørnens Plagt Runde proketere kot- Polket,
og at hun sag godt som ndgen Privat kunde koste
Bøgostave og ils-se Kunst-.
Den hvidburodo soerskos Øjo blivor wirket-e
os mit-Loko- Ilittopp6, hin-ide- dov lillo Land-by
l
ligger der andre liandsbyery og hun tun-er Jammer
skrig lyde op kra Dalene og fra Ilji·j(3n(-, fksa Axt
teme og fra Gam-d(-ne; for den musgtige lMd dra
ger histovre over Damiet- videre — videre sum-k
ker den »An-te 1)ød" sjn griske Ilamid ud.
Bislcoppons Sendebud havde for otte Dage si
den sagt til heade: »se, det er Guds Straf, fordi I
ikkn vil søge Tilflugt og Hvile i dtsn hellige Kirkes
Skød3’
.,l)(kt ist« Gudernes Zusan lieu-de hun Man-L
.,f01-di nogle at· vore har Svigtet dmscis ’l’r0."
Nu gaais den sorte Død genuisni Landtst sum
ssn Lrisk Uh- ug Pnlkcts Dxidslclagvk givms Gen
lyd over Skove og Højcs. Ilele Laudsbyer nddøis og
Ligcsne blivssr liggendc i IIusene, ingen hegt-avai
dem. Mange Vender bryder op for at undle dm
krumme IMd og den forhadte Kristendom i
Entan Bilk er mørkt !
Pludscsljjx lsiftcsr hnn sit Iloved, ug hondcsi
slmrpp O»j(- spade i Dalen. En vidunderlig Blan
ding ak kvindcslig Hjertensgodhed og mandigKrafti
lyser nd ak hssndcss Aa.8yn. Kævebenene er- stnsrkti
fremtms(iende, ogs det Ema Øje Iigger dybt under-!
de mørko Øjenhaarz dybe Pulse-r strikskker sig heni
over Kinde-me til den indkaldue, tandløse Mund.
Lusbcsme mumlssr vjse ’I’ankespmg, Økkst lytter til
Lin-merk der kommer onst-mete. Nu kan hnn tydeligt
him- Rtisidsøksemos Klirren og heudes Foiks Sang
s)(- Syngor om Himlen deroppe og om Helvede der
.ncsdn. lleivede or en stkøm med Muddek og svnsid
hvorigenncm de ngudelige maa vade.
l stjvnssnde Rtrøm
Stank der og Hader
Knigmordere
0g Misnedeke
09(1e-. som hegktsred
Den andens ijs.
Den Styx-m vkpltek fremad
spnnem Dalcs af deer,
Af slam og ak svmrd
Dens- Navn er slidur.
..I)pt or sst med on beslnsgtpt Polks Sang. Den
kom km Norden jnd i vore gis-inne Skove,« Sigm
Eran·ja, og dot lyser i de gamle Øjne.
»Mod(-r", Sag-de Was-o og traadte nd as Mam—
denen Klause-, »vi kommek for at se dit Ansyn og
Mike-» hvad dn hnk at sige os. se, møkke Uvejrs
skyms dmger hen over Vendekne, og Ulykken kom
mer susende Som en stormvind gennem vore Sko
vc: tned ilsotnme Skridt kommek den sorte Død
farende histuvre fra og her-Wer os vore Hustruer
og Bøtsn Udtyd us Himlcsns Tegn og den Riøst, der
opstjkxpr fm Jordans l)yl)de. and hak- Guderne i
sinds- mpd Vendetskolketk se, iDag bar Biskop
Ikenno jgon lag-t- Haand paa vor Helligd0m. Skal
vi Wje os for hnnS stivkke Arm? Nej, aldrjg Skal
dct ske! skal vi hspvne Skændselen og overfalde og
nksdstcsdc nam, naar Natten faldek paa?«
Rank og opbøjet Stod den hvidbaarede, vjse
Emnjn paa de mægtige Steue. Et krjslct Lufttmsk
km Ilavet kor hen over Markt-me og snsede gen
nem Bgene. seerskens Snehvide, opløste Haar MI
gesdcs i Vin(1en; est klakt Lys lynede fra bendes Øj
m-. Staka som hun holdt i Hei-indem kastcsde hun
op i l-ukt(sn, Sau at de kaldt sptsskdt ned paa III-mind
hø·jen.
..I dssn mørkss Nat vil l nedstøde Pjenden7"
spnrgtss Branja. »V0rt Pulks Ældelmod sigert Øje
km- Ø«js-. Rmsrd knod Rund Kamp —- Kamp lasse-r
»so-Z paa Halten-IS Grim- og i Gudernes Text-. se
en Glentis lcrodsmsi l«ui"t(en: —- sejri sejrl skrigek
den: mssn dpn viso siztek paa dens Plagt Nu von
dms den sie dich-en nn hfskhen Den lcukndekg
skicibno wilden sigz Vnabnenes vidtberømte Ros bekl
dcsr Mart til andorncss, snnkt til Modstandrsrnes
Side. Benme ww- mod oder og sknsrpe den hvnsse
stridsjichss ng i·»k-Scig(«r· Mepndenns Magt — Kamp
Imidre tnlms om at bøje Zig? Skulde Korsets Tnp
hemke »vor Stridsøksen7"
lM Ist-usw en Bifzildsstnrm genoqu MusndmssH
list-kkssr. Men dssn garnle Kvindo seid en Stnnd
pua lclippestenen mal dyhh bkijet UovpsL som
Hm- liendes Tankms dmslede i det f«jerne. Derpan
gis-»He hun den magst Arm nd og pegede paa Lan
(1«t umkring d(«m.
»Se, hvor den mørke sky dragor hen over
Murk(ern(s. bln uholdsvangssr Usejrssky er det. sie-g
fyilger den med Blikket. Pørst var den som en tust
Tnagez men den Mijr mein-keus- og Wirken-. »
Den dragcr over mod Gratnd01·l·; der hor de, der
har bøjet der-es Iiyg under Bjslcoppens Aag og deres
Knie for Komet. l)øden kommer karende med Miy
0n. se — —- hvad er det? Den drager korbi Gram
dmst lnsnimud Geneni. I Landsten Geneni hor
vore; — deres Iluse gemmer Guderne. skyen bliver
staapnde lige over Landsten —- ve os! — ve osl
—- ve onl«
,,Ve 081« raubte Mændene. Atter klirrede
Vaabene, og vilde Eder og Porbandelser blev nd
slvnget mod Bispestaden Den gamle Eranja stod
Fpan den Mje 0ffersten, hendes klare Øjne gnistre
de bendcs Arm var udstrakt hendes Hut-nd var
knyttet.
,,Krig —- siger du, Moder?"
»Det bis-er jeg," svarode hun; »men Porsigtig
hcd er Moder til sejren, og stmrke Mut-o bryder
man ikko vod Stormlyih Vent Gudernes Vink og
skærp Stridskiksen."
»V»i nkventer Vinkot og skærper Økserne," gen
tog Waso.
Man de andre lod det gerüde gonnern Skovoi
no: »Blod og Krist«
Deretter drog de attor hort.
Tw Ugsr dort-trotz da Vindon nllsredo how-nd
to at km den over Abrundung ok Brot-ihm
«mnkens Fragt var bleven sokt, vandrede en stærk,
lstateljg Mand op ad den Skovsti, der fizirer ligo
Pforle BUTan Ilytte, naar man vil til BahrensdorL
IIIans Aasyn var alvorligt, men mildt og venligt.
Han bar en Tværsæk over skulderen. Den var kuld
af Gieka til Bjskoppen. Ved Kot-set koran heade
Ilytte liavde Menden bøjet Knæ og sagte bedt et
Feder-von Hans Øjne svæver hen over Eranjas
Ilavkn Den gamle trtpkkek netop Rødder op ak
Jnrdm til Maaltidet —- Manden hilser venligt pas
heade. Men hun ser mørk udz en Uverjssky hat
lsredt sig over hendes hø«je, gennemkmsede Fande,
og hendes gis-Ia Øjne skyder I«yn.
,,F’orbandet vxpre du og dine!" raaber Bran
ja, »du, som bar bortkastet dine Findres Ørnehjer
te og or bleven en Glente, der bærer det Aadsel,
den hats fundet i Skovens Lysning, hen til den
frpmmedez du, som nedkaster Gndernes Porbans
delse over Vendekne for der-es frafaldne Børns
Rkyld.«
Munde-U stod stille Og sag Eranja ind i An
sigtet
,.lcr311,ja,« Sitng han, ,,«jeg her lmrt det Ord
af min Dreher-: Gengældek ikke Skældsord med
sknsldsokd, velsigner dem, der bander edel-. Guds
Velsignelse vix-re med digl vier ikke blind, Bran
jaz vi five Bønder demede i Landsbyen hat- aldrig
gjort dig noget ondt. Dig ek- kun vederkaret godt
nf di- Kksistncsz mpn nam· dn talst om Gudernes
l((ii-l«sn:l(slg«s »wi- de ftsiifalcltie. sua ved du enslnu
ik!((-, lnsnd dor er fokeszaakt demetlu Gud den
sslrnngtige ec- -lmgen hen »ver- lmnclet Som en
llisejrsslqn Da m- de fromme- Gramdorfer vandret
nd paa Klakken —- Stine Wietseh ankørte dem —
ils-r sank de ned pas Kam og anraabte del-es Herre
um sit tage sin Vrede og sin strafkedom bort kra
slc-m. ng —-— Ilvejrsskyen drog bort og vendte sig
mml Commi. Du kendek dem. der bok del-, de Cyr
lwr nasstpn allesammen de døde Äkguder. Nu ru
sssts l);5(l(-n i Landsbyen som Ulven i Paarehjordev.
Sc-. I·Jmn,ja, saaledes talek Gud til vort Fell-, os
hvem disk- hak Øren et liøre med, han befre- Frem
tiden vil fortztslle om den kristelige Bøns Mast,
ug Im er det allerede blevet et Mundheld mellem
Bønderne, naar en omvender Zig, at Zige: »den ven
der om som Gud for Gramdork«. Tænk del-paa,
Branj8·"
03 førend lnm kunde faa sagt et Ord, var den
Bahrensdorfek Bondemand komvnnden. Men hun
san efter ham som et bisk Vildsvinz hun knyttede
Hipnderne og mai-niede
..F’orbandelsel Blod og Kri8!«
II.
sÄCTEl sUsBN
l. Hung. 19, 12—-18. Og efter Jordskælvet
lmm en Ild, men Herren var kikke i llden· 08
ciftek ll(len kum en Stille, sagte Susen Og det
slc(-tte, da Elias det Miste-, otnsvøbte han sit An
sigt med sin Rappe, og gik ud og stod i Døren til
Huleix
Sformvinclon snser i Egene og Regnskyllene
gis-re stierne ufarbare Intet Menneskeaasyn ladet
sig sei Hyttem det viere da en Jst-gen der strejkek
kmmmm Skoven og som bringek Sit Iagtbytte inä
til Eranjn; fin- Eranjas Arm er bleven kraftesløs,
ok- lnm kim lmn møjsommeligt kejse sig fra sit
l«(-,j·-. Gomit-, liesntles legtning lim- villet liente ben
(le over til l«andsl)yen, men før end hnn godvilligt
slmldss fmslmle sine llytt0, maatte tsn Oft-Ersten
glirle necl i Hin-et. Da bredte Gerno llemlp et blødt
l«(-,j(« al« hirt l«(lv og Halm, breclte t» stnre bløde
Lammcsslciml denn-» og lmm solv lnsisr llge kol
at se- til sin Fasten Af nzx til S(-n(l(-1- lmn ngskm en
Karl over til lusnde med en stegt ll,jortel(ølle. Lang
er den gamles Dag- i den ensomme Hytte, men end
nn lusngeke Natten, nams Røvnen flyr hendes trakt
te Ojnm ok- (le tristss Rilleder al« liensles Follcs Liv
og lMd dran-e- hen Over liendes Leje.
Aftenskyggerne simker sig over Jokcleriget
Um hxsidhamsede Eranja sidder i sin Hytte, grubler
og sukker. stonnen hyler, Ilglon tuder i de mer
ke Ege ved Kmmpebøjen Da pas een Gang for-e
lcommer det hende, at hun hielt-er en menneskeljg
Røst kalcle gennetn den hylende Storm. Hun vo
ver ncpppe at trmkke Vejret. Hun lytter og lyttek.
Da Lom- Døren op: for hverken Sslm eller stattg,
hvekken Laus eller slna fokhindrer nogen i at trie
de ind i llytten, og del-for sek Eranja nu et blegt,
nngdommeligt Ansigt, hvis spørgende Øjne hviler
pas benden Lyset km Pyrrespaanen falder lige
pae Døren ojx paa den indtmsclende· Det er en
Jomkm paa henved tyve Aar-, Slank og Smidig di
Vit-l(st, Ansigtet hvidt og rødt som en liflig Æble
blomst. Kummer og Klage talte nd ak de blaa Øjne,
men Stormen og Regnen hque kostet en svag Its-Cl
me over Kinder-ne Det lyse Bank var bundet stun
mpn i Nakken me(l et rødt Beend, og pas henäes
Rryst bang et sølvkorsi et rødt Bund.
l Da Jnmfmen havle set paa Entan Ansigt,
Ifms lnm korskkaxskket tilbage og hviskede: »Ist-nn
lin!’,
»Ja, netop gentog en bat-alt stemme, og de
dybtliggende Øjne kmstede sig kowkende pas den
unge Piges Ansigt
»Ja, da vokt Falk kraksldne Hund her set rig
tig-. Kot-set pas dit Bryst taler om din skændsel
Eva-i vil du hast«
,,Be(1e om Herberge kot- Natten, for jeg hat«
kokvildet mig i skovenz min Pod er synderrevet at
Rai-kenne mine Kleid-der kennemblødte, jeg er su1.
M".
iss
l
(I«oMe-.)
