Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Dec. 13, 1912)
Atlellseicl og Bezaisea 1 Beatrice V « Christi-wo Peter-sen (P0rtsat.) »Ja vist san. Jog Hinu- J(.- Tusind Dollmss til Ein-in iil den nye Kirke; De vil qlu nok morltnge sem. illke«l« « Ilnn san halv angst- np Hm liain, ins-n han sz ste- sig hurtig »z; gik lnn til (-t lill· Bunl i den nn Ien Ende ak studeuskanmt. IMJt kppet hanc-! skn vt; clet manttu absolut nimm- ug lnilkcsn lang-l Tid lmn brugte dertill Dog mimske lians ellers III Skarpe syn var lilevct lidt ulclnist i dot- 5)»j(.l)lil(, sen guele gainle Mand, og Sein inmitte man jo have Im nndskyldh Da lum Var farrdig med at ist-tm zum "l’i191)1)0t, set vil sige kaaet det truklcet more skjuth end sogen sinde kiir, vendte bun sig plndstklig om igen, Istte Sig pas en stul ligc over-for Ade-Hka tog Dogge hentles Ilnemlus ind i sinc- og sagdp san, i det hsn formt-ves- skigtis at gønk Hin stemme fast: ,,Tak, —Xslt, mit kner Bin-n, sm- din store- UsrevillighedZ Sud velsigne dig for (l(-t i rigt Maul Men livor Ferne jcg ønslcer, vi snuist sknlde fu« en Kirlce, jeg trot, jeg vilelo hssllisres prxtsslikp umlisr gaben Him IIel Rot-ten uf mit liiv end tagt- nllcs dine Surt er Ivekvede Penge. N(k»j, min lill(- l’ig(:. giv tlik ti Dollars aller lang lidt nissko til, livis sln Syii(«s, og del-old du Sa- dn Ewige l’en;z(-." Nej, nei, Ilr. Histor, jeg mag give alle Pen sene,« sverecle Adelheid igen, men lagde elennsk Sang smrljg Eftertkyk pau ,,maa«. »Um du, list-re Lille, livad menek du med (lit, ,,msc«l Det kaar du for-klare mig li(lt nøjere.« »Diese Penge lum ilcke bruges til endet end til Kirken." »Mei- hvortor das Portæl mig livokfm-!« Adelheid blev rød og bit-jede fmslisgpnt Umso Cet Pastet- Uolmstrup, det- nu one-de sammt-n Iukngen, tkylkkede hendes Hmmd var-ot. »Ja nu um« cln ud mecl liele Spmgcsk lill(. . Adelheidz du slipper slet ikke kri. Du wkd cla »g « s Uolt, It bar man fjsimt sagt A, Sag knmmer mim Ists-e- til at sige Iz, og du er ju da iklce bang-- sur Ein gsmle Prakst, er du voll« spukgte lmn sinnen Co. »Jeg vilde i Insekt Feld gen-(- vusm m Vpn tot- dig og livetst eneste Miscmeelce i min M(siiiglmsl", tin-jede lmn med et solc. »Jo, set- De«, begyndte Adellieid noget mod ttrtebemle, »du jeg var ked over-, at jeg ikkn kun Ie forkkerdige noget til Damm-m liael jeg Gml »in st vise mig en U(lvej, for at jeg dog kundp lijnslpe ps- eu eller anders Maadcy og sue var dist, jeg den « Miste Dsg liest-sv Bekendtgiikelsen i Weils-L sum jeg sattelte Dem uni, og luden jeg bekkymlte Port-sil livgen, bnd jeg lium give mig I«yl(ke, fut- «jeg vilclss III gerne give Pengene til Urlan Pantor Ilulmstrup bot-ruhte sig lidt. »l«»ve(l-s Au Gad at give «alle Pengel" Spurgte lian demna. .,-Js- jss Morde-« »Mot: clu tasnkte vel ikke, det vilde lilivcs kam Densel« ,,-Ieg tut-de iklce haabe det» Men jeg tnsnkte sog. ji«-g vilde vneke san glad, livis jog knmle fast en ,sk l’r4kmiei«ne. Ja, jcsg kunde iklce lmle vmre at , sinke-, at ji«-»- numttss fu« slss Tugintlss Null-treu im cket viltle jo lijnslpe vor Sag mm ausget, oiz jeg lu fede at give liver erlegte l.)0llar, jeg fik. Aa, det, fil msre pri-«gtigt, nam· vi fem- vor egen Kirlce Tkok de ilclce, Ilr. Paetcny den blier lige Sau smnk com Methodik-teran Spurgte liun og stmelorle sit z tek over hele Ansigtet. s »Vi fmus Sikkert en smnk Kirke3 det Imn jeg ikke lustig-»e- betviv1·-,," svnredn Pest-stot- llulmstmp milendsx »Von jog ved Sitzt ikke, bvud jesg siml gørp sed dis, Ach-limi(1." »Ist-n De vil dog modtxigo l’ssngen07" Murg-sti Iun ng Sau imm Mnligt ind i Mitteln-» »Ja-; kalt virkelig ilckcs, lillcs Ve-n.« »Ur-n hvorfnr ikkM sssr eie tin ilckm at- Und lsgde sin Viplsikznsslms til mit Art-ekle for at jeg kmule give Pan-»ich Sinn jcsks laws-it- ham, til Iljnslp til Kirk0n. Jog inn- dtsrfur iklcp l««v til at hruge so pncsstss Pont- nf den« »z: jisg l-·«iiziv(ek dcsm lmllssr Elle-, kot- ·js-g knn godt wim- misd at Lug pag Skuio w Tid cndniL De kais sit-Um- ikke godt ttudvnsm stig derb·jeinnm, for hvem siml make »p, sicut-e »k bsge, nam- «j(kg tng hurt. Moder III-Herz hun hats ik he Rand til at hold-s sen Pige (1n(1nu, for Linn bar ausartet bruge Sag mange- Pcsnge i den sauer-,- Tisi." s « Pkmsten tusnltte pag Bleoaores klotte silkekjo le og kynkedg Pandeu, men sngde intot. , ,,Desuden", fort-satte Adelheid, »in-is det or Cads Tillicz at jeg slml gaa pag Rkole, vil Mo nok hjælpo mig pag nndea Mut-da Dis-se Penge er kot Iikkea Jeg et- ogsac glad ved at give dem", og set kjinno smi1, det- gjorde heudes Ansigt smnkt, bit-d« attor treu-. Tun-me vilde igen trusnge sig kkem i Prits Uovs Øjve. »Ja, da tulek varmt for din sag, du UUO«, sagde hsu med bis-d Stemme. »die-: jm M,desvmsre ilklto iøjo dis. Jeg bar ikke Lov til si Use mod disso Pause, Du er jo bat-e syttev http »die-j, jog or sytton Aar og otte Manneder". ,,Js, man m ot- du dog ikke myvdig cuduu og Un usledes ikko give dine Pause hort. Eiter studen- Lov Mist-r alle do Pause-, du kan kortjime. diu Moder til. Vi man i hvort Fald kørst indhento honckos Tillsdolse, indem vi ksn tcge Pongene til Birken-« « , Muskel-o ho- Modorsvl Dot guv et stik i Unfä- Rjekto. thi baa kamt-, two Mc sich-is W ludvillikslso til at sivs sUs diese Pause Uz es M bade ha- M W m dir ansah « Z a» .— »W «de1· kendte til Penges erdi, da var det Sikkert lsru DeliL Hun, hvis Tilvwrelse i mange Am- lim de von-et en uakbrudt Kamp for at holde den stolte Uakliwngighed vedligez hun, som bavde slidt og slzieljt tidlig og sent for Underlioldet til sig og eine, sum havde kendt til savn næsten under liver Pol-m, hun videte sandelig nol(, hvad Tusindse Dol lars wir Werd. Og skkmt Adellteid ikkse krendtis san megtet til Moderens I«idelseshist0rie, tlii dumm-i zikunumiske For-hold liavde j» forbedret sig i de Amsingth hun var vukset til, og var nu rigtig gede, sau vidste leun dug gudt, hvnrledes Mode-neu satte Pris pun Preisge. Skønt liun var saa ung og uekfaken og ililcee hin-de stmst Menueskeliecidskub, lmvdie hnn dog det. lustinktntkunnesen ttetnmelig nuek bedømme Kapellchen-n af de Meiiiieskser, lnm kum i Biemring med, ug lusste der-for ofte dylmre i nndnesllisktersend vedkommende Mode-. lInn xidste des-for godt for-nd, hvordan Moder-en vilde stille feig 1 dette Tilkælde, og det kyldte hende med sorg; thi lnm lievde lustigtes sue indeklig elter at give sin Gan-, iklce ak lluvmod for sit glimtse fut- andre Nei, der vat- iklcse spur af Icguisme i liendes Offens villigbed, men dset wu- ak ren Kaiekliglted til den Jsag, som interessetsede hende san meget, og som Jhun var sag begejstret for-, maaske more end nogcen ef de andre unge, endskønt lnin gil( saa stillte- og lieholdt det bos sig sele Nu Sad liun og tstenkte paa, at al hendees Jløje i de lange Vinternitettek havde vix-net fol-gtteves, og Glmden over den I«ykke, hendes Portuelling havde gjort, ver som leortbluest.» llnn sverede intcet pag Præstens sidste Ord, men leøjede Ilovedcspt og de hede Taarer trillede buttH get-e og hurtigere ned ad hendes Kinder r. l Pastor Holmstmp sen det g»(lt, og det swecl linm langt ind i Iljertet. Ilan forstod nu den lilI(-· Imdre end Mr og vidste godt, lusilke Pol-eisu- die-J k Hirt-e sigx l lnsndsss Izkystz nien livnd Slmldis ltxtn llnvde Adellieid lowst Und at gin- iille Pen gsene —-« ok- (l(-t lmncle linn ilclce lietvile —- da var her-des llnndlismnnde ret, ojk lmn gjokde stets synd i at foksjjge sit soc-hindre det. Men paa den nnden Side: livis lmn tog hendes Parti og Szjgte at over talcs Mode-sen til sit give Sit Snmtylilce til, at Pen msne lilev minitult pna den Munde, Adelheid sin sksscle, da vildik lmn siklimst ilclce alene kna Pru lmlil lmml sizx nie-n snndsynligvis ogsan en stok Del »i· Nulmlkiget, om ikke den hele By. Man vilde lpesliylde hnm for at have overtnlt ngn til nt give lnnn l·’eng(sne, da man kendte, med hvilken Ivek lmn teilt-) og virlwde for Kirken Prn llnlsl vjldn da uden Tvivl tax-se l’engene, og Adellseid og hnn Selv ikke fnn andet end Rkam og skn(le. Plan sein derkots ingen enden Udvej end at lmgge alt i Guds llnnnd ng fortslzillixx se Tjden an. »Um-d nn ikke sundant, lille Adelheid,« sagde lmn venlig og mnsluttede hendes lllle III-Tand i Sin. ..’l’i-ur dn ilcke, et Gild, som hat- givet djg l«yl(l(e til nt www-We disse Dense, iklce ogsna vil hjptslpe clig ist anvende dem pan den rette Mai-des Sagt dn lmn din Lid til bein, Som du bar Ljort lIidindtil »z- gen san lmn trøstig hjem. Portitsl din Moder um den l«ylclcts, din lslortuslling bar Hort, knien sitz intut mn den Mande, hvutspnn du hak- tnsnkt nt an nknde Wagens-. Jeg slml hesyige oder om muligt end-m i Dag· san fortwller din Moder mig san synligvis Nylteden, og jeg gratnlerety men slgms lnsllcsks inttst »in. nt du isnskisr nt give Pengencs til Kirken l)erim0d slml »j(sg nol- give et gedt lknnd med llensyn til, hvok det vil var-re lpedst at wette Rings-ne pnu Heute san Hm· vi Tiden an not-sk Mnnnedssn llar du kamt-met mig, bvad du l«ille'."’ Adellnsid san eftertnsnlisumt op pas nam, Sen ljejkyndte liun at sætte sig ind i hnns Planke-ganz »k: lxun smilte gennem Tuns-erne. Nogat Zenete bekandt Adellleid sig pas lljekn vejen fulgt ak Carlo, det- tmligt hnvde ventet pan bende nde pas Priestens Treppe-, og venligt legt-en de med Ilnlen nn luntede lsag c-i"ter Nin Hut-glatt inde. Mitte Adelhpid Sig end ilclce san glnd, Sotn du nun mn Morgens-n var geaet hjetnmefrn, san var lmn dog heller ilcke modlyis Islun knlgte Priestens Ord og stolede pen, at Gud nok slmlde hjmlpe hende· Det havde vnsret Priestens Ilensigt at aklmgge Prn Dulil et Besøg endnn satntne Eftermiddagz men just som linn stod finrdig til at gan, kocn Matltles bund ogs klnslcede at tale med hatt-. Det blev en lang samtnle, de to liavdez det var langt nd paa Akten, kør bund korlod Private boligen. Ilde de talte 01n, ellets hvnd der koregik si det Stille studereværelse, kotn aldrig kot- en tre die Monds Øren Men en mecerkelig Pornndring am km den Dag, at pas den rige Fabrik-seien Sau at nun efteklmanden blev lige det Stik modsatte et· den menneslcekjendslke Gnierpind, hnn havde viel-et ist-. s) List-e . l l Da Pisa-isten den nueste Dung Morgen besøgto Pisa I)«iil, gil( alt tncd Uean til Acielliei(i, sum itan havde hat-lieh Pru Dnhl var kor Ø·iel)1ikket« nassten lige Sau stolt ak Adelimid sotn ak sine tmde i)øtt·0, ug hvmi Pristur Ilolmstrnp hin-de heb-ng tot, at hun vildsk tilvende Sig Datterena Ponge,l Akt-do- ikkcs, og imn san der-i et Pingerpeg km vorl llekre· Det- blev talt otn, hvor disse Penge bedsts aknldo anbtsinskes, og Postul- Ilolmstrup mudecle til; at korrente dem i Byens sparebank, en at statensj nslsisto og sikreste Ranken Det indvilligede Prn hohl i, og Ondnn summe Dag blev de indsat i Ban-l Jcen pna Adelheida Nam. I sag gik Ticien atter kok Adelheid otntrent Sotn køty thi den Beundring, Moder-en og Sie-streng hav do kølt kok hende ligo i Pørstningen, dunsteda snakt hort. Bau gilt imidlortid sin egen stille Gang, kpsssedo sit Arbojds os laute flittigt, nur bun tik lidt Privith m do tin III-räu- til honcios stun saarige Exidselsdag svandt hurtig bett, og da stod lmndes Villiek med Hensyn tll Pengenis ljge sxla fast lsom den l)a-,k lmn i den Anledning linde fnlt med Fast-m- Hohn-Emp lmgcn clter lnm vat- bleven m·nu,lig. gil( lmn del-for jkke til Pastor llolmstknp - - men til Por manden for Kirliestyket og fortalte hanc sjn Hen— szsjgh og indtsn den ginle Mand var lmmmen sig isl sin Besitz-rele nade lntn faaet band med til on ssagførtsrs Kontor, de nyiclvendige Vidner slcalkede tilwsz og alt var klappot og klart i bildet ak en kltalv Time. llun l)(egyndte at bllve ltelt fortset· Injngcinnusscstg den lille Adelheid, tut-n lIun lmvclcs lugsaa ovcrvejet nøje i Porvejen, hvordan hnn vil rde hieri- sig ad. Glad korlod hun sagkørerens Kon. »t0r med et Ansigt saa Stkaalende, Som ejede hun fein Millionets i Stedet for den »Nickel«, der und selig gen-te sig i et Hjørne ak handes gamle l'(-n· Zwang Men llvilket Hus der blos-, da hun kom ltjpm og kortalte, hvad hun huvde gjortl klun liavde dem etl— le lmod Zig. Om det san- var Matilda, Sco- skændte hnn pas Adelltel(l, kordi l1un ikke havde holdt Saa meget tilbage ak de Tuslmle Dollakkk at de alle kunde lmvc ladet nye Kjoler og Hatte. Hun paa st0d, at Adelltejd hade givet alle de mange Pen ge lparc l"»t- at vinlcke 0pslgt, ug spnrgte hende spottpnd(-. om lmn ikke wntede snart at blivo osngivct as en send Helgenxxlokia Det Icnnde Saaledes have lileven svnsrt nol( i Lasngden for Adelheid at holde det nd ltjemme: men heldigvis lnd Bekrielsen ilcke licsnge vente pas Zig. Eendes Historie Sivede nemlig stinkt nd og kom ogsaa Mathias bund kok Øre. Han søkzte og iilc mije Underretning orn Adellieid, dels gennein Pastuk Il»lmstisup, dels pas enden Mande, og en skcln Das-s indfsmdt den rige Fahriksejksr sig lios Pm Dahl »F lind um nt maatte adoptere htsndes kmgste Datter som sit eget Bern, hvad lum ogsaa filc Lov til. . Knap en Manns-d senere ldefnndt Adelheid sig pag en af chieagos bedste Skolek. som vel kan tatenlces studerede lnm flittigt Ilendes Valgspmg vat- »Bed og indeij og lnm knlgte det Sau nøje. at da- lmn tre Am- senere russede af sted til Hjem— met ji«-en. kund-,- hnn Skkive Titelen B. A. eiter sit Nam Det var med Store Pokliaabningek, at Adellieid ist-ndte tillmge til Beatrice, thi ak Feder-eng og RU strenes Breve liavde hun nok korstaaet, at der var foregaaet Store Porandringer derhjeinme Nogle Maaneder eitel-, at Adellieid liavde kor ludt Hjemmet, blev Eleonore singt-eben ak en vold som Feder-, see biegen opgav alt IIan om at redde her-des Liv. Alle Moder-eng Kostgnsngere og ogsna andre Polk lmldt sie sky bot-te km Auset, da de wu- bange for Rmitten Men dei- vat- en, sum ikke lod Sig afserksklce km at komme til dem, og det var der-es gamle tmkeste Pisa-ist Medeas Pm Debl vred eine Hemde-s i Purtvivlelse over at schille mi Ste ein skønne Vetter-, og den syge vred sie i l);ids— Angst, fnlte Pastor llolmstrup alvorlig, indtrctsngsstp de, og lian filc umsidssr opcnusrksnmme Tillmrens saa at den stulte Pru l)ahl, det- liade lmvmndet Hig af sin fine aristokratiske Uerkmnst. sin fegen I)ygtiglied, sine smukke intelligcsnte l)øtke, sit fur mentlige kristelige Liv, endesligx lilc at Se. nt i sig sclv Hu- liuu int«t nden t-« »Ist-der, og al sig selv kundi- luin intet uden et szsnile Gang efttsr Gang: sus- fik lnm lnsrt at bisjis sjiz sm- den almxssgtige Uml. »g- i lljertet modtnge lmm som sin Hei-re og Prol scsin sue lagdis lnm si« ukz Datterens sknslme i bang Haend Og nie-d Islleunuris gil( det, som PHStHP llulm— strin lmnlo mislspt sur liende paa Ray-uralten i Opt·)·l(l(else, saa lin« kundc inmdese sin Opløsning tulm l·’kygt. Misu liendes Sygdom var ilkke til l)0«sl·s«. Mud ssl l«’«1-i-(-«t.nim.k l)l(-v linn msli sog »t. Aar-still Sein-n- gikt med den nye lnspelctzir paa Miitliizis Lin-ils l·’abril(ker, en nnge lcristelig dansli Mand. lm Adellmid Hagen efter sin lljemkumst lussjigxto lsisnde, kendt hun hende ganslke komisch-et im ln«(l lnm tidligssrss linvde Hist-et llim Wu- Ne ven «- kttrlig Systeiy m traf-ist llustm, og mødk l all- mul itsgte Venslmb og liavde stedse et Music-»O ()«l pag rede llaand, hvur det tiltmsngtes. llimi Hit- ogsaa hie-von en lylclcelig Moder, og en lille r;s(l-! kindet Pyr, det- lcmvlede um paa Gulvet i l)aglikz Atuen, lilev stralcs gode Venner Ins-d Tente Ade-l lteidz lian waret-, det vat- rigtig højek at five heade» i det tykke krusede Haar-; det kik lmn aldrig Lin-i til at gøre lios Sin Moder-. ! Pm Dahl hnvde taget Ophold bog sin asldsteI Dattel-. lltm og llleonore lmnde nu eng-ink- ikke Lodt nndveere hinanden Matilda, dek- ogsna var lileven gift, reger-ode, og ges-s dist du end-ni, i det. gainle Logishns mpdj ligesaa megen Dygtiglied sont Prn Dahl i sin Tid.j søsterssn Elizabesth er hos hende. De to Kvinden udspreder ikke san lidt Velsignelse, thi paaviklcedox af Moder-en og Bleonore er ogsaa de bleven uskligej Kristne, og medens de med Omhu sørger km- den-s Kustgissngers legemlige Vel, kaar de nu og da ogsaa bov til nt ndstrø Krumme-r kot- en eller unden hung rig sjml 08 disse faa Guds Bøm hat- viklket Som en mægtig Kraft til det Forli-, ssa at det nu ser helt nnderledes nd i den dunske Menighed i Beatrice. Pru klolmstkups Forheebninger er alle sam men sauer i 0pkyldelse, vg nsak Klokken i dekes smukke nye Kirke om søndagen kimer ud over Byen, er der blcndt den Stoke skare den kaldek stammen, iklke m tu scndo treu-da ; Kirken er sldsles get-Ider thi Inange havde iknlgt Adelhoids Eltsempel og liade oft-et endog— s- Itørre samtnen Blondt dein vus Mstlkiss Land, rela- et Psr Dass kjk cis-kon- lndvlslss hsvds bstslt X — Gneldsrestaneen, der beløb sig til omtrent tre Tu siude Donat-S, og endda Skænket et stort smnkt Kirchwng til. Padrikigjissspn hat- fotsliisngst trukket sig tilbage km sine Popnstninger ug nassten ganske ovetladt siisse til sitt Restyren llau og Adoptivdntteren lever lykkelig j en stms stunk Villn i Byens Udkant. Adelheid tjlbkingek Tiden med at gis-re Livet rigtig lUggeligt fol- Pu(.leken samt med at Indem-i so i Sprog og Literatur et Pak Timer daglig i By ssns nye Højskole IIun er ogsaa Lækekinde i den sinnst M«tenskole, der nylig er bleven oprettet, og sum hun umfatter med særljg.lnteresse. DI- det et Ban blandt de smaa, der Inder korknyt, viser htm det dobhelte Omhu og Kærlighed, for huu two ker paa- sine egne trange Bamdomsdage, og san vil hnn gerne gøre Livet lysere for enhver lille be vact BamesjæL Nu og da ser man i et eller and-et ’l’idsskrikt en ljvlig lille skitse eller frisk ENatukheskrivelse fra hendes Haanck F llisllor ikke Matliias lnmd ljgger paa den Lade ;Hi(le. llnn m- nu for det førstcs Pormsnd i den ldanske I("ii·l(el)estyrelse, lwilken Post him Idkyldeis liodrrs end nugen af sinc- Werg-engere Sag bar Inn sinc- Undssrsaattor — hde han spøgende kalder Hilnsiksnplicsjdssrne -- at Ach-ge lot-. Poc- at kremnw den-s Viel in- ltan ilcke bange fut- at gribe endog ket dybt i sine hemmen-, og han hats nogle ganske use-ed vanlign Himmel-, den Mand; han maa vist bestille ils-m extra sture hos sichs-deleti, for det et- like sum de kan Isumme met-e end andre Volks-. Der or iklce sna faa Mennesker, der i Nødens Tid er ble ven lijnlpon af disse l«0mme1·; men de, der synes itllcsisljedst 0111 Elem, er dog nok Bist-neue smdsfols lasne hat- smn bekendt wegen Porkusrlighed for ris tig stotse Dom-nein de er saa dejlige til at rage i og fil Gemmested kot- alle mulige Ting. Men allemest lioldms do dog as dem, naak de ligesom Mathild lninds («r fulde at« G()dte1-, der staats fuldstcendig til denss Disposition Nazns Pabriksejeren besøger si ne Arbejdere i disk-es H«jem, kan d(«t ver-re det sam me, lnsmsmsmge ak de smaa, der stitnler um hom, lian hac- noget med til c-nl1ver; san koruden de sto re Lommer man lian vist ogsaa have en storartot llnkotnmelse, men bag ved Hukommelsen og Lom merne er der nok et Hjerte, der ogsaa er blevon st0rt, og bliver Mathias Lund end maaske aldkig en venlensberørnt Pliilanthmp, han er dog godt pas Visj til at l)live Beatkioes gode Engel. Men lnsor tmvlt Pabkiksejeken end kan have med sit Velgørende Arbejde, lian skal dog nolt tu Tid til at besyige sin gode Ven Pastor Hohn-tan og naar nu Pastoren og Pruen i de stille sommeks aftener sidder i der-es lille Rave, standsek der okte rst lille elegant Køretøj undenkor IIavelaagen, og den gamle Pabriksejek kommer guaende op ad den med Roset- -indl1egnede Gang. Han er endnu met-e krumbøjet og hvidliaaret end den Gang til BI zaren, thi det lider jo godt mod de fix-s med hom; men i dpt gainl(s Ansigt et- der alligevel nuget sag nngdmnsfriskt km- han bar Kærligbed i sit Hier-te, sxg K:--rli;zliss(lesn. naar den er ak den rette slass, gdr ewig ung. Sim siddms de tise Gamle Sannnen lilimdt Ro sekne og glæder sig i Porening ved Puglekoncer f·«n. tlii de sman l««j·-«lrede Rangeke kvider endnu li gzcssua muntert i l’1--tsstehnven Som tidligetsks, men de ists ogzsna ligesaa nbarmltjertige ved Pkstsstens Kir scslnrsrtriisetn l)0g, det gør intet, for Mathias ljnnd liar kor- lnsnge Siden maskket vennens Svaglied kot Kimcslmsrsuppe, og hvert Aar, naar Kirsebærene lplivisr modne i hans stoke Prugtlmve. vandrer ad slcillige Kurve al« de Mdeste og Haftigste Rnsr ned til l«’i-n llnlmstisups Køkken, og nfte H- disr ogsas andre godts ’l’ing, der gør Pdlgeslcab med Kirsebap nein-. l Nicht-ikojtsnms Villa mun- l«jw-t til THA· ket 111111-t(51"t, thi i lmns store Dagligstue og Spisesal lim- Bypns llngdom ufte en liyggelig Sammskulcmnst. llvust Roma-s til chmsens Pddsolsdng samles lmade tmg «kx Lamme-l al« låyens danske lkofnllminiz km- St »Hu-bringt-(l(-1-(-S l««x«lcl(t-(inslcnin;2. Dis Nin-Er flu- Rsike i ugx umkring Villmstk All(- Stum- lmmlp store- og Ins-m Hin-r lieslt kyltltcn Ha visms Fabrikejeken sig sum ils-n most mnsorgsfnlslp Vnskst, og Pru Dahl der ondnu er lige wir-ig, ndfylder ved den Lejlikk lied on llusfmes Neids-, medens Atlolhejd blendet sig imellem (l:i«st.(-mo og ser- ekt(-r, at enhver bar (lpt rigtig goclt llcsndes imlssslnttedc Væsen hat« fulpt sig nug(-t i des neuere Aal-, og er lnm end ikke en ak de mest sunklmlystne, lnm lim- slog altjd et venlig Ord til alle og for-stam- saa pmsgtlgt at fu cnhver til at folg sig ltjemme i Padorens smukke V;1skelse. Imedcsns sum-steter Mutilsla elchs Kleo noke blandt Pigssme tule i Køkkenet »F sm· k-.t«tek, at Meilen ldliver godt anrettet. Elfter at klopft-ish ningor m- indtaxxot gam- (let løs mecl Samt-US, motl sang og Klang. Da man Orgel, Pian0, Gustav os llarpp lmlrlo km- til lunjxt nd pas- Aktpnem kkirst da skillos Gassme after at have Ulme en lykke· Iig l)a;.k, Og ak« ll·j(-,rt(-t Hlnslmr de, at del-es kæw gxsinlss Vustst ondnu mua tilbringe mange- Aak i do kes dete. » Naak Medlemmeme ak Ungdomskorenivgen hu ldoros Kanekakter om anteren, kører Mai-his llnmds Kam-« mcsd Adelheid gerne i spidseu. Mun tert gaak det da ak Stedz under Bjældoklang su ser de forbi lang-s Plederh lud mellem Skovcns tim lclcrsdte Privat-, helt omkring Byen, og del-pas styrsk Pabrikejerens Kam-, folgt at alle de andro, like lukt pag Villaen, hvok der ssa gøres Holdt mode-: Deltngekne samlcss om Katkebokdono i Fabrik-je kens hyggelige stutzt- kok sonst-o kam-Ist at hin vidoko til hver sit kljeux Allerhyschkst or riet das i Villsop nd Jah tiC Ds htt- Adollwid tknlt w hol llko ts- M