Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Dec. 6, 1912)
Mellieill og Dazu-en i Beatrice. As Mtiano Peter-sov —---( ( P()ktsat.) de ’l’s-lt, du- vnr festlig oplyst ak store Imago-lam per. llcsrinclcs Var jmidlertid slict en stok Pol-an drlng. Alle Borde var Hirn-n l"lytt(«(.le over i Ba zsnsn oq i StHlou for stnd clcsu ones list-nk«(-.ll0r Stol ved deen ak den enden i Ilalvkns(ls(s. saalecles, At der var Passage kra Indgangen luslt til den under Endcs al« ’l’eltet, lwor det- Var Haben l’la(ls. Det blksv Si(l(le-plnssek til alle emlskøut der med sture og smim vat- ovpr tusincle Menneskek til Sterlkn l Omlmng Kloklceu ow- siunlisdes man i (l(-t run I for-koste li-n-lcl(e, altsna liisnzzst km ln(lgaugon, ssd Ptsn Dahl med sine tre ynjxstsk lmtra Matllda og Blinde-Un san Uoget skivnige nd ug gabede af og til, men Adellmicl var lysvaagen, nagt-et det huvde vwret en baut-d Dzig for homlix Hnn lusde vasket op det meste of ’l’i(lk-n, og umn- lnm ilkke var Inn tng kjk hnn skwul ak l«)les)1mkp, modpng de andre Piger lo ad ljenslez du hade lmn vusrsst tut-r Ved at Fund-z men sum tin-Mo lnm pas Bist-Mk cler hin-de Sjort honde Sag lyklcelig slen forogsmpnde Dag, og san vat- lum alter gla(l. I sammolcssslikp,1nen paa ils-n undisn Side ufl Gängen, der Lil( midt gpnnom Teltssty snd Ogskms Pastor Nolmstrnp ok( Ilnstru, og lidt km dem bin-. tbias Land, knebcsn on til Teltets Side og skjnlksndot Iig hulvt lmg ist Stort ()l(-andertrm, som vilde lnm helst vkrre ubcsmmrkpt. Den garnle Pengepnger havde virltelig villet undi- Sig nogle Timers Pritid cg var midt nm Eftskrmiddngpn gnaot til Fest-In »Han vildp," timlcte han. idcst lmn havde furlxidt sit slmmle Kontor, »so hvorledos lmns ArbejdprJ bnmlrde deren Ppnge hort, de Nurrcsl lmnlss tlist iltlie vsvret helt nnderlisdes for dom, um die i Its-den korlmvde arbejdpti Kahrikken, Sau havslo de jklce· slssne sparet de mangsk l'enge, de nII sislcsdcs bis-st, mea tjent der-es Dagløn Nej, sein havdcs lmn rig tignok anderledes forstaaet at spare i since Dage,l han, der an Gang havde vasrpt en fattig llugsnands-l dreng og kendt more til stilt og Neid csnd dcsn rin seste blendt Sine Arbejdere; lmn var nn den rigestcsl blsndt de riges i Byon og desn mwgtigste time-H thi« fu« det iklce nltid bang Mesning, bang Villie, desrl blev tagot Uensyn til i lzyraadsstl .l» vist, ogs alt det Imde btm nat-set ved egen Plid, Ildlmldenhisd Og sparsommoliglied«. Ved disk-e Tanlcer bin-ille jun tot-syst at rette Ryggen, men det liavde il(l((« rigtig lykkedes dam, for den var blovpn san lcrum sed de man-re Aurs Ewigen over skrivepulten ogl Bomokabsbøgerna san hin-de ban nuet Broen ved Pestplads0n, hin-de lakst Eilsenen, der var nnbrngt over Rrosporten »Vellmmmpnl »j» pyt!" winkte-« hsn. nVollkommen til vors- l’(snxzcspnng(s, det s-r, Eva-d ds- ins-nor. Noa, jede Alml da i hvprt Palsl nnlxf passe pas min·" · san var lian gaaet ivd pag Postplmlmn mcsnl her link-de nijlclt lmm et Sy11,han minclst hanlvi vorm-t. Rundt omlusing og over Zig, lnsunlmi lmn est-l vendte Øjet, Saa lisn klagtendss Dankbme klim. ban, som ikke liavde set en dannk Pan-z i over Islvlinnclnkde Aar-· Da var dei- gnaekt en under-lik lesklse Laune-m hnns Erz-Ah og lim- liavtlo Siiklcpt, Inn viel-M- ikke acle limrfnr. Meu Pollast var ntimlet sammen i dpn andon Ende If Pestplmlsem og saa lieu-de lmn ilki »Man skiillet lusn at se, livacl dei- zxik for Zig. Vnnt, nom Isn var-, til at kais like knu- lllmilsst, hin-de linn ar bejdsst sijz frssm konnin Polkemuengslnn lixis licsn til Plstfmsmisn, livor Bill-neue stod og Sang. llan wir kommt-v lige tikllig noli til at hier dssrps siilstp sung og hvots anstaunitl Inst vor netop on lille1 sal me, lmn s(«lv isn Gang imka Sunjkfet Sinn Preng, den sllesrførslse lmna Mod» lmwlp leisrt listin. Dr- lichchk Burnpstmnmpr tun-Ulr- iklccs alt-m- i hans (lr·-n. mssn ligis ind i lustig Iljtsrttsz »F limi, den kold(,«. klug-·- lus keixnssndss l«’»i-n«tningsmnnsl. ils-r i en liikl Mpnnisskis sldisis iklcss hale haft Winke for an(l(-t. (-n(l hwicY ledes lian hpdst slcnlilss snmlss l’engcs., thev ais-il eptl Its-a liesyndssrlixz til Music-· En Rtmm af Tankcsk og Pølelgeh bis-m linn ilclce linde lasnslt i Am- osz Das væltnde sig ind over lmm mal ustandseklig Magr,i sklmrat som Vanslmasspmp byde lnsm, nam- Plini ledet tage- kra on lustige-, opdnsmmet strøm Det var lilcven liam umnliqt at Stint ruligi Volke-hohem og san snart Sange-n var (-n(lt, var lian slet bort uden at Wisc- ellskr lirydp sig nm clo Hahn-— ord. dei- hist oix lim« ljld om liam i Fulkemspngdem hsn var jo ilcle lidt af alle og ists-r of sine Fabrika skbejdere, som hnn liundtsede til enliver Titl. Nun liavkle opsøgt on onlig Basnlk og her gan ske overqivet sie til Hine Pølcslsmy og da vat- likum hele lxiv kommen til at sit-a san fonmelerlig klar-r tot hom. Hans Barnclom havde til des for savnl fast-et lylkltelig, anderledes lyklcelig end bang Mast dom og Alcierdom Bn Gang gkeb lian sig i at juske at lian isten var Dreng »j- ifylrt Hin-s- gnmle Lu1kkedsbenklasder med de storo liappek kot- Kna ekne og mecl de bat-o Ben i de tunge Tru«sko, igen · hjmlpondo Puder-en vdo i Mergelgmvnm thi livor - Inder-ladet vol tilfrods lau-de lnm ilclie vom-et den Ost-s, ok hvor tkygt vat- lisn om Akten-zu slumret lud etter soc-It Aktenbøm klang Pormldko lieu-do vak kst kattigo ps- vorclslig Carl-, men rigo i Gndskrygt, ok do lindo meddelt list-m ak den onesto Rigdom, de bei-sc Mov ettor lmn var kommen het- til Land-, hsvde law Inst-et sl Religion over Bord og kun stræbt after It blivo rig, livad lnm ogsaa var ble venz wen hvsd lijulp dct html III-n var jo dog like DIE-US og moci sit-e Pshriklkek og alle sino Pensi- vsr lisn dog un nondelig innig, at lisn iltlte , »s- an«-to Ven. Fu hole den vido Jokd ver Ist Eis-it-Merts, der slog lmm law-list l Mclda Ilan var nn over de halssfjerds og kunde altsaa ikke have langt tilbage, og hvad sah-f I disse og lignen de Tanker bavde ban siddet bensnnlcen og Inn-do slet ikke mktsrket, at det var bleven møtskt og Lam peme tat-nähn Omsider var bau bleven vakt af sine Grublekior ved, at nagen Imde nmrmet sig Bis-n ken. saa havde ban skyndsomt rejst sig ug agent lig villct gna hjem, men var kommen incl i Molke mn«ngden, der Stimlede liksn til Tislt(2t, ug var kom mpn hisrind, hvok hnn nu sad og gjemte sig bog Olpandertrmet Ihn vms pndnn san forth-bist i sinc Tanker, at han ikke lagde Mast-ke- til den for-vent ningskuldo stomning, dot- mr udbredt over de ·til stedevnskende. Man vidste nemlig, at noget af det bedste pas Dagens Progtam endnu var tilbage, men: knn de first-regte vat- jndviede i, hvad det var ok;l mange Sad i spmndt Porventning I Pm Dahl vidste imidlertid nol( ltvad det- snartI vildcs komme ng ved Tanken dem-n lircdte lmn sig endnn more i sin stol og tug sig lielt imponerende nd i sin Sorte silkekjole. Knn nogle kaa Minutteis Tavshed til, og saa liørtes en sagte Raslen ved Ind gangen, og Eleonore Dal1l, ilørt en elegant lyseJ blaa silkekjole, hesat med rign Kni1)linge, traadtei frem, bmrende ait stolte Hin-ed liyijero end nogen sinde far. Hun var bekendt sm- at vaer lzycsns smulikcsste l'ige, men ingen syntcss dng at have mst liende sksa l)ln-ntl(-nde slxscln MI- smn i Akten. Da lmn liavde naaet den Zahne Plale i Teltets Ende og vondtn Sig- mn mod Porsamlingen, ldd dek- et sagte Udbrnd af Benndtsin8. Pru Dahl fu«-te det og brystede Sig endnn met-o og t:1-nl(te, at de man ge Penge, den fine anle liavde kostet liende, var alligevel godt anvendte. Eleonore mit-te det ogsaa og liaIvede om muligt Hovedet endnn lidt Ins-Isi-.l medens et Stolt smil Spillede mn liendes lmslimn »Re,l1v0r linn kroer sik-,« ltviskede Matilda til l·l1,-.al-etl1. »Du skal faa at se, liun lilivets saa stolt bereitet-, at ingen kan vix-re i Iliiset for ben de.« Elennurss ist«-into tm en sinnl( Salme, men end Slcønt dens lnrllmld var kølelseskulC og lmn liavde en 0verurdentlig god stemme, kormaaede hun dog ilclcis at hng et dyhere Indtryk i sin sang-; den naapde lmn til Polkets Øren, ikke til dekes Ihm-ter Dcs fleste Sad med gaben Mund og stikrcsde paa den fine skiklcelae 02 lyttede til den dejlige stem m(-. Nogle heundrede liendes skiinlieiL andre heu des Rang; atter andre liendea Kjole. Venindeme mismndte hende bjektelig alle ttse Dele. Matilda nxx Elizabetb tmnkte, de Slmlde bat-e have saadan on K·jole, Saa vat- de mindst lige saa smulcke, og den knrste bealnttede sig til at plage Moder-en, ind til lnm fil( en ligedan. Adelheid glnkdede sig ak lljertet over Hin slcønne sagten- og liendes sang. Moden-n nød i knlde Drag sin eller rettere sagt Dat tssrens Trinmk. l kl-- fis-sti- Ansizzter kunle man lasse Hemmt-ian Ins-n i Pisa-etwa Øjne vnr clcsts Tom-»F og i sit lljenl ts- sulclcmlcs han: »Ak kamst-. limer Pige, hvots innrer sl(st licsnnsl mssri die? Vilcics du fis-g Wje dig kor- den ils-Use og Gud, sum du synger san smukt 0m.« lclisisimrsk lsavdix winkt en nk hnns kukkeste Kon firnmoter, og det liavde gjort linm saa ondt at se dth verdslige sind tngc Overlmand lms heudei de sengt-e Aaringer. Ilan dadlecick i still-ed Pm Dahi, fonli linn lmvslo nnsret sDatterenS Porhtsngelighmi vtsd at give liencie en San- ktigtliar l)mgt, det- l1v0k lcssn passpfle til Eleonores Stilling eller Prn Dahin Formneomstnsndiglnscien llan følto Aig san ilde be isciirt »von at hendes llovmusl Skulde hindre ZUH mesns Ord, jn Herren derigennetm i at udfktms sit V:1-rl(. sit den Gletsde, Pestnn havde qivet imm, Uns-» isten svnnclt hort. . l l After nt Eli-onna- wns fast-disk tmadte Und dumskomningens sangkok kretn og glitsdede For-sam lingen med flekse smaka limtemknige sange. Dei-· isfter blcv der fremvist Lysliillecler km l)nnmm·l(.« lorpstillssnrlp forskpllims somet- km By cij l«an(i. Som Lav clss nnge en god Porestilling orn Axt-der og slcikke i deren Pædrenelnntl og opkriskede man-It ist Mindcs bog de- gamle. Mathias bund var en megest 0p1nit«t·l(s()m Tilskuck. bin-t- mr han intprkssstsrot i (-t Rillmie nf on ginan l«nn(lk4l)«vlcirliss. lwiclknllccst ins-d sit Avusrt firlmntcst Tann, sinnt stunk mumdss Stiver ved Vitsgkxetie, og pas Tag-et en storkerede. M0’1· stork Sud paa Ro den. intsn Ratte-r Atml mmi udslngne Vinger og glkulclss likxe til at flyvo af Stock net syntes at vix m oftm- Kirkpti(l,tl1i Pisa-taten Stod ved Kirkncløken iført Sit Oninat ok- talte med I)egn(«n, en lang, smal l’»son. lidt lerntnbøjet, og mecl en gtor sal melmjx nnd-st- Armckn Rundt omkring mellekn Gm vene — i Dantnark et- lmndsbykirkekno nemlig ok tsk otngivckt nf Kirkegnsrclen —- stod Kirkegnenger ni- i Klyngsm list-listing i ivkig samtalm Nittsndene ins-d høje rnncipnllede Platte og lange Prakken en Dei af de wicer Koner mail Tørklmkier om Hm- det. koktes Kjolek, Popklnsder on stored Print-ko. Bilfedot var Stu- godt trnkfen, og Ansigtsndtrykkene san natukiige, at riet var ligegmn Mesnneskene var le jvende, og man kunle nannten se der-es bit-bet- be jvissgsk sic. modens do talte. l Dpt mindede Mathins lnmcl om den lüer Ihvoki han var konkirmeret, og livor lian havdo gis-net mod sine Potmldre til Alter-, søndagen kør lisn reiste til Amoriks. san kom han til at tmnke paa, livad Moder-en has-de sagt til ils-In om Akte-nen, da lmn kor- sielste Gang Sad samtnen weil bende og Faden-n pag Busnlcen unde den gnmlo Bøz der stod op til det lille Iluses slmsvo Virg. »Ja, Mathias", hque linn sagt med Tun-or i Ø·nsne, ,,nu rojsor da snsrt lungt dort, og jog kli 14 sont sog sldrig met-o sit-l so dig list-notie, man hold dig til din Gad, min Diens, san Ins-des vi on Gang histot." Fonds- okci var bleven til scndbsd kot- m Evidt, at nun ug Paderen var deidss med kort Mel 1emrmn knn fxm Am- ekter hans Aftsc-·js(s, og de hav "de saaledes ikke genset hinandcsn hernedez men livorlcsdsss skulde ban knnne uns-de dem hisset, som Moder-en bin-de talt 0m, han, sont i Saa mange, mang-- Am- ikkes havde okret Gnd uzx hans Rng en Winke-! Og fix-nd um hun plndselig Ists-v kaldt bot-H L— livad sum-.- Ved den Tanke bis-v Inm Saa()pf)-1df ai« Angst at hxm knnp kunde sidde Isuligt. Nu ver alle Lyslpillederne f01-1)i, ug san traadte IPastnr Hohnstrnp krem ng talte igtsn indtr;t-ngen «de, »k- Matltins Lond, der km- fmsste Gang lyttedcs til en dansk Pratssti Amerika, fgsilte lidt ai« sin Um» Svin(1e. og der kom met-e Pred over ham nnd fest« pag den Dag. Pastor Holmstrup bavde den Akt-on en met-s opmnsrlcsom Tilhørekkreds end nagen Rinde før i» de ssskstcsn Aar, ben havde vix-yet Prinst i Bein-T triesu Do fis-str- havde tilbregt en glad Dag up ihm-di- lndet de hedre Pølelser reade; de Var san-! ledes i en sindsstemriing, hvori Pritsstens Ord lus ldre Imnde fna Indpas bos dem. Im han var fis-Is dig, sang bele Forsamljngen, ledet af sangkoret, og denned var san Festen endt. Menge skyndte ssgl nd, thi det, led stu-.r1(t mod Midnat, og en Del hav de lenkzt hjenk Men hist og het- j Teltet blev enkel te Plokke Staoende og kik sig endnu en ljlle Sam tale onf Dagens Begivenheden Fln Del, og det var ikke saa sm- endda, tmkngte sig om l’rii«sten, tkyk kede hims Ilaund og takkede nam; og med mangt et Hanndttsyk fulgte en sølvdaler eller to, eller ogs Sag en Risddel smn Hjuslp til Kirken Derekter Skyndte man sig mod Udgangen Pisa-sten, der nu stod ene, greb sin Hat og vilde ogsaa gea, meni Hist smnme lex-des en Haand pna bang Arm, og du han nsndtck sig om, See ban Mund-sen der den hele lAften Inide siddet san Stille bag Oleandertrnset, Istaa sur-In Fig-. Det var Methias Lund og dog ikke ,ham. J)et var nnk hnns skikkelse, men i Ansigtct see Pia-isten noget, han aldkig havde set hos den kolde P()rretningsknand, noget, der fyldte den tro kaste Sjikslesørger med Gliede; thi Fabrjkejeren vat en at· dem, han i san mange Ast- havde tjgget sin Hei-re okk Nester om at fae Lov til at krelse kok Hiern, og han undkede sig over-, om Miraklet nu vir Hcelig var ved at ske, og hans Bønner Skulde opkyL Idee Den rige Mand, der okte havde behandlet Pisa-isten gkovt, stod nu Saa ydmygt for-an hem. Øj Hnency de tidljgere saa kolde Øjne, Saa bedende jnd Hi hang. Mundvigene bis-wede, og Ordene knm be svusrlig frem »llr. I’iist0r," stmnmede lmn, »·jeg er san s-— jeg —- ·j(«;z vilde gerne tukke dism for de Ord. de tnlte fisk. ug— -og——se her, tag det til Kirken Ak, llr. Piistmc jeg link ofte lmhiindlet dem Slet, og kur tjener ikk(-, at de slml have Medlidenlxed med mig, misn Aa. »in de kunde —- om de vilde tilgive mig og -«" Vidisre lmm lian ilcke, thi en ak de List-nd, der slmlde Slnklce l«»vs(sn(k, traadte til kot- at tale med Frei-sten, og da denne igen vendte sig um, var Matliixis l«nnd korsvnnden Pastor IIolmstisnp tjilte sig lidt nedslaaet den-ver og gilc tanlcofuld ned mod Udgnngen, men saa koin lian i Tanlcek um det Stylcke l’apir, som Fabrikejeren havde givet imm, og sotn han endnu boldt i Ilimnden llaiin traadte lien til en mlig Lampe, dei- Hidnn brmndte dødsigt, og foldede Papiret nd. Dei var en Bankanvisning pas to llnndrede Douai-s net var vel iklce saa mengt- Pisngis for en sus- iig Mand, sotn Matthias l«nnd, men dist wir allizzisvel mange Penge at give liurt nopfurdnst km- csn Jland Som hem, der aldrig tidligere tmde oft-ist H- slcilling, selv om lian vak l)l«-n-n bedt noli sum indtrmngende d(«t-0m. Da for stnd Piistor llolinstisuky at Mikaklist virkolig var sit-im mit Mimlspt sit m s·j-.-i, ums iskus time-sit søiv »z: Guid san lang-F at den er bleven heut-d som dist, pliidselig vendpr sig km sin Afgnd ug spitz-ists est-er ils-n sande l·«n-nde Gud. Saa gili l'astuk llulnistrnp da Hlnd til sit Hjem« titlcliisndp Und i sit Hier-te for den Nna(l(k, han links-J de bei-ist limn den Uns-, og bedende liam om Vis ducn »k: Velsignelses til at lede Palirilcejeren ok: man gis Hist-e til hans Nim(lcs.l"avri· Umtrent pna samme ’l’id stod Adellieid i sitz likhs Hist-Use Triist ng Mvning var hun, men linni skulde dog endnu en Gang have set til sit Brei-, in-! den linn gik til Ro, og da linn attei- furvarede det il Gssmmet, livislcede linn glad: »I Morgen, i Miit-J g(211!" « Det vat- lien imod Middag den nieste Dag, del Pastois Holmstrnp sad i Sit stndorevmrelse og reitet-H san Regnskaliet over Indkomsterne ved Festen. Det» var et ovemrdentlig godt Resultat, langt over-« F’()n-csntninger. Med livad det- var kommen ind fra? Ritzen-n og Bespisningen samt ved frivillikxe Gewis, l vilde dei- let blive otte Rundrede Dollmss til over-s »stei- at alle Omlmstninger var dmlckede Rom linn Sad allerbedst, lmm Prnen og meldte, at Adellieid Dalil vilde gerne tale med lianx Pras ston vilde ikke see gerne kokstyrises og nndkede sig over-, livad den lille vilde bem; men Sau tmnlcte han, liun kom vel i et Ækinde km sin Moder. »Da-d bende knn komme ind," svukede han. Adellieid trandte ind og bød nnd-selig ,,God dick-R hun var asbenbart meget korlegenz maaske hin-de hnn sine Anelser ow, at hun iklke kom tüan Pot- st hjælpo honde lidt pas Gled spurgte Pa Stmsen beende, hvoislodes hnn havde hakt det den knkegaaendo Dag, og hvad bun syntes oin Festen, misn linn Svarede noget adspredt »Ver- det- noget, du vilde sige mig, lille Ven, sei-. kom kun krem med det," sag-de Pkmsten venligt Adolheid fing-rede non-Ist vod et stott Brei-, linn holdt insnndem ,,-10 sek De, III-. Pater-, da vi Pigsr i Ungdonns toteningen vsk smlsds en Ging siclste Eiter-st «og Slmlde lave Tjng til Buzaren, kunde jeg Slet jlclcss komme af Sted med at brodeke den Naalepu de, l·)l(-m«««-I has-di- zxivet mig at law-, og det gj0t de mig sm- innlt, f()1-«·j(-;x vilde gerne lave noget rig tig pas-m like-sum de and-se Pigmz men det vjlde slet ;i1(l((- Mkle mig, ug sit-s stnk ·js-g mlg san okte l »I«in;x1s·st»s, ug jeg gjurdcs migx dok- virkelig Plid, III-. Festes-« -- — lim- saa hnn Pnsistosn jnd i Ansigtet, sont Un- lnui bang-.- f0r. hats chnlde komme mssd Indven dirs-»in llsin hade msmlizx »t- Gang i I,lngd0msf0r ’c-ning(s« talt over ,,IIv(-1- der er Villk-, der er Udi v(-.j«. og gaaest nd fra. At nam- de nnge virkelig vildss noszsst godt og lade nl der-es Plid an der-paa, Amme Gnd nnk lwgge sin Velsignelse til Verlieh-— ? Pestms llolmstkup kunde ilcke linke sjg kot- at Ismjla »Na-« d(-t vilde alt-san ikke gaa med den l!N’nelep11de,« fort-satte han, da Ädelheid holdt inde· ..M(sn lnsad gjorde du sit-IF ..-la, Her De, Matilda lovede at gøre den faser -Li-.- km- mig, man san var det jo dog ikke mig, der »Um-d« Einst den, og jeg vilde dog gerne hjælpe Iidt sil. kit- vi knnde fu« en Kikke; san var jeg ked, »si»sslj ·j(-g,- ichce san nagen Udvej. Men den nieste slmg hin-Ins jeg,j et amerikansk Ungdumsblad, en »Beskskndtgxitselse km Redaktøren, at hvilke Som helst lcnnde indsende Fortusllinger til Blndet indtil den fjitsste April det følgende Aar-, og den, der als-ev den bedste I(’0rtiI-lljn·g, vjlde faa kørste Pkemle, som var ist Tusjnde Donat-V og den nxtkstbedste vjlde laa anden Pkemie eller kem Hundrede Donat-L Var der nosxle Portiullinger, som var gede, ak dem, som iklce tog Premiek, vjlde Redaktøken give Fortst teren ti Donat-s for hver at· dem. Sna tienkte jeg paa. at mine Stile var bleven rostj Skolen, og jeg hms ogsaa i de deste Par Aar foksøgt mig pas Por t:s«lljnger, men bar hrkpndt dem, for jeg tænkte de dnede ikke. Men da jeg saa lieste Avertissementet, tnsnkte jeg, at jssg maaske, naar jeg gjorde mig rig tig Plid, knnde skkive en Port-islling see ged, at jeg Runde tjene ti Dollxm3, og dem vilde jeg sa gins til Kirlcssn, da jeg jkke kunde sy noget til Bezaren Og saa —- saa —— ja san lpksgyndte jeg sam me Akten at Akt-We paa en Portiislling, men det tosx jo lang Tid, for jeg kunde knn Skrive om Akte nen, og undertiden var det san koldt oppe pas mit Kammer, og jeg frøs og var tratst-, men jeg kik di Poptuslljngen fass-dik; for godt tre Maaneder Siden, og sendte den ind. Sea gil( jeg og ventede Svnt lnser Dag, men den ene Uge gil( ekter den Unden, og der- kom inter. Det var- en korfærdelig lang ven tetid, for jeg var saa bange for, at jeg Slet ikke kik noget, og san havde jeg jo ingen Gnve til Kik kekundet· Men tænk Dem, Er. Pastorl san Hlt Hex »i Porgaars det Brev. se, vil de jkke læse dess« » Med Straalende Ansigt tog Adelhejd Brevet nd Jak Omslaget og rakte det til Pastok Holmstkup, det lltavde lyttet opmærksomt efter. Da de dybe violet ite Øjne nu mødte hang, jdet han tog mod Brevetz stænkte lmn uvilk-aarlig pas sjn egen lille Pisis der slumrede deroppe pas Kirkegaarden Hnn vilds netop have vnsret paa Adelhejds Alder havde hu levet. Bt suk nndslap dam, men saa foldede lwn III-ever nd ogz let-Ste. Det var selvkølgelig Skrevev pas Engelsli, men lød over-out saaledes: ,,I(-t«ke Miss Dahl: — Vi bar hermed den Ghe (le at klcmme meddele Dem, at Komiteen, Som var nedsat til at luselpjmme de Fortsiellinger, der inclkom »ikølge vmst Avertjssement, lim- tilkemlt Deren Manu skript første Premie Incllagt vix-r saa gocl at finde len Anvisning pea Tusind Dullars, som vi has-bet Ivjl anspwe Dem til at kortssette Dei-es For-kauer Ivirlcsomhecl De mag vist viere et iisgte Natur-beim og rigtig leve i en jdylljsk sk-ere, for der ei· samt-lau noget korimtlerljgt livsfrislit over Der-es ltele Furtielling, at tla den blev opliestj Redakti(msv:s«1sels(st, var det som liele vor ttsiste dagligdags Omgivelse forsvendx Og vj bekandt us jlcke liIIngere i den lunneude By, men i den herlige Naturseene, De see mesterlis denkt-Wen äliv ved, som De bar l)egyndt, og cle vil have Lylike med Dem. l-ad det nu ikke veute k(n-l-is1ige, stillen vj igep liører km l)em. Dei-es hengivne, D.C·O.—Publishjng Co·, Cliieago, Ill." I ,,l)et er jo overordentljg opmuntrende, Sagde Pastor Holmstrup, idet lieu gav Adellieid Bkevet tilbage ,,2Ieg øvsker dig til Lyklke of Iljertens GrundI 08 ogsaa jeg header-, du vil kortsiette som du hu begyndt. Nu skal Studeringen vel rigtig ges kot sig, for nu her du jo Penge til at betule Underviss Dinge-up »Nej, det bliver der ikke noget at« endna, tot disse Penge ei- til Kirken." »Ja, ja; jeg husliek vol-, du telte om at give ti Dollmss ogi saa Feld vil jeg takke dig hjerteliss foisst kot- mig selv og Sen i Menighedens Nuvnzthi det ei- ingen ubetyclelig sum at give kor mdau ev Pige som dis. Men selv om du trælklkek de ti Dol lers kra, er der jo ulligevel rigelig til at betule Op sbold og et qu Aar-S skoleundervisvivg i ev Mm .By If »Nei, vej, Er. Fasten-, jeg ma- give alle Posse ins-« Præsteu soc bestyrtet pas heade. »Im Lok stccr dig ilcke Adams-ich « sagde lieu des-pes. »Ist Idet virkelig din Mening at give alle diese Pause hort, som du het- maattet III-beide, je lide m nieset for et ekhverve, og som du tkænger list-tät til kot «at komwtte aim- studiert (W) Z