Äclellieid og Buzakea i Beatrice-.
« Christi-me Peter-am :
(l(’0rtsat.) 1
Pautms llnlmstmp uuclnsclcs sig ofte over belud-,
paar homltsx Ujup has-steile sig sum ham med det.
un(1i-r1ike», spmsgpndp lkdtryk llnn kursiv-d sit
jkkei rigtig IIM dcsn Elle-. llun sncl nitid saa stillo,·
ozz mitie hun, mun- hun Mex- Hpurgh men at- snm ikke
als-»k- fnlgtss gmät most ug furstmL livad Iw- sggd9,.
men eudogsuu tust-Mis- beerc onst- (1(-t., end hanl
egoutlig wars-de of on san ung, det kunde hem!
must-Ins pag ist-tiefes fumtmsdige Svmn
Adcslhsskl lsuvde »ja nnk litsrt »li(1t Kristendom«,
som Hindert-« inltikatie sig, Mr Renfirnmtionstidom
thi Fru Dulil hin-de fut- Skik at- lnsse et Kapitel af,
Bihcsleen hwr lmg for sinke käm-n, og desudpn limstss
hun (1(-1n, mode-is de endnu var smaa, Biinnksr nd M
en stms gammtsldags Sohns-bog, hun havde anset
eftek sitt Puder-; og g«j»t«(l(! tsn us dem noget, der sk
lte behagt-de herab-, Sagde hun gerne:« Nu kan du
ellers tm, Vorher-se- u- vrisd paa djg", »du man jkke
gis-se- destte kot- saa kun Vorlterre ikke lide dig".
Det vms III-ach Munde at indprente dem llekrens
Pkygt »F Punnaning Ima. Bømene merkt-de dog
Anat-L at hun km- brugte disse og lignendo Ucftkyk
som Trudsler til at fromme sine Ogne Planet-, og de
tre nsldste Iod dem da gaa jnd ad dest ene Øre ogs
nd ad det ander; mpn bog Adelheid vakte die en
vbestemt Prygt km- Gn(1. Heu korekom hende som
en streng Horn-, og naar btm om Morgen-n eller
Akt-even fromsngde de lzmnnstx Moder-»so bin-de for-e
lusst heuch, var det i erkoligheden for om muligt
st for-sons- hk1.I-I, skønt hun vol jkke wu- sig dette
kuldt bat-sägt U
Neu san kom Koiikinnationstiden ug m(«(l den
den nndeklige clcsjligcs "l’i(l, da lnm umsitleis furstmL
it »in Oud uul liiulmle den minilstis HymL lmn (-l
skeslss sing den Stiirste Spuk-is sua nie-get at lmn for
It frelse lism lnmde oft-(- sin elakede Hist-, og ist
hsm vildCs Yes-re csii kiprlig Einlei- selv km- siikulan tsn
lille forladt Pigix sum lnm var. Da leis-sie lim- at
kamt-m at Jesus ved siius liitise Lidelser hin-de lie
Ult kot- euliver 0ve1struedelse, sue dei- mis ilclccs nn
det, lnm slmlde gøre end tage imod liam sum sin
Betre, Pkelser og kuldtm Ven. til lnsem lmn maxitte
betro Sig med eoliver sur-g km den mindste til den
Itdrste Og da lilev hemlcss lille Bryst sim fnldt.
It det- Slet iklke blev Plads til den unslssrlige ’l’mng,
den hisngseh liun has-de lmmset paa, sideti linn wu
ssnslke lille; og ds, med Undtngelge ak Puder-void
gilt alle de Bøimeiy Moder-en liewle lnsrt li(-nde, i
Glemmebogen, tlii da var der Sau nendcsligt soc-geh
hun slmlde have fort-alt til nin liimelske Ven. Dei
var san mange Smaasokger, der skulde klug-es, og
der var m mange Glieder-, dei- Slmlelss takkiss km-:
og nam- lsun havde gjort noget, lnm viclste lwlnp
vede hatt-, msatte hun have liam det fort-alt sij lis
de limw om bang Bist-ind, sag liim iltke skultle ims
te sig Hand-v ad igea, og lnm maatte wri- cis-f
alt-stimmen pa-- sin« egen bqkiilige Mantis-. lnin limi
de ilklce endet.
Der vat- snaledes koregaaet en Atm- Pummlising
i lieudes sjieleliv under og efter Konfirmationsti
den; men det niiisrlcesles iklm Sau megsst i (let
ydren llnn hin-de jo altid met-et stilfnsnlig »k- inde
Illlttet, men doq misd tst thult ng luisrlikxt Sind. l·Jn
slmkp lagttuger vilde alligevel have bekiniisrkcst, sit
lnm vat- meke ydmyjk end ringen sincle fest-. Hmi
kumle take san stille inml etbvert list-mit Onl. i
Reglen uden at svare igen.
Kort efter liemles Iconfiismntion flyttedts Moder
ev ind i det Uns, lnm nu l)elpoede, og hegymltes
ttkalcs Bevitsrtningen. Adellieicl, som ilche passe-Je
Ins gudt til at opvnrte visd Bordct lplev ndset til
Kdlklccsnsltkald »i- miucttts ndføre det Arbede som
ihlce liehnqede lieudes Systm skønt liuii net-steil
sltitl gjunle gis den ydekste l«’lid, kuncle lmn kom
ms- Lalt af steck og nam- saa Mode-sen eller Klein-»
re wusi dimkligt lliimøiy lmm lnm til at lmäle limmlt
for Sin Pejh men som sagt-, lnm tnjx i Region stil
le mod alt, lnm maiittis lmu okte gut-de Matilda
titsrilcte du wd sig seh-. at Adellieid mi- c-« rigtig
lille Dogmen lnm Slmlde link-e vassre i liendes Meil,
san Slmlslis Elemimse ellssm san en Owrlmlinkz. thi
emlskønt Adellieid var den mindste at sle fix-e Pi
seiz wit- lnm alligevel den sttisrlceste og kundcs list
hin-e nat livillasn Som helnt of dem stolen for Dzi
ken. l)(-.t Morde dug Matilda tmdt for den imge Sy
st(-r. sig lnm tog lieude gerne i Pol-Zwit- 0g mi· den
i Pamilieu, dei- vsr kmkligst mod heade.
Hex-. Jot- kunils- »Oui« til« Welt-r kummss lzit,tct-h(«(l
i Adelhisjdn Werts-. hist var for Ickstsmssisl ilcke di
blideatp Wild-oh tim- hnsediss i hemless Ist-»Vat. den
Bktermiddaq hnn løli bort km Kuffeselskabtst i
Hjemmcst. Ilnn vak- vkisd ng dot til Clavus —— føtsst
og kremmssst pas Iclecinnnk for beenden spot, Sag
pas Mode-sen, pas Motilda og do andre-, for-di do
Inwie- let nd bettelt-. Men det hin-de »He-n vstsnst
You streng Dag. sum tielligere kmstalt fortsmte hnn
Zweck Nordwinan Vssl vat- hun det meste ak nagt-n
vhollkusktisxest i Køkken og spisekammek, meu cis-r
jblev dog ou og da lidt Pritjd og tot- nt benyttis den
, hsvdo hun ea Del sk sink- kæroste Vovuer blandt
gerne Sonate i en Kkog bsg Melken-den i spieg
sanset kor at have dem nmk ved Munde-m nam
ot lodigo Øjeblik kom. Pan den Munde has-de
un Magnet sig jklko sma- faa nyttige Kund-kaher
II do tm Ast-, det- vats kokløben sidcsn I(011kirmati0
Don llun hin-de tigget Moder-ev san les-use for at
tu heodo til at lau-e sag tysk at deone evdelig
kjmls gis-et often-, og natu- nu Adelbeid skuldks slu
s ist-d op. has-Te bun get-ne en tyslc Grammatik so
It stated-, It Im- kanäo las-so i den under Ar—
· Mot. os umlen- lum bestbojdodo Dojgsty set-ju
s eilst ckoollvorsdo huu su- ivkist, zt ev plndi
selig jndtmsdende (t Ujelilik vilde have troet sig
hensat i et tzsk Gymnasium og ikke i Pku Dahls
klille opliedede Kkiklken
Denne Dag havde lIun imidlertid vazret Saa
Hilieldig at fordzlie sig saadan i ich bin gewesen,i
du bist gkwesen, cic» at lnm nmk ikke havde
faaet Bis-ident- kusrdige til rette Ti(l, og dette hade
indlpmgt liinde skiirpcs lrctetma ttelset kra Mo
(l(--,n1I, og Matilda, der i hag var i daatligt Lune,
liax de gjuit Nar ad lIende. saa var lnm kommen til
at iive it lille IIul pM lcl wuores Forlilwde og faaet
et Øiemlask for det og sst ditt0, da en Kop faldt
lkka hetide og gil( i styklccr Som Topmaalet paa
sal hendes Modgaug kom Saa, at huu var bleven nd
lsst af de unge Pigek for Sit ulieldige Porsøg med
llamidarliejdet Det syutes Nester-, som alle havde
vendt sig imod hende Kunde man Saa i Grunden
lot-andre sig onst-, at bun til Trods for dest rolige
sindelag var kommen i Opkøri
« llnn tot-lud snart den sti, lum var slaaet ind
lpaa, og gik destoktek um i skoven uden noget Maal
Feller Med og naaede nmsider op pas Bakkekaiumeu
tved den katolskc Kirke og satte sig saa paa ’l’rap
ipen til denn-I thi dette var et ak hendes Yndlings
steder, og hnii lmm ofte bei-up om sommerev, naar
lnm liavde et Pat· Timer fri. Som oftest havde hun
ida en Bug mssd sit-, men glomte i Reglen at lasse i
iden km at Ae nd over sten. Hun kkydede sig ved
idet sit-inne lkillede, der laa udbredt kot- heudes
)F’iidder og gliisilede sig ved de Smukke private
Parke, ligesaa meget og maagke met-e end Bjeren
seh-. Hun holdt af at betragte Menaeskene, der
kærdedes demede, og undrede sig over-, hvordan
Lde levede, og hvordan de havde det; 08 inden lnm
Liset vidste ak det, havde lnm lavet et helt Eventyr
Isammem lIvori en eller ander-, lnm kendte, var
Relt eller Ileltinde Men i pag gjorde lnm intet
sif cis-M Ilesndes sind kais altkms oprøkt og lieudes
lillss szttenamige lljerte iar fuld ak Harme.
»An, liavde jeg link-e san mange Pengc",
tsssiikte limi. »Ist jeg knnde rejse langt lsort til et
Universitet, san vildu »so-g Hrlsejde l)ag og Nat og
lasse san klittig, M san flittikz, og en Dag lilive kigtig
sturt og san hemmt, sit Eleonore og de andre skulde
here om det ng rigtig itsrgre sig."
Men sum linn End liensnnken i disse og lignen
de Tat-ker, følte lnm med et noget stryge sig kast
tegnende lien nd liendes slcnldre. Ilun for sam
men ug var lige pnn Nippet til at springe op, men
opdagede da, nt det var (’—nklo, Gaardliunden, sotn
hin-de viisret liendes enente l.egelcaknmernt, da lmn
»Wir Bat-n, og som tmligt linvde fnlgt med pnn al·
le liendeg Strejftng i skoven Nu var Unslo bleven
Kamme-L fed ng doven Den lioldt af at strtekke
Fig pnu Kekkentmppen deklijetnme og indsnøkte
den belmgelige stejxe- eller Bagelnkt, og det var
jlctsap nole, den vilde gnn ak Vejen, nam- der kom
thgem der slcnlde ind; men den var dog aldrig kot
jdoven til at eslmrtere Adellieid, nanr hnn gilt paa
set Aslkinde, om det san var nok san lungt bot-te i
Nishi-lagst Den hin-de set Adellieid Snige sig ud
ist link-set og var folgt bag ekter. Den san n0k, der
1wir- noeet i Vejen med lien(le, og søgte at trøste,
Jana kodt den form-wede. Den strøg sig op nd
»hende og Sen hende san medfølende ind i Ansigtet
Tnied Sine truknste briine Øjne, at Adellieid kom til
at denke pas-, at liendes fikføddede Ven viste lieu
de met-e Medkølelse end nogen nnden (lerl1jemme.
»Den var den keimte, det- i Dag vat- konnnen bende
Hi Mode med lidt Kaktsliglied. Hnn tog Hunden om
»Halt-ten, trylclcede den ind til sit Bryst, og kyssede
denn Pande og lange Ørenlnpper. Da begyndte de
»in-de Timrer at trille ned ad hendes Kinder, hun
)l)ø·jede llmse(let, trykkede Ansigtet inil i Ost-les
itykke kmllede Fels i-» gis-ed, gis-ed al Bitterlied
Jinml Kleider, szistre. »k- Veninder nd nk sit II·jerte,
leg sum var lmn igen den lille ydtnyge Adelheid
iOInsider tin-rede liun anene »k- snn sig mnkking;
der uns ingen i Nierlieden Sein rejste lnsn.8ig, gik
»hei- til um«-le Bitt-ke. der micsede i lmrt Afstand,
llcmh ind mellem disse, ok-» lmaislecle lIun havde ilkke en
junlisk Faden til livem lnin knnde lienvende sig
ng kluge sin Neid, Ssm trykkede lnin sie da desto
Ifastere ind i Hin himmelslce Federn Pan-. og un fes
stillt-e linn lmm Hin lsednsvelse over, sit linn attei
limsde lnclet sig nverile ug lind om Tilgivelse for
den los-re Prelsers RkylsL o- lmd nm Bis-stand til nt
viere rigtig lcseklisz Ins-d Mudeiy seist-se, og enlivek.
lnm kum i liereirink med· Hun fortalte Sin Sorg
over-, at lnm ilcke lmnde san en Gave i Stand til
Nazareth Ilnn vilde san indeklig gerne lijmlpe til
med at kuu en ny Kirke, men linn vidste ikke livor
Jeder ug Snn lind linn linm vise hende en Udve«j.
san rejste lmn sig liedre tilkreds, end liun endnu
liavde følt Sikk den Dase. ne begav sijz tilligemed
Carlo pas Vejen lijemad. Da linn nnnede Planet,
var det bleven merkt Ilnn tog sko at og listede
sig ind ad Forstuen Det var nassten roligt, thi de
kkemmede var nn horte. Deren til Dngligstuen stod
pnn Klem, san at en Lysstribe kaldt nd i Port-komi
set. llnn kunde here. at Moder-en og set-treue vsk
des-inde.
De hin-de like- biijynslt Aftenatulagten, og Mo
dssrcsn wu- vksd at lasse- i Bibel-du Pm Dnbl huldt
ist«-net paa, at Døtrene sknlde væke www-made
vers Amlajxtety og Adelheid Wüste-, at hun kundi
ventck sisk en betten-Reise den Umste- Dag, hvis bnn
wie-New men bun syntes Hätt-, hua lau-do vise sit
komm-du- Ansijkt einside kot- lmn vat- bange kms
Bleovotea spot. san Este-de lum sitz sag-te hen til
Dørssn og lajkde Øret up til Spkækken, san Runde
hun Mre alt, der blev læst der-inde.
Da Moder-en var fast-dsg, listede Ädelheid sig
op til sit lille Kammer-, satt-e sig ved Vioduot og;
hatt-Stadt- Mnanon og stjemome, det- imidlektidI
vat- bkndt from pas den klare Nun-himmel. Nosst
after bsd hu- tip Aktenij ok klk tu til sont-.
Hun t1·u(«il(-, at lmn ikke mi- lden-n deiner-WehF
lmen her-i tog hun fejl, thi kort fester-, liun havde
klagt Zig, kom Matilda, hvis daarlige lume nn Wir
igaaet over for den Gang, jnd til hende
»Hi- du her Adellieid?" liviskede lmn. Adel
heid satte sig over Ende.
. Jes; syntes noli, jeg hørte dig liste op nd
Trkippssn", wdlilev Matilda, ,,()g saa lmm jeg i Tan
ke »in. at du jo slcst ilclce havde faaet noget at spi
se licle l()t"te1-mid(lagen. Moder sagde, at dn ingen
After-stund Hilmlde have, for-di du gil( Inl, most
se, its-r link jcsxx lige godt faaet noget Ins-d »k) til
kdikx llssr er lmldt og Smørkehrød, en Kop med
Hsyltksdss Fenster-, est Stokt Stykke I(’riigxtlca-ge. nkx liek
jhar jcg et stort Glas kigtig ked Musik Spis nn.·
«
san skiil jeg imedpns liulde dig ved S(-lskal).« ?
MatildHitte ds- nievnte Madvarer pas en Stnl
ved Sich-n sit Risngzptk Da Maanen skinnmlss incl ad
det sitildiislilustlcs Vindue, var det lige lyst nok til.
at Adelliigid knndts se at spise, ozz linn gav sigx
Straks i Lag ilern1(-(l, for hun var tlygtig sulten i
Kistenin satte sig ved Podendm af seligen »k;
plndnscle i et Vis«k liaade Um lcsst ngz fast, men most
om list-»rein dssis »ju var det Thema-, der til enlIVCr
Tid sxsxisvmle do unge pan l«it-l)erne. Hun fortalte
at Kvindcssonstiingen ikke alone havde lovet at give
al den Mad. der beliøvedes til Festes-, men ogsaa
at lau- fmsslisslligc Ting til Bann-en
»Du skal faa at Se, at Bazaren bliver noget
sterdeltss storartet", sagde him, idet hun rejste eig.
»For- Rpstssn lim- vi kundet nd, at Icvindekorenjngen
vil law- nngsst. sum vi Pigek ikke man fau at vide
neiget om inden til Bazaren; det skal nok were en
0v(-rmskelse. l Bftermiddags kom der to store Pak
ker km Lindsssys til Moder. Hun imng det var til
Kvindekoreningen —- du ved deren nieste Milde bli
ver het- — og at vi ikke maatte Se, hvad der var
i Pnlckerne Men jeg rev Ilul paa Papiket, medens
Moder vendte Ryggen til, —- dek var rødt Tøj i
den ene og lividt i den anden Paklce. deg gad vide.
livad de vil med alt det Tyij, gør du ikkel Men livad
er der dog i Ve«jen, Adelheidl Du gut-der «j0. Tagn—
ker du (-ndnu pua Eleonores Dumhederl Ieg vilde
ikke link-de mig det allermindste om det. Du biet-er
dig ogsna altid ad som et sølle godt Paar Aver
fots svaker du ikke igen og giver lige kot- ligek Det
get- jeg, og lnm tdr ilcke hundse mig, saadan som
hun hundse die-. Por Renten skal du aldrig bryde dig
om den Naalepnde, lnm link sat dig til at sy. Jeg
skal nok gilt-e den fakrdig for dig, og det kommer
ikke liende ved, livem der bar Syet den. III-ir! ved
du livadl Jeg slml give Bleonore en ordentlig
0veklmling. Mi- vi kommer i Seng. Jeg er nmsten
lige san stsisrk som lum. se, saadan skal jeg bikre
mig ad." og Klatilda lod, som vilde hun bore Nik
verne ind i Adelheids side, san at denne leende
meatte mit-ge eig, medens Tanrekne dog vedblev at
trille hende ned ad Kinder-ne·
,,see, nn skal du gove, Iille søstety god Nat,«
og nun kyssede Adelheid pas Fanden, tog san Bak
kisn ug hoppede ud ak Vnsrelset.
Men Adellieid grnsd ikke, som Matilda troede,
over den Behandling, hun lau-de kaaet af Eleonore,
mcsn lmn gut-d over Sig selv. Hnn tusnlcte paa,
livor vked lnm den Bktermiililug havde vzisret paa
dem allesammen, og ssa mi· de endda gode mod
hende, isner Matilda. Det uns bat-e hende seh-, dei
lims sig galt kul. ug ltvonlmi Runde de san lade vix
r(- med nt skasnde pag li·-nde.
Ilun lnn lusnge wenigen og limb sua endelig
ud at· Sengen, kna«l·-il·« ned ag taklcede Gnd for
Moder-en, søstkenss ng Veninderne og bad ham
lijiislpe liendis til sit vix-re andreledes, san at alle
musitte fpn Glis-il-- ist« hen(le. Saa lagde liun sig igen
tskk sm« stinkt in«l.
Da Ad(-lli«-i«l den nieste Pormiddaxz var kam-disk
ins-d sit Mus·s,.-(snm-be«jde, satte bnn sig ned for at
las-se i et l«nxxd0msblad, udgivet ot« et start For
liigslms i ( liieagu llun gennembladede det hurtigt
for at si« lkillederne. men blev san onmasrksom pag
sit Ahn-f Avertissement Attek og attek langte hun
det. cixx omsicler syntes det, som linn lande taget
en lleslntning, ukz ist lykkeligt Smil gled lien over
l-·-«des Ansizxt llnn laxzde snart Bladet til Ritle
«i»- fortsntte sit Arbejdeq der den Dag var inere end
almindelig Strengt, inen alligevel var hun Saa lyk
lcelig liele Tiden. ug da lnin om Aftenen lmm on
nun Sit Vasrelse. knælede lmn ned og bad Gnd om
hnns Velsikrnelse til det, nun vilde paabegynde
san tasndte hun sin lille Lampe og gav Sig der-paid
ivrikxt til at arbejde Det blev ilcke den Akten alene,
men liver Akten i lange Tidetn Hele lsfteraaket og
Vinteren gilt Saaledes ben. Mangen Akten, naar hun
havde hakt en streng Dag. fjilte hun sig kristet til
at Las tiil Sengs straks, men hun tmndte alligevel
Lampen og arbejdede undertiden til langt nd paa
Netten
Da antemn kom. var dpt sua bidende koldt
d(-r»ppe pas hssndess lillo ’l’agkammek, at lnm fmä
has-do rød ojx blau; da kunde hun blive saa mod
l(-Hg. AI hendes Møje vat- maaske karg-wes, titsnkte
hun. Til andre Tidets kunde tnm igen køle sig san
Hibcsskkivelig lykkelig, sit-a begejstket Da kunde
Ihun Ist-ne sig tilbage i den gamle højryggede stol,
det- vsk sat herop kordi den, som Pku Dahl smng
vak- altkok gebrækkelig til at brugos andre steder.
Ave-m der du httde set hende saaledes med kloves
det lmilende med stolekyggen og Øjnene tivdken
de. som følte kmn hverkev Knlde aller Trmthed,
vjldo have undret sig over-, bvsd det- gik at Pisa
bs-met. Der var sandoljg ikke nogset at so i det lit
10 fattige Værolse. kun Spur-Samt oplyst ak den ostw
de Lampe-, dot- lmndo bringe heude i en saadan
Mist-Ia
Wortlautes-)
Bøger til Julen
IIVORPOK GBÆDBR BBDSTIMOBJ
—
Børnekortiplling ak Pkida von Kronokk. Uti
givet paa dansk ak Danish Luth. Publ. Housa
16 sjciexy Tekst paa svært og godt Papir,
l
smukt Kartoxmeret med Farvelitograkj pas
Porsiden (se omstaaende).
Bogen egner sig yppekligt som che i
Søndagsskolen.
M 15 Conn
10 Bks. for ......... sl.00 plus Pomndolse
25 Bks. kot- ......... 2.25 plus Poksendclso
100 Bks. kot- ........ 7.50 plus For-entleh
Pkøve tilgst-des saht-er søndcgsskolo pas4
Porlangende.
Giftka
s »
OEL
SEE·
wä.
ZE
THE-?
III-Es
Sw
s- Z»
»so-J
ITSI »
CEcI Jac.
»Po
FIMWHG . .
FFWTNQZ k«
« is
JULEKRYBBE
Tre storkelsen s, 10 og 20 cents
Paa Partier gives Rabat
kclkckks IE NR
- Ist-si- «
FI-( —
·-. ....s-..»---.
»die-d ongolsk Tod«-.
3 storrelsen 35 6009
Il.?5. Ltvdokbind .60
08 Il.00.
Mal üsnsk Tot-k
lmn ! stand-C
Plils 00 chTs
