Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920, November 22, 1912, Page 2, Image 2

Below is the OCR text representation for this newspapers page. It is also available as plain text as well as XML.

    Det, der vestaat.s
Vor Gut-s ch besinnt evindelig, "
(Ef. 40, si
En lang Sorg.
Jeg vix ikte, Bis-drei at J;
stulle være uvtdendc med Heu-.
syn til dein, sum sove ben, for-s
at J ikke skulle sorge som de
andre, der ikke have Hain-h -
1 Zeiss. 4, 13. »
Der er Forfkel paa Sorg —-·c
Fovfkel mellrm at sorge mcd Haabz
og at sørge uden Haab. I
Dis-me For7k01 fendte Pauluå, og·
han Mikede ikkc, at hans »Jenaer
stulIde sorge Tom »de andre, der iks
ke have Haa-b«.
Hvad er Livet dog uden Daub?
Jo, vi indrøinmer, at der endda
for mange kon være glimrende nok
— en Tib»
Den rige Mond, vi lceser csm i
Lukas’ Evangelium det 16. Kap»
,,llcedte sig i Purpur og Mtelsigt
Linned og levede hver Dag i Fryd
ig Herligshed.«
Hvor længe det varede, det ved
vi Effe, smaaike uafbrudt hele Ti
den til hans Did, men det fis en
Ende, og han shavde irrt-et Hand
nd over dette Liv: der-for Mdte
Herligsheden ved Dsden
Der er mange rige Masnd og
Minder ogsaa i vor Tid, mange
fand-anne, der klæder fig paa Moden
oa lever i Fryd og -T-erlighed: men
sdet var-er ikke
Det hat Ver-den jo nylig set et
ssrqeliat gribende Vevis ma.
Der var mange rige mesd det
flsom og rigt udsitykede Zckib Titanic,
men ils-or fattige blev sikke alle de
ais-dem, der ikke Liede Haab, i det
Mel-list du Slibet begyndte at inn
se.
Ill Irr-d og Essig-heb fik for
dem en bra: Ende, hvorimod for
dem —- dek var so not ogiaa san
ldmme om Bord ——— iom of Hier
iet bin-de itstemmez »Na-kniete Gusd
Eil dis«, for-di de ejede Hand —- —
sforestil dig blot i dette Lieblik hvils
sen Forstel mellem at være uden
M dg at eje M!
Men er det ivækt for dem, der
nydek Livet i Fryd og Herligshed
het, at dem usden Haut-, at gaa
Enden imjdse »den Saal-, iaa er det
vel ice bodre for dem, der ikke
Mder Livets Heiligthed her og shels
let M hat Haab om Herle shos
Endl
Men idet er fo egentlig over for
Sorgen ved Slægtmingek og Vennets
Vortqu, Paulus taler om Hasel-ex
Deteneernærbeilægtetmed det
endet: vi bebt-et Hand for selv
et Xnnne gqq SIWW Wo delDe
Ob i Nsde med Frimodighsd, og
Rossen schwer vi M for vet at
tmme bete Sorgen over Venners
M.
Dem, Oder ikke hat Haalx sigek
Pausus eqentliq intet am, uden nt
han Infkek Me, at hans Ven
ners Zorn fTal være ssom dere5.
Dei-web er san rigtiqnok ogsaa
Weh at den haabltke Sorg et
en Mlig tung Sorg.
Og km almindelsg Falk arfber
eftet M, det kan vi se af, saa
qlmüsdeliqt det er at tale om, nam
en er M, a-: han eller tyun er
»Im-et til et bedte Lan-d« eller no
get i den Retninkx -
Man de allerfleftse fasmler i Uni
detched eftek et M at llynge sig
til Paulus vil det andekledeg.
Heu skrivet tic sine Vennek i
Troen W Os M sis
Wlwdelle og hele Fressen i
W; mes- cknigeversigek Paulus
owns-sc- oi m W i Hos
u
Ja,Mi-ei.dmäet—detek»
ask-at W: wide-W km
ais-as,atvispkdtek komde
Men Ftelfens Maul er dog Fulds
fkmnmemhed fuldskommen Sand-heb
til baade Legem og SjaIL fuldkvms
Imen Lykke og Seling i Sein-fund«
mod Gud og det er det, vi ejer i«
Haabet .
»Es-ders- Lan er stjult med Kri-«
ftus i Gudz men naar Kristus, dort «
Liv. aabmbores, da stulle ogssaa J«
aabenbakes med ham i Hekligshed «
Zwist s, 3. 4.).
Kette er vi Kristnes Hauf-, at vi
skkke alene skal opstaa, men at vi«
»Was ovftaa til Hetlighed med Krisi
link-, og vi fkal genfe vore kære un
der langt bedke Kaak end de, under
iwilke vi var samtnen med dem her
maar v: nød Livet i rigeste Maul.
stur skønt, ja hvor saligt ati
kunne ncere Hawb om Hetlighed hos
Gud, nmr Hetligheden her jlippser
op, imod Tom at Fkulle førge uden
Hoch
Den stakkels Schar-us der laa ud-»
en for den rige Monds Dsr og njd«
Hunde-us Bakmäjektigshed — kkvoki
var han alligevel rig, fordi han ejes
de Hemde-L
i
Den ubkfmittedc s
I Undfangklfe.i
Af Past. N. RasmnsTem l
Versai11es, Jud. l
I J Aar-et 1865 udkom der i Ber
lin en interessant Bog, »Den ro
merske Leere mn den nbejnnttede
Undfangelse", Ef Dr. Edwardl
Preuss-. Poren i Rom havde nemi
lig nogle Jan Aar i Forvejen er
klæret, cn den Leere-, at Jomfru
Maria blev uwdfangen uden Sond,
er en TrosartikeL ilw.s Fortvrtel7e.
smedfsrer evig Fortabelse J 1"in
ovenncwnte Bog flynger Dr. Preuss
sjne bidende Vitrigheder mod Ro-!
merkst-sen og modbevsser dens fal
ske Leere osm den nbefmittede Und
fangeHe Bogen er Taa interessant,
nt feg bar Lnst tiI at meddele
..Danfkeren«s Læsere nogle as Ho
vedmnketnse i den.
Nmnerkirkens Vildfarelker mgek
Tom Negd der-es Begnndesie jGnds
tjeneften og den fkirkelige Praksisz
del-es Nod er en Elsas Frokrrhed,"
der Me ’1«-ger Ein Rettesnor i Gudsz
Ord. Sen lcknge de fix-»wer pao
Udkantekne qaar det lannfomt med
at finde Anrrkendelsa men fan snart
de fnar bemægtiget siq Midwnnks
tri, sdet vil sige Panz-stinken vinder
sde den ene Zeit efter den enden,
indtil de til Hidst Haar nnsderkueck
alle, der staka under Nomerkirkens
Slaveaag.
Der er nceove noget romerfk Ton
me, der paa en iasa slaaende Man-de
Mer des-e Tom Lasten om den ubes
««·mitte·»de Unsdfangelfe Lasd os da
befragte dets Historie
»Na berefter skulle alle Slægs
ter vrise mig TalsgC faqde Jomfru
Maria Ja, men det sont-me Gude
Ord, der fsocktynder derje, fætter
vix-Tau Grænserne der-soc .,Saligck
or det Liv, fom bar dig, og de Vrys
ster, Tom du diede«, sagde og Kvxni
de engang til Jesus, og han for-re
de: »Ja, salige ere de, Tom hsre
Guds Ovd og bware sdet«· Jam
fw Maria blev stelst fom enhver
anden Synder, ved Troen paa Je
,sus Mtus alt-ne
Men alle-rede i Kritendommens
forste Aarlyunsdkeder begyndte den
mcnnefkeljge Jndbildningsktaft at
løbe Most Syreren Ephmim prier
Maria Tom en For7soning for Syns
dete. Demed var saa Stufekne anb
nede, og Svækmeriets Vawde uds
gjd sig i Strom-me over Kirsett
M ligget sdoq Lysten til Afgus
deri dva i Mennefkets fordæwede
Natur Her er det Schiller og
M, man sorgt-den der, hvor
Synden klæder sig i Migt Strud
et Det M Maria. Omkring
Aaret 1100 havde Hirten fjernet
sig W fra W Ord. At man
soc- stred end-m vidm frem, Mder
oi msd Satori-, men iste med
Mit-m for W M MI
M stille pag »den Mo be
«Mte Ame
J det sydsmige Frankrig- hwt
den darf-e Same Wer sit
tmudsiggure M i den arme
busfensde M- ligger den stM
W Sym· J M 1139 var den
Aar tænsic Domkapitlct i Lyon
Paa at feine en ny Zeit Allede i
lang Tid havde man fejret Mag-das
Fødselsfcsh den 8· September Wor
for M ogfaa, sag-de Oe kloge Hode
det, feer hendes UnsdfanqelsfesfefR
Var hisndcss Undfangelse dog iske
den uomgasngelige Fsontsdsætning for
den-des FødseR Saa talte Diom
hkkrerne ni Maanedcr tjlbage og
fcjvede for førstk Gang den s. De
cemsbct 1139 Marias Undsangelsess
fest. Vildfarelsen bredte Irg, navnlig
i England; i Frankkig gik det lang
sonnncre. Den hellige Bernhard og
den kritiske Aand, der udgik fta
Parisferuniverfiteteh gjokde Mod
stand. Ligeledes Domin i kaue
ren Thomas Aquknaå Omkring
Aar 1300 blev Festen imbdlertid
fejret mange Stcdm og man havdc
alle-rede spekuleret paa, osm ikte vg
iaa llrkdsfangelsen var ubesmittet,
uden Synd. Nu manglede der kun
en Mond for rigtigt at give Bild
farelsen Bin-d i Zeilemt Monden
kom: der var zkanciftaneg
ten Duns Stroms-.
Tuns Seotus var en drlstigAand,
Ehengixsen M Spekulation Dom-for
se sig asngsteligt om efter Fcedrenes
Fodkpork Var hqn ikke selv Man-d
for at finde nye Befe? Hcm speku
lerede og kom til det Resultat, at
Maria var undfcmgen uden Sqnd.
Nu gfaldt det om at offe, at denne
Leere Me stked mod andre Lækdotns
me. Hmd var der i Vejen for at
antage, at den var kigtig2 Arbe
synsden. Vddnede ifke Guds Drd om,
ask hwd der er fde as st er Kod?
Ziffer-L men book-for hat-de Scotus
studeth D.alekt«rf, om ifle for at
kunne boktfvrklare saodanne Sktists
sieder. der ikke pasksde i hans Ler
relyftemis Adfkillige af hnns Læks
linge fulgte shatn paa band vilde
Befe, blandt andre den veltalewde
Prasdikant Pietre Orioi. Tenne gis
i Aaret 1314 en Jndbydelfe fra
Tsominikanerne i Toulosc El at prak
dike i deres Flirke ved Festen as 8.
December. Han modtog Jndbydelfen
og Umsdikede om ——— den ubesm i t
tede llndfangelie Dominikqnerne
shcwde not-r tabt bande Rasse og
Mund af Forfærdelse OvadP J
MoMrjd mød den hellige Romas
Laste! Hvilfen tkhsrt Frækhedl Dei
vor Vegmnidelen til den lange Ztrid
mellem MLniskanerne og Fran
ciszlnnerna der endelig endte med
Dominiionernes nilsdstændig Neider
lag. Franciskanerne beugte forw
rigt dette Argument ismsod Mini
kaneme, at de fo dog lame, at Ma
kie sblev spidt uden Snnd og liq
nensde Ting. Og med noget Ret;
del-Tom man trittst-it tror Fels
Lsgnnhkflovjey hvctd Grund im man
Hm egentlig tkl at jmnre fig, om
noaen spfer en fyvende til? — Vi
stril nu i det Filgende Te, ihvorledes
den falfke Leere vinsder Termin, ikle
’««·a..1 meaet Paa Grund as Zmneiss
fanernes Fiffiqlhed, Tom fovdi en
hver Vildfarelse. der »Wie oprigtigt
engres-, er en KapklaL der eftet
Nin Qndning voller med Reuter
og Rentes Renten indtil Lognens
Fylde foak Welt den fidste Rest as
Sau-Weh
Jnfstkl Plan-! 1LZR7 skrcsd Vikds
fort-Neu furholdsvis langsaan frem.
Tset var tranxw lässest-, mle Kri
,1ens:« Aar, futdc as Flod og Lauter-.
der hin daarliqt egnedc siq til Ka
tesderftrjd om ubefnnttcst Undfanqcsls
Eis. Men omkrjng 1887 satxe Vijds
sonser sig atter i wa017e, denne
Gang med mwgtig Kraft, under Vo
rifcrunjverfitetets Beflyttcslscs. Det
te Universitet betragtedc fig Telv
fom den tredie Mrkelige Zormagt,
ja Tom Sandhedens Moder og Midiy
som Kirkens Grundvold selv. Han
sde ikke Pcwe Mit siddet paa dets
Me, ja selv den tredie JunnccsnsP
Denne ftvlte og nierque Anstalt
greb nu den falsie defangelseslæs
re som et Agitationömiddel mod Do
minikanerne, i Fsrstningen uden
selv ast tw derma, af blast og bar
WI. Dei var Schiömaets
MxeenPaveiRomogenanden
i Apis-vom sder gensidig kakætrede
vg TM Gnansdm Hvem fkuli
sdenumnutrof JStedetsor at
vækse »den tredse Stormagt blev Uni
Wisarisligemamcsang
den M. Nu eller aldrig vor Ti
Mdektsathwnedegmnleskes
der-los wo W. J den
ne M Iom Waisen-e tu ai!
- W m es Intu
— W as M
netne betragtede sig selv fom For-P
kasmipere for Sandheden og den hel
lige Jamer Akte. Det er a"ltid
farbigj at lege mod Jld —- og med
Zynd Occidemens Lærerinde hav
de i Begyndelien grebet efter Prang
clæren som et Agitationsmiddel mod
Ide fovhadte Tiggermunke; nu gkeb
inanglcrren hensde og førte hende
med ubøwhørlig Fionfekvens fremad
»Na Vildfarelsens Vei.
Hvem der hat Paris, bar FraIIcs
rig: det gjaldt dengang som nu
anqlærcn havde erobket Paris og
demch FrankrigI nu vilde den get
ne ndbrcdc sig mod Ost, og ingen
"Tid kundc viere qunsdkgere for den
"cnd III-wo deune Reformkonsvitiemes
iTid Koncilieme vilde gerne stm
sovka PaveII, og hvorledcs kunde et
Koncil ma en Inere flamnde Maa
Idr- vsse at det ftod over Paven eIId
Tved at fasfsloa en ny Twsqktfkcsl2
stelckkoncilict rI I31«49) sauer-e
Ida fslgende Ittmkelige Beflutning
I
I
I
I
I
II: Lan-en om den nbesmittede Und
Isangelse er We nlene frem, men den
istonnner vgan med den kirkelige
.·(Kndstjencste, cned den katolifke Tro.
med den kunde Fiomnft og den hel
Iige Skran Mem det vor jo et
Ischismatsik Koncih mange reignede
Iikkc dets Vessntnisng for nagt-L
Man maatte have Bodens egne Ordl
ifor det. J Nat-et HTI ovcrmkte rn(
:Frnncis:skonek Paven en nn Lfturgi,
.fknn jnsdekwldt den falskc Oel-m og
bad Pape-n- Eirtus IV» om nt ein-l
zbefale den, hvilkcst han ogfaa Mut-(
l
(
ide. Den end Theoloq efter den an
»den byldede nn den nbibelkke Laste:
jk Aaret 1197 var det bheologikse Fo
«knlti-j i Paris kommt-: san vidt, at
Ort anfnn den for en TrosarttkcL
Zaa det ikke nd, sont om hole den
vestline Kirsc- vor moden til Dom
"n1en? Hund mn nu Herren i sin.
besllige Hat-nic- biwsdcs flnttet dens
Lyftsstakst Men hon csr naadiq og
;lmr111hjcrtig, langmodig og as swk
Missknndbed: endnu enaang lød shans
masmiqc Inld til Omvendech dgl
lovet være hans sbelkxge Navn! Kir
Icn i Tnslland, Tunmark, Norm-,
Zwriqty Holland, England og Skol
land omvendtk fig fta fin chs Bild
farelse og twedet Reformationens
Visdnesbyrd
Men i Sydenwpns Miste den
frasfalsdne Wirke, kmnpedes der sta
digt. Pius 1V. grob fat i Bild-fa
relsens Svinghjul og for-sagte at
ftnndTe det, idet han assfaffede den
nye Linn-M qf 1475 og genuemsprs
te den garnle. Han trosde, han kun
de bvnge en Zlags Ligwægt til
Visfe mellom de to Ttridende Mun
keordenec Men Guds Tankek et
ikke et Mennestes Denker-. allekmindst
Pavens. Vil en Kirke ikfe optis
tigt angre fin Sond, san fkal den
hvllet M: vil den knnde, ftm givet
Gnd den shen tfl et Sind, Tom intet
-duer. Bildnis-elfen vilde frem M
Encherredømme. For at noa derie
Maul maaäe den endnu kmnpe tre
Mindre-de Aar, Am- fulde of Løqn
og List, Bedkageri og Jntriger. Vas
deogHad-—men nnbovde den
sooft en nv on mergtig For-handg
fælle, den kunnte Jesuitewrdem on
idenne Orden spritod at udvaslae det
aunstigste Land Tor fine Kamper
l
« Ved Eierm Nevada-k- Fod, under
Andalusiens Inst-blau Himmel, lia«
ger Granada med sine kwidcs Hase
Jkke lang! drrfm fandt noglc Ar
bkjdch · Markt XIV-« m lillo Mik
daase. Tom indishzsiw ex Art Per
gament, Mike-yet pao beage Zidcr,
ist Smfkis Lsinklclsde og en lille Knos
ftsL Pergamentm Hemde at Knot
kelen bavde tilhørj den belliqcs Ett
rchanus, og Lin-klade var det balde
as det Lmnmetørklasde, nnsd kwilM
Jomfru Maria havde oft-tret sier
Taarcm da hun ktod under Kot-set
Ved at gnide sham med del-te Lotmnes
tsrklæde havde den hellige Dionysius
helwa den hellige Gowilius for
bang Blindhed og havde da gsivetl
ham det hqlve derwf til en Erin
dring
Ms Opdagelse blev Mk hilft
med stste Jubel end dette MMige
Fund. Mlige Gram-du« der
M smdanne Herliqhedetk Og tkl
Spaniemes store Fwd fandt de M
TO efiek to Mpr med qmnTe
W paa. Man gravede vi
dereoqfvndtiAowthZenmvdeu
W msd HmWstet i: et of
Ase MW Wild-sede, at
M M W wf AM.
Du M en WILL-II CI
IM m M- ssssc m ski- M
JVLKSTJZMN 1912.
sinnt-Rote og rigeke end nagen sinds tit
1 N V E 0 I- D:
Lyt! Un fingst Klokksrne lløjtid jud. M Prisvsit Ilisnry Las-—
s(-n. Illustration « S. 01rik. Mcslmlj as Organist Gunnar
Bot-sen
De kam til Vethlohem lllnstmtiunssr at« l«uplmt-«lansen.
Bventyret om spillomanden Af anguuknikkhpclspmsst Carl
Kneh. lllustnitinnxsr ak ImplmpJnnsetL
It Inhaltes-. As Prn Elle-n Rotz-Hohe lllustmtioner ak Fr.
Kraut
Zt Dagbogsblnd In sandwichjokna Ak Postur (’. skovgaakd—
Peter-sen lllustmtjunksr ak s. (’l(«l-Snsnsg»u.
In Zierde-Dir Af Zaknrins Nielmsu lllnstmtjomsr nf Uhr-.
Rang-. ·
Ved Orden-eh M Professor L. P. Lamen. lllustrixtiomsr zf s.
01rik.
« mjn Äutogkssmspps« Ak Positur A. Hing-He lllngtmtjonpr
nf Hu-. Rang
Ord, sollt M stehs. As Pnstor Olferf Ricsiml lllustmtsmnpr
as S. (.710(1-sv·«nssun.
Um hole Naturen hvileIU Af B. K. lllustmtjiscs us s. Umi
syst-usw«
Umslsgstsgvjng af Carl «l"li·itcm-1I. Titelblsd its Ohr. Bang
Folgt-html: KRISTUS OC DER ZAMÄKITÄNSKZ IVINDI
sit-er Malen« at Pr. schwand
Pris 50(:· notw, syst-oker Leveriug i god Tjd Mandat-es
Hisstil llissfttst link-I Dort-s- l’m-At. Ilnsists nnsnmsstis Akte-txt
solle-r dirs-Iris- has
DÄNISII LUTIIKZÄN PUBLISHINS UOVSL
Zum-, Nebr.
Eovotikommjssionæk for Amerika
ej: men inden dette kunde Efe, gier
de Dominikanenw san mange Ind
vendinqet jun-ad sderes AGRle m
sdet maatte være not til at overbsze
entwer, der endnu ejede en Mnift
of Mennekseforstand. des alle
disse Jndvcndinger erklærede Kon
ciket, at idnokkelcsn vfkkeligt havde
tilhørt Sckophanus og Lommetørs
klasdet Maria. Uagtet Koneiliet in
gcsn udmykkelig Ertlckring akgcw
.1:maaendk de andre Fund, sag stut
tede man bog, at dersom de to mwns
te vor kratz-, mantte de andre ogsaa
dem- dist En Jessufet fra Tote-XIV
udgnv i Aaret 1594 en ældgammel
Krsnike fom cstek sbans Paastand
fromme-de fra Aaret 308, og des-ne
ckrønike bcvddnede, at Festen .-.f 8.
December var blwcsn fefret i Spa
nien, liqe siden Jakob pmsdkkede der.
Den aode M«odtagelfe, Tom denne
Publikation fik, gkw hqm Mod til
at udgive so Ordn- gamle Bäumen
ter. som hcm havde »fundet«. JH
Lviet af san mange Anton-items
moattk dog vel al Tbivl og Modsis
Hat-Ue for-stumme MWM Blys
tnvler. WMeL Lommetscklwde«
Manuskrwter. Jnimwitlisterne gier
»de store Fremskridst -i Spanien:
Strstmnen gis i Reminq of Oder
tka Wer-ne W Kongem
Kotigen bmrbejkkde Paven En
Franciskanec Antonius as Troja
blev fendt M M, hvor han dom
darben-de Paven med Atgnmenter
for den ubesmittede Undfangelfe
Den arme Pape fad og btkte der
paa med en Engels Taalmodiqhed
IHosn var i en siem Knibe Sau
vifde nsdigst Itsde det Waffe Sw
nien for Wet, da M den anden
Skde var han bange for at komm
me den mægtige Musktmewvden
1621 W M V.: en ny Bat-,
Gregor XV-- Weg den Mig
Twne Nu Watte-de Mi
swstsættecltwaeetsdottog
-wve et Mel-. W eflet
WWMdehmndu
ogfaa til at afgive en Erklasring. at
ingen maatte ossemligt cller privat
sigc et Ord tmod den ubefmitwde
Undfongcslfe Trrefter befwrmede
Dmninfkanekms ham med Klagek med
det Resultat, at lmn gav dem Lov
til at talc bekom, naar ingen frem
mcde var til Stehe, ellerö ier
Dominikoncme visdste ismksdlertid
5njmt at omgaa Papens Forbusdz i
Ztodcst for at fejre Jomfrmsng »be
smjttcde Undfnngclfe fein-de de den
nbsestnittede Josmfrus Undsanqclse —
en Fauste almindclig Moriasest
En ny Pape, Alexander Vll., en
Von af V:ldfarelfen, havde imidlers
tkd besteget Pavestoleu Amst- be
stormrde Jefititcrne Pavm san
maatte dog forbakme sig over Kir
ken i Speien, ellers var det usde med
den. Oq Pape-n fokbormrde sm.
Ton 8« December 1661 udgav han
en Balle-, hvori han ecklasrede, at
Maria var Ichefmittet i fin Und
fa«nge1s«e. Saadan og fkte ander-le
des Wut-de tidligere Eckcasringek
s-oxftaas, haledes skutde Festen af
8. December seit-es. Demted var
i Virteliqbdizen Dmnönkkanemes
Modstmkd brudt. Dei-es sidshe af
gckmse Stqq urstmpede sde i Spu
nien, i W Aquinas’ Land, og
der M sde We under. Neu
Iaddetmkaqtttlderesisrhat
de kænwede imod Ljsneu og Bild
farelckem Im W TM de Mit-d det.
(SIW).
can as Imqluk vom Frist-r
paa Der-«- Zimmer
De kan spare 25 p(5-t. derved
og euddq san bedke Vater
end De plejet at fas.
De beratet Ute- Isr par-ru
er steht-met ca besinnt-et at
one Inn imqimt
H. P. cADV LUMBEK co.
muss-« »Es-.