Den lillc spstek amä tle blaa Mut-,
OC PICZIN sodj HAVDE til-BUT AT CKÆDE
Ak Rot-ge Bart-ou i »Ungdommens Ven«.
(le1t.tet.)
l«’(-tsbauselsosn i Hgtsns Ansigt lpmgtss Hostnnsn
til at Miste i Lauer, cu glatt, Hprndloknde hatt-st-:
»Dei, kam-hohler sig allg: Da jxsg hmstu Ambulmk
sen tut-rnit- si·«.,-, luul jeg til Und sur l'isti(-nl(«n, og
det traf sig at vix-re tlig. Jstg sum-r uliltsjg (l(-u mus
me Sjg udtsn at jeg upmsudtsr csu limi. Hofm- s-n Va
se som min Muts last-tu trüg-«
Pilzen rw situ- Ilsptnltsr km Hostcsnsns Umfas
Ielsu og mal-to UND »U, at jeg kund-« tatst-ki- sum
su, men det or Innuligt!"
»Ja, pna en Betingelse. Det et- ikke det første
Tislfielde jeg hat- lcgt Mærke til de kyretyve Aar
jeg bar været ved Hospitalet. Ihm er en Erben-disk
skorbitket og ubodkasrdjg Pisa Hvis hun kortsætter
"i den lestand, vjl hun prøve at glemme sig selv
vod at kaste sig iud i den ene Udsvnvclse efter
slm andeu, og den tut-ste- Dosis as Gift xil gøre
Ende paa det bele. «
L »Aa, k« re dis, du man ikke tale sligt.«
I »He-i clersom hun kan Nimmst-es kan hun red
»des. Pjgeu er ikke ak Naturen lasteknkl Min Br
kmsing 0verbeviser mig om d(-t. 0m hnn fik grasde
nd, vjlde dpt blive hssndes Kodas-»O Dkst vilde være
som den milde Regt-, det- falder pmi den f()ktjxirrede
Mark»
-..
I’igen, som havde glemt at grade-. strakte ud
sju llaxmd til den rørte ved den døde systetss Hien
der. Ilendes Bryst og Skuldre bit-wide Zig, og pt
sxnerteligt Udtryk km- pludselig over heudes km
saa heim-de Ansigt, og after at have kastet et Hid
ste gennemtrnsngpnde Blik paa den lilles Søster med
de mørske blas- ;),jne, sank hun pag Knns ved Kisten,
begmv Ansigtrst j since Hnsndpr og gav on Plod M«
Taster frit Lob.
«ke snms gig grusbelagde Gange. De met-e højstams
mede Kosenbuske bkeder sig i store aklange Bedo.
Jo, Pastms Holmstrups Ilave er et rigtjgt Ro
setiplantage, ug dog er Ruserne et ak de Punkte-«
hvorpaa Pastoren ug Fkuen ikke er ganske ewige-·
Dct gamle Par, der bar delt sorg og Gliede med
hinzu-den i saa mange Ast-, har- meget til Fælles
i Tankegsing og Sa-dvane. men i to Henseende hat
de vidt forskellige Anskuelsen Det ene er sont
sagt R()serne, det endet er ’1’»I)nl(srygnjng.
Pastur Holmstrup er en findannet Mand, der
hat- taget sin Embedscslcsamen med Glans km Ky
benhavns Universitet, og ulljgeveL hvor nut«1-l(eligt
det end kan synes, bar lum saa meget til Helle
tned den ueivjljserede rede Mand, at han ligesom
han lmn sinde Bebag i at ryge en Pibe Tobak
Pastoren og Prnen nydssr i liegelen blos-gen
kat«i«(-n i den ljlle hyggeljge Dagligstue, der set
helt dansk nd med sine rede ’l’apetek, de hvidma«le—
de Den-, af det store gamle Oliemaleri as Frederjlt
den syvende, der indtager omtrent en hel Var-z
Uvenover det er anbragt et Par Dannel)1·()gsklas.
Paa de andre Vilsgge hiengek Pamilieportrietter sk
begge Linien Et start gammeldags skatol krs
Damm-Hi indtager den ene Ende, og Pruens Klu
ver den enden Ende ak Vier-eher Hendes Sybotd
staats mellem de to store Vinduer, der hele Ast-et
rundt er fyldt med smukk(« Potteplcntek, og kot
hvilke hasnger five hvide Gardiner med brede hæks
lede Blenden «
)
Mellseicl og Dazu-sen i Beatrice-.
Ai Christi-me Peter-sen
l ·«n us Nurdamerilcas Centralstater ligger en
lkke nlksstydelig dansk N)’l)·yg(l, hvls Nenn-um Ege
som tlsnmes ai« den lille Købstach Beatrice, der hat
en 0v(«-·01·(lentllg smuk Beljggenlmd pas- sydsiden
af et liakkecltsag, der gnulvis sktsaaner ned mod en
lille l«ll(.)(l, der vel, hvad almjntleligvis er lekælde
her i Amorij hat« tykt gult Van(l, men yom dog
med sinsskrittlukvulimm lzI·(k(l(l(.-r, tage sig gotlt u(l
pag Msmuc Ved dens lljnslp dtslves sst l'ai- Fabrik
ker »L- cn stur Melmølle, der alle ejes at« en Dan
sker.
Omlcring l«’al«-iklceme Sols man tarveligs-, men
nette StcwtlIItse, der heboes ai« Arbejderno og de
res Familie Den fornemste, ng om man vis. mer-,
arlstnkmtiske l-)(-l al« Bypn liggek slug Nord for
Flodpn op ad Bakkeslcraaningen og encler y(leI-st
oppe wil den store katulske Kjkke, Jet- ikke alene
et- Byens Toppunkt men ogsaa dens Glanspunkt,
jkke Sag meget pas Grund ak de svære Muke og de
mussive Taarncy der skues langt ucl »ver- Egtwn ug
for Rostm tage Sig ganslce imponerende u(l, sum
pag Grund af nt Kirlcen ved sit høje Beliggemlrs
altisl i de lange Solrige sommpnlage er omgivet af
et llav xif glittremle Sollys, der brydes l de mang(
forgylclte Kors pas Taarntinderne og de mange
mesd llelgonseener prydede Bttevinduer, og dekfka
kastes tilhage ucl over Byen, san at Kirken bog
stawliszt talt laaner Glans til al sin 0mgivelse·
Iler ve(l Ploden ak denne Kirlce bar man den
bedstss l!(lsigt over lly(-n, der paa enljvpr ’l’j(l ak
Aaret fromlxyder nt overmaadn smulct Sl(11e. Tag
og omkrjng sie, til lusij og Tit venstre, skovenz
lasngst ne(le, Moden nie-d Mcillem hvis musgtige
lljul kastssr skummet th i Vejret; lidt km den
er Pul)1·il(l(eme, kka hvilke en snurret1de, Urkunde
Ebyd km det akbejdende Maskineri tnnnge sig op
ltil Ralclketoppen og ligesotn virke skivnclysscnde
pag en, ug »- tlet en var-m sommerclag bliver man
Imed et helt doven og ønsker at stritskke sjg i det
jfløjelsbløde Grønsvmr i skyggen ak Kirlcen
»()s.- jisg emn lud hende gaa km mig med et
Anslgt snn heardt sum sten,« mal-te søsteren j
bitter selvbebrejdelse »Ae, hvor dnm og ndygtig
jeg ein«
»Man min kein-e Ven,« Sag-de Bestyrerinden og
Sen smiltsnde Ima den lille syst-W som lnm elfglie
de mere end nogen enden, »du reddede jo hendes..
hilf-«
»Ja, til slor Nytte vil det vix-re hende," ever-e
de den enden, »Mot- hun Inister sin S«jie1.«
»Mein dn gav Mode endnn en Anledning,«
paastod den sinds-n. »Du gav lmndn Liv, og Sau
liknge der et- l-iv, er der llaab."
,.l")et er Anndt,« svakede Søsteren, ug hendes
Øjne lyste, »o-; hvis jeg nogen sinde kam- en enden
Anledninsz, skel jeg fee liende til et grusde, om jeg
san Slsml slaa Mode-«
»P0ksdgte du jkke, da dn hade hende has
digl" spnrgte den usldre Kvinde mildt.
»Jo, men jeg fkygter lot-, et jeg jklce gjnrde
det paa den rette Maade.« nn- den angekkulde
svtm »Im krygter for-, at jeg bat-e prxedikede for
Lende-, ojx du ved hvor fokfitkrdeligt det er at have
nogen til nt pmsdilce km- dig."
»Ju. det man det vnsre,« lo den enden, ,,is-1-k
livis dn er I’msdilmnten.«
»Um! lovede at komme og hesøge mig pna min
Pødselsclag. Trors dn hun vil komme-T«
»Im Maer det.«
.,0;.- dersmn lusn ki)tnmet·,« Sagde den lille se
gtek og knyttede sine Nukver, »So-i sknl jeg nok fee
llende til at gra«de, fzits nun gaar km mig.«
Rigtijx nok, pae den aftnlte Den kom Plgen,
Som ilclce knnde get-Ede, ind gennem lIovedgangen
paa l—lospitelet. llnn bavde en ek de meet modekne
Hatte-, med to lange Pjek Stnlkket i den. Hendes
Klapder vms elter sidste Mode, Øjenhryne var ma
let og Kinder-ne iner Hun lmm jnd i den store
midtre Gang-, bvor nun en Tid siden vat- blevet
truldcet nd ek Dfidene Gab· Pludselisk mødte lnm
en Kvincle.
Noget der lignede et suk stieg km søstetsens
VII-Oh men ltnn talte jlclco et bebwjdmmäce Onl.
Klokkon var nn fem, og denne upndelige spads
Deren fretn og tilbago begyntlte at øve sin Virk
sing pas den lille Silstetc llcsncles Paticnt var san
optugot mocl sine egne Sorg-»F at hun iklæ taenlcte
Ivjlken stor Opofkelso tlon anilon gjortlek Miste
kens llovecl liegyndte at vicrke korskrmkkeligt, ben
des Widder var ømme og lusgyndte at hovne. IIun
blos svimmel og holdt puu at snuble. llun føltez
It inden Tiden var umme, kom hun til at falde
sammeln Just i detto Øjeblik kom nun lien til det
sted, hvok nun ved at tryklce en Knap Runde rin
so pas liestyrekinden, og inden nogle Øjehlilkke
vilcle denne viere- vecl liendos Ziele-. IIendes llaand
Itralcte sig lien mod Knappen, men san syntes lmn
stter at komme i Residdislse af en oi«er111(sntloskc
lig styrlte og skml Tanken fra Sig som var det en
Fristen-a llun stkamtnecle sig op og kortsatte sin
Gang. I
Om en stund var det en Linden Tanlice sum an
ksldt lusnda llvotskms ilike sidde ncd »F lnsilel Pa—
tienttsn var nu raslc igen. Der wu- kun igssn len
og tyvo Minutten Ilviul Forskcsl vildo vol disse
kas Minnttok HAer Ilnn blesv endnu mors- lusstyrlcet
i denne Punkt-, cla Pigesn ve(l liendiss Side hemmt-lie
de: »Du er sys; lnsorlor ikko Sidde nod et We
blikl«
llun Smilte tuknommeligt mm rystedo pua Ho
sedet Den indke Smme dot- nlticl bin-de vusket
Lende-s Vojviser, talte nttmn Den sag(le: »l)okto
ten pas-stud, at Fig-In ikke mattc sen-. i selig Time-in
Du tilliflcl Jig krivilligt nt tnge von-. puu lssktt(l(s..
At slutte nn, sclv om det er bin-e noglc fu« Minut
tek isten, vilslo vix-re Utkoskuls mo(l Jin l’ligt.« l)(tt
« var nok for cis-n lille Søstetc llnn lcuncle dis, men
Inn kundc ilclas vusrc utr().
Den lnsngste Nat link sin Morgen. Kloklcen i
Tuns-nett slog s(:ks. Ulpnlok høtstes llamlen af
Inklkevogne og nnclre Tegn pas at Uns-gen var mag
Iet. Doktoren og Bestyrekinden kom gnucensle sum
men ned kennt-m Gange-n. Doktoren sa- pu den
lillo Systek os talto pas sin kons, slcutspe Mantis-:
»Als-flie- Ringe under Øjneneu Pnsrdig til at synke
Immer-. Deksotn dn ilcke gam- til sengs mecl det
san-mi- og blivets liggende det- til jeg givcr dig
Jsov til at stan op, vil jeg iklce ver-re nnsvsrlig for
Folgerne."
Han vendte sig mmi den Enden Hm-, skarpt.
hitedc sind Øjksnlaagesmk og kalte husde pas Pul
Ien som om hatt eksaminerede et Dyr. llan Akt-ev
i Hut en Kecept og gav Bestyreriuden. ,,Giv heude
satte-. lltm er rssk igen. Lad hende san gaa Sin
fej.«
Pigens Ansjgt var forvrmngt as liascsri. Ilun
fault-e sig mod hum vjldt, men sag føltik hun den
lillcs scisters blmlo lluami pas Hin Ärm.
Bryd disk ikke um ham,« hviskede hun. »l)(«,t
it- lnms Munde at vusnk pun- l)u kun mit-e bek- Sag
Ist-ge du vil."
»-leg vjl gq51,« Svarede sie-n undon vtmsgt.
»Ja-; kom tkkn her for-di jkg wilde-U Ilun blev var
set sprmumjikis lklik i syst-Frem- Øjnc og blov ljdt
blødeke i Frommen »se- ikko ssa sørgmodjg ad.
Jeg m- ikke vred pag disc. ins-n jeg badet- anturcstk
Jeg huder alle —- undtages dis."
»Da vil du komm-« og bog-ge miss«
».Ia,« wars-do hnn tvivlraadigt, »jeg skul kom
me og besøge (11«g.«
..K0m i Mensqu
Du gik det pludselisz op for benko at hun
hayde lovot Itbssaindigt. »An tukj da. ikke i Mor
sen.
»Na-»ste- sømlsg du's«
»Ne«j," bestem, »sich- tmsste Søn(lng."
»l«0v mig da at komme pa- min l·’ø(laelsdag,
Ists 15. lagen nusgter mig nogpt til den 1)ag."
»Ja-: Skal lmmnns," vat- det korto svmy og
Pigety som hin-de- glpmt at knde var nede i Trup—
pen og ude It Bygvjnksn.
Myrekivden slyagede sin Arm kaudt den lille
syst-ers Skuldre og trak bendo med sjg til heade
Vsskelsm ,,llvot·ledes stam- det til med dig aus«
Spaten-en smilto wagt.
»Vc«nt et Øjei)lik, akal jejz Skaka dig ca Kop
styrkmniss l)t«ik1((s. Hm- kau du Hm til Ssstigs.«
Ist-At»vn-rin(1tsn imnics tut-Hm mutet mi, køk dist
over911ntrskmxto Lege-m- iklce lustiger kuncie udimicch
dot »F ist-steten suldt bevidutliss pas Guts-et Da
den asiciro Icvinde kam tillpaga oc fik se herab-, til—
ltsldtes hurtig andre søstke..0m isn stund tun-de
da fasset bende tisl Zeugs og hun kom nttor til Be
Vidstbed. san fiiidt han i en dyb sma.
Klokken kire tut-sti- Murgen imqyndte den ai
mindolige Rutino i Hospitsiet, ins-n des-n lille sønter
hat-de ikke undslippe Wanken pas den ulykkelige
Patient. som tmu hin-de triikket nd nk selve DE
dem Gab. Nun taitg ota htmdo til Bestyrerinciesns
»Da-gä- da Man-to til Pisa-W
»J-, zog sie-do äst."
»Prot- än der a- vokit Kuh tot beschi«
)
l
j
»Im vil tret-He søsteren.«
»Ilvilk(-n sei-stets Det- (-1- flmscs nf dem den«
»Don lilln sjister med de møkkeblas Øjne·"
Kviuden gas- paa hende tvivlnuidigt. Smilet
vusiz km litsndrss las-her Hnn pas-te pag de stuke
Ihm-, midt pag Gang-en. »Nun » derinde.«
Pigcsn skyndte sig derbe-n. Ell alvoklig ndseens
de Scisttsr stnd der pxm Vayt »l«8d mig slippe ind·
den« l
,,Ilvem er Def«
Mit-L ists isn Veninde af den lille søster.« ·
»Je» ved ikke om jeg kan alippe Dem ind."
»He-n jssg maa so heade. Je» lovede at kommt-i
l
og hegt-ge lumde j Dag.«
Rostsren sna paa heudcs spszrgende Elendes Lus
ber Imgyndtc sit buwre ,,V ed De ikk(« um drets
npurqte hnn sagte
Pigen lagdo ikke Mem-Im til spørgsmaalet
llun vesndt.(-,sin 1nndscist(er(-11, want-In »g- Maas
moditzt »llwid kommer dette Dem vedf Jeg kom
kot- at besøjxe heade. Jesg bade-t- xtllo andre."
Den unden bøjede Hovedpt og nalinmlo Das-en
nden vidtsrss Mndsigelne. Pfg-en yik ind.
Ism- et Ojeblik stod bnn ()v»v;ssl(lfst. sag Eil-c
d»t up sur heade, at hun var kommet ind i Anspi
talssts Kam-L Et tin-sagt Lys kom km nogle kaa Voks.
lys oppc vml Alten-t. Pka Orgelot lød en Sagte
blød l’r:s-ludinm. Pikisn Hm- pludiuklig Inn-m. Man
hin-ds- spilltst Mindes- tst Psalm Al banden korrigi
Modstandnlyst gjordcs Sig gusldenda
Sau mod et kik hun Øje pas en sotst Kiste
for-m Alten-L Hendps første lmpnls var at gua
ud of Kapelle-c med ongang, meu en usyulig Mast
syntes ut truskke her-de bon mod Kisten. PM- hmt
vjdste Order us, stirrisde lnm pap- den lille søsteks
Ansigt, den lille søstor med de mørkeblas Øjne.
l’igen, sum bsvde glemt at gracdiz stinsede
lusuge og alvokligt pas den dødo Winter-, Stirn-de
med tøkro Øjve og haardt Ansigt Men dot- var ikko
ot Tkukk ved den ditde Søster som nndslap bendes
Opmærksomheck
Dinge Hin-oder Saa bvide og rette sum suec-n
dest- fuldor km Ilimlen oiz san grasiøse sum Unions
l«il«jcsr, disku- Ilitsndssk Sonn hin-da stritskket nud for
at løfte up san mangm gtakkels »An-der km Søletk
dir-me Ilusndcr det- lmvde strøget san svalelule den
bade Puncle ug givet Insdskendc Drik til bis-pudeln
de bit-ber, disso Haade has-de endelig kaudet
llvile, evig Ilvi10.
OF dissåe bit-ber, hvis køde Pan-e endog ikke
Dødeu Inn-de vix-text i Stand til at bei-wie, disse
Øjne, hvis Dybdo intet verdsligt Blik kunde nat-,
cis-»gut«- Øjne der hin-do Stkqalet If Kærligbed og
Medlidevhed mud den ulykkelige, de var lukket i
den søde schm, som de retknekdige Skal III-da
08 som Pigån· stod der-» glemte hun aldeles
Sitte Ging-Neben To Kvinder oppe ved Dis-ten bri
slkedo sammt-n. Plan hørto enkolte af den«-s Ord.
»Da kik sås hurtig-N — »Ja, bua blov aus-roth
ak den smitsomwo sygdow after hun hsvdo warst
and Ia Oper-rieth ok law chiåo inäs to Post-N
Beatrice lim- fok Hin Størrtklse mange Kirkmn
Pm Bakkpkakmmpn txt-Her man ikke mindre end
ellpvss slmtke Rpitn DE- fleste ligger i on Klyngo
midt i Byew Men lstsngst nde til højre ved Plodpn
i Nsssrhpden af Padrijrbejdomes Noli-kast- 8i«r man
jssn Kitslcp ligge Simle for sig seh-. l)tkt m- den
ldank-ske. Pot- ovek ewsnes Aar Siden ble hisr
stiftnt esn danslc lutliersk lilssniglnnh men dot ei- dog
ikørst for fsia Aar siden den fil( sin csgon l(irl((-. l)(,-t
rer til Dels om Enkeltlnsdisme ved denne Kii·l((ss!
;l«’r·i-mk0nmt, jeg vil Nishi-Ihn s
, Yderst ude i Hurjsunten skimtek man BFMS
Ihn-k- l«ige md demn-. del-, insor Hoden forgreneh
;sig, liggesr dtsu clanslics l’1-u-st(.sl)01ig, et lille solidt
Igrundmurot llus »Wart- ak røde Mut-stunk Om Rom
mcsren kan man du« knap Se livoraf llus(-t er Ug
get, for da lmsdisr liosenrankek Sig helt op til Ta
g(«t, hvor Svnlisrnse hak- dcres lieder: thi Smaafukk
lpne holde as at tm og bygge omkkiug d»t stille
Il«j(km. 1)(- ltisr kut- lusnge sideu iinisiskcst, at dot pr
den-s traf-Hut Venmkr, do to kmko kmle der lmr
d(-rindo lmg Rose-krick
llwsrt Korsar kommu- de sammt- Fug-Je t.ilhuge«,
02 disk er gest-m- uuglet uye meed dtsm, satt der- or
i Mit-ones Lob lplevckn en hel Koloni ak forslmlligis
Arie-r Fug-le Oppe under Tilgt-enden og i ds- gamlp
.l-LI-lc«tmsek bag lluscst kindos dssms lumstige Beli
ger i l)usiuvis, og nur Pkuen ryster Bordduggen
at· after Maaltideme, svnsrmer de om lmnde for at
opsamle Kn1mmerne. Sidder PripsteU og bang
llnstru ved deres Eftermiddngskakfe i l«ysthuset,
kommen- dek en hel Rkake for at faa Kagesmnlrin
gerne Pruen strøer ud til »der-H og synes de det
wire-t- koklusnge, inden de faar denkst lvpskikkede
Del, flyver de op pag Havebmsdet og tagt-c- nol(
Aas ugenert til sig at« Rette-sue. do, de er noget kri
i det, de smaa Gavtyvez ikke engang Pkæstens
Kiksebudr kan do lade i Pred. Der blivek nu tzldrijx
aaa mutig-e tilbage at Pruen kan fas. lidt syltet hon
til Vinterbrug, ja, knap nok til en Tallasrken Kir
sssbmrsuppe, og det er endda Pastorens Yndlings
rot-.
« Men san til Gengmld nyder Fasten-n ug Pnnsn
(l«n dejlige Koneert udeu et løse Adgangsbillet
"t.il en beklnmket Musik-del llde pag dekes lille
llavelmsnlc sidder de om Akt-even og lytter med
Stille Glis-de til den livliize sang uf der-es kjedrede
smaavennetx og indaavder imedens med Velbelmg
den kriske Luft, der er Zwinger med Dukten km
Rose-me, Som breder sig omlnsing til alle si(ler.
Pestok Holmstmp lim- nemlig en ganske e«j0n
dommelig Forknsrliglied for Rosen Ikke alone
slyngmser leen enbringee, men en l1el Rosenltmk
indremmek Plaven og nelv den med Rede Mut-Steh
belagde Geng, der kører fru llsveleegev op til klu
set, et- indesluttet et lqutemmede Routine-er
Most-euer sk de konkelligste og Ave-te Pstsvetoner
klaren i runde aller trelkevtedo Bode, neuem bril
Naar dist gamle Par altsaa nyder der-es Pro
lmst vod det runde Bord, der staats midt i StIeI
under llitxngcslampeE da holder Pastoron as at bro
do sig i sin stoke lesnostol med den blødc 1’Ids,
der csr m Poren-ring- fra Fruesu ug som hvert Ast
til .Iul bliver f(»-s·yn(-t med et nyt bkoderet Betret
Og medens han nipper til sin Mommkaffe og lis
sssr sino Blnd(1. das-Ums lmn lystig nisk at« sin gamlo
den-sh- l’il)ss, dot- (-1- omtrcnt ljge saa lang-, Som hss
Hele »g: sum sm- saa ærvusrdig u(l, at den vjst et
npdarwst gomusm flere Slægtled ak den Ilolmstnp
ske- l«’-1milie-. -l» mere jnteresseret Pastoren hliver i
sin I«-1»sning desto ivrigeke damper han. Men det
gaar jo nd over de smukke hvjde Gar-diver, og der
for sksr Fmen lidt slcævt til Filum
l)(-rjm0d holder huu megct ak Roger-; tsc
nheldigvis et- hendes Kærlighed til dem aktjv ps
on Maxde som Pastoren ikke synes om. Hnn vil
insmljg hin-(- lioserne, ell» da en stor Del Of des-,
jnd i sine Vasek, medens han vil helst beholde de
i sin Hin-a Men saa hats de to gaaet pas Akkord
med l1juanden, saaledes at Fruea kaar Los til et
tage liosek, og Pastoren at tsyge sin Pibe.
Morsomt et- det at se, oaar Pru Halm-trip, Id
ntstct med en stor Kur-v og saks er ude pas fi
lciugstog iblandt Fast-owns Yn(llinge. Mode-s ist«
til Trods for desn tmget fremrykkede Alder, hoppst
nuk san let tm Rusk til Busk, staats hu per-o i
Nil-Moden af det Bed, livor de sjkkldneste Roset
gk0r, og Haar saa Pruen nækmer sjg det, og lsdot
som lnm rigtig vil til at gøre Indhug, Istukligvis
hare for at indjage lud-m en llllo Porskrækkqu
san trika han Sau ængstelig omkrivg Bedet, It
man nvilkaarlig kommer til at tænke ps- Kutte
ukk det var-me Pad Grød
cis drli en tjdlig Morgenstund i konntet-. Os
Vojtsist cis smnkt, kan man vasre tmnmelig sikkok
paa ist find(l den gamle Preisst ude i Hasen syslends
metl sinc: Rost-i- indtjl Pruvn Mars Frukustes kæks
(ljg. Mulcns dm lott0 Furgenbrise sagte Last-tos
ntsr do szllvgisaa Lolch-h der link knelmn sig nd kn
tlml suktts Sjlkikkalut, ngz strygtsr disk-I til sjde kl
den lszljte tanlcssrigu Pinsels-, lmjuk lian sig over site
Yndljngck ug alsknsrcr varsumt de Mist-e stilke
elleis tsivok det vismk LØV km sidste After-am- dort
km Sturm-lerne Grunde-i til llans ls’i)1«l(-kt-lighed
for Rost-is, likxgter siliiaslcek i. at du vari- lians lille
Dattel-s Yndlingsliluinsthr l)(-1- hat« neinlig iltke
altid vnsrct saa stille i l’msstel)oligen. Bn Gang for
nun-ge Aar tilllagsk viste sig (-t lillp lyslukkekt klo—
ned i Mit-en ist-d Siden as hans llnstrn for at mod
mgo hinn, nakns lmn kom tilliage lra sing Syst-be
Fug-; misn (l(-t or let-age, litsngp sitlpn Nu gaat
;l’iist(«- llulmslisnp og llustm ul«t(-, om Sommer-es
His) pkm Kiisliegaarden kut- at liygge um lille Anneq
doms Most-e Barns Grav, for der sover lnm des
sidste lange søvn under et Vlnld ak anelivide Ro
Sek.
l
. Man lmrnløso or do gamle l’r:1-stel’oll( pas es
»Mit-Mc- ilclm, tlii de omfatter Egnens danslco Uns
Idom Ined Sau megen Var-me og lnteresse, at det et
ligpsmn des liar Del i den. Klange ak de unge
Poll( lim- Pastmr Ilolmstkup baade døbt ojk kontiki
meist-t, tlii lum lim- vmret Pisa-ist i Beatrice helt si
den Monigheden blev Stiftet. Det- bar ikke mang
llot psm Kald km andre Siedet-. hvms lmn kundo
have haft det bedre lmade i kindncielle og andre
Heut-wende Men, endsliønt det i mange Aar ni
smaat med det asndelige lliv der pas Egnen, os
Ilmns lndtmgtur som Pølge dekak højst tat-vollge,
Ema fmsblev lian dog tkokast pas sin Post og ad·
strøede baade tidlig og sildig den himmelske Sæd,
hanbende at Herren omsidder vilde give Vext.
Bn Ting las ham tungt paa Sinde i mange
Aar-, og det var at Menigheden iltke havde et egot
Gudshus, men delte Kirke Summen med et andot
«Samknnd, en amerikansk Baptist Medizin-C sca
ledes at Danskekne havde Lov til at afbonytto
Kirken om Pokmiddagen og under Tidon om Akte
nen. Men det var ilcke sag holt sjældont It on
Del at de uns-e Falk ak Baptistorne indkundt sig
til den danslke Gndstjeneste og gjorde Porstyrkolse.
og dosuden var der okte Stridigbeder mal-law de to
Samfuvd nur Tit-kein skuldo imndssttos.
l
W