ROXY.
Fort-Ums its Inst-p- It
IDWUD ICCLIITOU
Ofen-L It B. G.
l)ct et- lusoge sid0n, Roger-in- blomstrcsde ak;
de røcle Ilylusn skinmsr nsl imellem liusmitmseisnps
gkkinne I«Øv· Man lum alle Vegne luirc ltclclkasllcens
stemmo og leckrnes Kvi(lt-(-n. Drin-nie ssr Huluu
ikke moclne, mm man kais of og til liyliscs de modne
sommcsntsblmx miar dis- (lump(:r 1n:(l. lngcsn lief-stil
ler nogpt Drengpnts finclor dcst alt fut- vinsmt sit
lege. De er oppe i chliletrmerne og kylder del-es
Hatte og skj(prtebr)«st0r mecl den overkløclige
Pkugt, kller de- snser umkring ve-(l en aller anden
Anve, for at se pas Lejliglied til at Jungge« en
Itor moden Vandmelon. De kendcis et goclt sted
i en kcirgkoet Jlsjblehnve eller bagvecl en Nimmt-r
Its-hol necle ved b’lo(ll)rc-(ld(:n, l1vukljen de kunde
bæke der-es Bytte og umfile hvur godt stjaalno
Ueloner smagetn llidt lustiger-e lieu paa Eiter-mid
dsgen, num- solstmaleme ilcko but-oder Sisa staisrkt
stere, svømmer hole Drengeflolclcen mle i Moden
ruhende, dyklcende, plaslcende Vanclet op over
hvemndre i Time-s i Tmsk
Det er et skønt lclima ved denne alt-inne Flocl
Vinteken er aldrig streng og i den varme sammt-r
hob-ver man ikke at lielcymres for noget lntikt
stcds et- det «dejligt at gøre lugeating" dejligorks
end her-. läg ned umler et Kirsebmrtms og lnssl
Smt Dem ved Indgangsdøren og lass, weils-De lyt
ter til Lyden ak de kjerne Kolclokker og llcinsenes
Kaglen og Kragemes Skklg langt harte og sma
dens langsomme taktfaste IIammssrslag og det hole
klydek sammelt i Dekes Sjusl som stilliesl og Pred.
lutes Bogen til Sidel Verden et- alt km- byggelig
til, at man slculde anstrenge Zig. Luften og (l(1t
sagte Vindpust er sltkok dejligt. Det er Lylclce
sok at væke til
Det et· lige meset, nm l)e ogsan er uslnprnnxxen
kr- en energisk Fliegt ug opslraget i Ny Englands
Klipper og lløjlnnde Denne Luft tager Magten
fro- Dem. llvorkur slml man viere nsrqerrig. l)en
kuttigste Mund ei- rig noli her. Smt Dem nmL be
ckkøvende sjal eller las-g Dem nesl og Sovl
Selv en samvittighedsknlcl, energisk stntlerende
Usncl Som Wittalcek, lcøn ilcke mmlstaa elest sydlige
lndianns enerverende linkt. Moden er san skmi.
Den ldlaa Himmel og de livide slcylmnker spejler
sig i den, og lniften er sue f()rkrisl(encl(s, at Wit
tslier iklce Stmlerer nieset Alls-, lmns Lohnkon
nets liggek nnnlmecle. llan traisnchr til llvile, siger
han, og lian lnsiler. Ilele clen varnie l·)l"termi(l(lag
Iiddek linn pna tlen fix-ersti- Vernnda og tnler inml
Twonnet Der er noget san upmnntksemle ved Its-n
des livlige Anak, at lian Klemme-r nt sttnlere. Ilan
er l Pan-d med nt korberede hencle til at lilive Prits
stelmne. Men al· og til knak lum en Mistgnke oIn,
It linn lim- mere Takt og stund Pol-stand, end linn
Ist-. I Alknindeliglied einigt-er lian sig med, at linn
nnderviser beende, og hun kornkijer Zig, som linn al
tid bar gjort, med at gøre Mijer med sin list-rein
Bitt-r Aktenstnadstid linsker Wittalcer pas-spat lcoxy
et- bekytnket, og Cls det altid et- bedke at ga- i Be
IID nut- tnnn er to, Sa- henter han Twonnets sol—
Ist og suetter den pas liendes lloved, og de vnnclrer
samtnen lange Ined b’lu(lbredden. Wittalcer er i en
LyklteligliedstilstanC lljvet er blevet lmm interes
Snt og glcedeliSQ
Den staltlcels Bode, som nu bot- hos Roxy, er
sede ved bangen, og lmn et- nltid glacL nam· de
kommen Ilan gam- livek Akten hen til Laugen
Zoxy list- lnsrt luun at bede Morgen og Akten
»0 Gad, send Mark lijem igen til Rotz-T llnn tros
Ik bele ein Sjtkl, at Ver-neues og de uskyldiges lsiin
list en saerdeles Kraft. Og Bobo Sam- i sin silcre
Tko liver Akten ned til Lungen og blivek helt for
knyt ved Alten ektek Akten at vente der tot-gin
ves.
Nu hopper bsu i Porvejen Mr Wittakck »F
Twuunct. Ilan ved, at deren Komme vil bringe
Smilest krem pas Imm- knsre lioxys usugstelige An
Iigt
Og virkelig syntnn dcsn b«urvisni11j;, hvormml
Wirt-aku- mlte om Marks- Tillmgekumst, at upmnn
tre lioxy i Akten. Imsten nu- saa mild og vol-wron
do. at mtm umulig kunde tm paa nnget UlykkestiL
sæ1d(3, og Wittukers og Twonnets Glis-de var ogsau
Imitsom Da det begyudte at møkkne, og Post
dsmpnkibet med sing to høje skorstene, der Als-end
te skycr ak flyveadu Uninter, kom i sigte, rejste
Roxy sig op og stät-rede ud imod Skibet, mens det
slod tot-bi. skovllsjulenes hvislonde Planken i Van
det og Lyset km lldeu i Kedelrummet, det- spejle
de sijk i den stille l·’l()d, fik hendes lljerto til It
bange- voldsomt. Ikko et skib var kommen forbi
i den sidste Mauned, som Inm ikke ligo sum ivrth
hsvdo Stil-rat nd often For endgkksnt det faldt lot
It himle var det hende svmrt at wenn-. skihnt
using-ede- ind til skihsbkoen, ozx hun satte sig nttor
sod med Ilnab imod llasb 0m, sit destte muntre Islive
dot- Aktcn, da bun vildp komme bjem.
08 virkelig stod Msrk lige tot-an Ajulkassen
ps- dct siedet-Its Dakk og stirtscdo op mod det
smaltko Aas os undredo sitz-. Noglo Dugo tin-,
msas hsn i Ny Orleaus vat- i Werd med at trille
on Ujlloston om Bord pas ev lljulbøty gik Its-n og
tsmkte ps- sit Hjem os pas-, om hatt skulds vondo
tilbsgo elle- ikke.« III-us storo logomlige Anstren
solser Itsde gjokt lum- lljcms suod og der gamlo
Indtryk ak, It hsn skuldo tjovo en vis 'l’id, var
blos-ca Inst.
»Er det Dom, Er. swamp-W ung cis-wish
- tun-It Libidan som bsvde tilbngt to som·
M i Laut-Ia »Ist hu- hskt Brov in M Bo
s- o- bot-P
..--. . .. . --
»Er-a livad«, udbrød Makk.
»Pr-: Deren Pkue — Hugtnkß svarede Keb
wenden.
»Min Hastru er død«, sagde Mark
»«Ieg holder ikke uk at sige Dem, at De iklce ta
lets sandbed, nien Prnen et- lcmnmen sig og ønskek
meget at Se Dem«, sagde Clsanvier.
,,’l’il Arbejde des-! lagen at« Den-s Nun-entre
gurl" raubte Baadsmanden til Mark.
»Jetz- link i sinde ikke at nkbejde mere«, Sagde
Mark og satte lljnlbøisen ne(l.
»Am, san det vil elu ilclc". Bands-manan f0’r
ljzs pna lincn. Det enpste Middel til at opretholde
Disciplinen mellem l)«-l(si"ullc.ene, var-, nt Baade
ninnden sing dem metl knyttet Nil-ve, dei- vtns lic
vnslmist Ins-d Notation-etc Mcsn da Merk, opirret
over alt. livncl lmn hnvcle døjet, og al den Ursetfuzk
diglied, linn linde set gae nd over Polk metl lærre
Knisftek end han, satte Sig i b’()rsversstilling, nøje
des Bamlscnanden, Som lagde erke til bang kraf
tige skiklcelse og nimm-, at lmn let selv kunde fee
det køkste Sieg med sit eige: J
« »De kaar ingen lliktnling for den Tid, l)e list-I
akbejdet over Deres Manns-d l«
Bonamy svaisede intsst liesstiL men fortsatto Sine
korundrede SpyirgmnnaL V(s·jlc-(l(-t nf Cliauvier,
fandt lian sie-se Pollc km l«iizerne, sum bestyrkede
Frnnskmnnelons l«Ji·tet-nstning. !
Summe Akten rejste Bonain lijem. llnn tog
anlcsplacls for at nndgaa at vztslclce Opmukrksomlied
IPok liver Fjer(lingvej, den langsomtgaaende Dam
LPer Sejlecle, Mev lmn more utaalinodig. l LouisviL
ile tog lmn Plads i Postl)aa(len. Nmppe havde »Den
LPranlclin Nr. 2" rørt ved skibsbroen, før lmn
sank-eng i Land ved den nederste Ende ak Dir-minn
jgen, hvor der ingen Menneskksk var-. IIan miidte
Peter Raymond ved I«’lodl)rinken og Skyndte Sig
ad den ensomme sti over den lswe Plo(lnksats.
Da lmn kotn til sin egen Lange i sin sjovetss
dkagt, ble lmn holdt tillmge ved et lmre Stennnek
pas svnlemingen Han kunde ikke gna ind, menS
der vat- ftsemme(l(k. Og gnuledes skete klet, at da det
vak gaaet san lang Tid, sorn Mark vilde linve be
lmvcst til et nea lijem og lian ikke kom, opgev
Roxy det og Sag(le:
»Na-i, Br)l)0, Mark kom nolc ilclke denne Gang,
.g«jorde han vell«
Og det forekom hende at det aldrig vilde ske
i Da Wittakor og Twonmt gjk ud af bangem
Insan Mark dem, mon hart skjulte Zig, til de var
Worts- san tun-mode Imn sig Laugen hvor Bolm var
Neer staats-Ide, ekter at han havde kulgt Wittaker
og Twotmet derneck Drengen Stod og stirrede nd
mellem Tremmerne og undrede sjg over, hvorkor
find ikke sen-Ue Mark hjem.
»Er det dsg, Bob0?" sagde Mark sagte.
Da Bolpo kendte Stemmen, gav ban et Stort
skrig af Glis-de og styrtede ind.
»Mark er kommen bjem til Ray-W raabte
ihan.
» Mark gik ivd under de gamle Popler skmlveni
Wie ai· sindsbeviegelsez han var kommen balvvejs
op imod Iluset, da ban saa Roxy komme Sig i
Mada
Ilan stand-Jede for første Gang stimman over
sit Udseende og sisngstelig over, hvjlken Modtagels
Se, den vilde kea
Roxzs kunde ikke kende ham i Miirket llun
stand-Jede ok- sagsde spørgendm »Markf"
»Ja, Roxy«.
Mark behøvede ikke lustige at tvivle paa, hvor—
vjdt ban var velkommtsm llvad var pjultede og
kannsdsige Klnsdpr eller bittre Minder om sym«
Hatt var hjemme, tilgivet, omfavnet, kysaet og
grædt over, elsket som i Kamle Dage. Da Roxy
atter og atter havde kysset og omkavnet kam og
sgrnsdt med Hovedet End til bang Bryst, kørte hun
kam ind i Iluget i Tränme Unn havde enclcklig
’sejr0t..
I NJMCI Rdndnsx tog hIm sin gemis- Hnds i
JMsthmiistkirkeu Mark bit-v bjemmm for-di Roxy
dicke vilde ndmptte ham for nogen Ydmygcslses wal
kund-se Menneskem Ord eller Milc. Men hnn sed
Inttssr i Amen-Iljc4m0t mellssm Kirkssns virksommis
jsdntrsn Det Lmnle Linde- Isdtryk wir kommen igon
ii h·-nd(ss Ansizzt Men der wu- mere end den gam
.l(: »in-dr- i hendes Iljerte, der var Salighed Opt
lvms Kvnrtelsinside, mz da den icsrvnsrdige gamle
IPrsIsst tin-d hevissgpt Stamme- »1)l.·Isst(-s: »sa1ige eri
LJCI sum hnnmcs »L- MISM Isftsr RisIssthi(1iI,-hed thi
sde Akt-He In. IttI-"s Mo stud Tagreme i bendes Øj
Fne »j: Gndn Cis-nie ledte hendes lljerte Ozz da han
ils-Ate: »Es-Mike en- de Bannbjettige, thi dem skal
Ivedorfuren lkannh«jertighm1", Amt vendte mengt
JØjne i Meniqheden sig om imod hende. Man du den
kgamle, hvidhimkede Mund Ist-ste: »salige ere de
fpredsommoligeC see sknelvede bang stemme, og
»Mit saa nvilkaarlig hen pim Roxy og sag-de lang
;Somt: »thi de skal kaldes Guds Bøm". Ilvert af
Ordeue kaldt som en Velsignelse ned i hendes Hier
,te. Ilun bøjede ait Uoved mod Rumken komm aig
ex sent-d, osk det- vur ikke et Mist Øje i Kirken. Oe
ak alle dem, som knnslede ved de Simple Basnke i
sdea gsmle Kiklke den Dug for at modtuge det Wi
signede Brød og Vin, vat- der ingen, der ansiede
;m0dtoik det heilige seltsames-te som den Kvinde,
der itade vovet at give sit Hierte hen til at Iide
Log dø for andre ekter den store Mesteks BksempeL
» Folk ausde, at Roxy ou vat- sig selv igen, men
det ver bun ildm En ritt kastsing korvsndler. Vi
«maa enten vItere mere ellek mindre, end hvad vi
var-. Roy- var iltke met-e den nidkmke sog urolige
enge Pige, som tilgte ev Mission og beugte-I etter
zstoke Opgsven llendes Arbede las like tot-du bev
"ds, og hats wagte-de det let. Psrudissejren var st
iekedo i bendes sit-L og day hsvde overvnndst
yet-dem Mist-L
Isdc «k
- . -«- ....- --.. — ..--si«
Den lille syster med de blaa Mut-,
OC PIGBLL sOM IIÄVDE GLEMT ÄT GRÆDL
At« Ceorge Batton i »Ungdo1nm(sns Ven«.
Det vnr Midnat pua Despite-let
Pludselig hzjrtes Alnliulansens Uonggong at
ringe ude paa Gaden og straks lød Ilestens Galop
paa- den stenlagte Kjørevej.
Don ltvjdklusdte unge Doktor sprang ned fra
sit sinde lxos Kasken, og inden tre Minutter lau en
ähevidstljis livjnde paa det heldende Bord i Opera
Jtionsvusrclset
’ ,,l«’»rgiftning,« var den ukølsomme Doktors
korte liendelse
Eiter en ltalv Titnes liuurdt Arbejde var hun
atter kommen til Bevjdsthed, Bestyrerjnden, Som
stod nat-r ved, san pas Doktoren spørgendC
»Viel jeg bringe hende i Seng«l"
Ilan rystede pna lIovedet. »Hun man holdes
vaagen til Klokkens Seks. Dersom hun kalder i
Søvn for den '1’jd, vil ltnn vaagne i en enden Ver-i
den-« »
Bestyrerinden stod og grundede »Alle syge
plejersker er optaget Vi ken lade Dem kaa Mi
kael, Dørvogteren."
Doktoren var skeptjsk. »He-n vilde kalde i
søvn om en Time, og hun vilde do inden Morgen·
nen."
De var liegge tavse for et Øjeblik· see blev
Tauvltedon brudt af en stemme fra sygevaerelset.
»dek; skal tage vare pas hende, sie-sten«
De vendte sig i den ltetning, hvorkra stemmen
kom. Den kom fra en ljlle sei-ster, som havde hørt
deres Samt-de Ilnn dannede et Skønt Billede Som
ltnn stod der i Døraabningen Der laa et stnil
pas de røde, halvt aabne Lieber. De mørke blaa
Øjne san nd som otn de var plukket nd at« selve
Ilimlen Namen var kjn og aristokratisk. Ilun var
saa fin og Skukr sum var hnn netop dalet ned paa
Jorden
l,3estyrerjnden tulte sorgt »Men mit Bern, du
her ju kri i Nat. Du ltar ellerede holdt paa for
l:tslige."
Hun smilte lidt sørgmodigt »Nogen man jo
tage vare pag den stukkels l’ige."
Doktoren stirrede pag den nnge Søster paa sin;
roljge Mande· Sau vendte han sig til Bestyrerin
den: ,,llvorlusnge her hun arbejdet i Dag?« spat-g
te han.
,,siden linn stod op, Klokkcm fix-e i Morges.«
llnn talte paa sin beste-tote akgfirende Maade:
,,l)et er ilcke at tale otn. Hun kunde ikke nd
liolde d(«t.«
Bestyrerinden trak pna skuldrene: »Vi kan
iklce lade denne ulyklcelige Pige ils-L«
Den lille søstek talte med Bestemhed, hendes
sKinder og Pande var dmlclcet ak en kin Rødme:
l«-Jeg vil ikke lade hende de. Jeg skal tage vare
paa bende2’
03 saaledes Sik det til, at hnn begyndte den
lange Nat. Hoapitalet dækkede næsten et helt
Kvartal, og de to lange Gange, der dannede et
Kot-s i Midten, Saa nd til at være næsten endeløse
Den eneate Maade livorpaa Patienten kunde holdes
vaagen var at holde hende gisiiende uakladelig op
og nod disk-Je Gange. Den ewige lille søster syntes
plndselig at viere kommet i liesiddelse ak ovennens
noslcelig Styx-ke. Ilun gis-ils Pigens Arm nden vi
deise og begyndte den itssssttende Marelx
» Der var en slaaentles Uliglied mellem diese to;
den stille, Selvsikre rtsiigiøse søster og den svage,
liaabløse, verdslige I(vinde. Den ene i den Simple,
nanselige Dragt, dHi anden i Sjne pragtfulde og
dokx stnaglzsse Mit-disk Den kørste Tur var udført
under stort Beim-sie Patienten syntes at viere kun
i en halvt beviclst TilstiunL Ilnn svajede kra den
enc- Siden til den enden, og Knæerne bpijede sig
under Vase-tm af liendes l«egeme. Men hendes
l«(-dsagerin(lss vat- lmsjitslet ak en Bestetntlied, der
gjurde hist-de stetsrk sotn en Mand. l«idt efter lidt
fil( sing-us Patienten en rankeke lloldtiing. Engang
ninclt klangen, to, fix-e, og Saa kremdeles til de ilcke
lustig-Te kunde holde paa at taslle.
: Men Tiden mellem Midnat og Kloklcen eet
szsniss lang aom en Dag og en Nat. Minutterne sneg
af Sted med lklyvasgt paa Pødderne, og den lille
Bester var tmet og søvnig. Da Iclokken var eet
lnsagte Bestyrerinden dem sokt Kakke. Den lille
lsilstek dkalc sin Kop med Taknemtneliglied, Pa
tienten drak sin modvilligt
Bestykekinden holdt sig nasr dem en stund,
Sympatetisk »des; beklager, at jeg lod dig pas-ta
ge dig dette," sagde hun
som qur kik linn liørse en hjertelig Mitten
»Der-sum du taler til mig pan den Mande, kommen
dn til at Mike mig ddven og sel--isk."
· Den anden Sau alvorlig nd. »Der-Zorn du fin
slcer at- kalde mig, san tryk pas Knappen ved den
enden Ende sk Ganzen."
» »Godt og vel", var det nsrbødige Svatc
i liestyrerinden gilt sin Vej, ogs den trinttemle
Hlllmeh begyndte ntten
Da de havde gaaet mndt tke Gange-, begyndte
Patienten at blive ntanlmodig. ,,·Jeg er tragt-, lad
mig hvile," klynltede hun.
llnn blev kørt lien til et Vindne. Patienten
sulckede tilkkeds og den lille syster kølte sig sele
taknemmelig. Men hendes blau Øjne stikkede pna
den enden som en Iløg stirrek pag sit Bytte. Pind
seljg begyndto Pikzens Øjne at lnlclce Zig. silstssisisn
kystede hende void-onst
»Du man ilklke kslde i Søvn."
klnn vuagnede op med et Rylt og nabnede Mus
ne. Otn nogle øsieblilklte liede han stter It nüt
ke. Plndselig sprang den Enden op pas sine PM
der ok steh Plsso nd Anat-.
O . «
»K0m,’v Sagde hun, v1 mee- marseheke.
Men tm satte Pigen sig imodz »-Jeg er ist«-ist og
søvnig, og jeg- vil ikke gaa were-«
Den syst-de ljlle søster bkjjede Sig over hende
og raabte Maule ind j Øreh »Du mea gea."
Bnn see op modstridjg. ,,-Jeq vil ikke gea."
svaret lmm som um det var skudt fra en Rifle:
»Du skal gaal"
Ilnn greb den Inudstridige under Armen og
lksiftede hende op paa Feddeme llvms hendes styks
ke Imm fra, ved Gud alene Ilun greb hende ved
Uns-»in- Ann ug urdentlig sprang ak sted med hende.
laden nogle faa sekunder vat- Modstenden knæk
ket og de to Kvinder marschiert-de mekanisk freut
og tilde-ge Af og til protesterede Patienten svagt
og bad om at maette sjdde 11(-(.1,men hver Gang dette
ltendte, vidste den lille Reste-I- Sig at være fortwa
sendss amtdelig ug legemlig stnsrk og kjk den enden
til sitt gau endnu blutigen-.
Klokken slog t1-e. Uele Tiden holdt den ljlle
szsster paa at rele, fut- om muligt at vække den an
den Interesse l Begyndelsen syntes det haabløsiz
m(sn pludselig blev der en Porandkjng. Den vix-rate
ijkning ak Giften holdt pag at svinde. Eiter den
Tid Icunde de endog sjdde ned og tale samtnen.
Men hele Tiden var de merke blas Øjne rettet
paa Patienten, og ved det mindste Tegn pas Søvth
fjk bun hende op og begyndte atter den kedeljge
Gasen from og tilbage
Da det begyndte at gry mod Dag, korandkedes
der-es Stilling. Patienten blev stierkere, men Sjs
steren viste Tegn paa Udmattelse Men hendes
Beslutning ver ursokkelig. Hun prevede pag alle
Maader at vnkkke Fig-en fre hendes Tungsind Just
km- det blev lyst, sad de sammen pee en Bienln
,,De vil blive resk igen om en Times Tid ellsk
« sagde den lille søstek.
»Der er meget god,« sag-de den ulykkeljge,
,,men jeg kan iklce takke Dem-«
».Ieg krnsver ikke din Tak. Jeg vil at du sksl
lenk»
sea,
»Als-n ji«-g vil ikke leve; der er intet kor mjs
at leve for-«
»Um-sum du here forstod, hvor selvisk det
lyder!«
»lIv01-f0r sknlde jeg ikke sige det? Jeg her
vkpret slusngt hid og dick Jeg er blevet bedrsget
Jog er blevet Alaaet. Jeg hader Verden. Jeg ho
der alle Mennesker — undtugen di8.«
,,·Jeg er bedrøvet kor dig," Sagde den lille si
ster med uendelig Ømhed. »Hde du trænger er
at faa grade ad. Kom, læg dit« Hoved ved mit
Bryst."
Mon Pjgen stirrede paa hende med Store Mut-,
Inforstaaeligt Ver-den havde gjort hende haard os
raa og spottende. ,,Jeg bar glemt at græde,« sagde
hun.
» »Men jeg haaber du jkke her glemt at bede.
YBed om Porladelse for dit korskrækkelige synde
Porsøg paa at tage djt eget Iijv.«
Pjgen 10 hjerteløsh »Jeg hevde ikke lasan
Brug for mit Liv. Du frelste mig mod min Villje.«
,,Men,« vedblev søsteren, »Im-n du ikke kor
staa, et du jkke her noget at sige i denne sitz
Det ver Gud som gav dig Livet, og kun Gud hu
Ret til at tage det igen. skabningen Lan jkke
tage Styret kra skaberen.«
,,-Ieg bar aldrig tax-Akt paa det saaledes,« kot
det simpelt.
,,Men nu kommer du til at se pas Livet mes
andre Øjne."
Hun rystede paa Hovedet vantr0. »Nej, dst
gør jeg jkke. Det er korsent nu." Hun Stirreäs
Jgrunskeude paa Rissteren i flere Mthutter· Ende
Hig lmm (1(-t Spsirgsmaal brydende frem, som hun
Jsaa lccsnjxe havde bit-tret Ima: ,,llvorfor gør du detts
for mig? llvorfor skulde en saa vakker nge som
du gøre det? Hvorfor staar du op Klokken kire
fhver Morgen og tret-Her for F01k, du iklce ken
Hers«
; Et af (lc« Rmil der gjordo liendes Ansi,1.:t san
Hiitnmsslslc lwkl from i spsterens Ausigt: ,svaret
lksr Hnn simpolt: Pot- Gmls Skle ngdem vi ar
Jlnxjcchr fur- ets os ilclce fkmnm0(lo. De er vor-e Brødro
log Reis-cre, Guds ulylckelige og fattige Børn.«
! ,,-leg tot-statu- det Rilke-«
l »No,j. naturligvis il(l(e. Ver-den vil aldrig kor—
»staa, thi Vcsrden lusydek Sig ikke om at korstaa.
«Det kommms alt an pxia hvokledes man ser paa det.
» Nam- Ver-den dømmer ud fra sit Syri, trok den
at stolthe(l, Lyst og Haka er vsprd alt de kostet-.
Mev de I’ersonek, som du ilklce lmu for-staa, hat
valgt den bedre Dol som bestaar i Patrig(lom, Rev
lIed, l«y(lighed, Bøn og Tk0."
systerens Kinder glødede al· Begejstring og lum
dcss imlklmlilaa Øjne var more straalende end stjek
net-ne, der lysto pas den kolde Himmel. Der var
ilclce den mindste Antydniug til Ilyklcri aller selvs
beviclstlied i heudes law-, melodiøse Stumm-. Pi
gen, dor- lyttecle til hende opmærksomt, stirrods
pas hemle med en Slags Ærekrygt, wen udeu Por
Stauelse. Hun niklcede med Hovedet som man sitt-,
»wun- man lytter til et Barn ollor en sindssyg Por
jsonz men det var ogsaa alt. søsteron tog den sa
dens llmnder i sing egne bløclo og raubte most-m
lidenskaboligt :
»Jag- baaber da et- bodkøvet kot- livcd du list
gjort Men hvokledes det end er skal jog voäblivs
at bede kor di8.«
»Vo(1vasf"
»Ja, naturligvis. «
»Moder- du It sige, at da hat- bedct tot miq
kørf"
»Ja, endlos Ist je- sss aus«
.M). »F
