Det, der bestand
Bot Guds Otd beste-at evindelig,
((skf. 4U, 8;.
Syndsfotladelfe.
Af Pastor Bay, Søxtsderhobm·
J »Mm’s.« Sbld.
Hg vi1 betale der ultfammcnl
Da ynbedes swngsen inderlisg over
ham og eftergav ham crl Gaswerk
iPkuttlx 18, 23—35).
Lad os lcegge Mærte m disse
Ord, naar vi foger efter Aarjagers
ne til, at Tjeneren fisk fin ftore
Gæid eftergivet: det var —- b1. a.
—- fordi han vilde betace del alt
sammem han sagde ikte: jeg skal —
det vil sige — jeg indrømmer, at
det er min Pligt at betalex jeg kan
desvazrre ikke nægte detl Nei, han
httde virkelig Villiem Lysten der
til. —- Og han fagde iste: jeg vil
betale noget af Gælden, nej: jeg
vil betale de: altsammem det er
mit Ønskk at kunne give dig alt,
Ihm-d du hat Kmv paal
Her ha- vi det Hjetterag, Tät
kvaver hos os, for at vor SM
goeld kan blwe e ftergivet; men
her er det netop ogsaa ofte, at det
er tmka for os·
Der er Mcnnesker, der betragter
Kriftendomnæn som et Stykke Pligts
arbekda de hat fasstct Bljfkct paa
alle de Fonnaninger, Bad og For
bud, Herren hat udtalt, jaa strikten
idommen er for dem en Samlxng
ermasningek om Tyd vg gode Soe
der, om Fromhed og Kristenkcekligs
bed, om Najsomhed Zagtmodighed,
Tit-givele Ydmyghed osvsp alle disse
Ding, smn er vor medic-die Natur
saa grundig imod, og fom der-for
mir, at vi Hin-mer os ved at Tkulle
gske Alvor af vor Krisrendonu man
føler gsodt, at alt dette fkal og bør
gsres, men sdet staat som en Tvang,
ist Stykke Pligrarbejsde, som man
Myder fva sig saa længe fom mu
ligt eller set at komme saa let over
fom muligt; mad andre Ord, man
et Ecke waet til at sige; jeg vil
betaliel man sendet væsentlig tun
MWU form jseg skal beta
Xel —- Og hvorfor er det saaledes?
Fonds Kærligsheden mangler. —- De
Mennesker, for «h·vem Knbswndoms
nven er et »jeg sial betale«, hat
ikske faaet Øje for Kerligheden fra
Gud og til Gusd i Kristendommiem
de hat kun let Formaningetnse og
Befalingerne. Paa dette Punckt syn
des der ofte frygteligt af mange af
dom, sder Wywder Kristendommen,
— - maafse særlig over for Domme
— "dewed,-ack de begynder ved den
for-Herde Side af Kristendonnnen:
der opstilles en hel Række Formo
ninger og Admrslet angaaendessep
MS Timefte, Enden der entdnu ret
er konmseu Kærlighed from vil den
Herre, Tder sllal tjerues: der lægges
en hol Del Bykdet paa Mennefwnes
Mdtz inden de endnu hat faaet
M, Kæklighedens sit-ersten til
at være dem. La sowtod klommen
Johannes Zuswa bedro, Haar Inn
skrivert dctxe er Oel-Uhde t:l »Im-.
at vi bolde hatt-J Bud, og Ema-Z
Bud er ikkis 7værc! »ewr:3,1,;1«cccn
vil alt.d snske at uise Fig i Norman
visc sig deri, at man ofrcsr Exz; wr
og tjener den, man el ker; Sen-Ug
heden kem føip siq rent umklele
war den ikke san komme til a: viEo
sig pm den Maasdes —
lfgedan med Kasrligheden til Gub:
den vil ofre Sjg for Muh, tjene hom,
holde hans Bud: og det føxes sie-:
Este fom en Byrde, wcvrtimod som
en Letteläh en Glæder Herre, jeg
M bei-ekle digl det er mit Hjcrtks
LystogTrwtgt-—nganekdet
sodh at Gud ihar kundgjott os sin
Jilliex Me, fordi vi der hat en
Camiing Lovbestennnelsek, »wer
estrk alle Dei-kommende aller-under
sanigst have fig at rette«, men for
di Mligheden der san faa at vide,
for os syndige og fktrbelige Mome
fkerz men jeg fkckl gøre det, fee-as
gsosdot, som det med Rimelikxhed kasn
for-langes as et skrøbeligj Menneskei
—- kan du h-re, det er ,,P1igtarbejsl
·deren«, der taki-? Saadon talerj
Kæriligheden iikkez den tænker jckes
pasa Akkord, den vilde ligefkcm und
se sig ved at tale derom, den vilde
Ebetiale det altsammenl Det kan get
Inse være, at det er umul:gj for et
Mknmsifa men Hierbet tagek Mag
ten im den ufornuftigk Forstanidx
Kasrligheden Lan ikke finde noget
at slaa af paa, den vil have alt med,
llmade ftort og smaat, alt, hvad den
ded, der tun glcede Gde den tun
ikke forsone sig med en enefte Ting,
der Vil bedrøve Gad; »jeg vil be
tale det alisammen1« udbryder Kret
ligheden begejstretl — — — Og:
»jeg vil betale det altsamnten!«
iudbryder den med Team-, naor
Iden iynsker ned for Naadens Tronc
og bedek om legivelse, for-di den
alligevel ikke gjorde dest! Herr-e vcer
langmodig med mig; giv Tit-, til
din Kærliighedssawd ihar gjort mig
stærkew, faar fuldført det Kceriigs
hedssværb sden har begyndt i mig:
jeg vil san inderlsig gerne betole
det aman
Da ynsedes Kongen over ham
og eftergav ham al Gcklden
Finfølklfe.
Ruf-leise of den rette Flugs er
vist en altfor jjælden Blomjt vlandt
vs Nordwere. Der er en hel Del
af Gwvfmedens Natur i os. Nu
Grovfmedcn er jo et meget nyttigt
Medlem af Smnfunidet i en Ver-den
Tom vor, men han dut næppe til m
være Urnmgcr. VI lever i en grovs
Kornet Verdien, vg saa blivec vi let
igen ngcornede. »Der skal skarp
Lwd til fkuwede Mr«, ag:
»Da er god Lud, Tom Lager Stur
ven af,« hedder det. Der er vrit en
hel Masse Sturv baadc paa mig
sog dig (dse: er jo elleks ikke hcfligt
at scette mig selv sprit, men jcg
gør des Oosg asf Høfxighed i denne
Forbinsdelsex og Rosenvand vilde
meppe befri os fm den. Lg dog
twk jeg, as: »der bwade has dig og
mig findes wogt-L sont lider ved den
haarde Behandling, oi er vand til
at give hinan-den Vi er åkbe holt
Motive-de for sdet zarte. Zog lasstc
en Gang et jupanfk ersprog, som
jeg ofte har tænkt pau. Da var «
engelsk Overiættelse, knien vjldc paa
Dunst lyde saa"1edes: »Te: er ikkc
høfligt at hole om Reh i hasngt
Mands .cms.« Japanerrn er jo
yderst hisflig. Vi hat jo nyliq Las-!
i Mode-ne am Heltcn fm Port Ar
thur, der wf have Høflighed drasbte
sig few. Det er anlägckped nd over
alle Gransen Og det er Tiskert i
fulsd Overensftemmelse med den ori
entale Hsflighed, at det japanske
Ordfrwg er form-et, som deck er· sOg
,,.Høflighcd kostet Jngen Pengsek Mcn
hvis den, Tom hos Gern-rat Regi
softer Livet, san er den dog dyr
not. Men der kan fo under den
ydrv Ostia-heb gemme sig im mon
ge Ding, fmn flet ikke er Inn-Efe
Idekfor toter man om werd-reden
HIflished skwisk Ossikghed dg det
gmr vift ewdda an at tale om ufori
komm-et Hsfliqhed R den kan være
ifiwstilt er sbekenidt not. Men det var
Fiichedem eller rettere Finfsielfem
Ijeg vlide tale am, og den er ikke
det famme snm Høflighed, Wut di
godt san vcrre foreneda Ja, jeg me
ncr, at dist er den wgte Finfslelse,
fom qiver Høfligheden sit Vckrd.
Men hos os kan det fine femme Ti
der gemnve sig bog en grov Maske.
Det viser folgende daner DOGng
»J- shængt Monds Hug, mcm ei om»
hængte M mua tale,« vg: »Man;
maa ille tale am Strier i hnægt
Monds Sus.« Se, diöse demske
Ordspwg ligner werfladifk set det
japanka og sdog et der en stot
For-stel. Denn-e Mel er værd at
lægge Mæcke til. Hos den fiel-ne
Orientalet er det Hsflighedem man»
ikve maa Me, ho- deu Mqu Nord-(
boetekdetFjIelsewmankkkemaa
same Derfot hebder det, »in-m man
Mc W her doq ligger km Fin
følelfe unsdetbwder at advave dem
Men hvor can den ægte Zins-let
fe være suec-L og Asdvarslen udrekidek
longt more, shds gode Mcnnefker
i det mindste, mar den er for-bun
den med Eins-lele kald den Takt
om du v:l. Der er mange Trask i
Vibelen, Tom visier derte for Ets.
i Forholdet mellem Ruth, Naomi
sog Von-s, ligeledes i Paitlussjes
Breve Men det vilde føre for visdt
at folge dem her. Tekimdd jkasl jeg
nasvne et Trasf im Ftelserens Liv.
sDukan ellexs jelv lasse detj Joh. det
Iotiem Fakisakme We en gw
-de frem for Jesus, Tom var stehen«
ji Hok. Nu synes det jo nok at være
EFiUfslelse des dem ikke at kmme
Idol-e Syniden den ffulde udryddes;
bvd :kfe den hellige Moselov det
samme? Men de havde jo not en
IFøjelse af, at den milde Jesus vilde
Iftille sig noget anderledes, og saa
Imente de, at de not sher jfulde fange
yam- Tom en, der tjlsidesatte Mose-l
Iloven. Neu de tog feil af der-es;
EMand. Mod deres falske Zins-lecke
Esærtcr han sfn den rette— over for
Kvinden og over for dem. Og se,
det endte med, at de gik bescasnmtede
dort, kamt i deres Samvittighed,
og Kviktdcn gik dort joa dybt her-st
j s.n, agt vi hat Grund til at antago,
at shun fra den Tag af blev et an
szt Menneske. Den rette Finsplelse
er en herlkg Gove, hvor den kan
gste et Hier-te godt. Og demje, fom
alle andre godc Gmel-, kan kultives
res »Da-m hverandres Byridek og
Iopfylder saaledes Krissti odo « Jo
det var den ov, Kriftus Lendte og
fulgtc vg seit-ede. Saaledes kunste
Ihan Slangens Howd og sonledes
dtog han — dmger shan — Men
.ne71er til fig. Jgem »er skal bre
Ite Iin egen Byrde«. Lad ikke den
Icmden undzzælde for dine Zeil.
Vi beklaget at saa faa Mennefkcr
drages til Herren, og at L.vet er im
sng hos de troewdse, og del gar
vi med Rette. Man Tage-c saa mn
Aarfagen her og der, og det er vg
saa ret. Wen mon ifke det er en of
Mdstmngleme ho§ os, jcg her hat
peget pas-? Jeg mener det
Men i wrigt et der jso Brug for
den-no Minfølclse alle Vegnie: mel
lem Mond og Hustru, Mlem For
ældre og Born, mellem Essdea
molk-m Mwiiqhedsmedlemmer. mel
Iern Naht-en fort sagt alle Braut-.
Hain den Finfslclfe got san godt
insde i Hier-let hos en. Men nu
skul jeg betw dlg noget: Dei er Mk
egentlig Fäelsen af, at feg savner
den altfonneget Xelv, der braun
mia til ast skvive om den. »Den ved
jo bebst, lyoor Skom trykketz sont
lmsr den ma.« s— Ja, somme Ti
ber, Mcn man san jo rllrrs godst
vcrnne Da basade til inteer Twipids
Irr. lwir Icle ja selv flet-vie Sko.
Misn om man kommer san langt
med dem, Tom man ellers vilde
Me,etenmdenSag-Saolasd
Isi- nu iovewisje det om Finssølelsen
Tot kunede ellers gern-: en ais-den
lszsxmg falide mig ind ait anbefale
sftasrke Newer og riqtig Kumpltjft
Men mon ier begae lunde fort-mes
som Alvor og Gammen for Eis.
Men det kan vi jo nu grunde pas
til en awden Gang, Lad as ismsidlcrs
kid M os i at »Na-de os med de
glade og græde med de grædendef
eflier Aposvelens Anvisning. Dei
er asgte Finckslelfh og den er ged.
J. K. Jensen
Kolonisagen i Montana
Efter Vidmsbyrd fra fiere pau
Iidelige Mænd, der hat væket ude i
Montana at se vaa Landet ydoeft
for CuLbekton, iom vi anbefalkde
i Sommer til vort Falk for Dannel
sen af en m) Kvloni — egnek dens
tilbageværensde Del af Lawdet sig
ikke derttL
Den Del af nævnte Landstræk·
ning, siom feg fan, var efter tninl
Mmelse ikke meke hattet, end·
at en Former, fom tager 320 Ams, !
kan plsje mindst 160 Aeres Og sdeti
blev mig forfikret at der var m
vanfhips af samme Beskaffenhed,
Mf en deisdel allewde var ta
ost «
Nu fortællek Lands-gen mig, at
den Strækning of Met, sont jeg
hat set, alle-sehe er taget, og at
M M er vævd at Dage. For
W Ost Isg Medex sm et det
W M: man er vi
blchen W III M
Q M- W « Wm M
I- M M
i
l
l
Men under alle Omstæwdighdder
advaves herved enhvcr imod at vejse
for at se paa ncwnte Lan-d, inden
den Sag et grmrdig underfsgt.
J.J.Kildiig.
Lidt om mit Bei-g
i Tanmark.
(J, Pederjen.)
Fortsat.
Da jeg sltrttede mit fokrige Af
snjt, var jeg i sløbenhavm tyvor jeg,
fom jeg før bemcerkede, var en Son
sdag i gwmle Frue Kitte. Til andre
stirtcgusdstjenefter ksom jeg ikke. Feg,
sculde til flere forskelligc Steder is
Byen, delö for at bei-ge Slægtn nge
og dels for at bringe Hilsenet til
nogle fra Folt her i Amerika. Og.
om Søndagen tunde jcg faa en
Zlcrtniing, foen goar pack en Handels
stole der i Byen, til at folge med
mig omtring til de fovskellige Zelt-H
Even hwr jeg fkulde »den Da
jeg tog saa miod denne Tjenefte, da1
man jo ellers skal spørge Vej lyvcsri
anden Stank-. En Søgnedag var
jeg idog iwde Ct se Vortov Kitte.
Tet Vattov og det, der kom derfra,!
horte jeg com i min Psarnsdotn vgl
tzidlige llngdom Qg det flog ncd ij
mig idengang og wt lcsver i mig
endnu. Nan, det var Faa Grundt
v«i,1iani-.«s1ne? Ja die talsdtc dct san-H
sdan. Men «dct, jeg dengang fis fat
paa, det lsd skortelig faadanI .,,Naor
et Menneske er døbt med Herren-Z
Dach og hjertelig lover i sin Daabs
ragt, san er han (eller hun) et Guds
Vom Og saa tun-de man med No
j«la«dc· de vaer (mtional«rfrige) Pras
’ster og Profesiover chkutercr om
Biblen og meget and-TM Og det
lød im ogfaa derivdefm at der il
ke var andet ved den Ting at gäre,
da de Iætde, hed det, siklert ikkc blev
færdige med del-es foputatison før
Dommedag. Bette sidstie merkte jcg
lsaa maattie forstasas derben, at nsmr
Tscmnnodag kommen san vildc der
vist iikke bkive met-e Tid skccnfct til
Debatter og Haarklsveri. Men det,
die-r bjalp mig dengonq i min no
gist forwivlede nandelsjae Etilling,
der var, hvad der lød om dotie:
»Vokt List-n er vor Tw og M,
dcj er vor Samfunsdskæde«. Og
faa hat man fo et Ord, der sigetn
m det er i Ntdem man fast-er sinc
Venner at Mde Og dette gælsdesr
faa for miq med Hensyn til det Lys.
fom iss i sin Tid —- direkte eller
inderekte — fik fw M over
Tvo og Daub. Henned fkal saa for
Kot-im ickke vckre sagt nsoget om det,
fmn nu kalides sden nyete Grundt
viaianisme eller hvad ellers. Jea
holder mig tun til, hsoad der hak
thlpet mig i Nsden og baaret mig
oppe igennem M Strid og Møje
op til demte Tag, oq fom feig haa
»ber vil gsre sdet iwdt.l mjn sidsus
Stund.
M Kirbe er ikke af de sur-get
store, sammenlignet med »Juki-« oq
andre stotsbaede wirkebygninqer der
Lhtdc Som nonet isjnesalidendc kan
nawnes, at andikestsolen staat lim»
sover Mieter »Ist-ad jeg ellets san»
»af Københavm foa jrg Tun ved a!L
san omskring ellek Este paia Spor-»
;vogn· Det der er vævd at komm-«
ier og se, Tfnl der jo germ- betete-I
fvxp og dtst bcwdc jisq jkkcs Eim hob-H
»Ja-d til. Unser mt L;7!m.d i Leu-;
benimmt bocdp im now-I 07 TIZMJ
oaa det qamle Missiotrkksotcl i Von-H
.·1« Umssftrasde hmdc ikkc fu« Würd-J.
der strak5, da fisg kom til »Boan
TM er et qodt Steh nt vix-re Dig,
man merkte-r da nasacx at man er
paa et Missivnshoteb fdet der bli
vek holdck Husandagh og oqsaa pon
enden Maade faar man Jndtryk as,
at noget af en Misfimtsaand ran
der der. Den sidste Tags Tid i KI-»
benhcwn var sog mest samtnen nusdi
mine Slægtninge, hvtsm jeg ogfaa·.
er i anndeligt Slcrgtskab med. Ogl
skwor vi havde det godt samtnen. Og «
der var ogckaa fra begge Sider en.
viö Vamä ved den Tanih at vi mu-;
ligvis Mk kom til at fes softete i«
dem- Vevbm Men de tun-de fauz
ikte lwde vasre at flaa paa, at nnd
fom jog var stillt-, Lande jog bog»
vistsutanetilatfjlewigmeveh
Mvedqtlwesde sidstr Dage,
iW,Md de Mjeg tun-.
deUiMWistisevg-— soms
B W — Mel sit-Mist —- ba-.
sbyl Insel-Mr Ja, M er fo
meb de W
Its
almo, men del gale ved de fleslk
af sdsem hat W, at de hat svrwet
for megdt -i Luflen. Og jeg vil
mi, hvad den Ting anmar, sc at
holtde msg nogcsnlnndc ved For-dem
og faa hnabe paa. at man kam-net
nd igcnsnism den Tid, der er tilde-ge
fislv mn del i samme- Relningcr fknli
de blive lidt triff.
Llngaoendr dct ,,lirkclige-babylo
trifer fsom de naslmtc dcrhjetwmc,
idn lob im delt passen- uden at siqc
niogcj til dot. Jeq forswd, at de
sigtede nsoget til Fremtidem den Tib.
da sdet Mike Spwg og alt Danfk
vi-! væve legt til Side her i Amer
ka. Og san mcnte de. at det vildc
Mre en given Sag, ast om sdct kundc
lade sig got-e, soa vilde disse Darfs
Amkrikanew ellck snarere rene Ame
rikwnkre have at naa 5ccnunen med
Mfktalewde Luther-altem ON der
er fo ogsaa monge hemme, der tror
det samme, fm »den Bei goor del
vol. Men hvordcm det san cllers
vil gan, nam- f. Els. alle lulherskc
Smnfnnd bet- kommer under wn
Hat eller eet Hoved feel Samfnnd),
det tager en Profit-l til at forndfige
»der Og del bliver faa ikke mig,
der fkal slqe det. Min private Mk
nsng er ellers nærmest den, at hvis
alle de Samfmrd med lutberfk Navn
blev mc formelt formde til ent, km
vtTde drl vist snareft gaa med »den
Enshcd og Eniqshicd sont nnd-d idkl
gamlk Nomerriqe, der faldt i Styl
kcst oa Stumm-n for-di dcst tm- isn
III-of bmnqte kommen af »Jasrn oq
Ler.« De forksplligr Innoder her
— scm vel engele Dom fkandcnavste
— bar jo i manae Tiber bekamusrt
m formt-set binnnden Og Ton at
tm oq tasnkcn at alle bisch- Elcnnsntcr
kuwde lade sig sammenfmelte vcd en
ydre For-Wing. dvt fcmr de iro, dot
mener at kunne tm dist. Jeg kon
ika tm ma noget Taa hoftflxwendc
Im bar nok børi komme sinc, at ber
aka skal alt gaa eftcr en ftor Zkoko
(scale), men jeg vflde da nødig med
paa den Skala —- Luftfkib. Men
jeg vil da heller ikke leve at faa den
kart at se. Og dcrfor ikke merk oim
den Tim; kun dctte, at det er kfkc
Sprogfomndringen i og for fig, im
hier bin- twnft ma. Jeg hat sclv
gaaet statdig i en engelsk Wirte heu
ved to Aar. Og jeg fslte mig saa
gddt Mem-me «der, Tom jeg hat sslt
msig nogct Red. Og wom- Taa stut
de verre- vilde jeg endnu heller-e
gaq i en udolukkende enge-Ist Kitte,
hvor man ved man tun skal hste
Engelsf, og at msan ogiaa ital dale
Engelsf, Imar man vil tule med no
gen om anndoline Ting —- end jeg
vilsde gm et Steh, hvor msan fkulsde
mode en Sannnenblanding og et
Smnmmbtrinm as Dunst og Engelss.
Tset er mfu Standpunkt faa vidck,
lkyoctsd det vagfvrhobd angetan
» Torsdog iden 19. September om
Eftmnisdsdsagen feilede jeg sra Købens
havn med »Hellig O « af den
standnmkate Linse- Fredag Fior
middag naaede vi Christian-jin og
Lag-de ved der til Tent paa Akteure-n
Nasste Dog var vi ved Christianfand
Ekjbct lnndcs iklcs nun insd til ijbss
l:r;sisn, nnsn laa et Einlke ude. Ton
føigisnkxs Tag var det Haa Zøndaq.
sog havde nahm sonunen med cn
svensk Prassl fm Cl)icago. Hon
Hin-Ue de svcnsfcs zllskizfiontzfolf cllcr
Waläsnstrønnncr Han kalte til
mig om at faa holdt en Mndsstjcneste
Og jeg Incnte jo, at dct kundc vcrre
naht nol, derimn man tunde denje,
at nagen snfkcsde at tagc Del i den.
Han v«;1umtc fan, om jeg vilide tale
samtnen mcd hom, hvns vi frk
noget i Stand, hvorlil jeg fvnrede1
ja. Dct blcv act beste-Int, at vi(4
ffnldc holde den Lin-dont Kl. 2. Omj
Formiddagen holdt en ivenskiluthetsts
Prwst of Augustanalynoden Endzier
nein-. Vi var pna Neffen to Sim
dnge, og mod Gudstjeneste gik detck
den Søndag som dcn for-ste. Og i
den SpisefaL hvot den fsrstncwns
te Præft og feg spiste, blev der holde
adskillige mindre Moder, oglaa et
den fidste Akten, vi var paa Stil-et
Denne Akten var den bedste forfaas
visdt som der Vom met-e Vesselvitks
ning fran under Msdeh idet en og
andeu, iom ten-disk Livet i Gad, swd
frem CI W et VMM vm
det M, Tom vor i dem. Ja M
maaldahavedotmdatderm
end-m m Wiss Papst am
M. Gan var MIW og M
bstie »An M W, M
II Ase M W, M fd
Dsl btst fis W kss be
sey-Wirts. os
33
JUL
Fædrelandet
Uennomxsssnüe lzllletek M
Dan mark
Not-ge og
Sverrig
Vls Hsmhmg
lOICSL ANDIZN ox TI( l)lli Kl· Assl:.
Ums-Wilh Allguskp X « Mkij
Los-U) funkt» Fuss G. JUN) I-« tu
Im nuzlnmia
Ist »U« um« Nov « l» is. m.
PROer H. IUO tun-, NUL ic, Zl is. m
l’re«.-nl«snt Limle »
18,0«) tun-»F Nuv TU. L Is m
TAIIIHskn III-XI tunsx me M. l« sun
nur«-iu- 1;8,.«-«U t»«s. N(w. Ists. Z I-. m·
l’1««-«1«h-nt«nmt
l lb.ls(1(jtc-1H, Ums T» JO, «,I, m«
Kitjsvkjll All-usw Ytrlutlu
: Bill-nimm l)»«. lL. l« « m«
«lkj«s«tI-ris-s r Iiisslilshss Inst l·’t«!;nsmsntlp.
Dis-»- l'r Mr Ul mail-pignus alles Ins-insti
du«- lULMOr — Kost, Ins-A »k: sosiip
thing Im NHV Yurk til Hisstssmnwlsiosw
’sts-t!0sk .
Hamburg American Line
lliimkmsx Am- ndii un stillt-link
11 CI Ikkslmlsu s) Nh U TUh H( ITY«
is« U al-: nt Si Plan-»l-- lplsnk Ps
ss7 k(p)l-t in St Hin-sum III-um
W Wsikth Äu-. Findung l’:t«
IO U Ninus-ils St. (·hit sog-s III.
HOVPUHLPHL SI« l·«sui—·. Dis-.
llä« Pia-Hi Of Hinl- rni« hin-J Al.
L
AL
Des CARL-E PAÄLIDEUGE
OUIAKD LINS
EIAZLLIEI IIHO
stomfloki Hat-ic- si k-»«si»»».
Nessus-» 09 Dom-s St- m www-ihm
Alle Its-Kurs mHX Tkgm Zfi - Ts ·--«-k f· «
Uncsks »L- St ss »Es-r.
Hans-s Tod «-: non- kissI-»««--Ii-r hl «- »
bistndtsuvmks us I·i--(",- s-! .- «
LUslTANlA. MAURETANIA
Hunlasn Dampsklde l Verdru.
FRANCONlA.LAc0NMsp-T.ZI»,
625 Tod Isnso,ls.150 Ton.
sthtsleJ Iuntkscc Dsmpslube til Izu-»ich
. Dei ijmpeitososzföucwäplouishd
« ems
cÄNPÄNIA- zo.oo(7 »Im-k
Usl Je Hund«-Ists. N.Y.-I «sv-sp. fis-mes
s· 00 Kalenin Uyo Ists-Uher
Oiue Undetfultlc Hydendk Hmellcd
cAROMA og cARMANIA
070 Tod luste, 20.000 Ton vix
To sc do stät-to l Von-klem- s
Ivcnnss,wons«. MAY-»W
Aqekkjcndt fssk tin uslmmilelsgc Fuhr-J
OOUIIII1Å. ÅIDAIII, ÅLIUIIA Hast-)
IONTRSAL·OULSSC- LONDON
Osts- UJNDHIL vix-unsy- Hmch m)
YÅZCÅUIÅ inn. ÅUSONIÅ
·Nye-tc Dampskdb i Cum-J- Rome
In III IIII ok- IIEVCE IUTIE
Wc steck uvk Aulis-«
se vor- Ase-Ile- srsk ist-sichs- nye
Tit-die Ich-Is- Zeltvsmnsplmkszr »p
oplytstinkek Instinan J- kommen-»s
scoko Juli - Stein«-tonm
IID CUNAID s. s. co. Lkd
W can-ti- siionjklng
—
—
stetem Ins Kindes-h sei-. csslctcck
nun-JIf
LUMZEKFY
slctsiv eftek «wh0lesale"
Pklsetu De belmver ikke
at bewie. før Tommeret
et- aflæsset og fundet til
frocisstillende.
cADY LUMBO R c0.
80UTH Isth sT.. 0MAIIA. NUle
sAI-I«JSM!(JN: -"l’» tman
hmneh in euch onus-ty. Our
good-s sold to konnt-m Isjsz (1(-·
mund. Only inwmtmeut roqujtsed
is for tout-« wagon«. nnd can
vussing out-. No cxpericsnce nec
osssry. Free course ja satt-sinng
ship. The Italle Propriotury Co.,
Bis-its, Nein-.
ogsqa Del i Gudstjenefterms og de
mindre Msdec
Den l. Okt. kandede vi x Wem