Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Oct. 29, 1912)
. .U— « wo «- jzz asxxgksctenst I I Woge-Eint Mdss as Oplysi W for der We M ists-tust old-meta DAN ISH LUTE. PUBL. ZOUSE. Ihn-, Reh-:- ( .J«Isisren« udgtm hocr Tikztmq oq Jst-sag « Pris pr. Zugang-» Dispos-neu Stank 81.50. Udlandct 82110 Vlsbot betales i Fotstud Mai-IV Betaling. Avkesseforanbnns Jg Inder anguaende Blut-et avrejsmsi DANISH LU"1’I-I.PUZI«. now-Ei Mast-, Nebr skedsktpn A. M. Andersetc Ils- Vidrug til »Dansieken«s Jnvholds Imndlinger. surrespoadqncer og Umkbt If eubver In, bedes Ihre-sent: A. M. Anbetsem Blau, Rest. Satt-M It Blsit Poston as second Its-I matten Advent-irg- Rntes sind-de known upon sppuession J Titlalde as Uregerwæsngheder ved künstler bcves man klagt til det steblige III-Nein Skulbe det Mc bürle heb-I sm- henvmde siq M »kanfkeken«s Instit-. Rur Laie-ne hear-endet sig til Fett, der apertekeriBladet,-nten tot at tsbe bot dem III-et for at faa Onlysning om det nettes-de, sites De activ Quinte« at De san soertiifes seiner I dette Stad. Dei vol være ti! gein fdrs Jivrtr. Den forenede nor-sie Kirtes Txeolos gtske Seminar er i Aar if1g. «Luth.« nat-net med 83 iwdfkrevne Elever, Beruf 23 i fstste Aars Wasse, 32 i Mcddelklassen og 28 i werite Klas7e. —- Lsrdag Aften den 28. September holdtes der paa Semina riet en selstabelig Sammentmtst til Ære for de nye Glaser-. Professor erne Wehmut og Johnsen mite. og der gewes flere Musiknumre til Bed ste. Der tales nu allerede om, at de euwpcsifke Stormagter vil Jntewes nere i den balkanske Krig. Man meiner, at Bulgarernes Jndmgelfe af KirbKilisseh er et faa afgsrende Slag, m man can hemmt-te at tasle am Fvedsforhandslinger. Men det armselige ved denne Tale et, at der bl. a. M, at »det er imod Rus lanst Interessen at Tytjkiet blivcr Mkket altfor meget." —- Paa den enden Side rules der om en fast Alliance mellem Balkmrswersne og »Volqu for Balckanerne.« J »Kr. ngU cf 12.—ds, lcefet vi kl. a.: »Best. Darau- J. Kent er vendt tilde-ge her til Landet eftek ist-it at have indfat fsom jin Efteri ftlgek sii Gewittqu i Utah Posit. John Land-as den forenede danfke M i Amerika Missionenharnuantaget Past· Kent som sin Reise pkæst ved Siden af Missionæt W- THE-TIERE Wiedeö det her benettede stem met samtnen med, at Past. Humlsd Wen (ncu M) havde toget imod M til Mr Wollng derom san vi W upddelc Sogneprckst Traub i den Hengst ske Statskirke wreslanj blev for no gen Tid siden indtaldt for Odertirs kemwdet for at fortlare sig anguacns de nogle af 7jne Prædikener og nvg le Artikler, kwori han havde krtis set-et den beten-bitte Kølnerpræst Jot ieos Assættelse Tumb tjlhører Ny ieologiens yderfte Fltj. Efvet flere Dages Fothst befluttede Overkirs M, at Tmnb affættes uden Pension Den radikale Presse sog da fæklig ,,Berliner Tage-blatt« retter del-for de voldfomsve Angreb mod Mirsetaadeh hvis Kendekse ka kakteriseres som Udfbag of den sor Ute Reaktion Konservativ prote Mke Blade findet Tderimod at IMlsen var en devendighed. ? ,,Afteap.« ’ M sum-h Esn Wind-, som M M fortwlig med Liveti Sor . »», , sra mig med et ellet ander Glædens Ord eller en livlig Tonle, og mak; det lvktedes mig, blev jeg selv ltjki « keligere, end jeg mlsde blevet ved atl sætte mig ned og græde over mine Vanfkelighedek.« Teosil i »Bist-as Pindus-. I --—-8-0—0----« I Det foresiaaende 4 Ptæftdentvalg. I L J Tag mn one Tage skal Staget ved Valgurnen sma, og rimeligviv lvil Kampen were endt, sæa snart Wagen er endt 4 Men endnu er det de for Vælix gerne at oveweje, hvorledes de Ists-« dag den ö. November Tkal stermne for Præsident eller Valgmænd og Emsbedsmænd til Kongresfen og i Studente . Cnhver Mand, der hm Ret til at last-e en Susme man felv afg-øre, lyvordcm han vil kaste den: men det» maa vi huske paa, at de Tusinder» sont paa Valdagen fkal give UdflaiH get, befmar af bare Euere, saa det; er fngenlunde liaegnldkgy lwordaw den ene Stemme du og jeg htm «fok sig reader over, kastes. ; Man maa vcere opmærkfotn pan at det ved et lcum-dann Valg ikle fsrsti og fremmest gælder Masnd, men; Mærkefager, Prntcippet, Gran-dickf-l »ninger, lyvorefter der skal ftyres. » ! Og efter hvad vi fkønner dreier den magmende Valgkomp sig vcesi sentläg sont to ftnre Mantesnger ; Storforretning og Toldssvørgsmaai let. « mAlt i flete Aar er Spørgsnmalet Storiorketning, store industrielle Korporationen de faakaldte Trusts mere og mere trasadt i Fokgruwden blandt sde politiske Pfuhle-mer Dei siger sig 5ew, at mar en vælsdig Korpomtjon kommt-r til væs sfentljg at monopolisere Tilvivknisw gen osg Omkcrtningen af en vis Va te, faa hat den i sin Magt has-de ast dræbe Konkurrenten onsgaaende den ne Vase og at for-lange hvad den vil of Forbrugeren for den 1 HvorIeides skvl man Værne Forbruqeren imod Monovolemes Dergwa Mr er det me store ZwrgsmaaL Det awdet er Spargsmaaslct om Toben paa M, som indfms fm andre Lande: Republikanernc hat ftadiq sbrwdet Befwttklsesswld og Demoktaietne Frihnndel NW definerest fastkwlsder nu M Repubjikanerne og de Pro gressive en Jndssrselstom der sw ver til Fiorfkellen mellem Produk tionsmkosftninqeme as en Varcs her oa i Udlcmdset -- alt-Ton i Vrincip pet Vefkyttelse DW-okrwieme vil ogscm have no gen Told, men flkt Mk of Hensysn til Veskywelfe af Himmelndtrftrien Det er efter en hell forfkellig Maa leftok — »for· revenue onlv«. for at fkasffe Jndtæqt M at dwkfo No qerinasomkvstningekm med. Dei er paa Obiz-e tv SwrgsmockL Partikrne adsfkiller sin. « Demokraterne venter siq Tau at siae alt af der-es Toldfrihedsprinciu Ved at tillasde fri Jndfsrsel af de vigtigftse Livsfornsdenhedet eller M Fald ftærk Nedsættelse af Mitelkestolden M disk, vil de gjrv sdet billigere for Arbeidsmanden ogidotiljeletagt-Hm-dem-indische-l ymisdledse at seve. I Da vvd samme- Middcsl vil de gen-; ovrette Konkurrenten mcd de storej Korporationen alt-Tau udenlankk Kon kurrence. Det republfkanske Parti derimod er bange for attage Beskyitelsens bort fm Industrien for hurtig for Arbeidernes Skyld. l Man san være fikker paa, at om udsenlandfk Kvnkurrence inidlades, san Prjferne paa visse Fabrikasta net-stets ts, faa kommer det til at gaa nd over. Arbefdetne first: Fabrikanten fkah nor se sig siadefri first eller maafkei han lukser sin Fabrik og lever as sin- Penge erdan Remslismrerm vil im W used Truhen-, det for-staat vi W; W est vae W for-flam ncswr. J hvert Feld kqn den en Islte Kapitalist jo ikke for-W at drive Mart-ring Det Presse-sw- M Wort-er IW N republibirfke Bellt-Stel fc iærliq af Oenfyn »Ist-bej detne, übern-tm W- at M er han Both-usw end at fan Ltmnen nedsat og mavste komme til ack gaa ledig Men hvad Trustfpsrgsmmlet an gaar, da hat det progressive Paktj sin egen Politik i Det tcenker ikke Pan yverken at ma Udlandet txl at konlurrerc nanl Tntstietne —- hmd om de ums-de til ndxaudexx — euer at sprang-e deiu,· men at kontrolerr dem, faa de ikkell faar Losv at mnnovolifere hverkctH Fabrikation cllisr Omsastning af en» Vate, ligesom f. Els. Fernebanebomss pagnierne nu konstwleres » XIV-ad Pras«i—dentk«msdldotierm an gcmn da er de tre, der konkurrerer, alle Hædersmænds kun fynes vi, at Taft jlkc bar vist den Selvftænsdigs bed, der heb-wes i et saa hsjt Em bede Han ladet sig for let lede af de store. Wilfosn kun der næppe med fgod Grund W noget paa, men vi er bange sor, at sdet vEl blive ftsrs re Ontvceltnsing, end Lande-l hat godt af, om det demolmliske Pat tis Princippet flul komme til Ro ret. Vort Valg er sauledes det pro gresTive Pakt-is Standpunkt i de store Mærkefager, og dets Kundidat staat ikke tilbage for nagen af de undu. Detde er skrevet til Smnftemning ellkr Modfigelse, men det tut-de maa7ke ventes, at det endnu kmme faa en og anden til at tænke over, hvod det egentlig qcelder paa M bogen M--« Allotdct af den state Koncett As x.) J vore Dage, da der lebes Storm Insod ret bibeU Tro og Leere som maaske aldrig tilforn, fan det nvck WideNytdeatlEfeetStykkefun eher-folgende der her gengives frit cfter det engelske J det Nyc Testamentes Grund tekst findes wende Ord, sont wec Tasnesz ved ,,chwe1«. l. Diabos 10 et Ord, der forekommer 34 Wange « indes aldrig i Zlerdalss form, naat det dkuges dm en over narurhg, aandeligPersonlighed Dei drum-is dekhnsod i Zlertal tre Ste der, hvor Talen er om menneikelige Vase-net, og werfcktdes da ved »Beg vafkere«, «Ærefkætrdeke". 2. Dai monion findes ofte i Flektal; thi nie-denk- Tskabolos er een, nems läg »New-ebnes Fyrstse". et M nememange(«mitan etchjo'«) sdisse Merkets tjeuende Amtdey der usdssendes til at fortrcsdige dem, der fkal awe -Saligiheden. Angaaende sdisse Væsners Tro ans-m- vi fra Zkristen fslgendc De twr paa en personlig Tsjcevels Tiiværelse, deri for ’t’cL1ig fra mange Mennefter. hvis Nat-ne mmske findes i Kirdebogem mwike vaa Prcestelsnningslistenn chwelen, siger dsigje Mennesket, er tun en Talrwaade, en ond Sanwjts right-d en Winden en Ammestues Zfikkelfe Mauerne vcd bedke. Lscotdan sknlde te vel heller Luna-e Itvivle paa deres Forstes Birkelighed, han, der ikke bævede tilbage for at 1fri5te Guds hellige Sen (L«uk 4, «——-13: Joh. H, 30; Ef. 3, 1). Lse mir pas et Mjesle Bas se n S E f »T- i s t e ;- dcn levmde, Hunde Wind J deres kliaslker findes dek ingen Meister »Du tror, Lsud er een . . . . Tjævlene sTu Lamm-» nia, de onde Aandcri tror des onI Taa og skælver,« striver Jakob IzlJ sine Vrsdre stat 2, 19)· Tet er,; ret forstaaet, noget rædiomt i dette Begteb am hin Djævleskæloen. » Atkor pqa Jesus fom Mes-; fins Ved mere end een Lejlighcd bar de tilkendegivet det under Hei-«l rens Jordeliu »Ak, ve, ve, hoad hats vi med dig at gsre, Jesus af Na zareth? Jeg ten-der dig, hvo du er, du Gudi Helligei« De tkor paa en kommende Doms Straf. Fra derm- Tro« hidrdtet hint Strig: »Hmd hat dil med vdig at W, Jesus, du Guds Ssue es du kommen hid soc at piues OftrTidenP«-— »Ogdebad« W, qthan ikkevilsdebyde dem fass re ned i Afgnmdenf —Men mod detme Mng W ikke det ame; Gattung-how yvori jo newp Seine m M, »du Drum-nenne for i U M — Oelvsdei Pinsels TM - M W W (Ms) er MW Imn det, der beuges i W AUQ M « io W, « MHO W i« I ! O s Afgruwden. Det er den Mrwiöning, de gerne ønssede at unsdgca faa let-n ge Tom mulckgt Da ,,ortodoks« jo betyder ten i Laste, fund i Tro, er det ist. ovens staaende iwdlysensdr. at Dæmsonerne er mere ortodsokTe end adfkillige Kir kemedlemmer nu om Stunde-r- Men den blotte Ortddolsi frelfer jo m gm Tksnt den tilviöse er en hsjvigs tig Ting. Dcst er godt nsolI med Mor lctsz Jlander at fsle fig ovcrbwifte om Gusks Tilværclse, bedre dog at kunne sige Apostlen det effek: «Mi n« Herr-e og min Endl« ! . . . Hvor man sdet være stott, ægte stott, at have Ordets Naadegavel Illt ftoa fom Prædiler i en Ska tes Midte —- at have alle Jer risttet mod fig dg vied fin Tale be herfke alles Tcnker —- at have en klangfuld Sivmme, en vindmdeSkiki kelse — at være iaaledes Visdne til Ordets Mast —- at se den ængstede Wir-et, den selvfikre foruroliget, den svage schrieb ja, hvor maa der vcxs re noget stott, noget regte stort i alt dem-! Og dog — thi intet er fuldkomi mknt i denne Ver-den —- dog er der jnoget Wodsmkthde i den Danke, Tat alle disfe Wan kigc Taler vg IVidnesbyrd om ftakket Tid er udi ;v: siede, som var de rid ede i Kyftsens Sond. Naor Predikeren er død, og idi m bede, der lyttede til hanc Ta ;lcsr, fwrkedes, vaktes, trsftedes ved jhans Veltalenxhed: hvad er der saa tilboge af de gyldne Ord, de rige fTimer an hans Vidnesbyrd2 Hvad « der tilde-gel ’ Veltalenhed af den rette Art er jo ier forkaftelig i og for fig. Ægs te Veltalenbed er aldrig opftyltet, hd n gar stadig Jndtryk af at vasre isand Og ligefom det om et Kri .«·!enmenne5ke gerne skulde gcelde, at hans Naboer indekst inde fslek Ha fowissede om, at bang Kristendom csr sand, fcmledesi fkulde dtt jo vg Isao om Prwftens Tilhørere get-Ide, mt de inderst insde pr vat fslek sig soverbevifte am, at hans Tale for bam er Moor-, og at han virkelig selv trot- og praktsierer. hvad ban Ipmäiker. L Tænkeren Martensen taler etSted wem den Kunst at prcedike«. Ja, ja y— menhvis der kommer for meget ttl of MMitte-Urte:«kelig Kunst, er det al vorligt at befwgte, at idetve vil vir jke Tom et MS nus mod det gnddoms melige. Dei-for er sdet vift ier til wadeligt at lære ailt for meget af Neu et sdet start at have Talens Nandegave— lpot uden Summen ligmng stsrte da at how det skkevs ne ers Talents Ut Erevne Ord hat andetledes Bedinge-Her for» at lede» ensd Tilfaslk der er med det talte. Og derfor:’ hvor uden Zammenligning sum-A »was det vcere at kunne nedjkriveI en Taufe-, der vil leve og øvc jink gode Jndflydelse ma jene Sileegteril z-— Der findes- gode Talere —- ellers lad det blive Tagt lidt mere pointes ket: der finde-s adstillige udmærtet vsltalerude Priester i Den forenede danske Miste der saa godt sont al-l drig nedskriver og gennem Vladene« udsendek een as deres tevedygtsigei Tanker ——- Zenker, der, lig Smaas Wer-, kan holde Tig, helt til l Strandbredden er meet, idet de snart trwdet fkakpete, snart dunkle re frem, men bestandig er der pcta des-es THon L I ! Tent, at fende et ster Ord uds i Tilværekem et Vers, et Fyndorids en Sackinng, der vil Zech! Tusinder» vil lade det site-one De vil lasse og« huske det. Tist vil udtwe Un ftærkc Jndflndelse over dem, mens de lo ver. Men efter deres Tød levcr Order fremdele5· Nwste Slægtled vfl læse det, huer det, komme under dets stcetke Jndflydelcke vil væki fes, wfledes, stytkes, trätes den-ed Hvad var der bleven af Aposte len Paulus Navn og Efmmæle hvis han slet intet Btev havde stre vet — eller hvis det Mne var, gewetmbt23a verdammlvcere« gar-et FmFagn genug-m Mist-eben i nogle Aachundreder om denne Mige fort-ums Fariiwey wiss qudende Velnlenhed og kristelige Nidkærhed var Middel til Kirsens Grundlwggelse mange Steder. Men Mondes Ets. vitunuetvweomf hanc blast W Wie Fusang ? Idej, men Paulus M M M nd III-d III PM- M W M W st- Ul es os ! i o i visl finde ooke Efterkommere, vil vcgkkcy vejlede, trtfte dem og deres — og saadan videre, mens Verden staat f Og Male-des ogsaa metd mangvn en asdel Hedningsrs Ord, der ad sam me Vej er naaet til vort Tider og Fell. Udeu det sitt-ewig levcdygtige Ord maatte vor Tilværelfe i det he le antage en uendelig fattig Form. JA, egcntlig kan vi nvcsd Von- For udfasmingcr vist vanslcliat forestille os, ihr-or tom Block-rollen da maattcs Diskre. Dvor man det være æglse stort at have det flrevnm levedygtige Ords Talenjl -H-.-·.-k.-— En Stildring af Mormonernes Tempelau moniet i Mormontempletsl Den, sont fkal blive en rjgtig »god« Mormon og M Del j Mor monkirkens højcfte Goder og Vels signelscsr,i man »Hm qennem Tem plet«, jom det hcdder. og der mod tagc iine «cndowments«. Bette er da sogfaa en vælentlig Grund, yvori for del er saa magtpaaliggende for ctchver, som er ban Mormom at konnne til Utah· Disrude hat Mor montirken jlne Templer. Af disse er disk i alt fire; men Hovedtemps lot er naturligvis det i Salt Lake City. J Templcrne foregnar alle baonde religilssc Ecretnsonier. Der forrtsttes Daab og Viel7er for bau de levcnsde og bade Der can en from Liliermon til en nasstcsn uhort billig Per ,.frellc« alle Tine liedengaugnc ,.l)edcnske« Zeilende Forfckdre ellek Venncn saa mange, Tom han bare ved Nov-I paa. Der i Templet er det da og««aa, Momwnkirlcns myldrens sde Mater of Embedsmcend falvcs og indvies, og der holder »Ist-assi dentskabet og Apostellolleaiet sinc lkennnelige Mødet Templet er en lustet Borg. Ju gen »gemile«, d. v. s. JstesMormoi net, kan Trette sjn Fod der· Selt ikke en almindelig Mormon lan komme ind der, uden at han agter at »gaa igennem Templet«, d. e. blivse bebt, viet eller lignende, og da maa han være udkustet med en Ilnbefalingsflrivelse -fra Ein Bistop. Uden en fanden san han umulig komme ind. Alt dem der fokegcmr i Templet, er naturligve lutter store og sdybe Henmtelighodeh Den inwiede maa vasre tavs fom Graveu. Han ihar fkle Lov til at rtbe den mindste Ting, selv ikke til sin mest intime Ren og Trosfcelle Gm- han det, im vil han kammes baade i Tid og Evighed af de forfærdeligsfte Straffe Alligevel hat det jo htmdt Gang paa Gang i Aareneö Leb, at Tempeltjeneftens hellige Mysterier er bleven r-bet: rhi flere af dem, som hat brudt med Motmonkirkem hat heller ikse taget i Betænlning at anbenbare ,,de skjulte Ting«, fom sont for siq i Mormonkitkens allerhelligste· Vi skal i det folgende gengbve en — som« vi trat — meget nett-ern og fandhedstro Frwnstilling as de væfentlige Ceremonier, fom er for bunden med at »gu- igemmn Temp let«. Denne Bereining skrivek siq fra en Nin-de som qik igennem Templet i Salt Lade City i No-» vember 1911. Hun fortcelslen »Es-ordnet med en Attest fra Bi-; spen i det Sogn, hun Ach-Eh ind findcr Kandidaten Tig ved den Istre Tanpelport Onsdag Morgen heu ved Kl. 8.30. Hun maa fkem med Atti-steck schende Gave til Denn-let Inodtogcs5, og hun faar en Blanlet, om skal udfyldes af Tempelsekrei tust-en Sau kan hun pasl ere Hun. kommer dermrst til en lille Bygning i Nord for felve Tem-plet, del sau kaldte »Annels«. Her faar hun forst at gsre med Tempelsekwiækem fom stiller flere Spsrgsmaal til hende for at fowisse sig ow, at hun er den i Bispens Attest nævnte Per lon. Derpaa bliver hun vist ind i d start Num, hvor Unpelpræsidenten holder en Date om Misme list Taleren fremde-ver specielt de herlige Pastet, sont Aandidaten nu stam- i Begrei- mod at iwdgaa, sum «) Dem- llttitel var fra »Not vilk TM« optaget l »Rosen-il las-erst Aw, da fdes-- »M nt W de Wi- M for It den et W. ROD. betoner Pligten at vcwe tro nnod disse· Denne Tale varer fra 30 til 4s5 Minuttser. Efter Talen bliver »der givet de frygtagtige og wivls rawdige Anledning til at træde til bage, am de snsken stn paa dette Stadium er man endnu ilkc indviet i nagen af de »hellige Mtyfverzer. og dcst er derfor ikke faa underligt, om Anlcsdningem sont her give-ö Tjaslden ellek alsdrig blivcr bmgt Kandidaten bliver nu ledet ind genncm en nnderjorsdisk Gang, der Imunder nd i en lille Hol, som dar Danke langs Bot-Wette Kommen jderind tbliver hun opfokdrot til at Etage as fig Hat, Knabe og Sko, kaorpaa hnn bliver vist ind i et lille lBasrelfe som er foriynet med Bade lar. Her er san vidt Plads not til fire ellek fcm vcntende Kvinder pas soc-n Gang. Sau fkal hun altiaa gss Ire sig fævdig til at komme i Vadet. Edun klæder sig af, last-er over sig wget at dække sig med og scktter Isig taalmodig hen at vente fin Tur. IS a snart Tun-n kommst til hende, Fast-after yun Dækket.og stiger op i Bade-kamt J start-et er en lille IKML og paa denne sættek hun fig, Fmen en Kvinde med en Vandslange svvetrisler hende grun-digt fra Top til Taa med varmt Band. Sau bli «vek hun overladt til en enden Kvins kde, fom salver den-des Lege-me med IOliVisnoliis, —fsdet hun uidtaler en jspeciet Versiguclse over hvek enkctt LegemsdeL fom hun salver. En tre Idie Kvinde fommer nu mcd Tempel dmgtkm Disfe Tempelklæder havde Wudidaten felv skoffcst sig oq bragt ,med sig tisl Templet: mm her i Tkmplet er de nu bleven Torsnnet med de ,,I)ellige Mærker«. Bisse Mckrker er bestemt formede Huller. Hom er Klippet ud med en Sass. Eftet at være iført Tempeldragten faar Kansdidaten sit nye Nava, det hun Tkal gaa under E Evigheden sog fom i dette Tilfældc var Nasen: oa saa bliver hun »bescglet« til at jkomme frem i den forste Opfmndcls Ises Morgen. Til Tempeldraqten htm- ogfaa et grsnt Silkeforklæde, hvorpaa der med brun Sitte er broderet en Dei Figcwblasdc Med dette Forklæde «ngde over Armen bliver nu Knndisdaten visft ind i et Verkele hvor man can haa- »Guderne« hol de Rand om at siabe og fort-se Vordem Dette skal fowitille Aandes ver-denen Man hsrer Gud Feder eller ..C-l-oh«rm« tale til sin- Ssn »Es-ho va« eller Jesus Krkftns, oa der bli ver under Naadsilagninqcskne kund gjort for de lyttensde Mnnefkebstn at Mikael eller Adam som altsaa erenogsammePerson-—er der-es Fytite Han et Gtrd for denne Ver den. Man W ,,Elohim« madfsre fig med Jehova og Its-how igen madfsre sig med Mikael angamsnde IMrdens Stabelk Saa hskes »Je th«1·« at give en Vefasling til nogle Hatt-dre, fom oqfaa er i sin Brust-Isi Fstensx Disse Jäger da not-« — ad en Trappe og sbegyndek at skabe Ver »M. De stigec op og ned ad Trop pen mange Gange fvwi mpportere til ,,J(el)ova«, hvad de hat »du-tust oq modtage nye Befalinger, indtil endelig helcs Stabelfen er fuldbnrdist Gud (»Elohim«) stiqer foa ned s— i en Eli-vakat Han iek läg ntndt. erklcvrer det altfammen at vmre Tau ke godt oq stiger til Veer igen lam me Vef, fom han kom. Denne SM kclfe er iført et skinenkndes smde K«lasdobon, Tilskuerne gam- nu nogle Trapvetrin op oa findet Tiq i et Rum, Tom er vragtfuldt doknrcsret med Olimmleriet Der or afbildet Træer og Blum-steh Finale og Dvr old. J Formunden staar der noqle bmstige Træer. oq i Grenene as disse Trcker hænger der Fragt Dei let ud til at være Nosiner eller Bast. « Nu her-es atter Gudg Rost fta oben: » r os gsre et Mennesse i vort ,illede«, lyvorpaa Adam der er klebt fom en Lustwand, Hammer nsd ad Trapperne. »Mo— Um« og »W« komme- da va ioa sdalende ned i Stummen og gi verfiqstrakiriuvdat»dcnm« Wdam De flmt M M sitt Ue qf dem-, og Mater ham fr M til Jst-lautem windet-ne i Wamllngen lam nu W til at Hist-re del-ei W, WILL-Ida- stcl holde
