Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920, October 25, 1912, Page 7, Image 7
t-» 4—- ««-——sp»-« W R 0 XVI-« tortsllivk in Indian- It IDWUW IGCMTOU Our-Oh If B. c (F’ortsst.) »Ja, det gjorde ,jeg", sagde WittulcTJ »me11 en Mund kan jlcke elske en Engel, hvur txt-get lmn end lmn beumlke lten(le. Roxys Gutllled er der jagen Ende paa«. - Twomlet var lige ved at fortwlle lmm, at der heller jagen Ende var paa hang, men (let gjorde hun ikke. llun fort-Any at Duklten her havcle bkmk— ket sin Nie-s kok 6 Aar sidsa, vod at fulde ud ak dette selvsamme Gavlvjndue. »Iligl1lmry og Wingate gav mig en Recept til st lave en Priestekone eftet-", sagde Wittake1-. »Nun skulde viere halv Engel og halv savsmul(1". Twonnet lo hierteligt af dette, og Wittulcekj vat- ikke sua lidt korslkmslcliet over siu egeu Pri— postiglied, men tm liavcle han jo begyndt, ug clet more-de bam at slaa en Streg over alle Heut-Xa »For« mju Pakt tusuker jeg nu, at De vllcle bli ve den beilste Austru, jeg kender", sagde lum kejtet. ,,.Ja," biksldt lmn og san op. »’l’ikuk Dem lilot mig korestna et Bodens-Ida Jeg vilde sustte en tkelmnet Stol til Mutter Tartrum og give PMBng bnry en GyngestoL livor den one Gænge var ak. Se, livor alvorlig jeg law virsre"· Og Twotmet fortralc Ansigtet og sagde med en wir-, hast-d stamme »Syog den enogtyvende salme, andern Del"· Wit takets ver ligc i Fast-d med at bohrejde liende, at» lnm tog de heilige Ting Sau letnindjgt, da det ko-J miske Udtrylc korsvandt, og luui brast i Grimd l llan vidste ikke, limd lmn skuldc sigc til exkl som gut-cl. Ilan ventede, til lnm støtteile llovedceH imml sin Hut-nd, og blev more iscjlig. Sau taltcl lum igen, og deune Gang lidenslcal)eligt. ,-1eg vil ikke have nogen llustru til l(i1-keu.« Jeg vil ikke, at De skal gilts Dem med dot Min delige Bedemcide eller Spuk-de Ileg er ogmm et Manne-lie, selv om jeg et- Pmsst Jeg elsktsr Dem ikke vom Pmsst sleg elslcksr Dom, Antoincstte Le istung og jeg ønskpr at vid(s, um De kim elske ikke en Priest, men mig, Charles Wittuker". Twonnet talte ikke og lmsvede heller ikke sit Eos-ed liidt ekter tog Wittaker lieudcs llaand Bau kundi- ilcke tat-le at se liendo gis-»kle; san tm tog lisu bei-des l«ommetørklipde op al« lieudos skfid og tørkede hemless Ojn0· saa smilte lnm li(lt. »Bi- dot san i Orden, Twonnetl" sagde lian og; prøvede at se ind i bot-des Øjno, som lmn vcndt(« hort. »Ur-. Wittalcek", Sagde huu mkkd sknslveudsky stimmte-. »Moder· knlder pag mig. Jeg lcommer til’ at bede Dem slippe mid Hunds« Winkel- slsp sit Tag. Mode-en blev ved at kal de ,Antoinette«, men Twoanet Ayntes intet Hast wsrk It have-; su- bøjedo Wittalcer sig frem, tog limdes Ausigt mellem sing llikuder og kyssededet, com man kysser et Bam. Sau græd Twonnist igen. Og san maatte liaa sttets tin-re lieudes Tut-er sk og tkøsta Lende og kysse heade. »Und ei- der i Vejen", sagde Moder-en, da lum kom upd. »lled htus du uu gkmdt oveki" »Hi-. Wittukets liar fortalt mig hole sin Icwrligi liedshisorie og tnlt med mig om den," sagde Twon-l l i tust. »sililten ev Nat-, du er, at grukde over Ur. Wit tulmrs Kmrlighedsliistorie, sagde lieudes Moder-. »das kuude ikke lade vxtsre", ugde Twonnet stillt-. SYVOGTYVE NDB KA PITM ,. s Dampskibseksplosionon. De lcoxzs lmm Zig, lvlev lnm Byens stzirute sam tislessmne Kur del klinkte ver det eftssr nogle sif de slvorligste Pollcs Mening uldeles galt-, at hu« vak- veudt tilbsge til ein Mund. Det var tvertjmml Blbelen ellek rettere tvertimod nogle kluge Hüllt-u ninger qk Eil-elen. Den slags Mensngek et- ligesnm Jlslellestene xsxtikdisillde i Pol-hold til, lwor kjernt km de heute-s, og lnmr vanskeligt det er at komme til dem. Men slle var eaige em, at Roxy liavde hand let like imod Guds Bud ved at boktkøbe Naneys Proces, som lnm jo nmutte have Sinkt Det var at huldv- sin klasmsl over stoltlmden og beslcytte en Mand, det- lmrde have vnsret i Tugthuset. Der var enlielte mnmntislce Dame-V der kalte liøjt om Ilclligheden nk de b’ølelset·, som Roxy hav (ls- qjort Vold pas vckkl at tilgive, og der var enlcelte, sum tog det, met-e mutet-Mc Roxy var in gssn Taube. St helt Rrød vat- bedre end et Mle Oet meette huu have lud-eh og derkok vat- lnm visndt tilbage. Men det store Plertnl of Monat-ske ms lim- allixxevel en vie Agtelse kot- det heltemodjge OF eitel-hundert kik de, som bjertelig benudtsede hevcles Pkemgsvgsmude, der-es Meniug til et blive den gieldende Men en Das eitel-, et haften den 4. Juli vat l)levet opllvet med Zehntel-, kom hele Byen til at stu pas den saden Bude ak Porbsvselse og 0phidselse. Man hin-de sldrig liørt voget us red somt. Um met-te. It Roxys llsudlemude via- en Versaka sk Trittevdommen, en Pommkmelse mod Mviljsetiovev, og hvacl det- vsr det væksdex et Shq i Ansigwt pas det agtbsre sen-kund- Pots Mem-e cketx hris Taufe stbejdek langsomt og släris lus sqk cis op over støvet, et- der lkke wesen Por sksl pu ev llmöllns, cla- sk vdmkok den Ums-ds W flige Regel, og en Handling, som i Sig selv er umos ralsk De vidste kun, at Roxy denne Gang Imde ’korbavset dem meke, end man kunde finde sig is »Taznk, lmn var rejst op til Kiktleys Hus og« deutet Nanoys Barn«. Fru Tmstrum gilc i Vjsjtsir hvek Time paa Da gen og holdt Foredmg om sagen. Hun vidstd alls- de wol-more Otnstnsndighedor. Islnn Inn-de( endogsna haft Roxy i Puer og tax-oh nun huvde set Bat-Inst med sine ogne Wut-! Fm Takt-sum m(-ldte ogsaa h;i·jtideljgt, at Pru Amnnda Hin-lon- var fssygttslig bcsdnivet llun var-l tilintetgjokt onst- nl Mande- llun liavde dog veli liet til at vusre til, den Stuklcei. At, So Familienj vanusret lige kot- sine Øjne paa den Mande, det vars rjgtignok mem, end en kristcn vande knnde kin de sig i. Og selv Juno heide fotsltidt Rox)-. Hun elskede Roxy, men en følsum ung I’ige, der er opsz dkaget i en Kostskole, kundo kun leve sammen med saadun et Barn nden at besmittes. Rigtiguuk hav de hun lasst »Frau-stet- fm Fvahekield« med sin Lak rerindes Tilladelse og Watte- schotts Romaner, ogs i smug httde hun lmst nogle andre Rom-mer end Walter scliotts, men at lasse um stigt i Engel-, det er rigtignok noget ganske andet, end at finde Sig il det i ens est-n Familie. selv Iioxys nylig kn-stedet l’ige, sont ikke vjld(-. Stdn tilbnge for Jnne j Ein-» følelse, søgte Sig en enden l«la(ls. Misn den trol -I(-11ima medtleltu nn l«’t-u Raelnsk at limt vjlclcs ol) og var-re lms lkoxy. Jenima havde en medfkiclt Ule lje over fut- al smerpethecl, og clenne almincleljge Porargelse vaktsk hele hencles Natur-s Ridclerlighed. llun korsjkrcst at der kun var en eneste Kristen i hele lkyem det- duede noget, ug det var li»xy. Og hvad alle ParisæeIAe og sadncnseme musik, som ilcke kundig taale en stulckels lille, uslcyldig Blind Uing, som intet Omlt lmvde gjm·t (lem, sna var Clet liemles Moman at lnsis Portene i det. nye Jerusa lem uogen Ticl gabnede Sig kur- dm Slags Manne sker, saa vilcle Hasnszslerne lumge og Dido kor SkresslckeligL Roxy hin-de giftet sjg og priivet haa de godt og ondt, og ds- clet ovde var ved at wkse samtnen over lieu(le, sma tog lnm det onde og g·js)k de dist gmle tul af, Mm lnm knntle. chsu pim Mitte Tidspnnkt fil( lkyen imslsst at til-like pna Mel lioxys Humlling og Spekulation-Dr ne um dlsrks lljismkomst Man Miste 0111 en Damp slcihseksplosion lcun en Mils Vej der-km. Den »Ro— de Klippe« var et Dampskil), tler tilhørte ist Alc tieselslcal), tler pkjivtsde pas at optage Konkurren eon mal den kegelmasssige l)8mpslcil)slinie. Den hin-cle- sut fnld Dnmp op for at sele korbi »Nich Pike", der tilliørte den amlen Linie-» csg havde sue styret iml mod Kentuoliysjden me(l Vinden agtetn Muskimmkstpnsn liawle jlclce Lyst til at Milde Im gsst nk Damm-n, da den var fremslcaffet mecl Stor Beliostning vecl at lmslde zjkire og Olie ned i Pyr rummet. Porguzves foksøgte Lodsssn at bakke ad. lzliesten drev stavnen nk skibet ljge incl mod Ky sten, og Bougen las kladt mocl lplocllmndeu Man bkugte stamger og Løktospitz met- spsmäo omhyss gtslig Dampelx Passagerekue stod paa Darkket Bnl ung liajitistprusst ug lums llnstnt, der läge var-s kommen 0111 Bord, Stod both oppe pag Treppen og vjftecle til der-es Vetmer i Land, da skibet i et· Øjeblik kløj i tusincle styklcer. Poll( blev links-tot op i haften og ud i Vandet og over »Im strand-« Waden, ans- vegue. De bis-v sk01d0de, dmkuede,« Mel-Ste, revet i Stykketr Det kortalteg, at et sysch ke af Dampkedlen var kløjet tveks over Flodeu »g. lmvde omlmgget et I«okusttræ, som var 6 Tummel tylct. Pfskste«styrmanden fljij op i hatten. kalrlt kwl i Vundet og swimmcde i Land. Rorgnsnger(-n« kløj tilligemecl Roket nd i Vandet og blev reddetl Den unge Baptistpmsst og lums Bkud hin-te man intet 0m. Un Pjenlingvej km Bksplosionsstetlet fandt man i Toppen ak et Trag en Praklkekrave,« Smn bang Venner mente tilhørte lmm. l lm alt tchttp Akt-h- kun csn Mil syd for BFHL san kom Luzemcs i ist sulilstnsndizzt Oprmz sank-s-l slsss sum knn ein lillp lsy knn komme-. Klange Folk i IJtztsrms havdss Venmk og liekendttt du- um Izu-It De Pan-agieren der var lettisst Mut-et, blu Iusagt til lauer-ne fut- at pltsjokL Pyrlxii(lercs(s, sum stmä tin-r wil Hallo-« mi- uHcs (1r;s-ht(-, og knn (-n nf Rjovenm var keddet. Damm Sjt)Ver, Hob-M (-()tt, Hm- furslamst on lnmmet lagt pas lkytsns jViIsrtshiH Noglss Dei-»so pftor vat- hxm i stand til Hat sisldo i Rkusnlasstmsn og trakteke stamgitsstcsrms en fuldatnsmlig keriitning 0m. hvad hun hachks set ng Mist wd lcksplosionen, nagt-It btm i erksk lighcdon intsst vidsto nk den, før han fandt sig selv liggende forslauet og sank-et i Rand-It vod Ky stcsn nogks Minutter ekter, at Kedleo var Sprung-m Mem oftemmn Fortktsllingen blka met-o og met-c sor undcsrlig og nun-rkvu-k(1ig, var der mutige, det- sink lkedos i sk:t-ukestuen, for at snakkc med »Man (1(3n, der var sprungen i l«ui’ten". Og da nainton enhver as do items-sede, der kom, kølto sig for plijktpt til Imgefter at give en »0mgnnjk", sm qjorde sjovoren sig jagen screrlig Unmge for at holde Ilistorien IIJHJUHtiS i Overensstemmelse mml sine egne Drin-singen l Vikkoligheden pyntssdss Ruh-Olcott Beratningen om den »Es-de Klipp(-.s" Pokljs mcd korskcllige Bogivonbeder, buade vix-ke Iige og opdigtedo, sont vat- heutode km andre Dampskibseksplosionot i Vottsmorikas storo Flori trakik. sum-no llistorio, det- gik krs Mund til Mund, hsvde opssmlet vod at hist-o after sine Kam mer-stets Port-»listigen nam- do las og hvilode sig pas Tovmller, Kakkosækks og Bomuldsbsllor o kordkov Dicken wolle-n lmadingsplsdsemo mod in teressante Historie-t- om Ulylkkok og Ovorkslck Bob lsj ikko i vom oml Ren-ist Dot vck blos vsuligt os tjsnstfilllkt It hsm It tilkwdsstillo sind Alls-um M. Do vilds hsvs W statio üo bott, IM- Olooti last fort-It sit-, It Is- ps den Tid, da Eksplosionen kandt sted, sad og ding-1 lede med Benene ud over liælingen lige ved Kølp kenet, rij at han ikke vidste met-e, før han laa i Sande-t, fuld ak slckammek og sear. lntet velvilligt Mennoslce kunde liolde sig til den nøgne sandlied under saadanne Omstkpndigheder Pristelsen var for stitsrk for Bebs elskvmrdige Natur, ug lian blev ved at komme i Tanlcer om met-e. Det viere langt fra mig at lielnsejde lians saa mdelmodige Frem gangsmaadel Bol) Oleutt hørte til mine Polk.. Hatt var llomanforkatter paa sin Maade, og lians Fur tsellinger gjorde stor liykke Mutter Takt-sum talte med liam hvek Dag. Ilun var Nyliedakmnpagniet, og lnm imsxlrgede lians llistorier ud Stykke for stykke til alle de smaa Nyl1e(.lshandlende, som dis kutekede dem paa alle Gadehjørner og over alle Ilaveliegn. Der var rigtignok enkelte Skeptikere, aom sad paa salttønderne og Melkasserne ude i Mnrslcyggen sog rystede paa llovedet, naar de hin-— te disse Historie-In De vidste bedie Tingene hang slet ikke saadan samtnen. Men dem vil jeg nu ikke give Ret. For de et- Kritikere. De var soc-. Bob Oleott livad de unge Fyre, der skriver Bog kritilcek, er for os andre, Ned med de Menneskek, som plulcker en Port-elling i stumper og stykker, Som en Botaniker gør med en Blomst. Iiænge leve de velvillige bit-Here der tager en I(’okt-I-lling, som den et-. og glttsder sig over den. Porsilcrede ikke VVusltington lrving, at hun nldrig tvivlede om no· get, sotn ltttn fandt lteltageligt at tro paa. En Ding lmm Oleott i Tanlcer om, at ltitns For tstsllink.-, sont var vokset i littsngde og Rredde og ’I’ylckelse, alt el"ter som ltan kotn til Krztsftetu tman te til at lilive stivet ak. Den liegynilte sit synes mindre interessant, og Polk begyndte ntter at dtsølte llonry Clnys og darnes Polks Bedrifter og Mark lkottttmys Sag. Man talte atter otn, ltvor lntterligt det var-, et Bonatnys Ilustru ltavde tilgt vet sitt Mand og adopteret ltnns Bam. llitn ltørte tneil stsgerriglied, nten tillige tned noget at· den Misnttdelse, en Romankorfatter plejer at solt-, naar bang lkivals Bog er i alles Hender, Gisningerne otn Bontuttys Iljemkost, Portitsllingen otn ltans Flugt og Portnodningen 0m, at linn havde taget txt-bej d(- ont Bord Ima et Dampskilt. »llvot-(lan san denne ltersens Bonnmy ud·l" spare-te littn en Dag. Mark blev beskrevet »llan kommer aldrig igen«, sngde Robert med en Szirgtnodig Mitte og orakeltnæssig Hemmel.ig· liedsfuldlted ..llv0rkor«, spurgtes der. »Jo, lien var pan »Den røde Klippe", da hun sprang i lutkten IInn fortalte tnig hele lIistorien. Ilan var paa Vej hjetn for at se til Sine sagen Ilnn hnvde Ditstplads kot- ikke at blive kendt ak sine gamle Venner." Denne l«’ortirlling, som blev genkortalt og la vet ont pea af de korskellige Tilltørere, blev met-e og mere nøjagtig og otnstændelig. Hans Beskri-" velse var iklce til at tagte Pejl ak. Historien kotn Luther-s for Øre. 08 med sin medkødte byst til et gøre Portræd, gik han op til Bat-laue Der var en Isljendont at bjerge, og Bar low bavde intet iniod at kan den. Der var intet Testamente efter Mark, ok- ltverken Roxy eller hendes adopterede Bnrn ktttttlts erve knexe ak Ejens klommen, end der ver Roxys ,,Medgiktsret«. sagen kortjente nol( at tage- ittnler 0vervejelse. Roxy blev meset forskrækket over Historien kltm gilc ned for et tnlts med Boh, og stimme Beb, Som var en velvillitx Mitweltan indrititnmede, at linn hnvde korskelligis TvivL og at det manske hav de været en anclsstt Mand. Wittaker gjk Sen ned og tnlte med ham og tog hetn sanledes i Krydskor her, at den onlindsotntne Fyr blev adskillig kor virret i sin llttlcotntnelse og lavede adslcillige Ret telser og I(’«r-l)edringer ved Historie-n Men til Trods kor Wittnkers Vantro og Roxys egen TvivL solte lttttt »in mere og mere ttsttkznttklig, tilt som Ti den gile og ltnn nldrig hørte kra liatn. Lntlttstss ltnvde adslcillige private samtaler med Oleott og ttnder llnndsfogdens Ttlrettevistning blev ltnn met-e kornigtig og hans Portttslling mindre sislxsrnodsigende Latlters betalte ltans Logi en Uge for at holde hatn tilhnge i I-1tzerne, og Bob Syntes, tst det var den gemytligste Tur, ltnn liade hakt i sit Liv. lTn Akten havde Icktthers en lang Porbandljng med Sjoveken Du han bag eftek gav Oleutt en ,,0enstand« hetme ved skusnken, sagde han til Vierteux »Bei-leu- vil lmgge Sag tm pag dont-. og viade den« »Der tmk jeg nn ilkke«, sag-de Peter Raymond, sum netup kom ind ad Dis-ren. Ray-unm! var en hijekljg Pyr. Premmede mente gerne, at han var ·-uk()1(1ig, men de, som kendte bam Meer vidste nok, bvor vittig han Runde viere. ,,llvorfor vil han ikkss vindii Man »Hu-Uh I.atbers med et svu Blilr. »Ne·j, jeres Vidnekørsel ek vist sløj n0k, og Pru Bonamy har fasset den bedste segfører i Lim Ulet pae siu side", svarede Peter-. ,.Vi wed, hved Vidneførselen duer til bedke end De get-C segde Luther-s, ,,og jeg vil nok se dem stille en dygtigere sngfører op end Ber10w«. »Ja, men det her kam un giesst. Han kom med Postdempskibet netop i dette Øjeblik og gilt lige op til Gutsden". I »Bist er vist Joe Mai-sehst tm Medjgon", segde Lethe-·- Erqerlisx. »Es-n er en Taler pas ev Hei-, men den et- dovem htw vil ikke txt-beide Sagen op som Beklow vjl det". ! »Det et- heller iltke Iee Msneha1«, ssgäe Pe-! ter. »Det er en hol underledes Mund end hsn et« se pu." »Evm Pokkek er set sc," ndM hoher-. W »Aa, det er Mark Bonamy sele Hart vsts aim pelt klnsdt ligesom en s·j0vet·, og i Tusmørlket var der ingen, der lagde Muskke til ham nede pas skibsbroen Han sprank i Land agtemde og ljlb over Ditsnminczen Jeg møder hem, ligesom lum kommer ok) ad lzalcken, og eigen ,,Ilvad for Polt ker, siger jeg, er det Denk Mark Bonamyf des er saa glad ved at Se Dem jgen«’, og han sigers ,,l-lalløj, Peter, m- (let Dem? Ilvordan hat- min Kom det«.!" Og jeg sjzzcn »Go(lt nok, saa vidt, jeg hat Mit-Es sjgek jeg. Og han for af Sted lige tvæts igxknnem slabtown og lijemefter med nogle sktidt san lange. »Se. nu ved jeg jkke, hvad De meint-, Major, om han ikke maaske nol( vil tage Sig at sc gen. Jeg vil holde paa Bonamy itnod alle deng low’er, De kan stille an. Fru Bonamy —- —". »Har- vumlet buade øvekst og nederst og Hu set og hele Historien«, sagde Majoren, jdet hsu gjk nd at· Døren i den frjske Luft-. »Godt, det ts— ger lxuven kra mig«. Men Bol) Olcotts gemytlige an kjk en phän lig Akslutning. Da det ikke lod Sig gøke læusot at leve ak at for-satte Romena-, maatte han attei til at buer Kaffesække og rulle Briendevinstøtk dek. Han er ikke den eneste Romankorkatter, som er gaaet kalljt, kordi han tog sagen kot- ivrigt OTTBOGTYVENDE KAPlTFJL Jixn og Neue-y Aftenen før denne samter i skænkestuen os Marks lljemkomst, hin-de Roxy Besøg. Hun vsk gaaet intl paa at give Nancy san mange Pengq at lnm kunde rcsjse langt bokt og komme j vej, naar lnm lcom der-. Nimey var fast besluttet ps intet met-e at have med Rocky Forl( at gøte klu var kommen efter Aftale med Roxy for at sit-lut te Sagen med her-de Hun havde en tanget IFij ak« Roxys uendeljge Godhed, en Pølelse sotn es Hund, det- slikker sjn Heu-es gevmilde Beend. ,,2lim og jeg er bleven viet i Dag", ssgds Nancy glad. ,,.Jim et- en god Mand, at han vil have mjg ekter alt dette her — er den ikkef« »Jo, lmn er«, sagde Roxy. ,,De man vors god ved .1im". ,,Uh nej! Det kan jeg iklce. Leg kan iklto lade være at være lidt slem, ved De nolt«, ustlo Naney. Iioxy opgjorde nn sin Regning med Nsnoy og gav hende, hvad det- psa den Tid regnedes tot en stor sum. · ,,.Jim kan kaa en ljel Geer-d kot- det nede j Mis souri og en Hest og to Køer og maaske klers", sagde Naney, da hun var i Pakt-d Ined at gu. De hun kom nd pas Treppen, standeede lin og betasnkte sig lidt. »Der et- en Ting endnu", Sugde bun. ,,l-lvad er det?« spurgte Roxy. »Den lille Fyr", sagde Naney. »Es-is De blos vjlde give mig Lov til at Se en eneste Gang pu hem, km- jeg reisen sleg ved je, at han nu er De res. Men jeg er dog pas en Mande- hans naturlisc Moder-. IIij De vilde give mig Lov". ,,-Ia", sagde Roxy nølende og med en old Syg Pølelse Da Nancy sen Bat-net, Sagde hun: »Nae ds, hvor de bar faaet hem klu, det kan nok viere 08 lxan er saa kkjn. Men ban skal aldkig vide nagst ocn sin egen rigtige Moder. Jeg skal ikke komm jet- til Ulejlilewl Jeg ved jo, nun ek Ders. ,,Men«, her tønsede hun Sjne Øjne — »Im-n um ltan nu bliver en kin Mund og Saadan noget, ou fams han aldrlg at vide, et han havde en ande Moder"· lIun bøjode sig ned og kyssede Burgst. san gik hun nd al« Deren, og da hun skiltes kts Roxy pea Svalen, greb ltun hendes Heand og sak de: ,,De er forfækdelig sod. Leg lover for-, at cket ingen flere er sont l)e". Summe Akten tog hun 08 Jitn Me.Wowan med Dampskibet til Missouri, og man hørte aldkig til dem met-e paa Roeky Pokk NlOGTYVlsJNDB KAPITFIL Den fort-Mc Man kan aldkig blive fekrdig med at beundtss Eftermiddagens Rkønhed ved Ohios Breddekv I en lille By som lmzenuz hvor ethvert llus vg omringet af Æhlotmsek og ankaukek og Rosean ske og Raps-isolier, er den altid en I«’1·yd. Det ot- ei dovent Klima, og en By som Luzeme et- et StoQ hvok de halve af Beboerne, ekter hvad en kremmsc kan dømn19, ikke bar synderligt at bestjlle. Po enkelte Tider af Aar-et, nsar salget ak Iwg og III-— udskibningen gik 1iv1igt, kuodo Byen synos It vors tkavl; men den var- aldrig san kredelig og soc stif njg, Som føkst i August Mut-verl. Midt pas Bitt-b middagen stmnkedo Komjs’ekve chd paa, Gulvous i Butikkerne for at holde dem heilige-, og satte- sis selv ned paa Kassems eller pas Diskou kok It kop drjvo Täler-. Do reiste sig modvillikt op kot- st Isl ge et halvt Fund Otteskilliugssøm til ev eilst Is den nlyklkolig Mund i Byoa, iud i hvis Esve et ol 1sr audot Poren-sowi- svin hsvdc haust cis Vei jog sota var nødt til at austrat-ge sig mod It sh nogle Brusddok kut , IMJ J .- .«.-..«·- L«--- -