t-» 4—- ««-——sp»-« W
R 0 XVI-«
tortsllivk in Indian- It
IDWUW IGCMTOU
Our-Oh If B. c
(F’ortsst.)
»Ja, det gjorde ,jeg", sagde WittulcTJ »me11
en Mund kan jlcke elske en Engel, hvur txt-get lmn
end lmn beumlke lten(le. Roxys Gutllled er der
jagen Ende paa«. -
Twomlet var lige ved at fortwlle lmm, at der
heller jagen Ende var paa hang, men (let gjorde
hun ikke. llun fort-Any at Duklten her havcle bkmk—
ket sin Nie-s kok 6 Aar sidsa, vod at fulde ud ak
dette selvsamme Gavlvjndue.
»Iligl1lmry og Wingate gav mig en Recept til
st lave en Priestekone eftet-", sagde Wittake1-.
»Nun skulde viere halv Engel og halv savsmul(1".
Twonnet lo hierteligt af dette, og Wittulcekj
vat- ikke sua lidt korslkmslcliet over siu egeu Pri—
postiglied, men tm liavcle han jo begyndt, ug clet
more-de bam at slaa en Streg over alle Heut-Xa
»For« mju Pakt tusuker jeg nu, at De vllcle bli
ve den beilste Austru, jeg kender", sagde lum
kejtet.
,,.Ja," biksldt lmn og san op. »’l’ikuk Dem lilot
mig korestna et Bodens-Ida Jeg vilde sustte en
tkelmnet Stol til Mutter Tartrum og give PMBng
bnry en GyngestoL livor den one Gænge var ak. Se,
livor alvorlig jeg law virsre"· Og Twotmet fortralc
Ansigtet og sagde med en wir-, hast-d stamme
»Syog den enogtyvende salme, andern Del"· Wit
takets ver ligc i Fast-d med at bohrejde liende, at»
lnm tog de heilige Ting Sau letnindjgt, da det ko-J
miske Udtrylc korsvandt, og luui brast i Grimd l
llan vidste ikke, limd lmn skuldc sigc til exkl
som gut-cl. Ilan ventede, til lnm støtteile llovedceH
imml sin Hut-nd, og blev more iscjlig. Sau taltcl
lum igen, og deune Gang lidenslcal)eligt.
,-1eg vil ikke have nogen llustru til l(i1-keu.«
Jeg vil ikke, at De skal gilts Dem med dot Min
delige Bedemcide eller Spuk-de Ileg er ogmm et
Manne-lie, selv om jeg et- Pmsst Jeg elsktsr Dem
ikke vom Pmsst sleg elslcksr Dom, Antoincstte Le
istung og jeg ønskpr at vid(s, um De kim elske ikke
en Priest, men mig, Charles Wittuker".
Twonnet talte ikke og lmsvede heller ikke sit
Eos-ed liidt ekter tog Wittaker lieudcs llaand
Bau kundi- ilcke tat-le at se liendo gis-»kle; san tm
tog lisu bei-des l«ommetørklipde op al« lieudos skfid
og tørkede hemless Ojn0· saa smilte lnm li(lt.
»Bi- dot san i Orden, Twonnetl" sagde lian og;
prøvede at se ind i bot-des Øjno, som lmn vcndt(«
hort.
»Ur-. Wittalcek", Sagde huu mkkd sknslveudsky
stimmte-. »Moder· knlder pag mig. Jeg lcommer til’
at bede Dem slippe mid Hunds«
Winkel- slsp sit Tag. Mode-en blev ved at kal
de ,Antoinette«, men Twoanet Ayntes intet Hast
wsrk It have-; su- bøjedo Wittalcer sig frem, tog
limdes Ausigt mellem sing llikuder og kyssededet,
com man kysser et Bam. Sau græd Twonnist igen.
Og san maatte liaa sttets tin-re lieudes Tut-er sk og
tkøsta Lende og kysse heade.
»Und ei- der i Vejen", sagde Moder-en, da
lum kom upd. »lled htus du uu gkmdt oveki"
»Hi-. Wittukets liar fortalt mig hole sin Icwrligi
liedshisorie og tnlt med mig om den," sagde Twon-l
l
i
tust.
»sililten ev Nat-, du er, at grukde over Ur. Wit
tulmrs Kmrlighedsliistorie, sagde lieudes Moder-.
»das kuude ikke lade vxtsre", ugde Twonnet
stillt-.
SYVOGTYVE NDB KA PITM ,.
s Dampskibseksplosionon.
De lcoxzs lmm Zig, lvlev lnm Byens stzirute sam
tislessmne Kur del klinkte ver det eftssr nogle sif
de slvorligste Pollcs Mening uldeles galt-, at hu«
vak- veudt tilbsge til ein Mund. Det var tvertjmml
Blbelen ellek rettere tvertimod nogle kluge Hüllt-u
ninger qk Eil-elen. Den slags Mensngek et- ligesnm
Jlslellestene xsxtikdisillde i Pol-hold til, lwor kjernt km
de heute-s, og lnmr vanskeligt det er at komme til
dem. Men slle var eaige em, at Roxy liavde hand
let like imod Guds Bud ved at boktkøbe Naneys
Proces, som lnm jo nmutte have Sinkt Det var at
huldv- sin klasmsl over stoltlmden og beslcytte en
Mand, det- lmrde have vnsret i Tugthuset.
Der var enlielte mnmntislce Dame-V der kalte
liøjt om Ilclligheden nk de b’ølelset·, som Roxy hav
(ls- qjort Vold pas vckkl at tilgive, og der var
enlcelte, sum tog det, met-e mutet-Mc Roxy var in
gssn Taube. St helt Rrød vat- bedre end et Mle
Oet meette huu have lud-eh og derkok vat- lnm
visndt tilbage. Men det store Plertnl of Monat-ske
ms lim- allixxevel en vie Agtelse kot- det heltemodjge
OF eitel-hundert kik de, som bjertelig benudtsede
hevcles Pkemgsvgsmude, der-es Meniug til et blive
den gieldende
Men en Das eitel-, et haften den 4. Juli vat
l)levet opllvet med Zehntel-, kom hele Byen til
at stu pas den saden Bude ak Porbsvselse og
0phidselse. Man hin-de sldrig liørt voget us red
somt. Um met-te. It Roxys llsudlemude via- en
Versaka sk Trittevdommen, en Pommkmelse mod
Mviljsetiovev, og hvacl det- vsr det væksdex et Shq
i Ansigwt pas det agtbsre sen-kund- Pots Mem-e
cketx hris Taufe stbejdek langsomt og släris lus
sqk cis op over støvet, et- der lkke wesen Por
sksl pu ev llmöllns, cla- sk vdmkok den Ums-ds
W
flige Regel, og en Handling, som i Sig selv er umos
ralsk De vidste kun, at Roxy denne Gang Imde
’korbavset dem meke, end man kunde finde sig is
»Taznk, lmn var rejst op til Kiktleys Hus og«
deutet Nanoys Barn«.
Fru Tmstrum gilc i Vjsjtsir hvek Time paa Da
gen og holdt Foredmg om sagen. Hun vidstd
alls- de wol-more Otnstnsndighedor. Islnn Inn-de(
endogsna haft Roxy i Puer og tax-oh nun huvde
set Bat-Inst med sine ogne Wut-!
Fm Takt-sum m(-ldte ogsaa h;i·jtideljgt, at Pru
Amnnda Hin-lon- var fssygttslig bcsdnivet llun var-l
tilintetgjokt onst- nl Mande- llun liavde dog veli
liet til at vusre til, den Stuklcei. At, So Familienj
vanusret lige kot- sine Øjne paa den Mande, det vars
rjgtignok mem, end en kristcn vande knnde kin
de sig i. Og selv Juno heide fotsltidt Rox)-. Hun
elskede Roxy, men en følsum ung I’ige, der er opsz
dkaget i en Kostskole, kundo kun leve sammen med
saadun et Barn nden at besmittes. Rigtiguuk hav
de hun lasst »Frau-stet- fm Fvahekield« med sin Lak
rerindes Tilladelse og Watte- schotts Romaner, ogs
i smug httde hun lmst nogle andre Rom-mer end
Walter scliotts, men at lasse um stigt i Engel-, det
er rigtignok noget ganske andet, end at finde Sig il
det i ens est-n Familie. selv Iioxys nylig kn-stedet
l’ige, sont ikke vjld(-. Stdn tilbnge for Jnne j Ein-»
følelse, søgte Sig en enden l«la(ls. Misn den trol
-I(-11ima medtleltu nn l«’t-u Raelnsk at limt vjlclcs ol)
og var-re lms lkoxy. Jenima havde en medfkiclt Ule
lje over fut- al smerpethecl, og clenne almincleljge
Porargelse vaktsk hele hencles Natur-s Ridclerlighed.
llun korsjkrcst at der kun var en eneste Kristen
i hele lkyem det- duede noget, ug det var li»xy. Og
hvad alle ParisæeIAe og sadncnseme musik, som
ilcke kundig taale en stulckels lille, uslcyldig Blind
Uing, som intet Omlt lmvde gjm·t (lem, sna var Clet
liemles Moman at lnsis Portene i det. nye Jerusa
lem uogen Ticl gabnede Sig kur- dm Slags Manne
sker, saa vilcle Hasnszslerne lumge og Dido kor
SkresslckeligL Roxy hin-de giftet sjg og priivet haa
de godt og ondt, og ds- clet ovde var ved at wkse
samtnen over lieu(le, sma tog lnm det onde og g·js)k
de dist gmle tul af, Mm lnm knntle.
chsu pim Mitte Tidspnnkt fil( lkyen imslsst at
til-like pna Mel lioxys Humlling og Spekulation-Dr
ne um dlsrks lljismkomst Man Miste 0111 en Damp
slcihseksplosion lcun en Mils Vej der-km. Den »Ro—
de Klippe« var et Dampskil), tler tilhørte ist Alc
tieselslcal), tler pkjivtsde pas at optage Konkurren
eon mal den kegelmasssige l)8mpslcil)slinie. Den
hin-cle- sut fnld Dnmp op for at sele korbi »Nich
Pike", der tilliørte den amlen Linie-» csg havde sue
styret iml mod Kentuoliysjden me(l Vinden agtetn
Muskimmkstpnsn liawle jlclce Lyst til at Milde Im
gsst nk Damm-n, da den var fremslcaffet mecl Stor
Beliostning vecl at lmslde zjkire og Olie ned i Pyr
rummet. Porguzves foksøgte Lodsssn at bakke ad.
lzliesten drev stavnen nk skibet ljge incl mod Ky
sten, og Bougen las kladt mocl lplocllmndeu Man
bkugte stamger og Løktospitz met- spsmäo omhyss
gtslig Dampelx Passagerekue stod paa Darkket Bnl
ung liajitistprusst ug lums llnstnt, der läge var-s
kommen 0111 Bord, Stod both oppe pag Treppen
og vjftecle til der-es Vetmer i Land, da skibet i et·
Øjeblik kløj i tusincle styklcer. Poll( blev links-tot
op i haften og ud i Vandet og over »Im strand-«
Waden, ans- vegue. De bis-v sk01d0de, dmkuede,«
Mel-Ste, revet i Stykketr Det kortalteg, at et sysch
ke af Dampkedlen var kløjet tveks over Flodeu »g.
lmvde omlmgget et I«okusttræ, som var 6 Tummel
tylct. Pfskste«styrmanden fljij op i hatten. kalrlt
kwl i Vundet og swimmcde i Land. Rorgnsnger(-n«
kløj tilligemecl Roket nd i Vandet og blev reddetl
Den unge Baptistpmsst og lums Bkud hin-te man
intet 0m. Un Pjenlingvej km Bksplosionsstetlet
fandt man i Toppen ak et Trag en Praklkekrave,«
Smn bang Venner mente tilhørte lmm. l
lm alt tchttp Akt-h- kun csn Mil syd for BFHL
san kom Luzemcs i ist sulilstnsndizzt Oprmz sank-s-l
slsss sum knn ein lillp lsy knn komme-. Klange Folk
i IJtztsrms havdss Venmk og liekendttt du- um
Izu-It De Pan-agieren der var lettisst Mut-et, blu
Iusagt til lauer-ne fut- at pltsjokL Pyrlxii(lercs(s, sum
stmä tin-r wil Hallo-« mi- uHcs (1r;s-ht(-, og knn (-n
nf Rjovenm var keddet. Damm Sjt)Ver, Hob-M
(-()tt, Hm- furslamst on lnmmet lagt pas lkytsns
jViIsrtshiH Noglss Dei-»so pftor vat- hxm i stand til
Hat sisldo i Rkusnlasstmsn og trakteke stamgitsstcsrms
en fuldatnsmlig keriitning 0m. hvad hun hachks
set ng Mist wd lcksplosionen, nagt-It btm i erksk
lighcdon intsst vidsto nk den, før han fandt sig
selv liggende forslauet og sank-et i Rand-It vod Ky
stcsn nogks Minutter ekter, at Kedleo var Sprung-m
Mem oftemmn Fortktsllingen blka met-o og met-c sor
undcsrlig og nun-rkvu-k(1ig, var der mutige, det- sink
lkedos i sk:t-ukestuen, for at snakkc med »Man
(1(3n, der var sprungen i l«ui’ten". Og da nainton
enhver as do items-sede, der kom, kølto sig for
plijktpt til Imgefter at give en »0mgnnjk", sm
qjorde sjovoren sig jagen screrlig Unmge for at
holde Ilistorien IIJHJUHtiS i Overensstemmelse mml
sine egne Drin-singen l Vikkoligheden pyntssdss
Ruh-Olcott Beratningen om den »Es-de Klipp(-.s"
Pokljs mcd korskcllige Bogivonbeder, buade vix-ke
Iige og opdigtedo, sont vat- heutode km andre
Dampskibseksplosionot i Vottsmorikas storo Flori
trakik. sum-no llistorio, det- gik krs Mund til
Mund, hsvde opssmlet vod at hist-o after sine Kam
mer-stets Port-»listigen nam- do las og hvilode sig
pas Tovmller, Kakkosækks og Bomuldsbsllor o
kordkov Dicken wolle-n lmadingsplsdsemo mod in
teressante Historie-t- om Ulylkkok og Ovorkslck
Bob lsj ikko i vom oml Ren-ist Dot vck
blos vsuligt os tjsnstfilllkt It hsm It tilkwdsstillo
sind Alls-um M. Do vilds hsvs W statio
üo bott, IM- Olooti last fort-It sit-, It Is- ps
den Tid, da Eksplosionen kandt sted, sad og ding-1
lede med Benene ud over liælingen lige ved Kølp
kenet, rij at han ikke vidste met-e, før han laa i
Sande-t, fuld ak slckammek og sear. lntet velvilligt
Mennoslce kunde liolde sig til den nøgne sandlied
under saadanne Omstkpndigheder Pristelsen var
for stitsrk for Bebs elskvmrdige Natur, ug lian blev
ved at komme i Tanlcer om met-e. Det viere langt
fra mig at lielnsejde lians saa mdelmodige Frem
gangsmaadel Bol) Oleutt hørte til mine Polk.. Hatt
var llomanforkatter paa sin Maade, og lians Fur
tsellinger gjorde stor liykke Mutter Takt-sum talte
med liam hvek Dag. Ilun var Nyliedakmnpagniet,
og lnm imsxlrgede lians llistorier ud Stykke for
stykke til alle de smaa Nyl1e(.lshandlende, som dis
kutekede dem paa alle Gadehjørner og over alle
Ilaveliegn. Der var rigtignok enkelte Skeptikere,
aom sad paa salttønderne og Melkasserne ude i
Mnrslcyggen sog rystede paa llovedet, naar de hin-—
te disse Historie-In De vidste bedie Tingene hang
slet ikke saadan samtnen. Men dem vil jeg nu
ikke give Ret. For de et- Kritikere. De var soc-.
Bob Oleott livad de unge Fyre, der skriver Bog
kritilcek, er for os andre, Ned med de Menneskek,
som plulcker en Port-elling i stumper og stykker,
Som en Botaniker gør med en Blomst. Iiænge leve
de velvillige bit-Here der tager en I(’okt-I-lling, som
den et-. og glttsder sig over den. Porsilcrede ikke
VVusltington lrving, at hun nldrig tvivlede om no·
get, sotn ltttn fandt lteltageligt at tro paa.
En Ding lmm Oleott i Tanlcer om, at ltitns For
tstsllink.-, sont var vokset i littsngde og Rredde og
’I’ylckelse, alt el"ter som ltan kotn til Krztsftetu tman
te til at lilive stivet ak. Den liegynilte sit synes
mindre interessant, og Polk begyndte ntter at
dtsølte llonry Clnys og darnes Polks Bedrifter og
Mark lkottttmys Sag. Man talte atter otn, ltvor
lntterligt det var-, et Bonatnys Ilustru ltavde tilgt
vet sitt Mand og adopteret ltnns Bam. llitn ltørte
tneil stsgerriglied, nten tillige tned noget at· den
Misnttdelse, en Romankorfatter plejer at solt-, naar
bang lkivals Bog er i alles Hender, Gisningerne otn
Bontuttys Iljemkost, Portitsllingen otn ltans Flugt
og Portnodningen 0m, at linn havde taget txt-bej
d(- ont Bord Ima et Dampskilt.
»llvot-(lan san denne ltersens Bonnmy ud·l"
spare-te littn en Dag.
Mark blev beskrevet
»llan kommer aldrig igen«, sngde Robert med
en Szirgtnodig Mitte og orakeltnæssig Hemmel.ig·
liedsfuldlted
..llv0rkor«, spurgtes der.
»Jo, lien var pan »Den røde Klippe", da hun
sprang i lutkten IInn fortalte tnig hele lIistorien.
Ilan var paa Vej hjetn for at se til Sine sagen
Ilnn hnvde Ditstplads kot- ikke at blive kendt ak
sine gamle Venner."
Denne l«’ortirlling, som blev genkortalt og la
vet ont pea af de korskellige Tilltørere, blev met-e
og mere nøjagtig og otnstændelig. Hans Beskri-"
velse var iklce til at tagte Pejl ak.
Historien kotn Luther-s for Øre. 08 med sin
medkødte byst til et gøre Portræd, gik han op til
Bat-laue Der var en Isljendont at bjerge, og Bar
low bavde intet iniod at kan den. Der var intet
Testamente efter Mark, ok- ltverken Roxy eller
hendes adopterede Bnrn ktttttlts erve knexe ak Ejens
klommen, end der ver Roxys ,,Medgiktsret«. sagen
kortjente nol( at tage- ittnler 0vervejelse.
Roxy blev meset forskrækket over Historien
kltm gilc ned for et tnlts med Boh, og stimme Beb,
Som var en velvillitx Mitweltan indrititnmede, at
linn hnvde korskelligis TvivL og at det manske hav
de været en anclsstt Mand. Wittaker gjk Sen ned
og tnlte med ham og tog hetn sanledes i Krydskor
her, at den onlindsotntne Fyr blev adskillig kor
virret i sin llttlcotntnelse og lavede adslcillige Ret
telser og I(’«r-l)edringer ved Historie-n Men til
Trods kor Wittnkers Vantro og Roxys egen TvivL
solte lttttt »in mere og mere ttsttkznttklig, tilt som Ti
den gile og ltnn nldrig hørte kra liatn.
Lntlttstss ltnvde adslcillige private samtaler med
Oleott og ttnder llnndsfogdens Ttlrettevistning blev
ltnn met-e kornigtig og hans Portttslling mindre
sislxsrnodsigende Latlters betalte ltans Logi en Uge
for at holde hatn tilhnge i I-1tzerne, og Bob Syntes,
tst det var den gemytligste Tur, ltnn liade hakt
i sit Liv.
lTn Akten havde Icktthers en lang Porbandljng
med Sjoveken Du han bag eftek gav Oleutt en
,,0enstand« hetme ved skusnken, sagde han til
Vierteux »Bei-leu- vil lmgge Sag tm pag dont-. og
viade den«
»Der tmk jeg nn ilkke«, sag-de Peter Raymond,
sum netup kom ind ad Dis-ren. Ray-unm! var en
hijekljg Pyr. Premmede mente gerne, at han var
·-uk()1(1ig, men de, som kendte bam Meer vidste
nok, bvor vittig han Runde viere.
,,llvorfor vil han ikkss vindii Man »Hu-Uh
I.atbers med et svu Blilr.
»Ne·j, jeres Vidnekørsel ek vist sløj n0k, og
Pru Bonamy har fasset den bedste segfører i Lim
Ulet pae siu side", svarede Peter-.
,.Vi wed, hved Vidneførselen duer til bedke
end De get-C segde Luther-s, ,,og jeg vil nok se
dem stille en dygtigere sngfører op end Ber10w«.
»Ja, men det her kam un giesst. Han kom med
Postdempskibet netop i dette Øjeblik og gilt lige
op til Gutsden". I
»Bist er vist Joe Mai-sehst tm Medjgon",
segde Lethe-·- Erqerlisx. »Es-n er en Taler pas
ev Hei-, men den et- dovem htw vil ikke txt-beide
Sagen op som Beklow vjl det". !
»Det et- heller iltke Iee Msneha1«, ssgäe Pe-!
ter. »Det er en hol underledes Mund end hsn et«
se pu."
»Evm Pokkek er set sc," ndM hoher-.
W
»Aa, det er Mark Bonamy sele Hart vsts aim
pelt klnsdt ligesom en s·j0vet·, og i Tusmørlket var
der ingen, der lagde Muskke til ham nede pas
skibsbroen Han sprank i Land agtemde og ljlb
over Ditsnminczen Jeg møder hem, ligesom lum
kommer ok) ad lzalcken, og eigen ,,Ilvad for Polt
ker, siger jeg, er det Denk Mark Bonamyf des
er saa glad ved at Se Dem jgen«’, og han sigers
,,l-lalløj, Peter, m- (let Dem? Ilvordan hat- min Kom
det«.!" Og jeg sjzzcn »Go(lt nok, saa vidt, jeg hat
Mit-Es sjgek jeg. Og han for af Sted lige tvæts
igxknnem slabtown og lijemefter med nogle sktidt
san lange. »Se. nu ved jeg jkke, hvad De meint-,
Major, om han ikke maaske nol( vil tage Sig at sc
gen. Jeg vil holde paa Bonamy itnod alle deng
low’er, De kan stille an. Fru Bonamy —- —".
»Har- vumlet buade øvekst og nederst og Hu
set og hele Historien«, sagde Majoren, jdet hsu
gjk nd at· Døren i den frjske Luft-. »Godt, det ts—
ger lxuven kra mig«.
Men Bol) Olcotts gemytlige an kjk en phän
lig Akslutning. Da det ikke lod Sig gøke læusot
at leve ak at for-satte Romena-, maatte han attei
til at buer Kaffesække og rulle Briendevinstøtk
dek. Han er ikke den eneste Romankorkatter, som
er gaaet kalljt, kordi han tog sagen kot- ivrigt
OTTBOGTYVENDE KAPlTFJL
Jixn og Neue-y
Aftenen før denne samter i skænkestuen os
Marks lljemkomst, hin-de Roxy Besøg. Hun vsk
gaaet intl paa at give Nancy san mange Pengq
at lnm kunde rcsjse langt bokt og komme j vej,
naar lnm lcom der-. Nimey var fast besluttet ps
intet met-e at have med Rocky Forl( at gøte klu
var kommen efter Aftale med Roxy for at sit-lut
te Sagen med her-de Hun havde en tanget IFij
ak« Roxys uendeljge Godhed, en Pølelse sotn es
Hund, det- slikker sjn Heu-es gevmilde Beend.
,,2lim og jeg er bleven viet i Dag", ssgds
Nancy glad. ,,.Jim et- en god Mand, at han vil
have mjg ekter alt dette her — er den ikkef«
»Jo, lmn er«, sagde Roxy. ,,De man vors
god ved .1im".
,,Uh nej! Det kan jeg iklce. Leg kan iklto
lade være at være lidt slem, ved De nolt«, ustlo
Naney.
Iioxy opgjorde nn sin Regning med Nsnoy
og gav hende, hvad det- psa den Tid regnedes tot
en stor sum. ·
,,.Jim kan kaa en ljel Geer-d kot- det nede j Mis
souri og en Hest og to Køer og maaske klers",
sagde Naney, da hun var i Pakt-d Ined at gu.
De hun kom nd pas Treppen, standeede lin
og betasnkte sig lidt.
»Der et- en Ting endnu", Sugde bun.
,,l-lvad er det?« spurgte Roxy.
»Den lille Fyr", sagde Naney. »Es-is De blos
vjlde give mig Lov til at Se en eneste Gang pu
hem, km- jeg reisen sleg ved je, at han nu er De
res. Men jeg er dog pas en Mande- hans naturlisc
Moder-. IIij De vilde give mig Lov".
,,-Ia", sagde Roxy nølende og med en old
Syg Pølelse
Da Nancy sen Bat-net, Sagde hun: »Nae ds,
hvor de bar faaet hem klu, det kan nok viere 08
lxan er saa kkjn. Men ban skal aldkig vide nagst
ocn sin egen rigtige Moder. Jeg skal ikke komm
jet- til Ulejlilewl Jeg ved jo, nun ek Ders.
,,Men«, her tønsede hun Sjne Øjne — »Im-n um
ltan nu bliver en kin Mund og Saadan noget, ou
fams han aldrlg at vide, et han havde en ande
Moder"· lIun bøjode sig ned og kyssede Burgst.
san gik hun nd al« Deren, og da hun skiltes kts
Roxy pea Svalen, greb ltun hendes Heand og sak
de: ,,De er forfækdelig sod. Leg lover for-, at cket
ingen flere er sont l)e".
Summe Akten tog hun 08 Jitn Me.Wowan med
Dampskibet til Missouri, og man hørte aldkig til
dem met-e paa Roeky Pokk
NlOGTYVlsJNDB KAPITFIL
Den fort-Mc
Man kan aldkig blive fekrdig med at beundtss
Eftermiddagens Rkønhed ved Ohios Breddekv I
en lille By som lmzenuz hvor ethvert llus vg
omringet af Æhlotmsek og ankaukek og Rosean
ske og Raps-isolier, er den altid en I«’1·yd. Det ot- ei
dovent Klima, og en By som Luzeme et- et StoQ
hvok de halve af Beboerne, ekter hvad en kremmsc
kan dømn19, ikke bar synderligt at bestjlle. Po
enkelte Tider af Aar-et, nsar salget ak Iwg og III-—
udskibningen gik 1iv1igt, kuodo Byen synos It vors
tkavl; men den var- aldrig san kredelig og soc stif
njg, Som føkst i August Mut-verl. Midt pas Bitt-b
middagen stmnkedo Komjs’ekve chd paa, Gulvous
i Butikkerne for at holde dem heilige-, og satte- sis
selv ned paa Kassems eller pas Diskou kok It kop
drjvo Täler-. Do reiste sig modvillikt op kot- st Isl
ge et halvt Fund Otteskilliugssøm til ev eilst Is
den nlyklkolig Mund i Byoa, iud i hvis Esve et ol
1sr audot Poren-sowi- svin hsvdc haust cis Vei
jog sota var nødt til at austrat-ge sig mod It sh
nogle Brusddok kut
,
IMJ J
.- .«.-..«·- L«--- -
