sp-«—« »——« --.,; ,
scwakfkprknu
Z
it Wiss M og vom-f
W m t- W sen
its-»du I
I
s
IW a
UANIRF I«U·1.’ll. PlYRl ROHR-L
statt Neb
.,T«0usieren« urgaas bog-. Titzdaq Vg Frei-as :
Iris sk. Tau-am
DI Osten-de Stank M I(). VII-aber IT sit-:
Bladet besass-s Forfkud
Mittag, Rimsing, Adskscpssmnbrinc og
Indef anqaamhs Messer ehre-ims- .
UÄNISR LUka. PUBL. IIOUHIZL
BWL Iebt. f
» - I
I
«
Redaktsn N. M. Achtstu.
Bisse ofWinke-g ti’ »Ist-READ »F Indhoskx «
syst-Musen psmsesponbancet Ia Artikln
C mbver Its. hohes sdtessefetc
A. M. Andecseth Plain Redl.
Entørod as Rhir Posmfsipe Im soc-one
DVIss nong
Advenjsms Aas-is ais-de kuown upon -
x-s;)liea«rou l
J Tilsælde n« vssaelwwisigbeder ped
sung-um des-ei man klagt m det stedlige ·
seist-few Okuldc set ikke hiclpe, heb-I«
man how-nd- ssg ti! »Te:nskeken«s
Zutun
—
Heut Hei-me dem-endet Kg til Futt, der ?
aoektetercizlcdeyentkn soc at ktbe hoc dem (
sller soc at faa Ovlytning om vet sperrend-,
Vexes Te altid Untat-, at De san Unwisse
Osmnet s· dettk VTILL Tet vi! vmse til sen-i
stdig Dime. «
f
!
Past. L. Lund i den forenede nor
ste Kiste, der er vel kendt af fleck;
af de ældre jblandt os, hat paa(
Gruwd af Sygdom maattet nedlcegsl
ge Præftesgerntngen. Hans Bei-ge
hat fokbudst ham at prædike. PastorI
Lund hat været M.ssionskasseter i»
en lanq Aarrastkh vist snart heni.mvd
40 Aar, og Gerningen som saadanj
varemger han frenvdeles.
Der giver nogset af en Foreftiutng
om den norskslurherste Kittes Skyr
Ie i W, Minn» naac man las
set, at Zions nsorikslutherfke »in-te
der nylssg hat faaet sit nye 82,500
Orgel og det uden Gæ1d, takket
væte Ungdomsfsoreningens utrættes
läge Bestrwbelfer gennem et helt
Aar. eller længekT
W
Missionæt Skat Peteksen i San
iwliistan beder if1g, »Al. Sml.« om
Landmggredsitaber fra Don-mark for
at bruge den i Asjæmkoloniew Han
miser en Plov, en Kultivator, en
Ufrutshatve o.s.v. Han hat form
sli date, men vil ogsaa gerne have
et Sawækt, drevet af en Mr.
Heu-e tydet paa, at Skat Peterer
er en dygtisg Missiomt, der pao
sannne Tib, som han preer Frels
senö Evangebimn for Samt-lerne
ogssaa vil lære dem nyttige Haansdi
ierimgey
Miylvania Smdagsfkolefores
ning hold-L i fertige Uge sit 59 Aats
Mitlæxmh En Enthusiast skksiver
iflg. »The Luth.« iaaledes om den
ne Fest:
»Søndsaggsskolen hat Ben Jm Dei
som Bevægeiighed og Idealec Lg
Dei lystige Ben. Myriader af Dem
sogsna Trit, trot, trit af -1«,()W
Jsødder paa Broad Streets Asfalt
i Aftes var et ehertrykkeligt Argu
ment for Bevægelsens Mastulinjtet.
Det var kristeljgt Devis, site-ver i
Stola-den Te jvingenide Legxoneh
hvem andre Titusindse af begeistrede
Tä«lfkuere iagttog, som de marchcrede
jgennem Philadelphias hemmte Ho
vsdgader i Aftes, var et kynligt Pe
vis for, at Religionen endnu har»
Tag -i stætke Mænd.« Ncwme BlodJ
bmnærken at dette hat noget as en
amerikaan Klang,
Nygnwvute Brod sit-weh at der ekl·
W en starr-e By i Unionen, hoc-·
der, hvis der blev organiseret en
engele lutherst Mmighed, ikke bit-;
defmfwstillLNatimet repre
W, og spm Eis-paper pages vers
M Crace engslsislutherike Kirke
s M M, W der er Web-i
W as just 12 Nat-quer — et
M for den lukhetfse Arse- kos
Witajfke Mkter i Amerika.
W Marias-ed der tæller 225
’ og hat-ed 500 Stu
IIIWM et der Mehle-inm- of
W. M eng-M- ist-I- M wirst
speist-JOS-i W-- ywmsw
Samfundsmotalen.
Der er en almindelig chl eller
Svagihed hos os Meunesscr, at vi«
gerne vil vise Stylden og Ansvaret
fra os og andetfteds hen
Mon det ikke kuwde være Bild-ic
ligsheden i den Retning, der lægger
Skylden for Stamfsunsdsmorolcns
Forfsald paa SkolcfystcmetL
Her Or der vor Taufe at forsøgk
pau at føre Llnfvarcst for Bevor-el
fen af Samfundcts moralske Kraft
hiern, Lmor den hører hjcmmix
Pan chen hiem fra stredsmødet
i Hampton com vi til at famtale med
en intelligent og angaaendc det of
fentlige tiilTyneladewde meget inter
esfeket Mund
Fsrst kredsede Summen om Po
litikkem men sidcn kam vi ind vaa
Samfundslivets Omkaade, og i
Samfalens Lob pegede han, fort
sagt, paa Hiemmet og den en
kelte fom Kraftkilden.
Ong ved Tilskyndelfe fra anden
Side var vor Tanke ledt i den Ret
ning.
Som en Regel med faa Und
tafelTer er ilwert enefte Menneske, der
som vollent faar Vetydning for Sam
fundet, ndgaaet fra et Hiem
Og de mange Millioner Mennes
sier i delie Land bestaot af enfelke
Jndivider: glemtner vi det, san for
taber vi os i Mængden
Og dersom idet fkorter pas-I Sam
fxmdsmoraL saa er det, fordi det
fkotter vaa de enkelte Mcnnelkers
Month derfor — om vi slal lunne
qsre noget med Sporgsmaalet om
Sckmfundsmoral faa maa vi fwite
Vlikket ma de enkelte som udgør
Samfundet
Maasse nogen vil Wde ins for at
være gammeldogs, naar vi nu her
vil vise hen til Abmhmn, men —
i laa Feld wastaar vi, at det san-de
og rette aldrig bliver gmnmelt
Det Vil til enlwer Tid beheves
at for-mone, 7om Profeten Jeremias
forwanede: ,,Ztaar per-a Vejene og
fer til og lquer »Um de gmnle
Stier-. lwor den qode Vef mon W,
los Vandver Paa den«
- Herren liger om Abra"bam: ,Jeg
kenkder hom, at han ital byde sine
strn og sit Ins ekter sia at de
fkulle bevare serrens Bei i at qercs
Retfcerdigihed og Tsom« o.7.v.
l Og da Herren bar gTiVet Israel
ssin Lon, formaner han vod Moses
I»Og disse Ord, om jeg boder dig
il Dag, fkul vasre paa gdit Hier-tin
Zog du fkal indfkærpe due Born dem
og tole am dem, naar du fiddcr j
fdkt H115,og naar du gaar per-a N 1e ,
zog Haar du lasgger dsig, og naar
Idu staat du«
l Disk Oksd ek absolut paa si»
'Bde i time Form-weise sskdi
der i dem tales om Morallovm til
IGuds Pagtesfolk, og vi taler om,
llwad vi som ltiifxne Borgere san ge
’re for at fremme Zamhmdsmorcrlm
Moralens Grundlov er ege11.tlia:
»Du skol elfke ---- Herren din
»Gut- af bele dit Gern-, chel og
Ein-d og d;n Nceste Tom dig selv.
’ Og dersom ikke llærltghedens Ar
nefted sindes i Udjemmet i For
holdetfmellesm Ægtefællet, mellem
erældre og Btrn og mellem SI
flende, saa ved vi ikle, shvor vi
ital lede om det.
Nu kcm Maske nagen tænke Tom
san: vad hat Kerlisheden med Af
hvldelfen fm Spud da Lust at gete?
Vi from-: qsltl
Hvis du elsker din Næste, oil Du
saa stjæle fra ham eller gore ham
cmdet ondt? Hvis du clsker Dig
sp!v, vjl du faa sdelægge dg felv
i Zynd og Last? Hvis du elfker din
Gad, vjl du faa tage hans Navn
forfængelig og paa ansden Mode
qøre ham imod?
Jo, et Vierte, der elfker. det er
allerede insde paa den Vei, der fprer
til fund Moral, den Vef, ad hvilken
en ren og fast Karaktet opnoas.
Vi Forceldre hat ise Ret til at
vise Ansparet fra os selv og hen
hverken til Kirken eller Stolen.
Dei Bat-n, der er velopdragen i
Weh det san psste godt af haa
-de Sindaggsfkole og anden Tod Sko
le, oq det Baru, shm ideriimsod hat
W en daarlig Mkageife i Hiemi
met, det Um Stolen vonskelig udrets
te M for.
Ba
senterct i sine Foræidre og freut-or
alt i Gusds Ord.
Du spørger mauske: Men hvatd
skal vi set-a gøre med de mange Birn,
der vokfer op i Vaniro og daarlige
Hiern?
Derpaa vil vi føtst spare: Vend
endelig ikke Blikket udad, fjr du for
Alvor hat vendt det insdad og tand
fagct dit Hjisnt
Og dcrnæft vil vi pege paa, hvad
Efexnpler kon vccre i Santfundet.
Dersom nu alle kristnc Hjcm i
Lande-: gjsorde Alvot as Asbmhams
Efsscmpeb og gode Borgere gsik nd
fra disse Die-m, san — ja tcenc saa
igcn paa der Ord, der blev sagt til
den lille Discitpelskarm »J, ere Fior
·dens Salt, J ere Verdens Lys.«
Faor vi sandse kristne Hjem og en
kristelig opdvagen Unng — kri
Mig opdraget i Hjem og fisden i
kristnc Skolek —- foa faar vi Salt
’og Lys, saa faar vi moralsk Kraft
i Samfundset.
; Kan vi finde andre Midler og
Vefc til at paavirke M, der staat
Iuden for Kirken, paa, faa er det
! godt oq veL men vi fgler os paa
IGudS Qrds Grund naak vi figer,
lat her er peget paa dct fornemste.
, Skal Samfuttdsmoralcn opholdes
Iog ophjaslpes i vort lovpriste Fri
hcdsslawd, faa maa der forst og frem
chsft tages fat i Hjemmene derncvft
Ii kristne Skoler
I Og Taa vil vi flutte med at min
de om, hvad vi allcrcde ern Gang
that sagt at skal Kristendommen rot
blive en moral f Kraft aa man
den førft blivis en frclscsnde
Kraft
Arbeidets Adel.
»Mij adlier Manden«, sigzr
et velkendt Ordsprog· set er Arbei
dc og Adel jat i Forbindelfe. Ja,
sdet er ensdogsaa hævdet, at Arbei
dist ophpzcr en Mond i Adelstmvdey.
Der er en guddommelig Sandhed
neun E dette gamle Ordsprog, fam
vi gtr vel i at man-te os. De gamle
Maske-re og Nomere havde et an
dcst Son, de mcnte at Arbejdet Tøw
mode fig tun for Firmen men ill.
for fribaarne Mænd. Der-for Tod
de der-es Slavet ellet Trwlle udsøkes
.111 Fixcm :lrbcjde. Mcn stiftend-m
nnsn bringet et ander Syn den fr«
gar og adler Arbejdereu. Og deg
den gamle hedenfke Tankegang hol
der isig 7ejglivet. Mangen en findet
sit Arbejsde besværligt og msisunsdser
den, der illse er nsdt til at avbejdc
Jason cr der des-vierte mange ring
M scr ncd paa Arbejdet og holsder
Eia for gode til at rate det. Og dog
er Menncsckets hele Tilvcerelfe knot
M til Arbekda fom fo er nødvmdigt
for overhovedet at leuc. Guds Ord
Laster her Tom alle Begne Los over
Bilder-»New Allerede i det andet
Kapitel af Stabelsens Bog findet
vi, at Gud hat beste-tut Mennesket
til Arbejda Der maatte Arbejde i
Edens Hast-e, dyrke og vogte»den.
Da dette forenede fig paa det aller
nsjcsftc med det Adelsbrev, Gud
gav hom, og fom lsd paa, at han
fkulde gsre sie Jordan under-da
nia og herske over Dyrene. Den
Gang Skunde der muntng eftetsom
hele Fochosldet var, væte Tale am
sxmsllc eller Træläcarbejde Arbei
.Dc1 kundi- hcller kkke være Tvang,
Imen gik Iettere end den Modeer
,Leg. Under Arbede skulde Meutre
.·fet udfoldc sine rige Evnek, legt-kuts
ge ug Und-Zuge og vokse for Rud.
Man straks efter Syndefaldet lød
det: »F dit Anfigts Sved sfal du
asde dit Brod«, oa føtft da blev
Arbejde og Besvm fammenfnyttct.
Men det kan umuligt betyde, at
Arbejdet i og for sig er nedværdigew
de, ligefaa lidt, fom det at ver-re
Memwste er nedværdigende. TU, der
nedvcerdiger. er Synsdm Og som
en Fragt of Synden fulgte Vesvass
ret, der heftet-e sig ved Arbejdet.
»Det vidnede vel am, at Mennekket
»vor fakden sfra jin oprindelige Adel
»og kleben en TræL men det var kkke
TM Tom gjovde ham sderti«l,
»sdet var Swdm Wimpd gæls
»der det nu om ved trofast og nd
holdende Akbefde at vinde fin tckbs
»He-Adel tillvge Jeg glemmer Mk
Im, at U Greises af Naqde og Elle
te Natur i -os. Rg glemsmer ikke,»
lwad Jeristus sagt-c: »Nam· käm-nonl
faar frigjort edel-, da blixoer i dir-·
fcjig frie«. Der bliver dog altde
noget tilbage, fom vi man gere, ikke
alctuy det er sandt, men smrtct og
opholdt of Guds Rande. Og bette,
som saaledes bliver tilbage til os,
hat Paulus udtrykt sauledcs: »Ar
bcjdicr paa cdcrs isgen Zrelfe med
zmgt og Bewean Nu ved jeg
megist vol, at det er et anndeligt
Arledcy han her tæxiker paa. Vi
tun da ochm her lære, at alt Ar
bejdse ikke er legemliigst Arbejde, og
at den, der arbejder med sin Aand,
arbeider lige saa vist som den, der
arbcjder med sine Hemden Men
det udelukker ikke, at det legenilige
Arbede ekcin komme med i Betragts
ning her, og det udelukker ikke idcn
Kondsqcrning, at det aandel:ge osg
det legemligc Arbede kan vckre
formex eller at de allerfleste Men
nesker man tage det legemlige Ar
bcjde med i Betmgtning i der-es
Liv, det Liv, fsom en Triften Vil sog
scnl levc for fin Gad. Vi Sommer
loaledes tilbage til -d(-t, jeg git nd
fra, at vi under og gennem Arbei
de fkal vinde vor tabte Adel til«bogc.
Arbcjdet er dcrfor ingen For-handel
se, dct er wcertimod en Vellignclfe.
..Arbeidet flabcr Mcrm«, siger et
endet Qrdsprog. Hvis jeg maastte
Itabe et mit faa skulde det være
,dcs:to: ..Arbeidct Mach « Men,
vil man manka fige, det er og bli
vkk dog sqadaii1, at de its-su- Virde
helft vix-re fri for ot arbede, de gar
det um« fokdi -de«tv«mgcs dekth for
at lebe « Men lwad bar nqu san
lwrxmed bevistcP Vlot dem, at Men
mJM er blcycn Mel-banden i Synd
oa bar Verfor kamst et trælbundet
Styn paa stet. Se at blive on fri
Mond iog at faa et frit Syn paa Li
wt Guid shar ikke kaldet os til
Trasldom men til Frihed, og denne
Fribed vil han bfælpe os til at faa
virkeliggjort gennem vort jordisse
Huld. Qg lad mig tm link-, bvad
der hele Tiden bar ftaaet for min
Danke: Det er under Udsprelsen as
vor Gerning her i Livet, at vor Kn
rukter dannes. Og W vor Karat
ter et, det er vi i og felv, for Gud
og Mknwefken
Tot gældek del-for om for ethvert
Menneske at finde et Kalb, en Ger
ning, est Arbejde, fom han kcm vaer
glwd ved, at vie sine Ermer og Mass
tet. Det, alle snsse, og form vi alle
Tiger efter, om end pao forskellig
Man-de, nemlig Lytken, afhængcr
ffor en stok Del af, som vi M finde
en laadan Gewing Jsg hat ofte
Mkt swa, at Livet dog er under
ligt vist indrettet allkgevel Zion
mange og lau vidt forskellige Lins
stillinger, dist udtrkwer for at nd
gsre en Ver-den Tom vor, sac- findet
vi sdog alle-disk Stillinger udfyldt
san nogenlunlde i det rette For
hold. Hvis alle vildcs virus Ente-da
hvor ltulde vi san faa Tømrcre
fro, og lwis alle vilde værc Aner
btugere, lwor skulde oi faa Wh
masnsd fra? Nei, hver paa sin Plads,
saa gaar Verdcn i sit rette Lyb.
Og enshver cerlig Haandstering ellcr
Livsftilling hat sin Adel. Jeg siger
ask-läg Haansdtering, for der er
das-an umklige wandte-ringen Jea
tænker ikke blot von Tyvens eller
ander Taadannch Tom Lnom forder
mcn im hin-de naskao noqet Madam,
«·mn dot. Vj her tik Luxka faldcr
»Zalsx«on«, og Mandcm der drivcr
den ,,the saloon teepe:««. Saadanne
Haandteringer adlcr Me- de trcklbins
der, og de oprcthnldos tun vod at
asgch og tilfredsstillcs Dyret i Men
nefket Entcn man or Afholdsn1anid,
hvad jeg ikkr er, cller ists-u 9lfholdk
mond, 7aa kon man, fyois man ifkcs
er blind, ifke undgaa at fe den For
dæwelse, som udgaar fro disse stin
kende Haken Jeg hat Gang paa
Gang maattet vakre med at lægqe
i en for t:«dlig Grav, Mennesker.
smn var sdelagt pm Sjæl og Le
geme. Der-es Erbot-ro er fom vis
se Dyrs paq det menmstelsige Le
geme. Det komme kan figes om en
Levebrjdswlitidet og andre. Men
den Slags Dyt kan jo sidde lunt
og æde og drikke fig sehe M Ren
Ickghedsfqnsen blivet dem for ftæc
Der-for, siget im, achvet ærlig
an hat sin Adel Men spoa
MWSMGM7W,CLM
hver Mg Avbefder eller M
værker ob. adler Tin Stand. «
Why detforhar valgst diqets
W im du syst- om, te
ist s « MI- Ist M fvs M
bng stil efter zuldkommenhed poa
dist Omraade· Men giem ikke det
rette For-hold mellem det legemlsige
og tinvelige og saa drt umwng
Hvor der er Vclgørcndc at mode
faadmtsncs Menncfker. Der kt noget
unduliqt frigjort og frigsrende over
deres Vw·en. —- Og bog, dct fri
gsrendc ligger iffp Ton mcget i selve
Dygstigiwden sont i det, der hat
fremskalsdt den, dem-J quaktcn Og
hvad udgsr faa dct dassentligste i
dort-S Karoka Taste-J TroTkalh
ch gslcmmcr ifke nogcn Binde min
aamslc Ven, Tom fandtcs i en Mc
nxghed. jeg Wien-te Han var ika
rig, men hasn havde et owbent Hier-is
weg en Oben Hotmd —- eller Pung,
om man v.l — for Guds Rige. Han
lvar ikke fremmgmde, shan var en
»ja-tm Arbejdcr. Men hatt var tro»
chrt »Arbeian han usdsørte for«
Handw, det skulde aøres akkurat
som om det var hans each og dei»
Jvil sige, at det ffulsdc være folidt
’og vel udført i alle Marsch Hanl
ladlede sin Stand ’
; Jeg skal nævne et andet Eis-em
»pe1, heutet fra »h-jere« site-die Jscg
;hak i mit Bibl-sorgt en Rast-te as
jBiogtafien fom bærer Tiklen »Amt«
lrican :lic-for1ners«. En af disse var
lWilliam CI T-osdge, en ersten Kab
»1nand. Oan er et Eisentpcl paa,
at en dygtig Fortemingdtnand og en
ldnqtig zlkistcn «·aa langt fra ade
lnkfer lnnandem at de meget mere
jnsdfolder hinanden, blot Hjcrtct er
irrt vemt for Gud O, at vi havde
Wange saadanne Arlsejdem For-et
lningsmasz Haandvasrkere Farmerc
ki vore Alleniglyaderl De er iklc blu:
en Pryd for Flsirkem de er en verl
dig Kraft i den. —— Nu lan du jo
se at blive en as dem.
Men jcg ital slutte dennc Gan-g
med at fortcelle et l:ll: Trask fra
ovcnnasvnte Livsfkjldring, iun-. rin
tlgnok ier direkte angaar der Em
ne, jeg her hat behastdleh men son«
dog staar i nøjeste Forbindezie nch
et sama-u Liv. Web-personen Or
helle ikte Mr. Tat-ge men en list-:
findet, Mr. Geokge H. Stuart of
Pshiladelphia Tier var under Ba
gerkrigen. Dodgc og Stuakt var i
Bei-g blandt Soldat-Ema sdenne
Gang nogbe faa M:l Syd for Wash
ington. De ledede en Asten et Besi
nemsde blanldt Ssofldaterne Motten
bleo tm ni, og efter Neglcrne fkuli
de Mndet Hutte Men man our for
grebne til at stawdse, og tlkkgzimentet
Oberst fagde: ,,Bliv ved«, an MI
det fsotlamgedes til henved ti.
Meser Dodge og Stnart ginrdc
I«sia txt-e til at ksre til Washington
E m Bonn Men Oberst-n Jagd-»s
»Te fan ikke tøre til Wa7hismrn I
Lllftcn IRS-Ren er allerede m: Ien
duv Tat Kl· 9), oq der er ndstcdp
Ordm at lagen ckal maa gu
Felttaam .
Sorge havde vigtige Fort-Mii
Jen og rcn sag-de- at han its-mun
Digoiis ans-one være i Wafhimm
ser :I.’lma.en.
Obersten sag-de da, at han vilde
se, tyoad man Hunde gar-e. Maasse
det Hunde tillades Stuart paaGrund-«
lag af hans vfficielle Stilling Gor
matrd i »Nationalkmniteen«) at faa
Trylleokdet : .Hænde, der vilde fast
te ham i Stand til at passete Bag
ten. Gan gik til Hovedwarteret«
Tom inatt tilbage og tiljlwifksde
yStuart »Ordct«. Han gav tilligej
folgende udførlige Atwistting: !
M, til Te ck net ved Nimm-;
ten — omtrem to Mil fra Lejrems
Istaa ·aa as Vogncn og gaa hen til(
Hkkandetk Han vil rette sit Gevær
mud Dem ou made: »Hm-m der?«l
Tc vil Evan« »En Von af Recht-«
:«aabet«'. Fortdoften vil sige: »de
er det·.-« Te vil da net-Um »Ordet«,
jeg lyviTtisde Tism i Liset, og han vil
lade Tom passen-. «
Kort og godt, de korte ud i Mor
teh Mk. Stuart stod as Vognen paa
det bestemtc Scked og gik fremad, til!
Feldtvagtens Gevær glimtede for
hans Næ««e i en sarlig Nasched
Saa fuldte Spsrgömaal og Sonn
fom Obersten havde befikevet dem
kun at da Feldtvqgten fpurgte:
»Hm-d er det?« Mr. Stuart smredu
«Veverly,« og at sdette i Stedet for
at vife sig »Trylleordet» giorde, at
Posten kochte »M1- Statut De
hat faaet det forcerte Ord — det
er ikke Feld-ander Jeg kan ikke lade
Dem passen-. De mqa gaa tinage
til Seiten og faa det rette Ord.«
Sau We pe, Mr· stuart og
W. W i N M seit
is W sei-. De sit san at III-,
a-: Obersten ved en Fejltagelse havde
hvisket hosm Iden forrige Dags Felt
mckb i Øret —- det ffiftede hver
Dag. Denne Gang var det »Was-fa
chusetts«, og de fit Lov at passiere
Men fsrst vendte Mr. Stuart sig
mod Soldaten og fpurgte: »Hm-r
vidste De i Mørkeh at det vor WI«
Monden svarvdu ,,Jeg hørte Dem
tale til en Søndagsskole oppe i Sto
tcn New York for omtrent fern-ten
Aar fjsden, og fkønt jeg zkke fiden
har set Deut, scm kendte jcg dog
Stemmekn Havde jcg ikke gjort det
bavdc jcg skudt Dem« Sau sagde
Mr. Staat-t: Ven, jeg hunder, at
De bar Felttaabet« («Shc konntet
sign«, som aiver Adganm »Bist hat
jm«. .,Hvad er des-« »Ich- Krifti
Mod,« fvarede Soldaten ærlssdiq.«
s— Je, hat du sset Feldtmab i Hier
tet Lasset-? Dct er, naar alt er sagt,
Hovedsagen
J. K. Jenseit
—-—---·o.-0—-—- --
Santalmissionen.
J Anlednxng of Illcjssjonsprcest
Slat Peterfens og Huftrus samt
Fri. Justefens ncrr forestaaende Uds
rejse til Indien afholdtes i Ast-es
skriver »Kr. qul.« af 7. ds» i Hel
ligaandskirken en Af«kedemtdstjex1es
ste med Altergang, der havde sam
lct en stor Eknre of Santalmislions
Venncr.
Professor L. P. Lnr7011 fm Jn
dien holdt Skriftetolen og vmsdis
kede over Bogens Evangelium —
Lignelsen om Vintræet og Grenene
Dereftet kalte Pastor Slat Peter
fen, ligeledes : Tillnytning til Tan
kerne i del-te Evangelium om de Op
gaver, lom venter Missioncererne i
Zankalistan og sont kmsver deres
Lssning, dersmn Santalerne skal
bevares som Folk oq ikle gna til
Grunde-. .
Den Tag sont-mer list-erst da der
vil blive en illias7ebcvcvqelle ben
inmd Kristendommem men da mel
der det om, at der staat en lebende
Wenig-hob beruhen Tom kan vcere
Salt og Lys i Folket. Skal dette
lykkes, er det ikke nol, at vi bog
ger Skoler oa Holpitaler va prwdii
kct Guds Ord — vort dagzige Ar
bejde maa bei-es as bedende Hjertm
der er i Livsfovbindelse med Jesus.
Vi man blive i hom, osa hans Ord
maa blive i os· Gennem sit Drd vil
han vsse os Opgaverne: men han
vgl oglao give os Krcefterne til at
He dem.
Onsdag Aften den 9. Oktober Kl.
8 hobdtes et Afskedsmsde med Firl
lesspisnina i K. F. U. MS Festsal
----...ss.- —
Rot-disk Missionstidsstrift
Fra l. Jan. 1913 at regne ever
tager undertegnede Hovedagentur
for Amerika for »Bist-disk Missionss
tidsfkrift« rediqetet og udgfvet nf
Basler Ferd. Manch Charlotten
lund, Danmakl.
Dei usdkvmmer med et Saite von
mindft s Art lhvemnlden Maaned og
bringet fornden Meddelelle fra Mis
’ionsmarken og Anmeldellek of Mäs
sionecittmtuk en inwen- Akkinkk og
Afhandlingek af fremmgende Mis
sivnsinteresfetede Mænd og Kvindet
i Damms-L erge og Spec-tin
Abonnementsiprilen er i Amerika
Pl iper Aargcmg i Fokfkud. Ved Af
flutnängen as hver Vorgang vil en
net oq solidt Jndbinding blive le
veret til en modewi Pris.
Tkl Miso-e Abonnentet vil vi
faWynllgvis kunne lkasse muligt
mengte-We Hekstrr af næwærende
Aar-sang statis.
Dan. Luth. Publ. Hause
— s--f——,-.—..
40 the Traktam.
Dunst Traktatselslabs
Udgaven
Sælges i 4 Pastet- paa100 Trak.
W hvek fault-des forderst at M
M tmdcholder 10 Wenige Num.
ke og 10 Stykker cf hvert Nummer
Lin-We Nr· 1 25 Ets.
TMW Nr 2 25 Ets.
TWe Nr. s 25 Cis
Rastatt-alle Nr. 4 25 Eig.
Netto-Pottofkit.
Dan. Luth. sitt-L desse.
