s· --«;.j igm M even "«
i
I Mist Mdss os W«
W for del W Fuss
ils-»Um
udsnmas
pulsks I«U"1’E. PUBL. BOURE
steh-, Nein
«Mnm« udaaar bver Tinte-g m Behag
Vris pr. Uargang.
schraube Stam- 81.50. Ums-Wes txt-OF
Bleibet betales I Iorfkutx
Mitg, Betuling, Adressefokandtiw ssg
udet angesende Bladet avresfekes ·
DANlSH LUTH. PUBL. HOUHII
Bleir, Nebr
Redakmt U. M. Anders-m
Ill- Bidrsq tiI «Danfkeken«s Jnvholtss
Mittag-h Korrespondancet og Artiklet
Ii subve- srt, hohes Ihr-sicut:
I. M. Andekiem Blan, Rebk
Inmred at Blatt Posmmoo as Wond
Its-s mutet-.
Advektisjng Rates made known upon
Utica-Ton.
K Tilfcktde as Utegelmcssighedu ved
Isdtcgelien bedeö man klagt til det siedlige
Itswcsem Skulde det ikke bit-Um pedes
san bindende sia til » Tun steten »O
sum-n
staat Leseme henvender åg til Futt, du
sverterethladet,enten for a: ksbe bog dem
Iset for at kaa Oplysning om det ave1«tetebe,
sites De altid »amte« at De faa Apektissei
Immt E dette Blut-. fee vi! wr- kil sym
Itig Zwtte
Den betend-te norfke Missionsses
kketcer og tiodsligere Missionær Lars
Dahle shak i.fL S. i ,,Luth.« tmlig
været i New York til et Komitesmss
de. Verdenstonferencen i Edmburg
1910 nedsatte en Missionskomite
of 35 Medlennnet fva fotskellige
Lande, og Dohl var een af dem.
Pan Jndbydelse blev hcm i New
York Smdag den 6. Oktober over
oghonenDagtoFokedragogen
Bime i tre forfkellige not-sk
lutherske Kiefer-. Dahl et tm froart
70 Aar, men mseget »ung« og kraf
fvg: hans Akbejdslyft er uforminds
stet.
Luthemnere : Franfrig. Der er
i Frankrig et lille kraftigt lutsherfk
Smnfuwd, sdelt -i to Krebse, en am
kving Paris og en awden ostnkring
Mon«tbeliard. Samsunsdet tæller 52
Menigpheder sog 8 Prædikeplodscr.
der betjenes af 60 Proz-steh Hvad
der figes at udmærke "det Lille Sam
funsd, der hol-di Aarkmøde i Mont
belickkd 18. og 19. Juni, er En
hetdogScnnMd Deerfaaoghar
Mc M til at Tit-es. Det siges,
at de atheistifke Wlser hat kul
wineret i Frankrig, og der et stskre
WW fsot Kriftensdom end
Eidlsigere
Der meddeles i »Luth.«, at en
XoreanTk Kviwde fornyljg ymsch
»Im-den den Gerte Jesus kom ind i
vort Hjenh spiste jeg aldrig : siumme
Stue fom min Man-d: jeg maatte
ssdde paa Kskkengulvet og s17j·"e: men
m: baade Tpiser og beder vi fammen
inde i Ernen· Min Mond taler
venlsig til mig og behandler mig Tom
sin Lige. Tot gamsle Liv er fom en
tmd Drom, det nuværende er fix-m
en Forfmag paa Himmelen Vi vib
fte ikke, hmd Kerlsqu var, førend
Jesus kom ind i vort Hiern«
ca Minwisfionsven skrivcr
bl. a. til det fvenske Blasd »Augu
stam«: ,,Et næsten ubetegneliigt An
dal Hedninger dir i deres Synder;
der er intet i alt, hvad de har, fom
can borttnge Frygten for Døden og
ForstræTelsen for Evighedem de
dar intet Evigshedshanb: de ten-der
, We Idet Mod, som renser fra Syns
den og fkætcker Sanwi.ttighedens
Frei-. De hat intet hsrt om
Jer w Korset usdtalte »Det et
Wut-UT Sig — Lan du vedii
M M bit Hjerte for deresI
i de ncwnte Lan-de i Lighod med"
dem, der i Fer holdjes her i Lan
Idet og i Canada
De tre Komiteer, som de tre nor
fske Kickesmnfund der arbejder paa
at forenes, dar vol-At, hat nylig
choldt Fcellesmøde og besluttet at
»raade Wenig-bedenke i de tre re
spektive Samfund ti-l, fom Sagetne
for Nasrværewde staat-, ikkk at for
andre deres Orgawifatibner, men
vedblive at stack i de nu qældende
Swmfunsdsforbindelser'. Tette Naasd
er ikke givet for at for-hindre Me
nighedcrne i at flutte sfig kommen,
wertimod man mener, at Sam
menslutnina ved denne Tid vilde
»du-re fokhastet De vil histe større
jFruat af Sammenslutning, am de
ivcsnten indtil Samfundene bar flusts
Etet sig samtnen.
--—·--.-.-.-—-——
I
I Adel forpligter.
f (Af J.K.Jensen).
l
I Menighedsmedlem. Det;
fer Asdel at tilhøre den levende Guds(
IE?.72enigl)ed. Jeg hat allerede skreveti
noget som at være en Kräften og den»
Kristnes Adelskah Jeg vilde gerne;
tilføje lidt am dette at vcere Wenig-;
khodsmedlem !
I Egentlig blev vi all-c- indlemmet i
IMensigsheden ved Dauben, og vi blen
.stodfcestet og yderligete befæstet i«
Hdette vort For-hold ved Konfirmatioss
»nen. Det var disse to HandlingersI
IVewdning Mm den hnvek dksvceksj
jte ikke altdd festhade enid ijke af(
»den, Tom dewed fik Lod og Del il
zGuds Riges Aw. Havde det vceretj
zniogle Tufitkder, som blev en til-stre-;
;vet, ja san dee de fleste fsge a: hol
sde paa dem, men en hinnmelsk Awp
E— jsa det er en anden Sog. Jus
Imen man kan da nok komme til»
IHMlen uden at tilhsre Menkgshedem
Evil nogen sige. Nei, kære, hvis tkke
-du tibhører den levensde Guds Me
jnigshed, Ekmmner sdu aldrig ind i hans
Himmel. Mensghcden er jo neenlig
»Mri Legemm og han er ft: Legemes
zFrelsey thi han hat tobt den med
Tit Blod. Nu vil jo net nagen ind
«vende,atdetvat en nein Munde at
Jblive selig par-, blot at met-de sig
Ein i en Meuighsd og andre vil
vil nkdverrde, at de er ligesau gsode og
«maafke bedre end dem, der staat j
lMeniEheden »- Nu, jeg vilde gerne
thnve Lov at udrede hele dem- For
ihold for Ug, om du vil nge Inig
ILov denn Fpkst sum nu dem kast
«at det er Gwd se1v, sum dar oprettet
«·m Wienqued paa Ford, og Den er
alt-an Don-J Erdmer Uscn nun xsct
Her Iige krieger, mn km nsmr drg c
«:cr Nin-Z ernsinn cIIiisr Nur kin
sogen? Most du fkm Var-.- LIIis «·«:-:
god for Gud visd m folge bin usxrs
Ofdw spm vcd at Etsch kraus-? Tor
ncpft Or dist i og nd km den« Mc
Usigbed at Gud vcd ersct U ZU
Trmnensterne fasttcsr Eiq s Ewibe
Forbnchsc mcd den Inn-Dich von
vkl sichs TM er Welscan Jnslsitu
tjon ma Jord, »Hij du hak- isoqm
im mwtsnde inmd dem-, Im Uål j-.-,1»
mach dig til m lasse- dit Hin vamsf
mentc imsan misd Eftcrtnnkp Ul«
fe, om du Lan faa nagt-r ander nd
of det. Du vil saa ogssasa se, a: dej
er iskke alle, des-r udvortess Nimm-.
Meniwhedem som er san-de .Krist11e,’
thj der hat altid været Hyklrke sog
andre indblandet ligefra Judas,
Ananias ogZapim og nedefter. Men
til Trods for denne Blanding hat
Gud alttd vedkendt sig fin Wenig
hed for Krisbi SIEle fom købte den
og for de san-de troendes Skybd, Tom
altid fand-des i »den. Men Sagen er
Iden, at den egentlige Memghed, Kris
fti Legeme, er her paa Jorden usyns
lig, thi »Zum-c staat og hat dette
Segl: »Hei-ten sendet sine«, og
»Dommen besgynsder fra Guds Hus«.
Demæft kun det ske, at nole som
tilhjsrer »den ustynlige Wenig-heb
stmr uden Forbitkdelse mod den
synligr. i hvert Jakd for en
Ad. Men del-te er en met-MAY
NUM, oq sdet san alsdrig være
Wlsdeh end oi den i W
trocnde TM eitet FAMan med
andre beende, pg W langes eftec
sde M, W HMM
W, meet oq XW W Tro.
Se- ZU M W. M M
Geming for Gud. Tot et dertmod
en stor Naade og ufor kybdt Gavc
fm han: Side, at du maa faa Lov
at tilshørc den. Du adler ikke hom.
vod at gosa ind i hans Mensghed,.
misn de: er dank der adler dig ved
at optagc d.g. Du tilkøbek dig Mc
:)ic::ighcdck vcd at hemkk dit dekagJ
fiort cller Lille, mcn han er kcerlig
og overbækende mod dis, nanr han
tagcr mod det mod Velbehag. Det
er i Bevidsstheden om og Fjlelfen
herab at dit Offer bliver antageligt
som Abels, og uden dette blivet det:
forskasteligt san Kains. Wien dsu
skuldc jo brrnge noget endet og me
re end et Pengeoffer, du stutde brin
ge dig selv· Du fskulsde lægge dig selv
og alt dit paa Horte-us Alter. Se
dcttc var newp Hemmelkgheden ved
Abels Offer, han luagte sit hele
Hjcrtelaw sig felv. Kain bragte vel
wagst men Kan referveredr det vigs
rigste, sig solt-, sit Liv. Men se det
er im dct førsnh vi maa se efter,
mar vi vil hoevdc vor Adel. at vi
Mist Jeg skylsder min Gud alt, og
jeg bringet min Gad, alt. Fettigt
og usselt er det, og der er ikke rent
vasa mig fra msin Hovedisfe til min
Fodsaale, men tag mig, som feg et
for Jesu STyld Se, faadant et Hier
telag er velbehageligt for den him
melfke Faden-, og det adler han.
Sau siger han: Her fek jeg min
Jlands Vaer, du er min Spu, Dat
ter. Se, er det ikke Adelska Og det
er regte. Saat-an bør altswa sdij
Grundforhold verre- til din Gub, og
hole-des bar sdn staa i bans Menng
heb.
Men saa bør dette indre Grund
forhold finde et ket og san-d: Udtryk
i din ydre Fast-d- Du bør væte om
ikke altid wiigiøs Sau dog altid
inska sog ulothljg i din Tale og al
din Fiævd Dvis iste, vanærer »du
din Kvnge og dit Adelfkokx Der et
et gammelt Ordkmsog som fige1·:
»Man man Iynge med de Zugle
1us.1n er Glaubt Det er et meget flet
Ordsvrog. For sdset førite bsr män
km klet jffe slaa Zølge med sde flette
»zugle, thi »Sa1ig den Mand, fom
ifkcs vandrer i de ugudeliges MIde
og »Im Selsknb fordert-ver gode
Sæder.« For det andet, saa er det
endnin meget vaskw at tage Del i
der-es Sang. Du kvn nsdes til as
Omsmsnsdighederne ja maafke of sel
vis ?scsor5mwt, at ver-re i der-es Zldk
txl en Tib, maufke paa sdin lovlige
Arbeidsplads, men du ntdes aldvia
til at fynge med dem, med mindre
din cgen iIcraslltsfjæl nsder dig der
til. Her er Plads for en ridderlig
Uaibamaiqbedserktæking. Den er din
Adel mirs-is Og gar du det, jeg
mcnet ertlæte sdig uafhængig, Tau
vil du finde, at ofte vil en og an
den nynne med dig pag Tdin Sang.
Det vil med ansdre Okd fige —- syn
qer du med dem, im War du Fol
W nusd dem Pan delvedvejem faar
Hm dem til at fynge med dig, soa
Ifaar du dem med paa stmmelvejen
for san vrdst mafke helt Se, det
var at kæmpe sosm en deder uden
qut og Mi, og sdet er din Adel
dastdigt. Fiorpligtelsen hat enchver
san-d Kriftm Og det er jv Forpligi
telsem vi talet om. Fslg den, oq
du kaut en god og glad Samvittiw
bed: spigt «den, og sdu faqr en ondT
og brænsdt Smnvittighed.
Sau et der dit Forhoid til djn
Menighed, det vilde jeg og7aa gerne
ssige lidt am. Der er nn Je aimindesT
lige Gudstjenester. Der byder din’
Konge dig til Baffels hos Tig, oqs
tder gsr du ham din Opviortninqsp
Og hvis du synes, at det jkke ers
Opmrinina at I«idde og nyde, Tou
vil jeg blot minde dig om Maria i;
Bethanio, dg- om, at det var juits
heut-es Opvartninq. Jesus insrliil
fondt Behag i Men du er jo ogiaa«
nied i Brunerne og i Zangen Men,
det et fandelig ikke at me werfen«
din Kruge eller d:t Adelfkab, mai-.
du Todes dm Pia-de im kam «
Og fwa er der Fortetningsmoders ;
ne Jeg hat ofte htrt FOR witez
paa dovederne ad disie og mein-, at
de gjorde bebst i at holde sig fra:
dem. Men disse Msder er ikce desto
mindre visiige, ja i Frikirken uafvis
selig M. Oq jeg tiquder
miq at mem, at en Meniqheds indre
wandebige Tilstand Hammer aldrig
klaren frqn end ved ei Foer
mpda Der et W mange, san
fiddet es W hu M i Mr
he U W om W, ,s
at um Mde tre, de M viqvg
O
i
I
I
.
s
i
dog noget : Slægt med den« som
ksommcr frem. Der var den sammt-·
Marie, der Tod ved Jeku Fiser
disr siden salvede hom, men det var
ogsaa den iammc Judas der tidt
havde vasret Opmget as at hørc paa
bin-m, der ved den Lejlighcd lod
Hiestefoden til syne.1mder Fromhes
den-J og Godgørenlchens Maske
Ak, for shans matng Vrtidm De fo
regiver, at de elskek Gad, elskkk hans
Mcnighcssd, og vil dens Bel, dcrfor
ncwp fkal »der spat-es og got-es san
dan og saadcm thi ellers bliver Falk
kede of -det. Nu, noget faadant kun
de jo fremde men tro mig, i de wi of
ti Tilfasbde er det den-s egen Pano
sig 7e1v de elsker, sde gaar blot over
i Jud-Wes Rolle. Kvngen hat met
sdig ch jin Gavmibdhcd, og du ask-er
bam ved din Gavmildhcsd Tet et
Indem der adlety ikfe Nat-net, og
»Gu«ds Rige bestem We i Ovd men
i Kraft«. Men du bør altsaa vasre
wo din Pia-ds, og du bar vwre der
’m(sd et villigt Hier-te tisl at gøre alt
for at me sdsin Gud sog fremme hans
Sag.
l
» Im er der dtt For-hold til diu
Prasst Det er et kildent Forhold
»for en Ptæst at mutalcy men ikkc
Jdissw mindre kan sdcst veru- og er
»de! hans Pligt at gøre det. Som
Nimmt-We og Qristem san er han din
Sigmund men Tom Præft, fasa er
han din Hyvde og Tilfynsmand. Oq
»vi« hin-m, om shan ikke er det! Du har
iTolv vom-et med til at gøre ham der
ltil, da du vor med at kalde band og
nu bør du tote Ema-de hom, himscpers
lre og din eigen Veslutning ved at
Hooføre dig ret og fømmkliat mod
Imm. Og san bar du bede Ein-d for
lxnm og ikke bagtale hom« le du
ham nogeb faa gaa til ham og tal
lammeligt og ersteligt til ham der
Jom, men gaa ikke iom en Helvodes
JVlckksprutte osg Tøl iham til von
Gans Ryg. Gør du det, fkader »du
Eikkc blot hans Person, det var endda
;-il«fe dct Mite, men du siadcr den
ISog, hvisif for-su- Neprasfcntaut han
ser, og sdu lægger Sten paa Itdødeligc
lEier-les ch, san de numka falsdet
og blivcr liggendc i Stsdet for at
Iits-m meeleem og du onna-rot
»den Gud, kyvis Tjenet han er, og
Itsl syvende og fisdft skader du din
sogen Sirt-L Jeg ved, at vi Præstet
Fhak mange Fejl — Gud forlade os
Ivor Smxd —- men jeg ved ogsaa,
at sde flefte af von Præster dog
soger at gøke et Arbejde i Troska
for Gadd; og sandelig, det er al
Æte verd. Ja, det siger jeg nu til
jdig, fordi det er Nest at fige -dct.
Tsil Pkæsten kunde jeg gerne fige
med det Kommen »Pas din Mund!
Du er saa vant til at bruge den« og
M er jv ogsm dit Kalb, men til
Tider løber sden alt for let. Hvis
Hm bagtaslet din Brodet og Med
Ltjmer i Præftegerningem shvor kan
det Tau andre dis, om dine Menigs
hedsmedlemmet bagtalek dsg? Man
kunde not sont-me Isidor komme til
Jat tcknkc nack»man hører en oq
ansden Protest omtale sin Brodet j
Gemingem at den Mond kan uds
Werket varetage jin Medbroders
Gernsing paa Afstand, men hans
egen paa nært Hold er det saa som
san med. Dei et cedelt at her-de ijg
over Bagtalelfe, det er liwt at bru
ge den, det merk sig las-g eller lærd,
Ptæst eller iäe Breit Man has
Lov til- at angrjbe aabent og Erligt,
M Man trot, at man swlsder Sawds
baden det, men Tab chwelen un at
bide i Haslen og angrisbe i Nygs
gen. Eller süal man koste fin Adel i
M?
Ug taa er oer ot: Roman 11
andre Menjghedsmedlemsmer tjl dag
lig. Jeg Tal ikkc traskke diq med no
gsen lang Znak demut, mcn blot
dette: Det fort-net fig bebst med
din Adel at vcm faa bonchnstld
færlig og hin-lme som muligt, at
have Agtplse for din Bruders Me
nsisngcy selv om de er forskcllkge fra
dincs, sblot de fremng af et oekligt
sog tw Hier-te »Am» Zwei-andre i
Ydmyghed bøjere ensd eder Isva
Og saa Forholdet til idem udens
for. Lwd dem for-sma, at du elf-set
dem og vil deres Bel. Dei er den
ist-sie Betingelse for at kunwe vcere
noget for dom. Du heb-ver ikse at
pilikendeqive din Omsorg for dem
mer Im meget ved dine Ord Iom
ved hole Oin Opfjriel mod dem.
Men, »den. Horn omvender en syn
der fm html seid Bill-Mise- htm«
W en Oft-l fm W sg MU
Iek CI W of MI«
B U U M Ist W so
stræbelje at ære Gad, tjene ham troT
og søge vore Modmenneskers Voll
ved enhvcr Lejlished, del-te Ema-mer
sig vokt Adelskab.
»s--——..
Judvydklfe
til Velkomstmsde m. m. i Ktbenlsavu
Dactstiamerikanst sit-in
deforening -i slølvenhavn
sindvydck heka Zaun i Amerika,
Ysom stommcr thn paa Vinterbesøg
jmed Julcfkibet ,,Qscak den Anden«
s(fra New York 5. Dec.) til et Vet
komsmtøsde i Gmnsdtvigs Has, Stu
Idieftkcede 38, samme Akten Skbet
er kommen ind. s
Pastsor E. Wagner og Haj
:skoleforsmnder Th Bredsdorff
hat lovet at talc chd Lejlighodett
Eiter Talerne bliver der frit Sam
:vasr, og divindeforeningen byder
Te og Fluge-. TonstAmerikvaemc
Yer Gesten niedens alle Deltagere
her hjemme fm betaler hver 25
Ørc til Djwlp til Dæknfng of Uds
sgifterne
i Der kan rejses fra siebenhavn
:samsme Akten eller den nceste Mor
gen, og der tun mms selv til dr
iferneite Egne af Jyllansd nasste
«Dags Eftermiddag eller Aften. Til
«Trnds·1)55r1 og Nordvestjylland kan
der tun rejies mcd Morgens og Af
«tr:itugenr.
Da Skibet sandsynlig kommrr d.
"18. Der., kan der blpve Tid til et
Par Dages Ophold i Kobenhavm
osm nsogrn ensker det, og enshven fom
har Brug for Vejledning til at je
vaedftadrm knn faa den frit paa
«,,Darrsk Verdenssmnfund«s Kontor,
Havnegade 9. Zaadan Vefledning
tilbydesks hrle Vintrren igennem
« De, der indmelder fig til even
ncvvnte Mede, vil blive modtaget ved
Säbets Komme, og om de snTer
def, frm Hier-li- til at finde hvilTkeL
Hoteh Missionshoiel cllrr -öøjfksole
hjcm, de helft vil Team
« sKlip dette ud af Bladet, hvis det
interesierer eder. og send et Kot-i
osm eders Komme til unsdertegnede.
: Il. B o b je k g,
. vanrgade 9, Flehenhavin
El Wind-ord.
Den 22. Sept. døde Mrs. L. P·
Jensem som iok en Aarrætte fiden
flytlsede ud pqa en Form Øft for
Albert Lea og fiden levede der med
sin anislsie til fin Ded. Hun lag
«ikke fyg uscedvanlig længe, fsr En
den kom, nogle faa Uget, men hun
hat-de ikrantet si lang Tid og fslt fäg
iyg og ivag« « Det vistr iig til
sidst, at Sygdoinmen, Mtö. Jenien
·led af, var den frygtelige, steigende
«Krceft. Den udvicklede sig i de ind
«ven-djge Dele af Move og Bryst oq
»fvmariogrdr til side haarde Lidelfet.
Te blev dog haarne med Taalmos
»dgi)ed ug uden Wage-, ihi Mrs.
Jensen ten-die Vejen til Herren og
caqde jin Zug i hans Haand For
mange Aar fide-n blev lmn omvendi
Txxl Nim, og hun vids1e, hvad dei
vor m uasrc en Sonder, der hat er
isonst ;Ika.1den i Jesus- Qrislusx Oun
»vor ikfe en of de ledende i Wenig-he
jden eller Wjudxsforcsning, men hun
var en af de most kmdte og afholdte
blandt de hellige her i Albert Lea.
,(8)-.15--3 Folk var hendes Falk, og der
havdcs bun fiue sande Wonnen Dei
var en qf hendes Sol-geh som hun
af og til ncwnte, ai hun ikke san ofte
kunde famles med Herr-eng Verwer
fordi htm vor bot-te fra Byen, og
sdei derive var vanskeligere at komme
med. Det var hendes Lyst at date
om den Frelseh som havde frikøbt
her-de, og shun havde en egen Alig«
og aaben Fremtrwdem som stwdfæ-«
fasster Herrens Ord: ,,Af Hierfeis
Overflødjghed taler Munden.« Hun«
kendie ogsaa Kann-en mvd fin gasmle«
Natur, og hvor let Syst-den dog can
bedrqge os. Jeg haften en of de
fsrite Gange fes hsrie hende bede
en Bin ved ei lille Mode, vi hande;
hvor Vom den dog fm Hierwi i alA
skin Enfoldighed oq greb Die-M
M dem, fom bitte den. —Dei
vat aliid en ligefrem prygxlse at
hsre hervde bade ved vore Wider-, thi
dei hele var VIII, Tom det kun bliver,
mar man glemmer dem, som er til«
Siede, og taler med stn Dem alone.
Werwsmafdanfunvilblive
Wkei lenge her i W og
W Mir-de vil blive W i
M M If M säh
Im U- 68 In- M es eiser
·sk...
ladet jin Mond og sine to Sonnen
R.
Albekt Lm, Minn., 18. Okt. 1912.
IM
Ktedsmødet i Gutach
Illinois slrcds as »Don forenede
danske Risik« afhobdt jjt Aarsmsde
i Ebenczisr Midnight-T Chsjcagw fm
den 5.—8. September 1912.
Msdet begynidte smisd Højmesses
Andstjeneftc i Menigshedcns Kiste
Torsdag Formjdudag Ill. 10,30.
Kredsfotmawden tjente ved Illteret
-og unsdettegnesde prcedikede over
Matth. 7, 13, 14. Der pegedes paa,
at hvor mange Slogs Mcnnestcr
der end kain tales om, faa er der
bog, naar dct gælsdcr den vigtigste
Pflian af Menneflcnc, tun to Flugs,
xfordi der er tust to che, paa lyoilke
alle Menneskek fast-des fremad nwd
Evigheden. Og .«! den ForsleL der
soa ellers er pag Mennefker i Ind
figt og Kløgt, i Sturke og Sun-dhed,
i Rigdom og Ære osv., et dog tun
sganske ringc i Zammenligning med
Forstrllen mellcm de Mennesker. der
vandrer paa den trange Vej til Li
vcst, og de, der vandrer vaa den
brode Bei til Fortabelfen.
I Lad oS tun faftholde, at vi be
findet os paa en af de to Befe, men
ogsaa, at der kan sie —- ja ved dette
Kredsmsde —- Overgang — fra den
bwdcs til den trange Vei,
Den brede Vej er en magelig
Bei. J Daaben bliver et Menneske
set ind paa den »trange Vei«, men
en Mwngdc Forældre tagcr det ma
geliat mod den-s Vetan kristclige
Asiswdmgcslse og Oplcrrelse i Guds
Ord, det et jo det magclich at
man-e fri for det Arbeij dot med
lfest-me Det er værd at lægqcs Man-te
til, at Forwldre kan vcrre ganske
man-m nidkaske og nsjeregncndc
med den-s Børns versdslige Dom-a
gelsc medens den fristelige Oodras
nelse næften eller holt forsømmeå
Med det knistelige tager man det
nemlig ikke faa nøje paa den brede
Vei. Tat haaner jo netop ogsaa
samtnen tncd det magelige ikke at
lmge drt faa Mit-. Man taxnsr dct
zkkke san nøje Ined fan Tausch Ord
’og Gerninger. -Man hager det ikse
sfaa nøje nie-d andre Wonne-Tiers
ZOrd Efter Behag, og fom det- pas
.fer dedst, tagek man fra ellcr lægger
tsiL Og ifasr tagt-r man cht ikke
jnøje med Guds Ord, vadrfor da vg
Im et Menneske poa den brede Vej
fsaa godt kan have alle sinc- ksdelige
·Lyster og Begasringer ined fig, wil
«ke doq ikke altid givek sig Usdflag
i aktive Synden Ganfke vist er man
"ge paa den sbrede Bei bramdwncrrkes
»de of Synden. men der er ogkkaa
brave oq elfkværdige Mennefker,
der endogsan jwvnlig kommt-r t.1
«Guds Sus. Men da man komme-r
som det magelige Menneskky der
ikke hager det san wie, hindrek
man Guds Ord i at virke den ian
de Bedrsvelfe og Glæde. De er
,,mange, sigek Jesus, der vandrcr
paa den drede Ves. Man Lan altfaa
bare folge Mwnqdem og Oel-Jede pk
sikkem Men hvem vil dog gaa til
Isafottet felv om man kan gaa
magelig i Følge med mange? Je.
sus fokmaner til at gna ind ad den
Tncwre Port. «Sncwer« dog liqe
v:d not ttl, at felv den stjrste Sinn
-d-et kan gaa igennem i al sin Na
genhcd Mange forsøgte at komme
spean med Eynder ng Lyster,
Incn sandt, at Pol-ten givek ikkks of
jer· Rt er Syndcken, der nma give
eitel-. Du 7yncs, dcst for mnul.gt
Ird. dog Pan det ske, naar Gudg Amtd
kalder og presse-r poa ved Wids
Ord. Dei ster, at du fommer igens
nenn, i det Tit-Mit du trot: ,,J("·us
aabnede Himmelporten fsor mig, idist
han bar min Syn Og er det stet,
da Indes det paa, at de «rettt- Veje"
er i dit Hier-te Thi sanledes beder
sdet i den Sil. Halm-: Saligt dct
Menne7kc, hvis Styx-ke- er i dis, og
i lpis Hier-te de rette Vej ete«. Ja,
san staat Hirttet rct over for Gabs
Ord, over for Jesus og alt, der
stannnerfmham—ketovekiot
Guds Riqes Arbejde —- ket over for
Guds Bun, «er alene de mange
mre Guds M, der bot andre
Siedeh men ogha Ouds Bsm hvot
man felv bot. Vol er Betten incr
ver —- pm Am maa man ned i
Rinng for at komm igennem
Vel et Vejen trans, Ei »Mi- qg
Blod man under Mc meu den
fsm icl Met. Bilde M en Wg
W sia stsu M et W fok
M E W II II m seist der