Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Oct. 22, 1912)
s· --«;.j igm M even "« i I Mist Mdss os W« W for del W Fuss ils-»Um udsnmas pulsks I«U"1’E. PUBL. BOURE steh-, Nein «Mnm« udaaar bver Tinte-g m Behag Vris pr. Uargang. schraube Stam- 81.50. Ums-Wes txt-OF Bleibet betales I Iorfkutx Mitg, Betuling, Adressefokandtiw ssg udet angesende Bladet avresfekes · DANlSH LUTH. PUBL. HOUHII Bleir, Nebr Redakmt U. M. Anders-m Ill- Bidrsq tiI «Danfkeken«s Jnvholtss Mittag-h Korrespondancet og Artiklet Ii subve- srt, hohes Ihr-sicut: I. M. Andekiem Blan, Rebk Inmred at Blatt Posmmoo as Wond Its-s mutet-. Advektisjng Rates made known upon Utica-Ton. K Tilfcktde as Utegelmcssighedu ved Isdtcgelien bedeö man klagt til det siedlige Itswcsem Skulde det ikke bit-Um pedes san bindende sia til » Tun steten »O sum-n staat Leseme henvender åg til Futt, du sverterethladet,enten for a: ksbe bog dem Iset for at kaa Oplysning om det ave1«tetebe, sites De altid »amte« at De faa Apektissei Immt E dette Blut-. fee vi! wr- kil sym Itig Zwtte Den betend-te norfke Missionsses kketcer og tiodsligere Missionær Lars Dahle shak i.fL S. i ,,Luth.« tmlig været i New York til et Komitesmss de. Verdenstonferencen i Edmburg 1910 nedsatte en Missionskomite of 35 Medlennnet fva fotskellige Lande, og Dohl var een af dem. Pan Jndbydelse blev hcm i New York Smdag den 6. Oktober over oghonenDagtoFokedragogen Bime i tre forfkellige not-sk lutherske Kiefer-. Dahl et tm froart 70 Aar, men mseget »ung« og kraf fvg: hans Akbejdslyft er uforminds stet. Luthemnere : Franfrig. Der er i Frankrig et lille kraftigt lutsherfk Smnfuwd, sdelt -i to Krebse, en am kving Paris og en awden ostnkring Mon«tbeliard. Samsunsdet tæller 52 Menigpheder sog 8 Prædikeplodscr. der betjenes af 60 Proz-steh Hvad der figes at udmærke "det Lille Sam funsd, der hol-di Aarkmøde i Mont belickkd 18. og 19. Juni, er En hetdogScnnMd Deerfaaoghar Mc M til at Tit-es. Det siges, at de atheistifke Wlser hat kul wineret i Frankrig, og der et stskre WW fsot Kriftensdom end Eidlsigere Der meddeles i »Luth.«, at en XoreanTk Kviwde fornyljg ymsch »Im-den den Gerte Jesus kom ind i vort Hjenh spiste jeg aldrig : siumme Stue fom min Man-d: jeg maatte ssdde paa Kskkengulvet og s17j·"e: men m: baade Tpiser og beder vi fammen inde i Ernen· Min Mond taler venlsig til mig og behandler mig Tom sin Lige. Tot gamsle Liv er fom en tmd Drom, det nuværende er fix-m en Forfmag paa Himmelen Vi vib fte ikke, hmd Kerlsqu var, førend Jesus kom ind i vort Hiern« ca Minwisfionsven skrivcr bl. a. til det fvenske Blasd »Augu stam«: ,,Et næsten ubetegneliigt An dal Hedninger dir i deres Synder; der er intet i alt, hvad de har, fom can borttnge Frygten for Døden og ForstræTelsen for Evighedem de dar intet Evigshedshanb: de ten-der , We Idet Mod, som renser fra Syns den og fkætcker Sanwi.ttighedens Frei-. De hat intet hsrt om Jer w Korset usdtalte »Det et Wut-UT Sig — Lan du vedii M M bit Hjerte for deresI i de ncwnte Lan-de i Lighod med" dem, der i Fer holdjes her i Lan Idet og i Canada De tre Komiteer, som de tre nor fske Kickesmnfund der arbejder paa at forenes, dar vol-At, hat nylig choldt Fcellesmøde og besluttet at »raade Wenig-bedenke i de tre re spektive Samfund ti-l, fom Sagetne for Nasrværewde staat-, ikkk at for andre deres Orgawifatibner, men vedblive at stack i de nu qældende Swmfunsdsforbindelser'. Tette Naasd er ikke givet for at for-hindre Me nighedcrne i at flutte sfig kommen, wertimod man mener, at Sam menslutnina ved denne Tid vilde »du-re fokhastet De vil histe større jFruat af Sammenslutning, am de ivcsnten indtil Samfundene bar flusts Etet sig samtnen. --—·--.-.-.-—-—— I I Adel forpligter. f (Af J.K.Jensen). l I Menighedsmedlem. Det; fer Asdel at tilhøre den levende Guds( IE?.72enigl)ed. Jeg hat allerede skreveti noget som at være en Kräften og den» Kristnes Adelskah Jeg vilde gerne; tilføje lidt am dette at vcere Wenig-; khodsmedlem ! I Egentlig blev vi all-c- indlemmet i IMensigsheden ved Dauben, og vi blen .stodfcestet og yderligete befæstet i« Hdette vort For-hold ved Konfirmatioss »nen. Det var disse to HandlingersI IVewdning Mm den hnvek dksvceksj jte ikke altdd festhade enid ijke af( »den, Tom dewed fik Lod og Del il zGuds Riges Aw. Havde det vceretj zniogle Tufitkder, som blev en til-stre-; ;vet, ja san dee de fleste fsge a: hol sde paa dem, men en hinnmelsk Awp E— jsa det er en anden Sog. Jus Imen man kan da nok komme til» IHMlen uden at tilhsre Menkgshedem Evil nogen sige. Nei, kære, hvis tkke -du tibhører den levensde Guds Me jnigshed, Ekmmner sdu aldrig ind i hans Himmel. Mensghcden er jo neenlig »Mri Legemm og han er ft: Legemes zFrelsey thi han hat tobt den med Tit Blod. Nu vil jo net nagen ind «vende,atdetvat en nein Munde at Jblive selig par-, blot at met-de sig Ein i en Meuighsd og andre vil vil nkdverrde, at de er ligesau gsode og «maafke bedre end dem, der staat j lMeniEheden »- Nu, jeg vilde gerne thnve Lov at udrede hele dem- For ihold for Ug, om du vil nge Inig ILov denn Fpkst sum nu dem kast «at det er Gwd se1v, sum dar oprettet «·m Wienqued paa Ford, og Den er alt-an Don-J Erdmer Uscn nun xsct Her Iige krieger, mn km nsmr drg c «:cr Nin-Z ernsinn cIIiisr Nur kin sogen? Most du fkm Var-.- LIIis «·«:-: god for Gud visd m folge bin usxrs Ofdw spm vcd at Etsch kraus-? Tor ncpft Or dist i og nd km den« Mc Usigbed at Gud vcd ersct U ZU Trmnensterne fasttcsr Eiq s Ewibe Forbnchsc mcd den Inn-Dich von vkl sichs TM er Welscan Jnslsitu tjon ma Jord, »Hij du hak- isoqm im mwtsnde inmd dem-, Im Uål j-.-,1» mach dig til m lasse- dit Hin vamsf mentc imsan misd Eftcrtnnkp Ul« fe, om du Lan faa nagt-r ander nd of det. Du vil saa ogssasa se, a: dej er iskke alle, des-r udvortess Nimm-. Meniwhedem som er san-de .Krist11e,’ thj der hat altid været Hyklrke sog andre indblandet ligefra Judas, Ananias ogZapim og nedefter. Men til Trods for denne Blanding hat Gud alttd vedkendt sig fin Wenig hed for Krisbi SIEle fom købte den og for de san-de troendes Skybd, Tom altid fand-des i »den. Men Sagen er Iden, at den egentlige Memghed, Kris fti Legeme, er her paa Jorden usyns lig, thi »Zum-c staat og hat dette Segl: »Hei-ten sendet sine«, og »Dommen besgynsder fra Guds Hus«. Demæft kun det ske, at nole som tilhjsrer »den ustynlige Wenig-heb stmr uden Forbitkdelse mod den synligr. i hvert Jakd for en Ad. Men del-te er en met-MAY NUM, oq sdet san alsdrig være Wlsdeh end oi den i W trocnde TM eitet FAMan med andre beende, pg W langes eftec sde M, W HMM W, meet oq XW W Tro. Se- ZU M W. M M Geming for Gud. Tot et dertmod en stor Naade og ufor kybdt Gavc fm han: Side, at du maa faa Lov at tilshørc den. Du adler ikke hom. vod at gosa ind i hans Mensghed,. misn de: er dank der adler dig ved at optagc d.g. Du tilkøbek dig Mc :)ic::ighcdck vcd at hemkk dit dekagJ fiort cller Lille, mcn han er kcerlig og overbækende mod dis, nanr han tagcr mod det mod Velbehag. Det er i Bevidsstheden om og Fjlelfen herab at dit Offer bliver antageligt som Abels, og uden dette blivet det: forskasteligt san Kains. Wien dsu skuldc jo brrnge noget endet og me re end et Pengeoffer, du stutde brin ge dig selv· Du fskulsde lægge dig selv og alt dit paa Horte-us Alter. Se dcttc var newp Hemmelkgheden ved Abels Offer, han luagte sit hele Hjcrtelaw sig felv. Kain bragte vel wagst men Kan referveredr det vigs rigste, sig solt-, sit Liv. Men se det er im dct førsnh vi maa se efter, mar vi vil hoevdc vor Adel. at vi Mist Jeg skylsder min Gud alt, og jeg bringet min Gad, alt. Fettigt og usselt er det, og der er ikke rent vasa mig fra msin Hovedisfe til min Fodsaale, men tag mig, som feg et for Jesu STyld Se, faadant et Hier telag er velbehageligt for den him melfke Faden-, og det adler han. Sau siger han: Her fek jeg min Jlands Vaer, du er min Spu, Dat ter. Se, er det ikke Adelska Og det er regte. Saat-an bør altswa sdij Grundforhold verre- til din Gub, og hole-des bar sdn staa i bans Menng heb. Men saa bør dette indre Grund forhold finde et ket og san-d: Udtryk i din ydre Fast-d- Du bør væte om ikke altid wiigiøs Sau dog altid inska sog ulothljg i din Tale og al din Fiævd Dvis iste, vanærer »du din Kvnge og dit Adelfkokx Der et et gammelt Ordkmsog som fige1·: »Man man Iynge med de Zugle 1us.1n er Glaubt Det er et meget flet Ordsvrog. For sdset førite bsr män km klet jffe slaa Zølge med sde flette »zugle, thi »Sa1ig den Mand, fom ifkcs vandrer i de ugudeliges MIde og »Im Selsknb fordert-ver gode Sæder.« For det andet, saa er det endnin meget vaskw at tage Del i der-es Sang. Du kvn nsdes til as Omsmsnsdighederne ja maafke of sel vis ?scsor5mwt, at ver-re i der-es Zldk txl en Tib, maufke paa sdin lovlige Arbeidsplads, men du ntdes aldvia til at fynge med dem, med mindre din cgen iIcraslltsfjæl nsder dig der til. Her er Plads for en ridderlig Uaibamaiqbedserktæking. Den er din Adel mirs-is Og gar du det, jeg mcnet ertlæte sdig uafhængig, Tau vil du finde, at ofte vil en og an den nynne med dig pag Tdin Sang. Det vil med ansdre Okd fige —- syn qer du med dem, im War du Fol W nusd dem Pan delvedvejem faar Hm dem til at fynge med dig, soa Ifaar du dem med paa stmmelvejen for san vrdst mafke helt Se, det var at kæmpe sosm en deder uden qut og Mi, og sdet er din Adel dastdigt. Fiorpligtelsen hat enchver san-d Kriftm Og det er jv Forpligi telsem vi talet om. Fslg den, oq du kaut en god og glad Samvittiw bed: spigt «den, og sdu faqr en ondT og brænsdt Smnvittighed. Sau et der dit Forhoid til djn Menighed, det vilde jeg og7aa gerne ssige lidt am. Der er nn Je aimindesT lige Gudstjenester. Der byder din’ Konge dig til Baffels hos Tig, oqs tder gsr du ham din Opviortninqsp Og hvis du synes, at det jkke ers Opmrinina at I«idde og nyde, Tou vil jeg blot minde dig om Maria i; Bethanio, dg- om, at det var juits heut-es Opvartninq. Jesus insrliil fondt Behag i Men du er jo ogiaa« nied i Brunerne og i Zangen Men, det et fandelig ikke at me werfen« din Kruge eller d:t Adelfkab, mai-. du Todes dm Pia-de im kam « Og fwa er der Fortetningsmoders ; ne Jeg hat ofte htrt FOR witez paa dovederne ad disie og mein-, at de gjorde bebst i at holde sig fra: dem. Men disse Msder er ikce desto mindre visiige, ja i Frikirken uafvis selig M. Oq jeg tiquder miq at mem, at en Meniqheds indre wandebige Tilstand Hammer aldrig klaren frqn end ved ei Foer mpda Der et W mange, san fiddet es W hu M i Mr he U W om W, ,s at um Mde tre, de M viqvg O i I I . s i dog noget : Slægt med den« som ksommcr frem. Der var den sammt-· Marie, der Tod ved Jeku Fiser disr siden salvede hom, men det var ogsaa den iammc Judas der tidt havde vasret Opmget as at hørc paa bin-m, der ved den Lejlighcd lod Hiestefoden til syne.1mder Fromhes den-J og Godgørenlchens Maske Ak, for shans matng Vrtidm De fo regiver, at de elskek Gad, elskkk hans Mcnighcssd, og vil dens Bel, dcrfor ncwp fkal »der spat-es og got-es san dan og saadcm thi ellers bliver Falk kede of -det. Nu, noget faadant kun de jo fremde men tro mig, i de wi of ti Tilfasbde er det den-s egen Pano sig 7e1v de elsker, sde gaar blot over i Jud-Wes Rolle. Kvngen hat met sdig ch jin Gavmibdhcd, og du ask-er bam ved din Gavmildhcsd Tet et Indem der adlety ikfe Nat-net, og »Gu«ds Rige bestem We i Ovd men i Kraft«. Men du bør altsaa vasre wo din Pia-ds, og du bar vwre der ’m(sd et villigt Hier-te tisl at gøre alt for at me sdsin Gud sog fremme hans Sag. l » Im er der dtt For-hold til diu Prasst Det er et kildent Forhold »for en Ptæst at mutalcy men ikkc Jdissw mindre kan sdcst veru- og er »de! hans Pligt at gøre det. Som Nimmt-We og Qristem san er han din Sigmund men Tom Præft, fasa er han din Hyvde og Tilfynsmand. Oq »vi« hin-m, om shan ikke er det! Du har iTolv vom-et med til at gøre ham der ltil, da du vor med at kalde band og nu bør du tote Ema-de hom, himscpers lre og din eigen Veslutning ved at Hooføre dig ret og fømmkliat mod Imm. Og san bar du bede Ein-d for lxnm og ikke bagtale hom« le du ham nogeb faa gaa til ham og tal lammeligt og ersteligt til ham der Jom, men gaa ikke iom en Helvodes JVlckksprutte osg Tøl iham til von Gans Ryg. Gør du det, fkader »du Eikkc blot hans Person, det var endda ;-il«fe dct Mite, men du siadcr den ISog, hvisif for-su- Neprasfcntaut han ser, og sdu lægger Sten paa Itdødeligc lEier-les ch, san de numka falsdet og blivcr liggendc i Stsdet for at Iits-m meeleem og du onna-rot »den Gud, kyvis Tjenet han er, og Itsl syvende og fisdft skader du din sogen Sirt-L Jeg ved, at vi Præstet Fhak mange Fejl — Gud forlade os Ivor Smxd —- men jeg ved ogsaa, at sde flefte af von Præster dog soger at gøke et Arbejde i Troska for Gadd; og sandelig, det er al Æte verd. Ja, det siger jeg nu til jdig, fordi det er Nest at fige -dct. Tsil Pkæsten kunde jeg gerne fige med det Kommen »Pas din Mund! Du er saa vant til at bruge den« og M er jv ogsm dit Kalb, men til Tider løber sden alt for let. Hvis Hm bagtaslet din Brodet og Med Ltjmer i Præftegerningem shvor kan det Tau andre dis, om dine Menigs hedsmedlemmet bagtalek dsg? Man kunde not sont-me Isidor komme til Jat tcknkc nack»man hører en oq ansden Protest omtale sin Brodet j Gemingem at den Mond kan uds Werket varetage jin Medbroders Gernsing paa Afstand, men hans egen paa nært Hold er det saa som san med. Dei et cedelt at her-de ijg over Bagtalelfe, det er liwt at bru ge den, det merk sig las-g eller lærd, Ptæst eller iäe Breit Man has Lov til- at angrjbe aabent og Erligt, M Man trot, at man swlsder Sawds baden det, men Tab chwelen un at bide i Haslen og angrisbe i Nygs gen. Eller süal man koste fin Adel i M? Ug taa er oer ot: Roman 11 andre Menjghedsmedlemsmer tjl dag lig. Jeg Tal ikkc traskke diq med no gsen lang Znak demut, mcn blot dette: Det fort-net fig bebst med din Adel at vcm faa bonchnstld færlig og hin-lme som muligt, at have Agtplse for din Bruders Me nsisngcy selv om de er forskcllkge fra dincs, sblot de fremng af et oekligt sog tw Hier-te »Am» Zwei-andre i Ydmyghed bøjere ensd eder Isva Og saa Forholdet til idem udens for. Lwd dem for-sma, at du elf-set dem og vil deres Bel. Dei er den ist-sie Betingelse for at kunwe vcere noget for dom. Du heb-ver ikse at pilikendeqive din Omsorg for dem mer Im meget ved dine Ord Iom ved hole Oin Opfjriel mod dem. Men, »den. Horn omvender en syn der fm html seid Bill-Mise- htm« W en Oft-l fm W sg MU Iek CI W of MI« B U U M Ist W so stræbelje at ære Gad, tjene ham troT og søge vore Modmenneskers Voll ved enhvcr Lejlished, del-te Ema-mer sig vokt Adelskab. »s--——.. Judvydklfe til Velkomstmsde m. m. i Ktbenlsavu Dactstiamerikanst sit-in deforening -i slølvenhavn sindvydck heka Zaun i Amerika, Ysom stommcr thn paa Vinterbesøg jmed Julcfkibet ,,Qscak den Anden« s(fra New York 5. Dec.) til et Vet komsmtøsde i Gmnsdtvigs Has, Stu Idieftkcede 38, samme Akten Skbet er kommen ind. s Pastsor E. Wagner og Haj :skoleforsmnder Th Bredsdorff hat lovet at talc chd Lejlighodett Eiter Talerne bliver der frit Sam :vasr, og divindeforeningen byder Te og Fluge-. TonstAmerikvaemc Yer Gesten niedens alle Deltagere her hjemme fm betaler hver 25 Ørc til Djwlp til Dæknfng of Uds sgifterne i Der kan rejses fra siebenhavn :samsme Akten eller den nceste Mor gen, og der tun mms selv til dr iferneite Egne af Jyllansd nasste «Dags Eftermiddag eller Aften. Til «Trnds·1)55r1 og Nordvestjylland kan der tun rejies mcd Morgens og Af «tr:itugenr. Da Skibet sandsynlig kommrr d. "18. Der., kan der blpve Tid til et Par Dages Ophold i Kobenhavm osm nsogrn ensker det, og enshven fom har Brug for Vejledning til at je vaedftadrm knn faa den frit paa «,,Darrsk Verdenssmnfund«s Kontor, Havnegade 9. Zaadan Vefledning tilbydesks hrle Vintrren igennem « De, der indmelder fig til even ncvvnte Mede, vil blive modtaget ved Säbets Komme, og om de snTer def, frm Hier-li- til at finde hvilTkeL Hoteh Missionshoiel cllrr -öøjfksole hjcm, de helft vil Team « sKlip dette ud af Bladet, hvis det interesierer eder. og send et Kot-i osm eders Komme til unsdertegnede. : Il. B o b je k g, . vanrgade 9, Flehenhavin El Wind-ord. Den 22. Sept. døde Mrs. L. P· Jensem som iok en Aarrætte fiden flytlsede ud pqa en Form Øft for Albert Lea og fiden levede der med sin anislsie til fin Ded. Hun lag «ikke fyg uscedvanlig længe, fsr En den kom, nogle faa Uget, men hun hat-de ikrantet si lang Tid og fslt fäg iyg og ivag« « Det vistr iig til sidst, at Sygdoinmen, Mtö. Jenien ·led af, var den frygtelige, steigende «Krceft. Den udvicklede sig i de ind «ven-djge Dele af Move og Bryst oq »fvmariogrdr til side haarde Lidelfet. Te blev dog haarne med Taalmos »dgi)ed ug uden Wage-, ihi Mrs. Jensen ten-die Vejen til Herren og caqde jin Zug i hans Haand For mange Aar fide-n blev lmn omvendi Txxl Nim, og hun vids1e, hvad dei vor m uasrc en Sonder, der hat er isonst ;Ika.1den i Jesus- Qrislusx Oun »vor ikfe en of de ledende i Wenig-he jden eller Wjudxsforcsning, men hun var en af de most kmdte og afholdte blandt de hellige her i Albert Lea. ,(8)-.15--3 Folk var hendes Falk, og der havdcs bun fiue sande Wonnen Dei var en qf hendes Sol-geh som hun af og til ncwnte, ai hun ikke san ofte kunde famles med Herr-eng Verwer fordi htm vor bot-te fra Byen, og sdei derive var vanskeligere at komme med. Det var hendes Lyst at date om den Frelseh som havde frikøbt her-de, og shun havde en egen Alig« og aaben Fremtrwdem som stwdfæ-« fasster Herrens Ord: ,,Af Hierfeis Overflødjghed taler Munden.« Hun« kendie ogsaa Kann-en mvd fin gasmle« Natur, og hvor let Syst-den dog can bedrqge os. Jeg haften en of de fsrite Gange fes hsrie hende bede en Bin ved ei lille Mode, vi hande; hvor Vom den dog fm Hierwi i alA skin Enfoldighed oq greb Die-M M dem, fom bitte den. —Dei vat aliid en ligefrem prygxlse at hsre hervde bade ved vore Wider-, thi dei hele var VIII, Tom det kun bliver, mar man glemmer dem, som er til« Siede, og taler med stn Dem alone. Werwsmafdanfunvilblive Wkei lenge her i W og W Mir-de vil blive W i M M If M säh Im U- 68 In- M es eiser ·sk... ladet jin Mond og sine to Sonnen R. Albekt Lm, Minn., 18. Okt. 1912. IM Ktedsmødet i Gutach Illinois slrcds as »Don forenede danske Risik« afhobdt jjt Aarsmsde i Ebenczisr Midnight-T Chsjcagw fm den 5.—8. September 1912. Msdet begynidte smisd Højmesses Andstjeneftc i Menigshedcns Kiste Torsdag Formjdudag Ill. 10,30. Kredsfotmawden tjente ved Illteret -og unsdettegnesde prcedikede over Matth. 7, 13, 14. Der pegedes paa, at hvor mange Slogs Mcnnestcr der end kain tales om, faa er der bog, naar dct gælsdcr den vigtigste Pflian af Menneflcnc, tun to Flugs, xfordi der er tust to che, paa lyoilke alle Menneskek fast-des fremad nwd Evigheden. Og .«! den ForsleL der soa ellers er pag Mennefker i Ind figt og Kløgt, i Sturke og Sun-dhed, i Rigdom og Ære osv., et dog tun sganske ringc i Zammenligning med Forstrllen mellcm de Mennesker. der vandrer paa den trange Vej til Li vcst, og de, der vandrer vaa den brode Bei til Fortabelfen. I Lad oS tun faftholde, at vi be findet os paa en af de to Befe, men ogsaa, at der kan sie —- ja ved dette Kredsmsde —- Overgang — fra den bwdcs til den trange Vei, Den brede Vej er en magelig Bei. J Daaben bliver et Menneske set ind paa den »trange Vei«, men en Mwngdc Forældre tagcr det ma geliat mod den-s Vetan kristclige Asiswdmgcslse og Oplcrrelse i Guds Ord, det et jo det magclich at man-e fri for det Arbeij dot med lfest-me Det er værd at lægqcs Man-te til, at Forwldre kan vcrre ganske man-m nidkaske og nsjeregncndc med den-s Børns versdslige Dom-a gelsc medens den fristelige Oodras nelse næften eller holt forsømmeå Med det knistelige tager man det nemlig ikke faa nøje paa den brede Vei. Tat haaner jo netop ogsaa samtnen tncd det magelige ikke at lmge drt faa Mit-. Man taxnsr dct zkkke san nøje Ined fan Tausch Ord ’og Gerninger. -Man hager det ikse sfaa nøje nie-d andre Wonne-Tiers ZOrd Efter Behag, og fom det- pas .fer dedst, tagek man fra ellcr lægger tsiL Og ifasr tagt-r man cht ikke jnøje med Guds Ord, vadrfor da vg Im et Menneske poa den brede Vej fsaa godt kan have alle sinc- ksdelige ·Lyster og Begasringer ined fig, wil «ke doq ikke altid givek sig Usdflag i aktive Synden Ganfke vist er man "ge paa den sbrede Bei bramdwncrrkes »de of Synden. men der er ogkkaa brave oq elfkværdige Mennefker, der endogsan jwvnlig kommt-r t.1 «Guds Sus. Men da man komme-r som det magelige Menneskky der ikke hager det san wie, hindrek man Guds Ord i at virke den ian de Bedrsvelfe og Glæde. De er ,,mange, sigek Jesus, der vandrcr paa den drede Ves. Man Lan altfaa bare folge Mwnqdem og Oel-Jede pk sikkem Men hvem vil dog gaa til Isafottet felv om man kan gaa magelig i Følge med mange? Je. sus fokmaner til at gna ind ad den Tncwre Port. «Sncwer« dog liqe v:d not ttl, at felv den stjrste Sinn -d-et kan gaa igennem i al sin Na genhcd Mange forsøgte at komme spean med Eynder ng Lyster, Incn sandt, at Pol-ten givek ikkks of jer· Rt er Syndcken, der nma give eitel-. Du 7yncs, dcst for mnul.gt Ird. dog Pan det ske, naar Gudg Amtd kalder og presse-r poa ved Wids Ord. Dei ster, at du fommer igens nenn, i det Tit-Mit du trot: ,,J("·us aabnede Himmelporten fsor mig, idist han bar min Syn Og er det stet, da Indes det paa, at de «rettt- Veje" er i dit Hier-te Thi sanledes beder sdet i den Sil. Halm-: Saligt dct Menne7kc, hvis Styx-ke- er i dis, og i lpis Hier-te de rette Vej ete«. Ja, san staat Hirttet rct over for Gabs Ord, over for Jesus og alt, der stannnerfmham—ketovekiot Guds Riqes Arbejde —- ket over for Guds Bun, «er alene de mange mre Guds M, der bot andre Siedeh men ogha Ouds Bsm hvot man felv bot. Vol er Betten incr ver —- pm Am maa man ned i Rinng for at komm igennem Vel et Vejen trans, Ei »Mi- qg Blod man under Mc meu den fsm icl Met. Bilde M en Wg W sia stsu M et W fok M E W II II m seist der