ROXYI
Fort-Mu- tks lndisns Of
IDWAZD ZOCMTOU
Our-It sk B. G
(F’ortsst.)
Otntrent Klokken ti Maule likm ckaigs Lim
diugsplmls. ller satte limi sig ins-d paa m Tru-—
stumme ved lellirocldeii l’uk(-tl)aad(sn ,,l«a(ly
FULL-« kam netop nnd ml l·’lm,len. Mark sad det
luilv vauvittig mecl sit but-e llov0(l, km- liaa list-de
singen list tacht paa, og san pau, at Danipsliihot
hast-medic Zig. l)s«t lsgcle incl til l-andingslikoen,
los Dampslcilissjoveme bivede ved lljuelp ak Walds
mandens Bder den lille Vareforsytiing i Land, som
Købmunden der vod Landingssteclct hin-de ind
købt i Cininuati. Da riet sidste Styl(lce, Som lie
Itod i et Pad Sirup km Ny 0rlkskms, var bragt i
Land, og sjoverne var i Pde mecl at tage Gang
bttlsdtet op, løb Mark, der lilov gkeben ak en plu(l
selig Tilskyndelse ned efter dem og om Bord, idet
bsn ssgde til Sig seh-: ,,-1csg vil tjene min Tid ud.«
stykmanden, som san en lmtshovedet Mund ges om
Bord, Aputsgte dam, um lian kunde betale Reisen
eller ikke. Baumin tog en lmlv Dollar op ak
Lommen og betalte mesd den on Dusksplads til
Louisville.
Da skibet vat- i Pnsnl mal at lipggo im bund,
løb Mark for-nd pag skiliet og genkendte ved
Bsacllygten Bill Mc. Kai, en dralielig stut- Mand,
Iom hoc-de tust vecl I«an(lingspla(lseti. ,.13ill",
raubte lian til hum, »unm- du komme-r til lkyeu, sag
Iis til mine Falk at jeg kommst lij(kni, must jceg
list- tjent min Tid ud«. Men byset faldt ikke pkm
Bongmys Ansigt og Bill lumde kun se, at dtst var
en lmrliovedet Mand, Cim- saa korstyrret url, som
hsvde ruht til dam.
Mem- Dampslcibet gled nnd ad Hoden, gil(
Usrlc agteix Bau lnsøb op pas stubel Saskke med
- Uslmllet Mai-, og tue-as bim lyttede til Damms-i
TSZS
thing-m Klapreu og Dumppibens Pløjten, kalclt lnm
endelig i en cile søvn
PBMOGTYVENDE l(.il’l·l"lle-.
Cisninger.
lioxys Vennek wir san optugne ni· lusmlsss Til
stand. at det ikke var kør ud pas Nattcn, ssg du cis
fes llnub ein, at Roxy kunde lev(«, l)eg)·ndt(« at kmi
Must. at nogen nk dem teilststedik sig pnn Grund ni·
Bonamys vamrelstc Der blev szigt isftisr lmm pag
Sarden og da det blev Morgen, blev der korlusrt
i Byen Man lsgde ugsnn Plane-· Um nt sinke efter
has-is Ing i Plodcn i den l«’0r1nening, at lmn hat-de
dkuknet nig· Men Bill Me. Kai, sum wu- fuld as
Nysgerrighed med Hensyn til den liestnnmligliedsi
fnlde, bnkhovede Mand, sum lunde luvet Den ein
sokstyrrcdc Mast at komme lijctn, nnnr linn link-de
tjent sin Tid nd, gilt tidlig um Morgens-n til liyen
for nt blive klojg paa, livorledes det innig stimmen
lzills Historie og Mark-s Port-winden blev Mart
tin-et samtnen, og man var enig 01n, at lzonmny var
Ist-et km Rot-standen Der blev sendt en Mund
til l«nisville kot- at epørge liam op, men lian kunde
ilkkc spokes lnsngere end til llnvnen, livor lmn var
suct i band otn Morgcncn Bonnmys syge lljerne
hin-de l)c-slutt(et, at lian slmlde nkstmfkes, ug det
vsr blexset til en fiks Ide. Ilnn var rejst til Laie
vjll(-, kurdi skiljet nctop gik der-til ug fordi stam
kwngslcst for Indiana lun nztsk derved i Jesfersun
ville. Men du linle Tanlcer klar-ede- sig lidt wd
sinnen, hiiskede limi, nt der ingen Ukorhørte Por
hkydcskc lplev set i «l’ugtl1us(«t. Den kilcse lde mild
nedes allen-de lidt. llan nisjedes med, after at lian
i Lilisvillts liavde kzslit en llat lios en Marslinndiser,
It gilu längs med Kannilitsedden til den ule ll)«,
der den Gang kuldtsks l’ortlnn(l, og livor der den
Dng lau et Pnr Dunpslcibe syd kra. l)et lylckedes
bun at forth-re sig nos Biiudsnmnden pas »Halte
nn« soni Unndlangetz eller lide man nu vilde
kulde Sjmser. Ilan kunde iklce have vulgt en haar
dere strnf udenfor Tugtliuset, lot- sjoveken var den
mindst ngtede Mand mn Bord ug Gent-stand for al
les Pukkten og skiibben lige fm Kaptnjnen til den
yngste Matt-os. Men der var en vis Vuekdiglted i
Bonatnys Tale og VII-sen, som sknfkede liam kri km
det meste of det, luns lcstntnerater tnsatte døje
Bang Mit-, krnktige skiklcelse og store legetnlige
stykke gjorde its-n det let at tnge det op med livecn
son- lielst nk sine Kammer-stet- i at hakt-e Smkke med
«--««Msjs"og Kasse og i at trille knod Sukkertøndetn
llsns gode Kkmfter og det ildkulde Blik i hnns
Øjne gjorde muske ogsmi sit til Bandstnsndens
Respekt kot- lintn Det strenge Arbejde var uden
Tvivl den bedste Kur kot- lwns Ring-ne Nun- lmn
ver tm«t as nt løkte og biet-e, fsldt hsn let i søvm
o- Søvnen køkte en gradevis Helbredelse med nig
Dn »Saltnnn« nuede annsville, begyndte
hsn at andres over, nt nun hnvde torlndt Luzerne
m nurtigt ok ikke en Gang ventet til Roxys Be
krsvelse var kokl)i, og linn overtuknlcte, nt der vist
vilcle blive søgt ektek listn. san Sendte lmn en
seddel til sin Eis-oker tot-di han blot skrev: »Je8
er ved at tjene Inin Tid ud. Ieg vil komme, nun-r
jes over-tut- den.« Denne Tsnke om en Bods
tjeneste for et bestemt Tidsrutn, lisvde nat ais Last
hos htm.
Brot-et nuede ilclee anekne, Mr Roxy vat- godt
i Bedring ok hsvde Mist otn sin sygdotn og otn
Uskks Akt-esse Der blev stkclcs sendt Breve til
svsnsvislle, men der tandtes nnturligvis intet spot
It Von-tax Der blev nettes-et i Bis-jene i Luiss
Mis, wen nden Resultat-« Tales-takes- og Jernbanet
Isvds Ins-n Ehe den Guis- Uen ds Roty kein
II, Its Myttsdo bnn sie It alle de Midian des
Handel var Syd paa ved fladliundede Skibe, skrev
«lmn til liver eneste Lods og hver eneste Bands
:mand, livis Adresse liun kunde opspørge has-de op
03 ned nd Mississippi. og bad dem have Udkik ek
«ter Mut-k. Det- var isgsaa en Del tidligere Icøbs
Hin-end i Innern-z sotn nn bin-de Porretningek i Ny
«01-lmns, og til alle dem Slckev Roxzn At lmn tjente
"»m Rot-d pag enten en slmde eller et Dampskil),
Ivak den almindelige Mening. Og da senere et
eBrei- fra Mempliis ankom, livori der st0d: ,,l,)et er
lstkengt Arbede men jeg ndlmlder det nol(, til min
Tid er omme«, san Syntes der ingen Tvivl at vgl-re
tim, at lmn var om Bord paa et Dinnpskib, da lian
Zikke i den melletnliggende Tid Runde have naaet
«ka Evansville til Mempis paa- anden Munde-. 1
Hin Ivek km- at finde nam, besøgte Roxy ogsaa
«Knlsl(il)ene og saltslcibene, som lngde til ved Imzers
ne og talte med de Baadsmxend, der kotn i Land
eftek Proviant idet lnm gav dem en omliyggelig
Besicrivelse af Mark.
stod til hendes Randighed Da hele Landsbyensl
RFJKSOGTYVENDB KAPITBI..
Gavlvinduet.
llpt var lusan si(len, at Wittalcms liavdc fcsslt
desn gnmle Pristelse til at titsnkp for mai-et pag
RGO-. Han fandt det ilcke lilot upaskmnde un
nlieldikM mfsn lmn liade ogsna fordndret sin Tit-n
kesmaade ungest. lioxys Ileltemod havde gjort ben
de mier til ssn Aenstand for bang lieundring En
Mund elslcer iklcss nltid det lnm mest beimde En
Mand. dok- snm Wittalcisr m- inclcrlig alvorlig og
Samvittighedsfnld, lmn bound-so det heltetnodigss,
nipn hsm lmmmer iklce let til nt elske Heltinden.
Rom en virlcksljg lleltindsz syntos Roxy liam alt kok
stor til at olslm lIun wir iklce en Icvinde, der vat
Mdt til Tit blivo lmslet for og hygget («-m. llnn var
pn Kvinde. d» var glmbt til sit lide og virlce. Hsn
Runde have slcrevet en Bog om heade, mcn lnm
kunde iklce, selv om lnm ondnu liavde vilsret Roxy
Adams, have gkrevet et Icasrlighedsbrev til saudan
en Kvinde. Ilnn var iklce liengere besät-Netz for-di
hun ilclce lmvde plsket hem. En, det- selv ot- noget
of en lslkslt. pas-Her iklce til on Heltindcs.
Nams VVittalcer af og til stod i Roxys Rygemp
folg-« kølto lmn Hig sum i en llelligdom Men likm
lmvdcs sog-In Lamng pfter nltid nt bo i Templet.
08 han lipgyndte dunlcelt at korstaa, at Roxy ikke
vilde have pas-set til linm. Han korstod dctte aller
most nk Sin ejendommelige Tilbøjcsligbed for Twon—
net, som vakat-de- jmnd hats-i Vellie. lkke, at lum
lnnsde tilstuaet for sitze s(-lv, at lnm elslicde den liv·
lige Sflweitzerpige Hvor var det muligt for on
tenluxkjsk Kandidat at elske en Pjge, som nmnlig
lmndo let-re sin Grammatik og ilclke kunde begräbt-,
lmid i al Ver-den on Kvadmtrod kuade vnsref
Ilwsrledes vovede han, en Pkæst, at elske ev Pige,
vom var Sau klygtig som Twonnetf Uen netop den
ncs Plygtiglied qg Livliglwd var lum- stoke Gliede-.
Txannnets muntre hattet- var for han- Ilvorljge
Sind som en grøn llvodemsklc midt i et trist Vin
tksrlandsknb, cllckr Som est solqlimt pu en slqsfuld
Dac
,.llvillc(-t Pier-han« linn flog erl« tasnkte Wit-(
reimt-. natu- lims liuslcede paa, livmsledes lnm hale
nlgaist Papimkugler eilte-r dam, den «l)ng, da liua
lnssjesde gis nd ad Gavlvinduet og Saa, limrdan lnin
hin-de lmlsrejdet lmm bang Mismod lmgved sinl
Bedstemoders lkrilleic Mpn him fdlte sig alt irae-us!
imm isti Rlcole(lrmg, der skulketc Der Syntes lmml
lfurkert at tusnlm paa Tw()r-net, og lieudes muntre
ljlle Ansigt forstyrrede chg altid lums Pauker-,
Selv naak han bad.
Ak og til liesluttede ban, at lmn ikke vilde
teunlce siui most-l pas en Kvi1»l·-, umk- lmn ilcksk tur
de (-lsl(("-. lllckn for-bilden ngt smager ellekbedst.
For kit Styrke sin lkenlnlninxz mautte lmn tmnke
pag Grunde til iklm at tasnlce pmi Twunntsh Ilan
mautte tsiknlie pas hetanv km- at lmnte Grunde til
ilclcc at tusnke pag lieu(l(-. llun var altkor let-zin
dig. Der var mi den Ding-, da lnm stod i Hin-en
med sin skaul og Sang med spottende Iløjtidelig
bed:
Jeg ssijlesl over Beil-gen blast,
km soliweitzokland en Pretnuie(l,
at finde liek min Broder kam-,
som dmg Sig lmrt fra leemmcM
dies lier standsede lum- stkeoge Logik, og lu
lienkcldt i Dkømmekietn Den-Je Logik kremksldte
Billede ak Twcmnot. Ilnn sag lieude i Mindet. Ilim
Sau de mziklce lckøllmy de klare, lmme Øjne, de wid
meude Kinder fulde ak smilelmller, og de røde
l«ml)ek, der sang
de et lille Legetøj
at stalclkels Rose tm Laterne-.
l
Al baut-i Anstreugelse lumde ilcke gluklce Plum
«men. Man lum ilcke vifte llden ud. -Jo more lian
ilcke vilde txt-nich des met-e gjorde lum det.
Det ver, medens Roxy vat- allekmest Sys, at
Ak. Higlibnky, som hin-de ltzgt Man-ice til Birke
igængemes volksende Avtal i de Sidste to Sønduge,
»o-; var kommen pu, det keve med, ct Wittalker iklce
klet lod sig flytte, besluttede sig til at gøre sig
gode Vennets med lism og pas stimme Tid hiede
sin Vasrdiglied Som Kikkekorstander. Ihn tog
solt-as sin Medkokstunder, en lille tør Manch der
sur et Nul bssved Eiglibmsys Bttah used sie lieu
Itll Windung og eftek wegen indledende Zool-, tos
lum sig kot- st runde lism til at Sitte sitz. llvoki
llln Magus-, Vioesxlkkekontsnderev, ver-list sam
«tyl:lkede. Det Iyntss hu- omr.
, »Man life-I sksl jsk sitt-s mi- medsp Isid
Wlmksk taro-M
»Nu", Sitng His. Hjthurzz »Die tmr giftes Dem
med et Medlem ak Menigbeden".
HI-. Vingate mente, at det maatte det absolut
wore.
,,Og en Dame-, som et- alvoklig og »oui« , sagde
Fischker »En, som kan besøge de Syge og for-e
Staa kvjndelige Bedemøder og symøder".
.,(1’-nnsko kigtig", sagde angatCH »l)et csk mis
get vigtigt. symødeknst Alvor og Framhed i Susp
deleshps .«
»sng txs«nker", sagde III-. Ilight)ur·v, ,,at on
Prwstekone iklw bør tale alt for ins-get Hun bin
væke rolig og alvorlig."
,,A1v0r1ig fis-Im for alt", gentog den kpjpljge
III-. angata
s
»Es-i Pisa-Am lerning allimnger san megt uf
hnns l-lusti·n«, vedblev lliglilmky. »Nun WI· viere
limis Klassllijxcslperske".
»l)e lim- nldrig sssgt noixet more sanclt end dette
Ord, llr. lliglilmry«, stemte den alvorligcs Vingate
j. »Du Pisa-ists Gerning ved man, ei- en stot· og ngi
tig Tini-. llcke sandt, Ur- Wittalcer«, vedblev lian
stolt over sin kloge og originale lZemmklcning.
llr. Wittaker lovede villigt at overveje sine
Kirlcefmsstkinilcsisiss Rand. ils-m gav sig til sit winclise
op og ncsd ml Svalen og Denke. Men linn kunde
ilclw txt-»lis- pxm nogen enden end ’l’wonn(.-t. Han
lagde insje Meist-ice til liencle for at pnlve at 01)(lage,
at linn mi- mere alvorlig, end han link-de tusnkt Zig
Roxys Svsxslom gjorde hende Alvorlig og en Fels-l
se ak, at Wittakets lag-de Makrke til hende, frem
btsngte csn Tilliakxeholdenlied lins liende, som han
aldrig for lieu-de lagt lllkkrke til. Eiter som hans
interesse for·lien(le steg, viste liun sig kold imod
liam. En via Prygt for-, at hiin havde været altkor
kki i sit Vmsmi, og en Skkmk for at købe sine Tan
ker fremhragth en Undselighed, Som lod liende sy
nes neun-. end lmn var.
Du Wittalcers Skolrs var lorlii den Prerlag Ek
termi(islag, cla Mark var kejst om Mandagen, gik
han li·j(-kn. innan lmn tusnkte met-e bestemt pag
Twonns«t, end nogen sinds- løn I)et var nu fire el
ler fem lMge siklen hnns llleniglieds spldste havde
unbekalsst liam at gifte sig Men Twonnet wir rig
tignok ilcke den nnge Pige, lik. Iliglibury tmnlite
paa, da lmn beslcrev Idealet for en Prmstekone
Alvoislig i VII-sen var hun da ilclce Wittaker lo,
da han trinkt-- sig liende korestaa et lcvindeligt
Bedemkkle Det kneb for liende at holde Fig al
vorlig, nnak lmn var til Milde. llan hitsketle paa,
livorledes iiun havde efterabet Kirkekorstan(leken,
da dem-e kom ug lmlirejdede lmm lians Opinærlk
somliecl niml lioxzn llan sag-de i Tankerne til sig
seh-, at han wilde ;lnslce, at lnm var licljtideiig nok
til at lilive Pr:i-stekone. Men san sagde hnn atter
til Sig solt-, at lian ikke kunde have holclt halvt
san inegcst af hende, livis hnn havtle msret en Prin
stelimne ekter alle Kunst-eng Regletn Det var netop
hendes Iljertes gis-de Bsmliglied, der var liam sea
dnn en Kilde til Glasde
Da Priesten i diese Tanker kom til Lefanres
Geord, var lian til Mode som en Skoledreng, dei
lusgger Planer om at skulke. Men det var hans Hen—
sigt at tqle med Twonnet og lade det gan, som det
vil·l·-. Rigtignok vat- lmn ikke bange for Kikkefor
Standekniz men knn for Sin eigen Ramvittigliecl
Han linskede jo, som Vingsntis liavde udtrygt eig,
at en Pkæsts Gewing er en ins-get nyttijk og vigtig
Tingn Og et entlmL IIan nn- bange kot- Twonnets
spot. Hnn havde ijort all-s de singe Mit-such him
kendte, bange for Zig, funli lmn nden vldere lo ad
den-s Slcuvanlcetx Wittiilccsr frygtede, at liun vilde
holde hsm km- Nuk, livis han friecle til liende.
Hnn ksndt Twonnist ene lijemme. licimene sam
lesle Muslingenlcalbsr vecl Plodbkedden l(’i·n befan«
re wu- nde, og «l’wonnet var kommen lijsstn fra
Roxys sygeleje sur at passe Huset.
Wittaktsrs nimste spørxxsmaal gjnlcit Reh-IF ng
»in linxy knuslis Twunnet Mt furtusllss han« nnar
han Not ikLsi vjlsie So san opmnsrksomt paa. heade,
sont han i den Sidstti ’l’i(l hin-de haft for Wink-.
Ue mltp »in Ray-, um hvor hurtigt hnn kom si,c:,
»un! hun- Mark wir nsztts lieu og om han »Am-n
Sind-« Imm hundij ukz hvmj Virknjug hanc-s Fra
swsrplse vjlde have pau Roxy.
! Twommt Sad i en Gyngtsstol paa spalen ug
Laz-.-.i«, og wimka wg Haus pas ki---kv-kskk«i«t. ter
lberstet-Hausen gik samt-Heu i staa. for-di Wittuker
Mitte-r hinde- givet sig til at, hetragtse lieudc utuhyg
Igcsligt og spøtsgenda Nun tav da Straks. Hun blev
Wurm j Kinder-ne, nnak nochu sna pas hsknde pag
Mein Mande. Mem Wittakor Insmä Find-selig ud i en
shalv Enetakz idot ban gentog tre Linie-r at« Fett-ak.
Uhu havdo netnlig fasset ny lntesresso sur Sim- ita
Hjsruske studier, mer«-i knu- tnsnkte pag Twotmet
, »Hde betyder det?" sugde Twounet.
’ »Disse Linie-t- hak ikke kunnet komme ud af
mit-e Pauker bete Ugen", sagde Wittaker. »Ja-; kan
fikkø lade vnkre at anveode dem pag Roxy, mens
Thau var san syg· »O, du velsignede og skønne sjnsl,
»Zum Baglene lmuges Leiter-, og som er ikørt Manne
ssktsskikkelse og dog Zu nlig os andre«. Det Zeugi
pver det ikke kuldt. Man jeg kuade ikke lade vusre
Tat txt-alte paa det, mens Roxy var m sys. Hun er
Leu yidundeklisz Icvjndo".
" IIvorfor snkkede Twoanet, og hvorkor Sau hun
bedrøvet udf Hvokskor gliedede riet hende altid,
vaar nogon noden koste RGO-, og both-Mode hat-do,
naar Wittnker gjokdo detf Den gamlo Pølelso sf
skinsygo dukkede op igen. »Hvorkor roser han
dog altid Roxy", sputgts hun sig solt-. »Hut- kan
ikkø se andre end Roxy". Du hun matt-März at
Tantieme steg her-de op i Øjnonesp reiste hun sjg
hurtig og korlod svalekh
Wittslwk M last-ge og vcvtede pas-, at buv
sknldo komme tilbsse mcä on ubestomt Mediu
ota pu ev alle-s welk-I Muse It due tot-nennst
,hend(s. llan følte sjg vix-RIEle som ein Blsker al
tid got-. naar han »Als-geh at en Mund og entleg
saa esu Elskssr knn bar en tue-get famlende For-stun
else ak et kritidehjerte
Da han en Tid korgmves havde ventet paa, et
Twonnet skulde komme tiibage, Isejste hatt sig og
gil( up paa sit eget Viuelse. Man han blev make og
more itroiig. 210 met-(- Iian forst.0(1, at han bavde Sag
Hset hssn(1s-, des mere jvkig var itan efter at bade
hencifs om Forladelse. Vilde hnn aldrig komme ned
Ipaii svalskn must-? Este-r en Tid, Miste him hendos
lModer-I og Bist-neues stemmer i Porstnen, og han
I«e·jligh(e(l til at Hsklusre sig var bot-te. Han satte
lsig ned ved Vinduet under Gavlvindnet og prøvedo
i
Cum nt get-tw, hvorfur hun lud til at blive fornæri
»met, men cik1t iykkedes ham jkke Decke-, end det
lsmdvanligs plejer at lykkes km- Mænd i sljge Til-·
txt-Ida Hnn huskede pludsolig pas-i den Gang-, Twons
not hin-dr- ramt ekter bam mod Papjisskuglerz Lan
saa op imod Kvistvindnkt og saa her-des Haand
l(1-nig(-t fast om Vinduesposten, en rask Indskydeli
se grob hom. ,,’1’w(mnet!’.’ raubte han med den
Gleisdsk sum en forsigtig Mand føler, naar han
pludselig kaster al Porsigtigheden i Gabet pas
Hvalerne.
Him svakede kun ,,i1»,« bviiksst gkplder for at
vix-re en ukin ’1’alemaade, men hun saa ikke ad·
Wittakksr hin-de altid haft den skik i Eine Drenges
liege, at gøre meget forsigtigcs Bevayelser og sah
pludselig til sidst vinde spillet ved et Kraktgreb,
som aitid kokbavsede dem, der kendte bang Sæds
vanlige Porsigtighed. Nu dkillede Twonnets Til
hageholdenhed imm, og halt reves med at· siu gamlo
l)riftighed.
..-l·-g koman der-op, ’1’wonnet", sagde han.
Ilimvskntede et Øjeblik Haanden toges tilbage
km Vind11csspost(.sn, men intet Ord foerI liam at
kommt-. lem gjlc ud til Trappen. sorn han aldrig
før hin-de betragle lla han kam (ler»p, fandt hnn
Kristkmnnniret gnnslie umzibleret med Undtagelse
Hf et l’;n- tkscshenmle stole og andre Møbler, der
var sat af Vsejen Men nenne ved Vindnet. livor
’l’wommt lmvde sin l)nl(1(e, og hvor lnm i smng var
lilssvet ved at mir-e Ram længe efter, at hun vat
hlssvcsn for voksen til at tilstaa sin Lyst til barnlige
Lege, var der anlpragt to garnle Stole, et stykke
lKl11(lc-t-isppe, en stump at et sammelt spejl pas en
Kasse, sum vms vendt med Banden i Vejret kdr at
forcstille et skrivebord. en Dukkeseng og endet
l-s-get,(l·j. Twnnnet havde i den senere Tid mest
overladt Stedet til sine yngre Søskende, men hun
tyede dog endnn, naak lmn var bedrøvet, op til sit
Gavlvindne Wittaker kandt hende siddende midt
i dette nnderlige Møblement pas Gulvet med An
Sigtet vendt kka I«yset, som kastede et skær over
hendes brune Krøller. Hnn sagde ikke et enesto
Ord, da han koksigtigt kom nxprmere, mens han
lsnlckede sjg under Hanel)jælkerne. Men da han
kom nnskmere, saa han, at nun havde grædt. Der
var nn atter en stor Hemmeligbed. Hvorkok skcl
en Kvinde gnde Glad eller bedrøvet, form-set
eller owgekliz elskende eller hadendez livokkor ts
geks en Kvinde dog altid sin Tilklugt til denne ene
ste Udvej for al Rørelse.
Da Wittaker prevede pas at smtte sig ned
paa en ak Stolene, Saa ban et Glimt ak det gamlo
Lune i hendes Øjne, og da den bedragerjske stol
gin- ekter og kastede harn ned paa Gulvet, forstod
lmn Meningen med hendes smil.
»Det er for sletnt at« mig, H1·. Wittaker«, sag
de hun, alt imens lnm lo. ,,-Jeg burde have sagt
Dem det. men dest var saa morsomt at se Dem ful
de ned."
l-i(lt.0 furblziffcst samlede Wittakus Sig selv op
og satte Stolen lien i et Hjørne, mens han tat-niste,
at huu siklwrt havde Sat den krem til nam. su
forsøgtis lian ogsau at siutte sig ned pas Gulvey
idet lum gjordo on met-get danrlig Figur som en
Mand, der ikke » uplnert i skmsdderhaandvar-they
er via paa ved et saadant Porsøg Til sidst kom han
til at ligge i en lialv kniislende stilling for-an lieu
(lk-. lllen var hans logiemlige stilling k(-jte-t-, saa var
bang anndeljge dct ikke mindre. Han var Ansigt
til Ansigt med en munter-, drilagtig ung Fig-, som
dessnden var en intelligent og klug Kvinde, og som
liavcle verkret hans fortrolige i lians Kmrlighedshis
storie km- 3 Aar siden. Han havde for Sau vidt
slet ingisn Rost,e3mmelse tagel. Han vidste, at III-n
olgkcsxio liendo, lige san dkilagtig som bun var, end
alcønt hun Ljonie Nai- ad liam og aldelos has-do
sat hans Vasrdighed overstyr ved Hjælp at« en
stol med brækkede Ben, som lnm koldblodig liade
stillst an til at fange linm i. Han havde slet intot
at eige, men han Instit-te sige noget« Naturligvis bo
gyndte han under diese Omstændigheder km den
gale Ende. Bktek at have vunden liclt Tid ved at
tale om henäes liegeplads og denn Indketning scgds
han
»Ihr Ilighlnnsy og His. angate var her for-le
dssn Dakx km- at made mig til at gikte mig. Ilvad
tsisnkms De om detsp
,1)et havde jo vom-et rigtig godt", sagde Tumu
n·-t, »in-is Roxy jkke Inn-de vieret gikt". 08 Twon
net tog halvt sitrmkilonde den gamle anko pu
Rksidot og lod som om hnn havdo magst san-ko
ligt ved at fasstoe en Knappencal i dem TØJH Eck
ved lykkedes det her-des at ryste give Krøllek nod
om Ansigtet, san at de skærmede bot-de kor Wit—
titskers altkor pnatrængende Blik.
»Roxy«, sagde Wittacher, wies vilde da into
gikte mig med Roxy nu, selv om huu endna vst
Roxy Adam-NR
»Es-ad nu", sagde Twonnot, »Da ugdo ja tot
1idt siden, at hnn var en velsigvot og III-n Sjsh
som Engl-sue lævgtos eitel-P
·(W.) J