.
-
ROXY.
fort-Ma- in India- st
IDWAKD sticht-Toll
Our-It It B. G.
(Poktsst.)
lslndelig lsml Roxy Kam-n Pay-viel og takti
Nanoy Handwerk Nancy tug den og lmldt den et
Øjeblik, mens liendes Ansigt fortrak Zig, ug litsndes
hele Lege-me Wink-eilen Ilun følte Hin egen Yd
tsygelse dy.l)t, mens liun staklig met-(- bemalt-ekle
Rotz-L og lnm havcle en nxtssten (l)-rigl( Lyst til at
blive kmlet for, som var New-r endnu lmigt syst-re,
siden hun køltc sig sum et Udslmd.
»Vilde De vix-re ked ak« —-- lmr Sau liun uecl
og stumme-de —- »vil(le De vspre kisd af at liysse
en stakkels Tingest sum js«g, but-e ecsn Gang, ved
Do volks«
1 dette Øjcsblilc erindrede lkoxy de Ord, som
Wittnker Inn-de sagt til licucle om Morgenem »Der
st- ingen Porbuci mocl at prjive Ima at met-c san til
sivende og san god som (1’u(l", men lientles reine
Kvindesind boldt licmle tilliage km den syndige
Pige et Øjelilik. Bu Pølelse ak den Urct, lnm selv
havde lidt, steg op i her-de lllen lnm gelitng kot
sig selv 0kdene: ,,tilgivende, som Gnd tilgiver,"
oc sluttede Nancy i give Arme. Dem-o grasd og
hnlkede paa lieudes skulder. Stakkels uvidende
skabning, Som hun var-, omtumlet ak Lidenslmliens
stomy men dog til sicist modtagelig for den gocle
1ndklydelse, det- kom til hende gennem heudes Fis
lelser, genas-m Skam og Nederlag og Tilgivelse og
Betriebe ’
Denne gamle Kirtley liavde ssn dunkel Anelse
ow, at Roxy Bonomy slmldc heb-helles som csn
Ven. llan holdt Besten for hendo, mens lum stod
op km Hist-net at Planlceviisrket Da lnm lige vils
de fide-, ltom Nanoy tust lien til Uesteu og ausde
»2Ieg skal lieu og hin-e Puder sckndt over til
Iim Mc. Gomit-. Ilan et- forkitsrdolig gal, og j(»g
hu- liver Dsg ventet paa, at lum vild(- skyde no·
teilst
,,-Ieg vilde dunke, De vllde«, sngcle RGO-.
..De og ji«-z vil altid were Venner", sagde
Neue-In
»Ja, det vil vj«, sag-de Ruxy og Ised hjemad
mod den enden Del If sin Opgnve Hnn var tmst
os ndrnattet sf Anstrengelse og sindsbevnsgelse As
ok til pas den lange Ridetnr qjmsde hendes lljerte
Onkel-, for-di lnm luwde omknvnet Naney. Men
hnn gentog ved sig selvx »Ur-ed I have gjort mod
en ak disse, have l gjort mod mig.« llun ltavde
otte ved mGkelsesmødek bedt Menneslxer ocn at
ksvne Kristnm Men ger nu i al hendes eandeljge
Nedtkyltthed lyste det kot- hende, at lsnn aldrig
Is- kuldelig bavde tin-net Kristus, sotn da lmn tog
Nsney i Pum
TRBOGTWENDE KAl’l’l’El-.
Doky- Milbe-gekannt
Efter Wittsltere natljge Bestg havde Mark
steter tkavlt beskckktiget med at ordne eine sager,
us at nun kunde for-lade Landes-» Den sum-ne
Takt-des Porwiddsg kotn hans Svoger Barlow dels
for et des-ge Mark, men bovedsagellg kordj han
lusbede at liebe Gen-»den med Poplekne til halv
Pris. 08 Predsg og lJØrilag has-de Mark vmket
tnvlt beskæktiget. Det var om Natten, nur Por
tetningskravene bvilede, at hsn følte sig elendjg
es fortvivlet. En ung og sorgen-is Mund lever i
Ptemtlden og en nydelsessyg Mund i Nutiden. Men
Unk- Pkemtid vat- pludselig bleven til intet.
Det var med denne Polelse ak ragtløs Pol-Niv
lelse, at ban gil- ud send-IS Akten ekter at det vat
bleven merkt, kok et gen ad Biveje og Baggadek.
Io ltenger lieu gilt, des met-e kølte lUIn sig sotn en
iredliss Mand, udeluliket kra Ver-den omlusing ais
Enn muntre jo vide, et i Tidens Leib vjlde Izyen
lade ver-re at beliytnre sig otn bun, selv um lieu
blev boende dek. Men Elendigheden ved hans nu
værende Udelulclcsslse og Vankmse, ver liam alt- kot
hssrd til, at hnn slmlde Mitte sig ved Pollts frem
tjdige Glemsomhed Falk semledes i Ruslkerne,
men ltsn tut-de iklte gen ind ak Prygt for at blive
still-et pas som en Benu, der hat solgt sin Pers-te
tsdselsket
l)(:t var mod den stags triste Tat-lich at hau
kom i Ntisrhcsden ak Adams Hut-, som lau midt i
Nin Hin-e i en ensom Dei ak Byen. Ist pludseljgt
Ønske om at ac- Roxy opstml hus hinn, og en platt
selig og tyslelig Briciilking om den Velkomst, inm
plejede at give hat-I, tJvervsndt hat«- Porsigtighed.
llsa beslnttede at se Lende igøn en engste Gang
Ksprifnlieme voksede omkring Vinduet som for
tre Aut- si(li-,n. Ilnn vqlgte d(-tte Gavlvindu0, bv0r
til san mange Minder knyttede nig. Ilun Sau ivrig
iud of anduet. Uun and fort-n hand, blos-, mager
og aedbrudt at Sorg. 03 skøat Angst-en pinte
htm, kund-z bsa ikko tage sine Øjae km hande,
sum satte sit Aasigt ums-more mod Rade-n kor at
se her-do deckte-. Det vildo blive sidste Gang. llau
wogt-es blindt og usigelig magst after Goal-endet
ss og Mlgivolsa Tit sidst vevdto ban sig holt om
jmod hom, gsv et Skkig og kcldt om pas Salve-t
Usrk so’t- umwan, sprang- ovok liegt-et og Iøb
IIqu som en Plygtning. llaa var gkebot It den
Danke. It Roxy has-do on krygtelig Rwäsel for
m. Ecls haa- gsmlo Aus-or kam op ist-v, og
Moor-d us lohksocko ad. sometidor dkog den
mass III-leise hsm bog mod et Liv, hvori hsu gtw
« su- iivo Lystsr Tsjloa os cis-tobt- siu ssmvittjgboc
Ds set blos Korsar-, hsvds hats jagen Lyst ol
hk Und til kmetuiakswm llsn kmnb Ins klom—
— W tust-Mode M di lass- sküs, cis
lhun Sau bum den foregaaemle Akten. Mens Da
fgen slæbte Sig heu, vaklecle lum mellem Selvi
mord, og at opgive Sig selv namlelig talt og csn
plndselig Bortrejse fra Luzerne og alle clens Min
der om bang gamle Liv. Dolt mellem disse mod
stridende Beslntningrr bestemte ban sig til, livncl
han Sag end valgte, at gaa bort km Huset og al
drig verile til.bage. llan tog sin llat og gik ned
mod Lange-n udea at vende sig om for for Sidste
Gang at betragte det gamle Il·jem, der tm var lmm
korliaclt.
Boh, Som jo liawle givet Roxy Ilesten om Mor
genen, liavde vix-rot i Tvivl om lian sknlkle fort-stelle
Bouamy det eller ikke. IIvide Poll(s Uenighed var
met-e urimcklig, end ban kundo bitte Ride i. Og
lmn knndcs naturligvis ikke vieles om Mark Bo
namy vilde blive vred pas dam, for-di lmn locl
Roxy kaa den skimlede Hoppe aller ikko. Men
Bobo bin-de lngt Mærke til Marks Uro Akte-neu i
Porvejen og holdt Vogt over ham nmste Dag. Dot
var hans skrtkk, at Mark ikke skulde vmre hjemq
me, naar hun kom med Dick om Akteneti. Hanf
lovede sig meget ak Jette Bcsøg.» Der var noges
i Marks VII-Sen, der vakte bang Mistanke, ng da
lian vesl Middagstid san ham i Pirrtl med at gaa
l
nd nf Lange-m løh Bob hurtig oftle ham og smng
»Hnsbon(l, Husbon(l, mig vil Sige noget til
Dem«.
Mark vondte sig utaalmorlig 0m. llvud brild
dem sig om at give Bol) Avvisniog paa, lnsad hun
skulde plantesl
l »Mig se Prøken Roxy den-Je Morgen«, sagde
!Bob.
J »Aa, gjorde du«. Nu var Mark opmsrrksom
l »Ja. mig g»jorde. 08 lnm liiane Diok ak mig.
lMig knmlp ikkss Zige-. lnm ikkp manftss liaws den
Skimlede Hoppe«.
« .,’l’og hun Diokl" spurgte Mark ivri5x.
»Ja, mon lnm siger, hun kommt-r herlijssm medj
liam en Gan-: i Akten. Mig vidste ikke, om De
ønske vgl-re hjemme eller u(le, naar lnm kommer«.
,,-Ieg vil naturligvis vix-re lijemme«, sagde
Mark on gik atter ind.
Time oftek Time vandrecle lmn op og necl nd
svalegnngen og prøveeie pag at gmtte, hvad Brug
vel Roxy inmle got-e sf Renten, og livokfok lnm
kom lien at liest-es- liam, og hvad clet altsammen
bot-id. Ak ojk til kaldte lmn pas Bob og spurgtcs
lmm nkl pas Kisde og tveks. Men lixm Runde lige
lidt fort-tun det
Da Klokken blev benimocl five-, san han over
Toppen pas Vinstokkene i Vinliaven en Kvincle
komme ridende lienimod den korrestcs Lange Da
imn blev vis paa. at (let vat- Rox»v, slcuslvede han
over hele Legemet og gik ind i Entset, idet ban
overlocl Bob at cabne Laugen
i Ds Roxy ked op til Porhøjningen, gilt han ad
og bolcit i Tsvsbed llesten, mens hun steg sk.
Dei-pas kalkte linn Bob Tømmerne og Stralcte sin
skktslvende liaan u(l imod Roxy, der stoci pay
Pokhojningen og sag-de med nedslagne Øjne:
»Hu jeg bjnslpe disg necil«
Roxy kslkte liam Hunden, og lmn lijslp bencle
lnesl og gilt linke-stets bende ben til svnlen llan
ändle hentle iklce til at gna ind, men lod bende
ilsave kkie III-oder til at gaa ind i Huaet, livis hun
vil(ic«. at tiet almlcle vusre bewies. Roxy gilt ind i
IDagligstuen og Satte sig i Gyngestolen, som Mark
Jsatte kkem til liencle, mens lian lod sjg kslde ned
pag en Rtol vecl den enden sicle at stuen.
».leg er kommen tilbage, Mut-kl« sagde bun
mecl Anstrengelse
Mark sacl stiv og Stille-. Modstkidende Pole-l
ser jog igennem han« Sjcel Hatt bøjede Hovedet
ned i sine llwncler og sud sulesles i sorg og
sing-.
»Er du kommen tilbage til dit llus for at blive
her-P ssgde han.
..Ne«j«, svnrede RGO-. ».Jeg et- kossmen til
bage til mit Aus. Jeg et- lcommen tilbage til
min Mand. Jeg vil blive bei-, livis du vil give
mig Lov der-tili"
,.0, Gnd", sugde Makk. Men han sagde ilkke
met-e.
Ron kunde se, hvoklecles bang hele Legt-me
k)-Stede. l«i(lt efter sag-de bun igem
»Du hat- ikke sagt mig, om jeg alt-l gut ellets
blivel«
»Ja-g »Alleka nisnljg tTat clst gksl blive«,
gugde Merk. »Der vesd (lu, Roxy. sleg hurcle have
Crit-M miq selv for lusnge Siden. Ilvie du blot vil
lslive her, sue vil jeg reise. Jeg er iklce Slcjliket
til at vix-re, l1vor du erl«
,.llvorfor skulde jeg blive, livis cln rnjsek",
sagde Roxy. »-1eg er ikke kommen bjem til Hu
set, siizer jeg dsg. Jog er kommen hjem til disk.
Ilvis du rejseix vil jeg rejse, bvis du bliver, vil jeg
lilivo —- Imdtuqssn du eigen-, at du ilcke brysler flijk
om misk".
»Du ved. Roxy, et jeg vil blive segsøgt at Kirc
leys", segde Mark lustige est-er. llvvkledes kqn jeg
iodvilkle dig i segen, nur den staat- psa".
,,Men jeg her tult med Nauoy Kirtley i Dag,"
jeg her telt law-re med hende og ordnet hele se
gen med hevtle Hun er gled og tilkreds med, et
Segen bliver, som jeg her bestemt, og der bliver
lagen Prooes". segde Rotz-.
»Du her været hos Kirtleys", nelbrød Merk,
idet lieu reiste sis op og see hende like ivcl i
Antigtet »Du reiste lieu et tsle mecl her-de, com
koldblodig lievele pleulsgt et bringe sl denne Ins-It
lte over dsgl 08 sltssmmev for min skyldl"
»Nej iltlke sltsemmen kot- div Mkle Del
kor dln skyld og dels tor Noveys Skyld os dels for
miv esev Nle Dette er en seg, som iklte ket
etseres pee Abwehr-. Iek meet-te have den ord
net tre Ill- slder, tu du not koste-. Deus-IT
G
Rox) taltc llmtlgt, »Hast maa clu huskcs at- jeg Ug
;saa er at dadle Og un hat« jeg Sat mjg for at kor
søge pag llvad godt, der kan komme nd at· dette
Onde for os allesammen«.
»IIvilken vaocle, du erl» addrde Mark. »Der
er ikke den Mund i Verden, der er værdjg til at
lvære din Mand. Og af« alle Mit-nd ilcke jeg«. IIan
llagich Hort-dick ucscl pna Bordet og tax-.
Este-r nogen Tld spukgte han: ,,Ilvillcen Af
tale traf du med Nancy«l"
I »I)et n bedst ikkp at tale derom nu, Mmk
,I(an du jklce oveklacle det til mig«l« sagde Roy.
»Je» vjl over-lade alt til dig«, sagde Mark.
,.-.la san u liele sagen i Orden, Mark, l1vjs
du vil til-give mig'l« sag-de Ray-.
».Je;z tilgive!" raubte Mark.
»Ja, clu man tilgjve mig, at jeg« var san streng
jmod dig ug hjnlp Frist(-lsen j Stedet for at hika
pe dsg«, sagde Roxy.
»Akk, sig ilsst iklce tiere", udbkjid Mark. ,,l-Ivls
du talek om, at jeg skal tilgive (lig, saa gaar jeg
km Porstmndesn".
»s-m mag du tilgive Nancy«, sagde RGO-.
»Im kan let nol( tilgin hande, hvad jeg bar
lidt, kot- clist kan vist omtrent gaa lige op, er jeg
bange for. Men Clct er fkygteligt at tnsnke sig ben
do koldhlmlig lass-ge anker op imod dig, den bed·H
ste Kvindss i Ver-den. Men hvacl nyttek det at si
ge det. .J(-g er ikke den, der hat- Ret til at gaa i
Rette msd nagen Synder pas Jordeu. Leg kaude;
tilgive l)«1.1v(-lenat ban er en Djævel efter alt
lnmd jesg lim- gjort « l
»Mein clu maa tilgive dig selv«, sagde Roxy
»Du og jeg kau ikke bygge vort le op stimmen i
hvjs du bliver ved at xæuke san-dan. Du maa haa
bo pag slsst bedste, ellårs bliver det knn et Ussbltl
Liv, vi kaak Jeg bar tænkt det alt-samtnen jgosmJ
uem i Dag Jeg vll gerne, at du skal pxøve at
tilgive dig selv for min skyld«
Mark svarede jkke.
»Hm- luns jeg un ellers siddet lieng Mand,
med min Hat paa. Og du hat- jkke givet mig et
Kys eller ønsket mig vellcommen hjem", sag-de
Roxy.
,,b;lsker du mjg ikke, Mark·l"
Bfter en Pavse svarede Mark langsomt:
,,Nej, Roxy, jeg tør ikke vove at Zige, at jeg
elsker dis; men Gud alone ved, hvor jeg tilbeder
(lig. Jeg kun(le kaste mig paa Knæ for dig· kleg
vilde gerne vix-re din Slave".
,,Men riet bryder jeg mig ikke om«, sag-do
Roxy tue-stet- ntaalmodigt. »Hvis du ikke kan til
give dig ser san tue-geh at du kan væko noget meke
end det, Saa maatte jeg lige Sau gerne ikke viere
IkommenC
Rsoxy kejste sig op og stod Im ved Bordet lige
over kok Makk. Hsn støttede endnu Hovedet
mod Bot-det. III-o ralkte Hunden ud og køkte heu
Hies Fingerspidse til sine Las-bet- og kysede dem
iatter og attetc
PMEOGTYVENDB KAPITBL
kotckenskyekns san-les sit-ten
Netup i dette Øjebljk kom Boh, Som var jvrig
kok at gøke, hvml ban kunde tm- at lette Forscij
gest-, og stod i Dørecr.
»Mig mone, De ingev Jliddagsmad bar kamst-,
Frøkeu Roxy. De vier hak- lmkt lang Ridetur. Mij
lige fuet set lidt Aktenwmd pas Bord. Feue,
livis De vil komme ud »k- vasksgod".
Mark ko’1- op ved Boh- Ord og ssgde
»Kom, Ray-. Du set- daatslig ad. IIvok du »
'l)leg!« Plan boldt rsmlnu heudeskiugerspidser og
kørte Elende benimml Attevsbordet, soer misget Incl
bydende var dissklisit ucle pas Svalen Men hems
Betnsnksomhed uzz Bobs Anretning kom for sent.
lDsigentix Anstrengelse og alle de forudgaaede N.(st—
ters og Duges Bekymking vat- kok ins-get for hendcks
»Es-retten Nu. da lsssnclsig strenge Ridetur var over
Jstaaet og liendes siclste krygtelige Opgave at km
sone, var kuldkørt og iklke mere holdt heude appe
— sum leih det rundt for hendes Øjne. Hun bemi
meds-. ng Mark greb heudes kaldende Ist-gemi- i sinc
"An-»-. Bt Øjeblik Stod lmn der i sorg og Kot-Apr
Idcilsss som en Støtte og holdt, hvad det- syutes ham
at vix-re den Hugtrns livløge Legemm som luu hav
»de slmsbt
» ,.l’aa Sen-en, Ilnslmnd «—— ind mm Singen.
her", ndbkøcl Bol). »Nun knn besvimetl"
Bonamy kom lidt til sig splv og gas sig fur«
tvjvlet i Akbejde med at bringe hencle til sig solt-.
Sau snatst Roxy attek fik ain lkevidstlud vix-to
lnm Tegn paa Fabel- og Vildelse Mark sskndtss No
geren ektek biegen og blev als-ne hos sln llnstnn
hegen kotn og snart derefter Twonnsst og Jo
njma. Men Bonamy vilde lkke tillacle nagen as
dem at passe Rotz-. Hele den følgenclzs Uge Nod
lmn over Sengen og ved Sengen opkyldt af en m
gsir, som intet ak alt det, han gjotsde for lnsnde,
syntes at kunne lindre. lian gav med egns, Hasnder
Roxy hendes Mad og Medicin. lagen enden svlev
det tilladt at give hende saa meget sont en SkeU
kuld Vand. Ilan tllbageviste alle Tilbud om lljiplp
med Saadan et Rasen-L at det maatte opgives at
lade nogen afløse nam. Twonnet og Jeninza og Ra
eltel Adams og Amanda Bat-law knnde sont-ne Ti
Jdek staa sotn en Raslkke hjwlpcløse Tilaknere ved
Tode-n at sangen nmd den koktvivlede Adams i
Baggrnndan, men- Uaklt alone ngede for Roxz s
lPleje selv hvok der behøveeles Hjælp at· Ilere
Rasender-, modtog lian den kun modstnebende.
savn kllk han saa godt son« ilclus i syv Dage og
Nietten Am lod sig to elles tre Gange ovettale
til at læggs sig paa den band-z Puk i vxeielget og;
IIIme its-L man to t- attst op ved den mindste
Vastogolse, sein Roxy gjorde llan spiste nie-ten
slet ilcka Det var et underljgl Syn at se ham
staa der nie-il lilegt Anslgt, judsunkne Øjne Og uredt
Haar og rasende- vende sig imod enlnser, der Loko
«slog, at hat« skulde hvile sitz-. llan var fuldstinndig
utrikttclig i sin Umhu for lioxy. Ingen Moder kun
ide have været Inere øm og jngen lebeder mere wr»
Ybødigy end llan var j sln liehandljng ak den Syst-.
Diese fxsygtellge Dages og Nxcstexss legeknlige Bod,
lindtsede llans Sjiislekvad ug var det eneste, Som
kundu have lluldt ham i ljjve og ved Sjn samljng
—— liij llan vjrkelig var ved samljng.
Twonnet lagde af og til Muskke til ham i han
vilde ’l’ill)edelse og undrede sig over, oxn han var
sig ser eller jkke. Han liavde hverken Øjne elle
Omsorg for nugen anden end Roxy. Hele han
stzlsrlce og følsomtne Natur drog llam med Mast
til llans sjirgelige Opgave.
l Det vmrste af del-, llelc var, at lloxy talto en
lllel Dcl j ledelse. Nu var hun megcst vred pas
HNancy Ki1-tley, nu afslog hun at bære dette eller
hint lclindningsstykke.
! »Ur-g vil ikke bæke noget, som er købt med
Jhans Penge", raabte hun, og Mark, som stod holt
bis-tagen og syntes, at han lyttede til sin egen Dom
kneldelse, gyste og skælvede ak skræk.
»Ja, jeg vil kysse djg, stakkels Pige«, kundo
Roxy Zige. L
»Du stak mig jhjel Man der stack Jesus
Kristus ved siden ak dis. stakkels slenune Neues-.
Kom, jeg vjl tilgive dig. Jeg vil kysse dsg. Jes
mal-« O, hvllken syndek, du dog er. Dot or
lmardt, san haardtl"
san kunde lnm sove ljdt og atter widrde
,,Aa, det er Mark Ean ser ind ad vinduet. Dot
ets store, sorte Linjer under hans Øjnel Aa, hvil—
ket Ansigt. Gaa hort! Jeg kan ikke holde det nd.
stakkels Menneslce. Jeg hat- ondt af det for nam.
Ak Vejen for mig. slip mig. Jeg gaar tilbage til
Mark. Jesg gaar til Mark. Her er jeg. Her er
jeg. Jeg vll l)live, til jeg dør —- til jeg døxn Hvors
for k)-sscr du mjg ikke, Mark, og Sigm-, du er
gladl Aa, kam-b — jeg er san træt".
Naar Roxy talte saadan, kastede Mark sig ned
paa Knie og llegravede Sit Ansigt i sengeklædowoz
men mens alle de andre grwd, Saa udgød han iklke
en Taare.
l -- - . » . .. .
hllll II TO Nlcllllcchk mcubos UIU Gli- ch
smule Iljælp paa anden Hemmt Bob0. Bobo stod
ticlt hos dam. At tage Bobo til Hjælp, var en
Slags Auerkendelse. Han havde altid hakt Mishag
tjl Drengon, men nu skulde Bobo hjælpe Imm. Det
vilde form-je Roxy, naar hart heutede Vand os
Medicin. Og dr. hans søster Jane hørte, at Roxy
var Syg og kom tilbage, saa tillod hau hende at
hjaklpe sig lidt. Uij nogen ymtede 0m, at sys
dummen vjlcle faa en dødelig Udgang, sqa vendto
Mark slg om imod dem og stirrede vilclt omkrins
Zig. ser ak Doktoren vilde han ikke høre noget
nfordelagtigt om Sygdommens Gang. llan var fast
besluttet pas-, at lnm skulde komme sig. Han paa
stod altj(l, at det tegnede godt. Og alle, som san
d(«t, var artige 0m, at hvis Roxy Mitle, ssa vilcls
Mark ogsaa die-.
»le sidst slukkedes Reben-n Øjnene, det
havcle straalet ak en usund Glans, blev matte. Bu
clskn syntes jkke langt horte. Doktoren ming at
Patientens Kræfter var for medtagne til, at lum
kunde komme Zig. Det blev Wittakers Lod at sigc
her-kle, at hun jkke skulde leve ret meget læugere.
.,Mark", sagcle lnm med en Stamme san svag,
at den nasppe kunde høres Mark hørte det del-,
hvor ban knirslecle vecl Foden ak Sengen, og kom
het- tjl henclo bles, forvjldet og kortvivlet.
»Parvel!" sagde Roxy og smjltes svagt. »Par
velZ stakkels Mark. Pan-ell«
Men Mark sagde intet. Han stod vaglet til
steclet i uencleljg Portvivlelse.
Roxy forsøgte atter at sige Farvel og sank
hen i en Døs. Mark saa dot og stønneda «
»Nun er borte!" raubte han, vendte Sig lang
somt om og gik ucl paa svalen. Det var ved at bli
ve mørkt Ilan stamlsecle lidt. Saa styrtede han
bort fra Anset ued mod PlodetL Aan gjk hurtigt
limgs med den stellede Kyst Mil efter Mjl var-dre
(le han i blinslt Roger-L idet lmn stndig sagde til
Fig seh-: ,,Jeg burde del for det. Jeg but-de dø kor
det« Men hversang selvmordstanken greb hum,
og han dreves til at kaste sig ud i Ploden, blev
han holdt tilbage ak en Tanke om, at Roxy oppo,
hvor lum nu var-, maaske vilde blive bedrøvet,
hvis ban gjordo det. Sau Sagde lum til sig selts
»«1eg vil hellere tjone miu Tid ud.« Bn Maniug
om, at lian var dømt til at straka Sig seh-, has-do
brnsndt sig iud i hans halvforrykte Eikeime-.
x Worts-May
6 Ist- Bist
Notdisk Konterfatisusleksiku
fis 88.00.
Nogle Etsemplaret as dette us
ftrliqe og paalidelige Standort
Verri, hviö Bogladeprit er OW, is
som er et holt Bibliotek i sii fett-—
indbundet i stcerkt Karten -— til
bydes herved for den urimelig bil
lige Brig af 88. Juden for en Ra
dius af 500 Mit tiliendes start
ne krit.
Skriv sttaks, derfom De vil be
nytte Dem af vort ekstraordimtke
Tilbud og sikre Dem ei Us. as
dette fortrinlige Bett for mindre
end en Tkediedel af Bogladeprifen.
Dan. Luth. Inst Ostse
slaih seit
Um