Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Oct. 11, 1912)
'·Da::k·kkren" I Wetckjgt Mdss og Oplvsss W M del W Fell i Amerika. umwun pAsldH txle FITBL sollst-. stell-, New «Msiecm« udgaak hver Tjrtzdag systeng Pris pr. Uatgang. Vesuemde States 81.50. Ublabdee 82.00· Bleibet betales i Itser I Mitg, Betaling, Adressefotandrinq zg k siedet angaamde Bleibet abregletest DANISH l«l"t’H. PUBL. Hollsbk Bleir, steht sliedukttn A. M. Anders-n Ise Bibl-as ti! ,,Dansteren«s Jndholds s Ifsmminger. »Ja-spontanea og Müller If est-ver Akt, liebes adressetett -!«l. M Anders-n, Blatt, Reit. Entemä at lzlajk Postoksios as second slsss matten Advertlslne Rates made known upon l- solicit-Linn J Tilsælde as Ungelmæssigbedet ved Modtagelien liebes man kluge til bei stedlige Pisimsem Shilde vet ikke hinele heb-I III-n heuvenbe Rg til »Tanfkeren«s Ist-tot. Rast Leietne Verwendet sig til Felt, der avorteterisladet,enten Tot at ksbe hos dem illu- Oor at faa Oplysning vm del anwende, sehst De altib ernten-, at De Tau Unwisse Wet i dette Mad. Der vil være til gen Idii Nym· ,.Natuv15gvis, jkg ek en Progres-! w, sigek Thomas A. Edison, den« fwve Opfindek, »for-di jeg et ungi Paa 65 — det er den første Grude — og det er en UngmandsBevægelsl se. Der er smange Mennester, som Mr i M, nagt de er 50. Det. er dem, 5om rystes, dersom du foreis M noget, der ikke var i Gang, da« de var Dom-ge Det er Vejen, Ber den gen-r — de unge stormer from og gar Tknsgewe og de gamle frank tilbage Jeg haaber, jeg altid skali blive blandt de unge.« l Senat-or Dixom Roosevelts politi fke Fprety faa liidt fom Rooswelt ielv, hat Aar-sag til at anw, ais Wiqugssuwderiøgelsesmnitem i stkst hat Sag-et fCt pack NUMB( Side of denne Sag. Thi —- om smanl ewd moa vente paa Komiteens Ray-l part, sm kan det abdrig feile, at jv Medelts egen Vidneforklating og Rades-tolle hat vundet heim man ge Sternum-, vg Ugmrst hat vekrdt siig impdd stu, Ider spare at svcerte ham eller ast »hebde Olie paa hmn«. Hvorfsor, spørger Prof. Kildahl is »M·«, har en Mond som J. J» Odll tälsbusdt St. Olaf Colle-ge söui 0002 Og hvosfok hat han i dekI sent-re Tisd givet 350,0W til hver asj en hel Del kristcljge Colleges2 Mr.v Sill er ikkc en Dumriam som gam hen og Laster fine Pengc bort i det. som intet er værd. Grunden er den at han hat den Opfattelse, Yom hakt en Gang felv sagde til mig : en M, jeg havdc med hartn, at· Odet kun er de- kristeljge Skoler. der kan uddanne gode Vorgere. »Sh Ikk«- sag-de han, ,,fra hvilke Unbek visning i Rettan er ude Lov, kcml jkke uddamne gode Bot-gere« — Vi vil ikse undlade at rette Opmcerfs iomheden paa, at det ikke er enl Præsteskole, et teologxlk Zei. wim, der her ex Tale om at sm-; te med et Fowd paa mindft en halv Million Dollars, men det er et· Xristeligt College. Altfaa — mun forwdsætvet bog-de- ckt en faasl dan Stole ikte kan bære fine eg ue udgiftky entzweit-sekqu stim. I Hmd Kiin ttænget til· Vi med-t deler folgende efter »Kr. UkeleT Fom M denjl med den unge, nobje Mand, at han mkftede sig fer og - overgav s—ig helt til Kristus; og hvwd förde? Je7us Kristus fyldtse ham med fig selv osg jin Aand Melodei-, at da han iden fcklgende Morgen ksom tu Stolen, ftmalede hans Anfigt, og han sang til Studenten-II »Ist-g hat Nyt at fsortælle eder i Dag — Chansg Po Ling er død.« De faa - alle fordavTode paa hom, Sao sag de han visk sw: »Den gamle Chang i Po Lian den Man-d, der altLd Var san modløs -og mørk, er ded. Den Mand, som saa alt fra den merke Side. er horte, og Jesus Kristus er kommen til Chcmg Po Ling.« Der inges viderc, at han overalt vidner om det, fqsog at Chang Po Ling ck den cmcst repræfentative Personligi hcd i hebe den nordre Del af Ny Kina. Valgomkoftniugeknr. Dis-Te fakder i to Rubrikker — Omkiostningeme ved selve Valget og Omstoftningerne ved de politiste Pak tikampe, der gaar forud for Val get. Te for-sie fkal vi ikke befatte es videre med her; det fuldek af fig few, at sde bestrides af Skatteyder« ne, og det fsler den enkelte ikke ri dere. Det er de fidstnævth, de polttxkkcd Witwan der sckkiig kosten og dcks er lldgifterne ved dem, der i den! sidste Tid hat faaet 7ærlig Interes se. Der øjnes ingen Mulighed fort at komme uden om disse Balng pe eller Omkosmingeme ved dem, og lige faa lidt Ijnes der Muli ghed for at faa di sie Omskoftningsek lagt over paa det vffenstlige vadan soc-? » Dei Spøvgsmaal er vel værd at ovewejex thi EmhedssHonorarist er siköe start not til, at den, der søgksr EmbodeL sklv kcm bestride Balg -O-m«kstingerne. Dei er komplet uimuligt for en ubemidlet Man-d at Tøge Præsiden·.s emsbedet wg en Masngde andre Em bedser) i dette Lan-d, der-bin han ikke faar Hjælp udenfta. Og der skulsde da gerne værc läge san god Atrledning for en ubemi.ds let Man-d til at blive Præfädent, Sic W eller Gut-ernst i en Stett sofo fvsm for Rigmænd· Men Mr M Prassidcnts Løn T. en Termin paa 4 Aar tun belade fis til en Brädel af, hvad det to strr at blive valgst — —- - Man set let, at Fristelfen tiil ,,Graft«, til at 5kictffe sig en ists-tm Stilng i Embedet fsor at faa nogle Valgudgifixerne sdcekle1, Lan ligge snublensde nær. Tenne politiskie Tilftand gsr des vanfkeligt fsor ærlige og dsogtigc Mennester at søge de høje Embr der. I l ! s l Omd cr« Der at gørek Absolut Enkel emer end a: Virgil gerne lud-en sur et Partj mrlgcr o,1 opstiller jin Man-d og san bestr is« der lldgxfxerne vcd E)a::-:« Valgkamp» I Men Partjerne er jo ika Taalcs « des organiseredc o: Udgifterne kanY udlignes og indkasseres med Tvang Tet eneste, der da kan bljve Tale mnerfrjvi lligeVi drag. · Lg hvesm vil give- de Troste frivils l lige Bxdrag? hvem2 I Naturligvis faadanne, Tom menet« at tin-me haste Fordel af at fcm de-. res Partis Grunidsætninger gen niemfsrt og dets Mund sat i Em bedet. sOg her er det, de ftore Kapita Rster. W eller Enkeli mawd, de store industridvivende, kom mer i Betrogtning. Nu vel, alt dette kan gaa ætiägt tl, detfam Bidragyderne ikke deutet sig Orden MS ewd den MS Mcippers ærlige Gennemfskkelfe vil give dem. Wen der ssal en steck Kamsdet Michatlodesiginfluewafde« TM M til at W Ydek Man kai: ofve ærgre fig over, aa editing Faa par-Ast en Sag Ilwer behanle; men det et egcnts ig det, der vækker til Eftertanke, h; det mvdssate Parti komme-r jo asa og holder sin Eide frem. Vlev de forskellige politiske E«1ø1«g—sistaai behmvdlet alfidigt af klle Talernix san vilsde faa lyttc og Pemdes til Estertctnke. Mm idet der Mes og skrives, sswn der gør i en Valgknsmp, da maa selv de sløve vaskkes til Estertanse sog meines til at raste des-es Soemme.j Altfaa — Valgkaimpen er umw Zaaeligx men den er ogfaa nMs dig og nyttig fasrlxg for de aan delisg«e Vælgkre Dei-for buvdc ogsaa Vælgerne in den for et Parti bære Udgifterne osed Valghmpm Kcm det overhovedet lade fig gi ke—erdetmul·sgt—atlctdede store Pengefyrftkr been Usdgifberne oed ngkWe, uden at de pas-a en eller andcn Maadc vil blive be guusiigede fremfor idem, der intet yder der-til? Men hvordan ladet det sig gøke at faa Vælgerne its-den for et Par ti tjl at bære Udgiftemc ved sderes Var-Dis Valgkamp? Spore hvem kan. Før det Wer-, kan vi, der W oder, iskke godt være bekewdt at anke over, at Millwnææme inden for et Pmä bcvrct disse Udgiftek for os. Korporationsbddrag kan forta ftes, fordi en Embedssmmsd »der gi ver af Mit-leih hvis Formlming er bmn bist-weh smm Monds-us person lich Bidmg kan ikke forkastes» Karaktetiti. Zm Enge-M eftcsst »Worlds Woch (Qversat og jndfentu af Fr. P.) As Temperaan er Mr. Taft kkfe Tkikkct til Evære exckutive Ple :cr, forlodcsnde sig for mcgct pwa dem umjddribart mrr Eig, for utils gasngclig for dom, Tom vil tiltale Vom frit og nahe-M, en god Mand, omgivet of gentlemcm 7om ved nsjs agt.g, hvad de DU: en Mund med gode chsigter, men saure ytringss svag: patrivtisb mvn uafgjort, tidck ownet til Vredc; forslsber sig let, saa hcm for Ets, html-eh Pinchot og Whicn Ilrsolighsedeme fkal drive over af fsig se1v; indellcskthlt down; tisdt sporet til Vikkfomshed — strivende for Eis Ein Winona Tale, ddet htm kører paa Togetx en elskværdig og viicrdmde Mond paa nwrt Hold, mesn en uduebig Foren thi han kender iille Fvlkeh (a man of wlicies rather than sondammwal wnvictions); med en nwiten bamlig Tillid til bbot og bat-e Partjfnek sog en darnagtig Fortolkning af Partiprogrmmnerz li ge san frygtelig i Vrede fom elf « disg i Ligevægt Smilet vk for heftige Dud, der næsten lyder fom motwgetx en Man-d uden en vgl grundet økonosmisk -Bekmdelse: woget af en For-müsst- hvis Tanker ledes mere af herskmde Leere ensd Prin cipperx en Præsisdent af ikke time Bedrift, for hvilket han dog aldrig hat fmet tilstrækkebig Anerkendelser af Mangel pm ftmctrædende Per sonlisgshed: met-e uheldig end sdoddels werd-im et Offer for sine egne grun dige Fejltogelsek, idet hcm itke mod wg et hcm stklbudt Sæde i »Staat«-me Tot-Mc Mk. Ykoosevcslt — den men Trom tagende polttisfe Personligshkd i jin Samtw fosm britate PrasTisdentvmri diqheden paa en faa kraftig og by dmde Monde, at det gcw denne Post en ny Betydning og nye Tilskynsdeb sek: hvis forbav7ende Held fostkede i bam en ubewdig Lidenfkabeliqhed, sum forIedte hmn til at ofre INv Ii.n Stillings Mdighed: villig til at wve endog Not-erlag ved at fast holde store Printipper am jociale Retfæsdighed, der dog er for uklare til at hde sig udtwkke i klare poli tiske For-wahren han er de rastlssi virkfommes Man-R han er meke isom et Øjeblisks Jnsdskydelse enkd en velreguletet Kraft; en Manid med den mest bwgede Mb og Ub dmmelfe, men befywderlig mangel fuld i skonowifk desigt; i Stand tkl at foweksle Principper med sine sgne M: mmsse Odean cf list M M vsd Iin Jver for at haan iculde han naa at blive Prass-v sidenr igen, hvor for san ikke igen vg« igmse Dei er den Kiippe, han lsbekj Fai- e for thi lycm for-er ubekymsvet ad uckeeidtis Von-de (Tl)e piw of it is; - that« isn i-: ninning atalU Han mode Bald not ima Folksets Jiet til at re- ; geri- da han befalede, hoc-m der som Pia-indem skulde viere hans Eftsers folget III-et vilde være at paamge iig lovlig miegen Myndighed hvis han kulde naa at blive denne Efters folgerss Efterfølger. Nuvemør Woodrow Wilion —I Videnskabelig lærd i Regerisngsanss liggender med historik og polsitifk Vidsym en Mond nied dyb Overbes l visniiig, fastholdende at ingen Bot-z gerklasse flal gives Fortettighcsder of Regeringsem stolende paa Folth S-andl)ed en Demokrat: nie-d en fort-; men enesimewde svellyikket eksekuth Erfarnig: Mem Jersey er i Das ej« aideics fokskckiigi writijk imgekiigtI Iännfund fra, lwad det var fsor tos Aar iis:den nwdig, fordi hatt hats grundige Oveksbevisninger og en ubsjelig, codel Karatten en Mand« med høje Jdealer, for hvem Politik? hat en dyb moralfk Betydning; eng Mond med et klare veiudtasnkt Pwis gravi, for hvem vore Institqu osg vor natimmle Tilvckrelker er leis vende Ymngerz hans politier Be kendelie er der-for en Bekendelse, iom hager Zigcke paci Nutidens Opgsaver og ikke et Udskast af Formulaken fom iknder over Maule-t; modig for Sam vittigliedens Skyld og ikke af bare Lust til at slaas; beste-dem græniens de næsten til Frygtagtighed eng-na endc personlige Forbindelier og An lignendet; den meftoverbevisiendczas Fler Vaa det politisle Felt; en Mester ä punktligck Sprogbrug uden dog at Lviere pedantxil: staat ikke hsjt has sdein, som as flere Grunde stricken at Regt-ringen skal uddele Fokrettighes der, eller has dem ioim tnsker Re ncringen i enkelte udvalgte Mænds iHcenden Ligekoni Mr. Nooievelt gi ver det republikanffe Parti Leiligs bed til at vise iin Fern-Welle san ledes giver Gun. Willen det demo kratifke Parrj Lejligheid til at lieg sge sin Visdom for Dis-gen Han et lFelde-ts- Kandidnt i i l i l ---s-M---s Bote Enter. »Von Enker", Tiger jeg, og der med mener jeg »Den forenede dan Tke Kirke«s Eucken Jeg gaar nems lig ud fra, at vore Præstcenker ickke can regnes for nogen enkelt Menigs heds Enker, og fslgelig man de reg ens for Ksirkefmnfunsdets Enket Osg hvad Tau visdete2 Jo, jeg skuls de paa den Komites Besitz fsom Haksan-der hak pang til at im Tit Isyn med, at ingen af Samfundets IEnter lisder N-d, amnodse am et st drag til ,Pra-steenkekvsien ogsaa i Iskar. Kassercrem Post. P. P. Thisted, lhak for fort Tid siden udsensdt Op -jordring til et saasdant Vidrag, og Bisse Linier skulsde saa tjene til at llede Opmærksomheden hen paa den sne Opfordting. I Hujk, hvasd Apostclen Jakob siger: »Er ten og ubesmiktet GudsdyrkrFe ier Gud og Faktoren er demje, a: be 7Ige faderløse sog Enker i deres TrængfeL at hol-de sig Telv uplettiet Jaf Verwen« (Jak. 1., 27). Det er, Ismskt not for faderlsie og Enkel-, Jud dem ika yderligeve besvceres as « Næringsforger. I Edeks i m. soc-. I A.M·Anderfen, I Adam-g Fmid. EStabelscn og F Natuwidcnsiabeu. : Foredtug of Etistsprovft i Di. they-. N. Volk I Jeg visl gerne tale lisdst om For "holdet mellem Triv og Visden Der Pet- man-ge, der menet, at digse to Ist-m i et uovewindetsigt sum-i Mod Fsckmingskqchord til hinw. Men det got de i Birkeligheden flet Me IOg vi vil m- ncemieke fe, how-codes IViverens Festen-im pm Stab-lieu Ifochstidek sig m Visdenskchesk I Der sum: »T- Begyudeisen M »Ja-m tsil fra Enghcsden af. Gikd Tubde den. Vibclcn betrog-der de som en Selvfslga at der er en Guid :-i1, og idet bar Folfeslagetm xsaa den Ade Jord ogha tfl dlle Tiber trost. »Lg Jsordcn var ødc og tom.« Wlscslisn udtrykkcr her, at desj, Gusd Efabte var kun som ist Kim, der skuls de nimmt-Li- Men Gnds Aansd vir kow i det elf-umwen. Moden er snkwlodrs ikke blcven fis-l paa een Gang. Den hac- uidviklet sig gennem for-i ssksnigcs «Tidsmi-m. Der siaqk i Vi-’ beken, at Gwd skabte Ver-»den paa seks Dage· Vermed menes selvs falgelckg ikke, som mange hat W og nagte-bet, ait Bibelen weitem-, at Vevden er ffaebtsi seks Gange fiw og tyve Timcn List hat maasfe Lug-et over hundreds ja tusinsde Aar. Og i Jovden var ttedlagt Spiretz som, sda Jorden blcsv more sog merk tør, kunsde vokse idem Vi maa lasgge Mærke til, at de forsteWige III-Es set, Urwr og Træer giver Frugt efster sit Slags, san-jedes ack Arn-me stadig hol-des udie frn hinan-den og ikke Hände-z Hver"Gang, Gud hat ffabt nieset nyt, set han, as sdet er Taare got-t, det vil sige, at der ikbe kunde fkabes noget meet fubdkomi mont. m k Dis. - , XTK UT Lskokll Maul solll kll UlV Amme-stets bygaisr sit Hins. Hatt bkgynser fm Grunde-n of og bygs gisr omd, insdtil Huer stam- fast dsigt til Bewele for Mennefket, En af de folgend-e »Dagc« fast-des hole dct 11maadelige, svisnIende Ma skincsri af Himmels-oder i Gang. Men kan vi tænke os, at det et sat i Gang, uden at en gusdsdmwmelig Taufe hat ndregnet de forskellige Himmelkloders Gang: der maa va re en Aand, som bar frembvagt dct hole og ftadig styrer og oprets holder det. Htmmellvgemernes Ve tydns«na for os er, at de skal lysc for os, at vi ved dem kan udregne Tit-km ogfaa skal sde endelig vcete os tkl Tcgn. Vorhcms hat sagt, ack vi TM se Tegn i Sol og Manna inden Jorden fvrgamn Thi der vil kmvtneende,da-—Tmndetfcta Wut udtrykkes i Bibelen — Gub famnscnruller Htmlene Fom et gam mth chodebom Lyfene vil bbive flukkede, og der IM hekfke start Mel-ke. Og da völ Gud siehe en m) Himmel og en ny Jord, hvor Retfærdighed bot· Paa den fcmDe Dag stahl-es Himb dm og Fiske og zugle. De gamle Sagn am Lindorme sog Dinger er vist ibte grebne hett ud af Lasten Jnsvet er najmligere, end at der i en Periode-, for Mennesket Echtes-, da Jovden ewdnu var en Sump, hat Levet en Mermng stsrre Kkybdyy fom sent-re er uddøde Da Gusd siebet Menneskeit, httet vi haxm Tige: ,,Lad vs gjre et Men nefke i vort Villede.« Med hvom raasdslaar han? Dei ved vi ikkr. Maasse mod disse mægtige Htmmels minder-, Englene, fom betfener Gut-. Vj ved ikke, war de er fülde det ftmr der intet vm i Bibelem thi Gud hat ikke mbenbaret as mete, end bvasd vi behsver for at tmde os felv og Gud Meinst-Tot skabtes i Gast Wille-de Vi liqner End, sor drt sen-steh fordi vi isr twnüsnch Og lige fom Guid er Kasrliqbcd, saaledes længes ogfaa pi pftcsr Kkkrlighedx vi er Rai-te til at lcve i et Kwrsfighedsiamfund Andcrledes er ·det med Inn-ne De Ist-get knn for sig selv og der-es Un qer i den Tib, disTe dkke kan klare siq »Hu Saa fnmt Ungerne er vokss ne, gaar de hver del-es Veje, og Fior crlidrene kendcr dem ikke inm Tse Jndvnsdinger. man hat gjori Hund Vibelesh fkrwer sig —- fom vi alle-rede hat set —- dels of Man gel paa Forstaaelse af Bibelens Ord. Darwins Uduklingslære paa den-B videniskabelige Basis bekræfter egens lig tun Bibelens Ord. Nam- de Videnssabismæwd, Iom hol-der Uds viklingsbwriem blos Wider sig jin-den for Vidutskabenö Nummer, vil de aldrig kunne We noget, der stri der imod Bvbdeni Aabenbaring af Mist Wen nam- de vil goa videre og mener at samt-e M videnfbasbeligh hvorcedes Liv« et kam-net iwd i Verhan, da Wer de sig fuldstændiq si W essen Fan M og da bbiver det thteri alt icmnnm M Ital aslitfqa ice være W for Bisdenssabew Den et M W IM- ved W DIOIP III U M « we Mc M U i Wk I den kim mode-s i at tilbede den samkme Sud Wen naar Widerska ben gaar ird sovet tsin Grænfe vg rvvr at kunne udforike Livets Kil -di-, wlssaa wird, da kmnsmer den siemt til fort. Her pan Jorden vil vi Mi- faa Gud at se; vi maa finde ois i at mindre ikke i Beweise W i Tro. (»Østijasllan.ds Fol«keblad«.) »Nein-i til Amerika-« er Titelen ma en Bog, isdm ,,de idanifc Etuidcntekiangere«, der be iegte Amerika i Fior, har iidgivei. Bogen udkiom i August i Købmhavm og den er i Medcommission het ovre hos C. Nasmusien Publ. Co» Minneapol.5, Minn. Bogean Navn Mist-, nanr man .ved, hvem der dar ndgivet den, pm .Jndholdet. Den er 172 store Sideb tkvkt pao elmant Papir, heftet i inmgfuldt Omflag med Gubdzirwier og forfynet imed ikke mindre enid 120 illustwvende Billeder fra hele Tut-en Hsm den er en Slags ngchrL Vo ’gen er delikt-weh og den viI viere innre-res- mit Læsning i Iodige Stun »der vel fasrlig for alle de mange idonTe vansder og Mit-nd, aiIdke osg svngre iom havde Lejlighcd til at høre de udmcerkede Sangerc under ideres Bei-g hos os, j. Bogens Pkis ek 81.50, poswa ;tilfenidi im nasvnte Howdfommiss jfionasr for Amerika Den kcm natur fsligvis ogsaa bestilles genncsm Don TM Publ. Hause-, Blaik, Nebr. ———4--— . Cedae solls, Jn. l Jørgcn Jespr fm Tomy, Nebr» var for fort Tisd siden i Vesøg hos Isin deer Jens Jeder paia 9. St., sog Mrs. Lonis Lawfon fra Owas Itonnga. Minn., bar ogsaa været i Wes-g hos sine Rom-Ihm Søwn iAndersen von vae Et. I Postor E. Praveysen var til »Medsmsdet i Ekk Horn, Ja., og et Hi derme Uge reift til Missionsmødet i Sjour City, Ja. I Torsdagen d. 19. Sept. dsde ·Niels Lauritzem fom i mange Aar ihar boet øst for Moden Han blev k74 Aar gammel og blev begravet d. 522· Sept. fm Bethlehsms Kitte. I J Tirsdags reiste Stusdcni Jep spefen tilbage til Skolen i Bleir, li Igeledes reiste en enden af vore unge iMænsd til Omaha, Nebr. Mr. Keller og Mr. Jchn7on, beg sqc fra MMabb, Jll., hat ksbt sig shver en Form her ved Vyen, som Isde agier- at flytte paa nu i dritte jEfteraat Fra Torsdag d. 19. til Sau-bogen d. 22. Sept. blev her afholdt Mis sionsmøde og Hostfeft i Nazareth Mmighod, og vi kan sige om disse kMIder. at de var ikke alene gode chkkskelfesmsden men ogsaa til me tgen Wut-Erim og Befwrselse for quds Bin-n her i Menigbeden. zAf fremmede Priester var her J. OA Larsem Sioux City, Jq·, H. M. ,Hansen, Slecpy Eye, Minn., og J. IP. Christianer fm Audubon, Jo» og disse, samtnen med vor egen Prast E. Prsvenfem fremhokdt Iaa Man-den og Sandheden for os, og ihvsormeget der saa blev vundet for IGuds Rige, vod jo tun den alw jdende Gud, som Ier og sendet alle gTing. x Wkøderkje var godt bei-gr, nahe om .Hverdag(snk, om Zøndogen var Wirken fyldt nassten til Trasng7ec Ved Højmessegudstjeneften talus Pastor J. A. Larscsn ud fra Matth. ID, 531—35. Det var en alvorlig og indtmsngende Hsftprasdskem i hvil ken vi blev windet osm at give Her wn Ætsen og Tafken for alle hans gsosdc Gaver og al hnns Kcerlighed imob os. Vot blev ogsaa frcmholdt, hvor vanskeligt Herren i Himlen mange Gange hat ved at faa sine Midus,menomhandogidag kunnt- faa en Synder at se, fom vilsde lade sig renfe vod memets Blod oq Iægge sin Heim-d i vor kære Frelsers genneborode Haar-d oq lade sig stelle, o hvilsen Jubel der vils de blive ikke qlene her, men ogfaa i Himmetm M Birnegudstimeften om Es teunwn Halte M H. M. Wienudfwdeovdlthbk