Det, der bestaar.l
Vor Guds Okd befragt evindelig,
(Es. 40, 8).
Det gamle og det nye
Mcnneste.
J Eknlle, hvad edcrs fortsige
Wandel angeor, aflcrggc der
gamle Wenn-site jsom fordærves
vcd bedrsagselige Begæringet,
men fornyes i edcrs Sinds
Amrd sog iføre idet nye Mean
ske, Tom er sfabt efter Gud i
Sandhedens Rktfcvrdighed on
Helligshed. Ef. 4, 22—24.
Forn1saningen i disse Ord foruds
sættety at de, den rettes til, er oms
vendbe sog troerrde Wenn-essen
Hvad der fauledes ligger lige for
at tænke paa, der er, at en Kristen
ikke er f.e r d ig lige ctd en Gang.
Der er manka næppe noget saa
fakligt sog bedrageligt for en Kri
stens Vaskst og Vevarelse som den
Jndbildniwg, at han er færdig.
Gud handler med os som Msennies
ster, ssom Personer, der daglig
scal beftemme os for den Stand og
det Maul, han har bestemt os for.
Vor Vilkia vore Evner og Kred
ter fom Skabnisngier i Guds Billet-«
form ftklftse MenneYker skal ikke ligs
ge ubrugte ben. sde fkal væve i ftadin
Virksomhed s
Der kcm not med nagen Rot n
ges, at Gud asklceder Mennei
stet, at ban stiller os af med baadc
vor Syrpd og vor fordert-wide Na
tur. Lixxesna at ban og iklæder os.
Dei got han i Taube-n, Risstchp
dijmørstens og Menfødisiscniis Eafms
mont: »Thi, saa mange, som ere
bsbte tisl Kristus, have iført eder
Kristus.« Sml. Col. s, 9—10.
Saaledes kan vi ogsaa i een For
staswd Tige, at enshver virkelig Kristen
er færdig ad een Gang: thi den
Retfærdighed, Gud i Taasben hat
skconket hern, er fuldkcxmmen.
Men denmed er det »gamle
Mem-esse« ikke aflagt for bestade
ljellet ikke det «nye Menneske«
iftkt en Gang for alle.
Dette chde bawde det Mome
steJdeterblevenbwaretisin Daabs
M,ogdet-derfmethudei»
Vevdsn er Kommen tilbage til Fas;
dar-use 4
« Sud hat en Gang bestemt os fOJ
NUM, men vil du være salig,
W,soanmaduogkoaielvbes
stumme sdig W. »s- 1
s· Dei gsamle Metmeske mod dets
Wlige Lyfter fkal aflcegges, og
»der er jo sdet samme sum Forsc
ge1"feniDaaben peger paa.
Paulus figet «dedragelige Bege
ringer" eller Lysder — sdet er nett-p·
M, at det, vor gamle natutsldgH
Wen-reife bogæmy det vil bedro-l
se O- !
Ws Begær lover noget, fosm
sM ikke san holde
F. Eis-: Vogt-Im efter stærke
Dritte lovvr den, der folger del
Glæde og Tilfredshed, men Tir
sten blxver yet-, og folget Mennes
sket sit Begær ret langt, km tager
der For-standen fra hmn og gør ham
til et Vrsag.
Det er, hvad her staat: »det gam
Ie Mensnsefke, Tom fo r d ær v e s ved
bedrageljgse Begæringet.«
Ellet tænk Pan Begæret efter Pen
ge og Pensges Værd. Den, der
fjlger dette Begær, han bliver en
Slaveafdet, sosm hanTkuldebruge
til at tjene og glæde sig fexv og an
dre med.
Ach—dererfaameget,derskckl
ostw. melus mwnet i det
efderfsbgende bot-de Lsgth Vrede og
MenværpmVogtimoddebes
Wlige Begæringer. saa leerer du
estrrhamnden ast kmde det, der M
ans-gest
Og im Ihreva
Wen siget »det nne Nenne
M, but et M estrk End i sond
Merkmka og da Guds Sau blcv
anesbe, blev han et IT an dt Wen-I
;neske —- ide to fa1’det sammt-m hvogd
Krsksti mewneskeLge Natur betreffen
Men saa maa Pauli Maring jo
være, naar hatt sit-irren »det nye
Renneka som er skabt efler GUNI
o. s. V» at der hsos en Kristen er;
ska bt et sandt Mennejke. 1
Ter er intet Bedrag, ingen
Stuffclse vod at iføre sig detste
Mensneska ved mere og mere getmm l
Helliggørelse at blive fokvansdletz
til et saasdiamt nyt MennejLe. (
Tct nye Menneskes Jførelse førerY
til Retfærdighed og Hellighed, fom;
irkc er tilhyklet, men scm erJ
Sandhedens Rctfærdighesd og»
Hellighed
Der er kake for Tid Vg Evighod i
m besidde disse.
Livets Lykke!
4
!
l
Judde af Mrs. Sparlcng, l
Moline, Jll.,)
Ter var saa ssmaot dcrhjemme
i Hufet hos hans Mosk’
»Der bat faa lavt til Loftse,
Zog Ver-den var saa stor.
Der blev faa trangt derivde
bag Rudens gksnne Glut
naar Bud frsa Livets Vidder
det inid i Stuen bat.
Og nam- hcm ftod paa Højen
hvor vidt og taugt man son.
hasn lcengtes mod at gæfte
det Land bog Skoven laa.
Hans Tanker dcog af Goarde
med Himlens hvi.de Skyer
flsj ud med stolte Drømme
mod Livets Eventyr.
Hans Moder gis stilfætdigst
og pusled medstn Dom
jmellem Liv og Bbomster
hun nusled stiUe ruwdt.
Men hun var unsg og spmdstiig
mod Længslen i sit Blod
at ftedes der i Livet,
hvor Kmnpens Buldet ftod.
2.
Han jadled jin Heft, shan aksied sit;
Eværd «
og fpwtkdte sit Darm-E mn Heerden
Nu bar det ud mod den muntre
Fast-T
mod Lykken derude i Vordem
Hans Moder græd, da de sktlæes ad
og bad ham Tit Hier-te vore.
Han svcmg sig ; Zadlem mmmer og
glad: - -—«-—- ·- —
,,Lille Mor, det har ingesn Fort-P
Han holdt paa Vafken for Skown
laa "
og Taa sjg en Gang rijbage
Ved Laugen saa han Un Moder smo
den Tidste Hilfe-n a: rage.
Foran ham Iaa Vejen aaben og
III-ed
og Himlen blimtwd Tot-Dom
Blomsterne dufted, ihvnr Imn red,
og Fuqle pludred i Skovcry
Flammmde Sol over Landet laa
og Valmuen fkknnende rede.
Der voksede Frijd af alt, han swa,
og Lykken han red i Mode.
Muntert ntynnende from hcm driog
for Livests Arn-et It gæsm
Alt det onde og stygge han vog
og valgte sig felv det bedstr.
s
Dagetrw,ogDagesvmhdt-f
nu i Sol og nu i Styx-ge
Wangen Frvd da Fest tm sandt
ak, men alt-rig, aldtsig vemdt
hcm Ldett stove Lykke,
Monat-u Mding stolt og im
sav hcm fis i Feste
fo’t lau vide over Jovd
efier Akten- aytdeu Spor.
fmdt M ei idet bebltr. «
Miithapsgodesmrd
WswihmheniQ .
MWIWPQM M
Istwa ds
UMMKIIW.
E 4.
ward-dasse,uww
Ischque-www
;sss-i. s
og Sjælen grwd over det, der var
misteL »
Da mødtk shan ham paa jin enfomme
Sti,
iom Høvdinger store gik stolte fosrbi.
Den SM, den enssotmne, usle
Fide
som thcllenes Dsd pack Koer W.
Hm høkje ham tale og undwdes
pasa
den Stauden-s Magst i hans Stamme
lac,
Den Zjæleterrdskah Ovdene gemie«
var nassten san dybe, at den skrwsmta
Medeas dem halte til Tugt og til
Trist
faldt der som Los over Livets
Ist-It
Og da han talte om Synd ogNaqde,
fuldt der som Lys over Livets Goa
de.
Ti: var. fom yacss dybeftr Langs
1kr frk Erd
o; bcrkdc sig gesxnem Uns Hiertes
J
OVUL
Zorn alle de Haab blev frier
i Grade
-der uwdcr hans Jagt mod Lykken
J Mc
Da kostcd han fig soc Frelserens
Fod
— siinncnde hvid paa Vejen hun
M .
Og Iovcde hans hellige Werke at
hast-e
og leve tLl Gud den almægtiges
Æw
5.«
Eva tjente hcm Herren trsstigt og tro
og gik med Glæde hans Veje;
da ten-du- han Livets Lykke gro —
han fik det bedfte i Eie,
Men uniderligk var dej at tænke paa
—- de mægtigstr Herren han tjente,
de blev iaa usselig bitte imm,
nam- han die-m Miete ten-die
Mangen, hvis Navn med Musen-H
Skær
blev baut-et paa Rygtets Binne,
Nov, nam man kom ham paq Livets
nær
san usselig arm og ringe.
;- I is «- «
Men han, fom est-er de HWIZS
Ovd
var kun for Kviwdet oq Ttælle,
han ede en Lykke saa favnensde stor;
Tom ingen tun-de fortælle.
Og rjgere blev den hver eueste Stmsd
Von last-te ham met at tende
Den var Tom en Grube fort-den
Bund-,
den Lykke, der qldtig sit Ende
Te jidder en Aften paa Habeng
Bernh ·
Mor og Søn under Hyldens Blick-H
Zolfaldsfkæret dursTek sit Guld i
over LIZarLcsrnks vide Flasda
Stille Iidde de Hacmd i Haand
og tier, saa inderlig glade.
Hyldeblomiteme drysse saa wit,
det duftet as vilde Ranken-,
Zinmrjngen svøbdr sig blødt som
Flsil «
om Flimingens fjerne Bauten
Tavfe frdde Ide, Haand i Haqnd
og gern-mer paa glade Tanker.
Jkke han vandt det rtde Guld
til Drsmmenes Slot at bygge,
Endte hems Ungme fjeme Ridt
igen under Hyldenö Schatte
Stille jidde de Hannd i Haamä
vm Livets dyrestk Lytta
M. Nielsen.
-.
Zdä Bibelmtde
for must Mund i A. I. U. M.
For en Formlinsg af 500 unge
Mænd talte Post-n- SskovgaardsPei
set-sen Perioden om Bibelen fom
Ver-den- mest tide Bog, overiat
paa 600 as Bei-den- 3000 SM.
»--s::x!-1«n EFCRSHKSWIM W
A Reputation
" see And Compare lt »
r- With ALL Others I
Ruyan :1 r:1«.«i«!«s :4:- H- rFstIy (I:i!-—:i(tiun. If fnn
WHUM I-- u! -.s :- J i :(-·.: «; !«l«-.-:!fi.—l1sli«n—«I-iks"f inz
lrum print-J si--—- Is:-1rss«—·——.«s·s Hm Use-It Majeskic (-: Jl« r in
l nosmly ern-H- (-i-c«.t) in m Hals-H cuxnpurts it- Iissssnt lk ji«-Ert
sum any »Im k tHci «-m:1(l(-. Only M« n zou tunc dum- Und
can you lmvmtcslligts roh-, Sud l« sun- of Um besi- mun( ) ( Jn proc(1r0-s kungis thut 1:.—1 fk J M-- disk-thu«
Mk- erat Majestic M
Baker Man sauer
« Erz-is- citat-ZWEIF- Range W «
!
Uutwears Three Okdinaky Range-z
The Majesktk « »so- UNL f »in-I- mcuis is, ma«»1,s!· »o» nackt-bor
cMItfvsh Christo-« »o« WON FRCJSFLJKE FTELL- s mä- 1·.« srhn
ruft km »Ic· 't »- Mwntse - 1».! I« -s tx« r ·-».i«t rissen « , .- J »aus-ruf
Ih«s«t—n )1.l» »j-- y« .·1:«."r-:)hy-, H« ««-.,o,ul
Ruh Duf- osbestns bncsfkf Es s- «l". '!l ft- « if
san use sk-- m - 1 cfkmsnckublssl :-«-.i1:5:h-ut shuj half
U« i«-1ki-—.s:««-s«:is--:·u-, rx. .;---.
All Topf-er Movsblc Kost-Ivoik—0tb0k Exelusivs Feskkal
Its isrxmär in ist«-its contact v"") ! .- .? s-!s(1-«-u-ul·«i)«l!1«
chrnsish Tonne-s k« kistkqmoiJfI--t.1umz««s--1·:Ih-11!sss»s U
til« km « ! Ism) m ( » Mai-»in Ort-s ?-esnmmstsk-:xi « »in-.
-«(hs f: n« . All -1---r--1r»1«j»un tin-l t«r1.x rsxml Hi- h’- s. obs-I
kacken-I wishwentilaked sil- m"k—ss,s cum Hut Hm In .- uMi s( asssj
1-r««H-uts— ts« m its-m fullimz tsu this-. lt"s· XVI-s fis —t tin-m- us. any
Ivk»-·(.. FVPML k-«k nur but-Met, ··Kasscs comquisom «
Majestic Mauufscturing Companyy »Es
DIPT- 59 - Si. Laus-, Mo. Its-vi
lt Shoulq Be In
»oui- Kirche-II
WWI
BBN DAC WD ..TKACTOR«
LIG ZU WD ZLLBEQ —
En l. U. C. «1·mct-0r spukt-c ’l"i(1, og Tid «
ck Hengs- «1·. Ma- m »Timu" eilt-r zs
JluguP paa 45 Unste- Kmft med Ul- .
svakecuje Plovmsrie sonder USE-m mcsgm Z
Jokcl i enTimc vom eualmjtujelig Um- ui E
hol Dag. Um updvcmljgt kalt den um«-J
do 24 ijcr i Dyguet og sank-Jus udiørc i
uns-stets M hel bis-med- Akbtstc pas en I
mein-c- ung
kla l. E. c. »Tristan« spat-et Fettge- l)s-t et den
billigt-te Mit-de at plsje,hs.kve og tromle Jordan At
mit-re der Damms Akbejde med liest- vilde koste
tue-get merk-. Den-e Felder Use m vel Unten um
sannst-gen, og for ev lille Fskm Dom for Ia sw
..mnch". Det- kr kuv ft- Redsktbety der syst-et III
weget sf Tid og Penge com en pulidelig
l. E. C.
UNDER-sucle WAGka
lkke nok der-med- Eq I. E. c. »Ttr.et-or" les-erst
Kraft til Tasrskning. Den tttekkek Men til Mu
ksd. Deo gjr Vsjsrbejdr. Den beka litt-ade, blut
dek »conekete" pumpet VII-d c. m. s. Titl, Faust-,
Arbeits-e — set et hvul l. E- c. »Tmtm" spat-et i
ev mäa Cis-C It der no notge- lige so- mit-ge i
s Uget com i s Ast-, index- cke blcv vol sie-seit
..----—
l. U. c. »Ernst-tor- lsves i for«k(slljge Modena- og
i 12, lö, 20. 25 og 45 ifesttskrafts Horn-ists -— til
isrng pas umn- og sm-- httqu
l. U. C. Kontos-seiner til slasiinicslikz Bring tun
i alle Stirn-lust- fm i til 50 llcstes limit. Ue Lan
bmges til at pumpe VIIML sun- lsmsnilc«, kliiuz mak
as eahvct satte-: Krug i Vssrkntnh Molk- ellesk hi
IIL Ist-los is list-Im Oplysning kin- fus tm
sshfst l. E. c. lob-i lüvdlende ellkk ho
lstcmtioul Rufe-tot ci. It America
chiuxo. U. s. A.
l. s .c. Oplysuisgsbuteur.
Deus Bote-us Opka et It give graut gode
Vink i Retninq di both-e Eis-using llsr De
nagst skligt spitz-mal ankam-mie- JordbunC
Avlssotholch Gall-ins ellek des-list-, san sitt-is
til I. E· c. sen-ice Izutecu Agra-un Brig-,
Miit-So, Ul.
ZSBSS
blo: hat krismlig Vasndi, men Kul
turvasrdL idet Litteratuten paa
mindst 400 Sprog grundlagdes ved
Bibelm
Som et Tand der vifer Overfæts
telfernes Vanfkelighcd kan frem
hasves, srt f· Ess, est Udtryk Tom
»me flagtede Fedekalch er
uforitmeligst for en Judier, for hvem
dct er Helligbrøch
Alligevel tommer man mere og
mon- henimod ibke at ovcrsætte efter
Ideen, wen ordret. Men, faa er
der Ordvalget. Indianerne bar f.
TO 15 Ord for ,,jage«, 22 for
«fifke«, Basuttoernk 15 Ord for
Stkaa paa forsfislligc Stadien Tkrl
kan paa den enden Side ozriaa ver-re
for faa Dud. Paa et fydafriskansk
Sprog er der tun dvst femme Ord
for Tkan Medicin, Kot-S, Gift og
StøvTevac. Menge Vogt-eher fin
dcs »der flet ikke Ord for. Man mac
bruge sdet bfbelssk Ovd mod Falk-is
Sprogendelser ellek uddybe et ringere(
Otb ellet grade gamle Ord op obs
Saa er der Bøiwingsfowm —i
paa Wufprog casn et Verimm Wie-J
i 12,000 Former —, Dvdstillingen
sog ewdelig VrW as est besserer-list
Skkkstkvrog eller Dann-Neu af et»
hell mit
Dst passen hvasd Jchn Eli-It
strev i Sltckwinqon af sin Bibeer
1Mt »Best- Bsn vg FÆ k IM
»M Tw for-umt- et staksels Men
Jnesse alk. — Maatte vi fu« Ost
Adel fort-Amen
Mk J. K. Jensen).
Jeg vilde gerne denne Gang gøre
Anvendelfe as dette defpwg paa
how Mensghedsforhold MS wogen
viI mem, at nam- man her-M saas
»dem-m TM, but-de man heller-e bru
ge et Skriftsted, san vil jcg blot
spat-, at boode Profeter sog Apostle,
is Muts felv hat brugt Ovd vg
M, W Im W
III- sg M tun pas Inst
Riqes Verstand-h saa tan fes vel
ogsaa gøve det.
Det er ofte, at man hører Udi
trykket »Præft og Menighed«. Dettc
Udtryk kan ogsaa gsodt bruges ret.
Men oer misdrugeg det, idet man
betrogne-r Præsten fom Mc boten
de til Menjgheden Dette iidfte er
absolut, thi eftet Gudö Ord er Proc
ften jo newp Forsmndet i Menighes
den, Hyrde og Tilsynsmawd. Irr-for
boddrr det ogsam »Don for-te nioglk
i Mensighedm for sdet fsrfto til Apost
le, for dcj anidet til Protest-eh for det
twdie til Lærere osv.« (1 Kor. 12,
ZU Ogt »Don gav nogle soem Apost
lc, andre som Profeter, andre fom
Wunschwa mtdtse isom Ohr-der og
Last-ere« (Ef. 4, 11). Han satte i
Menighedem dcm ansatte dem til en
vis Gewiß-Im han gav: han skænfei
de Menigheden en Gabe. Jeg ital
ifkc videre udvikle bette, ltm heu
st:lle det til tænfmde MenneIker at
overveje. Men der et to Ting, fom
gør dt vanskeligt for vore Wening
disk horovrc at faa csn ret Opfatteb
so nf For-holder Den fsrfte er den
no, at man i dt gacnle Land an
soa Præsten som en af Eva-ten an
sat Embedsmanty hvcvd han jo va
5na ma en Maade var· Men naar
san den icon- LLIkasTe af Befolknins
IfIm lade »den nogcst inderligt
Zamfund med den Præst og »du
Menjahed (Zognet), saa kam man
lot til at betragtk Prwsten Tom en
Fling aandelkig Politimyndiaihkd
Jeg ved jo godt, at Forholdet Lan
væke et ansdet og meget bodtvi
Statsstrkem men jeg ved ogjoa, at
oft- et det sikse nieset bedw Mm
man saa kommer her over, bliver
noget as den gamle Ide, maaske
ubwidst, stddendr. Men saa komm-er
du en uy til. M vi soc-der den
Uma- den exists-wish im W
snu »den denwkratisse Ide. mefmti
Lei- jto Folkestyve, oq W et III
men til FolkefWS sog Fridodens
Land, og saa begmvdet man med at
Iige ,,du« til alle, ogsqa Mien.
M msd »du« eller »De« anse
jeq i tot-ist fvt at viere of und-vord
nt W Ihm W W
If De es M M M W GU
Jkette (H-flighodsregs1et)- og der Ic
Idek jeq dem for mit Vedkommende
blive. Man komma- saa efverhaans
»den (aldrig for fnartj ind i en af
Evore Menigheder, og san er man
med til at lalide Prasst (,,l)yre« —
Skam slsaa Uldttykket), bestimmte hanc
-Løn, bestem-me hans Huslciliglyed
osv. Zaa lommer man let til at
fsle sig lom ,,osvenpaa«. Hvis man
mt i Danmark fslte sig som ,«,node
faa er det jv en behageng Jorons
bring nu at file Fig «ovenp«aa«. Nu
kam-, jeg er sandelig ilke udc for
ai Ive ovetlegen Kritik, jeg er ude
funthjælpebmdedisogmictll
et jandt og ismult Meniglyedgfors
hold efter Guds Dtd og Aand og
smcd den Jndsigt jeg ved Guds Nan
jdc bat Alt Sagen er mig dyrelmr.
ikasn du jo vide deraf, at jcg lJar viel
Isden mit Liv og mittler-oft —- Man
Her altsaa nu med at bestmnme baace
Thon ene- og den enden Ting, og man
Jammer let ind paa den Tonse, m
Iman ogsaa bestem-mer Papste-In hoc-Is
jdm hcm skal være· Dem- er nu ris
Jtignok til en vis Grad, men ogiaa
Zkun til en vis Grad. Hvorvid den
JGrænfe nu gaat, et ikke altid lock
Tat bestemme· Men nu vilde jeg vcsd
Hin-w af ovenslascvmde Ordsprog se,
.om jeg tun-de komme den nvgct
’nævmim, end man i Alminsdelighed
er. Vi hsrek io faa ofte, at man be
Islager de mange Pursteforflyttelseu
og Bellagelsen lyder baade fm Pra
ster og Menighcdsfolk. Personng
menser jeg, at hvis man fra beage
Spder kendtc den rette Grænscy jeg
her taler om, san blev der ikke faa
W as dem.
Præsten hat jin Adel, og Wenig
hsden hat fin Adel, den er paa beg
ge Sider Amsadel Naar de to
forsm ret- besiddes og bruaes ret
faa er der singen Modstrid mellsm
dem, men de abgst tilfammen et
fkmi Oelk- M W Guds Riges
Osmim osg «M pag M· og
Ordmängen hat sin Nod i W MI
lb og WW. Jes vil for qi
