Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Oct. 11, 1912)
Det, der bestaar.l Vor Guds Okd befragt evindelig, (Es. 40, 8). Det gamle og det nye Mcnneste. J Eknlle, hvad edcrs fortsige Wandel angeor, aflcrggc der gamle Wenn-site jsom fordærves vcd bedrsagselige Begæringet, men fornyes i edcrs Sinds Amrd sog iføre idet nye Mean ske, Tom er sfabt efter Gud i Sandhedens Rktfcvrdighed on Helligshed. Ef. 4, 22—24. Forn1saningen i disse Ord foruds sættety at de, den rettes til, er oms vendbe sog troerrde Wenn-essen Hvad der fauledes ligger lige for at tænke paa, der er, at en Kristen ikke er f.e r d ig lige ctd en Gang. Der er manka næppe noget saa fakligt sog bedrageligt for en Kri stens Vaskst og Vevarelse som den Jndbildniwg, at han er færdig. Gud handler med os som Msennies ster, ssom Personer, der daglig scal beftemme os for den Stand og det Maul, han har bestemt os for. Vor Vilkia vore Evner og Kred ter fom Skabnisngier i Guds Billet-« form ftklftse MenneYker skal ikke ligs ge ubrugte ben. sde fkal væve i ftadin Virksomhed s Der kcm not med nagen Rot n ges, at Gud asklceder Mennei stet, at ban stiller os af med baadc vor Syrpd og vor fordert-wide Na tur. Lixxesna at ban og iklæder os. Dei got han i Taube-n, Risstchp dijmørstens og Menfødisiscniis Eafms mont: »Thi, saa mange, som ere bsbte tisl Kristus, have iført eder Kristus.« Sml. Col. s, 9—10. Saaledes kan vi ogsaa i een For staswd Tige, at enshver virkelig Kristen er færdig ad een Gang: thi den Retfærdighed, Gud i Taasben hat skconket hern, er fuldkcxmmen. Men denmed er det »gamle Mem-esse« ikke aflagt for bestade ljellet ikke det «nye Menneske« iftkt en Gang for alle. Dette chde bawde det Mome steJdeterblevenbwaretisin Daabs M,ogdet-derfmethudei» Vevdsn er Kommen tilbage til Fas; dar-use 4 « Sud hat en Gang bestemt os fOJ NUM, men vil du være salig, W,soanmaduogkoaielvbes stumme sdig W. »s- 1 s· Dei gsamle Metmeske mod dets Wlige Lyfter fkal aflcegges, og »der er jo sdet samme sum Forsc ge1"feniDaaben peger paa. Paulus figet «dedragelige Bege ringer" eller Lysder — sdet er nett-p· M, at det, vor gamle natutsldgH Wen-reife bogæmy det vil bedro-l se O- ! Ws Begær lover noget, fosm sM ikke san holde F. Eis-: Vogt-Im efter stærke Dritte lovvr den, der folger del Glæde og Tilfredshed, men Tir sten blxver yet-, og folget Mennes sket sit Begær ret langt, km tager der For-standen fra hmn og gør ham til et Vrsag. Det er, hvad her staat: »det gam Ie Mensnsefke, Tom fo r d ær v e s ved bedrageljgse Begæringet.« Ellet tænk Pan Begæret efter Pen ge og Pensges Værd. Den, der fjlger dette Begær, han bliver en Slaveafdet, sosm hanTkuldebruge til at tjene og glæde sig fexv og an dre med. Ach—dererfaameget,derskckl ostw. melus mwnet i det efderfsbgende bot-de Lsgth Vrede og MenværpmVogtimoddebes Wlige Begæringer. saa leerer du estrrhamnden ast kmde det, der M ans-gest Og im Ihreva Wen siget »det nne Nenne M, but et M estrk End i sond Merkmka og da Guds Sau blcv anesbe, blev han et IT an dt Wen-I ;neske —- ide to fa1’det sammt-m hvogd Krsksti mewneskeLge Natur betreffen Men saa maa Pauli Maring jo være, naar hatt sit-irren »det nye Renneka som er skabt efler GUNI o. s. V» at der hsos en Kristen er; ska bt et sandt Mennejke. 1 Ter er intet Bedrag, ingen Stuffclse vod at iføre sig detste Mensneska ved mere og mere getmm l Helliggørelse at blive fokvansdletz til et saasdiamt nyt MennejLe. ( Tct nye Menneskes Jførelse førerY til Retfærdighed og Hellighed, fom; irkc er tilhyklet, men scm erJ Sandhedens Rctfærdighesd og» Hellighed Der er kake for Tid Vg Evighod i m besidde disse. Livets Lykke! 4 ! l Judde af Mrs. Sparlcng, l Moline, Jll.,) Ter var saa ssmaot dcrhjemme i Hufet hos hans Mosk’ »Der bat faa lavt til Loftse, Zog Ver-den var saa stor. Der blev faa trangt derivde bag Rudens gksnne Glut naar Bud frsa Livets Vidder det inid i Stuen bat. Og nam- hcm ftod paa Højen hvor vidt og taugt man son. hasn lcengtes mod at gæfte det Land bog Skoven laa. Hans Tanker dcog af Goarde med Himlens hvi.de Skyer flsj ud med stolte Drømme mod Livets Eventyr. Hans Moder gis stilfætdigst og pusled medstn Dom jmellem Liv og Bbomster hun nusled stiUe ruwdt. Men hun var unsg og spmdstiig mod Længslen i sit Blod at ftedes der i Livet, hvor Kmnpens Buldet ftod. 2. Han jadled jin Heft, shan aksied sit; Eværd « og fpwtkdte sit Darm-E mn Heerden Nu bar det ud mod den muntre Fast-T mod Lykken derude i Vordem Hans Moder græd, da de sktlæes ad og bad ham Tit Hier-te vore. Han svcmg sig ; Zadlem mmmer og glad: - -—«-—- ·- — ,,Lille Mor, det har ingesn Fort-P Han holdt paa Vafken for Skown laa " og Taa sjg en Gang rijbage Ved Laugen saa han Un Moder smo den Tidste Hilfe-n a: rage. Foran ham Iaa Vejen aaben og III-ed og Himlen blimtwd Tot-Dom Blomsterne dufted, ihvnr Imn red, og Fuqle pludred i Skovcry Flammmde Sol over Landet laa og Valmuen fkknnende rede. Der voksede Frijd af alt, han swa, og Lykken han red i Mode. Muntert ntynnende from hcm driog for Livests Arn-et It gæsm Alt det onde og stygge han vog og valgte sig felv det bedstr. s Dagetrw,ogDagesvmhdt-f nu i Sol og nu i Styx-ge Wangen Frvd da Fest tm sandt ak, men alt-rig, aldtsig vemdt hcm Ldett stove Lykke, Monat-u Mding stolt og im sav hcm fis i Feste fo’t lau vide over Jovd efier Akten- aytdeu Spor. fmdt M ei idet bebltr. « Miithapsgodesmrd WswihmheniQ . MWIWPQM M Istwa ds UMMKIIW. E 4. ward-dasse,uww Ischque-www ;sss-i. s og Sjælen grwd over det, der var misteL » Da mødtk shan ham paa jin enfomme Sti, iom Høvdinger store gik stolte fosrbi. Den SM, den enssotmne, usle Fide som thcllenes Dsd pack Koer W. Hm høkje ham tale og undwdes pasa den Stauden-s Magst i hans Stamme lac, Den Zjæleterrdskah Ovdene gemie« var nassten san dybe, at den skrwsmta Medeas dem halte til Tugt og til Trist faldt der som Los over Livets Ist-It Og da han talte om Synd ogNaqde, fuldt der som Lys over Livets Goa de. Ti: var. fom yacss dybeftr Langs 1kr frk Erd o; bcrkdc sig gesxnem Uns Hiertes J OVUL Zorn alle de Haab blev frier i Grade -der uwdcr hans Jagt mod Lykken J Mc Da kostcd han fig soc Frelserens Fod — siinncnde hvid paa Vejen hun M . Og Iovcde hans hellige Werke at hast-e og leve tLl Gud den almægtiges Æw 5.« Eva tjente hcm Herren trsstigt og tro og gik med Glæde hans Veje; da ten-du- han Livets Lykke gro — han fik det bedfte i Eie, Men uniderligk var dej at tænke paa —- de mægtigstr Herren han tjente, de blev iaa usselig bitte imm, nam- han die-m Miete ten-die Mangen, hvis Navn med Musen-H Skær blev baut-et paa Rygtets Binne, Nov, nam man kom ham paq Livets nær san usselig arm og ringe. ;- I is «- « Men han, fom est-er de HWIZS Ovd var kun for Kviwdet oq Ttælle, han ede en Lykke saa favnensde stor; Tom ingen tun-de fortælle. Og rjgere blev den hver eueste Stmsd Von last-te ham met at tende Den var Tom en Grube fort-den Bund-, den Lykke, der qldtig sit Ende Te jidder en Aften paa Habeng Bernh · Mor og Søn under Hyldens Blick-H Zolfaldsfkæret dursTek sit Guld i over LIZarLcsrnks vide Flasda Stille Iidde de Hacmd i Haand og tier, saa inderlig glade. Hyldeblomiteme drysse saa wit, det duftet as vilde Ranken-, Zinmrjngen svøbdr sig blødt som Flsil « om Flimingens fjerne Bauten Tavfe frdde Ide, Haand i Haqnd og gern-mer paa glade Tanker. Jkke han vandt det rtde Guld til Drsmmenes Slot at bygge, Endte hems Ungme fjeme Ridt igen under Hyldenö Schatte Stille jidde de Hannd i Haamä vm Livets dyrestk Lytta M. Nielsen. -. Zdä Bibelmtde for must Mund i A. I. U. M. For en Formlinsg af 500 unge Mænd talte Post-n- SskovgaardsPei set-sen Perioden om Bibelen fom Ver-den- mest tide Bog, overiat paa 600 as Bei-den- 3000 SM. »--s::x!-1«n EFCRSHKSWIM W A Reputation " see And Compare lt » r- With ALL Others I Ruyan :1 r:1«.«i«!«s :4:- H- rFstIy (I:i!-—:i(tiun. If fnn WHUM I-- u! -.s :- J i :(-·.: «; !«l«-.-:!fi.—l1sli«n—«I-iks"f inz lrum print-J si--—- Is:-1rss«—·——.«s·s Hm Use-It Majeskic (-: Jl« r in l nosmly ern-H- (-i-c«.t) in m Hals-H cuxnpurts it- Iissssnt lk ji«-Ert sum any »Im k tHci «-m:1(l(-. Only M« n zou tunc dum- Und can you lmvmtcslligts roh-, Sud l« sun- of Um besi- mun( ) ( Jn proc(1r0-s kungis thut 1:.—1 fk J M-- disk-thu« Mk- erat Majestic M Baker Man sauer « Erz-is- citat-ZWEIF- Range W « ! Uutwears Three Okdinaky Range-z The Majesktk « »so- UNL f »in-I- mcuis is, ma«»1,s!· »o» nackt-bor cMItfvsh Christo-« »o« WON FRCJSFLJKE FTELL- s mä- 1·.« srhn ruft km »Ic· 't »- Mwntse - 1».! I« -s tx« r ·-».i«t rissen « , .- J »aus-ruf Ih«s«t—n )1.l» »j-- y« .·1:«."r-:)hy-, H« ««-.,o,ul Ruh Duf- osbestns bncsfkf Es s- «l". '!l ft- « if san use sk-- m - 1 cfkmsnckublssl :-«-.i1:5:h-ut shuj half U« i«-1ki-—.s:««-s«:is--:·u-, rx. .;---. All Topf-er Movsblc Kost-Ivoik—0tb0k Exelusivs Feskkal Its isrxmär in ist«-its contact v"") ! .- .? s-!s(1-«-u-ul·«i)«l!1« chrnsish Tonne-s k« kistkqmoiJfI--t.1umz««s--1·:Ih-11!sss»s U til« km « ! Ism) m ( » Mai-»in Ort-s ?-esnmmstsk-:xi « »in-. -«(hs f: n« . All -1---r--1r»1«j»un tin-l t«r1.x rsxml Hi- h’- s. obs-I kacken-I wishwentilaked sil- m"k—ss,s cum Hut Hm In .- uMi s( asssj 1-r««H-uts— ts« m its-m fullimz tsu this-. lt"s· XVI-s fis —t tin-m- us. any Ivk»-·(.. FVPML k-«k nur but-Met, ··Kasscs comquisom « Majestic Mauufscturing Companyy »Es DIPT- 59 - Si. Laus-, Mo. Its-vi lt Shoulq Be In »oui- Kirche-II WWI BBN DAC WD ..TKACTOR« LIG ZU WD ZLLBEQ — En l. U. C. «1·mct-0r spukt-c ’l"i(1, og Tid « ck Hengs- «1·. Ma- m »Timu" eilt-r zs JluguP paa 45 Unste- Kmft med Ul- . svakecuje Plovmsrie sonder USE-m mcsgm Z Jokcl i enTimc vom eualmjtujelig Um- ui E hol Dag. Um updvcmljgt kalt den um«-J do 24 ijcr i Dyguet og sank-Jus udiørc i uns-stets M hel bis-med- Akbtstc pas en I mein-c- ung kla l. E. c. »Tristan« spat-et Fettge- l)s-t et den billigt-te Mit-de at plsje,hs.kve og tromle Jordan At mit-re der Damms Akbejde med liest- vilde koste tue-get merk-. Den-e Felder Use m vel Unten um sannst-gen, og for ev lille Fskm Dom for Ia sw ..mnch". Det- kr kuv ft- Redsktbety der syst-et III weget sf Tid og Penge com en pulidelig l. E. C. UNDER-sucle WAGka lkke nok der-med- Eq I. E. c. »Ttr.et-or" les-erst Kraft til Tasrskning. Den tttekkek Men til Mu ksd. Deo gjr Vsjsrbejdr. Den beka litt-ade, blut dek »conekete" pumpet VII-d c. m. s. Titl, Faust-, Arbeits-e — set et hvul l. E- c. »Tmtm" spat-et i ev mäa Cis-C It der no notge- lige so- mit-ge i s Uget com i s Ast-, index- cke blcv vol sie-seit ..----— l. U. c. »Ernst-tor- lsves i for«k(slljge Modena- og i 12, lö, 20. 25 og 45 ifesttskrafts Horn-ists -— til isrng pas umn- og sm-- httqu l. U. C. Kontos-seiner til slasiinicslikz Bring tun i alle Stirn-lust- fm i til 50 llcstes limit. Ue Lan bmges til at pumpe VIIML sun- lsmsnilc«, kliiuz mak as eahvct satte-: Krug i Vssrkntnh Molk- ellesk hi IIL Ist-los is list-Im Oplysning kin- fus tm sshfst l. E. c. lob-i lüvdlende ellkk ho lstcmtioul Rufe-tot ci. It America chiuxo. U. s. A. l. s .c. Oplysuisgsbuteur. Deus Bote-us Opka et It give graut gode Vink i Retninq di both-e Eis-using llsr De nagst skligt spitz-mal ankam-mie- JordbunC Avlssotholch Gall-ins ellek des-list-, san sitt-is til I. E· c. sen-ice Izutecu Agra-un Brig-, Miit-So, Ul. ZSBSS blo: hat krismlig Vasndi, men Kul turvasrdL idet Litteratuten paa mindst 400 Sprog grundlagdes ved Bibelm Som et Tand der vifer Overfæts telfernes Vanfkelighcd kan frem hasves, srt f· Ess, est Udtryk Tom »me flagtede Fedekalch er uforitmeligst for en Judier, for hvem dct er Helligbrøch Alligevel tommer man mere og mon- henimod ibke at ovcrsætte efter Ideen, wen ordret. Men, faa er der Ordvalget. Indianerne bar f. TO 15 Ord for ,,jage«, 22 for «fifke«, Basuttoernk 15 Ord for Stkaa paa forsfislligc Stadien Tkrl kan paa den enden Side ozriaa ver-re for faa Dud. Paa et fydafriskansk Sprog er der tun dvst femme Ord for Tkan Medicin, Kot-S, Gift og StøvTevac. Menge Vogt-eher fin dcs »der flet ikke Ord for. Man mac bruge sdet bfbelssk Ovd mod Falk-is Sprogendelser ellek uddybe et ringere( Otb ellet grade gamle Ord op obs Saa er der Bøiwingsfowm —i paa Wufprog casn et Verimm Wie-J i 12,000 Former —, Dvdstillingen sog ewdelig VrW as est besserer-list Skkkstkvrog eller Dann-Neu af et» hell mit Dst passen hvasd Jchn Eli-It strev i Sltckwinqon af sin Bibeer 1Mt »Best- Bsn vg FÆ k IM »M Tw for-umt- et staksels Men Jnesse alk. — Maatte vi fu« Ost Adel fort-Amen Mk J. K. Jensen). Jeg vilde gerne denne Gang gøre Anvendelfe as dette defpwg paa how Mensghedsforhold MS wogen viI mem, at nam- man her-M saas »dem-m TM, but-de man heller-e bru ge et Skriftsted, san vil jcg blot spat-, at boode Profeter sog Apostle, is Muts felv hat brugt Ovd vg M, W Im W III- sg M tun pas Inst Riqes Verstand-h saa tan fes vel ogsaa gøve det. Det er ofte, at man hører Udi trykket »Præft og Menighed«. Dettc Udtryk kan ogsaa gsodt bruges ret. Men oer misdrugeg det, idet man betrogne-r Præsten fom Mc boten de til Menjgheden Dette iidfte er absolut, thi eftet Gudö Ord er Proc ften jo newp Forsmndet i Menighes den, Hyrde og Tilsynsmawd. Irr-for boddrr det ogsam »Don for-te nioglk i Mensighedm for sdet fsrfto til Apost le, for dcj anidet til Protest-eh for det twdie til Lærere osv.« (1 Kor. 12, ZU Ogt »Don gav nogle soem Apost lc, andre som Profeter, andre fom Wunschwa mtdtse isom Ohr-der og Last-ere« (Ef. 4, 11). Han satte i Menighedem dcm ansatte dem til en vis Gewiß-Im han gav: han skænfei de Menigheden en Gabe. Jeg ital ifkc videre udvikle bette, ltm heu st:lle det til tænfmde MenneIker at overveje. Men der et to Ting, fom gør dt vanskeligt for vore Wening disk horovrc at faa csn ret Opfatteb so nf For-holder Den fsrfte er den no, at man i dt gacnle Land an soa Præsten som en af Eva-ten an sat Embedsmanty hvcvd han jo va 5na ma en Maade var· Men naar san den icon- LLIkasTe af Befolknins IfIm lade »den nogcst inderligt Zamfund med den Præst og »du Menjahed (Zognet), saa kam man lot til at betragtk Prwsten Tom en Fling aandelkig Politimyndiaihkd Jeg ved jo godt, at Forholdet Lan væke et ansdet og meget bodtvi Statsstrkem men jeg ved ogjoa, at oft- et det sikse nieset bedw Mm man saa kommer her over, bliver noget as den gamle Ide, maaske ubwidst, stddendr. Men saa komm-er du en uy til. M vi soc-der den Uma- den exists-wish im W snu »den denwkratisse Ide. mefmti Lei- jto Folkestyve, oq W et III men til FolkefWS sog Fridodens Land, og saa begmvdet man med at Iige ,,du« til alle, ogsqa Mien. M msd »du« eller »De« anse jeq i tot-ist fvt at viere of und-vord nt W Ihm W W If De es M M M W GU Jkette (H-flighodsregs1et)- og der Ic Idek jeq dem for mit Vedkommende blive. Man komma- saa efverhaans »den (aldrig for fnartj ind i en af Evore Menigheder, og san er man med til at lalide Prasst (,,l)yre« — Skam slsaa Uldttykket), bestimmte hanc -Løn, bestem-me hans Huslciliglyed osv. Zaa lommer man let til at fsle sig lom ,,osvenpaa«. Hvis man mt i Danmark fslte sig som ,«,node faa er det jv en behageng Jorons bring nu at file Fig «ovenp«aa«. Nu kam-, jeg er sandelig ilke udc for ai Ive ovetlegen Kritik, jeg er ude funthjælpebmdedisogmictll et jandt og ismult Meniglyedgfors hold efter Guds Dtd og Aand og smcd den Jndsigt jeg ved Guds Nan jdc bat Alt Sagen er mig dyrelmr. ikasn du jo vide deraf, at jcg lJar viel Isden mit Liv og mittler-oft —- Man Her altsaa nu med at bestmnme baace Thon ene- og den enden Ting, og man Jammer let ind paa den Tonse, m Iman ogsaa bestem-mer Papste-In hoc-Is jdm hcm skal være· Dem- er nu ris Jtignok til en vis Grad, men ogiaa Zkun til en vis Grad. Hvorvid den JGrænfe nu gaat, et ikke altid lock Tat bestemme· Men nu vilde jeg vcsd Hin-w af ovenslascvmde Ordsprog se, .om jeg tun-de komme den nvgct ’nævmim, end man i Alminsdelighed er. Vi hsrek io faa ofte, at man be Islager de mange Pursteforflyttelseu og Bellagelsen lyder baade fm Pra ster og Menighcdsfolk. Personng menser jeg, at hvis man fra beage Spder kendtc den rette Grænscy jeg her taler om, san blev der ikke faa W as dem. Præsten hat jin Adel, og Wenig hsden hat fin Adel, den er paa beg ge Sider Amsadel Naar de to forsm ret- besiddes og bruaes ret faa er der singen Modstrid mellsm dem, men de abgst tilfammen et fkmi Oelk- M W Guds Riges Osmim osg «M pag M· og Ordmängen hat sin Nod i W MI lb og WW. Jes vil for qi
