.- A
«Yanskeren«,
I M Nyctedss da Ovid-s
W for del We Ida
ilmetikm
seh-trete- i
VUEH LLT TH. PUBL. EDUSD s
statt, Nebe. I
»Huttenw« udgaat bvet Tirsdag og Feedag
Brit pt Uakgang
schreitet-e States 81.50. leanbet JACO
Blut-et betales i Jst-stud. k
DOGan Betaling, Adresseiomndking ogj
stehet ungaaende Blut-et adresletes: I
vAleA LUTPL PUBL. ROHR-L .
Blair, steh-.
(
l
Ziel-alten A. M. Aal-ersah
Ill- Bisrqg til »Tansteren«s Jnvbold
Isicusliuger, parreipvnbancet og Artiklet
If eabvet set, liebes sdtesieret:
I. M· Aal-eisen, Blatt, Rest
slsss marter
Aelvertlslok Rates made known upon
Wie-two
olTilftellte as Utegelmessighedet veH
Isdtagelsen liebes man kluge til bet stedlige »
sollt-Elen. Okulde bet ikle dieer bebes
Inn henvende sitz til ,,Danikeken«t»
Ist-tot. i
svromä at Blsit Postotüce as second l
i
I
l
Nur Laterne Verwendet ftg til Fett, der s
qvetteketiBladet, enten tot at lsbe has dem H
eset for at san Dplysning oai het averterebe,
jedes De altid omtale, at De lau Ader-titles -
mutet i dette Blut-. Dei vil være til gen-f
ledig Nym. (
Det var Post. J. Pedersens Be-4
stemmselfe at reife fra København
mied Dampskibet ,,He11ig Draus-, ogl
da dem Skib meldcs ankommen till
New York den 1. ds. et Past. Pesl
der-sen rimeligvis atter iblandt osl
her i Amerika» Vi bydek wk gamie1
Broder og Ven hiertelig velkommenY
til-hage. !
l
Rettelfr. J Fornmwdens Artikel
øm «Oktoberofr « i Nummeret af
27. Sept. foreöom splgende Sect
nimgt ..... i sen vis Menighed skuls
de der site ftærke Farmere til for
at beste 3100 op paia Herrens Al
ter« Sætniwgen skulde flatte: ,,for
at bæve 8100 op paa Herrenö Al
ter. "
Vort Samfunids Formen-d, Past»
C. B. Chtssth, skriver til os
Und-er J. ds» at hcm er pleven kamt
af, hvad man vaa Engelsf kalder
Mruptuw og Lægen hat mal-et !
Im til hurtigst muligt at ssge en»
Operation. Han agtede at« rejfe til
Jtmmmæl Hofpital i Omaha i GaarY
sokefvekgwgenstd at lade sig ow-;
vere. Hoabet Operationen mar:
Aal-et Messer-ne er vel sovekstaaehi
og at hcm hart attek maa drei-(-i
Dommen gcmr after Mormsoner11e:
imod. ·
Mormonernes Præfiident i Købensl
havm Andrew Jenkem müsng som(
man vil mindes, Sag imod Johan-l
nes Thon-sen fordi han fThorseml
pag offenstlige Msdet havde ftempletl
Andrew Jensen som Polygamist. (
Bed Silkeborg Ktbstads Rai erl»
Thorfen bleven frikendt, og det maa
deka auseg for tirstmkketigt be-I
lyft, act Anderw Jen7en hat to Ko-«
net-. l
Dom-wen lyder: .
Thi kendes for Ret:
Jndklagede Sektetæt Johannes
Thorfen bsr for Tiltale of Klage-«
ven Andre-w Jenseit i den-ne Sag
fri at være.
Sang Omkostninger ophceve5.
Heide-J»gensen.
Awdkew Jenseit hat i dee for
ladt Mark og er reift til Utah.
»Kr. Dq-bl.«
J Bogen »Ja-« D. Npckkfenek,
som hcm er« strivet Forfattvkkn bl·
« »Da-easy Osd euer Pe» ek il
Stand til at stildre den Frygt, Mr.
Mllet nærer for al Offentligs
.qumfrygtekfotackblivefpmgt
il M i Mingscmligwde
sisiwessnstmtllihiohmblivetz
W Mlig for Lydm of Iine
spu- Skkidt, M for sin agenf
M da fvt d se sie Held W-«
Ist. W its-, W D. Rockefelletsi
Mr es Fest-den et en meste stot
T
D
Fadet og Stu.ff ,
kAf XJ , i
Da Telegrafen meldte genncm de
engelske Provinser om «General«
Bootys Dad, kunde enhver dybere
tænkende Engelftmand med Sand
hed udbrydc: En Kæmpe er faldenl
William Booth var ikte blot «
«General« —- General under Gan
seøjne. Han var virtelig General,
virkelig Anfoker, virkelig Leder
virkelig Høvedsmand over Zusat
dcr, over Millionen
Det er like afgjort, at han vllde
kunnet blive Genneral i hvllken
som helft Retning. Men i de: ham
givne Livstald. eller i det Livskald,
han fandt fig, fyldte han jlig Stxli
ling —- endda til Pointen Spidsem
til det yderste.
Da saaledes for adjtillige Aar
siden en af hans under-sinne, i Til
gift en nær Slaegtning, gjorde Jnd
Vending over den Windclige Uni
forms Uklædelighediog fareslog en
øjensynlig gavnlig Reform, viste dsen
gamle, at han ikke alene var General
i FrelTerhcerem men ogsaa stivsindet,
smaalig, pirrelig General. Thi den
undergivne havde jo dog ubetinget
Ret. Disse Kvindehatte et bog et
Wligt Sinn og disse snævre,
strannne Ærmer er absolut umulige
med Hensyn til, hvad der befordrer
Sundheden. Men naar selv en Pau
lus viste Omhu for en elTket Disti
Pels Sundhed. kunde saa hin Gene
tal ikke have slaaet lidt af paa Ein
Stivsindethed og ladet fund Zornqu
taadeP — Nei, det kunde han
netop ikke. Havde han kunnet det,
var han aldrig blevet General
Booth. J hans Styrke laa tillige
hans Svaghed. Han er i sorigt ty
piit for disfe store, sjældne Memb
der med visTe Mellemrum fremtrccs
der i alle Falkeracer, under alle
Himmelstrsg, fakmer fig en særlig
Opgave, løfet den med en Dygtigs
heb, der forbavsen er, kort sagt.
enestaaende«
Wen meo oette Du er jun an
givet et Moment, vi nu ital dvasie
en Kende ved. Dis-se store, cheldne
Mænd er enestaaende: ved deres
Side er der ikke Plads til nogen
som Lkgemand og for den Plads,
de efterlader ved Indem findes in
gen Ligemand til Eftermand. As
den Grund begaar Samfundet sog
hat Samfundet ofte begaaw llrct
ved at scette Sonnen i Fadcrens
Sied. Sinnen taber der-ded. Lij Fa
deten og hans Vætk vindcr ikfe
dewed.
Geneml Bootka Ein-» »Ein Uhu
1111 er tmndt End : Jakonntsk Phfo
--— fa, ban er sum-Te ok! zncxut innr
mcsgcst doqtiq m csmsrqisk Maus-:
its-g wr Tige, Lan Or unmlkt : km
ne thllmzy cller at Erklin«1(2:
ver Ved ham nmujhmwm - -
Ide. ::cm1j·a, at sordr DI: Unsch, fisk
lig dertil mnet Jlsand blau-r Nr
Ist-V dem-Z Z n Hm Tkuldp Imm- Jan
ch som fix-: Inder III-en jun III
søres i den-mes- Pladsii U msrc stif
ket til ot her7ke, det er For mmct
forlangt. Terfor bar de nrwsliio
Monarkäcr haft san warme kiiijc
Kongexc Terfor er san manqe Hort-«
Bevægelfe død med Eer Tobava
wand. I
Der var CromweiL OxjrindeliUJ
lerygger af Zog var han fsrft
rigtig i sit Es, da han paa sinj
ftejlende Hingft sprcengte i Snidsen
for sine ,,«Jtonsides« i Slagenes««
vilde Tummel. Thi da var hon helt.
og ganske sig 5e1v, helt og ganfke
en Mand. Han kunde føre an, her-:
fie. Han var den ftrste, der, fom
W udtkykte det, gjokde Navnet«
England og Engels-wand kespekteis
ret paa de aabne Habe-. Sau satte
de hans Sm paa hans Herikerstol.-I
M var bat-de Sttmen og Stil-·
lingen umuliggjori.
Der var Grant Ogsaa han fandt
fstsk sit egentlige Livskakd som·
Magie-riet Hans Ssn — —- ruh
mtm We fig ham jo i Fabel-mit
Pfad- ftmt General, han slev jo
pgiqq Gen-rat Og det va- det hete.!
Der et W ellett at bereit-.
Der var Mbtgion. Ost-de has
wes impd den tm tin-api- w:
sit-! dq Uevet Kette M sprka
postae-— da dcvdedcm san hcst
en Stu- not M.
Der var Spuk-M. Ui esse-a
H »z
»s
t
hans Gernjng Inse, og hans Minde
gløde til iene Slægter. Hans Søn
satte-S i hans Sted. Og det varl
Synd baade mod Sonnen og Ger
ningen. Historien vil kun kende een
Spukchn. l
i
i
i
Tag Moody Dei samme goeldet
her. Deres Geming fortsættes, for
di den er overgivet Sonnerne finan
cielt betryggct. Deus Levekraft og
Frrwtidsmuiighcder tsr ikke søges
i Lederciig, Gexkeralens, store, stier-»
ke Sjæl —- der jo her savnes.
Tag Lincoln. Han var den rest
Mond paia det rette Sied. Han ev
nebe, siges der, at kljve 3,000
».lra H« « Løbet af een Dag. Det vat
ikke hans Livskald, iksnt han jo vg
saa deri var General, Leder. Nei,
hans Livskald var den store, sktnne
Historiegctning at løfe flete Millio
ner Finder-s Baand. Hans Ssn hat
stort Talent i Retning af at tjene
Penge og vil kunne bekofte sig et
dyrt og varigt Marmor-Wandle
um, hvor hans Legeme ved Balsa
mering kan holde sig gennem Aar
hundreder. Men udødelig er kun
Abraham Lincoln. Denne store, ftæri
kc EjæU
Ethvert Lands Historie kender
dem, disie enestaaende Mænix Car
lyle kaldek dem Helte og mener, at
deres Minde fsret til Helvetilbedels
su. Siden, naor Fiernhedens Gyldens
siin omstraaler dem, bliver de Gu
der i Folkets Bevidfthed. En faci
dan Mond var Odin, mener Carl
yle.
Der er nogcst ekendommeltgt fern
gmde ved Tanken paa dem, disfe
enestaacnde Mcknd. Der er no et
inspikerende ved at se dan, hsre
dem, tale med dem, væte deres sam
tidigez noget anTporende for een
felv i cens egen lille, ubetydelige
Tilværclse; noget befrugtende i eens
egen ringe Eksiftenz Jeg tænker
mig dem som stkaalende Kometen
der fanget alles Opmmkfomhed,
bringet Glæde og Henrykkelfe til
niogle Sind, Frngt og Forfærdelje
iderimod til andre.
l
W
Adel fotpligter.
(Af J- K. Jenseit)
! Jeg vjlde gerne gsre nogle spe
Icielle Anvendelser nf dette Ord
sprog. Tot er som sagt et godt Ord
sprog, fort og godt. Jeg hat søgt
m offe, at vi som Kristne bæret et
Adelsmærke, Tom vi åkke man von
wre, men at vi bot holde Skjoldet
Meist-it Jeg vil nu fokssge at pege
paa visse færegne Stillinger. fast
egne Forgreningek of den krfstelige
Adel, som igen bver for sig krcwer
Ifasregne ForpligtelTen
usr er nu om stumm wm Hug
Endæt Tis: er nozxct nasr det wldftc
Amt-Nah i Norden. Tet eneste, der
N komd, var Herredømmet over
Turm-. Mcn siden du er af danfk
Blod og maaske tilmed Jyde, Taa
tcvnker jeg, at du er god ved dine
Dor, og jeg vil ikke røre vidercs
ved den Tingt ch hat rigtignok
tagt Mer th, at nong Tnma Her
rcr, sont tilmed er noget j Fami-!
lie med mig, just ikke altid er san
henfynsfulde mod Tyrene, Tom de
burde dem-, og jog hat prøch ein«
jcg ikke Bunde crndre deres Opføri.
set mod de umælende 1idt. Dei eq»’
godt verre, de slet ikke vilde pine
Dyket, de vikde btot rege med de:.·
Ratten leger jo ogfaa med Musen,
men det endet dog fom oftest med
Mu ens Dad, og Kattens Metode
lignser ikke saa lidt visse Ameri
tanrreö Lymhmetode, felv om et:
Kattehjerte er nvget fokskelligt fra«
et Menneikehjerte« l
Ja, for Kattehjertet farbliver noget
nær det samme, eftet at den hat le
"get«Livet of Musen; Kutten blivek
maafte endda ældre og mete kanns-,
tig'og gsr Professen kortere næste
sm. Meu Mamscehjektet scip-j
per ikke saa let fra det, det bliver
mere haardt og mete grusomt for
hvet Grusmnhed, det begann Hvis
du derfor vil gsre dit til, at bit
Varus Hjsrte kan blsoc et karligt,
smt og deltakende Die-te, H cad
det ckke xve Gramde mod Dy
rene, men Im- det at væte gob
ved dem, tht det vækfte er cum-Mc
ikke endda, at Dyret liber, men
Barnchiektet lidek selv Skadr. Os
naturliqvis, saa forudfætier jeg, at
du W en Mist-m ich felv mis
handlek bin Ko ellet Un M- felv
wilder »s-,— i· W, end
si- Ist-W III-» Its-s
Gar du det, er jeg bange, at djn
Formaning vil falde noget flad, :
nasste Gang du skal have Drcngenl
i Stole for en lignende Opføriel1
mod Hunden eller Katten Maasse.
den holt ndeblivscr formedelst Stam
føleise Men 5e ina, tyoilten Kæde;
of Onder der kam nd af din Hidiig-:
her-: du glemte dit Adelskab og blev
Trasl af en Lidensfab, Drangen fik
Lov at folge sinc Luner usw-i
stymw og Heften og Hun-l
den led Smerter. Forstyrelsen ii
Gide godc Skabning tog til, vg«
seln led du det sterste Neberlag,;
idet du, iaavidt fm at voere Abels-»
mand lslev TræL Men jeg lovedes
jo ikke at tale videre otn dit Farben-«
til Tyrenc. Mcn ser du, det Ordj
videre hat mere end en Bewdnnth
F» sek du, naak jeg sigek til minl
Treng, Tom hat en ogfanden Ting
sor. jeg itke synes om; »Jkke vidcs
ke!« og han ellers er en velopdkagen
JDreng, saa holder han op med det
samme. Men hvis du fpstger mig»
»hvor"-store Knndfkaber jeg har, og«»
jeg Tiger: ,.Jkke videre,« saa lndcrl
l
l
jeg dig paa en beskeden Maade for
stao, at helt dum er jeg nu hellerr
ist«-, ja, det knnde tilmed falde mig«
ind at forssge at belære dig. Det varl
i en lignendse Betydning, jeg brugte
Ordet far. Men set du, jeg bersrte
ikfe blot det Forhold til Dyrem
men dit For-hold til din San, oa
jeg forksgte at belæke dig lidt om
dit og hans Adelfkab og dets For-«
pligjelsen din Forpligtelie at byde
og at byde ket, hans Forpligtekfe at
lyde og at lyde villigt. s
Du siger altiaa til din Zen: Gør
dot. og fim gør han det. — « mafke
ikkc juit alt:d? og selv om han gar
det, iaa synes du maaife mindre
godt om Monden, ban gar det paa,
eller Sindet, han gar det med, Men
kmr du soa nogen Sinde lagt Meer
ke til, at hnns Munde og Tone i dine
Ord stod iet viit næri Forhold til
hinanden. Der er et andet gammelt
Qrdivroa, iom rinder mig i »Gut
leom man maber i Skovem faar
Hmon Svak«. Hvis du nu vil paa
kltnm at din Sau er ikfe en Skov,
jfaa vil feg blot i al Venlighcd sige
Edig, at ban bar don den Egenikab
Eil Fælles med Skoven at kunne give
Genlyd: og hvis du da paastaor, at
han er alt for vel ovdragen til at
nive Genivor. lau vil sog fuhr-Imme
at dcsr ved Siden af Ligheden ogsaa
gives en bestudelig For-stel: thi me
dens Skoven kun hat een Munde at
sive «Svat. poa Tiltale, san bar
Drennen hundrede og en Pose fuld.»
Gan kan gsre det med Skuldrene.
med Beneve, med hele Unsinn-L med
Næien, med Mundem med Ømene
ofv., olv, men der lyder i alle Til
fælde ei Gensvar indetft inde. Detl
var ilær dette lidste, du som en for
Imftig Feder skulde have din Op-.
mætklomhed reitet mod oq tage Den-s
syn til. Og hvis du nu vil fixie
at det er dig nmuligt at se ind i
III-engem laa vil ieg blot note dig
opmærkfom paa, at der find-es en
Slags traådlsg Telegmi mellem dit
og bang Hierse, der er meget ældre
end Mai-konis, og fom enhver for
nuftig Fader list forfiaa at bruge.
Vil du læke at kontroleke bin Drengt
ret, laa kontroler forst dig felv. Det
Det hskek nemtig md til Mermide
ja er not egentliq dens ypperftej
End-merkte I
svis du nu ti siqcs knr Time-ste
folk, san vkl im fsrst minde dick oml
et dndei Ordsprdgt »Sdm Herren«
er, san følger bang Svende«. Des
ben- du Brug for den traadlsfe iqen.’
Og san glemmer du naturligvis ikke
Efsemplets Magi. Men der or ndqet
merk, jeg kom til at tænke paa. Jea
bsrie en Gang ndale Fdlk dmtdlc-.
Tom hver SIndag fsrqede for den-s
Siæle ved at gaa i Kirke Dei var
fmukt ikke sandt. Men de Jst-gebe
lige Tau regelmæsigt fdr at lade de-l
res Tjenestepige blive hfemme dg la «
ve Middagsmad — Dei fidfte var
ikke Ida sinnst Jeg trot, at «den Ko
ne, Idm ieg kendte, dg Vom regel
mæssigi skistede med sin Pige, for-F
stod sit Adelfkab wegei bebte. Men:
bebst var bei not dm alle kunde gaa.j
Dog gives der id Tilfælde, hvdr
deite ille ladet fig gete.
Ja, san streifede ieg jd ogsaa ind
paa Dmnernes Omraabe Hvis nd-»
gen nu vil Tige, at Ridderliqheden«
byderx »Da-neun set-sich fqa mer«
jeg, at det gelber ille aliid »Da-.
W sich iaqde W, da
sie-le M W over M. Um
Mcn vj kcm jo not dljvc enjgk om,
at Matrosen havde handlet mete ridi
dcrligL om ban uden al Kommen
tar selv var sprunth nd. Jeg læste
for en Tjd Ziden et ridderlist Træk
i en Aviij Her hat du det: Der
sind en ung Pige paa c: Jernbanci
spor. Hun var lige konfärmeket i den
katolske Ritte, og var nu ude paa
en Lystrejfc. Zorn andrc«vi1tre unge
Piger skulde hun Mk springe lidjomi
kring, og saa var hIm kommen lidt
ud af velopdmgne Damcrs Spor og
ind paa Tosets. Nu kam der just
et i sujendsc Farr, men hun hemmt
kede det ich Tet gjorde imidlertid
en ung Kr. Ridder, der stod paa
Betonen Han saa Dødsfarem sprang
til og stødte den unge Pige ud over
Spotet, Men jelv blev han tnujt.
Jeg sont-T han var rjddcrlig. Dct
minder i øvrigt lidt om, hvad Kri
stus hat gjort for os. Og as Kri
stus kan man bebst lære Ridderligs
heb. Men jeg tom selv lidt ud of
Sporet, thi jeg vide stænke Adels
sruen et Par Ord. Den førite, jeg
kendte, var min Moder. chde fkyli
der jeg nu saa meget, faa unget
og det meste hører Privatlivet til.
Mcn her er et lille Træk, som godt
can taale at komme uden for de
more sumer Grænset Jeg var lom
andre Dtenge lidt trigslystem —
om det nu var det rjdderlige Blvd
eller ikke, vil jeg lade andre bei-Im
me —- og jeg holdt meget of at
skyde med Bue — der vil fige Flitss
buc. Til Pile brugte jeg RA, fom
groede i en nækliggende Mose, og
til Pilespids en chereklunm Saa
sandt jeg en Tag i vor Nabos Gaard
en dcjltg jior Tjærellmnp, vom var
faldcn af hans Bogn. Jeg vidste
ju, at han funde ikte bruge den«
men det kundc jeg. ch kommek da
hjem i Perlehumsk med mit dejlige
Fund. »Hvor hat du faaet den?«
swrger min Moder. Jeg fort-lande
»Det er jkke din, bring den ftkats
tilbage«, sagde hun. Zog blev vred,
men der hjalp ingcn »Im-X Mo’r««
den maatte tilbage· Siden hat jeg
tasnkt, at det var en udmærket Let
tic (object lessonJ i Ærlighed Jeg
maaiie ikte beholde Telv en værdiløs
Tjwreklump, naar den jkte var min
mtd Rette. Og soc er der dette at
tilstoa. Jeg hat kendi VII-w iom
altid sagde: ,Dei faar Fa’r (Mo’r)
ikte at vide«. Stakkelö Birn. Dei
horcr mcd til Adelskabet at vasre
nahen og ærlig. Du hat vel høri
Historien om Geokge Washington og
KikiebcertræetP Den er ged. Men
hør nu, min kære Adelsfrue, anse
mig ikke for ukidderlig, om jeg skuls
de rste dig paa et smi Steh. Jeg
hører dig nemljg Zige: »Ja, jeg ret
der paa mine Born fra Morgen til
Aften og bruger Munden tidiigt og
fein, incn dci synes ikie at hjælpe
11-oget.« Ja, ja, niin kære Adelsfrue,
inqaske lidt mindre Ord og lzdt ims
rc Bestcmthed vilde udrette merk-.
Ilion i øvrigt synipathiierer jeg mcd
Mi. Miit nieste Tid chldcr uden for
Bornefamreh og djn nieste Tid in
dcsiiior Og de er brydfomme de Rol
1jiigcr. Mcn jeg ist-nier, at hvis du
folget qamlc Luthets Anvisning og
fordert-der dig til dinc Prædikener
ved et godt F—adcrvor, Faa vil de
maniic blivc noget kuriere, men
fragte nogct nich. Tit Adelikab er
on herlig Titel, og din Jærlige Ger
ning er en stor Gerning, nemlig at»
opdrage Vøm Dei er, efier min
Mening, en starke Gerning end at
steinme for Præfidcnt Meu ieg er
jo ogsaa sammeldags Du tun fsde
og opdmge dem, Prwiidenterne, me
ner jeg. Da man raste Georgs
Washington for hans Moder for I
vans sinke Bedrificr og hans store»
Fortjenester of Fasdrelandet, spare
de hun: »Im tænkte ikte, han vilss
de handle anderledes, Geotge hat
altid været en god DrengR Gan In
fcede og opdrog fig en qod Dreiun
og iom sandan stod han itedfe for
hende, han var altid beides Drang.
Men Drengen er Mandens Faber.’
Jeq wettet-. at oqiaa Gorgo, Leonis!
das’ Dust-cu, fotstod noget af sit
Ksns Adel og Mast Da en Kvinde
fra et and-L Land fagde til heade
«J Spartcmerkvinder et de engste
Rinden Iom regerer edets Mændc I
fu«-rede hun: ,,Vi er de enestr IMin
der, iom ftder MADE At fide»
Mand, pg opdtage Mænd (og Min
der) Billet herligi Wl Dei
Idelskab er sandelig ikce det ringe
str. Man det sile
Saathqermrmlisved
time- W«. —- M sys
gser, horcr Tjenerne ogsaa med til
Asdelknk — Ja, de gar. De hat fac
et et særligt Adelstab, og det er
langt fra det rings-sie Dets For-plis
telscr er Offewillighed og Trost-tin
Starke Adelsdyder gives der over
«hovcdet ikte. Krisms satte fin Stor
»1)ed netop i disfe Dyder, Da Apost
lenc wistede om, hvem dcr skulde
Jvære den stsrste, sagde shan til dem:
J»T-cn, fom vil vckre stor iblandt edel-,
Thon skal vmre oder Tjrncrz og den,
»fom vil vccre den ypperste iblandt
,eder, hon ital være eders Tut-L
jLigssTom Mennestesønnkn itte er kom
»men for at lade sig tjene, men for
sat tjäne og nge sit Liv til en Gen
)løsn·mg for mange« Se, der adbede
Thon Tjenergerningett Paulus ftrer
jdist tun ud i det praktisth, naar hcm
jformaner Tjemsrnc til at tjene fom
ffor Herren og itte med -Øjentjenefte.
)Du er altfaa først og fremmeft Her
krens Tjenek, og i din jordifke Her
.res chneste er du ftedfc bin hsjeite
sperre, den htjeste Gudg Tjener.
»Ic, det adler. Men mon det ikke
ogsaa gar det lettete at taale et og
anbet, som du itke synes om, og
saa dog vckre tro. Den, fom fault-des
kan tjene, han er fandelig fri, og
hcm et en Adelsmand, fom enhver
kan tagc Hatten af for uden at ksdi
me. Dct er atter et Beviö paa gam
le Luther-Z Visdom, naak han paa
stod, at en Pige kunde tjene Gud
visd at feje et Gulv. —- En saa ringe
Gerning? — Ja, kam-, det er more
adeligt at gste en ringe Geming
med et stort Hier-te end det er at
forsøgc paa ftoke Foretagendek med
et hovmodigt, egentasrligt lille bitte
Hinte, som, naar alt komme-r til
»alt, tun rummer fig selv. Men den,
ydet er tro i det lidet, ham vil man
fbetro mete.
s
! Ja, det var saa lidt om det ælds
Fakult- Adeslskab, fom danner Grund
Hcmet for hole dct mcnmsfkcsligc Sam
’fund. At nogle ikke her kan se no
Lakt Adeljkab, mrn tun forwldede
lJnftitui.oncn det er blot, fordi de
let- suide as Visvas. Bisse Abels-tit
spsr er ourcsttet of Gud, og de ht
rer den Jord og dist Jotdeliv til,
fom han bar indrettet. Og at faa
Fhans Sisn gik ind under netop dis
Isc For-hold dct hat ydermere adlet
dem. Lad os holde os til hom, og
lad os juble over, at han hat vist
os den rette Adelsvei Og lud dei
Lfaa være os en fast Pligt at vandre
Krcdsmødet i bampton.
» ......-.
f Nebraska sikeds sshotdt sit s.
zAarsmødis i Hampton, Nebr» fra
zden 26· ti1 den 29. Sept. 1912.
f Torsdag ankom en an7elkg Stark
as Gcrstet fra de forskellige sSidet
;og blev indkvartercst i de forskellige
IHjem Godt 130 var Menighedens
»Geister under Modet, og om Zon
daqisn ankom adxkilligc flere tjlrej
sendet Alt var godt ordnet for Mo
dct, 2 Telte var anfkaffet, og Be
spisningcn var særdcles got-. Unge
og ældre kappedeg om at gøre Op
holdcst Taa behageligt iom muligt for
de befmende Veer var ikke gan
stigt. Det fmaoregnede noget as Ti
den og var temmelig køligt hele Ti
den, saa at Forfamlingsteltc tun
kunde benyttes «Søndag Eftermidi
dag.
Mødcst aobnedes Torsdaq Aften
med Hofmessegudstjenesta hvor
Aredsformandem Pastor L. Jenseit
forrettvde Altettjenefte, og Pckftor
Anker prwdikede over Luk· 10, 25——
37. san pegte paa, shvotdan den
Lovkyndige .legede med Livets al
vorligste Spsrgsmaal og vilde ret
fckrdiggsre sig Ielv. Verden er fuld
of den Stags Mennesker. Men jo
mere man retfærdiggsr fiq selv, des
met-e uretfærdig bliver man. Hvem
er min Neste, fpskges det, smn om
det var faa vanfbeligt at finde de
for-komm halvdsde Staller paaLivsp
veim Man bruget Spitggmaalet
for at gaa udenom ligefom Præsten
og Lwiten i Ligwelsen. Alle er vi
faldue blandt Rsvere. Synden et
Follets Fordætvelse Dsden et Spu
dens Soll-. Hvok mange af de aqu
deliq forkonme bat vi gaaet fort-i
eller JW os fra? M manqe
hat vk kostet woet Mai was
Jesus er Saum-Hauen Dei blev
qivet ham fom et Smædenam men
er blovet baut Hader-www Wange
as dem, der iser Mllgbed am
M W M de holst-d
fockoame M et HMM
set M W Magd-. M