Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Oct. 8, 1912)
.- A «Yanskeren«, I M Nyctedss da Ovid-s W for del We Ida ilmetikm seh-trete- i VUEH LLT TH. PUBL. EDUSD s statt, Nebe. I »Huttenw« udgaat bvet Tirsdag og Feedag Brit pt Uakgang schreitet-e States 81.50. leanbet JACO Blut-et betales i Jst-stud. k DOGan Betaling, Adresseiomndking ogj stehet ungaaende Blut-et adresletes: I vAleA LUTPL PUBL. ROHR-L . Blair, steh-. ( l Ziel-alten A. M. Aal-ersah Ill- Bisrqg til »Tansteren«s Jnvbold Isicusliuger, parreipvnbancet og Artiklet If eabvet set, liebes sdtesieret: I. M· Aal-eisen, Blatt, Rest slsss marter Aelvertlslok Rates made known upon Wie-two olTilftellte as Utegelmessighedet veH Isdtagelsen liebes man kluge til bet stedlige » sollt-Elen. Okulde bet ikle dieer bebes Inn henvende sitz til ,,Danikeken«t» Ist-tot. i svromä at Blsit Postotüce as second l i I l Nur Laterne Verwendet ftg til Fett, der s qvetteketiBladet, enten tot at lsbe has dem H eset for at san Dplysning oai het averterebe, jedes De altid omtale, at De lau Ader-titles - mutet i dette Blut-. Dei vil være til gen-f ledig Nym. ( Det var Post. J. Pedersens Be-4 stemmselfe at reife fra København mied Dampskibet ,,He11ig Draus-, ogl da dem Skib meldcs ankommen till New York den 1. ds. et Past. Pesl der-sen rimeligvis atter iblandt osl her i Amerika» Vi bydek wk gamie1 Broder og Ven hiertelig velkommenY til-hage. ! l Rettelfr. J Fornmwdens Artikel øm «Oktoberofr « i Nummeret af 27. Sept. foreöom splgende Sect nimgt ..... i sen vis Menighed skuls de der site ftærke Farmere til for at beste 3100 op paia Herrens Al ter« Sætniwgen skulde flatte: ,,for at bæve 8100 op paa Herrenö Al ter. " Vort Samfunids Formen-d, Past» C. B. Chtssth, skriver til os Und-er J. ds» at hcm er pleven kamt af, hvad man vaa Engelsf kalder Mruptuw og Lægen hat mal-et ! Im til hurtigst muligt at ssge en» Operation. Han agtede at« rejfe til Jtmmmæl Hofpital i Omaha i GaarY sokefvekgwgenstd at lade sig ow-; vere. Hoabet Operationen mar: Aal-et Messer-ne er vel sovekstaaehi og at hcm hart attek maa drei-(-i Dommen gcmr after Mormsoner11e: imod. · Mormonernes Præfiident i Købensl havm Andrew Jenkem müsng som( man vil mindes, Sag imod Johan-l nes Thon-sen fordi han fThorseml pag offenstlige Msdet havde ftempletl Andrew Jensen som Polygamist. ( Bed Silkeborg Ktbstads Rai erl» Thorfen bleven frikendt, og det maa deka auseg for tirstmkketigt be-I lyft, act Anderw Jen7en hat to Ko-« net-. l Dom-wen lyder: . Thi kendes for Ret: Jndklagede Sektetæt Johannes Thorfen bsr for Tiltale of Klage-« ven Andre-w Jenseit i den-ne Sag fri at være. Sang Omkostninger ophceve5. Heide-J»gensen. Awdkew Jenseit hat i dee for ladt Mark og er reift til Utah. »Kr. Dq-bl.« J Bogen »Ja-« D. Npckkfenek, som hcm er« strivet Forfattvkkn bl· « »Da-easy Osd euer Pe» ek il Stand til at stildre den Frygt, Mr. Mllet nærer for al Offentligs .qumfrygtekfotackblivefpmgt il M i Mingscmligwde sisiwessnstmtllihiohmblivetz W Mlig for Lydm of Iine spu- Skkidt, M for sin agenf M da fvt d se sie Held W-« Ist. W its-, W D. Rockefelletsi Mr es Fest-den et en meste stot T D Fadet og Stu.ff , kAf XJ , i Da Telegrafen meldte genncm de engelske Provinser om «General« Bootys Dad, kunde enhver dybere tænkende Engelftmand med Sand hed udbrydc: En Kæmpe er faldenl William Booth var ikte blot « «General« —- General under Gan seøjne. Han var virtelig General, virkelig Anfoker, virkelig Leder virkelig Høvedsmand over Zusat dcr, over Millionen Det er like afgjort, at han vllde kunnet blive Genneral i hvllken som helft Retning. Men i de: ham givne Livstald. eller i det Livskald, han fandt fig, fyldte han jlig Stxli ling —- endda til Pointen Spidsem til det yderste. Da saaledes for adjtillige Aar siden en af hans under-sinne, i Til gift en nær Slaegtning, gjorde Jnd Vending over den Windclige Uni forms Uklædelighediog fareslog en øjensynlig gavnlig Reform, viste dsen gamle, at han ikke alene var General i FrelTerhcerem men ogsaa stivsindet, smaalig, pirrelig General. Thi den undergivne havde jo dog ubetinget Ret. Disse Kvindehatte et bog et Wligt Sinn og disse snævre, strannne Ærmer er absolut umulige med Hensyn til, hvad der befordrer Sundheden. Men naar selv en Pau lus viste Omhu for en elTket Disti Pels Sundhed. kunde saa hin Gene tal ikke have slaaet lidt af paa Ein Stivsindethed og ladet fund Zornqu taadeP — Nei, det kunde han netop ikke. Havde han kunnet det, var han aldrig blevet General Booth. J hans Styrke laa tillige hans Svaghed. Han er i sorigt ty piit for disfe store, sjældne Memb der med visTe Mellemrum fremtrccs der i alle Falkeracer, under alle Himmelstrsg, fakmer fig en særlig Opgave, løfet den med en Dygtigs heb, der forbavsen er, kort sagt. enestaaende« Wen meo oette Du er jun an givet et Moment, vi nu ital dvasie en Kende ved. Dis-se store, cheldne Mænd er enestaaende: ved deres Side er der ikke Plads til nogen som Lkgemand og for den Plads, de efterlader ved Indem findes in gen Ligemand til Eftermand. As den Grund begaar Samfundet sog hat Samfundet ofte begaaw llrct ved at scette Sonnen i Fadcrens Sied. Sinnen taber der-ded. Lij Fa deten og hans Vætk vindcr ikfe dewed. Geneml Bootka Ein-» »Ein Uhu 1111 er tmndt End : Jakonntsk Phfo --— fa, ban er sum-Te ok! zncxut innr mcsgcst doqtiq m csmsrqisk Maus-: its-g wr Tige, Lan Or unmlkt : km ne thllmzy cller at Erklin«1(2: ver Ved ham nmujhmwm - - Ide. ::cm1j·a, at sordr DI: Unsch, fisk lig dertil mnet Jlsand blau-r Nr Ist-V dem-Z Z n Hm Tkuldp Imm- Jan ch som fix-: Inder III-en jun III søres i den-mes- Pladsii U msrc stif ket til ot her7ke, det er For mmct forlangt. Terfor bar de nrwsliio Monarkäcr haft san warme kiiijc Kongexc Terfor er san manqe Hort-« Bevægelfe død med Eer Tobava wand. I Der var CromweiL OxjrindeliUJ lerygger af Zog var han fsrft rigtig i sit Es, da han paa sinj ftejlende Hingft sprcengte i Snidsen for sine ,,«Jtonsides« i Slagenes«« vilde Tummel. Thi da var hon helt. og ganske sig 5e1v, helt og ganfke en Mand. Han kunde føre an, her-: fie. Han var den ftrste, der, fom W udtkykte det, gjokde Navnet« England og Engels-wand kespekteis ret paa de aabne Habe-. Sau satte de hans Sm paa hans Herikerstol.-I M var bat-de Sttmen og Stil-· lingen umuliggjori. Der var Grant Ogsaa han fandt fstsk sit egentlige Livskakd som· Magie-riet Hans Ssn — —- ruh mtm We fig ham jo i Fabel-mit Pfad- ftmt General, han slev jo pgiqq Gen-rat Og det va- det hete.! Der et W ellett at bereit-. Der var Mbtgion. Ost-de has wes impd den tm tin-api- w: sit-! dq Uevet Kette M sprka postae-— da dcvdedcm san hcst en Stu- not M. Der var Spuk-M. Ui esse-a H »z »s t hans Gernjng Inse, og hans Minde gløde til iene Slægter. Hans Søn satte-S i hans Sted. Og det varl Synd baade mod Sonnen og Ger ningen. Historien vil kun kende een Spukchn. l i i i Tag Moody Dei samme goeldet her. Deres Geming fortsættes, for di den er overgivet Sonnerne finan cielt betryggct. Deus Levekraft og Frrwtidsmuiighcder tsr ikke søges i Lederciig, Gexkeralens, store, stier-» ke Sjæl —- der jo her savnes. Tag Lincoln. Han var den rest Mond paia det rette Sied. Han ev nebe, siges der, at kljve 3,000 ».lra H« « Løbet af een Dag. Det vat ikke hans Livskald, iksnt han jo vg saa deri var General, Leder. Nei, hans Livskald var den store, sktnne Historiegctning at løfe flete Millio ner Finder-s Baand. Hans Ssn hat stort Talent i Retning af at tjene Penge og vil kunne bekofte sig et dyrt og varigt Marmor-Wandle um, hvor hans Legeme ved Balsa mering kan holde sig gennem Aar hundreder. Men udødelig er kun Abraham Lincoln. Denne store, ftæri kc EjæU Ethvert Lands Historie kender dem, disie enestaaende Mænix Car lyle kaldek dem Helte og mener, at deres Minde fsret til Helvetilbedels su. Siden, naor Fiernhedens Gyldens siin omstraaler dem, bliver de Gu der i Folkets Bevidfthed. En faci dan Mond var Odin, mener Carl yle. Der er nogcst ekendommeltgt fern gmde ved Tanken paa dem, disfe enestaacnde Mcknd. Der er no et inspikerende ved at se dan, hsre dem, tale med dem, væte deres sam tidigez noget anTporende for een felv i cens egen lille, ubetydelige Tilværclse; noget befrugtende i eens egen ringe Eksiftenz Jeg tænker mig dem som stkaalende Kometen der fanget alles Opmmkfomhed, bringet Glæde og Henrykkelfe til niogle Sind, Frngt og Forfærdelje iderimod til andre. l W Adel fotpligter. (Af J- K. Jenseit) ! Jeg vjlde gerne gsre nogle spe Icielle Anvendelser nf dette Ord sprog. Tot er som sagt et godt Ord sprog, fort og godt. Jeg hat søgt m offe, at vi som Kristne bæret et Adelsmærke, Tom vi åkke man von wre, men at vi bot holde Skjoldet Meist-it Jeg vil nu fokssge at pege paa visse færegne Stillinger. fast egne Forgreningek of den krfstelige Adel, som igen bver for sig krcwer Ifasregne ForpligtelTen usr er nu om stumm wm Hug Endæt Tis: er nozxct nasr det wldftc Amt-Nah i Norden. Tet eneste, der N komd, var Herredømmet over Turm-. Mcn siden du er af danfk Blod og maaske tilmed Jyde, Taa tcvnker jeg, at du er god ved dine Dor, og jeg vil ikke røre vidercs ved den Tingt ch hat rigtignok tagt Mer th, at nong Tnma Her rcr, sont tilmed er noget j Fami-! lie med mig, just ikke altid er san henfynsfulde mod Tyrene, Tom de burde dem-, og jog hat prøch ein« jcg ikke Bunde crndre deres Opføri. set mod de umælende 1idt. Dei eq»’ godt verre, de slet ikke vilde pine Dyket, de vikde btot rege med de:.· Ratten leger jo ogfaa med Musen, men det endet dog fom oftest med Mu ens Dad, og Kattens Metode lignser ikke saa lidt visse Ameri tanrreö Lymhmetode, felv om et: Kattehjerte er nvget fokskelligt fra« et Menneikehjerte« l Ja, for Kattehjertet farbliver noget nær det samme, eftet at den hat le "get«Livet of Musen; Kutten blivek maafte endda ældre og mete kanns-, tig'og gsr Professen kortere næste sm. Meu Mamscehjektet scip-j per ikke saa let fra det, det bliver mere haardt og mete grusomt for hvet Grusmnhed, det begann Hvis du derfor vil gsre dit til, at bit Varus Hjsrte kan blsoc et karligt, smt og deltakende Die-te, H cad det ckke xve Gramde mod Dy rene, men Im- det at væte gob ved dem, tht det vækfte er cum-Mc ikke endda, at Dyret liber, men Barnchiektet lidek selv Skadr. Os naturliqvis, saa forudfætier jeg, at du W en Mist-m ich felv mis handlek bin Ko ellet Un M- felv wilder »s-,— i· W, end si- Ist-W III-» Its-s Gar du det, er jeg bange, at djn Formaning vil falde noget flad, : nasste Gang du skal have Drcngenl i Stole for en lignende Opføriel1 mod Hunden eller Katten Maasse. den holt ndeblivscr formedelst Stam føleise Men 5e ina, tyoilten Kæde; of Onder der kam nd af din Hidiig-: her-: du glemte dit Adelskab og blev Trasl af en Lidensfab, Drangen fik Lov at folge sinc Luner usw-i stymw og Heften og Hun-l den led Smerter. Forstyrelsen ii Gide godc Skabning tog til, vg« seln led du det sterste Neberlag,; idet du, iaavidt fm at voere Abels-» mand lslev TræL Men jeg lovedes jo ikke at tale videre otn dit Farben-« til Tyrenc. Mcn ser du, det Ordj videre hat mere end en Bewdnnth F» sek du, naak jeg sigek til minl Treng, Tom hat en ogfanden Ting sor. jeg itke synes om; »Jkke vidcs ke!« og han ellers er en velopdkagen JDreng, saa holder han op med det samme. Men hvis du fpstger mig» »hvor"-store Knndfkaber jeg har, og«» jeg Tiger: ,.Jkke videre,« saa lndcrl l l jeg dig paa en beskeden Maade for stao, at helt dum er jeg nu hellerr ist«-, ja, det knnde tilmed falde mig« ind at forssge at belære dig. Det varl i en lignendse Betydning, jeg brugte Ordet far. Men set du, jeg bersrte ikfe blot det Forhold til Dyrem men dit For-hold til din San, oa jeg forksgte at belæke dig lidt om dit og hans Adelfkab og dets For-« pligjelsen din Forpligtelie at byde og at byde ket, hans Forpligtekfe at lyde og at lyde villigt. s Du siger altiaa til din Zen: Gør dot. og fim gør han det. — « mafke ikkc juit alt:d? og selv om han gar det, iaa synes du maaife mindre godt om Monden, ban gar det paa, eller Sindet, han gar det med, Men kmr du soa nogen Sinde lagt Meer ke til, at hnns Munde og Tone i dine Ord stod iet viit næri Forhold til hinanden. Der er et andet gammelt Qrdivroa, iom rinder mig i »Gut leom man maber i Skovem faar Hmon Svak«. Hvis du nu vil paa kltnm at din Sau er ikfe en Skov, jfaa vil feg blot i al Venlighcd sige Edig, at ban bar don den Egenikab Eil Fælles med Skoven at kunne give Genlyd: og hvis du da paastaor, at han er alt for vel ovdragen til at nive Genivor. lau vil sog fuhr-Imme at dcsr ved Siden af Ligheden ogsaa gives en bestudelig For-stel: thi me dens Skoven kun hat een Munde at sive «Svat. poa Tiltale, san bar Drennen hundrede og en Pose fuld.» Gan kan gsre det med Skuldrene. med Beneve, med hele Unsinn-L med Næien, med Mundem med Ømene ofv., olv, men der lyder i alle Til fælde ei Gensvar indetft inde. Detl var ilær dette lidste, du som en for Imftig Feder skulde have din Op-. mætklomhed reitet mod oq tage Den-s syn til. Og hvis du nu vil fixie at det er dig nmuligt at se ind i III-engem laa vil ieg blot note dig opmærkfom paa, at der find-es en Slags traådlsg Telegmi mellem dit og bang Hierse, der er meget ældre end Mai-konis, og fom enhver for nuftig Fader list forfiaa at bruge. Vil du læke at kontroleke bin Drengt ret, laa kontroler forst dig felv. Det Det hskek nemtig md til Mermide ja er not egentliq dens ypperftej End-merkte I svis du nu ti siqcs knr Time-ste folk, san vkl im fsrst minde dick oml et dndei Ordsprdgt »Sdm Herren« er, san følger bang Svende«. Des ben- du Brug for den traadlsfe iqen.’ Og san glemmer du naturligvis ikke Efsemplets Magi. Men der or ndqet merk, jeg kom til at tænke paa. Jea bsrie en Gang ndale Fdlk dmtdlc-. Tom hver SIndag fsrqede for den-s Siæle ved at gaa i Kirke Dei var fmukt ikke sandt. Men de Jst-gebe lige Tau regelmæsigt fdr at lade de-l res Tjenestepige blive hfemme dg la « ve Middagsmad — Dei fidfte var ikke Ida sinnst Jeg trot, at «den Ko ne, Idm ieg kendte, dg Vom regel mæssigi skistede med sin Pige, for-F stod sit Adelfkab wegei bebte. Men: bebst var bei not dm alle kunde gaa.j Dog gives der id Tilfælde, hvdr deite ille ladet fig gete. Ja, san streifede ieg jd ogsaa ind paa Dmnernes Omraabe Hvis nd-» gen nu vil Tige, at Ridderliqheden« byderx »Da-neun set-sich fqa mer« jeg, at det gelber ille aliid »Da-. W sich iaqde W, da sie-le M W over M. Um Mcn vj kcm jo not dljvc enjgk om, at Matrosen havde handlet mete ridi dcrligL om ban uden al Kommen tar selv var sprunth nd. Jeg læste for en Tjd Ziden et ridderlist Træk i en Aviij Her hat du det: Der sind en ung Pige paa c: Jernbanci spor. Hun var lige konfärmeket i den katolske Ritte, og var nu ude paa en Lystrejfc. Zorn andrc«vi1tre unge Piger skulde hun Mk springe lidjomi kring, og saa var hIm kommen lidt ud af velopdmgne Damcrs Spor og ind paa Tosets. Nu kam der just et i sujendsc Farr, men hun hemmt kede det ich Tet gjorde imidlertid en ung Kr. Ridder, der stod paa Betonen Han saa Dødsfarem sprang til og stødte den unge Pige ud over Spotet, Men jelv blev han tnujt. Jeg sont-T han var rjddcrlig. Dct minder i øvrigt lidt om, hvad Kri stus hat gjort for os. Og as Kri stus kan man bebst lære Ridderligs heb. Men jeg tom selv lidt ud of Sporet, thi jeg vide stænke Adels sruen et Par Ord. Den førite, jeg kendte, var min Moder. chde fkyli der jeg nu saa meget, faa unget og det meste hører Privatlivet til. Mcn her er et lille Træk, som godt can taale at komme uden for de more sumer Grænset Jeg var lom andre Dtenge lidt trigslystem — om det nu var det rjdderlige Blvd eller ikke, vil jeg lade andre bei-Im me —- og jeg holdt meget of at skyde med Bue — der vil fige Flitss buc. Til Pile brugte jeg RA, fom groede i en nækliggende Mose, og til Pilespids en chereklunm Saa sandt jeg en Tag i vor Nabos Gaard en dcjltg jior Tjærellmnp, vom var faldcn af hans Bogn. Jeg vidste ju, at han funde ikte bruge den« men det kundc jeg. ch kommek da hjem i Perlehumsk med mit dejlige Fund. »Hvor hat du faaet den?« swrger min Moder. Jeg fort-lande »Det er jkke din, bring den ftkats tilbage«, sagde hun. Zog blev vred, men der hjalp ingcn »Im-X Mo’r«« den maatte tilbage· Siden hat jeg tasnkt, at det var en udmærket Let tic (object lessonJ i Ærlighed Jeg maaiie ikte beholde Telv en værdiløs Tjwreklump, naar den jkte var min mtd Rette. Og soc er der dette at tilstoa. Jeg hat kendi VII-w iom altid sagde: ,Dei faar Fa’r (Mo’r) ikte at vide«. Stakkelö Birn. Dei horcr mcd til Adelskabet at vasre nahen og ærlig. Du hat vel høri Historien om Geokge Washington og KikiebcertræetP Den er ged. Men hør nu, min kære Adelsfrue, anse mig ikke for ukidderlig, om jeg skuls de rste dig paa et smi Steh. Jeg hører dig nemljg Zige: »Ja, jeg ret der paa mine Born fra Morgen til Aften og bruger Munden tidiigt og fein, incn dci synes ikie at hjælpe 11-oget.« Ja, ja, niin kære Adelsfrue, inqaske lidt mindre Ord og lzdt ims rc Bestcmthed vilde udrette merk-. Ilion i øvrigt synipathiierer jeg mcd Mi. Miit nieste Tid chldcr uden for Bornefamreh og djn nieste Tid in dcsiiior Og de er brydfomme de Rol 1jiigcr. Mcn jeg ist-nier, at hvis du folget qamlc Luthets Anvisning og fordert-der dig til dinc Prædikener ved et godt F—adcrvor, Faa vil de maniic blivc noget kuriere, men fragte nogct nich. Tit Adelikab er on herlig Titel, og din Jærlige Ger ning er en stor Gerning, nemlig at» opdrage Vøm Dei er, efier min Mening, en starke Gerning end at steinme for Præfidcnt Meu ieg er jo ogsaa sammeldags Du tun fsde og opdmge dem, Prwiidenterne, me ner jeg. Da man raste Georgs Washington for hans Moder for I vans sinke Bedrificr og hans store» Fortjenester of Fasdrelandet, spare de hun: »Im tænkte ikte, han vilss de handle anderledes, Geotge hat altid været en god DrengR Gan In fcede og opdrog fig en qod Dreiun og iom sandan stod han itedfe for hende, han var altid beides Drang. Men Drengen er Mandens Faber.’ Jeq wettet-. at oqiaa Gorgo, Leonis! das’ Dust-cu, fotstod noget af sit Ksns Adel og Mast Da en Kvinde fra et and-L Land fagde til heade «J Spartcmerkvinder et de engste Rinden Iom regerer edets Mændc I fu«-rede hun: ,,Vi er de enestr IMin der, iom ftder MADE At fide» Mand, pg opdtage Mænd (og Min der) Billet herligi Wl Dei Idelskab er sandelig ikce det ringe str. Man det sile Saathqermrmlisved time- W«. —- M sys gser, horcr Tjenerne ogsaa med til Asdelknk — Ja, de gar. De hat fac et et særligt Adelstab, og det er langt fra det rings-sie Dets For-plis telscr er Offewillighed og Trost-tin Starke Adelsdyder gives der over «hovcdet ikte. Krisms satte fin Stor »1)ed netop i disfe Dyder, Da Apost lenc wistede om, hvem dcr skulde Jvære den stsrste, sagde shan til dem: J»T-cn, fom vil vckre stor iblandt edel-, Thon skal vmre oder Tjrncrz og den, »fom vil vccre den ypperste iblandt ,eder, hon ital være eders Tut-L jLigssTom Mennestesønnkn itte er kom »men for at lade sig tjene, men for sat tjäne og nge sit Liv til en Gen )løsn·mg for mange« Se, der adbede Thon Tjenergerningett Paulus ftrer jdist tun ud i det praktisth, naar hcm jformaner Tjemsrnc til at tjene fom ffor Herren og itte med -Øjentjenefte. )Du er altfaa først og fremmeft Her krens Tjenek, og i din jordifke Her .res chneste er du ftedfc bin hsjeite sperre, den htjeste Gudg Tjener. »Ic, det adler. Men mon det ikke ogsaa gar det lettete at taale et og anbet, som du itke synes om, og saa dog vckre tro. Den, fom fault-des kan tjene, han er fandelig fri, og hcm et en Adelsmand, fom enhver kan tagc Hatten af for uden at ksdi me. Dct er atter et Beviö paa gam le Luther-Z Visdom, naak han paa stod, at en Pige kunde tjene Gud visd at feje et Gulv. —- En saa ringe Gerning? — Ja, kam-, det er more adeligt at gste en ringe Geming med et stort Hier-te end det er at forsøgc paa ftoke Foretagendek med et hovmodigt, egentasrligt lille bitte Hinte, som, naar alt komme-r til »alt, tun rummer fig selv. Men den, ydet er tro i det lidet, ham vil man fbetro mete. s ! Ja, det var saa lidt om det ælds Fakult- Adeslskab, fom danner Grund Hcmet for hole dct mcnmsfkcsligc Sam ’fund. At nogle ikke her kan se no Lakt Adeljkab, mrn tun forwldede lJnftitui.oncn det er blot, fordi de let- suide as Visvas. Bisse Abels-tit spsr er ourcsttet of Gud, og de ht rer den Jord og dist Jotdeliv til, fom han bar indrettet. Og at faa Fhans Sisn gik ind under netop dis Isc For-hold dct hat ydermere adlet dem. Lad os holde os til hom, og lad os juble over, at han hat vist os den rette Adelsvei Og lud dei Lfaa være os en fast Pligt at vandre Krcdsmødet i bampton. » ......-. f Nebraska sikeds sshotdt sit s. zAarsmødis i Hampton, Nebr» fra zden 26· ti1 den 29. Sept. 1912. f Torsdag ankom en an7elkg Stark as Gcrstet fra de forskellige sSidet ;og blev indkvartercst i de forskellige IHjem Godt 130 var Menighedens »Geister under Modet, og om Zon daqisn ankom adxkilligc flere tjlrej sendet Alt var godt ordnet for Mo dct, 2 Telte var anfkaffet, og Be spisningcn var særdcles got-. Unge og ældre kappedeg om at gøre Op holdcst Taa behageligt iom muligt for de befmende Veer var ikke gan stigt. Det fmaoregnede noget as Ti den og var temmelig køligt hele Ti den, saa at Forfamlingsteltc tun kunde benyttes «Søndag Eftermidi dag. Mødcst aobnedes Torsdaq Aften med Hofmessegudstjenesta hvor Aredsformandem Pastor L. Jenseit forrettvde Altettjenefte, og Pckftor Anker prwdikede over Luk· 10, 25—— 37. san pegte paa, shvotdan den Lovkyndige .legede med Livets al vorligste Spsrgsmaal og vilde ret fckrdiggsre sig Ielv. Verden er fuld of den Stags Mennesker. Men jo mere man retfærdiggsr fiq selv, des met-e uretfærdig bliver man. Hvem er min Neste, fpskges det, smn om det var faa vanfbeligt at finde de for-komm halvdsde Staller paaLivsp veim Man bruget Spitggmaalet for at gaa udenom ligefom Præsten og Lwiten i Ligwelsen. Alle er vi faldue blandt Rsvere. Synden et Follets Fordætvelse Dsden et Spu dens Soll-. Hvok mange af de aqu deliq forkonme bat vi gaaet fort-i eller JW os fra? M manqe hat vk kostet woet Mai was Jesus er Saum-Hauen Dei blev qivet ham fom et Smædenam men er blovet baut Hader-www Wange as dem, der iser Mllgbed am M W M de holst-d fockoame M et HMM set M W Magd-. M