Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Oct. 4, 1912)
«Yanskere:c«. I Migt Medgs da DOM Mod for det We Fell i Imetihx neidete-« pANldsiI i LTIL PlYRl BOUSFL such VII-« «Csm·men« udakxat Iwet Titldng nasse-bog Pnd ot. Aargang. Oe Roten-de States s! III. sttnksst 8200 Mal-et bete-es i Fotstud. Wag, Bett-läng, tsldressefokanbrinq ig sahst muaanide Vlst et avtesseress DANIKU !·I’T!7«1’UIU·. EDITle Wein Wehk. Heda-Hort A. M. Anders-It Ill- Uidtaq til .,.Tansteten« g Zahl-old IMndlingec. ...)1-.esvondancet og Attiklct If enboet Ist. heb-C sit-register DL M. Indessen, Matt Nest. lcntekod sit U ist Pothf cis as second ehss matt-Dr Arivekthzms Rast-( msnle known npnv Imäjoauou - J Tilfclde us lxkegelmcsfsgheder ved Rodtagetsm does man Imae es! bei siebtigk VIII-sm- Smide des Mk help-» bede Isu henvende siaci1,,I’nnIh-ken«s Konten That Las-me dem-endet sig ti( Feld der cosrierethlabw emm vor m fide bot dem sser for m san Ovsvsnina om der armer-de, dem Je altio omkale. at De lau Iloertisses vemet : date-Klub Tet ml passe H am pqu "-«e Prof. Dr. L) N. Ztnb scjrcdu den S. Sept. 40 Aars anilasum sont »Ist-crit, og i den Ilnledning blev -l)an jflg »Flkbl.« fra den not-sie Regering nnderrettet am, at han var bleven detoreret med St. Olavss ordenens stommandørkoks, en llds mærtelje, der itke før er shleven no gen Nordnmnd i Amerika til Del. -Zratsancrte11dels·e. J sin Jndbes tetning til »Den dankte zlirke"s Aarsmøde skrev Forandcren for Grund VEew College, Past. E. Wagner: »F Foraaret indsendte vi vor Anfegning (om Statsanerkens delfe), og den 29. Mai kam Svaret, at »Form« Stute Vom-d of EduÅ ration« hereftek yilde anerkende Sko len fom en »accredited fchool«. For Fremtiden vil Stolen, orn.den el leks faar foknsden Lcererkraft og Elisvem kunne demittere umtddels bart til Universitetet.« — Det er ja en belendt Sag, at Dana College alt i nogle Aar hat haft en saadan Anerkendelsa Om sit Forhold til Kristendoms men ndtaler Kinas midlertidige Ptæsident Yuan Shi Kai bl. a.: ,,Misfionærerne hat gjort flere zeit greb, men deres stsrste Fejl hat nee ret, at de var Eaa fnate til at ap pellere til deres respektive Landes Repræfentanter i Peting, naar der vor Fare paa Fett-T Ocn de her efier vil appellere til Repnbljkkem san de asvende mange Misforstaas elfen Personlig vil jeg, medens jeg er den kinefifke Nepubliks Overs hoved, garantere dem den Beskyttels fe, som enhver Udlænding er be rettiget til« . . . »Uagtet jeg ikke er Krtsten af Nava, prøver jeg at eftethlge Kristendommenö cedle Læs te i PMMSA -—-.-—-—.---.-—— Vær aarvaugm Im Lord-ell Masf., skrives til »Ehr. das-: ,,T;l omkrinq ct Aar sidcsn destud Byenö Ztyrelje of en Mayor, et Ælfteraad og et Almenraad men i Aar bar vi .Qommisftyre, sum be staat af fem Mænd og et Stoleuds valg as fern Medlemmer. As de fern Kommissionærer er mindft de trsc Katolikker, og mindst fire af de fem Mænd paa Skolekomiteen er Molitken Jndtil dette Aar hat vort Skoleraad væsentlig bestaaet af Protestanter; men dette Aar havds Byens Kvindet Anledning til at stemme, og vi filed at det for en stor Del siyldes det Fett-tum, at satt mange Katolikker kam i Sm bede, fimpelrhen of den Grund, at de hielske Minder msdte frem i lanst stirre Antal en Proteanterne. Detspm vort Stoleraads »Zum-lex tm« Ue blivet fern-idem Iaa vkl Meiste Laute inatt domimre vor-e offentlige Steckt-« —- Men hvorfor It U W ille liqe Ioa Wagn- fom Katolikkernes Den 4. Sept qabuedei cum-stam« m syst PM, Ju» ior a ,— Ists W. da ist It Ztudcnter indskrevnc, og Eli-re ven tedesi. As nævntc Tat var 101 i Kollege-L 101 i Akademsch 150 i zionscrvatorjey Tl i Forrcmjngsafs delingen og 4 j Normalafdeljncht. Ter kundgjordcss ved Aabningcm at Tr· Forsander af de: teologiske Fakultet havdo wirkt sin 66 Aars Fødselsdag ved at Tkænke 81000 til Colleget som Begnndelfen til est· Fond, fworfor der skas ovsøres ers .,Tomitory« for teologiske Studen ster Paa Skoleng Vegncs udtalte For must-sen for Skolem Tr. An «·dreen, hjertelig Tak til Tr For sonder for den Kærlighed tl Augu stna han ved sin Gabe havde lagtl TM Tagen. Vokt offentlige Stolesystems Fallit (31utnina.) »The- Ladies Dorf-te Journal«- has employeket visse Autoriteter til at Sfokeflaa Votemidler: hvad de vil anbefale, ved jeg ifke. Men idet jeg set poa de Kendsqekninger, jeg har fremholdt, tilbyder viöse Tanker sig .selv. Da 98 Procent oi Stolelmrnene aldria naar til M ifkolm og da Busineis Collegc:'« sog Korrespon Idaneesskolers Befmacn viicr Häf ;skolens Uduelighed txl at qøre Ung dommen skikket for det praktiike Liv «bivorfor saa vedblive at ophoide den? Hvorfor ifke nodlægge Dis-isoliert on bruge de Penge og de Lærcrc sont derved vilde ipakeg til at gøke de tlcwere Grader dygtigeref teduceke Masse-me til en Stskrelie, faa en Lasters tun baandtere dem on give Dorne-ne grundige Undervisning i de Elemente-re Inn, og ina erklære, at Staten bar aiort iin Vligt. Lad faa de Vorn, iom fmr Lykt til nq An lcrq for, dvad man kan kalde bsjere Dannelie faa denne paa Forwldrei nes Bekostnx ng. De san anlinge, fokn hat Anlæg for Læsrdom vil sikkert ovnaa at faa den, on de vil sfaa den des grundigeke, naar di- maa jkæmpe med Vanfkeligbeder for at opnaa den. Dei siqer ol Personal historie Z Men of endnn storre Bemdninq Ler det at bibrinqe Nationcng Una dom moralsse Grundsastningrr. og det kan ikke Here-J uden reliqiøss Beweggrund « Mons. de Fallom en frank Un ;dervisninqs5minjiter, giver den bod ste Definition a7 Taunel", im vcsd -om. Gan Tiger: »L.««km.sp.’s-s:ks:- LUUUJ » .«:: Muts-« n: »Im-Ye- BJITZCX IIL T;"ch JOHN-:- osg Undsxiusdszzi .«l.1,1», at stah Ti html et Pricio as« cxkcrxy um jirner ham i Stdn-« ::i suussma sine LidenskaheL as cgcrx Tr: Lsilljc Hindewrdxrks sig .«lräns;jj«s(:-:- .,; ngg spenii You U Vermka Tis. ::1 Trfxtz U «!ii-gis1nnrsssi,s!s(sd. Alt gorcs Ums cksp at forTøgc do: IUIIIIligc, med mindre» Kraft-In deswl fnnss Im JlieligjonssnAj thmszsckn hat« 50r7øz1t Ist udcn «:Ii’(s.·iqju;s:: Vor Bibch szr emsle sil . jde til Tand lfViengTom Vor usele Illdüvrinq ri: .,rc!":,xig?3 Jucmtti11«« hat oasrisr on lukkxst Vng for Bøm i to Generationer. Et Vom er istmr til m www-, og det gør na «:111(Ii,1t den Zlutning at i alle de rcsI Beim-Itzt na, snm det saa up til ,v,1 agtode de set-J Tage i Ilgem var Bcbclcsn udm Brtmning: den Time j Zøndagsskolcsn mcd en ifkcssuddani net Lærcsr. ingcn Tifciolin og uden at vcrre wungen til at !ckre, kunde ikke og har ikke givet Vogt-mes, sBog og dens Beste-den fremskudte kStilling, Tom naturligt tilkommcr ;den, og de Mænd og Kvinder, som "nu udgsr Befolkningem er vokfet op under denne ikkesreligisie Som Ifundsorden Og hvad er FIlgenP j Tte Femtedel af Befolkningen »hei- ingen Fotbindelfe med Kisten, kde er »den Gud i Beide-in ag kdersom ,,at kende Gud et wigt Liv«,, lvog dersmn det at leve i hanc Ftygtk ,og holde hans Bud er ai væte haus« «Tjener, og det alene vil sitre os ei» Am og en Pladi blandt Gub Iputfolk i Gighed san vil den stir sste Dei of de dannede Mnefker ji M Melkge Land blive Udstubf ji Atti-Wut M, og de UU blive ji des-me ftygtelige Tit-stand fom han, der vidstr Besteh, Mit-er W »det »Mit sitt-, hope der er Grund og tituliert Cum-M de vll da Wer M eisenbe, O Wjets I EwWHiaekw Hclvcde«, ikke hat« t.1intetgjort Pinen for de ugndelige. Lad udvalgte Ztcdcr af Verdens bedste Vog have en fremfkudt Plads i den daglige Lcrsning; lad Læss ningen nasse uden Kommentar; lud ethvert Ban læte de ti Bud, den guddonmwli,1c Regel for Moral nimmt-. Her vil v; naturligvis finde Mod ftand fra den katolske Kirsc. Den udcladcr med Forsæt det andet Bud« of sin KOCH-Ian fordi dct forby-« der Villeddyrkelse —- »den skal ikke« tilbedcs dem og ikke tjene dem« —« og den-s Kirker er fulde af Villeder» hvilkcs ydes en Dis Tilfbedelse For Tan. m svldeftqøre »di- ti Ord« gest-« de to af det tiende. Tores Wende-« Vnd or: »Du skal ikke begære din. Passiv-·- Hus" og del-es tiende: »Du« fkal ikke begære din chftes Has ftru.«’) ; Tot hat altid vwret den romets ske Kiste-s Politik at holde Lokng folket fm at las-e Bibelen paa Mo-» dersmaalet: den sidst afdtde Pave« mmktcriTerede Bibclen Tom ,,giftig« Læsning", fordi innen af deres Or-. ganifations bestemte Dogmek fin des i det nye Testamente. Dette Samfunds Ledcre modsættcr fig der-« for kroftiat og enigt Haben Mc ning a; karlm anrfor saa ikke ordncs cgcsn Efoler for Born of ro mcrskkatolske ForældrcLI Tersom en reliaiøs Jnccsntiv (Ti15kyndelfe) er absolut nødvendig for moralsk Van ch og denne Tilsknndelfe findes tun i Vibelen, hvorfor saa bersve Massen as Besolkningen Zordelen as den cncste Retfærdighcdskraft for 14 Procent of Vefolkningens ZWEIT- Hvorfor nckgte 86 af 100 Vorn den eneftc wickelng vedblii vcndv Tilsfyndclke til at gøre Ret, fordi de øvrige « ikke vil have re ligiøs Undervisninq meddklt paa den Munde? A C TI- « vst S ,kh» CUU lolllcl’l«U-IILIL lk zfslkksulk sende del-os- Børm om de saa snfketz ’t31 statgxmdkkswtxkde kawlske Stolen jForføgct at ovcrlade Religion-Juni ldcwisningen til Hjemmet oa Kirkeks Ine er endt i komplet Fallit. For Ibrvdelscsr or stadig tiltoget i de fsidskk 50 Ack: nationcns momtste ernndvlcsmcnter er Tørgeligt aftaget. illdngtigbekn Mangel paa Selvbes herstellt-, Unnsvarlighed, gridi Sel vifklnsty Fortjsjclfes7yge et vor Tids Sasrpræg, og deres naturligv Isl .-.(sr ster sig alle Vegne omkring os. For 50 Aar side var der en For lsmdkr for lmor THIS Jndbnggere. II Tag er der ifglqc nøfagtigt Oder silaa en for hver 250 i vor Stat IlColoradoX F Tcr isr lim- Tan mangc Morden » Immer med en Befolkning as 3200,000, Tom der er i London med den-Z CI Millionen Selvmord er faa almindelige, at ,,Eoroner«en nasstcsn ikke met-e lceggek Merkke til dein qu tnlte i hans Bog nasfvfidfto Aar 771 s Fior- er der kun 7 kegiftreret. Oper Tag omtales tilfældigt det frnqtelige, at en Treng ellcr Pige bnr begaaet Selvmord, fordi der-es Tusker fandt Modftond, eller fokdi de fik Jcettelætteller for Forseeller. Snadanne vilde vore Forfasdre have ncegtet ktilten Begravelle og for-det dem vaa en Kokövef oq drevet en Pasl igennem deres Brust — et Ub lkud og en Asskn for Mennelker at træde paa· Bote Futter er yalm murme, m gcn tasnker paa o: dyrkc Gud to Gange una en Zondag Zøndags-· lovenc tilsidefættes uden vidcre, og Befolkningen hengiver sig til For lystelse eller Lediggang (loafing) pao Herren-s Dag, Hvad liden reliqjøs Jncintiv, vi hunde, er ved at flippe fra os, og da det er ind lyfende, at Sædelighed i sin videfte Vetydning ikke kan praktiseres uden· Religion, Taa spres vi hurtigt hen imod en Ticstand of umoralsk Kavs,« og MenneTkeslægtens Erfaring hat« «) Den reformerte Kirke regnet Tillægget til spvfie Bud om Billeds dyrkelsen for andet Bud og saa de to sidste om at begære sammen i til tiende Bud. Luther-, og efter hanc vor lutherske Kitte, hat bilde holdt den katolfke Jnddeling uden, naturfigvis, at over-se Fotbudet imod Billeddyrkelsen anen can paastaa,; hvillen Jnddeling er absolut kot rekl, da Mbelen W ssget bekom. . Den faskholdet kun Titallpt Bi Messer ikke Inddelingen sttkte" Mdnüw JUW er M sam- - U M. ( II enstccmig erklccret, at enhver Eini lisatimy som hat misstet jin Moral-L ket, hat mistet jin levckrelse Det er unyttigt at appellllere til Pa:1«iotisme; vi hat intet as den uden en Stemning Der er kun eet Haab for os — at Frelser — Kon gen vil komme og reget-e os med Retfcerdighed. Og enhver, som for Altmr elsker Gud og ser og bekla ger disk-se Tug, bedcr og veder igem »Kom, kom, Herke Jesusl og til skyndcr sine Naboek til at berede fig til at mode Kriftus, og viler dem et religiøst og oprigtigt Livs ElsempeL ventende taalmodigt paa Herren-J Komme til Doms med en ,,ufkadt Sotnvittighed.« Saa langt Denn Harts Tale. VI agter siden at optoge flere Punkte-r i den til nærmere Drestelle Red. W Eben-Cza Vkussh Esle J Sommer opholdt jcg mig en god Maaneds Tid paa Sanatoriet ved »Brqu For dem, som ikle hat vcetct der, og som af og til maaflc tænker paa denne Barmhjertighest Anstalt, vil jeg fende ud i vor lille euer store Verden diese Linier. Der var om Morgenen, jeg lom til Bruch. Ud ad Land-society som gaar fra Chicago til Denver, og jom gaar gennem Brule fotbi SU natorjet, gjl jeg. Den er Tag efter Tag fvcrrt bnmt af lang vejssfarende Automohiler. Tet førftcv der tog mig, da jeg tom indenfo:· Lamme var den dejl.ge Pati. Hvor er den plantet smagfuld:. Ten er omtking 10 Arres- Land. Ten funde godt kaldes haust-ame rikathk NationntparL For vort dar th Folk fra Eamfund og Forenins gcr og entelt Mænd hat ydet Bi drag. Og jeg tkor ikke, jeg siger for meget, naar jcg paastaak, Ic: er den stønmsfte Plads:«, Dunste hät i Amerika. —- Tot er tun one Aar iiden den blev plantet, og alle-rede nu er entelte af Gangene lukkede baade ved Siderne og for even saa man gaar under sttag i Ly for Zol, Vind og Samt ijlige Hvilepladset er der hin og her. Rigtige Buitetter, som ligs ner dem i Herregaardshavekne der hjemme med lave Prydplanter Udkanterne, 7aa det hele lukkek sig til Jom en Trsmmeverdcm Klippcdk Herkkp ti--—-tovl Fod høje. Bisse bar fra Siden begyndt at rwkkc Fig ef ter book-andre fra ovcn. Nam- de naat kigtig samtnen med Cl den. Tastth de kan lade-, saa vil de dan ne bnkmcslifx Dunkelhed, som i en ganmel Kitte. Og det vil Ikte tage lcrnge, for der gror derude Jeq maalte et Stud, Tom var gtoet i Aar af en «bor, eldcsr« —- det var fem Fodyg tre Tom-net Zaa er der sthytter. J en of disfe holdes der Moder of og til öm Sammet-sit Den nimmer csn Tel og kan let laves skørre, om det heb-ves. ved at dannc et ,,sbed«, dæfket med HI, ved Siden. Sau er der en Tom sont as o,x til fyldes med Band. Naar da Ly jcne am Ajtencn fra Beides-da o,:, DIer i Hauen spcjlcr jig i Tant insem og Tone-me fra AftenTangcn bcrrcs ud over, Da km! man komme til at føle noget til Island-et »Ern Jue1«-Plad5or er der, hour Patien teme i Frjtidrn Lager en let Motiott Der er ogsaa en l.lle Kirkeaaard et afsjdkci Hier-re of Patien. Smaa Stem- mcd Aargtal for Fad "e1 og Tød oa Mann er der paa Zver Grev. Blomfterck Jo vist er der Blomfter lige fta den stolte Geor zin til den beTkedne Reseda Og faa er der fmcm rigtige Husmandshas Jer, akkurat fom i Danmark, bau Ie hvad Anlæg oq Udvaig af Blum "tek angaar. Det er, iom der et Taged der fmiler i en, naat man Sommer ind i disfe lmaa Hader ktan ikke begribe, hvordan det kan stete. For det bliver ved Gang paa Bang. Bisse Hader tilhsrek Gastre 1e as nogle af de gamle. Ja de sente, word-m man de hat det? Dei san se naturligvis bebst felv fortælllle Dq Mem man syst-get dem, er de W flet Ue Ue as at fortcllr. Ist-Ists Its Ihn-s for Ist. sen· at getifortælle gaar ille an, thi Iaa Tom man til at flildre de enlelte jgamlc lwer for Zig, og selv om det te kunde viere meget focnsjeligt for en sclv og adilillige andre, saa las fer jo de gamle ogsaa ,,Danskeren« sog scet at de iaa lom til at se ikke «blot del-es ,,eget Vindue« men vg fim lom til at se sig selv med an Dres Vriller gjnrdcy at Ligheden« muten blev for lille eller for stor.« :«’cj. det gaar virleljg illa Men· «tmar de foriasllcr onl, hvordgn de« .l)ar det, sau» er der et jcwnt solidtA ISmil nusd godt Humor over det· bele, som fiqer det jamme, sont .de fortæller: at de hat det godt· ; De gamle er ikke Sovioveke De set oppe i god Tid, men gaar tidlig i Sena. Ja, gamle Vedsiemo’r faar .Frokosten paa Sengen og maa gaa -t.1 Hvitc omkking KI. 5 »spk det« Yaaar nedad for mig« sigek Bedstesi moder: men hun er ogiaa godt oppcl li Firlerne De ixvad7eter lidt, lceler Zeller faar en til at læse for iig — .nej im vil ilke fiae noget om de .,,latinske Typer«, for det er nu ille« «noget at byde gamle Falk. Jeg hoc-« ·te ellers en tale om disse gamle,« sum om dct var det dejligste i Ver-« den at have netop med saadanne« gamle at gere. Saadan noget hav-« ·de im aldrig hort ist-. Jeg hatl liest inadan Tale om Born sra Mo-« deren paa et Bornehjem at de var« iaa qodc og take allesammem bunt-« "dan de saa var. Men at en Flol ·gamle kunde væte iaa elfkelige. det bar jeg aldrig hsrt fisr. Men det maa jo passe, for den, der fortaltef det, lendcr dem nol. l Den meer Tid iidder de gamle« og snalkek ude pan »porchen« lunet "af Slyngplanter. De bar visinok at tale am. Trent det lange Liv med alt sit Jndhold Der er io ilke et eneste Mennesle nden at dets Liv« er san rigt, at der kunde itrives en ypperlin Historie derein, nam- alt blev toget med. ! Te gnmle bot i .,«Jloiareth«. Horn-« for den Vygning er bleven lqldf· zllainreth ved jeg illa Men Navns og det hele passe-r til Grundstong Vers: j »Da lmr og Gud et Nafareth Til os et Sted paa Jordem En lille løn on yndig Plet Z J Syden eller Norden. . isvor over alt vi let Guds Epor ; Og lntter glnde til hans Ord Sotn Aand og Liv paa Jokden.« Patientetur. 7 Ekel ille strioe iaa meget om dem, for det er, Tom de er merel kendt. Som jeg strev ovxnfor fpillet nogle ai dem i »Fkitiden«. Ja i Friiiden -- for de hat äkte Tau me gen Fritjd sont jeg wankte For del fsrfie er »der en ftor Opgave for dem at fpise«, blev der sagt. Og det inne-:- nrig, at de fleite leiek dennk Opgave ret godt « fem Gange om Degen Eaa ital de hvile en Time spr og offer Dovedmaaltiderna og as og til skal de dritte varmt Band. Zaa iil Andagt --— iom dog er hell frit —-— to Gange om Tagen. De fleste gaar med. Alt dette tager me »gen Tid. Lidt Zomtaler og Lass «ning tager Reiten ; qujo vl maaike worng »Me« irr deTcs msringsfyge ikke megct mod faldne og missttsftige ud?« Tot Tyd nes jeg egentlig stie. Om det kom mer af, at de er flere om det, eller; at Tiden gar sit og vor Herr-e hist og im« saar gjort sit, kan jeg ifkei afgsrcn Mon der er over Flotte-w Iom Flok noget mildt, der 1igner« gis-d Zumløsrihcd med lidt Hoch i. Zan« n· der ogsaa uosclcs blandt den« som ilct kke isr bange for den lillc. xiirlmnord bekomme i Kruge-L for di de Ded, der er Hjem for dem« lwor der ingen Tasring er, hverken paa Lungcsrnc ellek noget andet. Ball-vis- Mit-de staat der sit-even over en Bygning,« der rummer en halv Snes Ratten-z ter. «Hvem var Vol-borg« fpsrges, der maafke. For henimod tredive Aar siden laa ieg hende ftkfte Gang. Hun- var da en lille Mac, levede i Eenttal Tity, Nebr» hvor hendes Feder C. Lar7en, nu i Racine, den Esaus boede. Som Born var der no get ackbent en natutlig Lisetilhed over heade. Senere kom bun til Ell Horn oq blev konflrmeret. Var paa Stolen der noqle Gans-. M les Is« M M W boudess Tedsleje i Omaha for faa Aar fide-n· Sau underlig ksn og af klaret var hun bleven. Herren havde Mgt med med jin Kcep og Stan. u«)(s1-nirtgen, hatt-Z Gorning var ble ven gfort saadan fom kun han kan aøre den. Ogsaa hendeö Faden »Fa der og jeg forftaar hinanden — kan take rigtig —- ogsaa bede sam tnen«, 5agde Valborg paa det fid ste. Sau satte Faderen dette Winde om sin Pige til Ly -for en og an den, Tom den kolde Blæst i den kol de Verden hat kamst for haardt paa. Zone-s at saadnnt et Minde er lanqt more værd end en Gravstem for den giver ikke Ly for andet end Min dest »Begge Dele bnnde et fcmdkmt Minde on en Sten paa Gram-M siger du. Jo, ja maaike det er den nllebedsfte Ordnina. Vare du nu ikke qlemmer det for-sie Tonku. Alle Begne, hvvr Mennefker le· ver samtnen, iiær nanr de er man ge, kommer saa meget, ja næften alt an paa Tonen At flaa den gode Tone an og faa holde den pao alle Omraader tidlhg og sent i svære fom i lette Tider er boade det fskste og sidste i Abbe-Weh Holdes den ei blot i Ord men i villig Tjeneks gerning og hjælpfom Henfynstanem fna or imcm over det værste At sel ve Arbejdct kan Unsre svært, og er def, er Fandt —- hvor er der meget bver eneste Dog, der ital passe-s tjenesks med Omhu —--« men näm den qode Tone fom en stille Magt naar gennem Ilcbejdet hvor det dog letter. Tot man jo Vasrr Postor J. Mad fen og Huftm der har sooet Naode til at fyldc Gewitng derude mcd den gode Tone. Ilt de efterhaanden hat fooet godc Hin-were- til at holde den or ogfna Rande-. Mon overlassfct er de af og til, for meget synes jeg. Falk sen det dorcs Time poa Stoler. og dot er godt og kristng naar det er til godc Stolen Mcn dpt vilde, syncs mig, værc udmckrket for unge Pi mskat komme til Sanatokict for at akbejde en 2—3-. Maanedek. Te kunde have godt Udbytte paa fleu Moadcsr af faodan en Tur, 7om oilde ver-re mer end Lsn noc. De synger meget derude. Af og til hat do Sangaftencr, hvok Pa tientcrne og nogle of Histets Zoll fyngcr danske og engelfke Sange, oqfaa on Tel godt indøvede flet stemmigc Sange-. Fint Udvalg af Sange og Melodien Enkelte for mig nye danfke Sange-, hurte jeg. Jeg fom t.l at tænke paa: At faa San goron revideket lidt baade hvad Sange oq Toner angoak ladet sig jo not ikte gsre fkønt der er mange, der fynes, det kunde tilttænges. Most kunde man ikkc i hvert Feld fao et Tillæg med det bedfte as det gamle fom er bleven glemt —- jeg tasntor poa Michade og F. H. Vir tedals: »Im saa ham som Born« og lignende. Og san det nye, som or kommen from fenere baade af Sange og Melodien Jkke at for qtemme nogle of vore gode Mot qeni og Aftenfanqe. Tvr klages hist og lusr over, at »Sanaens Tøtre or blcvcn manc iblandt os.« Mon ikke nin gode Sanai- kmtdc hin-loc- t:l, at form) Zangen og ad7kcslliot ander Zorn sagt, de immer godt, og med Liv derude, og det gsk dobbcslt godt at here, naar man scr, at des er en Flok as soge, der basrcsr disfe rein-, Vorme Tom-r from. Naar du reist-r West cller Øst, Te at komme Beil-n ad Brufh Stands og aflckg et Bei-g. Du vil altid oasre velkommen, og saa kcm du Iclv se og here og føle langt mete, end jeg Lan form-Ue Du vil not Tom jeg komme til, naar du keifer derfm, at siget »Oui« Herren vels signe Arbejdet derude!« Kr- Anker. L Oklahoma og Texas Land. Vi iælger ,,impkoved Form-« oq Prairieland i Time-treu as Topas To» Oklahoma, samt i conifokd og Shetman To» Texts-· For fuldstcendige Oplysninget fkrive til offe- Lmä vo 7 spat-welk Okla