Det, der besinnt
Vor Gudg Okd befmak mai-elfg
Ns. 4U, si.
Nige i alt.
Jeg miser snjn wud altjo for
eder, for den Wde Rande, sont
blev given ever 1 zinstus sein-D
at J ved hmn ere blevne rige i
alt, i al Tale og al zinndjkakx
l Kor. l, -1—5.
Paulus havde verret Redskab i
Guds Haand til at stifte Den krist
ne Menighed i den dengang bcrømte
Verdensstad Korinth.
Han kendte denne Menighcd fm
forst of og derfor t.l Bunde-, han
kendte dens Iiigdmn og hazi fendte
dens Mangler.
Apostelen er ikke bange for at
strive til denne Meniahed som dens
Leere-L
Men det førfte, hcm begynder
med, det er at pege paa dens Rig
dom, og han takker Gud for denne
Rigdom
Osg Paa denne grunoer yan 1aa
Isine Formaninger til Menigheden
ellller sin Haab orn, at Formanins
gerne fkal bære Fragt.
Hvok meget her er at let-re as
Avostelen!
Men vi Tkal ikke odpholde os vi
derc Ved KorinthiMenighechns Rig
dom: vs vil straks vendc os til
Nutiden og Menigheden hos os.
»F ere blevne tige i alt, i al
Tale og al Kundfkab«, siger Aposte
len til Menigheden i Korinth, —
vesentlig det samme kan siges til
« den danfkiluthekfke Menighed.
Tale og Kundfkab — det
er store Ting i Kriftendommem det
er vrægtige Skatte, stor Rigdom
sOg der manglet ikke poa Tale
oa Kundfkab i den danske Menigs
bed: disfe Ting have-Z endoglaa i
Iangt ftskre Maal hos os end i Me
nigsheden i Korinth
Tænk f. Eke· spaa alle levende
Prædikanter. levende Forkyndere as
Guds uforfalfkede Sandhed til
Frelse og Salighed« Og tænk saa
paa vor Kirkes Litteratur og dens
Salmeskat
Jo, det« kan siges med Sandhed
om den dankte Menigbed, at den ved
Aristus i og msed Kräftendomrnen
— er gjort rig i alt.
Og det samme gælder dens Dat
tet her i Amerika, og det gælder
den enkelte, lokale Menighed, væs
sentlig efter fotn den tager til sig
af Mgdommen til.
Skattene hak vi, det gælder blot
an at vide og kende det, at takke
Gud for dem og gsre Brug af
dun. .
m-» s-«,»L-,- L—-» L ------
cklI -" — UUULUUII IUUl Ucll cu
kelte Tel i den her omtalte Rig
dom?
Naar Paulus nævner Tale ng
Kundskab Tom en kRigdom vda tæni
ker han nok vaa denne Kigdoms
Brug.
De Kristne i Korjnth er jo felo
dlevncs delagtige i Frelen i Kristuåz
og det er den forste I«tore Nigdom
en Synder Irænger til at faa
Del i.
Men ved Tale og Qundskab kxm
de meddele af Frelfens Moder til
andre og gøre dem rige.
Den stsrste oq bedfte Niqdnm
er den, man kan gøre Kapital af,
den, der hurtigst og bedft san
for-ges.
Student fokholder det sig med
den Rigdom, Paulus takker Gud
for; den er saa stor og værdifuld,
fordi den kan bruges til at gsre
mange rige med.
Rige Evner er altid mere vcerd
en en dsd Kapital, fordi hine er
en lebende Rigdom, der bestandig
san bringe Jndtcegter.
Ligelaa med Talen og Kundskas
sen
Det et i sin Orden i denne For
bindelie at minde am at bibringe
vore M krssdelfge Kundfkaben
M Loven og Evangeliet oms
faVer W.
Der takes oft- om dsd Kund
M-oqdewedsannmnletkom
me til It tMie Wig Kund
II i II M Ist sum om der
end var not im mange, der lob
stere- kristrlige MM MIC
kthskshstildcmte
swxssge « sssw
II tobt-III
f
Der kan føves pjattet Tale om
kristelige Tätig, men den Kendss
Igerning gør ikke kriftelig Tale vg«
IPrædiken værdiløs eller overfslssj
djg. ’
Forsiummer Talen om Sjæleng
lTrang og Frelsen i Krsstus, fac-c
staar det daarligt og faktigt til. :
i Mærk dist, Lasüsn Krisielig Tale
koq Kundikab er Nigdoml «
Nah om vi kundc eiterspore det,
Jan skulde v fe, at det netop er«
disse Ting, der bar vcrret Middel
til Kristendommens Udbrc delse og
derfgennem til den Nigdotm den:
:kristne Civilifation bar brcith Fol
kein-. I
i
Jo, vi Kristne er rige, 7na kige,
iat vi er i Stand til at gore andre
rige.
J Og Venyttelfen af vor Nigdom vil
bl. a. tfene til, at ,,Vidnesbyrdet
vik blicke sindskkstct hos ossc at vil
bliver »stadfæstede indtjl Enden«.
og «uftraffelige paa vor Heu-es Je
fu Ktksti Dag.«
—
Adel forvligter. (
,(Af J. K. Jenfen).
Dette maa ubetinget anies for et
herligt Ord?prog, forudfat at det·
bliver ret forftaaet. Men det gaar·
her fom ander Steds, at det fete·l
afhænger for en ftor Tel of Øjeht
fom Ter. l
. Nogle adelige lever i stor Selvsl
slsevidsthed om deres Byrd og Stand«
og de føler sjg som store. Saa slal
alt da ogsaa være stott. Dei-es Adel!
forpligter dem til at gifte sig stott,
at føre ftort Hus og i det hele tagel
vkse sig Twlte Det er den For
pligtelfe, de set i den-s Ades. Mon
ikke faadnnne udgør den ene of de
Wasser-, Prwdilcrcsn tænkcr paa,
naar han siger: »Der er et ·Onde,
fom im saa under Eolen, — —.
ch san Tjeneke paa Geste, og Fyrs
ster goa til Fods fom Tjenere paa
Jorden.« —- Tjenere var den Gang
ofte Turm-, medens Ordet dog ogs
faa Wer Personet i frivillig ch
neste Men jeg kom til at tasnkc
paa Storhedsfygex der er vist dem,
fom træller under den baade pao
høje og lave Sicher, baade i hoch
og lade Stillingcr, og san lan
man endda gaa og forsøge at bilde
baado sig felv og andre ind, at man
søger kun at gørc sin Plith Men
det bei-oder blot, at man tog feil,
man saa ikke med dcst rette Ljo --—
Hosen-·
l
Adel og crdpl hol-or Yo ichntffk
fcimmvn Bot one er lxrnmcr as Der
midisi in den pr on sInd Adel-J
mond. Tom ex mdek i Ein Intuition
i sit Tænlcschi Tor-soz- cr den Cis-r
ite- Forvligtelie fnm Adel iørur nicd
fixi, Ædelmodigbed. »Adel
ndcsn Tnd er antis xidxsrr »Oui«
»Tyden III-Ton iflc Naiv-ist« Ali-del i
Vyrd og ædel i Zædcsr man folge-Z
ad. HEva i Zwist-r og Tnd » luser
end ædel i Vord.« .,Modct ciør ride
mer end Vlodet«. »Es-del Vyrd tan
lek ej Smitte.«
Men un bar jcg liksr iiddct m,
skmicst om Ade-l og Adelskab, U dotk
ovcsniløbet for dcsnmlmtfle Ame-ri
kanere -—— TanTsAmer Ermecm iom
ilpt ist«-c link cllksr Vil bin mod ili,1(s
gammoldmsk Jndrotnknnor m zum-!
ilskcsn uridkknld mi;1, lærcs Lasieni
im 7ik in mfn føritcs Opdragckik i
»det gamle Land«, og hvad der!
fsrit kommer i Gryden vil den got-I
ne snmge ni Nu er jeg tilmeds
kommen til at leve under engelii
Flag, om end Bot-get of de Juni
Stute-, og faa fnar man undskyldcss
i
mig, om det, jeg itriver, smager ni
Zugl, sum Aal-klingen fetng hun
kogte Suppe paa Grenen, som Fug-«
len havde siddet paa. Der staat ins
rigtignok i Fortalen til de FULL
Statuts Koloniers Uafhængighedssi
erklækina, at alle Menneslek er fkabt
lige og detfot as detes Sie-her skæns
let visie uafhændelige Rettigheder,
laalom Liv, Ftihed og Ret til atY
like-he eftet Lykken Jeg holder da
ogfaa alt dette for at vcere ret.
Ren Sagen er not den, at de, iom
»Hu-lite- lige, blev ille ved at være
liqe, og dette forltod visit ogsaa For
fattetne of Uafhængighedsærklærins
AM- thi de miedes med at tillkkive
alle Mennester »visse« Rettig-beda,
meu iIIe alle Rettigheder J en
W lau vor man der være Plads
ill Mit-heben M W For
MWe Milles Wligs
ist-c- si ei W Wiss-den
« is UM Ists-e m san
Dort rene Maa1. Jesus hat sagt
der, som tun han Lan sige det:
»Von-er da J fuldkomne, Tom eher-Z«
himmelske Fader er fuldkommen.«
Her peger hcm paa det højeste Adel-"
stolz, og ban vifek dctte Adelfkabs
højeste Forpxigtelse Dei er tilmed!
et Adelskab, som ikke blot tilshører
nogle priviligerede fan, nej det til-«
bører alle. Her finde-S det rette
Arjstokmti forbundkt med det rette:
Demokrati. . I
J Amerika frasiger man sig altsaa
alt Samfund med alle enropæists
fødte og ophotdte Adesstittek vgl
Adelsinstitutioner, men mon ikke’
man hat faact noget i Stedet, fom
ikke er bedro. muligvis Jærre2 Jeg·
meinst-, at» man i Etedet for Ariftos
frati af Vlodet har faaot Berge-l
arjstokmti. For i Europo at op-]l
naa Adelfkab mapttk en gsre fig«
fortjent of Fasdrelandet. Maaske det
kun var af Kongen, han gjorde sig
fortjent, men Kotigen stod jo fom
Fwdrelandets Hoved og ypperste Re
prwsentant, Vi trækker jo nok paa:
anldrene ad den franske Kong Lud-;
vig den Fiortendes Anmasfelse,
Haar hcm 7agdc: ,.Jeg et Simij
Men sondt er dct dag, at i Cnevæls
dcns Lage Umledlss alt I Fluten
sig om Karmen-S Pet7m1. Nu, Adel
slab bar jo blomftret ogTaa uden
Kotige- eller Enevælde, og vi ken
der af Historien saadan noget som
Adelsvælde. Da bei-d Adel især
Magr. Og Adelen hat desværre
oste misbruat fiu Magt baade under
og udsen Klange-. Tag blivcsr der
altid dctte All-nach at Abgang til
Adel Stunde-r sig pcm Fortjeneste,
og at Adel medfsrer Forpligtelse
Mm bvad Fortjcnefte er der i at
have mangc Benge? Ja, der er jo
not Fortjencsfte for den, der forme
rcr link Vcnqcy mcsn han got fiq
fandelig ikke derved forifent as os
andre. Mcn Haandisn paa Ojektet
Basler-, bar du nldrig grebet dig i
at vwke more baslig og benfynsfuld
mod den riqcs end mod den ringe?
Anb, Mennelkenotuken er den sam
me i det demokratisle Amerika, Tom
i del aristolratiske Europa, og der
for kan den ikkc godt lade vekre
at lkue Hund von Haut-ene. Dei
limdcs vift vwre godt i vor-e demo
kratiske Tiber at maskke fig dette
Ordsprogt »Aldrkg var fækre Adel,
end naar lwek vil være det.« Dei
udmunder jo blot i dette at vile fia
boven nq trodsig, men det et Træls
len, 5om fætter lig vaa den bsfe
Mk, ellok doa forsøqer derma.
illlcrk Tod os— t.1lc lkdt Im »vor
I’l§«(«!« tax Don-E- Fsrpligtolspr Jed
.- :s«.1»!- un Hm Idol fom
xlristns nkrknscm kmnr kmxs laldcr
Nud vor Faden «ij er alt70a lmns
Vorn. Vor Not til del Dldcllknls lau
vi til Tels grunde der-paa, al vi er
Mennesker, skabte i Muhs Villlsde
Jeg ved jo not, at det Abt-Floh Eil
sst Elsas-l kizsasf E Jyndofniskt oq
at T flmna tcnloailk For-Tand mile
Ns DE Nr KARL-billide mpn der blisv
du tunc-l tilimcx nol til, m Fallle
i sit Prcsv kalt-r om Mctsmslcst lobt
i Und-: Villcdct Der er dog nogen
Adel . at Vaer Moll-»Wie og illi
cst Tyr, thi ,,llnkaslc-ndc, Tom Heft 021
Hund, er alle an : Toll-, nlcsn
Toll Jan Norden-:- Elnbcr Mund,
tii cui-d knrn Tolv at mlc«
Mka Adel forvlsgtisr«, saa lev
sont et Mesnmslke og äkke Tom ist
Dyr. Lev for Gnd og ikke for
Verdien, lev for det himmelske oq
Elle for det jordijke, fskg først for
din Aand og ikke blot for dit Le
qeme. z
Dernæst blev vi. dsbt. Der blev
vi fskst rigtig hell og fuldt den«
himmelske Faders Bsm Der blev
vi iføkt den rette Adelsdmgt, Kri·"
sti fuehvide Retikkkdigheds www-II
Men »Aha fokpcigte:«. Dette kenef
Adelstab fokpligter os til as al
Mast at ftræbe estek et rent og
helli gt Liv.
Bi sit tillige en triitelig Opde
qelfe. »Da fis vi ilte alle« hjrek
jeg nagen Tige. Ja, da er, som«
man soc-staat det. Det et vel ikke
alle, som havde troende Forældre,«
og ej heller alle, lom havde den
Lykke at have troende Lærerr. Men
vl er bog alle wwka i et kristeni
Land· »Ja men det er io tun sau·
fu«-, sum ek kigtige speist-en siges
du. Da ved ieg not, km. sie-«
Mut W, del set-d meaei for
m Asde- at den var Jst-e- oq tm
sub-bebe dem hastig am det Adel
M INDEM- lkmi im esdt
M Os W M- s st- als-«
var rette Jeder. Men det betyder
meke at tilhsre en kristnet Nation,
felv om ikke alle er Kristne. Du
hat jo dog lært noget om Gud og
om hans Vej, og du hat altid haft
Abgang til ham i Ordet og i Bsns
nen. Men der vil jeg gerne indrømi
me, at de af os, som har hast tro
endp Forwidrc og Lasten-, vi hat«
størrso F01«pl.gtekfer end J andtH
Mem dersor er det. jeg mi minde oåsJ
om, at vor Adel forpligter. Jea
lasste en Gang et slaaende Tut-L
Der var Borgekkrig i Skotland An
fsreren paa den ene Side var Adels
nmnden Mac Gregor. Han var nok
noget af en Røverhsvding, men han
var dog Adelsmand. Dei vidfte vg
saa hans Modstandere, thi nu skal
du hørex Man havde taget to unge
and til Fange, og man vidste, at
den ene var Mac Gregor-s SM.
Men de unge Mænd lignede hinan
den og var nøjagtig ens paaklædt.
on nvorledes skulde man faa fan at
wide-. hvilken der var den vældige
Mc Gregors Son? Man fandck
Vaa Rand· Man fette begge de
unge Mænd ind paa et vift Stof,
hvor man vel vogtede dem, for at
de ikke kulde undløbe, men ellers
s-L ,.-.. L--- -»- s-.1 «.-I-..-- m.-!
OUU HIUII skclll kjuu ILID UIIIIIIIIHJ. JIIU
.- . . !
nmc det stg mart, at den ene;
helft ovholdt sig indes i HovedbygsJ
usugen blandt Riddetc og Horte-VI
medens den enden holdt til nebe«
« Ema-eng bumdt Time-Trank Sack
vithc man, hvom der var Mac
Grcsgors Satt Studen, Tom ligger
pnn Bier-got san ikke skjules, on»
hvad du er i dit Werte-, og den»
Opdragclse, Tom du lmr samst, kanJ
heller ikkv altid Eliules. dn vmve
nnf Taa mcget demna. Tallnrand»
fonds rigtiqnok, at Talen var givets
Mcmcht til ot Wule sig fclv med,
men svlv bis-e bans er vidner onn!
at han fcm nenne-m Dasklcst Jesusl
sfgcsr fo, at of Diener-s Ovcrflødiqs;
bis-d kalt-r Mundem og Tkwet ken-?
des ma dets Frugtct Men vi erl
ile blot. lwad vi blov qfort til, vi.
er lich faa nie-get wenns-selig talt,:
hvad vi gar os jelv tkl. Derfor hat-I
vi under alle Omstændigheder godt
af at blive windet am, at vor Adel
soroligter. Jea er bange for, at
vi glemmek det alt for tidt. Gudi
bfælpe os at gsre det bebt-e
(Meke.)
Neisebtev
(Af N. P. Lang.) l
Vn I
Im Vom-and øsuma Loh-r man i
jerngtsrc Im long-:- med Columbia
Most-, Zum er en onde Zlod, dg
un Zczltnr dcsrou nd tul være gan-!
ike OcnrävcndU cncn det var on Ny
dclse sont jcg ikic fis nied, do IF
den Elle tillod det. Yndigc sum-«
klædte Brinkek smar højt i Vejret
Iangs- med den dyde, blanke Zlod,.
hvis Band jer saa kjart og deinng
nd som Mississippislode1th. Eiter«
haanden kommt-r vi ind i de nickt-:
ø1«text-.1gtigi- ngchiicr, Emor dcri
er p.1ab(-gn11d: fu«-ri- Finscmgendrrl
paa Irrjzmxrononz Lknmadc, vgl
Innn fnnr des Jndtrntc at Visiten bar;
swkc iseuiigkwdok pig roxossnns Rote-f
tnqendcr at bndc pkrksoxnme uns-us·
»Hm-nd fcm lmr Tuglijknsd til at
maqns dot. J
Ida-muer nd inon Znh Last-»
Citv bmundor siliwrtnc at Vise sinsz
og ligger ligeiom en ·m(-ltct Ekorpiyl
der er ask-let og hærdet og sidon
under sm of uhyre Kræstkr fvrwngt
i de Ttrsinde Stykker og Etumper.
der har eftcsrladt store Gab i Qlipsp
Pen. Klippe-me bliver ftørro on
starre-, og henimod Ogden noar dis
en nnfcsliq Haide, men nede ved
deres Fod opfamles on reguletes
Flodernes Vandftrsmme, fotn gennem
Jrrigationskanalerne ledes nd over
Dalene og gar dem frngtbare til
W. ;
Bari Tag fta Portland var tre
Timet for-sinkst og jeg naaede Salt
Lake city i yderste Mel-M, idet Leg
stod af Spowogneifved Kirkedsren·
M. s, just den Tib, da Msdet Mulde.
begynde, oq estrk m hurtig Omllædi
nina thdt sen Msde for de forsmni
lebe Tilhtrere. »
Wende-kamen hat der io oste
været sitevet om i note Mode, oq
ieg steil fkke stge meaet derow. Be
ciggenheden synes ged, hvis det ille
havde vertet faa indan med
Rad-few Bygninqerne weitest
ved den« M. Monm«
W Ils- kmt at W Ie
Ritters-get
Til Japanmissiouem
Før kommt, se KbL Nr. 39 ........................ 8100249
Rat-ine, Wis» Jmmanuels Mng til en Vjsbelkvinde, Mrs.
Chr. P. Nielsen söx Kvindefokeningen sZ ........ 8.00
Mindcty Nebr» J. A. Bigaard .................... 1.00
Racine, Wis» Vor Frelsers Mgt).s Missionsforening» 10.00
Council Bluffs, Ja» L. J. Lotsen ......... . ...... 10.00
Newle Wis» Sandagsskolens Missionsforening ...... 9.80
Tilsammen ........ 8104129
Tsil Jndianermissionem
zør tvitterct, se gibt Nr. 39 ........................ 8481.50
Kenmare, N. Dak» til Hirten, Mrsx L. C. Hansen«.. 1.00
Wisner, Nebr» til Kirkech Paftor Markusfrn og Huftru 5.00
Mindcn, Nebr» J. A, Vigaard .................... 1.00
Sidney, Mont» fra Søndagsskolefesten .............. 4.60
Racine, Wis» Vor Frelsers Mng Missionsforening » 5.00
Council Bluffs, Ja» til Kirken, L. J. Lotsen-— ........ 100.00
Tilsommen ...... 859810
Til Jndremisfionem
For wittert-L Te KbL Nr. 39 ...................... 879500
Wis. Krebs- ved Chr-. P. Nieter .................. 78.60
Minde, Nebr., J. A. Bigaakd .................... 1.00
Council Blufsz Ja.. L. J, Lotsen .................. 10.s)0
Tilsammcn.... sssHiU
Til Mormonmissionem
Føx kvitteret, je Kbl. Nr. Jst ...................... 8807.9«
Mindem Nyer» J. A. Viqaard st; csn unævnt 82.... 3.00
Nacine, W13., Vor Zrelfch Mgkxs M:ssionsf....... 5.0s)
Council Bl.tfss, Ja» L. J. Leuen ................ 1000
Tilfammen. . . . 8325.9«
le Stolekasfem
For fvimsret se Abl. Nr. 39 ...................... 882150
Council Bluij Jo» L. J. Lotsen .................. »Um
HonmIL Nebr» Jmmanuol dynsk ev luth. Mgh.: Hans
C. Anderfem Clnus Anderen, J. W. Watt, H. P. Clau
«·e:1, Mrs. Hanf-In hv sl ...................... Inn
Nemah, Wis» Aqnes Hausen .................... ZU
Ti17mnuæn .......... 883700
Ti1»«as"tor Bachs Reise
For Evittrreh se KM Nr. 39 ...................... 85 00
Immer-, Ja» Dlp Rasmussm .................... Um
Pol-ten Nebr» Mi·s Jacobinc Nielkcn...t ............. 1.00
Tone Vollm, Mont» Bodjl Makie Hausen .......... Um
Tilfammen ...... ssmu
Jsdemissionem
For wimm- scs MI. Nr. 31 .................. sitzij
Council Musik-, Jn» L. J. Larer .................. »Hm
lefanmwn ...... 823.()«
Jubilceumsgavem
For kommt, se KbL Nr. 35 .................... sisisp3i3:,ii
Nemah, Wis» C. C. Stefsensen .................... 500
Tilfammen .......... 551901 1..'.·«
Plain den 26. Sept. 1912
Otto H i n s e n,
Kass. for d. Pore. danfke ev.-1ut«h. Mkke i Am.
parat.011 Incd Malng oq Tom-tsc
rina oq tnq Tig fom fandan helt
lmxmclia us. Ewchtndcmu i Kiran
er law-r ofter umwule dnn·l Mon
fter nie-d lndnstle Angst-d og maxde
kmjcs Fløjsmkch kmxlle sxdfte bruchs
som Hnttlslnogcy lwad der lau tagt
Tiq m lnmssl nd. Tot er Tiklert en
Famu, I"onk er nie-get uheldig her
ovm lmor man bar dem san cui-get
belvcmmcligcre· H
Salt Lake City er en smuk By.
med ikke iaa faa SeværdiahederH
men man set jo laa meget pas on«
fanden Tit-jäh at man til l«idst blE
Ver tm-: as at sc- oq fortælle.
Zorn vi smdserrde bcn nd Hoveds
gaben, Inder Brandllokkcn, og i et
Nu csr Rolle-unserm som sejet as
Gab-en, oq mvd ringen-So Alnrm
lmucsr andnwfcsncsts Automobiler
sorbi oq fmndXsr ved naslfe Hjørnez
Stroh-s esse-r Tor man. bvad der nolz
lon frde Sirt En Vrandvoqnt
forlvwndt mvd tre ravnlorte Idequ
kwis mvve Fødder klapret i hurtile
Tempo besn over Assalten Hverl
Sem- » spkkndt under det vildez
Ost-, det er fom om Holtene selvf
Forli-Jan lmad drt act-ler J en!
Hoondpvpndina or lwer Mond prm
Tin Post, redi- til at kam- clothen obs
med bot amadiqe Element men’
Jldcn » hurtiqt slukket, og nnnk i
tekt traver Styrken hiem for qt as
vcsnte næfte Udryknina. Sankt-H
er deres Ticværelfe —- altid pas-ais
til Udkykuws. j
tunc-let pg Maria Biruvenk
og Lfoekulem Soldaterkvartetet vg;
Salthens Bad-siedet er hvet liess
Udtwk soc sin Del as den brogedez
Vkrdew Tom Salt Lake City egentligs
er alt for smuk en By til at hufe.
Omjider maatte feg af Steh, og
feks Timer forlinket naaede ieg
Pueblo Kl· 2 om Ratten. Reisen
der-til over Mo Stande Bauen havde
feg deutet mlg weget af, nun blev
stuffet formedelft Toqforsinkellem
fom glatt-, at vl kam lsennem den,
meft storssaaede Natur ved M
kisd Mod IN dachtest di set
W M m kam, nos- ost
ti Tusinde Fod over Dom-h hvok
man for lcvngere Tid hat ksrt gen
ncsm nmsqtiqc Minos-Panier og noar
ou, book Eneen liagcr i ftons Dri
ver wo Vjcsrgtoppcne
J Bin-bin er der ittis icm mnnge
Dunste-. nzj vi tmr intet tirteligt Ak
tsejdr der: det var privat Vcsing im
Waqu Vian hnr et ftort Smol
vcrrL der giv» Arbcjde for mange
Tllltsnncskcm oq dct ladet til nt tin-re
en driftig By. Gennemitaarcst af
Floden er den delt i Nordsidcn oq
Sydsiden, og om feg buiter ret, er
det paa Sydiidem at den arbcjdcsnde
Besottning mest bar slcmvt Iig neb,
niedens Nordsidcsn bar Epidicrne oq
fix-ins mein-r sig borcsttiaet til Bro
Hcrxsnrttsn ni, lmnd der bedder For
Esisdrscsqksr fort de to Isydcste bestan
"«in« » tmn cht over for binnnden
rnxsd sen-Ein til Vevillnner i By
mudcst Et vtttjat Horn-d sit en
milden Anlehnina til nt fremitille
det i et af Byens Blade Der ikulde
bygqos en Vro over Floden, men det
tmt i Lanqqu, oq fact strev Ded
tommende i Bleibet at cht nnr oberst
tvivlfomt, mn der bleo noaet as den
Vrnlmqning, da Nordfiden vilde
bnve beuge Ende-r of Vroen derovre
Vi hat jo i de lenkt-k- Aar hart
icm mvaet om Brobyaning Pan for
stelliae Felter. iotn imidlertid ikte
synes at blive til ret nieset Maasse
er det, for-di den ene Side vil have
bque Ender as Beden.
J Denver holdt ieg Msde Tit-s
dag Akten, og Kisten, lom to rig
ttgnok ille et ret stor, par fyldt til
fidste Plads, og efter Msdet set-ve
redes Forfrtskninget i Prasstens Ha
ve bog ved Kisten Menigheden hat
anstrengt siq stærkt for at san en
ny Kiese, og feg vilde gerne bebe
Las-dienend nde omkrtng i Sma
tnndet om at rette dem en hielt-en
decucnRMderetenIrbeidss
mark t Verwer, men be, sein skutde
biete Vorbeme, et kmi fou, W
inange kommet den-d for betet del
