Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Oct. 4, 1912)
Det, der besinnt Vor Gudg Okd befmak mai-elfg Ns. 4U, si. Nige i alt. Jeg miser snjn wud altjo for eder, for den Wde Rande, sont blev given ever 1 zinstus sein-D at J ved hmn ere blevne rige i alt, i al Tale og al zinndjkakx l Kor. l, -1—5. Paulus havde verret Redskab i Guds Haand til at stifte Den krist ne Menighed i den dengang bcrømte Verdensstad Korinth. Han kendte denne Menighcd fm forst of og derfor t.l Bunde-, han kendte dens Iiigdmn og hazi fendte dens Mangler. Apostelen er ikke bange for at strive til denne Meniahed som dens Leere-L Men det førfte, hcm begynder med, det er at pege paa dens Rig dom, og han takker Gud for denne Rigdom Osg Paa denne grunoer yan 1aa Isine Formaninger til Menigheden ellller sin Haab orn, at Formanins gerne fkal bære Fragt. Hvok meget her er at let-re as Avostelen! Men vi Tkal ikke odpholde os vi derc Ved KorinthiMenighechns Rig dom: vs vil straks vendc os til Nutiden og Menigheden hos os. »F ere blevne tige i alt, i al Tale og al Kundfkab«, siger Aposte len til Menigheden i Korinth, — vesentlig det samme kan siges til « den danfkiluthekfke Menighed. Tale og Kundfkab — det er store Ting i Kriftendommem det er vrægtige Skatte, stor Rigdom sOg der manglet ikke poa Tale oa Kundfkab i den danske Menigs bed: disfe Ting have-Z endoglaa i Iangt ftskre Maal hos os end i Me nigsheden i Korinth Tænk f. Eke· spaa alle levende Prædikanter. levende Forkyndere as Guds uforfalfkede Sandhed til Frelse og Salighed« Og tænk saa paa vor Kirkes Litteratur og dens Salmeskat Jo, det« kan siges med Sandhed om den dankte Menigbed, at den ved Aristus i og msed Kräftendomrnen — er gjort rig i alt. Og det samme gælder dens Dat tet her i Amerika, og det gælder den enkelte, lokale Menighed, væs sentlig efter fotn den tager til sig af Mgdommen til. Skattene hak vi, det gælder blot an at vide og kende det, at takke Gud for dem og gsre Brug af dun. . m-» s-«,»L-,- L—-» L ------ cklI -" — UUULUUII IUUl Ucll cu kelte Tel i den her omtalte Rig dom? Naar Paulus nævner Tale ng Kundskab Tom en kRigdom vda tæni ker han nok vaa denne Kigdoms Brug. De Kristne i Korjnth er jo felo dlevncs delagtige i Frelen i Kristuåz og det er den forste I«tore Nigdom en Synder Irænger til at faa Del i. Men ved Tale og Qundskab kxm de meddele af Frelfens Moder til andre og gøre dem rige. Den stsrste oq bedfte Niqdnm er den, man kan gøre Kapital af, den, der hurtigst og bedft san for-ges. Student fokholder det sig med den Rigdom, Paulus takker Gud for; den er saa stor og værdifuld, fordi den kan bruges til at gsre mange rige med. Rige Evner er altid mere vcerd en en dsd Kapital, fordi hine er en lebende Rigdom, der bestandig san bringe Jndtcegter. Ligelaa med Talen og Kundskas sen Det et i sin Orden i denne For bindelie at minde am at bibringe vore M krssdelfge Kundfkaben M Loven og Evangeliet oms faVer W. Der takes oft- om dsd Kund M-oqdewedsannmnletkom me til It tMie Wig Kund II i II M Ist sum om der end var not im mange, der lob stere- kristrlige MM MIC kthskshstildcmte swxssge « sssw II tobt-III f Der kan føves pjattet Tale om kristelige Tätig, men den Kendss Igerning gør ikke kriftelig Tale vg« IPrædiken værdiløs eller overfslssj djg. ’ Forsiummer Talen om Sjæleng lTrang og Frelsen i Krsstus, fac-c staar det daarligt og faktigt til. : i Mærk dist, Lasüsn Krisielig Tale koq Kundikab er Nigdoml « Nah om vi kundc eiterspore det, Jan skulde v fe, at det netop er« disse Ting, der bar vcrret Middel til Kristendommens Udbrc delse og derfgennem til den Nigdotm den: :kristne Civilifation bar brcith Fol kein-. I i Jo, vi Kristne er rige, 7na kige, iat vi er i Stand til at gore andre rige. J Og Venyttelfen af vor Nigdom vil bl. a. tfene til, at ,,Vidnesbyrdet vik blicke sindskkstct hos ossc at vil bliver »stadfæstede indtjl Enden«. og «uftraffelige paa vor Heu-es Je fu Ktksti Dag.« — Adel forvligter. ( ,(Af J. K. Jenfen). Dette maa ubetinget anies for et herligt Ord?prog, forudfat at det· bliver ret forftaaet. Men det gaar· her fom ander Steds, at det fete·l afhænger for en ftor Tel of Øjeht fom Ter. l . Nogle adelige lever i stor Selvsl slsevidsthed om deres Byrd og Stand« og de føler sjg som store. Saa slal alt da ogsaa være stott. Dei-es Adel! forpligter dem til at gifte sig stott, at føre ftort Hus og i det hele tagel vkse sig Twlte Det er den For pligtelfe, de set i den-s Ades. Mon ikke faadnnne udgør den ene of de Wasser-, Prwdilcrcsn tænkcr paa, naar han siger: »Der er et ·Onde, fom im saa under Eolen, — —. ch san Tjeneke paa Geste, og Fyrs ster goa til Fods fom Tjenere paa Jorden.« —- Tjenere var den Gang ofte Turm-, medens Ordet dog ogs faa Wer Personet i frivillig ch neste Men jeg kom til at tasnkc paa Storhedsfygex der er vist dem, fom træller under den baade pao høje og lave Sicher, baade i hoch og lade Stillingcr, og san lan man endda gaa og forsøge at bilde baado sig felv og andre ind, at man søger kun at gørc sin Plith Men det bei-oder blot, at man tog feil, man saa ikke med dcst rette Ljo --— Hosen-· l Adel og crdpl hol-or Yo ichntffk fcimmvn Bot one er lxrnmcr as Der midisi in den pr on sInd Adel-J mond. Tom ex mdek i Ein Intuition i sit Tænlcschi Tor-soz- cr den Cis-r ite- Forvligtelie fnm Adel iørur nicd fixi, Ædelmodigbed. »Adel ndcsn Tnd er antis xidxsrr »Oui« »Tyden III-Ton iflc Naiv-ist« Ali-del i Vyrd og ædel i Zædcsr man folge-Z ad. HEva i Zwist-r og Tnd » luser end ædel i Vord.« .,Modct ciør ride mer end Vlodet«. »Es-del Vyrd tan lek ej Smitte.« Men un bar jcg liksr iiddct m, skmicst om Ade-l og Adelskab, U dotk ovcsniløbet for dcsnmlmtfle Ame-ri kanere -—— TanTsAmer Ermecm iom ilpt ist«-c link cllksr Vil bin mod ili,1(s gammoldmsk Jndrotnknnor m zum-! ilskcsn uridkknld mi;1, lærcs Lasieni im 7ik in mfn føritcs Opdragckik i »det gamle Land«, og hvad der! fsrit kommer i Gryden vil den got-I ne snmge ni Nu er jeg tilmeds kommen til at leve under engelii Flag, om end Bot-get of de Juni Stute-, og faa fnar man undskyldcss i mig, om det, jeg itriver, smager ni Zugl, sum Aal-klingen fetng hun kogte Suppe paa Grenen, som Fug-« len havde siddet paa. Der staat ins rigtignok i Fortalen til de FULL Statuts Koloniers Uafhængighedssi erklækina, at alle Menneslek er fkabt lige og detfot as detes Sie-her skæns let visie uafhændelige Rettigheder, laalom Liv, Ftihed og Ret til atY like-he eftet Lykken Jeg holder da ogfaa alt dette for at vcere ret. Ren Sagen er not den, at de, iom »Hu-lite- lige, blev ille ved at være liqe, og dette forltod visit ogsaa For fattetne of Uafhængighedsærklærins AM- thi de miedes med at tillkkive alle Mennester »visse« Rettig-beda, meu iIIe alle Rettigheder J en W lau vor man der være Plads ill Mit-heben M W For MWe Milles Wligs ist-c- si ei W Wiss-den « is UM Ists-e m san Dort rene Maa1. Jesus hat sagt der, som tun han Lan sige det: »Von-er da J fuldkomne, Tom eher-Z« himmelske Fader er fuldkommen.« Her peger hcm paa det højeste Adel-" stolz, og ban vifek dctte Adelfkabs højeste Forpxigtelse Dei er tilmed! et Adelskab, som ikke blot tilshører nogle priviligerede fan, nej det til-« bører alle. Her finde-S det rette Arjstokmti forbundkt med det rette: Demokrati. . I J Amerika frasiger man sig altsaa alt Samfund med alle enropæists fødte og ophotdte Adesstittek vgl Adelsinstitutioner, men mon ikke’ man hat faact noget i Stedet, fom ikke er bedro. muligvis Jærre2 Jeg· meinst-, at» man i Etedet for Ariftos frati af Vlodet har faaot Berge-l arjstokmti. For i Europo at op-]l naa Adelfkab mapttk en gsre fig« fortjent of Fasdrelandet. Maaske det kun var af Kongen, han gjorde sig fortjent, men Kotigen stod jo fom Fwdrelandets Hoved og ypperste Re prwsentant, Vi trækker jo nok paa: anldrene ad den franske Kong Lud-; vig den Fiortendes Anmasfelse, Haar hcm 7agdc: ,.Jeg et Simij Men sondt er dct dag, at i Cnevæls dcns Lage Umledlss alt I Fluten sig om Karmen-S Pet7m1. Nu, Adel slab bar jo blomftret ogTaa uden Kotige- eller Enevælde, og vi ken der af Historien saadan noget som Adelsvælde. Da bei-d Adel især Magr. Og Adelen hat desværre oste misbruat fiu Magt baade under og udsen Klange-. Tag blivcsr der altid dctte All-nach at Abgang til Adel Stunde-r sig pcm Fortjeneste, og at Adel medfsrer Forpligtelse Mm bvad Fortjcnefte er der i at have mangc Benge? Ja, der er jo not Fortjencsfte for den, der forme rcr link Vcnqcy mcsn han got fiq fandelig ikke derved forifent as os andre. Mcn Haandisn paa Ojektet Basler-, bar du nldrig grebet dig i at vwke more baslig og benfynsfuld mod den riqcs end mod den ringe? Anb, Mennelkenotuken er den sam me i det demokratisle Amerika, Tom i del aristolratiske Europa, og der for kan den ikkc godt lade vekre at lkue Hund von Haut-ene. Dei limdcs vift vwre godt i vor-e demo kratiske Tiber at maskke fig dette Ordsprogt »Aldrkg var fækre Adel, end naar lwek vil være det.« Dei udmunder jo blot i dette at vile fia boven nq trodsig, men det et Træls len, 5om fætter lig vaa den bsfe Mk, ellok doa forsøqer derma. illlcrk Tod os— t.1lc lkdt Im »vor I’l§«(«!« tax Don-E- Fsrpligtolspr Jed .- :s«.1»!- un Hm Idol fom xlristns nkrknscm kmnr kmxs laldcr Nud vor Faden «ij er alt70a lmns Vorn. Vor Not til del Dldcllknls lau vi til Tels grunde der-paa, al vi er Mennesker, skabte i Muhs Villlsde Jeg ved jo not, at det Abt-Floh Eil sst Elsas-l kizsasf E Jyndofniskt oq at T flmna tcnloailk For-Tand mile Ns DE Nr KARL-billide mpn der blisv du tunc-l tilimcx nol til, m Fallle i sit Prcsv kalt-r om Mctsmslcst lobt i Und-: Villcdct Der er dog nogen Adel . at Vaer Moll-»Wie og illi cst Tyr, thi ,,llnkaslc-ndc, Tom Heft 021 Hund, er alle an : Toll-, nlcsn Toll Jan Norden-:- Elnbcr Mund, tii cui-d knrn Tolv at mlc« Mka Adel forvlsgtisr«, saa lev sont et Mesnmslke og äkke Tom ist Dyr. Lev for Gnd og ikke for Verdien, lev for det himmelske oq Elle for det jordijke, fskg først for din Aand og ikke blot for dit Le qeme. z Dernæst blev vi. dsbt. Der blev vi fskst rigtig hell og fuldt den« himmelske Faders Bsm Der blev vi iføkt den rette Adelsdmgt, Kri·" sti fuehvide Retikkkdigheds www-II Men »Aha fokpcigte:«. Dette kenef Adelstab fokpligter os til as al Mast at ftræbe estek et rent og helli gt Liv. Bi sit tillige en triitelig Opde qelfe. »Da fis vi ilte alle« hjrek jeg nagen Tige. Ja, da er, som« man soc-staat det. Det et vel ikke alle, som havde troende Forældre,« og ej heller alle, lom havde den Lykke at have troende Lærerr. Men vl er bog alle wwka i et kristeni Land· »Ja men det er io tun sau· fu«-, sum ek kigtige speist-en siges du. Da ved ieg not, km. sie-« Mut W, del set-d meaei for m Asde- at den var Jst-e- oq tm sub-bebe dem hastig am det Adel M INDEM- lkmi im esdt M Os W M- s st- als-« var rette Jeder. Men det betyder meke at tilhsre en kristnet Nation, felv om ikke alle er Kristne. Du hat jo dog lært noget om Gud og om hans Vej, og du hat altid haft Abgang til ham i Ordet og i Bsns nen. Men der vil jeg gerne indrømi me, at de af os, som har hast tro endp Forwidrc og Lasten-, vi hat« størrso F01«pl.gtekfer end J andtH Mem dersor er det. jeg mi minde oåsJ om, at vor Adel forpligter. Jea lasste en Gang et slaaende Tut-L Der var Borgekkrig i Skotland An fsreren paa den ene Side var Adels nmnden Mac Gregor. Han var nok noget af en Røverhsvding, men han var dog Adelsmand. Dei vidfte vg saa hans Modstandere, thi nu skal du hørex Man havde taget to unge and til Fange, og man vidste, at den ene var Mac Gregor-s SM. Men de unge Mænd lignede hinan den og var nøjagtig ens paaklædt. on nvorledes skulde man faa fan at wide-. hvilken der var den vældige Mc Gregors Son? Man fandck Vaa Rand· Man fette begge de unge Mænd ind paa et vift Stof, hvor man vel vogtede dem, for at de ikke kulde undløbe, men ellers s-L ,.-.. L--- -»- s-.1 «.-I-..-- m.-! OUU HIUII skclll kjuu ILID UIIIIIIIIHJ. JIIU .- . . ! nmc det stg mart, at den ene; helft ovholdt sig indes i HovedbygsJ usugen blandt Riddetc og Horte-VI medens den enden holdt til nebe« « Ema-eng bumdt Time-Trank Sack vithc man, hvom der var Mac Grcsgors Satt Studen, Tom ligger pnn Bier-got san ikke skjules, on» hvad du er i dit Werte-, og den» Opdragclse, Tom du lmr samst, kanJ heller ikkv altid Eliules. dn vmve nnf Taa mcget demna. Tallnrand» fonds rigtiqnok, at Talen var givets Mcmcht til ot Wule sig fclv med, men svlv bis-e bans er vidner onn! at han fcm nenne-m Dasklcst Jesusl sfgcsr fo, at of Diener-s Ovcrflødiqs; bis-d kalt-r Mundem og Tkwet ken-? des ma dets Frugtct Men vi erl ile blot. lwad vi blov qfort til, vi. er lich faa nie-get wenns-selig talt,: hvad vi gar os jelv tkl. Derfor hat-I vi under alle Omstændigheder godt af at blive windet am, at vor Adel soroligter. Jea er bange for, at vi glemmek det alt for tidt. Gudi bfælpe os at gsre det bebt-e (Meke.) Neisebtev (Af N. P. Lang.) l Vn I Im Vom-and øsuma Loh-r man i jerngtsrc Im long-:- med Columbia Most-, Zum er en onde Zlod, dg un Zczltnr dcsrou nd tul være gan-! ike OcnrävcndU cncn det var on Ny dclse sont jcg ikic fis nied, do IF den Elle tillod det. Yndigc sum-« klædte Brinkek smar højt i Vejret Iangs- med den dyde, blanke Zlod,. hvis Band jer saa kjart og deinng nd som Mississippislode1th. Eiter« haanden kommt-r vi ind i de nickt-: ø1«text-.1gtigi- ngchiicr, Emor dcri er p.1ab(-gn11d: fu«-ri- Finscmgendrrl paa Irrjzmxrononz Lknmadc, vgl Innn fnnr des Jndtrntc at Visiten bar; swkc iseuiigkwdok pig roxossnns Rote-f tnqendcr at bndc pkrksoxnme uns-us· »Hm-nd fcm lmr Tuglijknsd til at maqns dot. J Ida-muer nd inon Znh Last-» Citv bmundor siliwrtnc at Vise sinsz og ligger ligeiom en ·m(-ltct Ekorpiyl der er ask-let og hærdet og sidon under sm of uhyre Kræstkr fvrwngt i de Ttrsinde Stykker og Etumper. der har eftcsrladt store Gab i Qlipsp Pen. Klippe-me bliver ftørro on starre-, og henimod Ogden noar dis en nnfcsliq Haide, men nede ved deres Fod opfamles on reguletes Flodernes Vandftrsmme, fotn gennem Jrrigationskanalerne ledes nd over Dalene og gar dem frngtbare til W. ; Bari Tag fta Portland var tre Timet for-sinkst og jeg naaede Salt Lake city i yderste Mel-M, idet Leg stod af Spowogneifved Kirkedsren· M. s, just den Tib, da Msdet Mulde. begynde, oq estrk m hurtig Omllædi nina thdt sen Msde for de forsmni lebe Tilhtrere. » Wende-kamen hat der io oste været sitevet om i note Mode, oq ieg steil fkke stge meaet derow. Be ciggenheden synes ged, hvis det ille havde vertet faa indan med Rad-few Bygninqerne weitest ved den« M. Monm« W Ils- kmt at W Ie Ritters-get Til Japanmissiouem Før kommt, se KbL Nr. 39 ........................ 8100249 Rat-ine, Wis» Jmmanuels Mng til en Vjsbelkvinde, Mrs. Chr. P. Nielsen söx Kvindefokeningen sZ ........ 8.00 Mindcty Nebr» J. A. Bigaard .................... 1.00 Racine, Wis» Vor Frelsers Mgt).s Missionsforening» 10.00 Council Bluffs, Ja» L. J. Lotsen ......... . ...... 10.00 Newle Wis» Sandagsskolens Missionsforening ...... 9.80 Tilsammen ........ 8104129 Tsil Jndianermissionem zør tvitterct, se gibt Nr. 39 ........................ 8481.50 Kenmare, N. Dak» til Hirten, Mrsx L. C. Hansen«.. 1.00 Wisner, Nebr» til Kirkech Paftor Markusfrn og Huftru 5.00 Mindcn, Nebr» J. A, Vigaard .................... 1.00 Sidney, Mont» fra Søndagsskolefesten .............. 4.60 Racine, Wis» Vor Frelsers Mng Missionsforening » 5.00 Council Bluffs, Ja» til Kirken, L. J. Lotsen-— ........ 100.00 Tilsommen ...... 859810 Til Jndremisfionem For wittert-L Te KbL Nr. 39 ...................... 879500 Wis. Krebs- ved Chr-. P. Nieter .................. 78.60 Minde, Nebr., J. A. Bigaakd .................... 1.00 Council Blufsz Ja.. L. J, Lotsen .................. 10.s)0 Tilsammcn.... sssHiU Til Mormonmissionem Føx kvitteret, je Kbl. Nr. Jst ...................... 8807.9« Mindem Nyer» J. A. Viqaard st; csn unævnt 82.... 3.00 Nacine, W13., Vor Zrelfch Mgkxs M:ssionsf....... 5.0s) Council Bl.tfss, Ja» L. J. Leuen ................ 1000 Tilfammen. . . . 8325.9« le Stolekasfem For fvimsret se Abl. Nr. 39 ...................... 882150 Council Bluij Jo» L. J. Lotsen .................. »Um HonmIL Nebr» Jmmanuol dynsk ev luth. Mgh.: Hans C. Anderfem Clnus Anderen, J. W. Watt, H. P. Clau «·e:1, Mrs. Hanf-In hv sl ...................... Inn Nemah, Wis» Aqnes Hausen .................... ZU Ti17mnuæn .......... 883700 Ti1»«as"tor Bachs Reise For Evittrreh se KM Nr. 39 ...................... 85 00 Immer-, Ja» Dlp Rasmussm .................... Um Pol-ten Nebr» Mi·s Jacobinc Nielkcn...t ............. 1.00 Tone Vollm, Mont» Bodjl Makie Hausen .......... Um Tilfammen ...... ssmu Jsdemissionem For wimm- scs MI. Nr. 31 .................. sitzij Council Musik-, Jn» L. J. Larer .................. »Hm lefanmwn ...... 823.()« Jubilceumsgavem For kommt, se KbL Nr. 35 .................... sisisp3i3:,ii Nemah, Wis» C. C. Stefsensen .................... 500 Tilfammen .......... 551901 1..'.·« Plain den 26. Sept. 1912 Otto H i n s e n, Kass. for d. Pore. danfke ev.-1ut«h. Mkke i Am. parat.011 Incd Malng oq Tom-tsc rina oq tnq Tig fom fandan helt lmxmclia us. Ewchtndcmu i Kiran er law-r ofter umwule dnn·l Mon fter nie-d lndnstle Angst-d og maxde kmjcs Fløjsmkch kmxlle sxdfte bruchs som Hnttlslnogcy lwad der lau tagt Tiq m lnmssl nd. Tot er Tiklert en Famu, I"onk er nie-get uheldig her ovm lmor man bar dem san cui-get belvcmmcligcre· H Salt Lake City er en smuk By. med ikke iaa faa SeværdiahederH men man set jo laa meget pas on« fanden Tit-jäh at man til l«idst blE Ver tm-: as at sc- oq fortælle. Zorn vi smdserrde bcn nd Hoveds gaben, Inder Brandllokkcn, og i et Nu csr Rolle-unserm som sejet as Gab-en, oq mvd ringen-So Alnrm lmucsr andnwfcsncsts Automobiler sorbi oq fmndXsr ved naslfe Hjørnez Stroh-s esse-r Tor man. bvad der nolz lon frde Sirt En Vrandvoqnt forlvwndt mvd tre ravnlorte Idequ kwis mvve Fødder klapret i hurtile Tempo besn over Assalten Hverl Sem- » spkkndt under det vildez Ost-, det er fom om Holtene selvf Forli-Jan lmad drt act-ler J en! Hoondpvpndina or lwer Mond prm Tin Post, redi- til at kam- clothen obs med bot amadiqe Element men’ Jldcn » hurtiqt slukket, og nnnk i tekt traver Styrken hiem for qt as vcsnte næfte Udryknina. Sankt-H er deres Ticværelfe —- altid pas-ais til Udkykuws. j tunc-let pg Maria Biruvenk og Lfoekulem Soldaterkvartetet vg; Salthens Bad-siedet er hvet liess Udtwk soc sin Del as den brogedez Vkrdew Tom Salt Lake City egentligs er alt for smuk en By til at hufe. Omjider maatte feg af Steh, og feks Timer forlinket naaede ieg Pueblo Kl· 2 om Ratten. Reisen der-til over Mo Stande Bauen havde feg deutet mlg weget af, nun blev stuffet formedelft Toqforsinkellem fom glatt-, at vl kam lsennem den, meft storssaaede Natur ved M kisd Mod IN dachtest di set W M m kam, nos- ost ti Tusinde Fod over Dom-h hvok man for lcvngere Tid hat ksrt gen ncsm nmsqtiqc Minos-Panier og noar ou, book Eneen liagcr i ftons Dri ver wo Vjcsrgtoppcne J Bin-bin er der ittis icm mnnge Dunste-. nzj vi tmr intet tirteligt Ak tsejdr der: det var privat Vcsing im Waqu Vian hnr et ftort Smol vcrrL der giv» Arbcjde for mange Tllltsnncskcm oq dct ladet til nt tin-re en driftig By. Gennemitaarcst af Floden er den delt i Nordsidcn oq Sydsiden, og om feg buiter ret, er det paa Sydiidem at den arbcjdcsnde Besottning mest bar slcmvt Iig neb, niedens Nordsidcsn bar Epidicrne oq fix-ins mein-r sig borcsttiaet til Bro Hcrxsnrttsn ni, lmnd der bedder For Esisdrscsqksr fort de to Isydcste bestan "«in« » tmn cht over for binnnden rnxsd sen-Ein til Vevillnner i By mudcst Et vtttjat Horn-d sit en milden Anlehnina til nt fremitille det i et af Byens Blade Der ikulde bygqos en Vro over Floden, men det tmt i Lanqqu, oq fact strev Ded tommende i Bleibet at cht nnr oberst tvivlfomt, mn der bleo noaet as den Vrnlmqning, da Nordfiden vilde bnve beuge Ende-r of Vroen derovre Vi hat jo i de lenkt-k- Aar hart icm mvaet om Brobyaning Pan for stelliae Felter. iotn imidlertid ikte synes at blive til ret nieset Maasse er det, for-di den ene Side vil have bque Ender as Beden. J Denver holdt ieg Msde Tit-s dag Akten, og Kisten, lom to rig ttgnok ille et ret stor, par fyldt til fidste Plads, og efter Msdet set-ve redes Forfrtskninget i Prasstens Ha ve bog ved Kisten Menigheden hat anstrengt siq stærkt for at san en ny Kiese, og feg vilde gerne bebe Las-dienend nde omkrtng i Sma tnndet om at rette dem en hielt-en decucnRMderetenIrbeidss mark t Verwer, men be, sein skutde biete Vorbeme, et kmi fou, W inange kommet den-d for betet del
