s-———
?
II Vate- fkkxppCFIC
i Imerikm
Ihm-M w«
DAlexsx II M. Pckl 1501’«-F
Inn-» sli szr
III-sterne« ubsgat bver kustxq Hi « «;.
Brig re. Lea-yam
Qtiåssremde Stank 81.5u. THE-Larve 82 is
Blatt-i betases « »Ich
Itmlliaq, Zeinling, «oceSie-9s.-..n.s-i.s.» g
endet mmmmU Was et Id- cissesess
DANXSH 1«L’T!7. PUBL. EI(IT’- f
Blatt, Nebt
Ifsdnkxsrx A »i. Ist-dessem (
Ille Abt-g tit ,.Tk?ansteren· S zmdtzoktx (
Wndliaga -.·nre5uondancck sq It. n ks
If mbver Art, bedes odtpåsetet ",
H. Q.?«s:kerse11, Pflosr« Nebs
EPJTCMC If »Es-if POIFTVITMH IH qui-sp« sk
ais-s matt-It
xxkjfcktjsmss YOU-OR THI- skss ITv vis. ." 4
smltEstEom !
J Titfalde as Ungetmæösigbedek ved
Midtuselsen hohes man kluge til det sscdlige
Hishi-few SMde det Mk bin-we, Hebel»
Inst- henvenbe sitz til »Ist-»Unse» «ä’
Miet. !
Kaak Las-me Eunoe-net ügm Fou, des
soertereriBladet,-nten for at III-e hol der-F
Jener s -.1-.- at fua Ovsvsning Im der even-rede,
pedes De altid dumm« en De san Arm-Mie
mntet - dem Mao. Det vkl m» nl nen
-sdi·q Gut-.
Det er min Opgaoe at fore zirig
mod de slrceftey som holder de la
veste 1 Zamfundet nede i Tyndet, og
man tun ikke fore sirig uden at goke
Larcn Te elendigfte gaar ikke i
Kirkerne, Inen de voektes af vorej
Trommer og Blæseinstrumenter. JegI
vilde gerne staa paa Hovedet oveni
paa et Kirketaarm om det funde
være en Reklome, der oar kraftig
not til at bringe Mennesker til Kri
stus. Wut. Bootl)·
Maske Kirkegang. J en Redak
tionöartitel af H. Sept. udtaler
»Publie Leger'«, Philadelphia, at
det agter at hjælpe til at fremme en
Bevægelse for Reform i den Ret
ning ved hver Lordag at afse Plads
til Droftelse af denne vigtige Sag.
Bladet fremhæver i nævnte Artikel
Bewdningien af Kirkegang og udtai
ler den Anskuelfe, at det et Tegn
paa moralfk Forfald, naak Længi
felen efter Guds Hus svækkes. Det»
set flatt, at godt Borgerskab ittel
kan fremvokse af Ligegyldighed forll
Religion, og at Religionen rejserJ
ellet fynker i en Nation, fom Nenn-I
felen ester Guds Hus smkkes ellek
svækkes i Folket.
Den 22. September var en be
tydelig Dag i vor Nations Historie
Den Dag var det 50 Aal-, siden
Abtoham Lincoln udftedte den fores
ltbige Emanctpations-Proklamation.
i hvflken han gav eet Hundrede
Dages Variel til Slaveholderistw
we i Sydeu, at deksom de ikke
vendte tilbage til Unionen, saa väls
de deres Slaoer blive frigivne
Som det gil, fulgtes denne Prokla
mation af det endelige Emancipas
tionssDokument af l. Jan. 1863,
sont etnOlerede i dette Land Frided
for alle dets Jndbyggere
Den moralske Virkning af dettc
Midt var, at Slaveriet væTentlig
We i hele Ver-den Brasilien,
der var den eneste Stat af Bänd
ninq, somendnutaalteSlaveki. fulgs
de Gliemplet oed delvis at frigive
Eine Siedet i 1871 og ved endelig
smmscipatipn i 1888. «
«
En isdifk Fsdselcdagsgave Mc.
Rosenwald, en rig jødist Herreikvipei
ringshandler i Ch:cago, fejtede nysl
lig fin 50 Aars Fød«elsdag og gav
i den Anledinng 8687,000 til for
skellige Barmhjertighedsanstnlter, ogi
eintng Halvdelen af denne Samt
gis til Anstalten 7om ingen For-bin
delse hat med Jøderne eller deres
Religion Ghicago Universitet sit
8250,000, Winfield Tal-ertränk
Sanitarium 826,000», ,,Tl)e Country
clu « for ,,Social Workers« oq
Bot-set T. Washington Institution
for Neste sit «l)ver s25,000. J
Wlse med Usdelinqen at dis
fe Guyet fagde Mr. Rascia-sollst
»Jeg tror lkke paa den Pratsjs atk
ibe M dort efter ens Did. Jeg
er ind- for, at Pengh Tom vi Mel
sekv Mk, bliver brugt til ais
Wocwandre Defian
s- W zpi w- ig-.
give, mens vi leder. og ikke, naar vi
vandrede bot-U Tet er Ord og
Eksempel af. en Jødcz Tom Kristne
kcm lære af.
l
l
»Rekall«. I
Zorn vi udtalte jin-leisem mener1
vi os ikke kloge part den Sag ellek
at kunne se til Bunds i den« I
Men alligevel -—- -«— —.
Naar nu de store, de lovtyndige,
Tom man skulde tro om, at de faa
til Bunds i den, ikkc er enkge —
hvad sau?
Der er nu noget, Tom vi mener at
kunne forftaa, hvad andre end maats
te mene derow
Og det er deres Argumentcr, som
er jmod Recall.
Te mange Juristek; der forleden
var Tamlet i Milwaukee, og Tom
udtaltc sia imod Recall, argumentie
rcde faulede-":» at hvis Recall blev
Lov, saa vilde gode og dygtige Ju
kister ikksev spge Dommerembeder.
Vette» Argument duer efter vor
Mening aldeles ikke.
Der er en Dommer her i Nebra
ska —- Baldridge i Omaha, fom ved
Primarvalget blev nomineket til re
publikansi Kandidat for Reprcefeni
tant til KongresTen —- fom rckfones
ret modsat. Han udtalte for en Tid
siden til os, at de dygtige Tommeke
intet havde at frygte of en Metall
Lav.
Efter vor For-stand er dist taugt
mere korrekt ræsoneret end Inst mod
satt-.
Det for-holder sig lignendc med
Jnitativ og Referendum.
Der vil sikkert sjælden blive gjokt
Brug af Jnitativ f. Ets.; men det
er dog rigtigt not, faa Tandt Fol
keftyre overhovedet er rigtigt, at
en Lov kunde foreslaas of Falken
Lige7aa Nescsrcndum -- at en
Sag kan benstzlles til Vequer-Ies
AfgørelTe ved Ztenkn1egioning.
Der var noget ander i de Juri
snsrs chsonement, Tom var 5amlet
i Mälwoukee, der ikte duer.
De henviste til ,,impeachment«,
naar der var noget i Vejen med en
Dommer «
Der kunde jo refer Anklage jtnodl(
en Lommer fao vel Tom moo Ende-;
haveren af et ander vigtigt EntbedeJ
Men fsr saadan Anklage kunde
reffes, maatte der forequgc ligesrems
me Ettksbedsbrud eller Forfeelsen —
og tænt saa de endeløfe Retssager
det kunde fsre til.
Sitten —- godc og kompexente
Mænd vil aldrig jrygte for en Re:
OW.
Vi hat noget lågnende i vor-e Me
niahedsforfatningek.
Bote Menighedcr bar fuld Fri
hed til at kalde Prwst, og de fleste
af dem hat i den-s- Forfatning en
Besiemmelse otn bande, hvorledeg en
Præst tan spfige sit Kaid, og hvors
ledes Menigheden san opsxge Prac
sten. Denne sidste Befremmelse er
en Slags Recalls Bestemmelse
Qg hvor er vel den Brit-in der
frygter for en saadan Bestemmelse.
Den bliver overmaade ijælden
bragt i Arn-endele thi hvis Prceft
og Menighcd ikke arbejdek godt
samtnen til Qpbuggelfe, iaa lsser
man gerne For-holden faa der in
geu Bkug blivek for Opsige1k. O
Men Menighedcn vil alligevel veds
en saadan Bestemmelse have en Fl-«
lelse af, at den ogfaa hat sin Ret,.
og at den paa en ftmmeläg Mandel
kan faa et usheldigt Fort-old list· I
Dei var blot en Henvisning til«
noget fom vi ikke mindes at have
hskt Jndvendinget imod Z
Saa endnu — om Recall bliver
indfsrt i For-hold til Dommere
og Prcelidentet med — saa maa vi
hulke paa, at Forholdsreglen ilke
kan bringeges i Anvendelfe fsr end
eftek længere Ovewejelse og grun
djg Dis-fiele og sanledes kan ens
sieblitkelig Stemning aldkiq kam-;
me til at gsre Udflaget i en Recalli
Sag
Altsaa —— vi giver os ikke ud for!
at were cloge pag den Saa:
kan rimeligvis fes fra slete Siders
end dem, der hat met fremme til
Dir-stelle, og Erfaring Lan fsre til
Resultaten lom vi ikke forudier.
Vi part-staat blat, at den Jndven !
ding imod ReealL at qode og das i
tige Mond as Faqet i im Fald
like vil lege Dommerembeder, den
duer Me.
Da Bewan tll »M:
steu« im et MMJM
as med daarlige Mænd, den duer
heller ikke s— der er omtrent som at
Tkullc klatrc til Mannen, med min
dre vedkommende Tommer da var
styldig i svære og aubenbare
Fokbrydelser.
-«.0...-——
Et Opmab for
note Botnehjem
smer Wonner! Bote Børiiphjems
Kasska vil snart blive tonl, Tau di
trcengcr nu til Penge igen. Vore
fmaa skal ji- leve af, hvad kæklige
Hjerter Lan faa Sind til at give;
thi hvad der indkomzner Tom Beta
ling for Børnenes Undekhold, naar
kurz saa fort. Tkrfor heut-endet vi
Dis til Wenig-heben Flvindeforenins
ger, llngdomsforeninger, andre For
cnjnger og Esndagsskoler og bedek
edcr om en Gave til vore Birne
hjem. Menge iblandt eder hat været
meget Mode-kommende og gavmilde
over for note Børnehjem i det found
nk Samfundsaar, og des-for bringet
vi oder vor bedste Tak. Men glem
ni: ikke at der ital stadig Penge til
for at Bsrnoncs san foa Føde og
.chrdc-r og Beswtorne deres -Lsn.
Tor er enkelte Menigheden Tom
folge -Qas»"erekens Newport aldrig
givisr nogrt til vore Vorm-dient Ven
ncsrk Dem bar ikke saa at været
Wind olsker en glad Givcr (2 Kot-.
Is. TI. send edersis Pongegavrr til
Vornehjesmmenes Kaskcwr JobnMads
sen, 115 N. Majn St» Waupaca,
Wis.
Pan Vornebjemsbesmrel"ens Besa
ne. Th.N. Jersild.
s-——M-— «
Nooscvelt i Linn-Im
Vaggmmocn er : suld Gang.
Nonsevelt bar væket her, og Wiss-m
vorne-:- den ötc Oktober-. Det var den
Lu. ds. at vi havde Bei-g nf Ess
zsmssjdennsm Han skulde tale i Au
ditor.et, oq m. en Time for Zlaget
bcgyndte Ro« alle-rede at indfinde
Im for at Eikte fkg Eiddevlads. Salt-n
mr da ogsaa Huld fm Partei-re til
Patron, fsr den navnkundige Folke
tritmn aktiven-de
Te: var on mcsgcst skikkelig For
fmulinq — .,not much doin"' —
oa Ventetiden kunde godt have ble
vet lang. der-Tom rftcs et Var Grup
vrr as Universimsftudenter havde
vaataqet sjq at levere fri Undekholdi
ning i Form as .,College-:Ilc«s« og
Judionerme Jst-g undres over, stwad
den estrriasfc Vermesse von Sutts
net, der blandt andre Honoratjoner
besändt såq ma Irr-nen« tænkte om
vore amerikanske Studenten Jeg lag
Iw Mer til. at bun morede sig
koste-lia, da et Hold Etudenter for
gasocsszs bavdo Togt at overgao de an
dre i Juli-L
Endeliq met-riet man, at der blxs
ocsp Uro ude paa Gadem nu hsker
nmn Misiifkorpset der ledfager Fil
qen oq snart offer Novsevelts Eva-re
Skikkelfe Tiq paa Zeenett Han kom
mcr jnd ad en —Sided-r, folgende
Guvemør Alt-rieth og fulgt as Ma
yor Love Selvfslgelig fis han en
stokmende Modtagelfe men det man
dog bemerktes, at Begejftringen paa«
ingekz Maade kan sommenliqnes med
den, dcsr msdte hom, da han for
fcm Maaneder fiden gwitede Lincoln
under PrimætsBalgkamvaanen. Li
nde-des blev hatt fun sjælden af
brudt af Bifald under sin Tale.
Trods stn daaklige Stemme havsj
de Mr. Roosevelt bog ingen Punkte-.
righed ved at holde Fpksamtiugens«
Interesse Der ligger over den traf-«
tige Verfon med de Tonartensysan
Xsme oq oe kremjmaenoe Lænders
noget af Villiestyrke oq Kompfærs
Naht-d der uvilkaarligt hinder THl-·
Namens Opmærffombed san op
lnste as paany om Valafujket i Chi-l
cago, bvorledes han var bleven be
ftjacclet for Nominationen. Han paa-,
ftod, at de kotmpte Partispcere i
Partiet badede hom, og at det vors
hans Henssgt at give dem stsrre oa
stskre Grund til at vedblive at bade»
hom. Nationalkomiteen stial 90 De
legater for at overvinde hom: men;
hvis det havde vceket ntdvendig at
stjæle 190, vilde man ikke have be-.
senkt sig poa det hell-k. I
Nam- nu Nationalkomiteen er J
tierd med igen at assætte de nye"
Medium-ten valgt af Fallet, ogs
aptage de gamle ,,kottupte« i der-s
Sied, da var det ydetligete et Bes
vks paa, at det tepnblikanske Berti
et mdraaddettt, oq han fort-Mac
gu Miene at Ist-mig- i W
cago j 1916. Her findet jeg miq be
fpjei til at gsre den Bemætkning,
at da mange af de iaakaldte Ravig
veltskswmitemcdlemmek er gaaet over
i det progresijve Parti, kan man
da vel ikke fordre-, at de fremdeles
Fkal holde deres Plads i den repa
blikanske Natxonalkomite Og saa
er der da ogfaa rimelig, at man
gcix.s.s:.igci· den Mand, iotn tabtc
vcd Valget gaaende nd ira, at han
repn1s7cnteter den Tel af Partiet,
der cndnu er tro imod den«gamle
Organisation
Mr. Taft gik saa at sige studer
Qg af Henfyn til —- tænfck jeg ·
at han befandt iig i Mr. Bryans
Hiennnebm fik denne ogiaa tun en
flygtig Behandling. »Mt. Vryan
"paastaar«, sagde Ekspræs:detiten, ,,at
vi hat« ftjaalet den demokratifke
Platform «Why'·, raubte han med
sin haft-, falike Stemme» idet han
viste Tænder og grinede over hele
Aniigten »we wouldn’t take it as a
gift!« Tekimod henvendte Mr.
Rossi-nett honedsagelig fin Opmaerks
iomhed paa nogle Udtalelser af
Woodrow Wilfon Han antastede
denn-es Udtalecse, at den demokratiske
Plationn ikke er et Program. Mr.
Wiiion hat jo fxtkert ment, at den
et en Principekklasring, i hvis Aand
Partiprogkammet dar udarbejdes.
Roosevelt fokiøgte at bibringc den
Forsiaaelie at Wilson havde helt
tilsidefat sit Portis Platform.
Oiqcledes ital Wilson have sagt
at liitoriik har politisk Frihed voks
ie: i samme Grad Tom Regekingss
magten er bleven inditrænket. Se,
dette benckgtede dlloosevelt heller it
ke, tun vilde han undtage det 20de
Tllsrkmndrede og heri vilde Mit Wil
lon iittert ogsaa give ham Net, Nu,
da Follet er i Veiiddele of Mag
ten, er der ingen Fare ved at give
Regeringen uditratt Magr. Mr.Roo
sevelt fandt det endogiact absolut
cmdvendigt for desto bedre at kun
ne daretage Follets Jnteresiet
Tl sidit ikal ncevnes hans For
svar as det progress-Ave PartisEtonds
winkt for en kllcinimumsløn for Fa
brikskvinderx Her har Wilsvn kritikes
ret Vom og umflogen at Fabriksejs
eine vide drage Fordel deraf og
reducere Linnen for alle arbejdetide
Kvinder til Minimum Noolevelt
giorde det tlart for Zorsamlingem
at den eneste Grund, hvorfor Fa
brikejerne ikke nu betolteMinimumsi
lsn til alle, var iimpelthen den, at
disie jtvindek itle vilde arbejde
for mindre. Pan dette Punkt lan
man ilte undlade at være holt paa
kliooievelts Side. Vi hat let for
mangeis Etsempler paa, at de ftore
og tige i Samfundet henfynsløst
hat brugt del-es Mast til at under
trytte de 7maa. Tillad mig at citere
Theodore Nooievelts egne Ord:
»VE kan itle tillade en benlynsløs
Konkurrente, lworved Kvinden bliver
wungen til at arbefde For en Lim,
hvorfor hun ikke kan leve anstæn·’
dist«.
N. H. Tebel
l
Oktobecofferet. l
l
Som bekendt er den sørste«-:an-.
dag i Oktober bleven en almindelig
Offerdag iblandt os. Offeret, der
lasgges paa Missionsaltetet dent«
er et Tatnemmelighedsoffer, dels
fordi Herren haft-de det stille kam-!
men, dels for Herrens Naadegernins
get mod os indtzl i Tag og dels for
at udftre et endnu omfangsrigere
Jndremisiionsarbejde blandt Lands
mcknd her i Landet. l
Dette Offer brages helft i Fa-.
vsr af vort Samfunds Jndremiss
fion i
Tillad mizx i donncs Forbmdelscs
at udtalcst Kaste- Samsundsvennorl
det er et dejligt Privileg«um, Her
ren hat give-l os, ot vi man give
ham Taknemmeliglzedsoffere »Lan
ofre og Pesngeofrts —- ikke til For-«
soning for vore Syndek, thi de er·
alle-samtnen lorsonede en Gang for
alle paa Golgathas Kors, men lom
lldttyl for Freden og Glæden, vi7
vier i voke Vierter-, og til hans ltore
Navns Ære og lian Niges Frem
gang i Herden.
Fsrit naar vi faar Zinene op for·
bette: at give til Messen Stolen- og
Missionen det et en Naade ft« Ost-J
ren, hvori der er en stor Glcede vg·
Vklllgnelle, ja, fsrit da — alter·
vi. Illu- kan det gerne soc os
lom en vis Papst en Gang leide
Isk ts- Oss its geb sc UMM
at i en vis Mensghed skulde der fjke
stærke Farmeke til for at bære 8100;
op pas Herrens Alter. All
Der er det glade Offersind, det
gælder om. Det vjl Herren gerne
give os. Bed ham om det, Lasset-!
Og, kæke Venner, lad mig udtas
le en anden Ting i denne Forbins
delse, nemlig bette: Hvis vi itte er
bete-do llige til at bringe mange og
store Glædesofre til Herreus Sag
ved at give rigclig af vore Midler,
da, man vi helle-re holde op med
at bede um — en udoidet Akbejdss
mark og om flere Mænd; thi begge
Dele hat Herren begyndt at give os.
Omkring en 30 unge Mcend frekveni
tere vor Stole i Blaik med Tanke
om at uddanne sig til Pkæster og
Missionærer, og rundt omkring oabs
ner DIrene Tig til Marter-ne, baade
hjemme blandt Londsmænd og ude
i Hedningelandene.
Acrbne Date hat Herren stillet for
’an den forenede hauste Kiste-Tatk»
vcere bans store oq herlige Navnl
Jmidlertid knytter der sia et be
mdninasfnldt »Men« til bette, at
erholde de Velsignelfer, Herren ræki
ker ben imod os. Det er bette: V:l
ui gaa ind ad Dir-ene? Hvad bew
der Iaa delte for os Pkckster og Me
niaheder, der udgør den forenede
dansle Hirte? Dei betyder for os
Vmsflen at oi vaagner ov holt oa
fuldt i Qrd og Gewand i Liv oa
Virfsomlvea vaa Prasdikeftolene faa
Dei Tom : Hjexttmemy san alt i as oa
ved as j lyv Tage om llgen dreier
sxg om del state Maal Herren felv
bar «at for Priesteaernjnqem nein
lig: Zjælenes Frclse Dei
beladen at vi slaar -— Missionsto
nen an alle Bis-auch den Tone, som«
Paulus hat udtryft i folgende fkøns «
nc Ord: »Vi sage at ojnae Men11e-’
sker«.
Kcere Embedsbrsdrel Bretnderw
dette i os? Er vi brasndende i Aansj
deu? Ruster vl ask- daglig ved’
»Skriftetne« og Zorbamicn tilslcmuzl
og Arbejde i der gmnle velijgncde·
KorfessEvangelums Tjeneste, der vi
ved am og sendet af Ersating, at«
der er mægtigt til at gsre Mennesker«
«alige«.- O, kaer Emäevsbkødrel i
hvot er del vellignet at ofre iig hell
for Herren; da blivet Pensespgrgss
maalet baade for as ældte og yn-’
gre Præster en Vifagz thi da over
swgger Tjenestens Stoched alt. El
laadant Prckftestab ftrek Herren ind1
ad Arbejdsdørene paa Matterne
Men Taa Menighederne« Ogsaa
J hat et helliqt »Men« ved Siden
af den salige Ovbyggelie ·". Troen
oq Kmliqshedens Samstmd medGud
og Brsdrene ved Ord og Sakra
ment og Von Sang og Samend,
oa der er dem-: Men «beder for alle«
— elsker alle« — - bekendek mit Navn
for Ellennefkene« — »dring» migl
Tiende til mit Hast O, hellige
SIEkende rundt omtking i Menighes
dernel hvilke heilige Beje at goa»
frem ad for at være i Arbejdet :z
Herrens store Hist
Eluttelig kun bette: Samfundss
missionens Kasse tmsnaer til en!
..fuld Haands Gave«. Alle tke afl
vore mindre Krebse, neinlig Allen-i
txt Bacifik og North Vak Krebs
anmoder illrkeraadet om en hjæl
pende Haand . f
Skal vi spare paa chvendelseps
ne: Vi has Villie, wen ingen Mid-;
let og roljg lade Gud hsre der-paa?
Gud qive os alle, Prasster og
Meniqheder og de cnkelte Jntiivisll
der fblandt os, Offewillighedens
Sind
J, brodeklig Ærbsdighed. !
G. B. Christi-knien l
Zkoleknsfen
er un win, qucr cmsxssensrcstt Der er
M ins-minnen nogle sundred Dol
lars fidrn Zamfundsaarets Begon-»
dem-; mm bis-se hat« ind under
sidsste Aars Udgifter. »
Stolen i Blaik hak- nu faoet de
allemsdvondigftc Nopatationer. og
der » lrmt en hel Del nyt Fortov
(Sidewalk), laa nu Fek det altfami
mtsn qnnfke indbydeside ud til Sko
lens BewndeIIe d. I. Ost baade
ude og Ende
Men omtalte Neparattoner samt
en aldeles nsdvendig Kloakledninq «
vil koste ca. 8700
Den l. Oktober beqyndek Skalen:
og Les-me stal have betet Lin i
hvek Magnet-, og naat Waisen er
tota, faa er der ingen enden Udi
vei for Kasse-neu end at laane
WJHCIUDIDW
Renten Kassereren Eises-, at disTe
Reuter af Penge, luante til at be
tale Lærerlsn med, aakligt andro
ger mindst 815000 Det er itke
tnange Penge: men er de ikke spilth
Er det nødvendigt? Man vi ifle
tnnde samle Bengene til Scolekass
ien ind noget tidligere paa Aal-et
saadan at vi blev fri for at betale
Reuter of Pengene til Lærerlsn og
i det hele taget af, hvad der mangler
i Eteletassem naar det skal bitt-ges
Venner nd over Samfundet, ask
endeiäg ins-ad J tun i den Retnitm
til Dort fælles Bedftel
Subikrtpttonslisterne til Stole
knssen er jo nu ndfendte, og vi f-·
let os forvisfede om, at de er vel
modtuqne. Ligeledes vil det nu her
ester være en Gliede for Kasse-treten
med twer Post at modtage Bidrag.
Lg ver fælles Glasde vil det blive
ved net-sie Aarsmsde at blive Vidne
til et godt Overftud i Scolekassem
Eknlde der vwre Menigshedek el
ler Missionsvjrksomheder, der ttke
hat modtaget Substkiptionsltster og
Grimm-en vil det glæde os at faa
MeddelelTe derom, on vi fkal sttaks
ndfende dem. En Præft fckev til os
oq bad om flere Listen han hat-de
faaet for faa tilsendt Det er mu
ligt, at der er stere, lom itte hat
faqet Listek not; hviö san er, lad
os det vide, og vi ital rette Fejlen
ved at Tende stete.
En Menighed hat meddelt os, at
Im imr besluttet at give 8150 til
Skolekasfm Hver Medbelelfe samt
biw Mittel-ins vi læser i Blademn
on Ovnuuming, ja, sikkert
itke alene os men hole Samfundet.
Lad mig til Eluming mindcs om
tre Wer og tre »Wer. Der-Tom vi
beflncr oss Wo at gørcs merk-,
give- mere san Tan vi ogsaa
.1 i as is —:— m c r c: mm detaf fslacr
oasna mcd Nodvcndighcd, at vi vil
trckve mindre, kæle min
dre for det gamle Mennefke i os
klagt-ruiner Dg lnd os min
ch di-: gamlc Guds Ord: »Der
»Tai ingen fes-J tontbasndct fofr Her
ren-J ’.’ln!"iqt« IEV I. Mos. 16,l(3——
17). J. Gerter.
-
Meddelelfer ftq Tasifh Luthmu
Publ. Haufe-.
Im M. C- C. Gar-s Forlog mel
deles folgende:
Af Biskap P. Madiens eflerladte
Arbejdor vil hans Troslære blive
udgivcst af Toccnt S, Versamm
Tette Hovedvcert i vor tcologiste
Sittetatut imsdefeö med stor For
vcnming i interesierede Kredi
Jakob B. Bulls digtekiskc Stil
drina af den norike Lægprwdicant
Hans Melken Sange, der shar fundet
swr Udbredelie i Not-ge og mange
Seelen her i Landst, udkommek i en
autotisetet Udgave for Damnatt
Bque disse Bsger vil hurtiqst mu
l.gt cftek Udgivelfen skasses poa
Lage-n Bisstillinacr modtages fra
m- af.
lcisfisrring t» this tmw Cunskd
Lin-i «kunnc«l" mlvortisemmt
ushicsh is nun-ins- in this pas-etc
IV« hin-·- riscsisiwssl mnny compli
mpmkuszs nur«-muss r·«g«r(ljug this
ussigjmil nnd nnthtss styhs us ad
vertisemeat. Omz ewnsspimdmt
writm as follows- —
«An»v»t«s who has ever
Nimm-d the Atlas-M- wuuld re
ceomtizo this Hmnrd Lin« kun
nisl sich-»Umsatan us it is
Islack on top uns-I read Cis-»O
hielt-W ’ ’
OR
Krrdsmjdr.
Pacisic Krebs of Den for. danik
ev.-luth. Kirke afholdek — vil Gud
- Aarsmødcs i Auster danske Kitte
Son Franrism Cal., i Daqene 29.
og 30. November og l. December
Emncr til Drsftelse
l. Frelfens Grundvold og Pyg
ninasqrbeidet paa den. 1 Kor· s
10—ls.
L« Vort For-hold til den hellige
Nadvetc
Gud velsigne Stdn-nett
A. H. Jensem Kredöfokmand.
. O .
Ansaak Marias-ed San Franz-it
co indbydek herved hier-selig ttmredis
III-de. Deltqgetne bede- melde sie
helft änan 25, Nov. til en of un
Winde
Pan Menigbedens Jesus
I. H. Jenseit, Priest.
M M st.
c. Knudfem set»
....-..3x-.« --««. MS W sk
