Det, der bestan
Vor Ouds Ord besiaak epindelig,
((Fi. itu, si.
Heu hjulpen
Af A. VIIIan
Helt hjulpet, det bieo han«
den ene af de tj Tpedaljke Mænd,
som opløftede dereg Rast og raubte:
»Jesus, Meile-L forbarm djg over
os!« (L«uk. 17,11-—19). Men han
var ogsaa den eneste af dem, Tom
blev det. Te andre blev kun halot
hjulpne, kun hjulxme 1il en Legemetsts
Heiland-alte jom de ganske vift kunde
have megen Glæde og Nytte af, me:
dens de Ievede paa Jordem men
fom de dog nu for mange Hundres
de Aar siden fuldsstændig et ophørxe
med at have Nytte og Mcede af,
saa sandt Tom deres Leqemer for
længe siden er bleven til Støu Men
han, der blev helt hjulpet, fokdi han
ogsaa blev hell-redet paa Sjælem
hon hat Udbytte demf i al est-ig
hed. Og naar vi engang ved Guds
Naade kommst hjem til Himlen og
møder ham der, da vil han fikkert
kunne fortælle os adskislligt -om,
bvor glad han blev, da han havde
ver-et has Vor Hex-re Jesus forste
Gang og etfaret, at Spedalskbeden
vea bort fra bans Legema men til
lige, bvor manae Gange qladere han
blen, da han band-e vcerct bos bam
enden Gang og kunde aaa ud ti1
sin Gernan med det dejlige Ord
fta Herren: »Ein Tro har frelft
dkg!'« Da var han helf "biulvet.
Helt — eller halth Der jmellem
staat Valget for de flefte Mennefkeri
her i Landet, hvad den-s Rot-hold
til Gudö Rige angaar, Tau landt
sokn de allerflefte i vort Falk dog
kommer i nogen Fotbindelse med
Guds Sin. Te dches til hom, de
derer om hom, leerer i Skalen en
Del af hans gode Ord; de nyder
godt of at leve i et Land, hvor hans
Tanket doglpar vundet nogen Ind
gang. Menge af dem hat vel ogkacn
naar de var i Legemgfare, raubt
paa Jesus, at han vilde hjeelpe dem
og de hat ikke mabt forgrevesk Han
friedse dem af deres Nsd Hjoelp fik
de, men det var tun den halve
Pia-IV og det tilmed den »Und-ff
verdifsulde Halt-del Men chevelen
narrede dem til at nøjes med dette
Gan hat« Elle noget im-od. at etMen
neske malt-er wo Je7u8, nam· det
gælder Legemet, blot han lelv man
Molde Herredsmmet over Sjælen
De stakkels Hedningen sotn endnn
Me ihar hsrt Jesu Newn ncevne. de
hat- jo ikke Valaef mellem balvt el
let helt i denne Sag: thi de bar
endnu flet intet Saaet nf Evangelfetg
Statte Der-for fkal vi, som er blen
Ue belt biulvne, utrasttelia arbejde
paa at bringe dem det qode Budlkad
Men hvad her-er der da til for
at blkve helt hjulpet of JekusTP
Lad os se, bvad der staat Tit-ever
out hin Samaritan Der figes da
VEU SAILS PlAUDELICS
OUNAKD LlNE
EIÅSLEREI 1840
storseteei Plastik-as Inst-suec
Tses Mel-» og Daher-J- sksus Dampshnm
Alle uhtet rnsd russnos Tals-In t
qhsjckennsks ten- Or
Hort-s Tief as note kocht-» « ser nlos
dksndmavuke me kmske H.-«.-s»-.
W
sinnst-te Dampskide i Vordem
FKANCOIIA LAcONlA..-«RI«.
923 tod- Ihn o.18150 Ton
kste. Hokus-(- smpshbe til Beut-m
bot III-akuten Minis- Posti sub
020 Ins II
cAIPAMAi zo. ooo auc- k.
DJdeHunisue. N ..Y -.l.wecp. Reimen
do Kost-tust lyi III-swka
Oiue Undekfvlcks nydendc Hmelchd
cAROIlA vg VARMAMA
070 feel Ists-o- 20. 000 Ton og
To Ot do stät-to t Vorder-.
»san«-»oui« PRO- Las-M
ÄUUedJI for tin uslmindelise stöbetl
apum-U »so-Im, sum-I- Uns-)
II cusds Mord-los
scsfsksL-Outscc-1.0NIIOU
Cis Dido-. von-I- sts-kn- ins)
usw«-« »m. swam
MDIIIIIUB i End-M
II M Ists I MII W
su- ssus un »mu.
fsrst om baut: »Da ban Haa, at han
var bleoen hebbredeL vendte tmn til
bage og prijede Gud mcd hoj :Iiøst«'.
Man kunde syneey at det var en
ovarflødig Bemærfning, at han —
T.,!«aa, at han var bleven helbredet«:’
man der er der ingenlunde De ni
bar jo gansie vist for deres Bed
Ikommende set dct samme. Men se
oa se er to Ting Te hat set det med
der overfladifke Blit, som flet ikke
bliver var, kwilket vældkgt Under
der egentlig er Sket med dem, og
Tom derfor, nam- det knmmer til.
Stykkest. doa intct hat Tet. Guds
store Undere skek jo daglia rundt
omkring os: hele Naturen ligc fra
det ubetydeijgsste lskkæsstraa til de
»Ichyre Himmellegemek, som lyTek for
las ved Tag og Nat, Utalliae Fokhold
i vort eget Liv ——— vidner om Guds
jAImagt og Godhed. De ni tankelssp
j-— ak, g:d der kun var ni tankeløse
"Mennesfer i Verdenl — cer alt dette
og set doa intet. De kan fkke se Sko
lven for lutter Træer· —- Men den
Jene kunde virkelig fe. Hans Hierte
Jkunde Te. Guds Aand hat oplyft
hans Ofe, faa det Undek, Jesus
havde gjokt med hom, blev start
for hom, saa stott, at han endnu
engang maatte hen til denne under
lige Jesus, og denne Gang for af
hele sit Hierte at sige Tak.
Vil du hjætpes helt. da maa du
allekfsrft lære at — Te. »Kom, Ly
fejs Rand, og led as saa, at vi paa
Klarheds Veje gaa«, Tynaer vi i e-:
af vore Sohne-» Det er Klarheis
Veje for os baknedøbte Menaesker
her i Landwt at se, hvorledcss del-.
vor Natur er fokdætvet af Syndens
Spedalskhed endog i den Grad, at
ikke en enefte af Zjælens Evnek er
gaaet fu, faa der er intet kent i
os. Kan vi blive selige, da et der
lutter ksforsfyldt Naade. Men den
ne Rande bar mødt as i vor Dach,
hvor det store ,.b15:1 ren!« 1ød til 08
fra Jesus. Og vi DIP, at det betyder
saa meaet. at ex 5traks fm 5ammc
Stund af maa due Fn Fra a! vor
Eky1d, hellige og retfærdiggjotte i
Kristuxz blot Vi ojl no hom, og at
der for hver Tag af vor Lin her
xpaa Jotden betyder dette, at de Maa
dektæfter, fom hat mødt os : vor
Daab, vil jtyrte os xäl a: levis et
delikat Liv.
Vil du hjælvce hell, san m du
bliver glad for Tid og Guts-bed,
faa luk dog dine Ler ordentlig op
ja læd den Helligaand salve dem; da
can du ifke lade være med at gske
fom hin Mand, ogsaa du maa ven
de tilimge til din Fresser og med
lydelig Rost lasse hom og Unsc
din Gad, fom hat elsket dig uvceri
dige med saa ftor en Kærlighcd og
hfulpet dig paa saa monge Max-der
i Stedet for at stsde dig fra fig.
Denne Mand, Tom vcndte tilvage
til Jesus-, havde jo det Ærinde, at
han vilde sige Tat! Tet er et godt
Ærinde at gaa i; vi blxver aldrig
særdige med at udrette det; thi for
hvek Gang vi hat været has Jesus-,
opdager vi, at vi hat faaet endnu
meget mete at tatfe for. Men han
havde uden Telv at være ganste klar
Der-over et Ærintc :·:L: szr oer
non-It indes i buni Szene-, Tom fut
kcdct .,’.UL:-I·c Mkqu Tcst deME
Hnangier mxg en sm. Don kundi
»:kfe ret Ecm Bot 11«1rr)kt i er Don
var jo tun er: Zamar Xa- mcd I: Jct
Lus- over Dis nondeliqe Tingz men
hon udtrykkek det i Gerning. wer
hon ,,faldt vaa sit Ansigt for Her
ren-I Røddck«. the sandt —- det er
en Mand, som bar ydmyget Tigssok
Wid, der ljgger der. Gaa hen
og lasg dig ved Siden af hom. Gar
hans dybe Hiertefuck om more Noa
de til dit Hjektes Sus, og giv det
Udtryk i en wdelg Bsn Du, 7omi
hat leert den kristne BIrnelærdom
og ved Beste-d om Synd og Naado
du maa ogfaa kunne bede, saa det
kan httes i Himlem »Hei-re Jesus«
frels miq og giv mig Guds Fred s(
mit Hier-tel«
Ja, deri bestaar al fand Omvens
delfe for banredtbte Mennefken at
vende tilbage til Jesus, vende til
bage til den Syndgforladeliens Kil
de, dem hat ladet opvælsde for es
ivorM.DeteratgiveGud
Osten, naar en Synder ydmyger
fis for Jesus, Guds enbaarne Sm,
og med Taster og Migelfenssmil
taget imod Systdifothdelsens evige
M. —- Jesus var Bleven stor for
den san-d, met-e werd end Me og
W og bete Buben. Derfot most
te Im M W M M II Im
heut fest arm-Ue tak- ist im
,-,
kundc tænte paa at NOT-ge sit lille
Die-m paa Jordem Tom han paa
Grund ai iin Spedalskhed maafke
i mangc Aar havdc Verrat udelukket
fra. Man da han saa endelig vendtcs
hjem som en lykkelig Mand, der var
bleven liest tijulpet af Jesus, hvilket
Solskin bar lian faa ikke bragt med
fig —- irelit paa Sirt-l og Legemel
Jkg twntem at der er sket store Tinq
i det Die-a Det maatte da være en
iinderliq Instru, hvis Lisette ikke
kund-e bringes til at 7melte ved et
Vidnsoisbnid im en iaadan Mand.
Man det blev sidfte Gang, han
vendte iilbazics til Jesus for at tale
med tiam oa tatte hom? Dei kan
im umulig tro, iaa fandt sam Guds
Aand liar sartiat Genesis Mernina
i liansks Hicsrta Men iaa meget ved
jeg for visi, at den, der er bleven
fiel: binlpcst oa bar fmagt i sit Hier
tin at Bette-n er god, han vil attei
cig atter feile Tranq til at vande til
bazie til Jesus-. Tat vil jo ikke fige,
at han flal apleve Omvcndelsen om
iam mcn at han bar faa meget
at tale med fin Ftelser om og dek
skr idelig maa i Enrum med ham’
i Lsnkammcstet og ved Nadverbordet
aq kafte sig ned for bans Fsdder
baadcs for at talte ham og for at
tiaae bos hom. Livet staat io itke
stille. Hvert Aar, hver Tag bringet
mir Omvetslinger: Arbejdet voller,
Modstanden dotier, Satan bliverl
bestandig mete ondstabsiuld: meni
ogiaa Naadisn nassen Dei er et rigt
Liv at vaer est troendc Manne-its riqt
vaa Emcrtcs oa rikit paa Glædc
Mcn under det altianimcn drivcs
vi merc ag met-e til at udbmdm1
»Hei-te, til hvem ital vi gaa benl
Du liak det evige Livs Ord, og du
bar Vrsdct ira dimmeleM --— just
det Ord og det Brod, uden hvilket
vi ille lan lede.
Og for hver Gang erfarer vi dy
beke oa Taligere hvad det er at blive
— helt hjulpet
Om q: mit-; es
dannet Meuneskr.
Hiler til Als-etc Rsofer af
Olfert chard i «slr.Tgl11.«
I
Mine unge medsmdcrende!
Tor er nagt-t, Tom man kalder
chisindaarsriget Men hvad dct er,
"og naar dkt kommen og am der
kommen der er ikte let at vjdc:
»og nogle mener, at det allerede er
Flamme-L De, Tom ventede dct me
-get 5nart, og Tom tænkte Tig dct
sum et Gyldcnaar mcd fabelagtig
storr Trueklafer paa Vinstokkene,
dem laldte de i gamle Tage for
xliljofusr og mmcde dr: for Zvæks
mein oq wem-ri, om end as en mil
Jcris m Minng Art. Men del hele
com of nogle Vers i Johannes-'
Aabenbakmg, sum er meget Dunste
lige at fokstaa. Der tales der om en»
Tid ellcr Tilftand, da Tjævelen skal
vasre bundet i tusinde Aar og kostet
i en Afgrund, som er lutket og for
seglet« Men Sandhedsvidnerne oq
de, Tom kaelzar oillcst das-re Dom-I
Maer i dercs Wandel-, de skal blivc
levende igen og fsre Herredsmmet
sammt-n med Firistus oppe . Skycsri
»ne. Tet er saadem en Flagg- Aftcsns
Fmd for den gamle Jord, hvor det,
Tom Gud egentlig havde tcrnlt mcd
»den. endelig bliver til Virtelighed
Alt del gode faar ch at udfolde
sig frit og komme til fin Net, mens
alt det onde murrende hat maattet
trwfle sig tilboge i en Krag. Jorden
hol-let ud, og den can trænge til
det, efter al den Jammer og Uret
og Vold og Blodsudgydelfe. Tes
værke er det verrer endnu tslbage
Den gamle Troge ital endnu en
Gang Hippe-s los oq Term- ondt i
de itore Folkeflag, on saa Tkal for
sidste Gang den itore Komp staa,
iom endet med det godes Seit og
det ondes evige Undergang.
Tanken om en iaadan Aftenhvile
for denne Jotd er samt Ogsaa
Mennejket drsmmer jo om en Tit-,
da han san trækte fig tilbage mcd
Pension og dyrke sine Jntetesser og
sin Kaal og sidde under en ikyggei
fuld Lind og ryge sin Pibe i Fred
og se paa Solnedqangen Men om
hatt vil ovleve del, et jo en andcsn
Ting. Maasse han hster til de Mie
lige, iom fatder midt i Kompenk
hebe og ikke naar at faa tæntt den
Zenke: Dssdem for Dsden bar be
stiet dem for at tænke den. Og sca
dan hat man heller aldrig værei
rigrig siset paa, m man nu ogsaa
F - ..-—
hat for-sman der med Tmiindaarsri
gex rigttgt Der er uok npget deri,
som er Zwitt, men der et dqsaa no
get der-» som ikke rigtig ligner
End. Dei ligner ikke rigtig Gud at
give Menneskene halv Beste-d. Gud
taler i Reglen meset tydeligt. Detz
ligner hmn heller ikke rigtig at?
nahend-are Mennejkene anget, som de»
ingen Brug bar for i Aarlmndreder.
Gud er i Reglen meqet praktisc« Og
heller ikke ligner det rigtig Gud at
gøre unzer næsten godt og omtrent
færdjgt. Dei er ret en menneskelig
Taufe-, at det onde næften er over
vuudet, men at en Tjævel alligevel
soverpaa Banden afen Asgrund vg,
ven: Zum-, cngang kommer op igen
og got forfækdelige Ulykker. Gud
gsr fjne Ting fuldkomment·
Tersor tasnkec mange Tig, at det
er ifke randeligt at bygge Dogmek
og Fremtidskastellek poa 6 dunkle
Vers i Aabenbaringens Bog. De la
det dem enten ligge og vente poa
den-s Fortlaring, ellek de fortlarer
dem anndelxgt og fer, hvad Qpbygs
gelTe de Lan hente deraf. Die tren
ker: Hvad der komme-« eingang, ved
vi irre: men vi lever selv i Tusinds
aarsriget og mætter dets Ist-erster
ka ck cll Allocn TM l spklloklclls
som man undertiden hat femme-mig
nct nusd TuTindaarsrigeL Tot er de
40 Tage imellem Krist: Opstandel
se og hans Himmelsan. Denne be
fondcrlige Ove1«gangstid, ligefomFoks
aar oq Este-man da dct er for
msrkt til at se ved Lyfet og for
Inst 1:l at holde Mørkning, hvor
TiYciulene nu og da fcmr Bessg as
den-s Herre, men ikke paa den gam
le Munde der er lige"om en Af
smnd intellem dem —-- Tom noar vä
drmmncr om vork- afdøde: vi fmder
os one-r at se dem, men bar bog m
wognende Zornemmelse af, at dct
Zkke san væte rigtigt. Dei er en
Tib, da Mein-ten sagte at selvftasns
diggøre sine Tisciple, at lssne dem
fm Forboldrt til Tmns Skikkelfe ogs
bercde dem M ,5remtidsfoldet, en
Forberedelicstid og Ventetm
LHI nn, mine nnae medftuderende.
nsu vil jeg Inste for Tem, at Tores
Smdenterant paa engang man blive
bot msindaakige Räge og de 40
Dage. Det lyder umuligt, og det
et bog sagt endnu dristigeke: at soc
Gud et 1000 Aar fom 1 Dag og
l Tag Tom 1000 Aal-. «
Ei Tujindaarstige skal DeresStus
drntertid blive Den skal ikke iqa
gerne vare i tusind Aar, studiouss
perpetnus ikulde nagen nsdig blivesl
Men der ital være tusind Arn-s
Forsiag ·. Tores fem eller .syv
Studien-r Tennyson Tiger:
My strength is the strength of ten.
because tny heart is pure:
Min straft et Tom en halv chs
Monds
fordi min Siæl er ten·
Eaa Use Esulde disses zslar vuocy
at der kundc ievcszs msmd Alm- pna
Detes Loh-neuer Lg Entom-u Tfuls
Je vaer bundcx i den TiD, um mu
ligt. Og Te Walde regter : Einer
ne, Te Tini naturliguiis lese her
No Form-m incn Zc Ekal ailigcvcl
We Dem dank-et ug stimman over
But hislkh Tom Ich der bohrt-Eier Zi
tuationen. Ztemfor alt stal De al
drjg zoge- thrc Masrfc paa Tores
Wunder-.
Lg bog sinkt-c die Evinde sum JU»
Tage, die-He Flut Zom en Trøm Um
hastigt. andun Ekai der arbejdissi
og saa meget skal der opieves, 014
Te hele Tiden holdes i Uandc vg»
ikke met-riet til Tude for den er
lebet i« Tage synes De, det holt-·
var, og bog var det iekö Aar. Og
sa- gtal det ligesom hine 40 Dass
blive Selvftasndighedsaarene, da Te«
bliver holt Tom jew, og Zorberedels
scsaarcne, chcaakcne, da De Zum-»
tiggsres til Deres Kalt-. Det meist-·
lige, de: ljggek jo ude i Freunidem
Men De skal se saadan paa ch, at
det er ikke blot Dem, der ventet
pag Fremtidem men del er meget
mete Fremtiden, der venter pag «
Dem· Jorden ligget as venter paa
sit Tusindaargrigc Den venter paa,·
at de dannede ital komme oq her-·
sie over den fta Zwei-ne Og bei
ital de 40 Daqe bruges til, at blive
disse dannede fom evnek bette. ;
St frem til bette. Sau blber De
aldrig DOMAIN-.
Man dar sinnst pm Beim-cis
men, Mit-Money ellet Optimum-n
bet Mc Sm, hat Ret. Den hell
Ich-suche er i Reglen Optimist Den
fort-me Dann-Iß pude- at vom
Tit den 2()de Okt. kkzx rit
en as digfe sinke og praktiike Jst-gi- og Rigdkvkrrue
V Os- org-Isr
HZ Z S- III-.
Ekä
Let at
haandtere
Tit enhver
Husmover
im klipper
nd is inv
icuder til
es neben
ftaaeudc
K n v o n.
B Stsr as folis.
IrUM og Kisdkværm
1214 komm III: en sto- cu fortan-fettenqu sm
kvacm aus-dumm Ivk kutsvervsxaömodm Nat-umk
at Its-le Skr- t, mit-unget, MI- miat cllet los-) m
sales-ans I Ums-ded. Nam- lmkledes Urst- Rip
dsh Ist-. ow. »sama« med mu- sehois k, spuke- ist«
tumm. It set om mal-T opitoms under Manna-un
stumm n- af set-sie Staat Ins »Im sitt-se cqgr.
kaufen soc das-komm er of kam Kenntniss-m pq
öden-es sehe-m m. tmae Kvtra Ins-let let ca
Crassus-« hat euer steht. onus Ins-I kann Influ- bat
III Forli-mass. can at on- et mäck. sue de owns-e
which-keimt ettkq sum mksspmm hmhiandt o soc
kn Univ m- sccedniug as form-um« Sie s »Am ni
Ikk." Deaae Adam mater II- m lsi uns til-h i
Minuten sahn-s fom ca Gen-Jst- at ssa Isu arms
tko pas et kiedur. Minimum usw«-usw links-an
sea spat nat-endet oq nimm nur-isten dan- Inko
Vt var ioksfqt ve, at knvvec itandiaapcit
Hast-codes i Unter-Ia ital likagge Malt-Dritte
tsnfienr. Decier qtvct vi denne Itagti oq
Kind man kam- mcd tu Sl.00 Vesitlllu yaa
3 LEiIkc al-tq-Vtvg, not for 18 M ons
Rest Malt-Dritte,
fund-us satt sei stn beredet II IM ist-a html IM
met us lsundlns komknltckkdeEkltsktivk Mut Ia- wi«
e( sum- Isssilsktie des lupft-, Ist-n mit-equip- os
stumm-e TM of M Stqu ist-I staats-finde tk mlsavi
Hitvlstumz tm- m n- Xllictdiqyes Oliv m i von
Lotto-umran- tssda et. not-ca ten ais-le as Malt
sum-atmend Imm- nmucms fis set dass-m m
last Iottd quieJ meu Fon- sktlon sende m dvils
m km dem sieh s- tumm-if staats-. hau
anle oq Malt Erst-tituliert psa ins-Ums M Jap
otm es en Ame-ca Iwa- ism dem me- Lemd tin-tm
Mission us vkstmqsmut as Kam-made Ihm Tun-.
Dem Dkit et is- smsctteh tu des tut-m Mo de
mkst tret-Im vs ps- nmd as sku Leide-. dookmed
ckmmns sen indes I l drittes føsu dem Sirt-. ek oeu
Its tttgimmktt soc enlwm Inmka Is andre. com htsk
va- ander. eminentem elln sm- u cru, entwi
Vctsosh nat-tm hvok dankt som, kais n- kksom so
sig Iklv as un smstte tu set Ihm-trink sinkt dumm«
Idlemmet il m km II Im- ö cui-O It· wonach su
cas last Musen end Met. Dem-c satt-TM et tm
aleae Im Inn velfmaqeade sokdidkm fsm sah-. non
Ien n III-s must-m os satt-W, is et istMm at sa
beiale soc steif-rud- Ists-.
« IIIP us Ist
" « · 117 N. tsci um Si» " -
mupolls Lllndtn tx. Co. Chkssssk Ill,h
Hermed M kc sum føm fald Betnliag ist ne Aqkek Lundius Crit-alt for mal
» Oster (uo for 18 Osaqu Drittei. Dei er formqu at jkg drei-den sank
! Eu Frugtsog KigdtværnFrih Z
og at De tilhqubrtatet mig min Douai-, i Tilmlde nltiammrn ci Halt-e vckke partie sont :
dkk angivct. . sodtvmnea erholt-er ikg fauler-es aldeles fkit. Z
Raum . .. s
. O
Ists-se .... .....
WWHWMNOH «s -.«.--« »w- -.«-.--.s .-r--·s.--x. WW
DANO Col-USE
Even-tot- ikks komme til vor skolo og Mo Dom
michs-use til Mkemjngom Keins-reach Us
dsrvisntnsimsmän »Ist-I- »stcto Tauben Cit
ttüostss« seist-ds. sitt-is emi- nyt Ist-los
DUA Col-USE ZUIE VIII
W is —.«-. i« « s. 288s2s--H-.--»k«kW
desjnnjinsb den imjlek ttæt. Den
»virkelig dannede er noget af hvert.
zNaar han anstiller Vettagtninger,
sbltvek ban let Pessimikt Og hon
lsorge-: altjd for at handle mete, end
ban betragter.
Det vilde ikte væte iandt at ixge
at Jesus var Pesnmisst Enkelte
Ord klingt-r faadan. J7ær det tnnge
Ord: Naar Mennefkens Ssn kom
mer jgen, man han da vil finde Tro
en paa Jordenk ngaa dette: Traun
er den Port, og snæver er den Bei
»«·ont farer til Livet — — og faa er de,
Horn findet den.
Men faa snakt han handler, er
lmn Dmxmjst, og han lpandlek tids
Im og silbe, felv bans Possen er
Oandxing Lg man kan ilke lalde
den Mand Peefimjst, fom sendet tolv
midn- nd i sit Navn for at erobre
Ver-den, oa som I«i(u«r: Naar Mennes
ilesennen ophøjes, vil ieq drage alle
til mig. Han tog iig selv paa at
slabe Frennidem at danne den kom
mende Fliegt Og Taa blivek den,
som man ielv vil have den.
Der er saadan vi fkal læte at le»
daa Frecntiden At klage over Nu-l
tiden mnter Me. At fokelste iig i
Fortiden endnu mindre.
Nogle forelsler fia i Hellenismen
oa tasnker Gut-M ligegyldigt hvad de
flriver onl. De tcenlet sig et Hellas
med blaa Himmel over og badet i
Sollys, hvor Manne og harmoniite
Mennefcek med Rosenctans om Haa
ret vandker om mellem Marmor-spi
ler og Statuen Og glemmek faa
rent, at der var flere Slaver end
Frie, og flere Barbarer end Eva-let
Og lett vor fokellkede Gen-see nu
var blevet en Bat-hart
Ellet man hat »-nstet Ia en as
Menneskelsnnenp Dage« og vilde
helft have levet paa Jelu Tit-. Sau
kunde man lagtens viere bleven en
Kisten, naar man kunde here da
Mae Prof-neu fra Nazareth Man
gleminer. at del hele formit i et
Disttkkt paa Monds Stett-elfe, oq
dcn vorige Werden anede intet; og
da han var ded, kunde en Sol as
Middclsmrkelie jage alle de Zilhasns
gen-, bnn haode I Jerusalem Sæt
man var Meva en uf Farijæerne?
Jeg hat Felv vnsm forelstct i det
fokkige Aarhundredes fsrfte HalvdeL
Im ionna-, dct tundcs have vætet
mrt at vasrc født i Zlutningen af
sdct M. Aarhnndredc og død 1863.
Ecm f.t mnn de Imonnnne Aar i
den grønne Ungdom, hvor det mikr
skes mindre --« og Ida fik man hole
ngangem baode Øhlenfchlæger oq
Minister og Grundtoig og stier
keganrd og Frn Herbst-g og 1828
Iog Grundldvcsn oq Oäaisiygternc
z Tot vor faa Idylljsf dcnqamL at hvad
fvar Norusbro ifke for et landligt
: Eted i de Tädcm og hvilfe Eset —
;med højc Eiv i Zortcsdamgføi Vi
glemmek jgen, hvnd den gode danste
Mond H. N. Clansens Somit-d san
minde os om, at der vor smaat be
vcndt med Fuhr-den dengang, og
tun cst Ovortlasxslam Tom rigtiq
nsd Fordelcsne
En Ting kon sichs om vor Tit-,
at de lidcnde hat det bedre end boo
de i den græfte Tid, pas Krifti Tid
oa i det fokrine Aarhnndrede —
Vorm-ne og Stamme dar aldrig
vawt hjnlmst som nu, on kan der
tmnkes starke Inmittin Sau
faar dellen tyget
Men de har det ikke godt not
endnu. Og Ikiheden ek heller ist
vundet endnu for-ask Der et not
at gsre end-m
Og det er det bedste, jeg can si
ge Dem. Der er not for Dem at
alte endnu. Nat for tasinde Aal-,
og knapste foqt De tun 40 Dage.
Glæd Dem, der et Omnek af scr
beidr. af Mar, af Dosen-w Der
ttænses blot til dannede Wand og
Minder- iom vll site Iweidu es
Mk Drachen-. Dei M De.
Josua sinlDeblptIeatblivetll
dande Wen-essen
De ital passe Dem et Minn