Det, der bestand
Bot Guds Qtd bestaak evindelig, 1
WI. 40, Sp. F
Restekætlighed.
As Vigsgo Han7cni
»Als-mi- EVEN
,,«vad sknl zog gesc, at jcg tun
arve et eoxgx Uns-« Nutz iu, U
ZU — Le: maa were det storc
Livsfpsrgsmaal for ethvert Mennes
ske, der føler ILg befremt m ander
og mere end blo: en Fort Tid her
Ktpoa Jorden at rede og dritte, m
bejde og unde, kænme oq lide og
soa endelxg do « ja, for your
MknncEke der virkeljg forfmar sig
sein; thi fm erhveri ægte Mennes
skehjertesz Tsrpb stjger der sit zimv
op om at eje e: evin Ljv og dermed
det Spskgsmaak hooriedoszs skal jeg
vinde det? »Du skai elske Herren din
Gud af gonske Hierw, Sjck1 og
Sind og Styrke — du ital elske
djn Næste som djg selv — gør det
je, san Tkal du leve«; de: er Vor
Heu-es Svar paa hint SporgsmaaL
Og naat han dortil knytter en For
tcvlljng til scerlig Jndkkcrrpelse as
det sjdste Punkt, Ncrsiekærlighedem
saa er dette ikke blot fokanlediget
ved den lovfyndigcs Spørgsmaal—
»Ist-ern er min Nasste?« —- men vg
saa begrundct at just paa dette
Punkt Tkai vor Lydmäed mod Kast
Iigbedens fuldkonme Lov Tun Hin
Prove: »om nagen ikfe eiskcr jin
Bruder, Tom han hat fet, book kan
W da elske Gud, som han ikke hat
set?« (1. Joh. 4); her vi ;kke Kask
Iigbed til vor Ida-ste, 5an er det hel
ler ier Alvor og Zandhed med
vor Kærlighed til Gud.
ich
iQDclll cc Au lluu Kur-us « »v«
Mermis-te gik fra Jerusalem Tit Je
tjko«, Tiger Je7us: et Elle-messe
drt er not; der siges intct Din, hvad
de: var for et Mem-teka om Jsde
ellcr denjng, god cller flet, fernem
eller ringe, dct er läge messen blot:
et MenneTkez erbvcrt Dämme-te er
for faa vdt mjn Maske der hat
May paa min Rastljghed Könnt
for det? Hvad kan der Tiges om et
Evilket som helft Meintest fom kan
begrunde chftekærliqhedens Kredi
Fmsst» at han er skabt i Guds Bil
lede med Livets hellige Firæfter i
ssig —- derfor er ban chelighed
Mdz
dernæst, at han er bestem: til e: evigt
Maul, til Livskræfternes Fr gerol
se og Fuldkommelse i Gud —- der
for er han Kæriighed mde ensdelig,
·at hatt er frikøbt fra Synd og Tod
tfl Nanden og Livet i Jesu
Navn ved hans Ljdelse, Tod
og Ovstandelse —- derfor er hanKæri
Iighed werd Ter er stor For7lel
wo Mennesker, ogfcm oaa here-s
.,El7kværdighed«: men om etbvert
Vermesse gælder det. at han bar
femme Udgangspunkt og Maul som
du og et dyreksbt ved den stimme
Ftelferkærlighed som du: dersok er
ban verd, at du fkal elste hanyja el
ste ham som dig Telv. —- Men gælder
det am ekhvert Mennefke: han er
min Mosis faa gælder det dog ikke
alle i lige Grad. Hvad var det, der
tjlvejebragte det særlige Ncestefors
Huld mellem Samaritanen og den
halvdsde Mand? Det var den fims
Ae Wtændighed at ban laa paa
band Bei og mengte til hans Hjælv
Alt som et Mennefke er lagt faule
des for din Haand at du can gøre
del inwd hom, er net-w denne din
Mie, Ist-n hat Ktav paa din felvs
Wende og virkfomme Kæriigs
M. Du Geh-ver ikke at lede; du ken
der sanfte sikkert ei Menneske, søm
Im ten glæde eller gerne m en el
Drik Luni-ins Enebætdrittr. Im
II 25e Flusse ai Luni-ins Konven
fereIe Enelsærsirav tun Te tillave 5
Cslum eller 125 Glas af en fund,
tell-agent og befriiteude Drit.
stiehslder Mc det mindsteslksholl
zausen-et af teue, impqttekeie
em. Kin Lunvius, des euesie
Ist-. Tilfslss hss me Ase-tm
Zinses der inseu Ageut i Deres
Its-las, in spitz Dei-es Geieekyi
In efiee des eller send 25e direkte
til ti. Meister Instes must til
It fette m ruiniert-e Einem
Im is me Imiliespiedieiuer.
site Wes-· sue hetisselfee
It Isme- imes feit pas Fettn
. Zusi- ie ci» 117419
M si» OW. st.
r
ler anden Maade —- ikke sandt? —
nu, saa bar du der dtn Zamaritani
gen-sing for deg. :
Du 7kal elske din Meile Tom dig
sclvx den samme .sta-rlighed, Tom duI
ønfker at find-e hos andre, ital du«
lade bam finde hos dig. Mulsgoiis
Jmaa der ofres noget paa Kæklighc-»
jdens Alter; maaske noget af din Ma
;qeligbed, om der er et personligt
)i’l:dejde, der krævesz af dig; maaske
Faf din FordeL om de-: er et Benge
offer; maaske of din Formen-zeug
"hed, om du skal irrt-de til dee for
hont; maaskc cndng af din ligcsremi
me Ret, om den gaar ham Tau mer
Iat den kcm votde shqm Stein-. Men
»ønsker du ils-c selv mangen Gang,
Jat andre vilde bringe lignende Ofke
For din Zkyld? Nu vel, faa gaa du
Lhen og gør ligefaal Gar ilke Tom
»Prcesten og Levittem der »saa’ ham
LOg gkk Ew'ka nei- Fer du hom, og
kkan du isjælpc hom, saa gsr der og
forsøm dct TM. ng lice: der er an
dre, der er yam nckrmere end jeg«
lad dem hjcelpe hamz —- ja, gsr de
det, saa er det godt, og faa kan din
»Hjælv blive ovekflødig; men gsk
Yde nckrmere det jkke, faa dlivek du
den nærmesm om du kan naa til
:ham. Eig heller ikke: Der er andre,
Ider er mig nasrmere end han, dem
maa jeg spare min Hjælp til: —
ja, om de nærmere virkelig i det
Øjeblik lræver al din Ydeevne, loa
qaar de selvfølgelig forud: men der
er noget, der hedder, at gjre first
der ene og fxden det andet; og vi
skal ikke saa ængsteligt puge med
vor Sirele fom om den ikke Bunde
ftrække til. ..Hvad du evner. fast af
i det nasrmesste Kravl Det skal bas
res helt fkem of en vollende E1v.«
Dei er en stot Fotdring, Kætligs
bedsibudet, stiller til os: og vel maa
vi sukkende spsrge: Hvorledes skal
svor fattige Kætlighed blxve san rig.
at den san spare til dem-? Der er
kun eet Spar: i JeTu Kristi Kraft;
at han hat elsket os, skal leere os at
elske igen. Tænk paa, at du var den
Stakkeh som laa flogen og hnlvi
død ma Vejen, Klagen as Synd og
hjemfalden til Djdem men JeTus
saa' dig og fovbarmede sig over
dig og sbjalp dig, tcenkte i intet paa
sit eget, merk gcw sig helt shen : den
Be og Vaande, i et fuldkomment
Offen for at bljve din FrelTen Le
ver vi med denne Kærlighed i vor
doglige Tonle, oq stiller vi os den
isasr for Lie, naak Nceftelærliqhes
den stiller sit bestenne may nl os
fkulde saa ikke dette kunne faa
Magt over vort selviske Hjertesz
Genstridighed, Ton vi ret kommer
ind under Myndigheden as bang
Ord: »Gott du hen og gar ligesaa!«j
Hvad fkal jeg gøte for at faa et
evigt Liv? —- Jesus i os, det er
den guddommelige siastligheds Käl
de, der skal sprudle i vort Bryst, detI
let der Væld, 5am opvældek i os tils
fevigt Liv.
Om Leere og Liv.
’ls E Mr «:x1-t ARTHij-. « Zel
» Ta Lictsmusn cg sen Fand-) L
ILo ot: tcsg Lmtag, Var der ist
IZwrzz maul. de thräg tun-Ic- blan
fasrdjge mid: Zwrgzsnmulex Um Las
:«c og Liv. For Pieljsmexx var Ti
Loer alt; Hxvcdvaszucn lagoeiz vaa
dct subjektij FøteLTekncx de Indre
Qui-neuen chr for Læken var um«-i
ligegyldig og stiftede gerne alljans
cek med Falk af andre Kittekams
fund. — Stkiden tilspid7edes i det
Spørgdmaak hvokvidt et uomvendt
Mennefke funde bringe nagen Rel
signsuise sorn Præst cller Prcestelæi
ter. Pietismen soc-rede herpoa et
afgjort »Nei« ud fra den Betragts
ning, at Liv kun forplantes as Liv
en »d-d" Mond kcm site bete levens
de W. Denne Betragtning hat
holdt sig til vore Dage.
Um Ottodotsien imidlertid be
hende hint Sptrgsmaal med et li
geiaa afgjort «Ja«, maa det itke
for-klares fanledes, fom Pietisterne
ftundom spotviö gjorde, at det ftylds
tes Ligegyldiqhed for Livet, men det
M fortlau- ud fra de ortodokfes
state Ærbtdigshed for Ort-et Guds
Ordidmdelweskttsterenobs
jektiv Mast, der virket ved jin
equ Kraft, om det end betjenes af
en Wdt sanfte Tom Dauben og
Radvemh Denne Magtning er
M Wt i d- WI
Is W Ist s· Cur dr
det W part es M, II M
It W ich s- sa
kynderen ikke personlig er paa Haj
de med det, shan forknn«dcr.
Var Piemmen skeptiif paa Otto
doksien og spottede over den-s faa
Frugtexz iaa var erodokfien ikke
mindre ifeptssk ovekior de menne
ikelige Midzer, «hvormed Pietismen
viide hin-Use Wa Orde:, og over for
den Partiaand og den Verfonkultus.
der Ie: Einigin i den-J Spor. J den
ortodokse Tid gjetde man Moor af
at bedtmme Forkyndelfen efter dens
EfriitnxasLJiHOVd Brocbmands Hub
poftjl er jo iaaledes en uhyre Op
hotbning af Ekriftftedek, san at man
undker fig over den Tids Mennefkers
Taalmodighed Dersom denne For
knndelTe nar funnet give sin Tid
Ida-ring, Emad den utvivliomt hat
naar man tager Bogens mange Op
iag i Petri-minim, saa maa Dariden
have haft ikfe blot en usædvanlig
Ærbedinhed for Zinnen, men ag
Tan en folid Finndiad deri.
J den vietiitiske Tid kein derimod
en subjektiv Bedømmeise frem, man
bedsmte Forkyndelsen eftet Perso
nen, der sen-te den frem. Var det
en Pietjft, Taa var de: godt, ja saa
kunde endog adskillige siætterier til
gives. Var det en ortodoks, som sag
de der Teiv Samme, forholdt man ijg
selig. Tet var en Gentagelse af det
ganiic iatinsie Ord om Partiaans
den: »Nam- to Tiger det samme, er
der dog itte det iamme«.
Vi er i vore Tage iaa tilbsjelige
til hurtiqt at affinde os med den
«kolde og dede og stive« Ortodokfi.
Men vi maa ikke overie, at Oktodoks
sien kcempede for et hsjt Maal: at
danne en Felix-kier hvor stote og
imaa var «op1rertc as Gud", hvot
Menighed og Menägnmnd var kaa
gennemtrcrngt af den heilige SNELL
at den fein tunde bedemme Mennes
ffer on Farhoid ud Versta.
Præstens Gerning var derfer vcks
Temlig en ickronde Gaum-g, og der
stille-des den store wov- --s— Otto
dokfien Macde kkke Moolet, den re
iigiøTe Jxkteilekmalisme drædtc mer
1igheden, de fertige ; Aanden fis sm
»1i-dt Næring. Her Var der Eva-ge
Punkt, sum Pictismen angreb, og
idcn gjorde der med en saadan Kraft,
at den-J Värkninger fpores endnu.
Tet gamke Swrgsmaal om Lære
icig Liv staat jo ftadig paa Tag-Zor
zdenm Endnu vikket den pietjske
Betmgtning stærkt i vort Futt: Li
vet er alt, Lasten :ntet. Ligegyldigs
lEusd soc Lasten (Togmerne! Laste
xbogenlj hprer jo nassten til almjns
belig Tannclses Man Lan not skrive
en Togmernesrs Historie og anders-ge
di- sorsfeljjge Togmers religjsseVæp
di, men sclv opstilie en Læte i voke
Tage-, da alting flyder, det san man
da Mes
Naturligvis er der vanskel:gt. Og
naturijgvjs Lan mangc kristne leve
lykkeligt foruden. Men det ver-bli
vcr dog til enhver Tid at sum Tom
en etifk Fordking: Hirten man gsre
Rede for sin Tko og Late: det Lan
baade Mensgheden og »de udenfvr«
forlange. Den maa klare jin Stil
ling til Tidens Junker, Tidens
ssirthts Tidens Tvivl. Vi sukker i
Virkeljgheden efter en Leere. Vi
trænget dertil ikke blot mellem Fas
mænd, men i det praktiske Kitteliv.
Vi trænger derth for Sundhedens
Stle, fok Redelighedens Stolz-,
sfor Livets Ethik
, Slal det reliqisse Liv leves fgk
Laalme Dire i vort Falk, maa Kitten
fogsaa strwbe at være lækeitde En
Kirke uden Leere er svm en Mond
uden Mening. Lære og Liv kan ikke
jundvære bittend-M
J do avostolfkc Breoe Emdcsr oi
tbmme Tele udmlt. »An kwad J so
lretaget eder, gør det as sdjertet«, der
er »Livet«, den subjektve Side.
vHichrtet maa veru- med i al Tale
om guddommelige Ting: vel Taum
at »Guds Ord vektdek ifte tomt
tilbage« og selv i- en Hyklers Mund
kan Ordet ved den det ibocsnde Kraft
vikke noget godt. Men naar Gud la
det sit Otd bære frem of «Menne7ter
i fri Forkyndecfe, hat det bog kun
Mening, naar disse vil være Ann
dens Organer og Redikosber.
Men dette «af Hierm« hoc Tin
Brangfide, den, fom en Præft en
gang hat udttykt fauledes: »Vi fkal
kun forkynde, hvad vi hat Lyst til«
o: vi ital itce forwnde en aqbenbas
ret Sand-Eh der staat udenfot ob
ielv og over os lett-, meu vi ital
fothudq hvad der lebet og rsret
shWioskw.R,Wde
IV et M sf Wl Wenigst
Oen bildet Ue Istfitk fvt It W
der-es private Anskuelser og Stem
ninger, men for at de fkal give den
fasllesks Tto Udtryk.
Terfor hat dette »af Hiertet« sit
Corrcctiv i et andet Sktiftord: »Hm
nogen talet, tote han som Guds
er«. Der er den objektive Sides
Forkyndelsen Tal tale sackedes, som!
dr: coerlrvcsrcde Ord paa forbilledi
im Maadc .1:mi7er, og fremstille Ti
den m dcnszs Tcgn i Lyset af den hel
Iige Zkrift.
Mcn d.57e to Synspunkten ,,af
«Hjcrte1« og ,,som Guds Ord« for
ene-:- i det ene — Vidnesbykdet.
L»Vidnedbyrd« forudfætter noget ob
.:"c.’t:m. Tom man bar set og hart og
ovlevet. og ,,Vidnesbyrd« fort-viert
ter der subjektive: Vidnetroskabenx
at man ved sin Person indestaar for
Zakxdbcdcn of det, man forwnder.
Men er Lasten nsdvendig for
,Vid::o:—b1)rdet? Horer man ikke udi
Hmasrfede Vidnesbyrd af Lægfolkf
kSikkertT Og dog moa Læten ikte
Fundcrnnrdereå Ser vi paa Plantets
»ne. Im kan vi ogiaa uden at have
;!a«:·: Botanik gsre mange Jagttagels
Hier og glæde os over Blomsternes
Skønhed men Botanikken oplader
,vor: sØjr. saa vi kan gsre fleke og
Trigtzgcrc JagnagelTer end fsr og
sknftc os et fyldigere Jndblif i Na
turens Husboldning Saaledes vil
joasca Wirte-leeren skastpe dct reli
grpä Organ, vife os sjæleligc og
anndrlige Sommenhæng, som for
var Must, og udv.de vor Eynstreds
san at vi foruden den umiddelbarc
Was-Be- over Livet tilligc eier Er
kendelTens Glæde over at foritao
noqu of Livets Love.
Falter-M
—
Tcr ci· noget lurtz ever den danike
Natur. man Log-c de: i Betydning as
Fuss-Un Londskob DEV» ellcr nmn for
»sm.1 tcrved Folkets Natur. Zføm
sen nor. at de, der hyidcr Us
jvikljngilaskem og som gar Mrnncs
F .:i1 et blot Nantrprodukt, derer
’:i1J-em,der figer såg at vckre v:·«.«,
lmcrr er dog Tom-en fkm Lan des:
vaa den anden Zide jfte nægtc2-,
En: der er en vis baode Summen
lhæng og Vekseivirkning mellem
Mennesket og dets Naturomgivelsek.
Mennefket paavitkes of Naturen, og
»276e111107fet skabcr igen til en vig
Wrad I"ine OmgivelTet Der er alt
ana twget ä det, fom Dtengen sagdev
Inn sftxlde Icerske om igen, mcn
Undsksfomwgtcren begaar her Tom
Yandet Sted den Zeil, at han tager
erknång for Aarng og scetter Stab
ningen i Nuds Sied.
« Zmidlertid er der nogen Forikcl
mellem Lunhed i den omgivende
Natur og Lunhed i Folkekarakterexs
Ved Lundhed i Omgivelserne for
staak man jo Varme og Hygge, me
»dens man med Lunhed i Kamm
rcn forbinder et vist Ekælmeri.
Jmidlertd pasjer begge Zlags Luni
hed godt samtnen, man twnke Fig
Not her en lun Kakkelovnskrog,
Ewor Lune! faar Lov at spille som
Lid blandet med Zkælmeri Sitten
er det, at de hjemlige ersptosg
staat Tom en Fragt as Folkets Bitt
xTe adskiller Fig fra Bibelens Ord
fprog deri, at medens de Tidste er
indblcsft of Gud og der-for er fulde
af himmelst Bis-dom, san er de fol
kelge O.kds·prog udsprungne af den
menneTkelige Natur, og de san fom
fVandet jkke stige dsjete end dercs
,Kilde. Men detmed er ingenlunde
sagt, at de er fokkastelige, khi de
Lan enten We opftaaet, hvor Ars
jsti Aand hat permitted ja, maofke
Wind-nnd Naturen, ellet de defattcr
sig maaske med Ting, fom tun an
,gaae de jokdifke Seeheld-, og i disse
kan seid den uigenftldte mennefselsi
ge stand fe ret paa mange Titu·
Derwn vidner f. Ek- ogsaq Wiss-s
Fehler-, fom jo pas mange Mai-der
set staat-we og lmekigr.
; start og godt, jeg money at der
Iknn være baade lækerigt og for
-ssøjeligt at betragte nogle af de wan
ge Tusinde OrdTprog, fom vort
Fvlk ech, ng jeg, vil med Reh-am
rcsnä Tilladefe i Vinterens Lob
fremdtage nogle til fort-In- ekle-r
laanere Vetmgtning. Som sagt
Vandet san ikke onerstiqe sit Uds
spring, oq det imaqer af Kisten
hvvraf det sandt, og da Ordfpcos
sen-s M Ue altid hat væket r-.-n,
saa er disse ikke heller. Men der et
wissWidmalliqevehog
de Itpve hat man Lov at Im ist-bi,
THE
PoLlTchL BATTLE
OF l9l2.
l
s Party Plattorms—Natiov-zl Inn-s
I , » » . »Er-gar header-.
sz kncf , s-!» A ljvis lswk of ljving instit-s,
I
f
I
l
l
— «P LITICAL » Dir weit-)- Ämprjssan (’jtjz(-11. Buch
Tr; ask-Lka Arm-it pulhml party is Last-by
ssijthsully nnd jnqinrtjully repre—
Mir-tut Lunis-PS of the various
partic-s hun- (-(,)nt1-ihut(k(l Special
urticless as tu what theils party
« stunds fnr and represents, pre
Ps-«, c«i«z.f012-sis,
»He-« »me-» spntiug th(- sit-il qui-Etwas of the
soc-neidet- s1«·x· in n muumsr so that the
«-«««---IW riwlpr may heeomis thukuughly
Ist-steti. nnd understand this im
portant issness the people are to decide in the-s cotning eleectiutx
coman Portmits and Use stnrips us all Candidntps fut
Presjdunt and Vice-l'r(sside«11t as well as us the l'rumjnent
Pakty Lenden heiser-Häng thi- grpat liepnhlicnn, Democrutie
and Progressjvo Pay-U c»tn-enti0ns m detail; hmv the nomi
natjons were made; notahle sp(se(-hes, Hiejtjng segnet-, drama
tic situati0118, etc.
PARTIAL Usck OF ZPZCIÄL ARTICLZS BY Icon
AUTEORITMS OOVBKINO THE MÄDINC
QUBZTIONS OF THE DÄY
«A Obst-tot ot Demoomoy«
By TIIbJODORB KOOSBVBLT
«czenenl Issaes ol 1912«
Fy s·ll.sxlil«lsjs WAMUCN I«’A1RBANKS
»Hu Awnkonjng ot the Pooplc«
By WILLMM ALLij WIUTB
"·I’hc Initiatij and Referendum«
By UOVlleiNOli S’1’l’lsl5s, of Kansas
««·1’hs Ideal Omckjdnto«
lzzs GOVBKNOR ()slz()kx, us Michigan
«0s.tchjng up with Roosovolt«
By JUDSON C. WITLUVIHR
With an lntmduction by krank A. Manne-)
«llistoty of Zopnbljcan Convontjons«
By Prot. JOHN W. PZRRIIC ot Maulan
»Ehe Domocmy in Eistory"
By MUI J. UZOT
«tht is Mlltm7«
sy IUGZNB V. DBBR
Editor i- Mast
MOUAS E. Rll88s1.1» A. U» Ll«. D.
ot the Amor-jun Association of Polltimä nnd MII sei-not
OWZ 350 PACZS WITE NBAZLY 100 POM
AND ILLVSMTIONS.
Bound in Pine Cluth With lnlsy Pictmse in W Colos- of
the chpitol It wssbington ijcc .............. only 81.00.
DME LUMRÄN PUBUSZINC sollss.
Icnedeng det lan være nyttigl at paa
"vis"e sdet misvisende i andre. Tet var
«nok den enge-like Zilozof Baron, der
ldelle Beget i site Klassen nogle fac«
how man lunde fluge, en Del, Tom
Iman butde lese og fotdsje, andre,
7osn man Bunde blade lädt i, og igen
kandm som det kun var Tidkspilfe
letter iscerre at befatte fi; »Ur Jeg
teil stasrmesg eigne vore dank-: Lrss
)sprog til den anden Klasse, the hour
suel der findes nogle, Tom med ste
Hunde faa Plads i alle Klassetne
leer For fig, Taa hørek dog not den
lstørste Tel til den Lersning der btk
laslcs og sordøjes .): overvejes og
fdet ubnmeljge fraflilles underProi
les-keck
I Men· endnu en Egenllab disk
:na-vne5: de hat en underlig Maade
ellek Evnc, om man vil, til at nge
Wort og klar Besled, de Irceffec l
Edet ntindste fra deres eget Synsi
spunct Ssmmen lige paa Hovedet.
IDet et det flaaende ved dem. Dei
dlune lommer med paa den Mande,
Iat de ofte vækler SmiL selv hos
;den, der kammed Doq er der, det
maa indrsmmes, oqlaa dem der et
·skarpe, bitte, bidendr. vemodiqe og
Jung-. Dei hændek ej henek iij
:dent, at flete af disfe EgeasW
zfindes forenede i det lamme Spros·
IMen lad os nu betragte nogle as
idem. «
, . . i
»Den Poke kevner ctle, iom erl
Haben i begqe Ender.« Her figtes«
til Ødselhed. Der er vel ellers Gute
ten, der som ofteft faar paa Ho
vedet, men begge trwngek til — ja,
til hvad? — De tkænger til Refor
mation. Men i mange Tilfcklde tren
get de maasle til Omvendelle. Det
te vhser folgende Ordfpkog: »Ur-get
er Afgudeti«. Hvor godt pasler det
iidlte ikle med Krilti Ord: »F kun
ne ikke tjene Gud oq Mammon.«
Og bog er de begge Brit-m tilmed
Helbksdrr. De et ikke blot beqse
lldslag of den Tamme fokdaswede
menneikelige Natur-, men der er e!
nsje sylologisk Slckatflala mellem
dem: de tilbeder l Grunden den
fmnme Afgud, det 5tmdige Ege,
Selvistyedem Medens den ene as
al Mast ftger at behcge sig ielv
ved at strø Tit Nod-B til alle Sider,
iaa Wer den anden at behoge fig
Col-J ved at læqge Bunlc ved Bqu
ke og Dynge ved Dynae Men den
samme lqn ogsaa Titabe samtnen for
iaa siden igen at sdsle for sin equ
Fern-frisch eller for at tilfredsstili
le en eller anden Lyst J begge
Tilfcelde fsger man ltm at t-!·
sredesstille Sig lelv og i begae Til
lwlde trcenges til en grundig Om
vendelfe Last at tagt- olt, oqsao
det jordiile Mode-, as Gudg Haand,
og vasr san en tro Das-holder for ·
bam vglaa over den Ima- Der et
en Iid til at fvore, og der er en
Tid til at sdsle Spar, naak det gekl
der at behage din egen Tilbøielighed,
vier rundhaandet naar det qcklder at
fremme Sud- Nige, ellet Melken-s
Bel. Sinnen, der tdte lin for tidlig
udbedte Iw, fis ingen Ros, den
unsc- Mand, der holdt paa Pengene
oq lob Jesus qua, sit heller ingen,
meu den fattlqe Enke, der gav alt
sit Gods til Bette-no Sag fis ftot
Ros.
C. Mon, hois Samlmq af Ord
inqu bot i ovrigt er, jeg her be
nytter, formelles om en Mand, der
en Gang lige havde givet en stok
Zum til Missionm og straks eitel
stændte paa Tin Pisa fordi hun
bortsdölede en Tamdstil ca til
stedrværende forundrede fis over
hvokledes han, ·der gav san rigeligt
kunde gtke saa nieset Besen of san
lädt Don fis ftlsende Stint-: »Hm-r
ledes fkulde feg faa noget at give
bott, mer its is- oqiaa fwnde.«
Men det com-net io ise blot an
Mäspmelletsiveiceiietid