Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Sept. 6, 1912)
ROXY. « Ioktslljvs tr- hdjsvs it ZDWAKD ZCCLZSTON Our-It tf E. S. Is· (P()1-tsat.) .,J(-g vjl jkke gaa dekop, mens den Tkjs u derjn(l(«.", sngde hun. saa gik lnm lidt tin-page ad Vcsjeu og krsib over est llcsgu ind j en Vin have. ldcst hun krjzb jnd tnssllssm anrattkerue, som allerede vat- fuldt udspntugucs, kuude hun holde Oje mecl llustst ng vix-re af Vejisa for La tbers og hims l;et«jpnt(s, hris de ven- paa spor efter heade l.)(-n1-(- Ordning ven- tjl stor ls’0rtvjvlelse for Mc. Gewan, sum hole Tidm hin-Je folgt Natiosz Bau var vjs pua, at hun holdt Stawmsmste med Mukk inde i Wohin-en me spasudte Hain-n pxm sin Bøsse og stm op og Med ad Ratskkerne uk de opbnndne Vinmnkck merk Ilsmnden pkm AND-like ren, idet han ledte eftcr Mark med Jst-generis til vsnte Blik, cjaar him spisjdus efter vjlde Dzstn Hut vilde skyde ham med Summe rolige Ram vittighed, som man skydtsr m Ulv. Imellem dem. til hvem Mutter Tartrum bsvde ymtet lidt om sl(mjdalon, var ogstm lltn Eigbury. Hun hin-di- kuu fort-rit, at der var m kkygtedlig Historie nde om Un Bonamys l’kimtljv. Eun hin-de ikke Tid til at sigi- merk-, men dcst var vist keht galt. Hun tmde set ssn Hand km Rncliy Pol-k, det- lurede eftek ham mtsd en Hässa Idet huu ptm denne Msmlcs hin-de vakt Ur. Ilighurys Nysgerkighed, Styrede lnm vidcsrck mpd den most hemmeligbedsknlde Mine. Dct vat- rigtig uogsst for heade. lekældigvis mjidte ngbnry lidt eftek Ek. Wittakek og gav sig stralcs til at moraliseke over Marks Opkørsel og Poren ved disse ophi(1 set-de mGkelsok. Det er sag fromt ng dannet at omtsle skandoleu pas en Hand-m Manch-. Wittoker, Hnm ju vidstcs adslijlligt um Nnney. Hatte-de sig til merk-, tsncl ngbury kund-s fort-Als hum. Ilmi var siskgsstslig »wi- xst knirs- pmi III-eh bukys langtmkms Momlisssrcsn »k- lprml tilsidst af temmelig Und-selig Ums txt-Mite- pkut. hvilksst Zwist-d der bang over Ruxys Iloveck Sknlde han ilkke geil-e nogest for at besskxttp hmdcsk Ssslv Runds hsv jkke gaa der-op. mesn hwsm kund» lmn sende. Bau txt-aliud pna den Uns-, fpdsy dumms- Prn Righ bnry. mosn smiltss misstssu Wd Tanken »m, ut hun kund» tmsus ungen. Hkm knnde ikksk sonde Pm Adams-, tidligprcs kassu Mann-. Ihm mr jo viel ingeu Muth-, men Inm var-. hmd hnn var. Fru Danks vor jo Rasch TantL Miso hnn vislste af set lidt, hau kssndtos til h-«n(I--, ist hnn jkkik due-do Men der var jo Tusonnet. den muntre7 pjankei de, Lustige Twcmnet. Ilnn passe-de sitz-en Hvilket Vtkld af Trost var der ikke i det Bam. Islno vidste ikkky hvok last-ge dette Rygte havde wiss-et ode. Det var msnske kot- Sent kot- bam at beskytte Roxy ved heudes venindes Nærviiskelse. Aan traf Twonnet, sum Its-m km Ilaveu med en skaal kuld ak nypluk ket Spinst og muiitert wogende Icøb et lille I-(-st-t0,j, et l«egetø«j, et Leqetøj at stskkols Rose km I«uzesrnks. -«Jeg sejled over Bølgen blas-, km sqhweitzekland on Premmed, at finde het- mia Bruder ku«k, som drog dort km Hjemmet. KØb et lille Lesgetøj mzv. bis-Indien uns list og frislxc Ordene var ists-t, wen Pigehametg glmles Ujssrtcs wilde-de nd i den bnrnljge Sang like-san vedprkmsgisnde sum 1riskcsns Evidrisn en stimme-Morgen lm hnn san Wirt-i kek, lplisv hun wid, holdt sin skkml mä, sokn om hnn tjlbød sian Von-r »k- gpntogz klagisndss ne indtrisst send-« Omkvæden Køh pt links Lesgfstøj nf stakkels Rost- fm Luni-me I)i«r var san Ins-Hm dmnmtisk Virkning i hendes AdfxrnL »in missen Umhed i de skeilmske Øjm »L- 1·55(II«(«-t(lss Kinde-- ng den hedosndcs Stenan og Sau mssizsst nf nipgcst i Imm seh-. smn slrug Its-m til »Bom(st". sum hsm kamt-s hendkk at hun tin-Hm kundi- holde siue Team-r tilde-M Ict Hieblik klein«- han nimtssn Sit. Ærjndp, men den pludsosp like Brindisi-sk- nm Ruxys Pnke Sendte (-n Mod-; Its-Hm ck nve Folgt-iet- igennem hnns Sjml llntn Insel-S sine III-oder pna Akt-altem som lnm holdt from jmod bat-L og Mide »Mit) Imer Axt-, lud Wsre med det, jeg Inskek It tak- med Dem". ! Hans lvrighed og bang nvnnte hist-like Tit-J Mo korjog øjeblikkeliq Twonnpts lystige Humm os gsv banden Ansigt est Wtkyk nk bøjtideligs selvbebekgkelse og Porventninq, som stod i stot Uodsnstning til banden tidligere spøgekuldhec »Kon- Twonnotl" Tiltnlens venlige Form III-ev sitz in Øjeblikltets kokvirkede Felleisen »Der sk ved It bændo Roty en stok Ulykko!« Twonnet drog et sal- og genvnndt noget at tin selvbehokskelss. »Dos- ok stomtno Rygtok ndc om Musk- Eos ksn iltke tot-kler Dem det. Der ek ingen andern son- knn hjælpo Lande« Do er den kluge-to Kvinde i Byen De ok-—«. III. Wittskek stand-Ida Wonne-t- blussende Kinder mindede bsm ow, It den sit-g- smigkende Ord nmppe var, hvsd hnn posted-s at rige na. klan gewandt tät swdvsnlig Medolelno Væssn os tin-jedo »Gss, skynd Dem. Jex sksl noli sige Dei-es societ- Beskoekk »Um hwd skal jeg sige", ndbrød Twonnet »Im-»t, hvis De jklce selv 8)·n(ss. Gud hjaslpe heade, stakkels Icvinde". Twonnet trak sin» chulrsatsnnek ned, bandt sjn straahnt og skyndte sjg af Sted Hun vat- opkxldt ak Angst for Roxy, men Inor mange Følelser kkm der dog ikke knlnmes i et Iljerte pag en Gang. lndisrst jnde i lmndes sjitsl jublede det over de bifaldende Ord, smn Wittulcer havde ndtalt. Halt liavde talt venligt. »ja endogsxm ein-t. Jlen da »lmn nnskmede sig Roxzsa IIje-m, kursvandt den glade jUndcsrstrmn skyggen af Rsixys Sorg havde naaot iltend(5. Da lmn kom ind, fandt lmn Roxy sjddksnde Iog stirrende ulpmsidst nd as Vindnpt Millionksts og Million-er at« Duek flclj endnn korlpL og lmn san paa dem nden ist se- (l(«m. ljgesnm um M(«-g(snen. Hun ltjlste Twonnet mssd ksn stnm llllsnn Tusonnet satte sig ned udpn at sige Ungest. Roxy saa after nd ekter Dneme, dorpsm pxm Tusonnpts Ansigt og atcer nd ad anduet. Duman- kom stndig km de sydlige Hcslje og fløj mod Nord i uendelige talløse kcnsvildede skarer. Seh-e Icnskokmighedm ved at Stadig nye Flokke myldkede from, eftersom de for-J svantlt, Dassede til lloxys slwve Tilstand Ilun hin-de ingen Middagsmad Apist. Bn Anolse om en stor overhxtsngssndp Fan- upfyldtse hendes Winkel-. Hun lasste esn Belmrsktsslse af sln Prxgt i Twonnets Ansigt og j heudes Tavslnsd Mon lnm sputhe Mike-. IInn vedblev at stlrns efter den nirsste store Flok, som slmlde komme up onst· Horisuntcsn slsjlisklzxmsj liAlOl«1’Bl-. Roxy rystek støvet at sino Widder l »Ur-. Mc. Gewan, hvad er De pas Jagt elf-ers« Det var Mutter Tartrums skrjgende Stamme-. Uun og Fru llimks var pas des-es Vej up med Je sletume Eltekretnlugcr til lcoxy og traf ij, sum semlnn glk og spejdede i Vinlmveu mul sju Bøsse »Ein-r en Krage", sugde Jim· ,,lsl"te1s den stiirste og sortcste, jeg bar set«, tjlkøjcde hau recl slg seh-. »Der Heime-Ach sagcle Mutter «l"artrum, »du-de satte-s Last. llan vjl skyde lik. Bauman clet er jeg vjs pau. llan sagcle til mig i Morges, at has linmle litlc ut kaa Skud paa liam metl sjn Bøssel« »Hu-, list-rel» sag-de Fku llanks, cla cle kom. lieu til Laugen. »Hu-t- det vjkle vix-re Small-ZW dlcu hun Runde jklce lade viere at tæulie paa, at Roxy l sue-den et grueligt Tllkuslde vilde blive Bjerjmle st· Gans-den Twuunet Ema km anduet Mutter Tartrum og Fru Hanks komme lud ad Laugen. ltoxy sma emluu mlspretlt u(l pu- Iljmlen og pag Dueme. »Ich-u Hanlcs kommek", sagtle Twonnet, jcletk hun venllgt vskte Koxy ved at lassge sin Ilmmcl paahendes Arm. Roxy gysto som en, det- mag nek op fka en Magst l.)a Uiksterne daulcede pas, lukkede ’l’wonnet clem lud og stod ved slden ak Roxys stol, meus de tog Halt-. Der blev en wegen korlegeu Pay-seT »Er-lieu Lefaure", sagcle l(’ku Hund« »vj vit de eilst-ne tnle mal Roxy i Bvrum". ! dlen lioxy san bønkalcleude pas Twonnet og greb tut i llendes ljjole, som et undseljgt Bat-us wilde have gjurt. ’ ,,J(.-g Hut-, at MAY- imsker, at jeg skal bljve hu-". sagde "l’w0uuet. »Vi hur altjd stauct sam-l meu i alle Yuuskeljghedek, ved De ook". » »Zum heudes Tante formale-r jeg, at jcg er lusqu uikrmestc Yeujudc", sagde Fru Hanks kamst-disk »ug jeg but- en mcget fortrolig Med delelse at gisre beade". »Man bar jkkc altid sjne bedste Veunek i Sjn ogcsn Familie-, Fru limikkh jsusk uuar man sum Koxy u- smlt junge-we end eus stirgtujnge". Tusuuuost sugdc dissos bidtsnde Orsl at« et. justjuktmicssigt Ønskc um at udsusttc sig selv for Fru llkmks lld og psa den Munde beskytte den korkuytte Koxy for Dann-us puntmsugende Indblmulcu i heudcs Privatsugiktc Pru llaulcs rø(1nu«(le« ku« Vrcde ug tax-. Alt-n Mutter Taktismns ivrjgts Tut-ge hvilede ikke. I(l(«t liun vtscuitp sinc skarpc Ujmk km den one side til den Enden under Brill(«nsks. begyndte lnm pas Sin betegncde Mande: »Na-« Pmken Ltsfitnch vi lim« kamst noget Hyg telig vigtigt at sjge Pkn Botmkuy — frygtelig vigtigt og eu nodsom lletnmelighed. Det Jrejtsr siix um Ur. Bonamys private sagen om hat-des Pol-hold til sin Mand. Og vi holder ikke af sit have Dem til at hist-(- pna dist. l)(et er ikke pas— sende for en nng Pjge at høre paa. De vil nolc vix-re Sau venlig at Sau ind i den anden stues Vil De jkkes" ..Ni««j. ikkp før Roxy sijker det til mig", sagsle Twonnet modig. »Det er da ikke saadtm en med som Ilikmmeligheck llele Byen taler jo om det, skulde jeg menel" Vecl denne Formodning gyste Roxy aner »As, nun san der et- nogen, der bar kortalt det«, »udbrød Mutter Tartkum »Was waltet-, De er Irendt berop tor at form-Ue det. Polk or und-m s vogle sladderhsvke nu til Das-. Sclv uns-Z IPiger akathmer ais ikke veei at tale oxn det aller )værgte. Go(1t, Pru Bank-. bvis de ved dot, un msa vi vol ligesan Sterne gu". Mutter Tat-drum kuvde umulig ndholde, at vagen Indem i Byev skulde svakke om slmvdaleth tør hun var til stodo. End kølte det som et lodgtcb i give Bottich-elek Imidlertid var Bobo kommst iod i VII-reitet Plan stoä bsg ved siv Moder- stol os lasse Uks ko til Roxys Ansist Bau bade ist last Use-lu til, at lioxx Ilike holdt at hnns Moder-s Viuwærelsa og Imn var parat til It iorsvare Roxy til enlu er Tjd. Han gjk hen for-in sjn Moder-s stul og sagde: s »Du sknlde heitere gea, Team- lIen1-iette!·’ l l’1«u llanks blev rød ak «-s·«1)rgulsc, og Both trak sjg tilbage af szgt for en Wetigetr. . »Nu, lieh-) ’, sagde Istu IIunlcs. .,Hxi5 clu fhin-de hpkt etter mine Rand, saa lunde du hakt ·bedre Dage. Ilen ikke en Gang un vil du tale «-ni«(l rnig um Sage-me Din Mand hats altsaa value rest Dig. Skxil du tje stille og blive, ilet er Spørgss meidet Du linn fan Sjlsmisse og din Del at« Dien dounnen Jeg kom hexhen for at made (lig, tor !di jeg tagt-r Del i djt Vel Men jeg vilde ønske, du ledc hmdfme djg mere med mig. Og san kun de du gnre djg den Ulejlighed at Inn-e mit eget fan ilcke at Hure saa ukorskammet jmod mig. illan xsjl kalde mig Taute. Nu tasnker jeg sag. l l at x«i hsslleke man gaa tjlbage, Pru Tartrum«. ..»"l’kll)ag(«, tilbage«, han skkeg med Gru over det stumm-rules Hin-« —— mumlede Boby, sorn havde lcelt ·n Masse V(«,1ss og i hvis sind en lignende Ordhd altid xakte Minder-. ,,.len jeg maa sige Dig, links-» , sagde Fru Bank-s med Hejhed, ,,at jeg mener at Ulylcker somme Tider er en sttak ever Mennesker. Nong chinslu finde-r sig i det, men det t.111ke1- jeg jkke, du viL ng naar du fams en Skilsmjsedom, su kan du faa in god .-X8rspenge, og —". ..st, n(«j. "’ kaabte Roxy og'sprang »p. »Hvor· for taler du til mig paa den Maade'l" saa satte hun sig ned jgen, vred, men tavs. »Tai-we Henrjette, Du sknlde hellere skynde Dig l.)m-t", ragt-te Bobo. ..Bobo, du er frygteligl" raabte Pru Hanks l ) s »At hin-e somit-must at sit eget Bat-M« Zion lnm modtog Bobos Rand og gilc, og Bo ho, san var fnld ak Ilenryklcelse, svang sjne Arme. l scjrsglxtsele og lo. i .."l’w«1met«, sagtlc RGO-. »Hde er dist, der-T H- san fswfnskdeligtl Alle Mennesker ster, at det er gtsuisljgt og jugeu vjl sige mig, hmd der er!" ..-l(-g Ved clet iklie, Roxzn Jeg er ligesom Man den i Bibelw, som gik, uden at have Bud med. Jeg hom-, at der var en Skandalehistorie ude oms Umle ug saa gik jeg ljge op til dsg. III-. Wittas ker sagcle, at jeg skulde gas. Jeg Miste ikke, hvad clet var. Men jeg er glacl ved, at du ikke høkte det ak dem« »Um- —". Jlen Roxy betemkte Zig. .,llmd er det, kirre?« spurgte Twoncht Mut. »Er Mark rejst dort for det gode«l" spurgte Kurz-. leg xed jkke", svakede Twonnet. »leg; xidstis slest jklie at lum var kezst" liuxz stottede sit Hode paa ijluesposten ug lin sitt-Jan Lunge ! Tu«0nnet sag ud af anduet 08 saa en skjkkel se hemng sig uede j Vinlmverx Nanoy Kirtley krøb ud pas Vejen og uækmede sig Roset. TwovL net saa pag hende et Øjeblik, Saa sagcle lum ,,Roxy, jeg trok det er den samme- Kjrtleyi pige, vj sag en Gang for lang Tltl sjden —- den Nat, Haz ljlle Barn cløde«. »O, l"wonnet!" sagtle Roxy og grad tat i sin Yes-lade »Hm: er den, det helo ungan- Nu ved jeg det. Evonlan kan jeg tal«- mecl heudef Jeg liau ikke! — Jeg hader heucls-!" ug lum begravede sit Ansjgt j sine Hændetn »Du mais jklce tale m( . ’««nde«, sagcle Tw0n ncst syst-ode »Jo jeg mai-, selv «.:- Jet. dkirlmr mig. -l(-g V Wut vjde diet Herste. Jung lieude hesrind. Bedo, guts u(l". Nancy skzsndtr — .. Hnn liavcle utydcsligt mcslleku Viaruskkens« skjmtet en Mand med en Rossi-, men jklces gi-«l(en(lt hom. Hun var sjlclcer petit. at demu- Jl . «l var (,-n af lmtlters Uclsckudi11ge, sum slculdsz km» st re lnende elleks spat-we hemle dsst lcsistlisrcs St)"l—..-- l'uj)it-. hnmned lnm lmwlis lussluts trt at Jrjxs Il«i.x«·V lyutst km sitt Mit-til Der nu (lt-1-k0r jun-« ·l"j(l til kit- spjl(l(-. llnn Lilc lnsl i Stcuxn u-! -- at hilsp ug satt-« sig u(len Videre nun-tm Rai-M ned lige over-for li()x)«. chu (l(-1· Hu« »Hu san sryzztpljgt i Clsst lslche Ansigt, Cltsr (lr«:.-v HL tillmgo fra ltende sum en furlmdt og lie s» ·«««t.. Gtsnstnml at- Naney døjede mod at faa lus «;.-» Hil. Hun lpegynclte at Mlts Von-Frone skam llnn gjorilp ingsu Omstnsndiglieden Elendes llis sturie uns snart kurtnlt Fut- lloxxs rene og All s»mm(- sind szntes den san l"tastø-lencle litt-Alig, san r.1-(lselst·uld i sinc- frygtelige Folger, at lieudes lcviudelige Natur ufslog at tro den eller retten shnn akslog at indrkimmky at lnm troede den,t1-0ds «xslt det i Klarlcs Opførsel imod Mode i den gener-e Pi(l, som vjdnede deronx I »kleg tkok ilike et Onl as det. Du siger", sagde lnm til Nancy. I »New. Sau det gør De ilcke", sagde Naney. I ! l I I I I I ,-l(g viidste Dolc, Dr- vnr indl)il(lslk. De Stjal lmm lm mig. Men tm er jeg ved at komme pas ljge igen. Se her-! Det Uhrsignet her Mark Bonamy igivet mig, mens han rejste om og agiterede. Det et- kire Aar siden. den Net, da ban den-Jede hele Ratten med mig og gav alle de andre en god Dag. LDU tror vel ikke, et det et- haus, velf Nac, hvis Testemeute er stu- dettel Det gav lmn mjg i Ka nnst-. Det var den Geng, bav pkædikede Du er kra Byev, og du keu lasse skrikten i det Testa Umente ser du, hsn blev ved at holde ei mig. Du ;l(sn jo Ielv walks-, hveta en Mund sum-est slmlde Ielslke, dig eller mig« 08 huu skød tin stmhst Itilbsge og viste sit alt-inne Axt-ich bedeckt-de som Ien Leoperdr. Roxy veg Alb-ge med Akslky. »Du skslkyelige skabning", sagde Inm. »Du eigek iklko smdbedl" Mem lum ridste i sit inderste, at Nanoys Ei storie var sand. ..Naa·’. sagde Nancy, ..na8, saa du kav jkks llcle mig. Dest Umlrssk jeg ikkes pkm Jeg er ved at komms« pai- ligtk med Mark-. er jeg! llan og MajC Lathtsrs hat- luxspt mig. at han vil rejse til Tex «mt«(l mig. Do slml komms- til at holde det. Dei Hskal jeig lovks dem. Sie pag det Papir, se her». Hun Pakt-« liuxy Papirssh ils-r stutl med en Himml skrift· som hnn jlcke Runds- takxp file zif: ..Hvill(en sum ltelst Aftalsn Stirn Major liathers ttsusffksr mpcl Nanoy Kjrfls-)«. skal jeg ndføke. Mark Bonamy«. « »Der hlpv lavet til At. holsle mig kot- Nar med«, ’vp(ll)lev Naney for at sitt-klan- Sageu »Na ktw Mark Bonamy gøre, hvad lmn vjl. Han kan entei kølgo rat-d mig til Texas, eller ogsaa vil jeg have liam sat fast. Ok- dn kan law-ex hvasl det gi’k at sfjnslss Nanpszm Icnsrpster .Is-g vjl paa ljge med jek allesammeu saadan H« dpt for skik i mjn Fami lie xcd du 110k" Og liendes Øjne lyste ak Hen 1«)l(keslse verl at se hpndes Offers Ansigt kortrukket sat· et Udtryk ak haabløs Amor-te. l Sag samlede Nauqx Signetet. Tpstamentet og lPapiret up ak Salve-t, hv or Roxv haxde ladet dem kalde Ded, og gilt sjn Ve«1. misle hun holdt mal-JU lgscslig Udkjg efter Landsfogslen, der maaske vildo snstte hende fast-. .,«l’w0n11(-t«, sagde RGO-, da Nancy var bot-te ..l«a(1 os komme nd af ils-ftp Hug. Det knuger mig. -1(-g dmz hvis ·jpg skal Min- bot-. Jeg badet altingx lust-. Der er et Rings Helvede!" Hnn reiste sig og gik op paa sit VIII-rohe Em skiftede Kjolefog tog en paa, som Inm havde bmgt i siu Pjgetid. Hun samlede de faa smaatjng, hnn cindnn havde kka Sine unge Dag(-, og lagde alt kro Sig. der var købt for Makks Penge. Saa tog hun sin Pakke og gilt. Pfg-en kom løbende ud ektek hende i For-IMMle og spukgt(,«, om hnn kom hjem til The. Mem Roxy rystede pas Hovedet og gilt sich-»F fulgt at· Hohn ogx Twonnot Ilrsndes Faden-, som havde hørt skandaleu, mødtss hssnde pas ijon ikkp langt fra bangem Ilun Takte sin Ilaand nd og tug lmns mpd pt lillo sak, mssn sag-de int(-t. Haand j Haand gik Puder ug Dankt-. fnlgt ak Bobo ng Twonnet, indtil de Ima ssde der gamle Bjikslkeshns med sit lange, gamle Uhr og sin Mje Kaminhylde. Prn Rachel og Jeuimc mødte hende med Taster Men Roxy hverkon gkkpd eller talte. Oppe pas sit eget Kvistværelso Hat-te btm Pakken fra Sig med et suk og lagde sig Sag trnst ned pag sengen. Twonnet holdt hande Hasnd i sin, og Degen døde hen i Tnsmøkkcz os Tusmmsket blev til Nat. sYTTENDE KAPITBL km Dommens Dag. Martha Ann, Tjenestepigen, var Saa korbsvset over den Munde, hvorpaa Fru Bonamy var gpustz at hun gik til de nasrmeste Naboer for at høre sitz for-. Da hun hist-te de vildeste Berptninger om anndaled betnsnkte hun hd«jtideligt, at det ikko Hu- noget Hjem for en agtvitsrdig og pusu nng Pigs sit Nive i. Altona gik hnn nd i Marken og korlclss rede sine Grunde for den gamle Negek Bod, som hin-de vusrcst al sin Tid hos B()namys, først Som Sis vc og siden Som Daglejer· Bob vidste pag rigtjg Negermaner slet iklko voget om det. Evsd but augik. sna vilde han Ist-Ase de tidlige Kartofler, entev saa de hvjde Polk blev uenige eller enedes jg(-n. De hvide Polk var der da altjd saa meget i Vejen med. Han mente ikke, det kunde skado hims gude Nale ug Rygte at blive i dr«t gamle Eus l al Pald vjlde han anerker han- lakzt de tidljgo .,"l’csfler". Men Marthe Ann r(«·jst.e. llnn tug jlcke til sit lljem clkin Aft(s11, men laa lms en Knsine nede i Psyssn og hin-de den Ære og Glxtsde at- blive ad Sptnskzt sum en stor Autoritest med lslensyn til den lmslikxks l««x«lcl(e i Bcsnnmys lsljem Og hun for sngtis :I-1-ljgt kit- lntske noget, der- var Werd at for t:t-ll(-. og anstritsngtp gin anummeilse til det yderste i l)«t wu- nusns Bycsn var i denne llvidglødhede iist« insig Nychsrriszth at Mark red sin sveddkyps ’p«r-n(li· llssst k.x·-«n(-m Graden-me Luthers lmldte nd llmm for sit advan- lmm mod Me. Ums-ans Bøsse Men lmn komm-ede, l·8n(lj«ug(l»n, sum linn vilde Ihm-(- fomgtot en ak l),j;1-velens Rendpluul Ilan red lind nd sin egksn Lunge med Skrule Martlla Ann ltavdts ilcke fcsilt sig i«»1spligtkst til at- lukke Dørene, da hun gik, saa at Huget endnu syntes at væke bedeckt Han kastede Tømmen over Jeknstengen for-an Deren og sprang af Nest-en Plan gilt over svnlen ind i Poretuen gennem Degljgstuen ind i Spjsestilen Den frygtelige Aue-Ists 0m, sit lian var kommen for sont til at afliisgge den Bekendelse, lmn fms lustig-(- siilssn lau-de liave aklagt, ble efter haanden til Viehe-C Enn løb op ad Treppen o lmal)ede, at Roxy var der-. Han sehne-de skuk ferne-; der lau alt, hvad han nogen sinde tun-de gi vet bende Hendes Kjoler hængte i det Sammel dags Klipdeskab. Hen tvivlede ikke om, et hnn var gis-set Men hun var geaet —- som den stolte Roxy. Da følte ban for første Gang, hyilken Kvini de hun var. IIka havde han i sjn egen stolthed ak sin Fødsel og Sin Dygtjgbed mislkendt hendes Aandsoverlegenhed Han Inn-de set ned pas en Kvinde, Som var nendelig bedre end han. Her vilde ikke blive noget Søgsmeal otn Untier-Attel se. Ikke et skobaand sk hens vilde bun take med sitz-. Alle diese Tint, der les omkking i Vwrelset, ssgde tydelig, at de hun havde elsket sin Kund es ikke det, han hinde, sue kastede lmn det alt-sm men tm sig, da nun forkastede hun. TMJ