Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Sept. 6, 1912)
— ··panslckrenk·. 1 ( I Weist-«- Nyoeds p- Don-g « W for der danke Fels i Amerika. alman tun-sp- r 1«TK.PVE1. not-TM VIIQL ers ·wsimn« atmet-it ber füqu og Indem Iris vr Aaqu .-g de Ästen-de Stin» sl.5( . Udlandek QLJJO Blut-It heisses-i Fokfkutx sekillisw Beratung. Ic- estemxmidnna u sahn anaaasnce L« -:- et asxegseregz DANlSlI Ll TH.Pl’H1-. HOPEEI Mast, Nebr Redokrors BLM Indem-w Alle Pidkag til ,,Ta-sskeren«g Individ Ifhandliaget ..orresvondancex km Arn-let cf cui-ver su, beste ad:eg·"erek: Il· M. Indessen, Plan. Oel-u Evteksd M Bhik Pfume as Mord wiss- mutet-. Advettisiae sksrwq st: -s-.«Fpk-mwn Hpnn Ippllskmmw sc Timkldc as Ungelmcsftgbedet ved Isdtagelieu indes man klagt til det siedlige Hohe-few SMdc det ikke biet-we, bedek uns benoknde Rq ts! . Tanshkekspg tum. Rast Oæserne zuwendet ängl Feld der avertekekiBladet enten sot at Lohe has dem Iser for »O few Only-nim- om m apum-U set-es De altid omeale. at De san Its-misse Immt ! dem Pius-h ket ou vaste til am 019 Ihn-. Te wezleyanske Metodjfter i Eng-l land Eiges at været aftagex reget mæsiigt i Antai i de sidste 6 Aar. Stunden derm menes : hvm Zald dfox en Tel at være denne, at Haa» mange et udvandret til vejtre Cana da. Tasse ftore Etræknmger kein-; nijetes af Falk jra forikeinge cum-· pærske Lande. Mange vandrer ogsaa derind fra United States- Hvilte vældjge Mastker der iigger for ! Opftmasndene paa stät-Lenz Jägers « J en Rætke Reglet, som »Ehe Luth.« gwer for Arbejderen, hedder den: »Nun disie er virkelig lyttei Iige, iom findet Fornøjelie i at være tro. Zolk vil elske og ære dem. Te: et den højeste Lykjalighed, nogen tan eje, at ssle fig ovekbevist om, at ens Dagvætk et gjort, og Gud vil Fi gie om os: ,,Vel gjort, du gode og tto Tjenet«. Da et en Stegs Lyksas EIWT end-er kan opnaa, om han vix-selig Infkek den, oq det et den enefte Stegs, der er vcetd at have.« Mormonidxadet »«B;kuben« ftkwer om Bistop L. N. Stuhl: »Wir-P Stuhl, der er as fkandinavifk Her konvst, er en af de unge Meerw siom vi med Tilsredshed peger paa Tom en as dem, »der et fsdt i Zion«, ide: hans hele Liv og Wandel er unt og pletfrit indtil denne Dag, og Thau staat saaledes som en Wende Stiel-ne blandt den state Stute as Zions Ungdom.« —- Mon Bladet er fis bevidst, hvilten ForestxllingSams menligningen giver om den state Stute ckf Zions Ungdom! Tet not-sie Blad ,,Amer«kka«, Prof· c. B. Anderions Blad, icrivek: «smerika« er det eneste nackte Blad i Samhandsstaterne, som ftttterTaft. Ulletede andre norfke Bladse er en ten fuldstændig neutrale eller Tau kaldte »progkesfive«, eller de fidder paq Fencet, Vi kan dersor uden W for Modiigelsfe hævde, at »Im-cita« er det eneste regte og holt ud republikanike Blad Glandt os.« —- Det bedrsver vs ilet Me, at »Amekika« er ene om ina don Ros. Tit Vidnesbyrd om Bibelen New York Examiner af 22. Aug. 7iger: »Der indrsmmes almindeligt af Felt, som iagttager, at Tro pao Vi belen sotn et as Gud indblæst Ord Kober en Klasse af ualmindelig qode Mænd og -K’vinsder. Andre saakaldte Bibelek —- Koranen, Jn diens hellige Boger etc. paavirler Ecke derei Liefere fauledes. Jste de sto mindre stiller Mennefler, der Ilver iig ud for at vcere Filoiofer. Melen i Mc med ditie beden Ie Skrkfter. Dei er, fom vilde man stillesoleniRang medenTælles Maria« Neste-te spekuleter paa at fejte W Acri-Degen for dere- Emauckvas M Mem venter. at Koqusim II behilge I250,000 til W seu, W Aal-alter ill- et W um« M Satt-I Wde s W pl W Messu- J U. S A. er der :-:1 1(I,O(s(s,0(10 Ne-, gre mod 4,(.-(I(I(mu, da de fik deres Frithsed Tct er ca. 75000 i leer-de Professioner Omkring 4(IU,000 ekek den«-:- egne Farme euer Hjcm til enl sama-: Vækdi as omkking 81000,. J (IUO,()(")(I. OPIysuxngen staat hojere; blandt Negrene i dem Land end i; Spanien, Rusland. Ungarn og ansi dre europæis’kc Lande. 300 Ilvfserl usdgives eller ejes af Negre Flere af den sorke Rate- cr Bankører, Fa bri kaum-, Handeizmasnd eucrsdaand værkere W Notabenr. Uc. P. Lang.) — J »Tansieren« of Z. Sept. 1912 iindes en Kritik af Paitdr J. M. Hausen, over Aarsberetningen, Tom jeg, paa Grund af Art:klens Jnds hold, menek at bukde gøre nogle Bemærkninger til. Der er jo altid lettere at svigte sjn Plig:, ikaane iig 7e1v, spare fine Penge og kritisere Aarsbeketninger. end at opofre sig Telv en Smnle for at gsre sin Pligt og loegge Skulder til det Lunge Ansvar. som et Ams møde medioker. Lg hvis man faa enddq havde kunnet faa Jndtryk af, at det var virkel.g Kritik, saa kunde det endda have vcetet, ielv om man personlig maatte tage Abstand fra Forfattetens Meninger. Den første ParagraL twori For faueren kluger over det lille Ilntal of Hedningemissionærer. faar sma ved sit Verd; der oft-es vist nok Iige faa rigeligt til Hedningemissionem som t.1 nogen enden ern of Ar beit-et Og hvad Forbindelkcn med Jndre Mission i Tanmark stulde have hinwet os i 7aa Denkende, er jkke neint at indfe Kapitlei om Takfigelierne er vi jo kendt ined ogioa ira Links-moder ne, naak den Tätig er ijI zuwand 1ing, saa de: er ikke noget not· Hvis Arbejderne ifke faar Taf hyles der over vorllopdmgenhed, og faar deTak, gores der Grin derived Hvis der nu kunde jremäma et klogtHoved,Tom kun de sige os npjagtigt, dvor inegen Tat det sømmår sig for et Aar-s møde at udde1e, Toa kunde v: vel jlippe for mere Hyl og Zwaådet i den Fokbindelfe, da der dog vist ikke ec megcn deyggclie i der al ligeveL Posten sont Finanssekrctckt biev oprettet sont et ærligt Zoriøg paa Hat lsse Banstelighederne ved vore Pengesager, Man men:e, at da der havde vist I·ig i mange andre Hirte 7amsund at være en praktifk Frem gangsmaade (fordi, som Rech, dist, der er alles Sag, er ingens Sam ·faa kunde det maafke txt-ve- det iammc i vore Kitte. Men Forjats teren jin-der det at være en Dom over os sein, og for Sagen endnu bar været Ins-von er den donn, me dens han i næste Paragraf jubler lover et umodent Projekt, hvis Virt Lninger i Kitten vel nok bedce can Jchedsmmes om de »Hu Ilar«, end Enu, og Tom da muligvjs vil fe an sderledes ud, end Fokfaneken nu drømmet om. Lm .-1.:1·-.-1nø:ss;: ustajxc ch der sei-u nun VERMES-.- :I.ILc-n?:11g, a: vi :itc kunst- Ua cert: szosc paa noget as Vøsnehjeznmcti Jord IL Alch domszyzeuk sag Lmnge or jkkc kund-c faa ren: Its-de pga LEøritekpjcxmneL met-. um De: alijgevel kundc ordnes ved Jndførelse as en stlauiul i Sko det, euer ved et nyt Stabe der und drager 10 Acres fra den gamie Be siemmelfe, tøk jeg ikke Tige: men nciar det saa udlægges iom at .,tage de fattige Bsrnö Land«, Taa set det ud for mig, fom om det var bedre at lade ,,de fattjge Born« være i i Frei-, end at bruge dem fom et Agitationsmiddel imsod en Sog man ikke synes om. « Forfatteren findet, at der er Me-» znjgheder. som staat i Stiernens Tegm og dog frommer ved vore iAarsmsdey og han synes at nære Frygt for, at de: kan spre til en aandelig ,,Bull Moose Evnvention«.z Hvorfor mon han da undgaat at mone, at det ladet lig Aste som; Prwst at staa i Stimmu- an vg; bog ill- alene at Mate, men ogsI im at den«-de Zum-postae ; Wen hoch jeg fætlist hat Md i Irtkkleiy er Iidste Web iom For-W kaldek et »Ma« Grad« os sont efter min Wiuq er M M on soestruex at M soll ice san W W M « W M W nd for Of fentligheden udcn at faa Gensvar. Jeg hat iffc vcrrcx med til at affats to den Paragraf, Eom siger, at »kun saadanne ældke Personen som er vels begavedey bar ex: praktisk Uddannels Te og goxt Lov i Mcningbedem Tkal tilstedciis Abgang til den teologiske Afdeling udcn at have gennemgaaet de: fuldis Kuer i Proseminariet«, mm jeg var med ved Aarsmødet, oq jeg smnte for det, hvad ganske sikketx det Rote Flertal gjorde, og sog Orindrcr Mc at Aatsmsdset ..t:!m.c-sdc« med det. Der er ikke Tag: noqu nnt cller flaaet End paa ei: km Vei, da Hirten i alt væfentligt bar handlet ester det Princip i For tjdcm Ton for den Zugs Skle kun Hc mim godt have undladt at veds jage noget af det: men man snfkede at fcm en Udtalelse fra Aargmsdet om Sagen, Tau man kunde vide, om Aarsmødet billigede den Frem gangsmaade, der bkugtes. Saa længe jeg hat voeret Præst og ovcwasret Msderne, hat det.vck-« rct 7aaledes, at naar der var en Aandidat for Ordination, Tom havde ftærk Opposition imod fig, var der alt d en Floh sotn faldt tilbage paa, at net-kommende bavde anvendt san wegen Tid og Iaa mange Benge» og skulde møde saadsan en Skaffelse efter en Taadan Anstrengelse etc» og naor der Taaledes blev Tlaaet paa Inseln-us Strenge kunde man næs sten altid være Ziffer vna Udfaldet, nden sZensnn til Kandidatens Evner on Skikketbed til Gerningen Men derth fom Haa, at de: hvem An IDen-et For vedkommendes Optagelke i Teologklassen vaafaa, gerne fik anlden for, at de ifke bavde hand ler, fom de bnrde, og der Argument jun-de alxisd brngeits som »e: were-g ,1s.": Eva-TM det oil 7i,1e: Euren de gbavde antaget ellek asvist en Anw ger. Tet er der teologiske Fakultet og Zkoled.rektionen, Tom optagek i -3eminariet, og hvjs en Ins-mer bli vek afvift as dem, hat han i alt Fald det tildagc at funne faa fin Sag nndersøgt 3 Styx-elfen og Aarsmss »der: men natukligvis, hvis man gaar lud fra, at alle bis-Te tre Legemer Les grundfordærvede, faa san man is Inari Turm at Reiten er ikke at finde for en faadan Arn-gen Man Forfatteren bruger 7aadanne Anwartsan Ord, Ton-. at dissc An soiqere sont, han Ded, bar Kalb til Privilegerningem skal »halshugges". Oan vcd og·aa, at Gujllotinen er stehst, og da Tun nylig hat væket i Vnih maa han uel have set den, siden han kan beskkive, hvordan den soweit-sc Use-n do: grimme j brik denne Paragmi cr, for mig, ille det paa msntte Viodbad men det, at Zor satæreir sont-L At Brut-Ferne enftjult Mcning under Vedtægtens Drittle oq skjultc o::de Hensigter hos dem, Tom Elal gcnnemfsre den Tertil fsfck han, at »Gutllotinen var man-Te i Brug spr Aarsmsdet tog denne Ttæbne7vongreBeslutning«. J al Tin Tuntelhed er djsse Okd klare not til, at vi tun forftao, at der sigtes til beftemte Begivenheder pas et bestem Tidspunlt, og tillige, m denne sorblommede Udtalelse er ;fokaar7aget ved. at Fotfatteken hat Pfaaet en Historie at lsbe med, Tom Thon vcl ogter vasrdig til paa en "5m·l-lommet Maade at tastes ud for Lsffentlikkheden til Stade for vors Arbede wen ikke hat solt sig for plsigtet til at anders-ge, san Thau Lande« have ftrite Haands Kendfkab. Den Stags Kritik er velflilket til at lægge en død Haond pag alt shvad der heddet Arbede og det var tnjleligt, at fanden Kritik, i Fremtiden kunde blive aflsst us mere positivt Arbejdr. Et lille Mindeotd om Hans E. Anderer. Som Paftok M. Th. Jenfen be mærkede, kender ieg rimeligvis mere til Hans E. Andersens Livshistorie, end han gar. Jeg hat kendt den as dsde, længe ftr han blev »gamle »Hans«, og jeg filer det som noget cæklighedsgæld stylder. at kejse ham Jet lille Minde. T Past. Jenseit fortalte to e-k«ing, shvorigennem Hans E. Inderfens Karoer skinner frem « Dei ene var det, at han ikke kun bekomme ud over at Menisheden i Ftenwnt folgte gmle Mkkeeiendom til Blume« sum havde tot-Mut W M Falser. Dei er Me min Mening at ken de Monden skyldfri i dem Fothold; de: bkander jeg mig ikke i; men det bundede vjst alljgevel i, at Hovedets Oplysning og Forftaaelfe ikte vejede pp imod Hjettetö Filelse » Der andet var det, at han hat tesmmcnteret alt, hvad han ejede, til Zanatotiet i Brush —- aah, hvor Hans kunde file dybt for lidende Menneskeri T Jan-j- E. Dlndeksen stod ifke hsjt Eamfundet hvekken i HenTeende til Bord, Begavekse ellek Oplysning og Dannelse Han naaede aldtig at ji«-ne more end en ret beskeden Lsnz mcn i For-hold til sin Oplysning oq chaveise havde shan en rigtig god »was-non sen;e«. gönn ogtede Tidcsn kostbar, saa hakt nødig lod en Tag gaa fka sig chn at fottjene noget, og blev han endrlig uden Fortjencste, prsvede kmn altid at faa Befkceftigelsr. saa han Hunde leve uden at tære paa den samlede Kapital: derfor havde kmn altid noget at truge, hvok der gjordes bobou Naar Hans E. Andeksen var ble vm omvendt, hka jeg ikte fuldt Re de vari, men det var fket, efter ot tmn kom til Amerika, vkstnok oms krikxg 1880 og i Forbindclse med Pakt H. Hausen-S Virksomäed. J mange Aar ovboldt han sig op. arbejdede sher i og omkrinngair. Tpt var hans Werde at være med i Wids Bøtns FoHamling og at Tamtale med twende Mcnncsfer om det, som bitter til Guds Näge. söon var, saa langt jeg kendte hart-» asklig og fand i sOmgcengclfe m Iro i Tit Arbejde, og ikfe det afcnv. men hnn var en virksom Kri sten. Nam- dcr Tkuldc osres til Guds Riges Sag hjemme i Menigheden cllcr ude paa Missionsmarkem saa var Hans altäd rede til at gzve en rundhaandet Gove. Tot fortasllcssx at han i flere Aar Telv undecholdÄ en indsødt Missio nær i Santalistan, og han gav Ti endc til Guds Riges Sag som det var fokuden det nasvntr. ved jeg its-L Og naar Hans, selv i sine unge Tage-, høkte om, at nogen var syn saa Walde ban Tnart være dek, og san var han ikke bange for at gab ne Bimqu om han ttoede, det be hsvedes. Jo, om det end itte kan siges om Hans, at »han gjorde, hvad han kunde«, soa var shan et as de eentas lentrde Mennester, som ikke gravede sit Pund i Tun-dem Derfor mre hans Minde velsignett A. M. A. — O—»« Reisebkm Eli N. P. La nq.) IV. Malerisk ligger Sau Francisco pag sine Høje inden for Guldporten. Op og ned gaar Terrcenen og det d"e1: ud, sum om Hasene læner iig op ad shinanden for at holde Balans ren. Der er forbaVFende, Taa hurtigt Vyen bar reist Tig efter det frygte1:ge Jotdstælv og Jldsvaade i Ism. End-tu fes en Del Rainer og Brand tomter. men nye og bedre Bygnins get er skudt op i Stedet for de gam 1e, ogsFotbedringer i Vandvasrket og Brandvsæsenet hat Tat Bycn « bedre Stand til at bjerqe sgg ; Zig ncnde Tilsfælda Born Tmr en nie-Je: nor xsg m Lq Vers mcd en anqdc Soff-el lksge Tra-- vg «311n:(saru-r, et bej ikgt Trivkmäs, Museum og mcget ander Er Tra-, fom er nf fasqu Ve tydning for Califomia, er Encalybs tustræet, hvilket vokser over-alt der ude. Man har ondt ocd at sorläge sig med det, Amt-:- man komme-r »der-ad, tbi dets rangiede Scitkelse tager Tig nd Tom en umcmdclig høj Vidie, da det i faa Aar naar en Højde as 150 a 200 Fed, og da den ydre Benko falder af, fek det ud, fom om det staat der fuldftændkg nsgent og denkt-sc men set man cmjere til, ek der et tykt Lag Bark. Træet givet en Mangde Brænde og Gavntræ, og tillige dicker det imod Malerin, søm flere Steder demde «er truende paa Grund of Jkriqas «ti-.onskanalerne Akasfiettæei er et ifmukt Em, Fern liqeledes forefindep j usw Bariationer gennem Cali foknia oq yder sorttinlig Wge mod Sohn. » J Gan Francisco hat man its den Mc Solvet-me, men dekiamä Binden fra Häscher-et oq da man M- Isl site M of Dong for at komme mellem de sorfkellis ge Bydele og Bycr og Foritæder,« kan man for det mestc got-e Bkua of sen Orschwka og Zommcren af bmsnder ifke Blomsterne her, fom Iasngere Sonder paa. Born hat mange smukke Var-tier, og med de Udfigter, som Hojderne tmder paa, er det interessant at færs des der. En Auiomobiltur tog os nd qennem Parteit, ud forbi Zerst ningerne ved .,Golden Gate«, og Kost-merkte for Soldateme. Storc Nrans ou Eedarfkovc dcrkker Be fæstningeme for de- fejlendc, men naat man ksrer omkring, set man de stoke make Aanoner ligqe paa Lur alle Vegne Ende i Skoven. Elisshouse staat endnu paa Ein Klippe, og Balgerne passe-r dets Grund, mein-us Sælerne legt-r paa Klippe-me udr i »Dann En Tut igennem »China-town« er as Interessen Idinesetne er stolte af deres gmnle Fædreland og kol der det det nimmeer Näge, me dens des bistmgtcr Ein felv som Him mvlens Sonnen-, men en Tut gen nem Kinderbyen vil snakt overbes väfe os om, at der bekngcr en hel Tcl iordifk vcsd dem. Rogck of dct mest nappetitlige, nmn kan faa at se, er en kineiisk Stagterbod. Diese Pølser — wha! Rauche Flasskeftrnnler beknger i Bundter i Vinduerne. medens Solen Eimer ma dem, 7oa de sveder det bare Frist Tot-rede Krebs-, Refer, assnndcsfnsflcr og Iigncndc kizxger i Kasse-r m rohe-Es ontkrinn, naar der mai-s as dem med Nirwana Men færligt er det napvcstitligt at se bis-XI Irrsfis Evnwlmvcs,« hborhf der Hasses Für-Täufer hasnaer alle Beg ne, og for hvek Gang der chkres et Stoffe af, XII-ver det vertre, faa de: for nd, sum om en Navn havde kmkkct dct Puder En ærlig danfk Sinn-er wild-c barmcs Tiq og Tige: ..Tc QEthcsre er 5andoliq -:o’en Zvin vcsd den-s Gri7e!« Jeg gaar ind i en Vutik for at sc-, om der Tfnldk vasre noget, jeg fnnde have Lust kil at sage mcd Mom. Der er Busen Mutter-, Pot celænsvnret asf alle Slags, udstaas rede Trwgcnstande, Figur-It i Bron ce og Mir-Hing etc. Nassten mhver Ting Ebar denne grimme-, gabende, qloende Tragefjgur pas som Prys »de11·e, skønt det et vanskeligt at be gribe, at det Ikulde kunne tiltale sornnftige Mcnnester. Hort Gang jeg faar fa: i noget, som jeg mutig vis knndo bruge, er Prier ester min Mening Wu, men bog miq Stam- Kincsstsrrn oc: form-lieh at dkt er gammelt —- meget gommelt. Jeg set-tust dct til-how paa Hymen, er at det kan blive lidt ældke, faa han kan faa Anledning til at for bøie Vr sen, siden det stiger i For ibold til Hin Ældex og da jeg hat West der mcsfte af, hvad han hak csr Im klar over, at for mig man ban gerne flvtte alt sit gamle kammel titbage til Tit bimmesske IMM. Jeg aflægger et VII-g i en an den Forteminsp men dex er va TOntlingon Tammc Historie Tet er en Danie. som kan Ertitles ad i man qe Etnkker. der famles ved en Snoty Iom træktes grauem alle Stykkerne, medens hvett katc udgsr et Rum i Tausen. Gan soc-klaren at det er en Medcjnsdaqse for reisende. Der or Plads for Piller og Pulver-, Pud der og Patienellikeu Hist henne staar to Afgudety den one i Bronm dort anders 70myldt Han Tkynder fig at sige: »So-nie —- meget gam le!« Te csr bogae 7krabede og sncwi sede, og fqa troskyldig set Kineferen nd, mens kmn Tiger det, at det Astl »d. som nm hon virkelig trot, at de hat været med ved Verdens Ska belie, sinnt de rimeligvis er lavede cnten i England eller i Amerika for et Por Aar fidekt Te staat nu; dcsr oa vertter Van, at der fkal kom-i me en Tut-ist Tom vil taae kiq as dem for en god Slumv Verme, og reife hiem med dem og fortælle en lang Historie am, at de er saa gam-» le Tom Methufalem og enda lidt tilJ og at de eqentlig hat ftaaet i et as de allerwldsfte Afaudgtempler i lM na, vhvorsro de paa underfuld Man-» de er bot-Um under Bokferkriyeih4 og endeliq for en stor Sum Pense et kommen i vedkommendes Besitz dem, sont-an egentlig ved et tllle M, Optved den qodtkoende Eier tasnd blsv its-et ved Wen, da man npk bar Lov til at snvde en Gedräng M for at Mklipe hmn es med Aue Afguder og hjælpe Fig sclv til ers «Souveneer« etc» etc. Men der er en Domoekviperingss Rorrotnian der taler de icke em, at det er gammelt. Disse- Silkedkagtet og Silkekaasben Elag og Tit-klas der, brodercdc Haandtasker etc» det Mc er san flo: og kunsrfærdigt, at disk nok kcm pryde Kinas Dom-. Her sank Kineseren Lov til at have Ein Fomilzr lon fig, saa det er äkkc Tom i Osten, book FIincjeren moa leve Tom en onlig Vasketone Men ttor du, at Kinas Dotre gaar i Skørter. 1«aa tror du feil: de hsret not ikke til M Rraiment. Tanskemc i Jan Francisco bar en ftot og imponerende Kirke, og det sksnne ved det er, at den er ftilfuld og smuk boade udvendig og .ndvendiq, og mcd den gode og nimmt-läge Vrasstcsbolig, fom er bygi get samtnen med Kisten, hat de en mewt vasrdisuld Eicndmm men der basster m trnkkende Gasld der-pas fom de imidlertid vil forsøge at ak Xastr i Aar, og det er at hoc-be at dct man com-s dem, vq at Arsbejdet man gao Jrcmad blandt den store sanfte Befolkning der. Der, som andre Sie-der den-de, var Moder-te vel besagte, og jeg fik Jndtrykkct as, at Arbede gik godt, men der er en Masse Tanske i Bven. og det er vanfkcligt at naa ud til dem alle »mcd Spange-liest Jorden skial i 1906 og der var mete, der skialv en Jok «den: der vor vol oqsaa Hierin-, der fkjalv for Gut-, men mange naaede ikke lcrnaere end til at skælch fer Ulykken og dens Folget Manne Past. senken-Z Gerning derudc Inf keg, saa Arbejdet faar Lov til at bære Arn-zu til vort Falls Fresse. Pan des and-en Side Buqten liq qer Dotiand Tom er isleven kaldt «San «rrc1-:ci3cos Zone-kommen da "saa manae af dem, Tom hat deres Arbejde og Fortetnina i Sau Fran cism bar deres Sie-m i Oakland: nie-n Folkenc i Oaflond hyldet ikke lden Neumond-e da de hat begyndt at vaogne til ftætk Selvdevidsthed og er fsolte of deres fmukke By, oq de omgaas stærkt med Tanken ow qt dekes By maa kunne blive ftor not til at jage Liwen fka Sen Franc-üben Summen med Pastot Andreaiem sont et Mensgshedeng Ptkefs det, over vætede feg Hsjtideligbedem at Ma get heistes vaa den ny »Ein) Ball-L Det blivet en prasgtiq Bygnina, naat den et full-fett og det er ikke underligt, at Bometne er stolte as dette Brett Estet Cetetnonietne ved Flor-setz Overmskkelse da det vat et Eilkeslan l« Fod lanm og 24 Nod dredt som jea kmfkct ret), fom var skeenket as en Del of Byeng Da met, bar en etk Bnraadets Medlems met det op til Flagftangen, Tom staat paa Vnnningens Knppel og ta qer Um Nod E Veftet, Kun Bygs njnqenifi Etaalskelet var reist, og 1tsnr7wtdet travede kmn op ad Trav pe eItet Trankst-, indtil han enttede nd isaa Bngninnens Ton ved Flag smnqenxs Fed, m ved andres Hirt-le beide Flaaet Langsmnt aled det ev 7om en ftot Goldt, og just fom det noaedet Ztanens Top, Hssltes des ved chelp as en Snor fra Tin Jndpakning, og da «old glom« i Innqe bløde Slaa udfoldede sia fot den lette thse fm cheh indtil det vajede i hele fin Støtrelfe on hilstes as de Tusinden sont bat-de fotsamlet fig fot at ovewcetc Høis tidelfgbedem fik man en Følelse af, . Dot- stætke nationale Jndttyk ina dqnne Begivenhedet plantet i den owoFende Fliegt som fra Vorn dnmknen af bat siddet og lnttet til Fortællingen om Firmen fanget om Magen deslnmetet om Flaget og leert Flaaet at kende ivtn Symbolet paa alt, thd Fædtelandet et, gi ver og streben og tnnn kan bedte sonst-as Vanfkeligheden ved vors At Theide hetovte dlandt den owoksende Slægt, sont fta Barndonnnen as szilles sta de samle i det nationale. cSluttes vaa Side S) —--—--.o.os. , Daimqu Göttlicnse Esttuy fyg. Som »Bist Stsftstid.« erkoren ligget tange valat Landstinggmand Etselleneeu Esftuv alvorlig ftm Den gamle Po litiket og Statsmanty der er Mas dagens ældfte Mehle-m et fsdt d. IS. April 1825 og fauledes ca 87 Aar gl» as lwille shan hat oft-et eq. 47Z Aar i Statius og det poli tifke Livs Timeftr.