·«Yankkeren". F
I dukvugenligl Mdss vq OplyssT
Moll for det dcnske Fell
l smekikm
sdolvet s-·
VUlsPl LUTK. PUBL. AOUSL
statt, Nebr. -
»Musik«-W ubgqar brer Brqu oq Judas
Vtis pr. Ravenna.
Vesotenede Smm sl.30. Udlemdes 8211 ’
Bladst bekaleg i Jst-Wh.
Vesian, Betalinq. Udkeslelorastbrsna -q"
Inder anaaaende Blaset Jdtegsmt
DAleH l,l’«l’ll. Pl’H1-. Hof-T !
Maik, Wehk.
Resulter A. M. Und-klar ;
Ille Biqug til ,.Tansleken«g Ixxdbslbs T
Ihm-düngen pakreloondancer oq Ist-met
If tubver Urt, liebes adresleret« «
I. M. Jlnderlem Man. Idol-» I
Ente-Tod St »Dir Postokfsco as second 1
olus matt-«- -
Advenjglnq Rast-g Time known upon ;
sple I«son.
J Tilsælbe as Uteqelmætzssglseder oed’
Wohle-geilen hohes man kluge til det fiel-lügt
Pisivælem Slulde del lkle biælve bebst
III benvknde Tra til ..i«’ans'seren«s
komm-.
Rast Helena bei-wendet siq til Falk. bei
netteteriBladeumen s» at lobe bog dem j
-tlet so- eIO san cplvsnina om det avertetede,·3
Jedes Te altid omtale, at De las Aoettlsles .
uuntet ( vette Blut-. Tet ml vate til gen- i
fide Nvm I
l
(
Ved det progress-five Partjs Etat-S- :
konvention i Ehxcago Lordag den!
3. Aug. tilbød man jflg .,:’lug.«!
Dr. Gustav Andreen, Forstanderen·
for den jvensk luthcrske Stole j
Rock Island, ioxn var en ais Telng
terne fra Rock Island, Nominatios
Even til Viceguvernøwoften med For-.
Tikring fra Partjets ledende Mæntxx
at der-ern han vjide lade ng stille-,
vildc han bjzvie enstemmig nomine
wt Dr. Andre-en, hij Tjd er helt
opvaget ved Zkolen, maane imidleri
tisd afslaa Tilbudet. Partien meme.
at det allägevsel burde have en
Svenfkcknnerikaner paa Listen og"
nominerede -«·aa Clerk of City Conrtj
i Aurora, Hin Ed. O Peterfon, til;
Statgfektetæn
Om Noden i London paa Grundl
of Doksttikem som alsdrig synes at
vjllc sfasa Ende, fortcelles nwiten
Moligse Ting. Ter dsr daglig en
Mænqde Mennesker af Hunger i»
Tastenid og forlieden døbtes noglej
Birn, from var insdfwbte i —- Apis-i
Wt. Vrjduddeling findet Stehl
gen-new Varmhjertigähedsssstres For-»
anstattning og Uddelerue umringeJ
of Hundrede af dahin-Ine- but-jedes
og udhungrede Kvinder web writan
W VII-n pag Armen-H Mændene
man nsjes med, kwad der falder sra
Ade-lerne neb- paa Gaben No-»
den wergaar alt, hvad man for hat«
kendt i London, og sammenlignes»
med Nsdstilftanden i Indien of»
Fell, san hat bessgt dette Land.
A— !
l
4
Vj jcefer i .,Ck):ca-3J-Losreu«.’
at del fremng af et Intermeon
svm en New York jiorreiuondem :.1"
,,Riget« haooe med Tr. Max He-l
nan i New York j Begynoeljcn af!
Juli Mann-ed at Doktoren er »M- E
uhestrisdelige edcr af a1 Dei Danks I
heb, der betyder nogset ! Dlmeri in', !
samt at »Sagen (Ræoilda1e11s:-mf 1
te den største Jntorö e hos Tau Le t4
!
alle Smterne —- — i Lober as
Tage var de for: rødne Penge garax
tetede.« Ja ja —-«— no «·1,11i! Tor
er Danfkhed i Anter.ka, sum jkfe re-!
klamerek saa stærtt for sig sem, men
fom vil iætte dybere og vorige-re
Werken
En A. Norrbom Tkrjver fra
Stockholm til Bladet ,,«Jlugustan;a«
am en Bevægelse, der er begyndt
blond: Sverrigs Ungdom, og som
Pol-des ,Welige Ungdomskursuser.«
BWksen er udgaaet fra de stifte
1ige Studenter i Upfala og en Del
Biprsper og Præstey der vifer
setci Omsorg for de unge. Med
deler overvcerede ex dee i At
sidabktw Murg-Hand fra 1—-—7
"Ju1i,3s-'hviliet var beftgt af over 200
Nüsse Im forskellige Dele af Lan
det III-bei Mel-es of Stifteti
W de M ntd man paa Ba
M W Mbydelse Af
MM i haus Weibchequ fkstme
» wes M Das demu- de
- tstn Kurs-seh kam bestal- del
» prek» ich-M og
W, Akt If W
Jener-. Meilem 5 og 6 Timer vm
Tagen bennttedcs paa den Maade
Om .,swindens StemmeretsfaM
skriver de Rasmuzsenike Blctde bl.
a.: »Te: er en historjfk siendsgeri
Hing, at Kvindcnis Underordning i
Zamfuudct er en Efterlevnång fra
Linden-J Barbar: hos alle Folc
Dra en Tib, da Rang og Rettigdederj
maalres med Legemsstyrke Fra den«
sislkc kom Bedømmclfen om chns
den End i Jødernes Religion og fra
den ved Paulus ind i Kräften-dom
men.«
Den fidste Sæming er nmaske
mindre ovekvejet. Men i hvert
Bald bør den unholdes og der af to
Grunde. For det førite er Qldti·
Den-I barvarifke Betragtninq as
sivmdsn og lpcsndes Ztilljng jkke
Kjldcn tål den jjdiske Rklxgions
Ilannlee om Kvindens Stilling, end
mindre til Pauli ellek Kristendoms
mensks 9111"7k11elsc i Taa Heuscendk.
Og for det ander er bverken sdet
gamle eller des nye Testa
men tes Anskuelfe Kvindens Sam
fsundsftklling vedrsrcnde den Tamme
Tom den aamle bedenskeibarbariske
Anfkuelke om samme Sag.
Tit Progresswe
Partis Udsigtec.
Straks eftcr den republikanfke
Nationalkonventions SIutning i
Chicago. da der taltes orn at thfte
et nyt Parti, betegncde man c: sac
dant Sktjdt Tom Roger rem forwtvs
lex Honor
Riese Gange inwdc der vceret
gjsorx For-sog pas at dannc c-: tredie
Partj ved Eiden of de to from gam
Ie Panier, men der var oltid m:s
lykkedes.
Ta den demokmtsske Nationalinst
vemmn i Baltjmore san nominerede
Guvernør Woodrow Wilfon — en
Mond mcsd progrissssive TendenTEr —
menth mnngcv at der ingcn Grund
Var tåj at Imm- et nat oviztiss Par
ti.
Wüski hvad fkuidc de gere, ssom
foltcs fig asis·olxkt Zorurrrwde og til
sidefatte af Konventionen i Einka
gv? — asde Skufselsen i fig, lukte
Øfvene for den øvcdis Uretfasrdighed
og Lade Korruptionen grjbc om sia
—- eller organiseris sig Tom e: egex
Parti?
Theodsore Novfevelt og mmme
mcd sbam valgte der sidsm de Taa
Trangen til Tanne-Heu af et not
politisk Parti.
Og nu er stt mu- Parti en IFVM
di- Värkeligst. Hvilke lldiignsr
bar san dene nye Parti, disk pro
gressiv-: Partik
Vi Tfal her til anndclsen an
fsm Hvad en riqtig ,.Ztandmt
ter", .,Tbe searcsbiigbU striver om
de gamle Panier og den politisie
Situation:
- s
-,Li’k III-IND- IHL ITNXYTC LILUIH
m kund ;1:·-s.srfs.s.: Ic: zs«1t1:f.1:’·fs
eller Oc-: demokratka ikrrt . For des
er ikkcs I-.1-::,1is:«c SUCH Prmckix Tun
Llscedlsxnuncrrks as EDIT- Vartrcr Er
lcr fm bund-ne ZEI. Text :«c—,1u:krrt"
Demokrat : chm Wes or : Itasrkm
Iscodsasmmg tzl disk rmuiasro Tiszns
trat i JscbmchY Mk- Mn er tii Don
rczmiasrcs Vievudljfanpr : I) ni« Um
Stat. Text regulasre Isicpuhlfknner
: W Icnnsut var more »ja-M med den
regulære Ncpubljkmtek j Massacan
settsiy end han bar mcsd den regulasrc
Demokrat i Wisconsin Linien mel
Iem Tukærkesagerne er ikfe Tit-»gese
mellem disse Partier.«
LIladet tilføjer fm sit ZWE
mmfu »Der er kun en Mætkeiag
fis-sue) levende i dette Land i Tag
— og tun een giver Liv til enhver
Kampagne. Den eneste lebende
Mærkesag, Folket har for fig, er Zo
eialisme.«
Lidt lengere henne i samme Artik
el hedder det: »Socialis-men hat
Hiernen og ,Jnsurgency’ den brutas
le Magt. De but-de kunne udgsre
en god Kombination.«
Hvad Eber siges om Partierne er
kun, hvad mangsfoldige Bælgere hat
ment i længere Tib; man san man
fke endoq være berettiget til at calde
Udtalekfen Udtryk for den almindelii
ge Mening, hvad Partiemes Tro
skasb mod Prämie-per emaan
Noget andetledes for-holder det
sig med, at Matt-ten flqu bete
sin Muts sammen under M
- km m du Wer stg sm
Ins III W, ei se Ue len
gere staat Tom Udtryk for visfe
PrineMver ellkr Gmndanikuelfer
med Henssnn til Statssstnrelie, ihvrrd
nvtxer de Saa?
Et politisk Parti eksisterer tun
for at vinde Stnrke til at havde
og gennemsøre vix-»T- Principper
»Ist Gavn for Falk og Land, og naar
det klipper disse Principper eller
«jkke Immere staat samtnen om dem
Tom en Entwed, saa er dette Parti
Lesilcrgsti cis-; gaar sin Opløsning imp
»de.
’ Lsa new-v sei-di de gmnle Parti
Or has Umwet deres Mærkesager
si de: versendigek er de mere osg
mer-e kommen ind under »Bei-Es«
Bande-, Ewin man ikke heb-ver at
gaa lcengere for at overbeviseg om
end til den lekale PolitIL Tet geri
der so der ikke nasr faa meget om at
hwvde Swresgrundsætninger som
Om Embederne eg ern at Tlaa sig
Ege. nem og Tonnen disse.
Lg ved Siden as denne For-dram
gelse as fund Voxitjf bar der i de
senkte Aar gjort sig en Partiftolrbed
gældende, Taa det som oftest gjaldt
merk om at vætne om og fremme
denne end om god Huksholdningi
Kommune og Stat.
Hak« ·-vx. y
XCVI Licl fullllllc UUI chl UUB Illin
’des om, at der inden for beage de
i man Particr bar lndt dsisiter —
stark og irrt-rie- Nøiter —- om en
1kvdrc Volitts Men om disse RI
;·: r end er blesven hart oa biialdt
:af mange, iaa har de ilke formaaet
at slaa iacimcsm til Zeit-.
E Og naar et politi k Parti ikke læns
get-e ejet Ernte til at reformere fig
.««clv,« saa kan det ilkc længere yde
Fels-:- og Land den Tjeneita man
bar Rot til at ventc oq fordre of et
politiik Parti.
F Tsisie Betragtn:ngcr over de gam
ch Bartwr toacr vi med, fordi Til
itandcn i däsic udgør Grunde-n til
oq Forndicrming for Tonnelien of
Fet um Parti.
Var de gamlc Partin iundcs og
traitisge og Løite den-s Opqavcr i
Foltet, fna var der ingen Aorsag
snl at danne et nyt Parti.
i Nu forholder det sig efter vor
»Allon. ng imidlertid andekledes.
. Moditanderne er tikbøjeligk til at
taldc der sme Berti Nooievelts
Parti og beifylde ham for en Ærs
qscrrjqbrsd, die-r ingcn Grænier ken
der.
Tot rr doq viit at tillæge den
Mund alt for megen en Stormand
er han, men san stor er hatt ikke.
Var der ikke en Folkeitemning
for Reform. faa var ielv Rot-fe
velt ikke i Stand til at sikabe eller
ijremkalde en fanden.
ng videre —- lad os huikc, at da
Rooitsvelt havdc udtjent somPræiident,
traf hcm fig tomplet nd af al Poli
tik, oq Haar der blcv sagt om den
itnfle General Moltke, at ,,"l)an kun
dc t:c- : 7 vag«', icis-: viste Roofes
velt, at Sinn og«iaa runde tie. Det
gzorde ham endogsaa i den Grad,
at man, iom Vi mindes, Sammenligs
nede ban- med den ægtyptiike Efinks
og smtratc: siger han ingenting?
List vor en itasrt progressiv
»Kann: i Gang« fst Rocievelt kom
’-":·c:::, smszr smnm Eos at faa en
ismjrcsksici Prasssdcmfandidat frem
Jisr Zuwe- Ttaa ::nod- Tast.
·Ii.·«.«-""crsc.: mv Erundclcix Weit
Eszatgr Lafsmme saa mit
sammt-n under Byrdcn, og de T
Ieller s Gnvernører sont smn og
nnmudcde Ewrasfidcntcn om It Duer
tage Jedes-en as den progressive
Bevægech, da og Ue for lod ban
isig stille fom Mandjdad
» Nes, TMD jkke Rooievelt for, at
der er lmns Parti.
Og fra en anden Eidc set - var
RooTevelt ikte en virkelig dæderzs
mond, saa flokkedes der jtte saa
mange brave Mænd omkkmg Sam,
Inn Tilfældex er.
« Tag Mænd 5om Senator Djxon,
Guvernsr Johnfom Exsenator Be
veridge, Guverntr Aldrich, tidliqere
Jndenrxgsminister Garfield, tidlis
gere Postmester Gifford Pinchot og
mange stere: de er alle bekendte
som hæderlige og dygtige Masnd.
der ikke ladet fig trække ved Nasen
af nogen Stormand.
Man hat »Mit Roosevelt for at
vceke Demagos For at modbevsse
en fanden Beftyldning bchsver man
biet at peqe paa han- »politiske
TroWlle« og den Platte-m
Partiet hat vevtaget
Weis-I er der hast MM til
de M Wen men sdet
Indes Mk Spuk If Mkcbellc s
Retning as at Ziel-te den lavere Fol-v
leklasTe op imod de bedtestillede i
Samfundet
Zammenligning mellem de tte
Parthcs Platformc cller Program
mer vrl vite, at det progress-five Par
ti bar meke Omtanke, visdere Syn
og Wapper For-stand paa Statssms
roch end de andre.
Te: progress-tilde Parti vil give
Landetis Zwrelse Albage til Follet
ftp-re og smaa tilsammcnj i Mol
·ast:"!·-.1 til de Fau, de saakaldte
! »Jntercskck.«
H Tot vil ingenlunde Tlade Kapi
Ital U Storforretning, men det vil
lgive Hirn en folid lwhjemlet Grund
at In Ue paa, og san vil det kontrolles
Irr Ist-: og værne om Arbejsdeken til
1igc. Hm han faar sin ttlbørlige Del
las, Im Industrien mitbringen
J Ewert Feld kalder det nye
Part- fig ikte blot progressivt, mett
kdct .-.:r for Follck fremlngt et Pro
igroup Tom dct knlder en Kontrast
mcsd Solch og denne Kontrast lover
:pw;1ressiv Styrelse og Lovgjvning.
Matt lan blive flog paa, hvad Par
Itikx :s-:: Arbeide for.
T L: fcm den »Es-Etwa det nye Par
ti Its Tlaa over Gras-Her mellem
End-ist og nor-den, det maa ogFaa
www-s til dets Fortjenester.
Tkst man bliwe en Vclftgnelfe for
det bcle Land, om Mindest-ne tm
Bvrxxkrkrigen kan txdflettes.
Lin-— det nve Parti naa frem til
Erst :.l Esieraarct eller älte, san
Ihm- det lldsigter til at lunne stifte
TGarsry og det er jo Hovedsagm
Mcd det nye Partis Dannelse hat
zLarinst da faaet et virlelig frem
·flrid:sjivrnlägt Follesvarti. 7aa der nu
gwcis Lcjligbcd til at vælge mellem
dort-is :».1 de aamle Vlandinqsvartier.
Man.
UT
Er dei Fokkyndelfeu?
yssnd tmder nn zlskcnnestena at de
alle Og alle Begnc fkulle Ismvendc
sigk Akt-n mode-nis, som for sagt
en bei Tsel iidder i Ly og Las bog
Tnmdrjstighedcns »Der baster fkkc««
lina stdder vel endnu säcre indhyllet j»
Sclvisedmqu »Tr: dein-ves- jkfe«.
Man bar altid vaskct troendtn
mener man maasm ellrr ogsaa »
man en Gang gaaet over fra Ustiks
keligähed og til·3kifke1ighed. Tet
dasndcsr vjft ogsaa, at man bliver i
Ufkiffeiigxheden og blot fort-net den
Incd nogcn Gudelighcd. Omkvad
dct er j iwen Tilfælde dem-: Ten
Gang jeg blw omvendt.
Wen del er Selvbedrag. Thi
de sammc Mcnneskek Lan paa sam
nxe Tid befinde sig j et Taadant For
Ewld til Zynden og til Frelscrem
Taa det vidner hsjt og tydeligt om,
at der bog-ges paa Sond.
Lad os der-for her spøkge: Mon
nn jtke vor Fotkynsdelse Lan have
Været Mesdsaarsag til, at Mennesfer
fom ind i og befindet fig i en sau
dan Stilling2
Rrriscrcn imr sagt, at »von-d Hsnd
Hur Tanmnsvsøjed nma et Mcxmcskc
sffcs adeerA VI kmssedc vsd dem-«
traer der mir Taxcs km zlskcsnncffcris
Zamnleuäsjmnq M TIqucsfadt mon
.1.(smtc di kict aldrch ncmr vi i For
fnnchekt TWD Ort-erfor, III-ad Nsud i
Erde: bar Tonunensptfpx tl Fule
og Zalighed for Zyndcn·.- Tihi
EIN-Tom VI 7. Efsx vrædilech rufde
acn Nin-Norm vsq sanft-does i For-knu
Esplsen adkfixtcu Hvad Nud : ercx
im Tammcnsøjct om bonu: cller der
70m vi prædjkcsde ensidigt om Irrl
fcrr og ndkfjlm and Nud i Ordet
Fnr sammmføjct om Syndkrncss
Fortedech csg Znndcrnes Forsagelsc
og Afltkggelse da kom vi vel jus«t
dcrved til m aabne for Man, san
kmn Iistede siq ind med den onltalte
Hindring for »Qrdetå— Pil« til disse
Wenn-stets Melle og Omvendelse·
»Vi Jaa htms Herligbed
fuld af Naadc og Sandhed." Saa
ledes maler de føritc Vidner Zrels
fesren for os. »Mit-den og Sand
beden er vorden ved Jesus Kri
stus«, hedder det odaa erlses
ten var fuld asf Rande; men han
var ogsaa fuld as Sandhed; det
hme med til bang Herlighed.
Men vi kam vist undertiden til at
fremstillx det Tom hans Berliqhed,
at ban var san »fuld as Nache,« at
»Ja-schaden« kom ikke til An fulde
Ret. M at sdet Vlev Lsgnfokkyns
helfe· Rei, alt det, vi forsyndir. var
»san« Heller M at di vwde for
Wsandhebew M W M
de! Men Nackt-en Ihm-de siebet os vg·
oplsckg os fault-des, at vi ikke fik lag
nagt-n videre Vægt paa, at erlfes
ten ogsaa et »fuld af S«1ndshkd.«
Og før vi vidsfte af da Jud en og
anden i den Tro: Gud sendte sin
Zon, skrssti Vlod er runden og det«
er not. Hvo Tom figety at der skal
merc til, er en umngelisk Lovdrii
ver« ·
Vi forknndtc jo Frclscrcn som den
ftore naadesfnldcs Julegave, og Me
n.ghedm1 sang omkap med Englcne:"
»Was vasrcs Gud og Irr-d paa Jor
denk·«. Vi sorkyndtc imm Tom den
naadcfuxde Hjaslpcr i Nod, Tom den,
der gik omkring ou gjokde vel imod
alle oa malte- alt af alle. Og vj for
knndth ham som det Gut-s Lam, der
bar al Verdens Synd. Men sit Vi
nu ogfaa fremstillet hmn i Temp
let fom den, sdser »er snt mange til
Falk-W Eller naak han selv frem
stjllcdc sig i Order (tj1 anden Juli
dag f. Ek—;«s), hvor han ligefsom af
11rydcr Englened og Wenig-bedenk
Eang med s:t: »F ital ikke mene,
at jeg er kommen for at bringe Fred
pack Jord, men vard«. Vor For
knndelfcn Tau altjd uden anld i,
m noqle chst ikke kendtc sham mcn
macrifcs mng ham for en fanatisk
Brei-Its Hvoraf kommt-r dct ogfim,
at masnac Tlct ikkcs vil sendeås ved
hinn. War tmn must Unsrliqbed mod
ijncs Alkodsmndcm jdet Lmn asslører
dieses Ratsfhed og Fariswistimc med
faadanne Enndslwdcr som: »Am-des
den Nasvc »Vc Oder. J Ijmskalkr!«
sog ligncsndcx Eller ncmr ban Tor oms
krinq sja vaa Tine Lurcsre ..xmsd Bre
de«, cllcr naur bmi med Evoben i
Dannd Ist-ver de Mennechr nd
fom asr Templet til en Handels
bod, eller naak bon qaar i Rette
med Heisa-ZU Spytslikkcy der bar
flaakt ham paa Munde-n? Ligelcss
des naar bnn Sandhcdkn tro i surr
ligwcd bebrejder Sinc- Tisciple dcrcsski
Mome Wo Tro, den-L- fødeliqe
Jvcm ellcr noar han msser en of
dem nie-d sit: ,,Vig baq miji Za
tan!« Hvoms fom det, at man äffe
kksndtcs Frcslscsnsn cller Inn-S Eiter
søjqcrc fra den Side?
Jo for endet kom der not as, at
Forknndelsen blos lod bmn wies-;
over Folkct, lseipise de b1n1arige.!
hcslbrvde de inge. trsfte dcs bedrøves
de. onna-fic- de dadCH grwde over Je
rusalem, laws Lsckalfus’ Este, lade
fg Lug-se of Judas, intet spare, naar
man anklagt-de ham og spottede dam
bede for sine Fjender oq blot taabe
med bøi Rost i iin Gudssorladts
bed, og idet ban bede. Der var en
Forknndelse san fuld of Narr-da men
Me saa ganka- fuld af Sand-treu
Tor maimlcdc not just dist, der
fkulde have virket som Jlden i Fari
sascrtapven og som Knier for Selv
bedraqcts »Im-te Stier«. Tisr mang
ledc Hebmsewrcsvets Beikrivelse as
»vor Horte JeTuT »Thi ogfaa vor
Gud er en fortwrende Jld«.
L«g Eom vi for en Del kom til at
from-stille Frclferen ensidigt og ad
5f151es. twsad Gud i Okdet hat sam
menføjct om hom, Taaledes ogsTaa
nie-d Hensyn til Ordet om zrelsen.
Der er jo Nenn-Essen som Tiger
lvaadc ja og Amen, naar vi i For
kmtsdelsen Haar ud fra, f. Eis-, hvad
Ist-isten vidncr, at »der, sum var
Lotsen umuligt, Morde Gad. da Emn
fcnsdte Hin Psan Men naar der Tau
vidcrc aaas ud «fr«a,« hvad Gud bar
dermed iaa nsje 7a11xfsenspjen »Von
det at Lovens For-dringet Thule
fulsdisringes i os«, da tystek de paa
Bot-eben unser Ordets Forfyndet for
en Etokmoftcr og foreslaart Ladu
os fvngk .,Frigjort fra Laden, To
liac Tilftand«!
Man holder overmaade megcst as
der Ord: »Ja-Hi Mist-, Mudå Sang
Nod scher o-: fra al Sond«. Men
Tor drt few-te misforstaas dist gerne.
Dei er jo fasng Helliggsrelsens
Revisle her er Tale om. Oq der
mrst odskiller man det fra de Sand
hedsord, sont Gud hat samsmenfsiet
’med, endskønst disfe endog er kom
smm til at ftaa i Kamme Vers og
sammt-nieset med det ved est »Ter
fom«. Alle Lan de paa Singt-ene
»Jesu Krisis Guds Sønz Blod ken
.fer fra al Synd« men Tom-g den
Mite, du moder: Hvad er det for
to Saat-heben som Gud ved fit
«Deriom« hat famtnenfsjet dette
naadefulde Ord med? Elle-r hat
steren felv mærket sig det? De
er Sterne hatte ifot en del Del.
De fleste inden for vor Arke
synks ret godt om, naar det blw
shtW, ask Kristus effet sin Bat-m
Meistin frelsde as ved Genfjdels
Jens Bad og at vi dfbtcs til Stin
demes Forladelse. Men niangen en
svnes spært ilde em, hyad Gud i
Order stim- «5ammeniøjet med Daas
ben: »Vi er altsaa begravne ined
ham ved Dauben til Adern paa det
at, liaeimn Kriitns er ovrejst fta
de dedi-, iaa ikulie vi og vandre
i et nyt Levnet".
Man er not saa sfortkolig med
at vi »rei-fkerdiagares ved Troen
alene uden Lovens Gerninger.« Det
balder man for at vaIre ceate sbaade
wannin oq lumerik. Men naar
vi iaa kommt-r med det, Tom Gud
bar sanimenføjet, dette Qrd om
Troen med, oa det deddek: »leen,
sont er virkfom i .K(erlialiex«. Eilet-:
»Bi! du vide.«a, soriasnaelige Men
neifei at Trer er død uden Ger
ninger«, saa mener manan Sfæl
iaen, at dei maa viere Papisme el
ler oaiaa man det viere Moses med
Lsovens Thaarde Stentavler og med
Torden og Lyn im Einai Oa i
Siedet for at satte Mistanle til Hin
eqen dode Tro lade iig forftyrre i
Ein Tierlein-on da staa op fra iin
l.it de varade« vcn en indbildt
Linveiidel se saa drammer man vi
dere: Frelsen er io da ai Naade, den
Preis-it er oasaa alt for streng. Paiwr
den og den kunde ansderledes trøsie
en.
Mcsn or vi Tom er Ordetcs For
fnndcsm mt nltid »den Efnld i det?
Noar en Gang Bänder faldvr de
7clvbequne fra ancsncx on Jesus
Trank sm- dcstn misd sit: Jen. kendte
min nldriq ved cfpn Enrdi J Hin-de
Kret. børtv mit·L:1-d, vidstc Inin Vil
ZEcx mm njordr ikfc disrcften mon
Inn disk ifkcs ved komme Leiliabed
kon blivcs noaet n: bebst-W os? Lnd
Dis hellt-r To o-: mn i Tide m besbrejs
de os scln og fas- zrort dct op oq
rptm ma M. Mnnssc Taa ogsaa
der san bismacs til. at Voderkchgoli
Tons Tiber man komme, m Ordejs
stl mrnnns nonem Tom liggcr og
dronnncr bog chnbcsqucM »Bei
Zsisfmmssrs ikkc«.
:- a F a r n s
-. --
Fra RahiltkPatken
Overgivelsr.
annksamerikonss Nationalparks
»Komm-, 1135 Fulton Ave» Chiro
Ygo, 5. Aug.
s fsskumtj
Grad· voke udvqndrkvr Land-muss
betyder for Tat-mark
Uddmg of Pnnur H. D. Frimodt
l dissøilcris Tale.
I ildvandrina Tntrcs altid i fsrste
Linie at vcere et Tab for en Nation.
Ist ck c: Tab i Ter. Tot » ogsaq
et wa i Kraft Jmidlcrtid afhæns
get Tal-et sanfte of de udvandredes
For-hold til deres Zoll og omvcndt.
Eint-m naar Talen er om et lille
RM Tom det hauste-. Ilabent liqger
M Lille Land. oq more ou mere
inddmges det i den itore Verdens
Zamiasrdlel Mem-i Betydninq hat
der derioiz at vor nationaie Vevidsts
bed ifke ndvrsteiks under Ver-ringen
mcd der frommt-de stor tue-get hat
det da ilke at lige. at en Dei of For
bindelien med de store lldlande iter
klemmt vore egne? Her lmi ndvans
drisde Landes-nimm danne et natur
og nimmt jicelletnled, dersom de
lsevarer chrlicrbedcn til Fell og Fas
dreiund
Livet i det fremmede kan jvække
den nntionale Veviditbed Men ofte
san det lige modiatte tiene til at
klare et Menneiles nationale Begre
ber oa vckkte og imrke dets Kasrligi
hed til dets eget Fell og Land. Hvot
dette er Tilfældet, lan de advan
dredks tilføre Modernationen frilfe
Pust udefra — ofte velgskende un
der et mindre Falls ltnaa For-hold.
De kan give nye og traftiqe natio
nale Impulsen Qvewindekle of Ban
-7kelig«heder giver Maalbevidsthed og
Styrke: — at vcere under fremmed
Aug, at leve, under nationalt von
ikelige For-hold sont de udvandkedes
Lan gsre det. Med ltor Glasde man
man der-for i Siemlandet le
paa alle Sammenllutninger W
lomshedey lotn voetnee om den natio
nale Pevidsthed·«
Taler-en beugte en Hiler km
»Den fokenede dankte evangelssis
luthetfke Mrle i Ameriqu Dis
Bitklonched han i state tteek W
te, og sein hque ins-et at M
»und til det, der sker her l M
