Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Aug. 13, 1912)
·«Yankkeren". F I dukvugenligl Mdss vq OplyssT Moll for det dcnske Fell l smekikm sdolvet s-· VUlsPl LUTK. PUBL. AOUSL statt, Nebr. - »Musik«-W ubgqar brer Brqu oq Judas Vtis pr. Ravenna. Vesotenede Smm sl.30. Udlemdes 8211 ’ Bladst bekaleg i Jst-Wh. Vesian, Betalinq. Udkeslelorastbrsna -q" Inder anaaaende Blaset Jdtegsmt DAleH l,l’«l’ll. Pl’H1-. Hof-T ! Maik, Wehk. Resulter A. M. Und-klar ; Ille Biqug til ,.Tansleken«g Ixxdbslbs T Ihm-düngen pakreloondancer oq Ist-met If tubver Urt, liebes adresleret« « I. M. Jlnderlem Man. Idol-» I Ente-Tod St »Dir Postokfsco as second 1 olus matt-«- - Advenjglnq Rast-g Time known upon ; sple I«son. J Tilsælbe as Uteqelmætzssglseder oed’ Wohle-geilen hohes man kluge til det fiel-lügt Pisivælem Slulde del lkle biælve bebst III benvknde Tra til ..i«’ans'seren«s komm-. Rast Helena bei-wendet siq til Falk. bei netteteriBladeumen s» at lobe bog dem j -tlet so- eIO san cplvsnina om det avertetede,·3 Jedes Te altid omtale, at De las Aoettlsles . uuntet ( vette Blut-. Tet ml vate til gen- i fide Nvm I l ( Ved det progress-five Partjs Etat-S- : konvention i Ehxcago Lordag den! 3. Aug. tilbød man jflg .,:’lug.«! Dr. Gustav Andreen, Forstanderen· for den jvensk luthcrske Stole j Rock Island, ioxn var en ais Telng terne fra Rock Island, Nominatios Even til Viceguvernøwoften med For-. Tikring fra Partjets ledende Mæntxx at der-ern han vjide lade ng stille-, vildc han bjzvie enstemmig nomine wt Dr. Andre-en, hij Tjd er helt opvaget ved Zkolen, maane imidleri tisd afslaa Tilbudet. Partien meme. at det allägevsel burde have en Svenfkcknnerikaner paa Listen og" nominerede -«·aa Clerk of City Conrtj i Aurora, Hin Ed. O Peterfon, til; Statgfektetæn Om Noden i London paa Grundl of Doksttikem som alsdrig synes at vjllc sfasa Ende, fortcelles nwiten Moligse Ting. Ter dsr daglig en Mænqde Mennesker af Hunger i» Tastenid og forlieden døbtes noglej Birn, from var insdfwbte i —- Apis-i Wt. Vrjduddeling findet Stehl gen-new Varmhjertigähedsssstres For-» anstattning og Uddelerue umringeJ of Hundrede af dahin-Ine- but-jedes og udhungrede Kvinder web writan W VII-n pag Armen-H Mændene man nsjes med, kwad der falder sra Ade-lerne neb- paa Gaben No-» den wergaar alt, hvad man for hat« kendt i London, og sammenlignes» med Nsdstilftanden i Indien of» Fell, san hat bessgt dette Land. A— ! l 4 Vj jcefer i .,Ck):ca-3J-Losreu«.’ at del fremng af et Intermeon svm en New York jiorreiuondem :.1" ,,Riget« haooe med Tr. Max He-l nan i New York j Begynoeljcn af! Juli Mann-ed at Doktoren er »M- E uhestrisdelige edcr af a1 Dei Danks I heb, der betyder nogset ! Dlmeri in', ! samt at »Sagen (Ræoilda1e11s:-mf 1 te den største Jntorö e hos Tau Le t4 ! alle Smterne —- — i Lober as Tage var de for: rødne Penge garax tetede.« Ja ja —-«— no «·1,11i! Tor er Danfkhed i Anter.ka, sum jkfe re-! klamerek saa stærtt for sig sem, men fom vil iætte dybere og vorige-re Werken En A. Norrbom Tkrjver fra Stockholm til Bladet ,,«Jlugustan;a« am en Bevægelse, der er begyndt blond: Sverrigs Ungdom, og som Pol-des ,Welige Ungdomskursuser.« BWksen er udgaaet fra de stifte 1ige Studenter i Upfala og en Del Biprsper og Præstey der vifer setci Omsorg for de unge. Med deler overvcerede ex dee i At sidabktw Murg-Hand fra 1—-—7 "Ju1i,3s-'hviliet var beftgt af over 200 Nüsse Im forskellige Dele af Lan det III-bei Mel-es of Stifteti W de M ntd man paa Ba M W Mbydelse Af MM i haus Weibchequ fkstme » wes M Das demu- de - tstn Kurs-seh kam bestal- del » prek» ich-M og W, Akt If W Jener-. Meilem 5 og 6 Timer vm Tagen bennttedcs paa den Maade Om .,swindens StemmeretsfaM skriver de Rasmuzsenike Blctde bl. a.: »Te: er en historjfk siendsgeri Hing, at Kvindcnis Underordning i Zamfuudct er en Efterlevnång fra Linden-J Barbar: hos alle Folc Dra en Tib, da Rang og Rettigdederj maalres med Legemsstyrke Fra den« sislkc kom Bedømmclfen om chns den End i Jødernes Religion og fra den ved Paulus ind i Kräften-dom men.« Den fidste Sæming er nmaske mindre ovekvejet. Men i hvert Bald bør den unholdes og der af to Grunde. For det førite er Qldti· Den-I barvarifke Betragtninq as sivmdsn og lpcsndes Ztilljng jkke Kjldcn tål den jjdiske Rklxgions Ilannlee om Kvindens Stilling, end mindre til Pauli ellek Kristendoms mensks 9111"7k11elsc i Taa Heuscendk. Og for det ander er bverken sdet gamle eller des nye Testa men tes Anskuelfe Kvindens Sam fsundsftklling vedrsrcnde den Tamme Tom den aamle bedenskeibarbariske Anfkuelke om samme Sag. Tit Progresswe Partis Udsigtec. Straks eftcr den republikanfke Nationalkonventions SIutning i Chicago. da der taltes orn at thfte et nyt Parti, betegncde man c: sac dant Sktjdt Tom Roger rem forwtvs lex Honor Riese Gange inwdc der vceret gjsorx For-sog pas at dannc c-: tredie Partj ved Eiden of de to from gam Ie Panier, men der var oltid m:s lykkedes. Ta den demokmtsske Nationalinst vemmn i Baltjmore san nominerede Guvernør Woodrow Wilfon — en Mond mcsd progrissssive TendenTEr — menth mnngcv at der ingcn Grund Var tåj at Imm- et nat oviztiss Par ti. Wüski hvad fkuidc de gere, ssom foltcs fig asis·olxkt Zorurrrwde og til sidefatte af Konventionen i Einka gv? — asde Skufselsen i fig, lukte Øfvene for den øvcdis Uretfasrdighed og Lade Korruptionen grjbc om sia —- eller organiseris sig Tom e: egex Parti? Theodsore Novfevelt og mmme mcd sbam valgte der sidsm de Taa Trangen til Tanne-Heu af et not politisk Parti. Og nu er stt mu- Parti en IFVM di- Värkeligst. Hvilke lldiignsr bar san dene nye Parti, disk pro gressiv-: Partik Vi Tfal her til anndclsen an fsm Hvad en riqtig ,.Ztandmt ter", .,Tbe searcsbiigbU striver om de gamle Panier og den politisie Situation: - s -,Li’k III-IND- IHL ITNXYTC LILUIH m kund ;1:·-s.srfs.s.: Ic: zs«1t1:f.1:’·fs eller Oc-: demokratka ikrrt . For des er ikkcs I-.1-::,1is:«c SUCH Prmckix Tun Llscedlsxnuncrrks as EDIT- Vartrcr Er lcr fm bund-ne ZEI. Text :«c—,1u:krrt" Demokrat : chm Wes or : Itasrkm Iscodsasmmg tzl disk rmuiasro Tiszns trat i JscbmchY Mk- Mn er tii Don rczmiasrcs Vievudljfanpr : I) ni« Um Stat. Text regulasre Isicpuhlfknner : W Icnnsut var more »ja-M med den regulære Ncpubljkmtek j Massacan settsiy end han bar mcsd den regulasrc Demokrat i Wisconsin Linien mel Iem Tukærkesagerne er ikfe Tit-»gese mellem disse Partier.« LIladet tilføjer fm sit ZWE mmfu »Der er kun en Mætkeiag fis-sue) levende i dette Land i Tag — og tun een giver Liv til enhver Kampagne. Den eneste lebende Mærkesag, Folket har for fig, er Zo eialisme.« Lidt lengere henne i samme Artik el hedder det: »Socialis-men hat Hiernen og ,Jnsurgency’ den brutas le Magt. De but-de kunne udgsre en god Kombination.« Hvad Eber siges om Partierne er kun, hvad mangsfoldige Bælgere hat ment i længere Tib; man san man fke endoq være berettiget til at calde Udtalekfen Udtryk for den almindelii ge Mening, hvad Partiemes Tro skasb mod Prämie-per emaan Noget andetledes for-holder det sig med, at Matt-ten flqu bete sin Muts sammen under M - km m du Wer stg sm Ins III W, ei se Ue len gere staat Tom Udtryk for visfe PrineMver ellkr Gmndanikuelfer med Henssnn til Statssstnrelie, ihvrrd nvtxer de Saa? Et politisk Parti eksisterer tun for at vinde Stnrke til at havde og gennemsøre vix-»T- Principper »Ist Gavn for Falk og Land, og naar det klipper disse Principper eller «jkke Immere staat samtnen om dem Tom en Entwed, saa er dette Parti Lesilcrgsti cis-; gaar sin Opløsning imp »de. ’ Lsa new-v sei-di de gmnle Parti Or has Umwet deres Mærkesager si de: versendigek er de mere osg mer-e kommen ind under »Bei-Es« Bande-, Ewin man ikke heb-ver at gaa lcengere for at overbeviseg om end til den lekale PolitIL Tet geri der so der ikke nasr faa meget om at hwvde Swresgrundsætninger som Om Embederne eg ern at Tlaa sig Ege. nem og Tonnen disse. Lg ved Siden as denne For-dram gelse as fund Voxitjf bar der i de senkte Aar gjort sig en Partiftolrbed gældende, Taa det som oftest gjaldt merk om at vætne om og fremme denne end om god Huksholdningi Kommune og Stat. Hak« ·-vx. y XCVI Licl fullllllc UUI chl UUB Illin ’des om, at der inden for beage de i man Particr bar lndt dsisiter — stark og irrt-rie- Nøiter —- om en 1kvdrc Volitts Men om disse RI ;·: r end er blesven hart oa biialdt :af mange, iaa har de ilke formaaet at slaa iacimcsm til Zeit-. E Og naar et politi k Parti ikke læns get-e ejet Ernte til at reformere fig .««clv,« saa kan det ilkc længere yde Fels-:- og Land den Tjeneita man bar Rot til at ventc oq fordre of et politiik Parti. F Tsisie Betragtn:ngcr over de gam ch Bartwr toacr vi med, fordi Til itandcn i däsic udgør Grunde-n til oq Forndicrming for Tonnelien of Fet um Parti. Var de gamlc Partin iundcs og traitisge og Løite den-s Opqavcr i Foltet, fna var der ingen Aorsag snl at danne et nyt Parti. i Nu forholder det sig efter vor »Allon. ng imidlertid andekledes. . Moditanderne er tikbøjeligk til at taldc der sme Berti Nooievelts Parti og beifylde ham for en Ærs qscrrjqbrsd, die-r ingcn Grænier ken der. Tot rr doq viit at tillæge den Mund alt for megen en Stormand er han, men san stor er hatt ikke. Var der ikke en Folkeitemning for Reform. faa var ielv Rot-fe velt ikke i Stand til at sikabe eller ijremkalde en fanden. ng videre —- lad os huikc, at da Rooitsvelt havdc udtjent somPræiident, traf hcm fig tomplet nd af al Poli tik, oq Haar der blcv sagt om den itnfle General Moltke, at ,,"l)an kun dc t:c- : 7 vag«', icis-: viste Roofes velt, at Sinn og«iaa runde tie. Det gzorde ham endogsaa i den Grad, at man, iom Vi mindes, Sammenligs nede ban- med den ægtyptiike Efinks og smtratc: siger han ingenting? List vor en itasrt progressiv »Kann: i Gang« fst Rocievelt kom ’-":·c:::, smszr smnm Eos at faa en ismjrcsksici Prasssdcmfandidat frem Jisr Zuwe- Ttaa ::nod- Tast. ·Ii.·«.«-""crsc.: mv Erundclcix Weit Eszatgr Lafsmme saa mit sammt-n under Byrdcn, og de T Ieller s Gnvernører sont smn og nnmudcde Ewrasfidcntcn om It Duer tage Jedes-en as den progressive Bevægech, da og Ue for lod ban isig stille fom Mandjdad » Nes, TMD jkke Rooievelt for, at der er lmns Parti. Og fra en anden Eidc set - var RooTevelt ikte en virkelig dæderzs mond, saa flokkedes der jtte saa mange brave Mænd omkkmg Sam, Inn Tilfældex er. « Tag Mænd 5om Senator Djxon, Guvernsr Johnfom Exsenator Be veridge, Guverntr Aldrich, tidliqere Jndenrxgsminister Garfield, tidlis gere Postmester Gifford Pinchot og mange stere: de er alle bekendte som hæderlige og dygtige Masnd. der ikke ladet fig trække ved Nasen af nogen Stormand. Man hat »Mit Roosevelt for at vceke Demagos For at modbevsse en fanden Beftyldning bchsver man biet at peqe paa han- »politiske TroWlle« og den Platte-m Partiet hat vevtaget Weis-I er der hast MM til de M Wen men sdet Indes Mk Spuk If Mkcbellc s Retning as at Ziel-te den lavere Fol-v leklasTe op imod de bedtestillede i Samfundet Zammenligning mellem de tte Parthcs Platformc cller Program mer vrl vite, at det progress-five Par ti bar meke Omtanke, visdere Syn og Wapper For-stand paa Statssms roch end de andre. Te: progress-tilde Parti vil give Landetis Zwrelse Albage til Follet ftp-re og smaa tilsammcnj i Mol ·ast:"!·-.1 til de Fau, de saakaldte ! »Jntercskck.« H Tot vil ingenlunde Tlade Kapi Ital U Storforretning, men det vil lgive Hirn en folid lwhjemlet Grund at In Ue paa, og san vil det kontrolles Irr Ist-: og værne om Arbejsdeken til 1igc. Hm han faar sin ttlbørlige Del las, Im Industrien mitbringen J Ewert Feld kalder det nye Part- fig ikte blot progressivt, mett kdct .-.:r for Follck fremlngt et Pro igroup Tom dct knlder en Kontrast mcsd Solch og denne Kontrast lover :pw;1ressiv Styrelse og Lovgjvning. Matt lan blive flog paa, hvad Par Itikx :s-:: Arbeide for. T L: fcm den »Es-Etwa det nye Par ti Its Tlaa over Gras-Her mellem End-ist og nor-den, det maa ogFaa www-s til dets Fortjenester. Tkst man bliwe en Vclftgnelfe for det bcle Land, om Mindest-ne tm Bvrxxkrkrigen kan txdflettes. Lin-— det nve Parti naa frem til Erst :.l Esieraarct eller älte, san Ihm- det lldsigter til at lunne stifte TGarsry og det er jo Hovedsagm Mcd det nye Partis Dannelse hat zLarinst da faaet et virlelig frem ·flrid:sjivrnlägt Follesvarti. 7aa der nu gwcis Lcjligbcd til at vælge mellem dort-is :».1 de aamle Vlandinqsvartier. Man. UT Er dei Fokkyndelfeu? yssnd tmder nn zlskcnnestena at de alle Og alle Begnc fkulle Ismvendc sigk Akt-n mode-nis, som for sagt en bei Tsel iidder i Ly og Las bog Tnmdrjstighedcns »Der baster fkkc«« lina stdder vel endnu säcre indhyllet j» Sclvisedmqu »Tr: dein-ves- jkfe«. Man bar altid vaskct troendtn mener man maasm ellrr ogsaa » man en Gang gaaet over fra Ustiks keligähed og til·3kifke1ighed. Tet dasndcsr vjft ogsaa, at man bliver i Ufkiffeiigxheden og blot fort-net den Incd nogcn Gudelighcd. Omkvad dct er j iwen Tilfælde dem-: Ten Gang jeg blw omvendt. Wen del er Selvbedrag. Thi de sammc Mcnneskek Lan paa sam nxe Tid befinde sig j et Taadant For Ewld til Zynden og til Frelscrem Taa det vidner hsjt og tydeligt om, at der bog-ges paa Sond. Lad os der-for her spøkge: Mon nn jtke vor Fotkynsdelse Lan have Været Mesdsaarsag til, at Mennesfer fom ind i og befindet fig i en sau dan Stilling2 Rrriscrcn imr sagt, at »von-d Hsnd Hur Tanmnsvsøjed nma et Mcxmcskc sffcs adeerA VI kmssedc vsd dem-« traer der mir Taxcs km zlskcsnncffcris Zamnleuäsjmnq M TIqucsfadt mon .1.(smtc di kict aldrch ncmr vi i For fnnchekt TWD Ort-erfor, III-ad Nsud i Erde: bar Tonunensptfpx tl Fule og Zalighed for Zyndcn·.- Tihi EIN-Tom VI 7. Efsx vrædilech rufde acn Nin-Norm vsq sanft-does i For-knu Esplsen adkfixtcu Hvad Nud : ercx im Tammcnsøjct om bonu: cller der 70m vi prædjkcsde ensidigt om Irrl fcrr og ndkfjlm and Nud i Ordet Fnr sammmføjct om Syndkrncss Fortedech csg Znndcrnes Forsagelsc og Afltkggelse da kom vi vel jus«t dcrved til m aabne for Man, san kmn Iistede siq ind med den onltalte Hindring for »Qrdetå— Pil« til disse Wenn-stets Melle og Omvendelse· »Vi Jaa htms Herligbed fuld af Naadc og Sandhed." Saa ledes maler de føritc Vidner Zrels fesren for os. »Mit-den og Sand beden er vorden ved Jesus Kri stus«, hedder det odaa erlses ten var fuld asf Rande; men han var ogsaa fuld as Sandhed; det hme med til bang Herlighed. Men vi kam vist undertiden til at fremstillx det Tom hans Berliqhed, at ban var san »fuld as Nache,« at »Ja-schaden« kom ikke til An fulde Ret. M at sdet Vlev Lsgnfokkyns helfe· Rei, alt det, vi forsyndir. var »san« Heller M at di vwde for Wsandhebew M W M de! Men Nackt-en Ihm-de siebet os vg· oplsckg os fault-des, at vi ikke fik lag nagt-n videre Vægt paa, at erlfes ten ogsaa et »fuld af S«1ndshkd.« Og før vi vidsfte af da Jud en og anden i den Tro: Gud sendte sin Zon, skrssti Vlod er runden og det« er not. Hvo Tom figety at der skal merc til, er en umngelisk Lovdrii ver« · Vi forknndtc jo Frclscrcn som den ftore naadesfnldcs Julegave, og Me n.ghedm1 sang omkap med Englcne:" »Was vasrcs Gud og Irr-d paa Jor denk·«. Vi sorkyndtc imm Tom den naadcfuxde Hjaslpcr i Nod, Tom den, der gik omkring ou gjokde vel imod alle oa malte- alt af alle. Og vj for knndth ham som det Gut-s Lam, der bar al Verdens Synd. Men sit Vi nu ogfaa fremstillet hmn i Temp let fom den, sdser »er snt mange til Falk-W Eller naak han selv frem stjllcdc sig i Order (tj1 anden Juli dag f. Ek—;«s), hvor han ligefsom af 11rydcr Englened og Wenig-bedenk Eang med s:t: »F ital ikke mene, at jeg er kommen for at bringe Fred pack Jord, men vard«. Vor For knndelfcn Tau altjd uden anld i, m noqle chst ikke kendtc sham mcn macrifcs mng ham for en fanatisk Brei-Its Hvoraf kommt-r dct ogfim, at masnac Tlct ikkcs vil sendeås ved hinn. War tmn must Unsrliqbed mod ijncs Alkodsmndcm jdet Lmn asslører dieses Ratsfhed og Fariswistimc med faadanne Enndslwdcr som: »Am-des den Nasvc »Vc Oder. J Ijmskalkr!« sog ligncsndcx Eller ncmr ban Tor oms krinq sja vaa Tine Lurcsre ..xmsd Bre de«, cllcr naur bmi med Evoben i Dannd Ist-ver de Mennechr nd fom asr Templet til en Handels bod, eller naak bon qaar i Rette med Heisa-ZU Spytslikkcy der bar flaakt ham paa Munde-n? Ligelcss des naar bnn Sandhcdkn tro i surr ligwcd bebrejder Sinc- Tisciple dcrcsski Mome Wo Tro, den-L- fødeliqe Jvcm ellcr noar han msser en of dem nie-d sit: ,,Vig baq miji Za tan!« Hvoms fom det, at man äffe kksndtcs Frcslscsnsn cller Inn-S Eiter søjqcrc fra den Side? Jo for endet kom der not as, at Forknndelsen blos lod bmn wies-; over Folkct, lseipise de b1n1arige.! hcslbrvde de inge. trsfte dcs bedrøves de. onna-fic- de dadCH grwde over Je rusalem, laws Lsckalfus’ Este, lade fg Lug-se of Judas, intet spare, naar man anklagt-de ham og spottede dam bede for sine Fjender oq blot taabe med bøi Rost i iin Gudssorladts bed, og idet ban bede. Der var en Forknndelse san fuld of Narr-da men Me saa ganka- fuld af Sand-treu Tor maimlcdc not just dist, der fkulde have virket som Jlden i Fari sascrtapven og som Knier for Selv bedraqcts »Im-te Stier«. Tisr mang ledc Hebmsewrcsvets Beikrivelse as »vor Horte JeTuT »Thi ogfaa vor Gud er en fortwrende Jld«. L«g Eom vi for en Del kom til at from-stille Frclferen ensidigt og ad 5f151es. twsad Gud i Okdet hat sam menføjct om hom, Taaledes ogsTaa nie-d Hensyn til Ordet om zrelsen. Der er jo Nenn-Essen som Tiger lvaadc ja og Amen, naar vi i For kmtsdelsen Haar ud fra, f. Eis-, hvad Ist-isten vidncr, at »der, sum var Lotsen umuligt, Morde Gad. da Emn fcnsdte Hin Psan Men naar der Tau vidcrc aaas ud «fr«a,« hvad Gud bar dermed iaa nsje 7a11xfsenspjen »Von det at Lovens For-dringet Thule fulsdisringes i os«, da tystek de paa Bot-eben unser Ordets Forfyndet for en Etokmoftcr og foreslaart Ladu os fvngk .,Frigjort fra Laden, To liac Tilftand«! Man holder overmaade megcst as der Ord: »Ja-Hi Mist-, Mudå Sang Nod scher o-: fra al Sond«. Men Tor drt few-te misforstaas dist gerne. Dei er jo fasng Helliggsrelsens Revisle her er Tale om. Oq der mrst odskiller man det fra de Sand hedsord, sont Gud hat samsmenfsiet ’med, endskønst disfe endog er kom smm til at ftaa i Kamme Vers og sammt-nieset med det ved est »Ter fom«. Alle Lan de paa Singt-ene »Jesu Krisis Guds Sønz Blod ken .fer fra al Synd« men Tom-g den Mite, du moder: Hvad er det for to Saat-heben som Gud ved fit «Deriom« hat famtnenfsjet dette naadefulde Ord med? Elle-r hat steren felv mærket sig det? De er Sterne hatte ifot en del Del. De fleste inden for vor Arke synks ret godt om, naar det blw shtW, ask Kristus effet sin Bat-m Meistin frelsde as ved Genfjdels Jens Bad og at vi dfbtcs til Stin demes Forladelse. Men niangen en svnes spært ilde em, hyad Gud i Order stim- «5ammeniøjet med Daas ben: »Vi er altsaa begravne ined ham ved Dauben til Adern paa det at, liaeimn Kriitns er ovrejst fta de dedi-, iaa ikulie vi og vandre i et nyt Levnet". Man er not saa sfortkolig med at vi »rei-fkerdiagares ved Troen alene uden Lovens Gerninger.« Det balder man for at vaIre ceate sbaade wannin oq lumerik. Men naar vi iaa kommt-r med det, Tom Gud bar sanimenføjet, dette Qrd om Troen med, oa det deddek: »leen, sont er virkfom i .K(erlialiex«. Eilet-: »Bi! du vide.«a, soriasnaelige Men neifei at Trer er død uden Ger ninger«, saa mener manan Sfæl iaen, at dei maa viere Papisme el ler oaiaa man det viere Moses med Lsovens Thaarde Stentavler og med Torden og Lyn im Einai Oa i Siedet for at satte Mistanle til Hin eqen dode Tro lade iig forftyrre i Ein Tierlein-on da staa op fra iin l.it de varade« vcn en indbildt Linveiidel se saa drammer man vi dere: Frelsen er io da ai Naade, den Preis-it er oasaa alt for streng. Paiwr den og den kunde ansderledes trøsie en. Mcsn or vi Tom er Ordetcs For fnndcsm mt nltid »den Efnld i det? Noar en Gang Bänder faldvr de 7clvbequne fra ancsncx on Jesus Trank sm- dcstn misd sit: Jen. kendte min nldriq ved cfpn Enrdi J Hin-de Kret. børtv mit·L:1-d, vidstc Inin Vil ZEcx mm njordr ikfc disrcften mon Inn disk ifkcs ved komme Leiliabed kon blivcs noaet n: bebst-W os? Lnd Dis hellt-r To o-: mn i Tide m besbrejs de os scln og fas- zrort dct op oq rptm ma M. Mnnssc Taa ogsaa der san bismacs til. at Voderkchgoli Tons Tiber man komme, m Ordejs stl mrnnns nonem Tom liggcr og dronnncr bog chnbcsqucM »Bei Zsisfmmssrs ikkc«. :- a F a r n s -. -- Fra RahiltkPatken Overgivelsr. annksamerikonss Nationalparks »Komm-, 1135 Fulton Ave» Chiro Ygo, 5. Aug. s fsskumtj Grad· voke udvqndrkvr Land-muss betyder for Tat-mark Uddmg of Pnnur H. D. Frimodt l dissøilcris Tale. I ildvandrina Tntrcs altid i fsrste Linie at vcere et Tab for en Nation. Ist ck c: Tab i Ter. Tot » ogsaq et wa i Kraft Jmidlcrtid afhæns get Tal-et sanfte of de udvandredes For-hold til deres Zoll og omvcndt. Eint-m naar Talen er om et lille RM Tom det hauste-. Ilabent liqger M Lille Land. oq more ou mere inddmges det i den itore Verdens Zamiasrdlel Mem-i Betydninq hat der derioiz at vor nationaie Vevidsts bed ifke ndvrsteiks under Ver-ringen mcd der frommt-de stor tue-get hat det da ilke at lige. at en Dei of For bindelien med de store lldlande iter klemmt vore egne? Her lmi ndvans drisde Landes-nimm danne et natur og nimmt jicelletnled, dersom de lsevarer chrlicrbedcn til Fell og Fas dreiund Livet i det fremmede kan jvække den nntionale Veviditbed Men ofte san det lige modiatte tiene til at klare et Menneiles nationale Begre ber oa vckkte og imrke dets Kasrligi hed til dets eget Fell og Land. Hvot dette er Tilfældet, lan de advan dredks tilføre Modernationen frilfe Pust udefra — ofte velgskende un der et mindre Falls ltnaa For-hold. De kan give nye og traftiqe natio nale Impulsen Qvewindekle of Ban -7kelig«heder giver Maalbevidsthed og Styrke: — at vcere under fremmed Aug, at leve, under nationalt von ikelige For-hold sont de udvandkedes Lan gsre det. Med ltor Glasde man man der-for i Siemlandet le paa alle Sammenllutninger W lomshedey lotn voetnee om den natio nale Pevidsthed·« Taler-en beugte en Hiler km »Den fokenede dankte evangelssis luthetfke Mrle i Ameriqu Dis Bitklonched han i state tteek W te, og sein hque ins-et at M »und til det, der sker her l M
