Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Aug. 9, 1912)
«IIanfk-ren"- I IMMOCOOMH W for det We Follj «ismerika. « www-« IF TM V li- R ! ITK. PUBL. Bolkskä s an, sieht ,DIIKHM« Ihr-ins ist-er Ists-Nu XII-»Den Im- Jss Any-sum De III-mehr Sump- s’ ."--«. Roland-: 822 Plsbef dem es - BREde Destillinpk Pest-UN. Ihsisspsoransssmv « Indes eqqaamtse EIN-!- et Ase-mes PANISII Ll·T". Pl"Rl-. FZCVKZI Jst-Es NOT-T Redaktsrt A M Asspxpspx a« ZEISS N ..T«unssekev«tz Indprd IMUdlinqer, .Jmsvondan:er rg Ammk Es Mbvet In, bedss ad— -ss»». » M. Und-Hen, »Jqu Ins-— Boten-d at Eli-if Was-offers as gessen-« elsss matt-m Acht-wischte »An-- Winde ksssswn nan sppllkkiom J Tilfælbe as Ungelmassigbedn vsd Usbkagelsm Indes man kluge ti! det Eebliae sich-Mem Ghib- bet ikke bswire bebed man benoende sso ts! . fanskereWJ komm-. Rast Reserve dem-endet Rg n! Fels« der avostekerjwodet ersten vor at Lohe bog dem sllek for at faa Ovsvsning om der even-rede, seh-s De olttd ommlr. at De Tau klomme slesnt j dette Blad fee v!l chre nl em sbjg Nym mex Th. Knudsen hat med an dres Samtykke bestem, at der paa Grund Vzew Evllege, Des Moines, Ja» tmvd Scedvane skal holdes Pi gestole fra 8. September til 28J Novwber. J Vinterterminen, der hegvndet first i December, bliver der Skole for baasde Kerle og Pi ger efter Stole-us gamle Qrdning. Jsslge »Nord. Tid.« vil der for udisn de 8100,000, den danske Fa Grikant R Poulsen i Brooklyn skæns kede »American-ScandinavianFouni dation«, mens shan levede, yderligei ti- tilfalrde dette Seleab 8484,010.05 æf Pioulfens Tødsba Det er altsaa over en halv Million DallarTPouli sen hat fkænlet til Fremme for stand-inaka Kultur i Amerika« Betetning om »Den forenede danfke wangeläsksluthekske Kirke i Amerika«s 16. Aarsmpde er just txt-kommen, en Bog pag 190 Sitten til en Pris af 10c i Omflag. Af Statifttkken deri fremgaar, at Sam fundet nu hat 126 Præfter, der be tjener 177 Meniqueder og 33 Pras diteplodfer. Kommunikantantallet (kmf. Mel-Immer) angiOes til ca· 12,000. Deltagelsen i Aarsmødet var 44 Præfter og 36 Wenig-bebs del-getan Naar den hellige Skkjft 7jge1, at ingen Dranker ftal komme ind i Himmeriges Näge, det tager Offents Isgsheden 7ig let — for det er rei gth Tet» Men naar en drukken Jn geniør styrter 40 Sjckle End i Evigs heben, fom det fkete i Jembaneulyki ten ved Corning, N. Y» da rryftes Offentligsheden — for det er Tingen taget praktisk. Mon Folk i Almins delighed hat Øjet ovladt for For b.rodelfen mellem, hvad Gud for bydet og 5an Folgerne as Ulydigs hed imod bans Ord? »The Lutb.« Gut-ernst Wiison, der Ie:1mkrati kae Partjs Præs.dentkandidat, Tfal We i Beiddelfe af den lykkeljge Evne at ktmne Tige Ting fauledeg, at det hager Tig fast. Ved Redlæggelsen aijørnestenen til en Y. M. E. A. Bygning i Atlantic City forleden fagde han, idet ban referede til denne Spre sfsorts Gtwfkhistorie »Hm-d Atlans ti- Ciw tmmgek til ek moquskStott-’ ded. En Mond stammer sig over at blive taget i et skiddent Kneb, og en W Inn-de fkamme sig over; at blive taget i en stidden Prak sis.« Neu lad hafte, at W et ske den enefte W Ptchis en We can blive taget i ——————-—- ( W Mein-um. »so-is p- 10.! 000 Miccnodietr. oq vi visl reij W Frankrig«, M en frem mekstr Kawiikker cirkuleter den Optniom at dette Resultat væsents lig sknldes dct Faktum, at zolkets ftore Masse er blevcn bevor-et i de tcgs Eva-dres- gamle katolsfe Tro. Des fas: vcere nogen Zansdhed i Paastan-, den. Religionsløstped og Umoralsb NO hat jin Zkyld i Racefelmord· Mon der er dog ogsaa kkønne krbfme Folk sont yar Emaa Familicr, og ugudcslige Fall-, som hat store Fa-» unliec .,Literary Digest« nasvner to canadsske Familier, der hat Itsl Vorn hver, og stærke og trivelige Trcnge og Piger er de. DertU Eøjer ...T-L1e Lukh.«: ,,Vi ved om en lu-« kkmrsk Familie med 12 Sonne-r og Tone. en med 18 Bism, to med· 15. tre med 12, tre med 7 og to; mcsd 5. Den lurherfke Bekendelse er läge soa begunftiget med store Fa milier Tom den katolske.« Raftoluitt — Med ovennaaende Mann denken-l nes alle de religiøse Retninger og AnscuelseV der i stsrke eller mindre Udftræknmg adskillet sig fka den enef1e, sandedirtsti mrke —- i Rus land. Tet er nemlig med Hensyn til Kjrken i Russland saaldan benendt, at den an7er jig Ielv for at være den eneste Hande, saliggørende Kirte paa Jorden, eller dog den enefte, der fuldkomment svatet til denne Titel. NU, i rent borgetlig For-stand kan man hævde, at hvo der jkte hat Zto paa fäg selv og Tillkd til sjne egne Eimer-, kan ikke vente, at andre skuli de have det, ligesom han ogsaa new Pelig vil bringe det til noget i Li ver, hverken paa den ene eller den enden Mande. Utænkeligt er dct vel san ikke, at baade den romerfke og grcestskatolske Kirke hver for fig gaar ud fra just dette Synswunkt i But-Heringen af deres aansdelige Krasften of de Vogt-den der tager Sigte paa sdet evige, paa det Rige, der ikke er af denne Ver-den. s sttlde ncewærende Skriver an lgive hvilken Kirke han anset- for at komme ncvtmest til Begrebet: den ene Taliggsrende —- ja, da vils de han vel (som formodenlig alle wangeliike KristneJ spare-. at den Hirte, der er det bedste Bil lede og Genspejling of Guds Evangelium, as den Hellige sSkrifh den Kirke Innrer bedft til hint Begrab· Men den Kikke nil da visieliq ogsaa have Tro paa og Tillid til 5:g selv, ja, den kan slet ifte und gaa det, just fordi de: med indre Nidvendighed giver den sit Pum, sit Stempel — — som er dens egeni ljge L iv steg n, der site er et hyks klet. ! ) x ;.--:, Oc: Dur : ci: .«:.s«—(:: "Iict.:«::.:. Is: i Tag oxlkc »Um Hasfanis berufe-r Zk":—::i1.1:ifc!«ss. cic- Fujdcr Do 5:-,1 Et.::".-:«Jsx:-1«:. rnmejtrkwmt Tot-ei Iorszz chzn Ins-l los-ei trlumxc Juli trj Luther-J Der Der fis-TU- Ehr-a Emde «- rsmfrrtm Lssidtcn II In 1·’i. Marbundrcsde ca inmi- tri sIEcstsitund jcn da Ton-then Tours-c cis« anrss ibejdelse as de gnmlc Zisrkerctiissozwn E Te fra den officielle Hirt-:- ow szjende Erkstcsdv qcnncm Lang-,- Tjdsxr en Sorgequ Stroh-un islpv komdqu Mute henrettede, eller forvist til Dir-s ten-de Siedet Lv til «de Wem-i traadte de Tom en Enhed, der trotze afjpkmandcs Forfølgclser vondt deig Fremonq Ved dem- Aarstol sum che gen Faktion sig om den Ida at Vræstesknsbet var en unyttig Jn-« ftitutjon Bisse kaldtes BezpovovtsiI des orasftelsse, medens den anden Faktiom der sagde fig at vcerne om den gamle Tro oq at modarbejde Antfkrist, bl. a. ogsaa ved Dickli af Prassteembedet kaldtes Popovts fi, Præftepartiet. Man anfaa almim delig Isaren for Antikrift, og det var" iom en natuklig Folge deraf Synd at bede for hom. Blandt andre for 7kruede Jdeer florerede den, Usele mvrd var noget fortjensttigt Bed» Am- 1690 havde de itse mindre end ea. 20,000 as dem uudlivet sig seh-» M 2000 havde valgck den gut-« femme Dsd paa Banki- F M Moment kund- qbe Aal-bit ning til Misset, for W heri M M er Stab-. J den Meriket (V N I « W PA « T-« » ksg .. » . Mo — O Mewnejket en gawdefntd Stabning.» —- Aar 1716 udftedtes en Sei-Z fertig Ukas, at Skismatikekne til-. lade-Z lovligt Bo i Byerne mod; Erlæggelse of Tobveitsfat Dog maatte de jfke tilstedes at vidne mod ortodoch Personen Hvasd denne til jyneladcndc uwldige Bestemmelse i» Virkel:gyeden her-d, indlyser let. Dei ftakketk Rossolnjfj var dcwed udles vercde til deres rettkoende Naboers« letaariigyod. 1752 blev det part-H budt, at deres Fragt ftulde bæke et. paasyet Kindeskildt, at etchoek sie-! blikkelig kunde kende dem. Sitze-r gtk der op og ned med Forfølgeise og Strengshed mod dem. Regeringen foranftaltede en of ficiel Jnddeling euer Gradermg af; Skisnkatikcmc. zorste Grad var de Mest Ekadelige, anden Grad de Zkadcijge, og tredie de Mindsst Sins delige. —- Under hvet af sdisse Jud delinger sortexede videre adstillige; Undergmden llnder Nr. l sackledeNl l· De Judaäerendr. 2. Molofas ni, der ingen Overhøjhcd godkens der og nægtcr at aflægge Ed· Nav nex kommer of ..Moloko«, MEIEJ og menes at vcere givet dem fom etä Iniwdencwxg of de orwdokfe. Seh-· wider de sig aandelige K«ristne« De brugcr hverfen lsnnede Præfter ellekj Kurier-: Jesus holdes i Ære Tom! Wonne-sie men hans Guddom nægs reis. Te lasgger stort Vægt paa ren, morle VandeL i bvilken Henfeens de de frank uden Zomsmenligning Iangt somn de Minnen-da De shylder stor Frihed i LickkefwrgsmaaL og on Mangfoldigshed m« Anstuelser reader dersot : den-s Rækker. Om Smdagen famles de i Hufene, las scr Ekristem synger Salmer og holder rehgisTe Semelen ijs no gen forgimr Tig mod det anstændigs og ikke bedrer sig ved Formoning, udftødes ban of bestes Sammnd. Be vejttwes wm vetapumr. goot shjemme i Skkiften, hois Mirakler de dog unser for Zahler, v;nd7febe ljae og vclstillede i deres Erhverv. Ter er dog hos dem en indre Ten dens til at Mitte Samfundet i fleke Grenze En as dxse holder flere af: »di» jedisse Trost-nisten medens en anden get Ejendomsfcellesskab til et as sine Princixwek Te tceller ben ve ed en balv Mill on. f ; 3 Toutshobqrtsj, der er en Varia tion of de foregoaende og ev mere cller mindre fendt poa Grund Ef« deres Nybygd i Kein-Ida Neu-net dmmes as »Touki)u«, Aand —- og t1orot:·,kmnveovewindeAltsaal »O!andbekauwere«, fordi de nægter m Helligaand Seksten fremswd omkrfng 1750 ; 1801 blev de komi matrderet til Tourida, hvor de i etI kiqt «audskais ved Ftoden Marsch-· main grundlagde blomFtrende Krlos Fnen Zlittige og assholdende Tom de vor. Senere blev de atter flyttedei nemlig til Transkoucasien (1837) Nunm- M mindes, Vom-jedes hkn’ stumm Vorhin-. Vobjedonoftfefi. i» LIcqimdcslsen af .Halvscktt"7csrnc Togtej at trsnmc nile Zcftsr ind under den; Jrcsksstsxmwlffe Kirkes Tro, m hvilsi kc gruwmme Forfølgelscr demcdf overgik Toufhobortsema Eiter Iang! os« demer Parlamenterjng tllo-· des det mange Tusindcr af dem a: boscctte Ha i sinnada Om wthuss las-or ds. It Inn-. par et :Ui’cnnvs«kes nie-D boj aundelig Intelligenz-, Vg« at hans Zjæl Gang efter Gan-g to-! acr Volk-I E p: beuaadet EIN-Messer Baume-, saalcsdcs Tom de has-oder hat« naswi Tilsasldet med Elcrcs as deres· egne Ledere. Tette fortlarer hin saslss somme «yolfevandring, de i 1902 Matte, da de i samlet Zkare« brød op fra Hus og Hjem og drole ud over Manitobas bittr, sde Vidsj der for at msde — ikke Krifmts Tom Frelierem hvad den Gang ameri-; kanste Blade Cog for Westen andre, med) fejlagtigt berettede —- menK mode et Mennefke, I hvism Zehn· Sjæl var faten insb. Uden FademidJ let og med mangelfuld PpaklædJ using ted de Weligt i den stingenJ vde, nordlige Biuterkulde, og mange dsde langs Ortes Bei. Omsider wang Negerinqen dem tilbage til deres« Form-. W Kot-vgl f 4. Mlyftovth eller Khlksti. stun-« Idom ogfaa Danieciter efter Grund-« læggerem Daniel Philipovitch. En« meet-tells fmäfksfortykt Seit Da viel en dessem-i Sei-day dkpg L tundtiLcndet, udqchsisfdend, M m sit-, im saa vak! af tat 17. Aashuwdrede Sekten er ensdnu til. Daniel indfkæthede mo katske Auge-H Assyon fm stockt-drin samt Cølibat Men hans Estrriføls gere vender Maulestokken ein« de holder bemmelige Nattern-den lyvor der drives de vjldeste, modbydeligste Orgier. Tse kaldcr hlnanden erlser. Forli-seh KristuT Guds Moder, og tilvedcr mnanden siin Guder (’An prolatril Mangc er forvfste til Sibencn csg Kaukasus 5. Zloptsi, d.e. Eunuker. Der er Samämdsforagtere og leder deres Seft seit tllbage til Kristus Telv. Denne Vevægelse stod paa sit Hsjs depunkt i 1876, da Hovedlederem Lisin, fertes til Skberien. Regel-in genis Esterftrcwelsek vedvarer frem «deles. Og endelig 6. saadanne Vezpos vovtkl som forkaster Ægteskabet og Forbon for Kessel-en. Under Nr. 2 regnes saadonne Prasswlela Tom godkender Ægtes findet og Forli-n for Kessetem men fom Zog er faklige ved deres demo kratisle Tendenler. Under Nr. 3 Torterer alle de, der onertender Præsteftanden, og lom like egenlig anles for Kcettere, men som bog nasgtek at folge alle Kiklens Cekemoniek og navnlig holder fasst ved De ttforandrede Miste-bogen Saaledes fer i store Træk Rus lands Zekwcelen ud. At gaa mere i dct cnfelte vilde fyldc that allere de fnldts flere Roger Der er ikke san saa Millionek Mennefker, der hist-er til disse Sekten Regetingen dar for Skik ifke at opgive met-e end en lille Vrøkdel of det vix-ke lige IlntaL idet man lnildt bei-eg ner, at hvis det vikkelige Tal ind fsrtes i Statistifen, kunde det vve en niseldig Jnsdflydelle vaa mangt et ubesasstet Sind oq yderligeke for ege de väldfarnes Tal. — P. V. A. ——-——M— ngaq et hcodetligt Ord. stark-meidet i Ficnmare valgtc Eom betcndt en ny Redattør for Hirte blast-et, og da den gamle Rednka Väter J. Pedcrfen fratmadte Este-v ban en ,,Redegsrelse« i Bla dct Nr. 28 og angreb en Bemærki ning, der skulde væte falden paa Aarsmødet om hans eventuelle Ref Te til Danmarh J Vladet Nr. 30 bar Samfundets Formand Pafwr G V. Christiansen skrevet ,,Et bro derliqt GenTvaH angaaende Past. J. Pcdersens »Redegsrelse«« Hvad de bar sit-even stal jeg ikke udbres de mjg over; de tagt-r jo deres Uds mlelser pag dekes egne Skuldm og ingen as dem hat skrevet i Lctfins dighed. Men jcg hat olligcsvel Trang til at lade nogle Ord falde i denne Sei-. Tet er kka mulig, at de bar Net, Tom tin-nor, ot Post-or J. PcdexTens Stoffe er zsrasgcx nom-: of Bitter bed og Skuffelfr. og War Zum sIInks"ø-"fcndcs bar øn7kct, at kmn ifkc bnvde ladet disse Zelt-Her Inn Tau klar-M et lldtmk, da san chg dele Ønsie med dem. Thi der er jo en stendsaesrnjnxx o: cntkn man er ble pon forudrcsuet cllcsr misncr 7ig at oære bleven det. jo more nmn san «b:de det i fig« oq tje mcd det, desto bedrc for bang-se osks sein og andrer ch vor Mo paa Aarsmødet »F hat ika perfonliqt Fiendskkab til kwad der bleo op1n7:. Men ieg wr nok forngse min gamle Præstebroder Post-or J. Weder-ein at der sikkekt ingen var paa Aarsmødet ej heller findes noget Eted i Samfundet, fom kunde tiltro ham noget uhwderligt. Vastor J. Weder-sen smat for os al lcs som en smdetgmand Den Aner kendefe san og man jeg give hmn ogsoa her: jeq ved, at han hat Bal last nok til at shske den. Men hvad man fault-des end kun de snste om det sitevne, felve Sagen pr forstaaelig not. Dg naat Form-m den dtaget en Parolel mellem For mandsposten og Redaktsrpostem da ved ieg Effe, om den Samstilling kan viere nagen Trost for Pastet P. Thi Lykkens oq Heldets Sp! stin ner nu ikke slige klart over alle: notzles Von-bring san me dunkle re end andres; Melte hat faaet i Vuggegovh Wd mus- nm few nr. Ists-M er Runde-, at Past. P.erfotillehalænqesidenbles M W ene, idet W W Wmäwmertagenftahmx VII W vg MMI hst W Its-«- Iidsm san-Wiscons somhed ek for san vidt slgdst fr« hom, at han ikke hat haft fast Kalsd i adskilliqe Aar. Sau haOde han dog 1ndnn .iiirkebladets Reduktion, og med hast-s Skrivedyatighed kan man nok forstaa, at han var glad vod det. san Tiger felv : fsn ,,Redeg-relse« bekom, m »det var det eneste Arbei de, nun hande« Ia san Imrgimodet tng det fra imm, da dermed der Tidste ban for nnsrværensde havde at virke med, i Sumfundets Time-steh saa mener jeg, at det knn were forsmaeligt nos. at Folclserne fis Luft, og at Past. P. skkev som han skrev. Lad os prøve at fætte es ind i hans For bold, og vi man da sige, at de er Ida-re not, idet ban je. om Inn end «ikfe er ung lcengere, dog endnu er Laandssfrisk og arbejdsdygtjg. Og ien »v« dersot Tige: lad os stille os for ssmaensde over for Aar-sagen, da bliver .Virkningen os ikfe ufokklarlig. Og jeg vil Taa gerne føje til: mnn der i Enmfnnd Krede og ;Menighedkk sblivek giokt kitshpkiigt for ogsaa at Waffe de celdre Prasfter sVirkfomhed! Tet Inder jo rundt om iste, at Samfundej heb-ver Arbei sderer oq nmn bar saa samtidjg en ;Tilbsjelig«hed at vinke ad og fremder ve de vngre Kranken men mon der ikke er en Fare for, at man vifer denne Tilbøjeligsbed lidt mere end tislbertmt Henfyn Dei hedder jo: LTe gamle er de ældfte: men de un lne er de flogefte«· Ja, det mente IkRoboam ogsam men det tog en brat ZEnde med den Betragtning. Vel fid sder de unge inde med fremadstrws bende Kkasfter. men de smanglet de ældres Erfaring vg Omtanke. Bote .unge Priester behsver olligevel en god Tel Undervisning i LivetsSkoi .-1egang, selv om axdfkillige af dem Lan tale bedre Engelfk end de celdre. Lg der-sen J Swresmænd i Menigs bed, Kredse og Samfund, gør hvad J formaar for at vore ældke Præs Tier Lan have Virksomhed, saa længe de er arbejdsdygtigeP Usndcltg dem-: mon del ikke martl Her paa Tide, at Zamfundet gør ims stt for do gamle, og7aa for de gam ;le PrassteH Man tænker paa Ung dommcns Vol, bygger Skoler fort «den, ndgivcr Binde for den, holder zMødrr for den o. m. a. dg det er igodt Mcn mon det ikke ogsaa er jvasvd at gøre noget for de gam1e. Gan Aldekdomshjemskomiteen intet dennemfskel Dei hat lige koste-Sam iinndet 1000 Dollars ert den for boldrr Ijg passiv. Hvotlasnge vil man blivc ved at punge ud paa den Vis. Og for gamle Prwster hat Sam fnncht siet intet giort til Dato. Mon dct :kke snart er paa Tide, at dekes Sag kommer paa Dagsordenenl Som dcst er nn, hat den forenede Kirke flet intet at henvife Herrens gamle Tfenere til. Sau længe Præsten er arbejdsdygtig, kan han foa det dag lige Brod: men naar saa Kræfterne et dorte, ital han faa tastes i Mag-« fassen og ligge der, til han freve rer? Nogle as dem hat mamfke en lällc oospaket Kavitasj eller et »Ho mestead« at salde tilbage vaa un der Aldcsrdom og Svaghed, men ikke alle- cr iaaledes stillede; hvad kan og vil Samfundet gsre for faadam ne? Jcn trot, at her er en meget inftuel Zag, Tom man ov til Divi jteFo og Handling Her ck et Pro kblcm for velitaaende, veliitrdede krist ·nc Mwnd og Kvinder at forspge paa Hat lose! Lad det ikke blive ikais-: til Sich mcd den bekendte danike Lang Homhed, men tage frem til Drsftelkz jVøn og Arbeij. I Jvar Marias Haufen i s—-—-.0.-.-—«- s Fta RahildWakkeng " Ovekgivelse. TiIItsTksanIerjkonss Nationolpatks Kontor- ils-Z Fulton Ave» Chiro ’(J0, 5. Ang. . (Foktfat.) Hund Amerikqnerae kau takke de P Dunste for. f Den asmeritansse Gesandt, Dr. Maurice Franciö qun betonede i TBegynMIen as sin Tale, at han ille fvikde wette ved Dunst-Ameritaners nes materielle Kampe eller Seite. lDe ihm-de overvundet Hindringet og qunet Fig Ves, iom de fleste Jud-tm drete havde gis-et L ,,Jngen M,« forticttk Dr. Egam »der var sit Melan-d vak dig, et hceven nægtet vakmt Buond flag,«dahansomtilsdethd,det nu, er statt oder et balde shmn Bor ger. Men de Egenftqber, sdek hat gjort cham til lau god en Bot-geh Wldcs dog Me, «hvad han bar er hvewet i sit adopterede Land: — det er Egenslabet, der maa have ver ret bygget paa ædle Traditionerl J et demokratisk Land hat ban bevaret sin Pol:t«rste Samvittigshed ren. Han hat beendet sin Ære. Jn aen bar nogen Sinde vovet at be sfylde ham For at goa den Politifke Ttwelnceqt til Haonde Dunst-Amo ritanerne kmk aldriq vceret sat i Klasse med dem, der brnder ned, — de regnes sbslandt dem, der bygger op. De har nldrig sat Pcnge og Penges Vogt over Rand. De er villjge til at ofre alt paa deres Born-Z Uddsannelfe Dunst-Amorikunerem der-. flittige Tllrbejden den dygtige Haandvcekker, den omhtmgeltge chrer hat slænket ne merk-, end vi von nogen Munde tunde give "l)am. Hatt shar vasret med til at leere os Vwrdien of Religion uden Entwer 5ind. Kultur uden Svagshed Iron lved uden Taweligbed og Mitm Lhed »den Smaaliqbed.« Te dauflftdtc Amerikånetr og den enden Generatio-. Højkkoleforsst C« P. Hskbjerg, Ny sted, Nebr.: Dunst-Amerika er itke et Land. Heller itke et Falk. Men noget wbegribeligt l:dct i et start Land, s— Zorn en m« de fineste Aaret i et Mennefkelegeme. Og dog et Hav of Mulighedek, et led af Kendksgernjnger, en Strom of Lkvskkaft og Længfel Og et Bierg af Wohle-mer« Tom vi og vore Bskn ital lese til Gavn for det gasstmilde Amerika og til Hei-der for vor Most-er Damm-Ist Men fremsor alt er Dunst-Amerika en Arbejdsnkark, der vil basre Figen eller Tit-sel, fom den dyrkes. De qamle Tanskc j Amerika er bleven rige. Te unqc faar Aw. Encmd Tmtigbed, Tidernes Op gotm. Etwer Föwnder. der hat ta ack baarde Tag. Dg iom ved def. Selvbwidste MaOnd og Kvinder. der ier berstet Støvler, hverlen for Professor eller Pisa-El Om vor For-hold til amerikansi Aandslfv staat og skal staa et Kcems peslag, ifke tzl Mandefald, men til Nejöning as en m) staer darfst-ame rikankt Rate, sprcmct of to Kultu reriJ og to Notioners finefte Person Naht-den« Talen-n nasvmc firc state-geriet Dem, der bat glemt Dantnarh fordi de That villcst euer itullct glomme. Andre-, der intet hovde at Als-umc hvertcn ondt eller godt. Som Dan matk bot sorsømt og sendt ud i Ver den med jommc Sjasla en Synd mod det Land, der hat saa awben en Imm. Tcrnasst dem, der bar et Stykle Tanmark med sig over Dacht, fom de nu kun fteder men iflis dorten Og Haa cndelig dem, der dnrler Tanft Aonsdsliv i Ame rika. — »De: ital dyrkeö«, fort Tatte Pastor Højbjerg, »ellcrs dsr det. Vi talcr Engelft til andre, men til Dunste talcr vi»DanI"f. Vi for tasller vore Born paa Dunst det bedste, vi ved. Vi fynger med dan Fra Folleviken til Jcppe Auffass Østergaard og Don hat øqet vor Nigdom paa Sange-. Menigshedeme lalder Bamene til dansk Stole-. M byager Hosikoler for vor Ungdom Vi reiser Kirke ved Kirsc. Og saas ledes tro vi, nogle Tusind, at Dunste i Amerika og Amerika lelv bedft tie nes. Qg at Hjemmenc bebst verr nes. Sau nandsfattig et vor Fol lestæmme heller ikkr. at der ikke skuls de viere Rand og Grund til at læte oq bruge Modcrtsmaalet lom bækes If M Lkv, vi ffk lom Gove« CWJ Priviliseket as Stute-. LskkEngelfk It man len- ot tan us iknvk MiarliL Huld Te Mk Mk Irr-e Lea-fis tin uns-» du funplritk oq hqqkokfle Ist-eine On( den cum-ils Velwmq Ast Ikke sum-ist mev t-» similecte’ «k«t sl Mai-m d» qtc en Mond III bund san et vq Oliv-L Last qmuolqt Gnale K Its kommt-! 1 hell unt-» Omstsadiuhkdet. i Umwe- hprmssd at nn- Isem ei Iulditmndiqt okqnlfk sum-O I des »Im M kaoq i Deus cui dies pr. spktelvoaoatske. Hi Ists-ine- Oder absolut-i III-tin Reis-Im- ellec nd waldig-sendet Ienltlleskolepeaqe. dvats mer« san magst-klange? Ins-Ists as Lands-acad tm qknnemqsqet den son suriuo os, stspic mkd hem- sieh-nat tot on hat oiff flq hede soc mqnqe and-e ssca sqlso Ic» bedfl soc Ists-« dsoksok Milde De da auslad- aH e name-e cqlqsntnq osa en lau enkel oq limitequ ndknlsum macht'- Isr sei Int. sskiv stell Met M nd »lis- cvlvsaiaqek am den-se II-, Iderit mitten-an- vs len- Melode lam- III-I s s as sicut-It Institut- Ihrem-: K. Ksrls collsgsp MO, Tolleqe Posntjkewpotth