f«
ROXY.
Fonælljug in Indians at
BDWAZD ZCCMZTON
0vemt. sk B. G.
i Wort-tu
Ainanda opmuntrede -indirel(te denne Marks
sindstilstnnd Ikke just furdi nun nnvde l«)-St til
U gøre Foktned Det nur de fierreste ak den
sit-gis Menneskek. De gør Port-sind, for-di de
tkiknger til det Postyk, de derved sietter i Werk
Desuden var det ikke lieliageligt for Amandn, at
Rost gil( for-In nende i Faden-m Gunst. IIun
txt-ede. at Roxy med Villie gjorde sig lusklcer for
nun —- - -
Mut-tei- Tartrum navde draget en lignende
simninkn idet Imn sluttede km, nvnd nun selv
vilde nnve gjokt, nvis nun navde været i nendes
sted
lioxy var pas Ukig eftek ’l’este1nentet. Hun
vnr nun sig seli-, nat-r nun plejede Obersten og
nnderviste Bon0. Ilun læste kor sin Svigerkaden
As ok- til kenøgte nun et vtekke den keligiøse
sung nos num, nien nun smilte nun og talte nen i
klein-L
Det ver ikke let at after-spare nans Tannen
Uenigneden om Toren til Texas nitsvnede nun
oldisig. Hsn syntes heller ikke et interesseke sig
videke kot- Mnkka Held. Bn kuldstnsndig sløvs
nedstjlstand ellek vedvsrende Ligegyldigned Syn
tes at have nkløst nnns matløse og energiske Liv.
Ean kølte sig lettet, da det blev Forum-. Ved
Eitelk- ek sin Stok gilt nan pas sollclake Dsge op
og ned ad Svalegangen, idet nun ak og til num
pede og noldt sig fast i Ruskvnsrlket llvad nun
til-dicke og selte, ellek om nun tienkte ellek kcsltss
noget sndet end sine legemlige smerter, kundes
Roxy ikke wette Hans Porstand syntes lidt
klare-re end km kørst ak og nnns Held pas Ist-Fli
kerne kornoldsvis festere.
Roxy plejede at ønske, at noget af nuns
kenne stridnnrned vilde vende tilbnge, san nun
nden Ydtnygelse kunde spøkge nein em, nvad nens
Eentj.·dning til Naney Kiktley Skulde netyde.
Tixsndsxeney engik. san navde nun. da nun
kik at vidkn et Mark ilcke wilde leise-, fokelølpixz
opgivet nt nvernusnge nntn ellcsr lmns Ilustru.
Der kunde man-site en Gang nlive en liejligned til
en Hin-n. der met-e faldt i nendes smag. Ilun
hin-de ingen videre Mening om, nvad denne inulige
Ein-n skulde viere, eller nvnd den vilde køre til.
Nun drei-es ak en uvilkaarlig Magt i sit sind
tii at søge Sejr til et kunne tilkredsstille sin For
fkngeligned og til at bkuge hist.
Hun new-de ilkke met-e Mening om, nvnd dei
vilde nomine nd It det, og aus-ten ilkke wes-e Vil
jektined end et Dyn Hun link-de alle sin slucgts
Bgenskanen Ilens Pokkædre glasdede sig kun
ved den List, den sejr og den Ødelieggelse, sum
sagten medic-iste.
Naney navde de stimme Driktek i ein Kur-Akten
sendet Vuben og nendes Bytte vat- kun kor
Ikellige, det var det nele. IsIun var endnu like
smn de — et Rovdyin selv nendes llad var lige
m us(prstan(iigt, som den blinde Indskydelse kun
de ksøre det. Det var ikke Mark, nun nndede, det
vor Any-. Nu, da den ,,gamle Mand, Bonamy«,
sein nun kaldte nam, nnvde den »sle1nme l)leksi",
og Roxy ritneligvis snskt vilde nlive Ejerinde af
det grundtnurede Hus og de italienske Punkt-,
ksndt nun der-i endnu en Grund til at bade nende.
1 nendes nnlvvilde sjaelstilstsnd nnvde sangen
sm- Ret og Uket knn nenet det Punkt, nvorektek
sit, n vad nun ønskede, but-de viere nendes. Hun
Inslkede Mark og alt, nvsd det- tilnøkte nam; dek
ior var nun bleven bestjaalet nk den, som nesnd
bun. OF nun nnvde i sinde en Dng at »gen- »j
tned dem«.
Male-mi- var her-des Opfattcslsis af Ughi-d »k
gesnmpldendss licckfmrdighul 1 moralske Ausku
tslgsks var mu- jlckcs nth lustiger-o censl til stell-il
dercs1, llnsvnplmusn var m lltsl af lieudcsss Natur
Det- lplandedp Hist med hemles Liklenskub for Botm
my iig Eile-kngsgsgssvzdssswså"kk;-P«« «-Bs»Ex’s-k,(«’;k:;2«
Hulde- vjml(«, san at alle slmlde se, livokdkm knu
Nausy Kinlezq vidste at gøko det at med den fur
haclte Adams Tøa og .,gi’o bende igau".
Nuncy kik jklce wegen IJejlighed til at lgøri
Ijg liehagolig kot- Msrlc Ilun og beenden sngcr
inde- Ølmaadens Kons, kom ilclcc godt ucl sk M
aammem og det var hende ilcke muligt at vmns i
tin Brodes-s Uns more and on Das aller to j der
højesstes ad Gar-gan
Naar cle to Kvimlek liade vaeret samtnen i tol
Vase-. litt-jede del-es Ukokljgeliglied at have naact
at Hø·jdapnnlkt, som gjordo en Adskillalse widqu
dis. saa maatto Naaoy attek tilbago til Koch
Poklc og slaa Tiden ilijel med at gilt-e sinke landljgis
Tilbotlew jke i Ecvoclet, läge-ot- hun plojedo nt
holde alle de ungc Karls og do halt-c ak do uuge
Pisa-· wolle-n »kom- og alles-Mc «
Vad Sini- enltelte Bytmsp havdn lnm lum til
Lældige samtalek med Mark pag Gaden Ved
Cis-o MMet behandlode Mark hende med ven
skabolig kløkliqhech dela fonli lmv vat- banker
kok heade. okk dels tot-di hemlm slmnlnscl Ame-losm
htttx «
Navoy saa used Henkyklcelse, at Jim Mooowati,
sa- most banglwa as her-des Dicke-ke, Das tot
Vsk blos more koktrivlot undu- ltemeles Behand
llgk. klat- dkog baut akveltslcmda .til Ilg og Initi
isshm best. »Er-u var like-am Met- Dass Ps—
III-", Mo Zip. En- vus Im acad-a as Im stic.
»so-ums pass- xzy lnm saa taki sog Italien-h os saa
Dagen ettek san hun pas nam, san at det løb
koldt ned nd Ryggen pag hem.
Nancy mokede slg sanledes ved at lege Kot
og Mut-J med den stakkels Pyr, sotn fuldstændig
var en Bold kot- ltendes Luner, at hun gltedede sig
ved nxtssten altid at se ham fuld. Hun vjdste, at
alle Mennesker vilde eige, at lnm lmvde »Willst
Pokker med .1jm", ug det var en lndriitnmelse ak
hendes Mast. Esndes Gliede ved saadan at have
liam i sit Gm, gjurde, at lnm ikke tienkte san
meget pag sine Hievnplanek mod Ray-, men de
skulde snart blusse Op pack-m
Da Mc. Gownn en Affen i Juni Mann-ed kom
forbi Kjrtleys Has, og akkurat var kuld nok til
at viere trodsig, stmmmede han Tøjleme og lod
Beste-ne pnste og kaldte Nancy ud. Pigen morede
sig kosteljgt over linns Pnldsknb og kom ud kot- at
se lnsordan han kuncle Skabe sig «
»Nancy« , sngde Ttm on san pna hende mecl
undektkykt IIenrz kkelse. »Gamle Bonamz er døcl
ij nok et Anfald i Das ng vask var han. Nu
skal Mark nok kaa alle Pengene Hej hyp"·
Jhn kørte videtse og glasdede sig i sin Puldskab
over, nt lmn hat-de gjort bende gal i Hovedet
Ilij lmn havde hørt de Porbnndelsek over Roxy,
som Naney udslyngede, da lmn var bot-te, san vil
de lmn have følt Sig tilkkeds.
Nanoys engste Trøst var-, at lnm nok sknlde
gøre det af med bende og ,,xxi’e hende jgen". Hun
begyndte sin Hnsvn ved at sknsndes mesd sin Mo
der og gilt-e Ilnset san hedt, at den tykhudede
Lamle Gideon lod Kgsllingen og hendes yngste
Pode 0m’et og gilt over til Kannen kot- at kaa sin
Peltflnske kyldt
OTTENDE RAPlTEL
Oberst Bonamy (løsli-. siddrsnclp i sin Litsncsstol
pag Svalism met-s Roxy lass-te fms ham Det ot- alt.
limd der er at Zige om dem Tinkk nn(ltagen, at cler
var ist ins-get stmst Folge ved Begrawelscsn. l)et
kun godt lietale Sig at Wer on lodemle Mund i
Byen, livis man mislwk at lilives folgt til Graven ak
en stor sknre likxogyldige Klpnneskor og soakket
om at« alle slsddmsmunde Ida-i BgneiL
Hle nyttule alle Oberst Bonamys Penge
ham vgl tm? Dotte- Spmsjzsmkml mr en Atm- Til
skedsstillelse for sillis (le«m, du- lnsle bang Liv jgi«n
Dem lmwles misumlt hinn. llan linmle ikke tuge
siue Penge mecl Zig. Kinn listig chesndnm Slmlde
hjnslpcs lmm noget der-, livok lnm un var-. Nu man
lum da endelig vix-re bleven klog paa, at der et- en
Englieck Det er en stor Tuns-, at Døden udjakvnesr
eahver For-kol.
Eolo Verdev, som Prnnskmændeve sitze-IF hin-de
talt mn Markt-; Prakald og Im nnslnsclss hole- Ver
den sig over-, om denne nlvorljge Aclvsksel ikkc
Skulde gøre liam godt.
Mark var ikke uden Pøleloe, end-Mut lmn
aldrig liuvde elsket sin Pudel-, imdtugea med,
hmd man Inn-de kulde en passende Xærlighecl.
llan nde passende Taster og kølto en passende
smsg Han ins-im- virk(klig. sit lum liavde lidt est
Tab og tølte sig passende bedtsøvet Ilan kølte sig
køkt over-, at san stasrk en Kraft, som hans Puder
liavde vix-ket, var korsvunclen at· laws Liv. Heu
gilc sagte ssn Tid lang-( llan gilt i Kirke to hele
Binnan ekter hin-indem og en Gang blev lum
enclogsaa til et Klassemøde med Roxy.
Mem de LivsvanAZ lum Inn-de dannet sie.
»v» alt kot- ssmstemmemle med lums wrgensjge og
selvvelbelisgeligo Nstnr til m lot It btsydor.
Testsmoøtet blos oplasst, og bsv Landt, at
Inser ssml Hslvdelen nf Ejendommen var haus.
lclet lmn pludselig trudte ind i en kig Mands
stilline, lau det vask kot- lmm, som altid plejecle
at lmtraxztts sig Selv som clet vigtigste Menneske i
Vor-du« kleraf at lade cis lede til emlmere at hast-e
over med sig seh-.
l)(,-t liehøvess siklzert Miit-, at ,j(-g trzisttcsr Ins-.
ist-ni-- Ins-d I(’»rt-i«lling(«.n om list-is mnriilslce Til
lpiiszPimg i Aal-et esteis fis-M MJFÆ «««· m- mo
j kli« Is-! » Its-sitzt LIMle du der lcan lasse den
summi- Ajlisgisligcs Historie- um l«’(-rl«u-ng«eligli(s(l ug
isgoismez um Ærgerkiglied og I«etsindijxhed, lus
.smyklcet as Venneknos smigen Det er en ak de
n-li.lstst Uistorier i Verden Ikke desto mindre bli
wr denne Summa V(ei-(li«n, Som til Ting lusrek og
al Ting glommpiy altid suld af Pukbavselse, nam
isn liegst-et Kland sank-des styker nd den brede Ve·i
til l«’0rd;1s1-velse.
Bis on klog Mund ikke klog nok til ikke at
guts lige ind i Ildeni Det et- netop Klogslmlien
og segnet-am dek- ticlt driver liam stated Bis
gavelsen og den ane til at nyde og til at ljd0,
sum en Mimd msssl gode Entei- liesid(ler. Den Beni
Scels(-, sum Smigssr »g- Lylclce kører med Sig, og de
Pkistelnms til at more nig, som drnger den Mund
med den livlige Indbildningslcrakt susrkeke end
and-so Manns-hoc Det sløvo Mennesko kristos kun
at do Drittel-oh sont ksn nu« bsns til-so san-on
Mattan Incd de livligo Tanltor korkølgos of
tnsinde Sireneiz som andre aldrig sank It Io, og
lian lim- den Evas at kaa satan til at ikøro sig
en Lysets Engels Skilkkolse, kot- at lum solv letters
Inn fort-rot
llvis nmn til slt dette vil lasgge den Dis-lobe
sk; Magt,.som opvælckor selvtilliden, san vil man
kanns tot-sta- noglo ak do Grunde-, som Jst-, stl
Mit-nd med en klu- Pontsnd nnd-ot- liso nd most
moralle Port-belu. »So-ist or den vom-Its Rest
i Hulden-M sigsr Klemm-. Ist lills Rot- ltsn not
seyn se III-l- sUh, Inn It start Skib hob-vor et
stin- hny o- fp list-, du- lms Mvllfhsd of sind
Ikraft og Ljdenskab Reier end hans Incsralske
sans kan styre
Det kommer egentlig jkke denne Historie ved.
at jeg her vil form-He om Alnanda Bunam·v8 Gif
termaaL Det var jkke et GifternmaL sum des-;
Var meget at sige om. Det ven- en chrretnjngI
med den dygtjge, ivrige, egenknerljge unge. Ben-!
jaxnjn Baden-, der var Fuldmiegtig ug purjdisk
Kunsulent, paa den ene Side og Pmken Amanda
Bonamy og tj Tusjnd Dollars paa den andeu. Ru
x«vs Ljv blev lidt mindre ulykkeligt, da Amenda
flzsttede 011 til den enden Ende- af Byen, nagtet
hnn jkke undgjk at høre, hvorledes Fru Barlow for
klnrede sjne Venjnder, at det rjgtignok ikke vat
pissnt uf Roxy at komme og trrenge hende nd ak
det. llus, som hendes Puder havde bygget. Og hele
Byen mente, at skomagerens Datter var den lykke
ljgste lcune i Byen Hun havde jo den Forret at
underholde ed politiske Amster, som samledes i det
grundmnrede Hus med de to Riækker Pople1·, der
etc-d i JEresvagt ved Indgangen.
llendes Aksmag for sineOBeskasItigelser ug
Amandas stigende Tilrettevisningek havde givet
hende et tilbageholdende VII-sen, sum for en »ver
fladisk Betragtning saa nd sum Hovmod. De poli
Jtiliem smnspiste til Middag hos he11(le, mente, at
»hnn var stolt llendes gamle Naboer sag(le, at hun
gjmwlcs sig vigtig og trøstede sig med at hule paa,
«ve(l at herede sig paa sejren i 1844.
l
at lmn hade va-ret en fattig Pige.
Saa kom sommeren 1843. Mai-ice Pader var
døcl kot- et Aar siden og Marks Vnne til at drikke
og spille Kort om Penge var blevet saa vel lie
lc(,-n(lt. at han foketrak at melde sig nd ak Kirken
heller-e end atter at staa Kikkeret. Hans Ærgerrig
hed var nn hans Hovedlidenskab. Den republikan
ske Sejr i 1840 havde vier-et takvelig n0k. Den hav
de kun bragt Partiet Ærgrelse og sJolm Tyler.
l’il Trods for den altoversvømmende Mille-rit
beviisgelse om Verdens Ende vat- Repuhlikanerne
Mark var
saa (-kitaget at« Ønsket um at hlive Kongreskandi
dat i det nieste Aar-s Pelttog, at han inere end no
gen Binde skyecle sit Hjein
»so lasngere han vandrede ud i Ver-den, des
muss« scigte Ran som mangen en anden Hustni,
at f«m(-ne hans sznder ved fordohlet Trokasthed
og Strcnghed i Sit Kristenliv llicke at hun vilde ha
ve tilstaaet nogen bevidst Tiso paa, at det ene Men
neskes synd kan sones ved det andet Menneslces
gode Gerningeic Men vi trur alle-samtnen i vokt
overtmiske sind meget, som vi paa ins-en Maade
vildes have Slcrevet i vor Trosbekendelse. Havde
iklce Priesten ak alle Troshelcendelser lært hende,
at en trofast Hiistnis vedholdende Bdn skal blive
bønhøistl Hendes volcsende Alvor var til Dels for
Marks skyld, og denne Alvor stødte den ÆgtefieL
le hort, som hnn søgte at holde tilbage.
llvilket korsonende Melleinled er ikke et Bam.
Naais dei- ek et Bat-n, saa er der i det mindste en
stærk kaslles interesse-. Naar Mand og IInstru er
Ifielles otn et nyt Liv, san er dei- tusinde "’I’ing, der
dkagek dem til hinanden. Men der var ingen Ar
ving til Bonatny, Bjendoinmen og Bonamy-annet.
Da ztaianda blev gift, og Jene. sum kandt
l’enigheden mellem Mark og hnns llnstrn trink-kege
lig, havde sagt dein Parvel og opslaaet sit Panlun
hos en Tante i Louisville, saa blev Roxys liiv en
sotnt, uvirkgoint og ulykkeligt Skuffelserne, som«
gøk mange Kvinder gnavne, gjmsde Roxy alvorlig·
Hun var bange, at hnn pta en eller anden Maade
glculde taxxe det for let med sin Kristendom. Meget
af· hendes Tavshed og Dadel overfor Mark lcum
frem, fokdi hnn var bange for at se igennern Fin
gre Ins-d synden Der var kun et eneste Manne
she, der havde Pol-del af Roxys Ulykke. Hele Sic
lcakrligheds og Velvillies Rigdom udoste hun over
Kobo, hvis Kot-stand langsomt udvilcledes under
Hendes Behandlim4 Plan kunde nn lasse lidt og han
last-te at fremsige en hel Del Vers, men hans Op
fattelse var meget overkladisk Mark hetragtede
ham med en Slags Misundelse og han gyste til
liage km Mai-k, san han okxsaa hidrog sit til at skille
-sl«Jgs.tef-1-llerne og gøke lljemtnet uhyggeligt
Ektersom Roxy ble mere ensom, kom atter
det gumle kortrolige Kot-hold frem til Twminet
Men »der var altid en lille Hemmelighed itnellem
dem. De gjk begge to nd kra, at Roxy var Wirke
Forudsuktning var hul, og hegge vidste,
lig i sit Æigteskab, ug hegge to vidste de, at denne
at denne Pukudsaitning vat- hul, og begge vidste,
at denn-« llnlhed iklce beclmg nogen af dem. Men
der given et Hykleki, sum kun er provisorile Det
vil ilklke indbilde nogen anget, men kun danne et
Grundlsg for genaidig Tankeadveksling Enhver
Tilgt-weise at sit nlykkelige Purhold km lioxys
Side vilde strsks have gjort en Ende paa For-tro
lighodstr.
llvud Twonnet Zug-um san gltsd Livet hm fu«-—
hist-de com deaajigt lluo gjk om Vinteren j Ur
Wittnkers Miqu liuu mit-d entlnu over Sine Mk
t.i(«r· lluu plagt-de endnn den gode Mund med Sine
Mitleiden Og endskøut han Stadig hnvde den IM
jlplse at vix-re lutteklig i heades Ø«jno, san var hun;
dtst oplivevde Element i bang Liv, Som eucer wu«
Jung-· tøk og kedelig Pljgt()pkyldolsts. Han var of
jtorhavden bleven vant til heades Langsomhed med
at Inst-e give bektietg endskimt lnm sldrig ret lum
»de for-tus, hvoktok ssc tnngvem en Blev skulde
vustse sss ling en Krivda Pot- en Kvinde vidste
ban. at huv via-, en Rände, som skjulto sig under
den muntre og Onkel-se Piges Maske-. Da Witw
kek on Akt-on i soptombcts su- houdo ver-do hjem
Its-s et Bot-s hos Roxy med et clvokligt Ansigt,
gipttodo list-. at dot ikke stod godt til i dot stow
Bu- bskvel de Enden-to Poplsk.
X» ,
.-.«-.... ..1-« -...,..
NlBNDB KAPITBL
Den bist-de Vei
Naxir en Hand fokbliver nede i en undekjordjsk
Mjne og amer ser Dagens Lys, saa ved has ikko,
naar han bliwsis kroget og blind, men kkoget og
blind vil him Nive. Nakus en Mand graver sig Ued i
Rcdrageri. Selvvelbehagelighed og sauselkighed, m
er der ikkp sikkksrt at hav ser den Pokandking,
dett(- fremderng has binn. men før ellek sent-ro
kormndles han. Naar han endelig en Gang vil ryi
sto Troldeskikkelsm ak sig, nndrer han sig msaske
ern-, naax der var, at hans ranke sjæl blev Aas
mnskabt af Mørke og Byrden Intet Metmeske kal
(1e-r som Luciker faldt ned km Hirn-vielen Det ou
des Vaskst er langsom og ikke let at Se. III-is man
hats besejret Ojrce og undgaaet at blive korvandlet
til et Brit-. da kan man rcsjse videre i sikkerhsed for
Sireneme.
l)(-t var maaslce fordi Roxy liavde en Følelse
af, limr hurtigt og stadikzt Mark gled ned ad Bak
l(e. at linn stille-de sig saa akgjort imod Mag-, det
nasppe var den Opmstsrksomlted va-rd, hnn viste
dem. Ok- (l(-t var uden TvivL for-di Mark var saa
tilbøjelig til at tage sine egne Rmaasynder saa let,
netop fordi de var hans egne, at han holdt Roxy
for at vix-re streng og umedgørlig Noget, der fere
lmm hende alvorligt, fordi det vidnede om hans
Verdslixxhed var ham aldeles uden PorskeL kor
di han altid var vant til at se Sig iser i Lyset ak
sit nformørkede BUT-behagt Og kordi han ansaa
llsixx for streng ok- nkornuftikz. kastede han hele
hssndes lndflydelse til Side
For at knnne ivkksrksztstte sit eget valg til Kon
xxressen i 1844 var det nødvendigt at silcre ais sin
Rxsoger Barlows Valg til Indiana-s lovgivende Por—
sending-, for at Bonamys Vælgere knnde have
Overtakxet i den-S egen Provins. Det var Mark
store Portrin, at lian var saa yndet, at han knnde
føre et repiiblikansk Valg igennetn i en demokra
tile l«andsdel.
Nu slmlde Barlow hjælpe ham at sejre, hvis
lkonamy knnde lijsplpe ham ind i den lovgivende
Porsamling. Det var for at opfylde dette Løfte, at
Bonamy vilde ride over til det republikanske Por
samlingzslms kort kør Valget.
Barlow var stærk i den østlige side ak Landes
men hkm Inanglede Hjiklp i den nordvestlige Del,
hmr Mark havde en Del Venner·
»Du vil huske paa,« sagde Bonamy, ,,at jeg
til nieste Aar venter samtne Tjeneste ak dis. Vi
maa holde sammen og vinde, ihvor det gaar".
,,.1a", sagde Barlow, ,,men hvis du har i sin
de at hlive valgt, saa maa du hellere lade viere at
bede Polk til Middag. Din Kone er Sær og Polk
tænker —".
»Nu, Barlow", Sag-de Mark, »det kan wre
n0k. Min Kone skal ilcke kritiseres, ikke en Gans
ak min svoger«.
Men Mark kom vred hjem. lkke nok med,
at hans Kone plagede ham med taabelige skrnpi
ler. men hun stod mellem ham og hans Lykke.
Hun var en Klods. Hun vejede ham ned. Han hav
de ondt ak sig selv.
stakkels Pyr! Evilken Ynk at han saaledes
havde giftet sig med en Skomagerdatver, sotn als
drig knnde hin-e sig op til sin stand. At hnn var
uskikket til sin Plads, indsaa han nn klart. Plan
knnde ilcke hjælpe ham at vinde Vælgernes Gunst
02 han. som haabede ved Pljstslp af sine Pamiliekod
hinclelser at vinde sig en Plads i Kongressen alle
rede i Sin links-klein« kølte sig standset paa ein Vej
ve(l sit nlylclcelige Ægteskah med en Kvinde, sont
lvar klog n0k, men manglede Ærgerrighed
l sleg tvivler ilclce ow. at mangen en anden
Kvinde, som i andre Henseender knnde vktsre W
perlig, vilde have vieret en død Vægt kor Mark
lnndor disse Omstwndighedev Der gives Begrsnnss
’ning(«r for det ndtnierkede saa vel som for det man
gelfulcle Selv Madame Gnizot vilde Sikkert have
haft vanskeligt ved med tilstrmkkelig Interesse at
Mir-s paa Grmssmedens Beretning om han« Rones
hygtiglmd til at farve hlaat efter en Metode, som
hendes Retlstemoder leerte nede i Tennessee for
I100 Aar siden.
Mpn ,jn mer-(- Mark titsnkte der-paa, des were
sorgerligt syntes det dam. at alle laws Livs lyso
Porhanbninger slmlde slaas ded, kordi Roxy ilkko
wilde l1·jiI-lpe hum. Naturljgvis er det ikke Mulden
lSkin- at lnsgge Mast-like til, om Ilustknens Haals er
oxserskyet Ribbenet blev taget ak Adams sich-,
og Kvinden blev skabt for Manden. Barlows Orcl
med Hensyn til Roxy halte-de- thste Morgen, da
Mark lagcle nogle faa Nødvendighedsurtjkler i sin
sacleltaske. jnddn han ked ak sted, tog lum sig
samtnen for at tale nlvotsligt til R.oxy. Det er ikke
saa let at holde Tale til en klog Brindis, som ind
gzvdcsr en den nhyggeljge Pølelse, at lum gern-em
slmer alt vort III-Hort Men det man jo sammt-ti
dek gis-fes ·..- »O- :
Mark begyndte i en ljdende Tone som des-,
det- hak gennemgaaet meget
»R0xy, jeg vjldo ønske, du vilde væw ou llls
smnle mere benaynsknld og — beifüg, ved da ach
mod de Menaesker, som jeg bedek berop til Mid—
dag. Det er jo almindelige Polk km Inmng nett
der-kot- skulde da da ilkko so nod pas dcm".
,,Jeg se ned pas dems« Roxy m pas dem
med sino store, uskyldigo Øjvo. »Es-s las-bot, It
jeg ikkc sor ned pay vogent"
Moments-J