Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (July 26, 1912)
ROXY. totmlljng its Indisns it BDWAKD DGCUSTON 0verut. It B. c. - - Its-« (l«’ortsst.) Klange sondnge var liim san trust, at han slet ilkke vjlde gna i link-h lem wild-»- hellere lxvjls Iig og holde sjn Puder nie-d Ssslsknb, mens Koxy var bot-te. Men for det meste gjk han ved slige Lejljgheder op og ned ad svnlen i Vinteksolskin— net, eller han stod, naar det var Tobrud 08 san pas de store, flydende Isstykker i l«’luden, mens Un lagde Futsretningsplanekn Naak Roxy mr vel ude ak syno, skrev han endogsaa lidt ak og til paa de nkuldendte wälzt-g Den betu-nksomme Amendu Skulde noli huske at fortælle 1i0x«8", at Mark have vusret Vul ut Mrij scn omhyggcsljge er vi for hinandens Lykke Roxy overkaskedes ved at finde, sit Gitter-— munlet ikke hin-de forpgct mon derimod fortninds sket hendes lndklydelse over Mark. En Hugtku et noget saa forskelligt km en Karte-inz. Der er jnsen poetiske Glorie omkring en Hutsru. IIun er den almjndeligste ak alle almindclige Ting, Use Iotn de Naturkrii-kte1s, som man tinderkastek Sig, nur man skal, men Som man jngen Bebrejdelser sel- sig for at sljppe udenom, naar man ønsker set og Inn det. En Icmrestes Interesse for vort Vol ok- smig tende. Men en Hast-sue er en nkieles selvkølgeljg Ding. Det et- yndjgt at give ekter for sin Kaste Ites Ben, men Hugtrnens Bkin synes snnkere st Være en For-dring, som man skal sætto sig jmod kok ikke et miste sin selvstmndighed. i Mark havde Astelse for Roxys Begejstring. Uen lum var træt of den For-dring, den stilletle til hsns unselige Tilleeligheclen Hnn kunde ik ke les-e pas et kristeligt leijdepunlm og alle Por Islg pas at kjlre limn tillmge til den gamle Munde It tænke og køle pau irriterede lmm lmn og for stærkede bang Beslutning ilcke at lntle sig be herske Ilan syntes ogsna, at linn skyldte Sig sele lidt Oprejsning kor, ins-d lian havcle li(lt. Utlsigten til, at lian snmst sicukle msve sin Pa ders Bjend0m, havde zsget lians Anseelse i Byen, og Jklren er ilcke uheliagelig for nogsst Misnneslces Fgenkusrligheck Hans gemle Ønsker um politisk Usct beherskede lmm atts-r, ng linn anvenclte ul tin Energi for at tilkredsstille sin zlslrgerriglwl Esn Var nng og livslysten. rin, fullceyntlet og hav de Isyst til at more Zig. Det er let for en saadan Mund iklke at viere religi(58, men det wir vanskelig It viere en Kristen efter Pathe-us Bilds-Mein XIV-d cler ogsaa liidrog til lioxys winskelige stilling, var, at hendes kasrlige Feder ikke var It form-,- til at trtede over Bonamys Dørtierskel Det var kun SjcrsldeIY at hun kunde komme lien og des-ge its-m, og san naaede linn knn at kas. en skændeprwken, kordi linn var san tenbelig at slide ils op ved at pleje Oberst Bonamy og undervise Kobo. Bn svinltling og en Idiot, dundrede Adam-. Mark var okte kravasrende i Porretnings— Inliggender pas andre Bene, og Roxy følte, liver Gang hnn kotn hjem, med Rieclsel, lnsor langt stromknen drev dein bort kra hinanden i March- l-yst til at more sig var vaasknet med form-et styrke ekter hnns lange Aflioldenlietl Han var Peirer i de og Munterlied vecl ethvert sel Iltnb, og at viere Pører var at viere lylklcelig. Ren kølte sig glsclere, naar lmn var ucle, hvor lisn blev torkælet og benndret, end Hemmt-, livor hsns Ilustrn ge paa lunn med Bebt-seidene Roxys Sind stod sig lcun dtarligt i denne Frevel-se Islendes Karakter var itsdeh nnar det gjaldt um at handle og li(le for en sag. Jlen elen teulmoclige Udlwldenhe som er unndgnnelig og tilsynelaclende intet nyt er. havde liun end-m iltlce anrL Hun oprjirttss lpittert vetl at ers-use Mai-les Digegyldiglied kor liendes Rand og hendes selekel). Hande- stadige slmkkelser og det- wirk sonnne Liv pinte liencle. Kun en lmjsindet Kvinde ltsn gsa ind til et lxiv som det, Roxy lmvde teenkt, men ingen lmjcjndet Icvinde Lan døje et blive kluge-steh blende- Asnd var for udvilklet til, at nun kun ds køle sig glsd vetl det Liv, der lau for beende Inn hcvde end-n ikke Udvikling noli til i Precl p- med Taalmodisliecl at finde sig i, lnml hnn iklce » »Im-cis mässi Nur man er ung ug energink. plejer man at kmmpe tnod skaebnens uigemusmtrasngolige og no verstigelige Mute-. Wirst sencre lusrer man, at man i denne Ketij saurer sikk Seh-, tin-Im Mut-Hi ikko viger sk stedet. san ovsergiver den kangno sig mmko wed et somytligt: »Ja ju, ds,«, og mnaske med dnmp Ligegyldighed euer muneke sum-en finde-r sig i Is’orh0!(·1isne. Kost but-de ondnu It lenke-, at Mut-en ikke lud ajg rive ned. Mark Landt spart atter Lejlighed til at til» Nod-stille sin Ærgerrighock Regeringsmedlernmet for Luzerne Weide-, og der skulde vælges et i hau Swck Et nyt Vulg blev beste-Int, og Ropublikn news, com bsr sa- Lejligbod til at komme til Kosten, vulgto hsm attor nnd stor MajoritOL Esn tilbrsgto 14 Dsge i den lovgivondo Por snmlink os var Pører for al den støjonde Morgkab, F sont Medlommerno nt den lovgivendo Porssmljng « Inder dot nødvondigt It rekreero sig mod. klidindtil tmde Mark tor Ins vidt holdt cis» 7Isthodistroßlomsntet citonettclig, It bsn ilkkss f huck- drnlkket spirjtus euer spillct Korb Man O hin kos- tilbsss, m Roty vi- pss, st dont-s M pfu- vtr over-kreisen » M Et sammenstød med den gammeldags Metho dismes strenge Reglement var nndgaaeljgt for no sken, der bar sig ad. som Mark gjorde Hans fremragende stilling bevirkede kun, at det ikke blev overset. Roxy ventede med blandet Hnab og Prygst dette sammenstML Det kunde mnaske vix-kla Mnrks Samvittighed ne holds- hnm tilhage fra den skrnnplan, som bang ivrige Ærgerrighed og dovne Selvbehagelighed drog ham nedad Men det kunde ogsaa bryde de sidste Baand, der endnn holdt dam. Ubeldigvjs skete det første sammenstdd i en Änledning, sotn var uforenelig med Fornnft grunds. Mark gik til erkns. I de Tider kunde en Mund viere en Gnier og pas nmnge Mandel 11nsrlig; han kunde lægge de Største Æbler pna Topp-in nf skilsppcsn ug de sinnst Kartofler i Bun den af stricken, og Kirketngten knnde ikke nna Imm. Men lad ham en eneste Gang prøve pnu at se en Mandride pas to usadlede lleste og springe igennem et Tjindebaandl Det var en trygteljg Form-gele com Kirken mnntte strafte. Mark blev kaldt op for Kirkemndet samtnen med andre Porbrydere. Det sanrede hans Por. fnsngeligheC og hnn vilde allerhelst have meldt sig ud uden videre. Men hnn knnde dog jkke ganske modstna Roxys Bdnner Han tilbageleverede alt sna sin Preudiketilladelse og ndtulte sin Bedrøvcslse over. at han hin-de verwest til Äms-Mc og lovede thjdeligt aldrig mere at gan i Cirkns. l Sand· hed et stort Okkeri Men endskønt Mark hin-de hedt om ForladeL se, var ban nn gnnske blevet fremmed for Kirlcens lndflydelse. Diseiplinen kan vel redde Kirkens Ære, men knn ved at opgive synderen Det synes nldrig at være gaaet op for Mennesket, at det sommetider er Kjrkens Opgave at lide, den ret— knkrdige for den uretkærdige. RJETTE Ic.-xP1’l’El-. Un uægte Bis-le Det var i Oktober Maaned. at Wittaker tog sin Beslutninxz om at oprette en Skole. Han fjk XII-. Iljghhurys ug de andre Kirkeværgers Til lodelse til at mantte benytte Kirken. Med rigtig ameriknnsk Opfindsomhed fik han Izu-et Ilylder til at skrucs pag og Iuvnge bog pag Kirkestolene, san at de kunde tuge- ned i XII-ke tiden. Han indførte Nutjdens korbedrede Under visnjngsmaader til stor Purbavselse for dem, der » kun kendte Birkerissskoltsmestrenes bat-barislie i1)is(:iplin. Ilan Icunde Latin og Mathematik, og en Lamm-, dot- kunde det, nn- j Sandhed en Salomon. Ilele Egnev has-de børt, at Wittaker Lande« alle Verdens Sproß med Undtagelse ak lvdianers spmget. Dette sidste forsikkede Mutter Tartkum, at han jkko kaude· Hun hin-de selv mødt ham pas Gaden og nden videre spurgt bam ad. 08» bsu Inn-de bekeodt, at ban ikke kuode lasse eller aktive 1ndiaveksproget. saa Uodtagelsea blev ta get gyldig. l en vestamerikdnsk Land-by er ingen uns Pige og jagen uns Klaud, der ikke selv bar Por retnjng, kot- gammel til at gaa i skole. Næsten sl den opvoksende Ungdom benyttede sig ak Skalen Premkomst kot- at akslntte sin Und-ansinnan Som bidtil Imde wes-et meget afbkmltf ak de gamle Distkiktsskolers studige Omskiktev. Disse gav vemlig jkke Undervisuing list-gere, end do var sikre pu do tilstkækkelige skolepenge. Twonuet blev inclskreven imellem Witttkeks Eleer »i; Jene B()namy, som hidtil var bleven sendt over til Skole i Kentucky, kik ogsaa Lyst til at faa nogle kleke Kundslmbek. Twonuet liekeure var en Slsgs Pokmtnd for slwlmk hvad Laie-i- ungilc llun vat- livlig osik vittig, Sludrede oq lo ligesum Tenuytzons lille ris— lieude Baslc, men kunde iklce ltkke sine l«ektier. Wittalcer var overmsket ved at se, at svejtserne, som i Porretnivgslivet var de dyiktigste og i Al mindelighed de most velliavende Falk og, Sau vidt l«’»»etninx.«-«rne Stmlcte eig, var kloge og befes ucsn(le, mi- lang-Komme til at modtage iioglig Un· dervisninsx. l slmletimeme var Amerikanerne dem meget overlegne. Twminet l«oi-stgte at las-re. llnn gnisd over sine almicidsslige lkriilc-Regnstykker. men Tom-erm gjorde ingeu Nyrte Tusllere ug Nat-niere, Multi plikation og Division og glimmert-satte Brøker svijmmede korvirret um i hemles kljenitz og Kirlk linmg lleglets kok de Nasvningekormer, der styrer Udsagoiovdene, Porlmldsonleue og de lieuvisende snstniuger, var bende alcleles ubegribelige ,,l-lCZklezlEFZs3lJ-Zei7De en uthe·Bi-øk«, spat-g te bietet-en lieude en Gang i Regnetimen. Hun trak Monden stimmen og tmk Rynliek i Fanden, samlede sine adspredte Tanlcek og svarede med et tortvivlet Pers-g pas byklke og Fromme. »Multiplieek den største Pællesnasvner as Summen med den mindste helles Tæller at det hele Tal os slcriv Reiten uod som Ntevner for det blendede Tsl". ,,,’l’wonnetl« scgde Last-even strevgh men liele Klauen lo. llsn vat- lked It at sltænde pas bei-da Dei- vsr ooget sen kokkrislkepde ved heade livlige Avsikt og Mücke-, klare Øjne. Mev dek» msctte insen Psrtislkhed viere-. « »'1’wonnet", nsde list-. »Dei; ot- ilklks Ev uswe, De sonsten De km todt lot-e, livis Do sil. III-is De las-de suvendt den Tld til It loss, com Do brass- til It Wo pas Mast-em- i Men over skulen, saa vilde De have kunnet svare paa mit Spprgsmaal Gaa nu hen paa Dei-es Plads og lass over, til Skalen er sluttet, saa haaber jeg at De kan Dei-es Lektie". Staliliels Tyrannen Hun wilde for al Ting gæisne staa sig galt med Wittalie1-. llun sur-male rle ug satte sig lien paa sin Plads. Hun lieste en side i liegnebogen oxn uægte Bist-lieh nien begiseb jkke det mindste at« den Jane Bonam,y, sum sacl vecl siden ak liende, gav liencle i Smug alle Slags Vink, men Janes b’orklaringer korbedrecle ikke Sagen· Da tilsiclst Vinteraktenrøden begyndte at Larve Kirkens livide Vckgge, og Wittaker lod sine Blever gea, bekanclt lian sig ene med Twonnet Han; liavde ventet at have klere Skyldige. i hvis Neu-; vækelse han kunde skæncle paa Twonnet. Mens der sail hun nu og surmulede henne ved VincluetI og Sag paa de ukorstaaelige ord oxn regte og uiegteJ Bkølceis og blandede Tal. l Wittaker sad lidt stille ved Sin Pult ekter atj alle nu- gaaet og Deren var lukket. «Han kundeI ikke isigtig samle Mod til at tiltale hende, som! Retfuskdiglieden krtevede det. Han rejste sig for-( legen fra Sin Plads, gik hen til Kakkelovnen,l ragede op i llclen og ventecle saa tilbage til ein Pult, alt itnens lian spejclencle iagttug sin Elevs Ansigt , ,,’l’wunnet", sagde lian endelig med megen Venligl1c-d. ,,I(om hellere hernecl med Dei-es Bog. Jeg timker nok, jeg skal kaa Dem til at forstaa den«. »Leg- kokstaar den ikke, og jeg kan ikke last-e at korstaa den!« sagde Twonnet og kastede Bogen ned paa Falten »Der gms mig ondt", sagde Wittaker venligt, og Tit-sinnet maatte grakde, enten liun vilde ellexs ikke. »Sei-r Dem her ved vinduet!« · Wittalcer havcie at· Naturen en slags Foragts for Mesnnesker, der iklce havde let ved at here. Men sen-Jan kunde lian ilclce tnsnke over-km- denne unge Pisin llnn hat-sie i mange- antlre Tin- xsjst sig liam overlegen Og ban følte liendes Nier vnskelsss i den ensomme Vintekaften som en Vei signelsp. Han gennemgik Poklclarsingen to eller tre Gange og Skyndte sin alet ikke (lermed. »Bist nyttek ingen Ting«, klagede Twonnet. »Jeg lim- intet kloved". Og hun rystede de bknne Kraller otn sit Ansigt og Saa nd af Vinduet. Det regnedes den Gang jkke for passende, at en Last-er smigkede sin Elev. Men hencles øjens aynlige Redrøvelse mrte Wittaker. Hans Rtemme Skiplvedss lidt, da han gastie »Da hats et godt Hovcsd og et godt Hierte". Llen saa Lav Twonnpt sig atter til at gmscle Wittaker vidste aldrig, livad han sknlde grilm stil. Uns-s kamlt lnm pludssslig paa Rand. Hart tog i sin Pult to Æblety som lmn havde krataget nogle ulieldige Drenge i skoletimerne. Han skar det ene, som var bslvspist, lige at og lagde det ved siden ak det andet, og Twotmet, gom mi morede sig over, limd lian gjorde, og ellers var hurtig nok til at kam-, korstod øjeblikkelig, hde et blnndet Tal var-. Derpaa delte han det hele og der halve Æble i Fjerdedelo og lavede en uægte Balk, som han kik Lende til at skrive op paal Tat-len. saa lod han hcnde keduoere det til et blendet Tal, og der-pas skar han det i Ottendedele og clanaede andre Bis-kein Men nu blev det mørlit Wittaker lukkede hurtig Birken og gik hjem med Twonnet, livis gode Humor var vendt tilbag0. llun glxedede sjg i hendes selskal), som nmnj glzssdek sig i et Bnrns. « . Yed Aktensbordet overraskede Twonnet alle jvetl pas en Gang at tage to Tvebakker. Ilun skkns den ene midt over og lagde den pas sjn Tallesrken Sau Sgade hun til Bernene ved siden ksk eig I ..l)ette er et blendet Tal, det et- en hel og en link-. ser l«. Bktekljgningen ak lVittakeks lang sonsme Stemme og Ostameriknnske Dialekt var san xmafaldende, at lsnbella og Adolf øjeblllckeljg knu- siig til It Ie. ».«l’0inette"., hvad gilt- Dul" sagde hendes Pailm der ikke rigtjg for-stach hvad det vat- for sl«zs.js-1-. hun havde kor. I Ur. Wittelcer 10 og blev rød ..-leg er ved at give min Bruder en Regne tims-". svakede hun ganslce nskyldigt. »Nu, du Adolf. nu skmrer jeg dem i Pjerdedele se, her er seks Rjerdedele Det, er en umgte Brøk, for-di ldet » mere end helt Tal". lligrover lo alle Bøknene og lVittakem selv lil— le Julie gav sig til at le, og Padeken sag nu tyde ljg. at Twonnet efterabede Wittukek Tale og Ma net-ek. . .."l’i stille, Toinette«, sagde ban. .,-la, Pader", svakede det nkorbederlige Fig-e her-« som nu tiltalde sin Puder-, men vedblev at fastlmlde Prllkstens stemme og Maneretx »Men Ihij diese Børn blot vjlde tænlke paa noget endet end at lege, san behøvede jeg iklce at skære mine Tvelmkker itu kot- st kas Knndsltnben lnd i dere .hulo lIovsdets". . llun sluttede med en Armbevmgelse og et Nil-, der var egent for Wittakets, og hole Bordet stod i en hattet-, mens hun spørgende san sig ow, som om hun vilde Ilse- »Men hvsd ler I dog ekl« ,,’l’l stille, Ilser jeg", raubte hendes Puder sndnu weder-H tot-di hnn ogsas liade Lasset dem til at le. Wittukerlkunde llkke lide at blive let ad. Aveku Her vel det. Mon l hsns strenge-, pligtopkyldencle flle var Fisch-wet- kokvovne Leier like-so- tot-— Alslkendq m en Kilde i en Øtlten me desto mindre tsenkte den, da hsn kot- ind pas- sjt We sreslsef at hnn maatte viere daarljg begin-eh siden hnn havcle sag tungt ved at here-, og heudes Latter syntes ham pjanket og spottende. -klun Jjgnedo slet ikke Roxy, tkrsnkte han med et suk. Men denne Theoki om Twonnets Pjsnkethed kokstyrredes af, hvad han ellers kendte til beende I—Ixm slog sjg umsider til Ro med den Samle Me ning, at der vak- noget ved heade, Som man ikka knnde blive klog paa. Ilan vidste jkke. hvor megkst hun næste Morgen græd Oppe pøa sit Kvistvnsrelse. da hnn fortalte ankrith at ins-en nogen Binde vilde holde ak heu d(-. for-di hun ingen Ting forstod og slet intet Ho ved hin-da RYVENDE KAPPPEL lM »Hu-s som .T1«Jgteslcal"ierno ogsaa maattc limmsc lade sig forbedre i clenne Premskridtets Tldsalde1·. stves der jngen Mande, hvorpan man ktm livsfursikns sln Mand? « Naar man tasnker paa, hvor tidt en Kvinde, fsom har giftet sig med et Dydsmcmster pas 25 Aal-, kem eller ti Aar est-Est- kinder sjg gift mcd en mjclaldreucle synder, saa synes det at vix-re magst nø(lxsen(ligt, at der var Porlovere, som skulde gsa i Bot-gen for-, at Bkudgommcsns Fromhed, Plid Og Elslcværdjgbed skulcle bljve ved at holde sit stamlpuukt fra Porlovelsesdageve. Bn Mand» som var garanteret soli(l j ethvert Klima og i stand til at modstaa særljge Fristelser uden at for-andres eller tabe Sig i nogen Henseende, vilde virre meget attraaværdig. I llvor mange Tilkælde findet- vel Kvinden Varerne at være efter Prøven. Det ser ud, Som om Varigheden at« Mandens gode Bgeuslcaber slet jklce bekymtser Br-11(len. Alle Mir-nd er Mut-ander lige i del-es Kikresters Øjne. Palder det aldkig nagen ung Kvinde, som ivrigt kokvisser sig ow, at et Styklie choletcij er vaskewgte, ind at spielt-ge Iom ogsaa den smukke og tiltalende unge Mand lim- faste Former i sjn Karakter, eller om han »ein-r den fjirste 0mgang, som Omstændighedeme Jgiver kam, kommer frem som en kalmet KlucH ! Her bar vj nu Roxy, som bar elsket og ægtet en heltemodjg Mission-pp der var utaalmodig lekter at kæmpe med den gule Feder-, vjlde Dyr log Forsolgelser i Republikken Texas for Himme riges Riges Mkle Tre chrdjngaar sent-re opdager hun, at hun et- gikt med en velbegavet ung Sagkøker, der er ivrig oftm- smaa politiske Æresbevjsninger og slet ikke hryder sig om Mission og grumme lidt om Himn1erjges RigeZ Den Mand, hun har ægtet, er ved en eller anden Trolddom korvandlet. Det ene Baand bristek efter det andet. Hvem vjl hun vipke gift med, naar endan et Aar et gaaetk Men det er ikke alene Mændene, som kundo trinnge til Porlovere. Hvis Mark havde ophørt at væke den glimrende Komet pas Luzernes Him mel. saa var Roxys Piksstjærne ogsaa ved at blas-ne Forskcsllen jmellem Ægteksrsllernes Tanker og Folkslscsr var saa stmch at Roxy hele Tjden hat-do en Pølelse af at viere halv korladt, endskøut Mark vilde have tilbagevist Beskyldningen 0m, at has ikkcs tog tilstmskkelig Ilpnsyn til besude, med VI·r»s1(-. Zion han fandt, At- han ikke desto mindre »ikke havde ægtet det ydmyge og fromme Dyds imcsnstciy sum han havde tmnlct sjg. skomagerens Datter havde skomagerens heftigc Sind. Hua lagde Amandas Beskyldningek og Marks skødess løshed sammelt. . » .,» -.2-- s ·« Unten udtrylcte ltun ved sine Ord sit Jlisliag med, limd han gjorde. eller lmn tax-, og lian mente at liun var Vred piia hani. Kirkens Medlemmer mente, at Roxzs var i Fiord med at falcle fra. Paa Grund af sin stadige Sjmlekamp og Bedrøi velsen over at vix-re saa lidt Hei-re over sit Sind var hun Altid i den lieftigste selvbebrejdelse. Hun gik til alle Moderne, men liun ledede dem iklce mere og lmd iklie mere okfentlig. Ilun sad lienne i en lcrog og tnlte knn med Forliehold Hun var sky for Sine gamle Venner. Disse sagde om lien(le, at liendes Stilling ug denne Verdens Pri stelser liavde draget liende l)0rt frn Kot-set og gjort hende for stolt til at viere lijertelig imod Vennerne. Hvor ofte ser ilcke den Tilbageholdens lied, der slcjnler en bitter Ydmygelse, nd som IIovmod ’ Er det at andres over, at Mark kølte sig akut ket ved sit Ægteskabl Heu hin-de give-It Roxy en god stilling i samkundet og alle mulige Be kvemmeliglieder som Prihed til at vix-re see from, sum lnm lmvde Lyst til. Et Hjem med en Raska forncmme Perler og Bonamyernes Nin-n. III-o ønskede intet til Gengxeld nden Prilied til at gere, hvad hkm vilde. Og tm var lnm gnaven og Immer S)-g, fordi hun iklce kunde holde bam tilde-ge kr den fix-liebend som passede til hcns Regen-ehe Var der nogen mere nekyldig, medgørlig og kærlis Mond end han i hele Ver-den me gav Roxy alt. Ver det underligt, at lieu hie-v vred og stivsindet, nat-r lieu tænkte pas heu des Miskornøjelsei at lieu satte sig for iklke st lade sig bedenke at en Kvindel At han viste ein Trade ved at gere, hvad inm esserdaarligst kunde lide et se ham getre. Mark Bonamys Venuer slmls de da vide, at han ikke ver under Witten- Men gen Mond bar okret sin buslige Lykke for It til kredsstille ein Popkængeligbed DOMCIJ » .- .—.—«.,-. « . J
