i R O X Y .
" komm-i- m Its-usu- u
now-un sechs-Ton
0vekut. et B. c.
(F0ktut.)
,,Il(-rt.ngen" nawmede sig med simjestnstisk
s- angsumth Kaptajnen ringede med Iclokken
ca stortndnskket, langtmkkent og lljijtideligd
EInn ringede fern Gange, ug det gav Bkko i alle de
jerne Delikt-n III-is han kun havde ringet tre
sange, see has-de det vieret Meningen at lIan
Not vjlde sende Jollen i Land efter eine Passa
Ferse-In Men fem thsldelige slag var l-e.ndings
sztegn Dampslcjbet svajede rundt og drejede Stev
jnen, sen den gik op jtnod Strøcnmen hinen blev
kostet nd og grebet ak llavnekogden, som med
fEsz Kirtleys Hjielp hurtig kilc den Surret ocn
s Kommen.
Denne vigtige Operation blev omhyggelig jagt
kktuget af den lille, brune Hund, som med llalen i
Vejret løb knndt om Bomtnen, indtil Ljnen var
kjokt fest; san slentrede den lien for at se dem
lægge Gangbnedtet nd.
E Her var nu Dnmpskibet og ltek var Dagegen
wen Pessagererne nn- der jkke l)ag, nu kom
der en gammel Neger kjdende ned nd Geden.
fIIsn bavde i umindelige Tjder vier-et i Oberst
HBonemys Tjeneste. I Das ked lmn ein gamle
Plovliest i en Ins-get usirsdvanlig Part. Han sed
Eladen suddel med Benene strittende fremad og
Lndtid og noldt Tømtnen med den ene Eli-and, mens
Eben holdt i Menlcen med« den enden for ikke atl
Hbljws kostet as ved Dyrets Stive lzevmgelsenl
Det syn fik alle smeedtsengene til nt le af 0n-J
kel Beb, og Popsamllngens Opmnskksmnlted deltesT
xmelletn Negeken og Dampskiliet Da Nagel-en
Ikotn helt hen til Bolvnsrket, nahte han: !
L »Jeg sigety er Doktoren einboan
Doktoren lcom hen til Ruklingen
»-Jeg sigerz Doktor-. Obersten er fkknlig, link-«
iuet et slag eller sandan n0’et. Felder lige om
midt pim Gulvet. Korn herover reak. Leg siger
tub Dem, ellers er der ingen Oberst, nam- Des
»kommer der-op. Heu blit-’ nok død, inden DeY
L kommersp
E-. Doktoren tog Negerens Plads pas Besten, »k
Zdenne gnlopperede atter ind igennem Byen, mpns
EDsmpSlcibskaptajnen uvilligt trelc Idnen omlmrd
soc sejlede uden eine Passageker.
fs Jlusngden følte, et Oberst Bonamye sygdom
; kun slet lyetalte del-es skukkelse, men Poll( gjorde
i Inn meget nd uf den. Som de knnde.
« Man drein-de iwsiszv um disf ven· Oberst kunntan
E- som var llleven kamt as Mark ellek Mark, som var
Fbleven kamt as Apnpleksi
Mutter Texts-ums lille Dresng leih aldeles sende
itis hjem kot- at korttellc det, og enten nun hin-de
Gigt ellets ej, keite den gnnle Dame sig kaldet til
It hnmpe otn i Gnden og snholde alle de forbigmk
ende med alle tnnlige spørgsmaal om segen. Hvom
vsr det, der kamt-e hvemf End vak- deH Man
bnn kunde levek
Im Poll( endelig kilc kuld Besked, mente nogle,
Jst det var synd og Skntn kot« en søn at viere ein
"s Puder nlydig og pas den Mende volde hans Død 1
«,,.J8. det vat- kigtjgsnok en net Kristendoml ’
Nogle ck de mer-e alvorlige ver sikre pas et;
det var en Gaddom. Blev llesali ilclke slneet ned
bds lmn lagde Hunden pag Gnds Arks Blev Ana
nie-I og snkitn ikke driebte, kordi de leis Oberst;
«I»Bonntny kunde have godt nk at last-e, hvsd det er
fst strstte sig op mod Gud, og det ver godt nok til
Im og slet ilklie met-e, end nun korijente, nnar alt·
lHorn til alt.
· Nuney gilt hjem ined samt ein anlel)i, men:
» ok pen, et nun noli sknlde »gi’e dem igen".
Linn mente pas en eller nnden Mande, et OberstJ
ontnnys Singtilkzelde vat- en List kok at drille
DLendis Men lnm sknlde nok endnn gi’e dem;
gen". Blot hnn kilc en helv Anledning. sen skul
die lnm noli fes Mark welk km den Adams Tos»
md kont var det- dog ved RGO-, ans hele liyen1
kulde rende ned og sige Pnrvel til hende. Ne«j,
.:I· det enddn linule rat-et Lende Hnn vilde
sodt have rejst til Texas- mecl Mark.
Jlen Wittelcs«k, som lia-. de last Maikke til Nen
syst under-like Opforsel nede ved Bolvierliet gjlc
«e1n og las-de samtnen og trle its-. Han plagt-des
»d! Bekymringer kot- Roxys Premtid og med sorgen
Los-er sin skntkelse og Tvivl, otn tun hin-de hand
let ret ellek jklce. Plan has-de vist en Entnlebi i
;Eovedet, for bnn gilt op og ned sti den ever-te
i;;svclegung den hslve Nat.
kt
RJBRDB KÄPlTBL
Degen efter At ,,Ilektugen es 0rleans« var
jlet Turbi, var ev send-g, og det lyltkedes Mut
,r Tun-um at holde de mest modstkidende Ryg-i
Wende hele Degen med Hensyv til Obersts
nemys Helbred !
« Nun Itod i Pokten km Morqu til Akten ogs
"" Its- med Nester-en og med Doktoren, som kom, oql
Akton vom Fik. og enhver endet-, det- kom for-·
« , og bette, umn- de vidste aoget eller met-te at
-.e noget, og fort-Ue, hvjs de ikke vidste·"
i Da Wittekek Mundes Morgen ntod op eitel- en
vIst-leis Nat, met-te ban, st det ver lum- Pligt et
J ge Oberst Bonsmy og ein-me til lum- Besu—
,»ie. Evis lieu skulde være død et Apopleksi,’
kuncle lmn tale med Pmniliksn, og hvis lmn ver
bedre, med Patienten l alle Tilfnslcle vilde lian
munske komme til at tule mosl Mark om lians
Planet-, og lian kunde misaske trirskfe Amendn ellek
Jene ellek —- jo, men det mi- ikke det, lian Hm
skecle Ilan kunde manske ved en eller enden
Hiisndelse ge Roxy selv. Ilan vilde ikke wär-sm
me fut- sig Seh-, at ils-n Simsrttslige PM, det- liavde
holdt hatn Wagen liele Natten, vilsle liemlich
li(lt, Ins-is han san llnxyg Änsigt og Mit-te ltemles
Stemme.
Men det var RGO-, som linn mitdte i Dimin og
som for-andres over det tmstte Ildtkyk i hans An
sigt. llnn bad lmm seistte sig necl under Wut-an
kerne paa Ver-indan og kortnlte lmtn, som svar
pna hans spjirgsmaak at Oberst Bonamy laa og sm·
roligt i sit Vasrelse, og at lian hin-de kamst et Mag
tilfn-lde af Apoplek8i. Ilans hjljre side var gan
er magtesløs, men de liaabede, sit lian vilde komme
sig.
Hun var klapdt i en ny Bomuldskjole, Og ben
cles Omlm kot- den syge linvde lpkugt liclt as det
gamle fre(lkyldte, velvillige og lieabeknlde Utltrzsk
tilbnge i hendes Ansigt.
Ninus hun knnde handle i Overensstemmelse
med sin Natur, var lnm lylckelig» Nam· hendes
energiske Anml blev tnmgen tillmgcs blev drn til
et heftigt sind, og Scmknenstisclet mellem henclsss
Tllektiehed ug hendes Samvittiglinl frembmgte in
net-MS Um Men nu knnde lmn atttr vandre
clen lige Ve«j.
»Dr- vil ikke rejse til Texas nu?« spiirgte Hin
Wink-kenn
»Vi vsssl intet nm Premtiden Vor Pligt er
nnstsst link-from for Øjeblikket". Rnxy lagde
Tisykket pna det Sidste 0k(1,,»g det udtryktcs ben
des Tilkredshed ved Sin nuvmrende Bekrielse for de
Vanskeligheder, liun liavcle mcsdt siden Sit Gif
terms-til
»Seid Morgen. Ilr. Wittaker", sagde Jene-.
»Oui« m- vuaszen nn. 02 vi kan ikke konstan.
hvad det er, nun vil. Ray-, du vil nok gen incl.
Hnn nie-er lian mangler Roly, eller limd det nn er.
lian mener«
Med en hurtig Unclskzldning og Pnrvel, for
Svancit Roxy igennem For-halan incl i den szges
Vierelse
,,stakkels lille Ps(ier«, sag-de Jene-. »Nun kan
slet ikke tale redt og han glemmer, limd Tingene
lieddcstr Neu Roxy kan gn«tte, livad lian ønsken
isg lian vil ingen andre have um sig end herab-.
Mig knlslms han .Jim. Men Doktoren mener, at
han komme-r sitz Hvis han get- det, sue er det
fonli Rmcy pas-set- ham san godt".
His. Witteker reiste sig for et gea, men da
kam Mark just ucl og de gik samtnen necl mellcsm
Popleme Det wir to Modsastningen Wittakers
slenke Figur-. lyse Hudkatve og tankekulde Udtryk
og Makk- velnækede skikkelse, krellt-de Sorte Ham
og Ansigt, der viste Tegn pu, en kankuld Kmrs
ligbecl til Velvasre og Magelighecl. Han kortnlte
Wittaker, at bang Puder-s sygdom maeske vilde
gen- lmm det nnmligt at kejse til Texas, da lmn
vat- nødt til at passe sin Faden Porretninger,
indtil lian kom Zig.
»Seit vil De muske siege om Prxesteembede
her i lnclianaW sutzde ’Wittaker
,..Ieg ved slet ilcke, lind jeg skal gøre?«’ svtk
rede Mark.
Vittakck synfey at kam kund-) se. at Man-les
Plnmsr alle-roch un- koravdresle. Mark følte, at
hvu Im var bat km sent-ver Pomligtehe bit-nie til
Oikpntltgleeu og ijl Don mod Ucnsyn til Mis
Ygiousarbajde Og nu vildo han helles-e kaste sig
iad i den kristende Vikksomhed, der un saht-odi
Siq km- ham ved at bang Paders Fortsetningek gled
over i hanc III-Inder.
F syner nf Roxy havde vnsret Wittnlcer m Glis
Ich-. Bis-n sism Minntter i Rnlslcinnet got Not Kul«
Iminen isndnn timrtssrsx Um- Lik hjem og tmnkte paa,
Tat- lsskxismetn stivheCL fis-m mmmtssn lssd of. nu- be
:dre end bang Handelsm- Rtivhisck Men det. var von
HSRPHLL at rygte denne Vorsicht-d nf sign Hans Me
!ni;.-h«-(1 Un- lillss og optog iHsis hkms Wid. Hans Pur
Sdtk xian sit Stndere vms Iirssysslmnsssixze ng forksnsvrkn
Ihn hnwle Punkt Ist-T til Rpmkzstnilimz Ins-n hats-.
Knmlisxhed M Rpmxxene Iim CMd indss i bit-m Han
vendte Block-ne i sine Ordbkiixek ok- tsssnkte pun«
Roxy ne drømte om Jmmsp have Wir-et, er«, ndisn
Tal.
Ramme- Eftekmiddng snd Inn med llnvedet Ins
net nd ak Vinduet. Der ha et Eknemplar nk Bos
snets Sämeannjxe ved Riden nf nam, men ikke en
Gang denne søkgelige Lassning Imnde hnn sinnig
Winken-ne til Nun has-de altkms Invende en Edel
se sk, at Isivet var glnsdelessh til It bryde sixx om
Boesets højtravende Okd derow.
Mens Wittalcer ausladen Mjede Sig nd nk Vin
dnet og dkømknende stät-rede pas de lysegrønne
sykamonek, der knn vil vokse i Nmkheden at Flo
dekne. ksldt det- plndaeliqt en Papirskngie pas
bsns Nov-IT Han kot- sammen og san op. Der var
intet at se nndet end Kvistkammevintlnet i Gavlen
ovekkon Men hcn hsvde nmppe set til den finden
Side. Mk nolk en Kugle kom ned til Imm. Han
vidste nolk, brillken Nisse, der var psn spil Han
san attek op denne Gang med et Ami! og kik den
tkeäie Knxle lige pas Nie-en ok i äet stimme Øje
pas Twonnets ondsksbsknlde Ansiet. ligesom det
vsr i Frei-d med at feindlich-, med et lille »Aa«.
da linn ass, hvor Knglen bin-de rinnt.
»Da ek fang-e «, ssgde han, og dot Nidtnende
Ansfkt kotn igen og san nmmäelig nydellxt nd
Do lang-e Ist-liess beugte ned omlnsing det, mon
lmn lænede sfg nd sk Vindnet
wiss vilde iltks have kjort get", sagde han,
,,men De saa nd som en hel Begravelse i Dag. Leg
kan ikke Ede, at De ser senden ud."
,,IIv0r(lan kan jeg lade were darnied, Twotp
net?" sagde Wittaker.
llencles Ansigt var et Øjeblik alvorlikxt. saa
gav lnm sig til at le.
»At tienlce Zig, at De vjl spørge saadnn en
pjanket sludrepotte som mig om Rand: Alle Men
nesker ved da, at jeg knn er en ondskabsfnlci lille
Nur med ingcsn Pol-stand i Ilovedet, og desuden er
jeg knn et Bam, ved De n0k".
»So hol-P sagde hun, jdet hun Takte en Duk
ke u(l af Vin(luet. ,,-Jeg har- aldrig holt sspgjvet
mine Dnlckebciru Jeg bar denne gemt hist-Lippe
paa l(vistl(ammer(1t, lnsor jngen kommek n(l(1n «j·-g.
Bn Gang imellem smntter jcg herop Og legt-r med
den, iniltil jeg synos, jeg er en ljlle Gans. Sau
gaar jcsg ned og prøver paa at Were en l(v5n(le.
Jeg vilsle ønske, jeg var- san fornuktigt, at jeg kun
de made Dcm". .
,.«l)e hats meget more For-stand, end De selv
ved«, sag-de Wittaker. ,,Det havde været adskil
ligt liedre for somme Mennesker, hij jeg havcle
folgt llcsnss llaasl og ikke lllgl1l)111·)ss. llvis De vil
lade Yes-re at slms Here Papirskngltsr ekter mig,
san slml jeg limse eftt-1-, livad De sige1-. »Der er
noget, der er- aabenbaret for —- smaa Bøm’"·.
»Sag, tm kalder De mig et Bam, sagcle "l’w0n—
net. ,.l)(-t ss1s viel-re end alt det ander. Naa du«
Det Resul, som jeg vil give Dem, er alvmsllgt, og
jeg er ikke fnrclig endnu. De bør høre del at« en,
der er issldre end jeg". Og hun trak Hovedeh til
hage.
Ffittnlisxr unclrcsde sig over-, hvacl lmn kundks
mens. Vilclik lnm Vento kor at tmnke over, ltvacl
hqu slcnldss sige«? Elle-r prøvede lnm pas at samle
Nod til at Zige, lnsød hun tzvnktel Ellkys vildes lnm
drivcs Rpas mecl ham, ljgesom lnm gjorde misd
Highlmryk
Et sljoblilc gener-(- viste der sig i vastviudnet
en gammcsl Koncss Ansigt. Nun Inn-de en Kappe
med Inisle Pilmstrimler om og Brillor og ist kMt
Trirklztsdo om Halsou Ansigtet syntes rynket og
Stemmcsn var brudt og sknslvonde. Orclene blev
udtalt langsomt og højtideligt mcdd en lidt fransk
Akt-end
»D(- man ikke tasnke pag hemle nu. Det vjl
geh-e allt- ls’nktk:pd. Tag fat pan Aislpejdet og jag al
le disscs onde Tankcr og Onsker lnngt l)ort. De nd
retter intot galt-. Ilnn er haus, og De maa lkk(1
thenke pna hpndes".
Honsclckt vat- forsvundet, køk Wittakek kun(1(
gøre Sixz det klar-t, At (let kun var Twonnet, der
Mille-de Komodio Han var ked of, at lnm havde
gmttet hnns hommeligstp Tankmr Dernmst for-un
dresle lmn sig over al Maade over den clzslm Al-»
vor og den Slcarpe For-stand, der var Skjnlt under!
hontles livlige Yer. Han følte sig kprgesrljg over,
at htm hnvde vovet at bebtejde dam, en Pisa-st.
at han bar sig galt ad. Og endolig Zeig-te han ask-;
Ijg at finde sandbedes i, Inst-d sum havde sagt.’
I alle Tilfxplde besluttecle ban ikke at teknlce mere
pas Rotz-.
Mm naar det mevneskelige sind kørst er plum
pet dybt ned i ev Mande- at txt-like paa, san er detk
et Art-sengt Arbejde at løkte det op. Hatt kunde
ikkks lasse eller gaa sellek teile, uden at detme stiv
nendks Pølelse ovekkuldt ham og kyldte bam med
Ønsknr og Pauker-. «
Det var kokgæves, at Inm studekede Tavlksr
mpkl italienske Rom-sey der bang psa huns Var-;
Esn Lande ilkko holte dom. Ecm toketruk at lasse
Pestmrch Rounetteik til Lauf-L og dest havde lian
korbndt Iis solt
Denne Kamp varede i to Dage. Twonnet l()(i,
som om hun ikke Sas- det. klug 10 og sang. Pran
ske Ramser og ongelske sange; hun lege-de meck
Bømeue og sludkede med Er. Wittakek og skændtp
over-, hvad der var i Vejen i Unget, saa at han
fortsndrede sjg over derme Dobbelth(-d. Ihm kun
ikkv for-klare der-, og han nøjedes med i since Tan
kms at kazsdc hemde »den Heks uf est Pigeliar11«.
Ilan rilde viere bleven end-m mem forundret, hvis
hun havde vidstg at Inm efter sin muntreste Lut
ter Og vildeste Leg med Bxsmsene og Ein most Ins-Hv
1edcs og drjlagtige Snak If og til lfsh Im Hin lille
syst-Its ,,’l’«it" og flygtede op paa Kvistvasrelscst ug
hulkspåe og gis-nd i en Krieg- Saa tog hun sin gam
Ie Dulkke from sog koste-de fosr den, mens Taster-ne
løh heade- ned ad Kinder-ne «
Jugen Ewde sig om mig. Alls-. Uenneskek
Animus af Ray-, Eos-di Inm er g»(1· Mcsn ins-en hol
cker af StalrkelsJ vjldgal(-, t()sse(1e. dumme Twon
act. lngen holder nf mig uden du. gamle Dolly!«
Og alt det esdskønt Daniel Baklov. den aw
kIns-konnte ungo Ssgkører, havch spadseret hjem
km Kirkev med beizde i Seindssgs og ikke var den
Echte-, der gerne visile have knlgtps med heude,«
hvis der ikke havde vusret et lille snedigt ijl i
Øjelckogen, der gjorde dem bange for, at Tumu
net sknldp holde dem for Nin-. Men bun ble ikke
desto mindre vod at græde og korsikre, at der in
gen von-, dar holdt sk damit-. Og kem Minutter ef—
tets kund-o hun san gaa om i Unset med sin Its-ve
kost og synge lige san lystigt som stæreno orien
kok :
Islver en Pjge bar sin Bejlety
ingeu Von hat- jeg.
Mem Wittaker vidste nu, at der under al Pisto
bamots Munterhed og Snak lau en Krindes dybrs
Alvokn Hvor dyb heucles Natur var-, kande hnn
ikke siga samvittigbedskuldbed. Mogoka og Mod
httde lum Ist — hvad var der more. l hvert Pald
vidste Wittslmy at Twonvet vontede, at ban skul—
do mirs vakat
Don livlisc, abskribolige Elle svejtsiske sin
)drebøtti- nu- bleven desn alvorlige« Præsts heter,
»0g Lusrdommen vikkede des beifügen-, tot-di hun
lilcke sagde met-e, end der behøvedes
» Saaledes sketp det, at hans sjikl vaagnede op
«og sagde til sig seh-: ijttakety Du er Slet. Du
tasnkek ug dntmmek om en anders Mands Eustru,
og hvad elssr ..k1m(lt) have vgl-ret". Det er den
slagne Vej til« at blive elendig og end. Du mag
til at arbejde«. o
Og efter at have givet sig ser en god Dek
ti0n, sagde halt xil ’l’wonnet:
»Jpg vil liegz:n(le en slmlel"
»Der er go(lt. Leg vil gaa i den. Mem jeg er
ou tungnem EIN-. .Jeg hader R-eguing, og alle
mine Laster- hatlek mig«.
Det var alt det Svar han fik.
PEMTE KA PlTEL
Prata-Ich
Dagene blev k(n-tere, og Nattekrosten begynck
te at geil-e Luften klarere, kom Oberst Bonnmy
under Roxys Pleje lidt til Krækter. Han var me
get lam og gik med Besvær støttet pea ein Svigek
datteks Arm.
De plejede at gae ned imellem Poplerne gen·
ntsm Laagen og tværs over Pællederne ned til
Flodbtsedden Der stod hen see en Tid og stifte
de edspredt nd over det store Vand og bad see om
at komme hjem igen.
Hans Aendsevner ver meget svækkede Naer
liim dnskode sin Hat, bad han om sine støvler,
»k- han kaldte sit Ut- en Knjv. Name, baade Esau
nevne og Tjngnavneord var eldeles kortvjvlet blan
clckt sammen i hans sjæL Han kaldte nassten aldrig
noget med clefs Isigtige Nam, endskkjnt han plejes
de at anvende Begyndelsesbogstaverne.
lknxy var paa Grund ak sjn inderlige Med
fesleisce i Stand til at gis-Ue hens Mening, og han
foretrak Altid et have hende om Zig.
Roxy hohendlede sin svigerfader med en be
skxttende V:1«rc1ighed. Oberst Bonamy kunde godt
lide hende pag en egenkxprlig Mande, for-di hun
vat- den bedste Sygeplejekeke, men han kunde
ilclce forth-age, at hun var kærlig mod Bobo. End
plejede der-for at nndervjse Dkengen i et endet
vnsrelse en lille halv Time hver Dag, og hendes svj—
gerkader ekændte, hver Gang hun kom tilbage.
»Nu. Holz-, jeg red, hved du her gjort", kun
de han sige med en gnaven, læspende stemme.
»Du her vix-net ved at prøve pea at lære 1i11e Bu
hle Ilam nagt-t. Jlen du kan ikke leere hem. Heu
ken ikke liuse enigste Ogstav. Ingen Vid i klo’det.
EGiv mig en Slurk krick vask Er tøkstig Man ikke
gae vækl«
Men Roxzss største Bekymring var liverken
Amanda aller Obersten. Nej, det var Mark. Svi
Lerinder og Svigekkmdre csg Svigekmødre kunds
nok viere slemme Plage-Landen Men virkelige sor
g» gaar dybere·
Mere og met-e saa R-0xy, hvordan Mark gled
aldelsis link-c kra al Missionsbegejstringew Føkst
Vistp dptte sjg knn ved, at han helt lod Sig optaga
ak den store Sagkørerkorretning, Sorn saa pladselig
kaldt bam i Hændeme. Han vidste, at Dom-tolens,
Knndpmkss og sagkøreknes Øjne var rettet paa
hnm for at so. om han kunde eller vilde indtage
sin Paders Plads. hvjs denne vedblev at værs
smgx llan vidstk1, at Offentligheden nn 0vervejede,
um han eller den energiske og dygtige Daniel Bar
Jlov. Som nylig var kommen kra Østamerika, skulda
skøre Overretssagprne. Hans nuværende Alsdade
Hpassetlo bssdrcs Ins-d lians Natur end at prtkdike, og
ihan optog det. med Iver. »v«
sagkcirerkorketninyen an lmns gode Evner
ndmcmskest Spillssmm Processprne par-I Raadstnpn
;va.l(te bang Kampjvers. ng sejke smigkode han
Tnsmpnsigze Porkmngpllehpd
; llan lmstede sig med stormende Ivksr jnd i
sin Padors hnlvfnskrligp Rptssagpk ne fmstrs dem
sojnsigt icennem Plan stod more end Mnal med
CIM IMLP Rat-has ne der lmm gfarlig ny Paris-Ot
ningor til nam. Han var ilkke den Mand, der
slmlde vmke ligegyldig for den Vej til ngdom og
Anseplse dek- saaledes aabnede Sig for nam. -«7
Luther var nmppe blesven Reformatojs, hvis
ban iklce først has-de- vnsket M11nk, oxz Mark kunde
maaske have opnaaet Stort Ky. hvis lian iklce liade
styket ekter andre Maal. Han var ved ydre Om
stgpndijszder lmldt oppes paa Toppunlctet ak en
solvopnfrelse, som vms hanc Natur fromme-d, og
Reaktionen var hurtig og karekuld.
Tns Uner- ektpr at Tun-n til Texas var opgivat,
lcnnde Roxy sey at al Tit-alten paa og Talen om Re—
lixxionen, var bam en Plage-. llan akslog alle Op
kordkingns til at prnldilce med den lJndskyldning,
at ban var over-anstrengt, og det var klarst, at end
ugnaa bans Prasdilcontilladelse snart vilde blive
bam modbydelig.
Dcs, som kms huvde lmtmdket bang Nidkækheck,
beklagt-de nu hans Prnkalck Han trsk Sig more og
meke tillmge km MERMIS-status Hatt knnde have
talt ved Klassemødekne. wen han boldt ikkc sk It
bykh og san blev han bot-te. Plan spumte heri
som i alt andet Sin egen Mit-geling til Rand-.
Naak han var i Ich-ke, sad han ikke more mellem
ds- Stores Lys i ..Amen-Hjøknet«, wen satte sfg
Imngere nedo og til sidst holt uodeo kok Kultkelovi
nen. Som var et slags blindem-Erke, dot- skilts
Paar-ene- km Bukkene.
( Pommttea )
. ..-— .