men den kTVIteLsT nu at vwre jaa no
geniunxde wer dem
Den ejck »Ist-en Enggaard« ved
Odean m Gaul-d paa 65 Ldr
Land, shvor den That Plads til c. 2(s»
unge Mænd, men ofte ntaa antwin
ge Tiere-, sordi saa vel Værgeraad,
K F B R. svm private stiller Kravl
til os -·o-m hurtig Hjælp. !
Ta- sama Hiern, kyvor shvrr en
kelt ung kan blive Genstand for
owhyggeligt og forstaarwde Ulqu
imidleritd er vort Piawl, idet m
trot, at de unge Idewed bidst tem!
1ejset, vil man stkke andre sig over-J
at vi ikkc blot arbejder ior Benng
gelse of »Soden Enggoard«s Eisi
ftscns, men ogsaa for Oprettrkfen aff
flerc Hiern. Bi shar tm actibnet et
lille Hjem for unge Piger poa Fan-,
oq fpejsdek estek Mulighsder i Øfts
jylland og paa Sjælland
Men der-til man vi paakaldc hele
den den«-te Menigsheds Hin-Ip
Det er et Rednfngsarbekde af den
ftp-site Bewdwing for hele dort
Fdlt Dct er en Haandsrækning til
Ulykkelige unge og fortvsivlcde For
ældte, fom set deres Bitn synke.
Dei er et trifteljgt Vatmshjertighodb
avbejsdcy men tillige en Opgave asf
vkdtrækkende social og skmwnrist Be
Wa.
J 1911 Ehar vj modtagex mcgen
Swtte, bl. a. 1000 Kr· fra Fyns
MS Mmimefond nvlig et Le
gat poa 100 Kr. antlig og We
om endtm et asf sum-me Støkrelse,
men maa vi faa Lov til at tjcne vort
Fels mcd flere smaa Rednipngshjrw,
Osaa sko der flere Pengemidler til,
Dis Hjemmenes Virksomhed ika
fiel lammes cf skouomisk Inst-, has
dan fom »Soden Enggaard« dc for
ste Am· blev det. Vi ck imidlcttid
fort-Mode am, at der er mange go
de Hiern, fom toller Gud for, hvad
de kan yde deres Ssnner og Datte,
og som gerne vil være med til at
Ide Hjælp til de ulokkeligt stille-de
unge.
Vi kan sikfert lct blive enige om.
at deck er bedre at ofre til Timaa Hjem
end til store Straffeanfmlter. Tom
vi Erlsn toll but-de hoch more ensd
wk as i Danmark.
For kori Tid fiden var icg paa
Bei-g tm «an Enggaard«. Jeg
Ists da et streckt Jnsdtryl bawde af
Vanskeljgllyeodcme og Belsignelserne«
ved vor Gewim.
Dei er soc-It for de unge at vern
ms fiq til den reaelmæsssae Lins
ssrelsh Tom Hasel-denen og den dag
1iqe Gernina wder dem til, oa der
ctcwes uhyre Taalmodighed under
Miene paa at lasse dem at ar
beide, M Oboe er det lau ikke Ov
mmmmde, war Forstawdeten faar
Miso Vteve fra og fortwielige
M af sine gamle «Elever«, som
oft-net un, at det var dem til Hjælp
og Opreisning, at de midelig eni
Gang blev modtagne i et gsodt Himm!
Mc Gan —- fa, det maa verre«
Lpleneh i de kommende Dage. —
Nokste Socialdemokrater
om Kristeudommeu.»
(Alf. li. i N. T.«) l
—
Vi km s« her i »Um wer-;
mmwavt Imoslodcsis Flcrtajlet»
af de norsfc Eoc:aldisnwkr(1tcr stle
let Hin ma ist nugct anbot Stand-i
punkt kmcr for erftenksontntcn end
Andre Landes-» l
Vi ønsfw jka at afqøny hvor Irth
dem- Fi1stj71(111dmtnkt er riqtjgt cl
ler ej. Tot er osI Inm- om ast gøre’
, at fafrslnm at de norske Socialdes
nmkratcr foltifk staat Inere sor
stnaendc ovckwr Hirten og den krist
« ne Krhqjon end de flesus andre Lan-.
des.
Zocmlsdeniokraticts internationale
IF
OODENIIASEN
l
san-what tot- slckssnlugn ,
«.2-:I’b f F-.;..»· ,
m
" —i« ins-miss
Vl CAIIANTIZKIR
for It «comnhacsn" snus sr oc hu sltid
vscst sututtsendic ren,
Hvu Dom Fort-Instit lkks km- dst. vtl
vl sinds Dom sit r. Post til dsn Ihm-Jus
liss Pris. s com sksn indtll Dom Foc
hsndlsk sur dat. samt-klar mach-com
7ÆWOM n Viktua- dsdm stau
- Isfsssossvws cost-ANY
sc void-s Its-Ists- IOI kotb
M
Program er Tom betont-h Religio-:
nen en PrMag. ;
Tctte vil praktisk sige: Kirkens
og Stolens Adskillelse og Religionss »
undewisningens Fjemelse fra Sitz-«
len Tarni Ophør as Bidkag til sit-f
keljgc og religisie FormaaL «
J Tilsslutning hertil havde de»
novikc Eocialdcmsokrater ogiaa op
fort Pan derei- Progmm af 1891: «
»Alle Bidmg af ofifcntlige Midler
til kirkcliqe og religiøse Formaal;
ospthørcn De kirkclige Samfund bli
ver at Mragte som private Forenins
Sek«
Jmidlcsrtid blev dem Punkt alle
ksde fix-get paa Landsmpdet i cui-I
stiania !901.
Vil man nu ipørge om, hvad der
tilikyndedc de norskes Vorialdemokrw
ter til at ændre dette Punkt, som
kort san udtrykkes deri: Statskitkens
ViibeboldkFc da shar Olnv Kringen
Hart og tydeligt gjort rede cherfsor
i sit lille -Skrift: Kirken Iset fra et
Iocisalistist Synspunkt.
Vi skal i det esterfølgende give en
fort Fremstilling af Olav Kringens
Stmspunkt
i
i
i
Socialiftemes Mosdftanidere, siger
han, hat Ehasvdch at Socialismen er
religi-ons«fjendsk. Dette er for saa
vidt rigtigt, som de første Agitato
rcr erklasredc Neligionen og Kirka
Krisi. Men glommcs maa M hel
ler ikke, aj Prwsterne og de Krist
ne- var imod Sociolsismm
Dettc Fokholsd vil Endres. Kit
lcns Mæn«d, der nu san ofte er So
kiolissmens Mddltansdere vil med Ti
den blive dens Vennern
Mennesfket trcenger til
Religion.
Jntet Folk paa noget Tidspunskt i
Historien bat wogen Sinde kunnet
unsdvasre Religion- Og Neligioncn
har asltid vcewi feelles i sin waels
Te. Den bar i liae san høi Grad
været et Forhold Menineskene intel
lem, som mellem Menneskene og den
Guid, de tilbad. Religionen følger
med i Mennoskets Udvikling fm
Barbari til Gen hsjeste Civilisatiom
oq dest er skke de mindst reliqiøsse
Full- 5son1 er nncwt hofft i Kultur.
J- sin pev70nligo Bilcgnelse og sin
Missionstmng staat Kristendommen
Lfvm den melt lovende af Tidrns Re
ligioner.«
Ved Religioncn for-staat Kringen
Arkstendomimem
Dener er sbygqet paa Evangeliesl
strifternes Referat af Jcsn Ord vg»
Liv og vaa Avoskkenes Brode. Trods
Ebetywingsfulde vg scistende Kul
tuwerioder er »Ehe ftore Gr:tndstræk!
i Kristendommen fromdeles Woran
drede«, og det er iklo muligt at ser
dden Franiisd da disse Kriftendoms
menss Grunsdtanler Milde trcrnge til
Brandt-ins
Denue Kriitendom hat vaer tden
er.leltes, jsia vel sssom Zolkenes Idaasb
gen-nein Tidmm Deus state logende
Tydoaler hat befrugtet og sot sit
Etempel paa Eukopas Kultur i
2000 Aar. Og til bis-se Jdealer is
gex ogiaa Sokkalismen tildageBws
dekkærljghcdcns oq Retfwvdigl,cden-S
stock Ideal shos Jesus asf Nazareth,
er det Mr selbe SocialjsmenöGrunds
volsdcs«
Kristensdommensi Jsdealer ital nu
virlcliagsres. Den er fremdelesBers
den-J sxærkeilc Magt.
»Einn- allc Flu«fsel5erne, ein-r de
frygtelige religksfe Ørkcnvmpdringer
opover Middelaldcren og alle sch
flaacde Saal- ssdem hat de under
ligchvde Jdcaslcr og Princqsper
Gang paa Gang flaact igemusm med
sin tcewdewde Jld og vinkct Monsie
ilene fremover i ny Sagen«
Denne Religion hat in Udtryk
i Kirkeomauisationm Nu er det en
ihiftorisjl Uendsgeriting, at Kirken
ttods Hin Konservatiömc altid flytter
over M det nye, Fromfkricdtets
Grund, faa fnart denne er lagt til
Rette-.
stärken vil gøke det samme i vore
Dage.
Da Kirken, Tom jo blot er den»
ydre organiierede Form for Religi
onen, faktisk er en Kultur-Welle
der hat været af stor Betydnlng for
Folkets Mo, Xsaa Lan lagen Statt
stille fig llgcgybdiq over for ·den·
,,«Vi san Mc msd en Gang ved
et Magrbud winge det norfkke Falk
til at kkybe ud as den dickelige Kul
Wlædnlnw sdet tm hat, og iom i
ftadlg Funyelfe bar awet Sahst
After W, wden at fette det volls
fomt WK
W blbet da: W Kirs
Im TM M — satt Full den
W
vedsblivende staa inde under Ztatens
St1)rek1·e?
lenv Eisingen og med harn de
fslestc norsfke Socialdemokraxtcr mener
isdcst sidsstcn
minchn hcwdey at Aandsssrichei
den or bgdst fiskret i en Fdirkiy der
lud-cis us Ztatcn. J Frikjrkcn er der
Mc Aansdåsfrilhed; mcn enten Plan-ds
tyrani vllrk religiøft Anarki.
J Amerika, shvor der er Frikirke,
er Resatlckatet af disse Tilstande ble
vet, at dette Land that flere hundre
de kristeläge Sekten lige fra de
ftrcsngeste Wiketer til de mest yderligs
gaacsnsdc Fornasatere as Auwritetm
Den Inkherfke Kiste derovre er
Wes-des sdelt i 4—5 kranpenIdeSams
—fund, der striidrs om Ihaarfine Leo
logiske walomcr, hsvoraf de menige
W hegt-Wen
Denne iwdbyrsdes Kamp gør Fri
kirken intolerant, wronan og udes
mokratisk. ,
Dcrkil kommen at Frikirken er
meget kostbar, og Ida Bidtagene til
Kickens Vedligesholidekfe vassentlig
kommer fka de rige, vil wisse faa
Jndsflydelfe i Kirkcn og misster der
vcd sit Frishedspræg
J Statskirlen deriniod er Eilands
friheden langt større Den stal itke
tage de mange sen-syn, og Follets
kam-ne Meend bar til cmhver Tid
Jndilydelie psaa «dens Udvitling. Pri
vate Antklneller males ogiaa lettere
end i en Frikivke
svis Staten derfor gekanterer
Kirlen Frihed, vil den af sig ier
udvsiskle iig von denwtratilk Gran-d
da splge Strisdt med Udvillingen
Dei-for er det ,,kontietvent socialis
ltiiik at taae Standpunkt for en med
Fremftridtet folgen-de Statslirke«.
Med Henlyn til Neligionsunsdcrs
visningsen i Stolen ønfler Min
gen, at denne ital bisheholdes, dog
uden beftemt Velendeliesprwg.
Verm-ne stal have Kendiilab til
Neligionens Grunsdiætninger ongir
lenk- Hiftorie, »ielv Fritcenkeren er
iskte tjent med, at shans Børn gaar
nd asf Folkesckoslen uvidenide om Ne
ligionens eller den herstende Mit-les
Primipper.«
Og Jammer vi Religioneu u-d as
Stolen, -«(m overlader vi den til
vild Besitz og Resultatet bliver
Fowirring og not-den«
«Vi tan heller itle asstære MI-»
vitlingen Ved Siden of at Reli
qivnen skonomist set er en foltelig
Nvdvendigshed er sden ogsaa en væs
ientlig Delsaf Kultur-en —- det bed
ite i den« -
Olav Kringen llutter beruf, at
Socxasldemsokmtiet ikte skal from over
Religioncns eller Kirlens Ruin. Laa
den der, kam det aldrig frem. Men
dem-f folget igem at er Kirken et
"1ldtr—yt for den fælles religisse Dyks
stelle-, soa tan Neligionen ikke være
len Privatiag, sog kunde det gaa an
Iat faa Neligionen gjort til en Pri
vatiag, san var den ogiaa udryddet
of Ver-den
Nei, Religionen er en Mast, som
ikle san unst.
. Kringen ilutter sit Skkift med at
»ge:
«,Qi1«kcn kommu- mrd Traditio-»
non-z rede Traad fm Tit-salde til
Tit-sahen den shor Bud fra gamle
Dage, fka svimdne Tiber, den bar
kcndt Slægtcsrs Lasngslrr og Haab
oq Tuger Qulturcns Landvindingek
»den ene eftet den andeu langsomt
Fi sig . . . Ung og steer er den ensds
da, rede til Kamp mod det nye, ·til
at favnc det som Tit naar det hat
Ftraadt Vørnefskoenc mcn for Kirken
rcqnes Aar sum Dage, og dens
Alsder tælles efter Sälen-ne Og
med sin hvido Tignende Hannd muri-»
ihm from over Udsvfklingem kom«
Jsskal komme-, og Tiger: tasl mig Aar
Ihundreder op: de er ruhn-, og min
TM Horifont that ingcn Sei-r ensdnu
sjnet Fortisden —- Fkvmckidem Mod
on Fanden Maqt kasmsper ingen
Slcmt alone-. Lob Ver-dm, om den
vis. appelere til Aotttksiwderne.«
—
Svend Hedin og
de kristne Missiinæter.
J jin Bog »Tmnshimulaja« stri
ver »den hemmte opdagelsesrejfende
Svend Hodin bl. a. fmäedes om de
Missionæreh Inn traf paa Ein Vej:
»Mange asf minc bedfte Minder
im lange Aar i Asten striver sig
fra Missionærerne at sende, sdesi op
rsgstigere beundker ieq dates stille
Mnde og ostr meinem-wisse
M flle de DAMAGE- 100
W
traf i Vejlre Himalaja, fmar isogsoa
pcm et meget højt Tannelsestrin og
lommex ud sasrlig godt forbcrcdst
poa vors-I Opgave. Tet er sderfor
all-d opløflanDE og i shøj Grad let-re
rig: at otttgaas dem, og blandt nu
l-:cvc idc Emopæcrc finde-H ingen,!1
ssom kan maalc sig med Herrndhus «
termisssionærcme i siendslab til
Laduls Full og Historie. Jkogle
ungdommkljgc Fort-, hvis Hiernel
ikkc paa langt nær er saa vesl misbiI
l
lerede zom Mis«sionærernes, knien-er,
at det ljører til god Tone at be
handle dem med ovcrlcgen Foragt,
wt stiklk til dem og dømsme og for
Tdønnno drres Arbejde i Kristendoms
mens Tjeneste, Men hvordan end
det uraknemmclige Alt-beides Resul
tat, e:·, saa cr dog altid den usels
vi.Ekc wmp for en ærlig Ovevbeviss
ning bexmdringsværdig, og i enTisdI
faa rig paa nedbrydende Krcefter .
er det befriewde dog engang at møs i
(
(
l
l
(
l
l
l
(
l
l
l
l
l
de Menneskcr, som kcemper for Ly
(
l
l
(
l
l
(
(
l
·
(
(
(
·
·
l
sets cejr paa Horden. s
J Loh dar Msissivnærcme enMesi
nigshed, som de røgter med største·
Omlm m P"ictct, vel Videndc, at den
fra Rasdrcsne nedawode Religion,
vTom or gaaet do iwdfwdte osver i Blo
deE, lau kun overvindes gennem et
foriigtigt, taalmsodigt Arbejde
Lgsaa de Voboere as Ladal, fom
aldrig bei-get Misisionsstationerne,
taler altid godt om Missionærcrne
og hat en blind Tillid til dem, thi
bortfct fra Missionsarbejdet virker
de som goide Elsempler. Hofpitalei
benyttcdes yderst flittigi, og Læges
kunsten er en sikker Vej til de ind
fødtes Tiuid.« I
Sandan taler en Mond af Solv
Hym faa modsiat de overfladiske og
fritænkcriikc Journaliften
- Tr. Zornd Hob-in er perionlig
Griffe-n
Bekendtgørelser.
J Juli og August vil Prof. N.
P. Lang fra Trin. Sem. Plain
Nebr» foretage en Reise til Stille
hosvskysten og prædike paa følgens
de Steder i Pacisicsfirods til den
vedføjede Did:
Los Angelcs, Col ....... 14de Juli.
Castom Cal» .......... 21de Juli.
Zwan sog Modle Ude og 25.Juli
Selnva og Tisl Ney,Cal., 28de Juli.
Sen Franciseo og Oakland, Cal»
4-de Aug.
Ferndale, Cal., ...... Ilte Aug.
Enge-ne, Oregon, .· ..18de Aug.
Portlcmd, Oregon, .. ..20de Aug.
Kredsbestyrelien.
Missionsmidr.
Om Gud vil, bliver her Missionss
mode i Ebenezer Mgh. i Dane Val
ley, Mont» fra d. 12.——14. Juli
begge Dage iberegnct. Gcester er
hier-selig velkomxnew Meld eders
Komme til Staren Larsen, Culberis
fon, Mont. Bed med os om, at Her
ren vil lægge flere Sjæle til, som
Inder lig frelfe, han vil velfigne sit
ZW. H. P. K. Hausen.
KitkeniNordkæt. l
HisUrisX Fortælling fra Søwderjylsj
landwaarald Tandrup. «
lldkommeu paa Sønsdagsbladets
Fk-:«laa 1911. —— 155 tast tkyktej
Isidor i Hckfhirtinsgsbind med Guld-!
trus. Pris 65 Cis. !
Dan. Luth. Publ. House.;
»Thisbiteteu Elias«
af F. W. Krummachetr
Als denne twperlige Bog, sont en
Tjdlang bar været tot-folgt foteligs
ger m- en ny Folkewdgave i lmmt
wme Bittd med Guldtryk til
sden ovewrsdentliig billige Pris af
81.20.
Bogen er M 640 store Sider
med klare Wisse Typen
Dan. Luth. Publ. House
En m) Udgave ask
Naomi
eller
Jerusalems fidste Dage.
med Jllwftrationer.
En smwbt wdstyret Udgave i Hel
Wirtinqsbiwd msb W M
Forside og Ros. 432 Siden Brit
tun 80 M.
Das-. Laus-. Pol-L »den-fes
«
O. T. Iris-eh
Amerika-Skildringer.
Denne velfkrivne Bog haveg tm pas Lager os sendet potwtkit
til acht-er Adresse for 80 Ersti.
Bogen hat tidligere von-et wdfjrlig anmeldt i VII-dein Hi Iil
der-for tun gentage og frenvhcwc Ssildringetne er interessant-,
underholdende og ttceffende —- Stilen let es livlsis· Dei et in for
mfelia Von ctt lese.
Danifh Luther-I M disse.
Nye Priser.
Som Fslge asf en forsdelagtigerx Ordnisns med Fotlægqeime fee
vi es i Stand til herefter at beregne lcwere Prifer pas Mielliqe
jmporverede Bøger —- ipecielt fra Jndre Missions For-lag. W
ber og iwdtil videre gælder fslgewdu
- Alcock, D.: Under Sydkorset, Hæftet .80, insle ............ 8120
AM, D.: Vyen ved Ssem W .80, indb ............ 1.20
Barbtg—-Gould: Domitia, inidb ......................... 1.00
Blombetg, P.: For Medarbejdere i Btmekirken 1.—2. Ost» .60
Buddg, L.: Fortællinger Il., indb ...................... 1.00
Ist-enge og Drenge, Hæftet .30, tmdb .................. ·50
Gordon, Gen· C. G.: Bteve til shans szder, Oft 60, W. . 1.20
Madfem N. P.: Gmnembmddeh Hceftet .80, indd ........ 1.20
Madfen, N. P.: Den rette, Hæfdet 1.00, find-b ............ 1.60
Nathusius, Marie: Email-sch, indb .................... 1.00
Petersem Laut-itz: En Præstefrues Historie, indb .......... 1.60
Peter-sen, L. C.: Hvad er Krkstendotn, W .............. 1.00
Pigebsrn og Pigebørm Heftet .30, insdb ................ .50
Scheu-UT L.: Kender du Laut-et Jndb ................ 1.60
Ussing, V: Evangeliets Seit-Many Jndb ............ 3.00
Troens gode Strid deb· ................ s. 20
" Kam-en mellem Tro og Vantro Oft ........ 60
" Frath af Asfissi. Oft .................... .9()
« BsrnepostiL Just-L ...................... ·60
Web-steh F. S.: Frelfende Sandhedeu Oft. ................ .7ö
Du. Luth. Publ. posse,
Blatt, M.
W
W WMW
ALBERTI LUNDJIS TALZL
Pølgende Taler at Albert Lande tta 1911, hvor Ughi-U
hæktet i kulørt 0mslag, hin-es nu pas Lager-:
1. Essig-s syn.
2. klar du modtaget Gads Kalds
s. Bubeden i Kristus.
O. Vor Tids Behov.
s. De opludte Ist-eben
7. Et et- taro-dont
Pri- por stylt h Cis-.
Alls 6 tjllige med en Tale ck stimme over ,,sskoas
holdt i Beide-da 1910 til-Immu- kok 25 Cts., Damit-it
Du. Luth. Publ. Kost-.
M LUTIIKAN IUNDAY sCUOOL WIOOI
A Menael kot- Sundey sehool Teeehere by Rev. J. I. I.
Bunt, with Port-word by Prok. B. Norelias esd Istndsetles
by Dis. G. H. Gekberding. Pabliehed by the svedieh Ast
stehe synod 291 Pages in hehdeome cloth Bild-s with
Title stemped in Gold ou Beeh end side. kriee 01.0.
contents by eheptevsx
Festl.
l. Historieel sheteh ot the Religion« Bdueetios ot the Chris
ties Yoath.
I. The Luther-en conception ok the sandeyseehooh
Z. The Aim ot the Lethe-eh sundeyseehool
4. Reletiou ok the sundeyieehool to the Ghin-eh
s. The Reletion betweeh the Suddey-eehool end the keetor.
s. The Reletion betweeh the Sundey-sehool esd the Lese.
7. The Reletion ot the sundey-sehool to the siedet-Des III
the eonkirmed.
8. The Luther-en sundey-sehool Superihtepdent end other
Omeere
O. The Luther-eh Greded sundey—eehool.
10. The Generel Conneil Greded system.
U· The Intermediete end seaiok Depektmeete
M. Music in the sundeysehooh
13. The Ceteehiem in the sundeysehooh
U. speeiel Deye end Servieee in the sandeyseehooL
lö. Dieeiplihe in e Luthereo sundey-eehool.
Fett II
1c. The Ostsee end eppointmeht ot e sundeyseeheol Teuhet.
17. some Quelifleetiotze ot e Luther-eh sendeyssehool Teeehek
18. Some Quelitleetions ot e Luther-eh Sandeyiehoel Teeehet
(eoutihned).
IV. The sahdeyseehool Teeehek’e Wokh esd hin-.
W. The Luther-n sundey-sehool Teeehek’s Papst-suec
21. The Luther-en Sondey-eehool Teeeher’e Teeehinsn
LI. hiethod ot Teeehjsk
Pest III.
Is. Child study.
se. Childhood
Is. Voyhood end Giklhood
LI. setly Adoleeeenee
To the keet erwy ot Lethe-see sudeyseehool teeehete
vhe volunterily eke kehdel Ins to the hie-tei- e skeet leistet
et lese this booh is dedieeted by the enthob
It ie e booh thet deeekvee e pleee i- the libteky es efeky
Mel-eh sahdeyseebool teeeher who es- keed the Ists-h
lasse-e. ·
The booh is eensied l- stoeh by
DMSE LWRAN PUBUSMNC som
IW W