ROXY.
5 kortollins in Inw, It
ZDWAZD IOOLIITOU
Oper-It at B. G.
Wort-IN
Ved synei nk disse i«:an««lgisis,)eli,s.se Tem- piu
Mai-bis Lcsfter til Nnncsy lplssv Wirtalcesr et Ujelplik
tavs.
»Ved Ruxx noget um eilt cleftel" sagclc linn
lidt efter.
.,Naturljgvis ikke!"
»Hu-ishr linder De her-cle?"
»Hv0rkoi-? Tot-den og Umile se lslnt pag den
koklszinde(le, 1-3«ntC-(le. elendige Tingest del-. lInn
hu taget mjn I’lads. Ilvoisfur sknlde jeg ilclm
bade liendel Au clu —- du grimme, gamle Tingcsst,
dn — —. Jeg slcnl nok kan dig til at gut-de Blo(l,
Mr jeg bliver findig med dig".
Og Nanoy knxttede Nin-en og tmede op ef
ter Roxy.
»Da bin-de ikke tale saaledes«, sagde Witte
kek »Ved De ikke, sit der et en Gud«l"
,,l’)·t, om der er en Gud eller ilike, jeg vil
hs’et i Orden med Mark Bonamy og den sieh-e
lige Kone, linn hat-. Hvokfor lind lmn iklce mig
til sit Paregildef Ilej! Kommen til mit Hjem og
dank-er med mig hele Narren. Giver mig Fressen
ker og snakkek san sødt som sukkervnml san
sikter ban sjg med gamle Tom-as Adams Dattek
os beder ikke mig med til selslmbet. Jo vier
Jcs skal gi’e hatn igen en ak Dagene·’.
Da Wittsker mmrkede, at det iklce nyttede at
Ule bende til Rette-, gilc hnn ned ad Gange-n lien
imod Hut-et. Oberst Bonamy mødte hem.
»Es-ad for noget, hvor bar De vwk(st? Vi hat«
lsdt ekter Dem kot- at De skulde bede Bordbønss
usde den gamle Mand.
»Ob«-et Bonamy", sagde Prussten ..Der er
on korrykt ung Icvindcz som staats bug ved Buslkene
nede i den anden Ende ak Ilaven. IIun er rasen
de over noget, og jeg er bange km-. at liun vil bru
ss Vold itnod Rox)-".
»Nim. ja. saa tror jeg, jeg kan dies-. hvem
set ek. Hnn et- tosset efter Mark. Jeg vil gaa Ued
til bende".
Og mens Wittakek gik ind til Aftensbonlet
med en bedrøvelig Mistanke om Makk. gik Ober
sten hurtig lang-J med Udsiden af Hasen og kom
bog pas Nanczn
..Naa". Sag-de ban· »An-d skal (1c«t bety(1e".
..De gnmle Busst«. sag-de Nat-est ..IIv01-k01·
itsde De mig ikke. Jeg Sknl nok gi’e Jer igen
sue-Immers. se, om jeg ikke Jst-A
»Tai ikke sag højt", Sagde Obersten. »Mit-ds
kosden er her-. him kund-I let Mre det".
»Ksld Not paa dam, hvis De her I«yst, De kor
bsvdede Nat-P wehte Neues-, idet hun modig ret
tede sig op.
Obersten sau, at bsn amo- angribe pas ev an—
den Minde.
»Nei, vej. Jeg sksl ikke kalde pas ham .V.-1-r
tm blot rolig og kom ind osx kna aoget Akte-named
Ieg vjl gerne gisre Dem nogle Here spørgemaaj
out de Ting. vi talte om korleden".
»Nej, De skal jkke", raubte Nanc)s". »De
Iksl iklce spørge mjxx nd om veget. De vil buke
ttkkke see-den om med mig, at jeg til sidgt ilcke
fed. bvad jeg ser hedden Ikke met-e sk Des-es
spørgen".
»De her fasset et ak miv søus Unignetek!"
sog-de Obersten
,.-Is. jeg hu", scgde Nsney.
»Br- De vis pas det. Var der vogem der See
III-m give Dem detsp
,,4’ej, der vat- jkke", sagde Neues-.
»Br- De via pag det«, Sagde sagt-reisen
»Js".
»Gm- bsn Dem dct7"
»Ja nuturligvis gjorte bev. Brot-den sknlde
Jeg elleks fah det!"
..De Inst-de da Stjasle det, Inn-de De«.
»De- —- De —- De tøts ikke Zige, at jeg et- en
; Ihn-W raubte Nat-cy.
; »ssgde De, at Do stjst den«
E ,.Ne,j, jeg gjorde ikke," scgde Neues-. »De
fed. at jeg gjokde det jkke. Pokkek take Dem«,
P Widde Nara-L
F ..Dt- anerk- .j0. M cis-r var inson, Dom Sau unm
z sive Dem der os jcs sasde ikke. at De hnvdks
E stjaalet det. Man det er läge-as sodt sont at sjse
.s- äot, natu- De Nivek saa vked«, sasdo Sagt-reisen
»Die 1yver«, sssde Nauopn
»Nun sad pas Neuem da Do fjk det at bcm",
vodblpv cis-n san-la ,,1kke sandtsp
.,lvseu Spørsen, siser jes Dem!"
»se. det- lmk vj der isen", sasde Obersten ko
Urst. »De ve(1, at De bar stjaqlet det, ellers var De
; jUke banse for at svake".
»De lyv0k", skres Nat-cy. »Von sm- mis
löst, mpas ban scd pas Hei-ten koraa Unset"·
»0s Den-s Puder san how ikkesp
»Nei. bau sjokde ikkesp
»He-net- ikke Deren Mode»"
»Noj—«
Holler insev andeut« spat-st- Obst-statt
»Nei! ruhte Nat-ask
»Da kik det km hatt-, owns htm nd pas Eo
sksu ’ ’, vedblev ssskslrerew
« ,,.Is,« sssds Nun-y
»llvokdaa kam det III- krs Redens« »
»Es-n linked-e dot.« usöo han«
« »Ds tot dst sk, asdo Do tot-lesen sis wisj
scientes-IF ssscls Ist-la »
- »so-, hu- loü Ists tsc- äst".' h
Fig-in lpegyndte at wende sig under denne sta
(lige Belejrjng ak SpørgsmaaL
..l)k- sagde, De tug det kra hem. Hvacl er det
and-it encl at stjælel«
»Hut! gav mig detl" sag-de Baues-.
,,De tog det selv«, sagde sngføkeken
»Sei-i vatsk mecl Deres spørgenl« Og Pigebar
net sprang krem og vilde Uhr-.
»st0p, vi er ikke kærdige endnu«, raabte Ober
sten.
,,-Jo. De er. Jeg vil ikke Mike knere nf Der-es
Walde-lng spat-gen- Nu gam- jeg!« uclbrød Neues-.
»st,0p, siger jeg. De er pxm min Grund. Jeg
kaldssr Dass l«nn(lk()g(len, lnsis De ikke staats stil
lel" mal-tx- Obersten.
..l(nl(l pag hom, hvis Do vil, og slmm ta’e
jesr heggo tu", sagde Pigen.
llekmkscl gilc lum imsgerlig hort, mens Ober
ste-n losl, som om lum vilde holde bende tilbage
Nat-ex krygtede intet i Ver-den Saa meget som
hans enge U(lspørgen og den Hin-me og Jst-Spel
Se, der vil(l(· blive Pølgen ak heades Forvirring vecl
at spørge Inl.
Rus(lselen, som Rpxirgsmaalene dulng hende,
og Matheclen ovenpsa lieudes voldsomme vkedes
ndbrud tjente til at vmkke en Pølelse ak Angst
hos heu(le. der jog hencle tilbage l MørkeL Men
lnm Slmsncltts og bandeele, meas lnm langsomt gik
ltillmge over Markt-me
1»l)e skal nok komme til at fortkde at de
gilt i ijpn for migl« var de siclste Ord, Ober
xsten horte- hpnde eige, mens lnm koksvavclt mellem
cle lmje Majsnelcken
W——————————-—·
TlsllDlVTE RAPITEL
Kækljgned ng Grammatik
lmgksn est» Rom-s Pnrekzilde heutele Ar.
ZAslnnsq ll:«. Wittaker over i Prnken Meeres Yarel
lset sij lslcv clpr til ·!’mds kssr alle Sxksdvnnet riet
»j nl stillst-d nden ander Vldnels end Mark ex
Woka
l Prøkrn Maske kund-z nolc have ønsker lidt
lmere IldjtideligheC lidt flere Venner samlet og
llidt Rad-L Als-n da Hin Adams sagde til hande, at
JFolk i der-es Aldms heller-e maatte gåste sig nden
’Nnrrss8tnsgms, m svarede hun: »Ja, det for-stunk
Ysjg, min knsre Hin Adams, det for-staats aig!"
! Den Akten, dn Fnregildet holdtes, var der
nogle af de smge stre, der ikke var invjte1sede,
Jsmn lmvjste den-s Begavelse ved at istnndeætte on
Jskiltef()rnndrjng, en spøg, der er lige san gnmmssl
lsnm skiltene seh-. Uden Tvivl blev skiltene i Ba
lbylon cigsns byttet om Natten kot- Løjers skyld
Og hvnd ondskabskulde Drenge ritneljgvis gjorde
i Babylon 1841 køk Kristus, det gjorde de gnnslce
vist i Lage-me 1841 eftek Krümm
Da III-. Adams nm Morgenen pnn sin Erz-Unpe
dng sen nd nk anduet, beste han: »Er-eilten Maske-,
Moclepynt og Dameskrasderinde". 08 Frøken Mu
ke limde mer tnbt Hovedet ak Skmnkuldlted og
Pornøjelse, ved at finde: ,’l’. Adam-, skomager",
oplmsngt nden for sin Butilsn
Det var knraktekistisk kor- Adams, at han Iod
skiltene Menge, Som de hang, hele Degen
Ilnn fik hlnt Vielsen boldt tidligere pnn Da
gen, idet linn fortnlte Eschel, at nut- de var gift,
san var spøgen karg-Iowa llvortil nun ever-ede,
et det. naturligvis forstod eig. Nun vilde i al«
Feld gerne, at Vittigheden skulde gaa i Vnsken.’
Men den gnmle Mund var besluttet pas ilxke
at ville finde sig i met-e uk den slegs. De hen
Mist-z at det var Bestemmelsen, at hen og Knebel
ligesom alle andre Bnkemænd og gsmle Piger
slmlde have Koncert uden for lluset nieste Nat
med Grydelang og Koltlolckek og Rede-komme og
anlepotter og stegepnndek, san beelnttede han
nt smttp en Pind for det pas ein essen Mande. Ren
lnente en dobbeltløbet We og bnk den nøjtidelig
op nd Hovedgaden
Da Thomas Tilman, som var Auf-tret- kor nlle
den Stegs nntlige 0pt08, san batn gcn korbi og hil
ste lmm med et: »Fall«-»j, Adams! Hvad vil De Ined
den Bisses-P gna Svarede ban:
I »An. vi skai blot have Konteer »den sm- Hu
M i Not og Politi heute-r i Morgen ti(11ig".
Den tommfs Bøsse stod mitget fredelig i en
Krosz inle antmm og Koncert Nov dei- intet af
Fm Michel havde Lyst til at kortsmttis sin
Pt)kr(-tning, cpg Adams gnv sit Minde der-til Det- var
en vis Visinlighpd »F Myndigbed ved bei-des Stil
ling som Mosiehnndlerinde, Som bnn ikke boldt of
at opgive. Ihm Mutes-, at bun heller-e vilde holde
Ajtkslp til riet busligo Akbejde og vedblivc som kor
Iben at handle med Bund og Hatte og Nybeder.»
llandos Mund fort-tagte blot, at skiltet skulde torU
»meine-. »Modek)yvt og Dmoikkædoriado«, ugdel
jin-n spottet-da Du er jo ikke selv til saig, vel Ra-l
kohols
i »Da-»staat- sig, Ur. Adam-C sag-de hun med
zen benrykt Faisetx
s »Mot- Eschel, bar du da mistet Pomtanden!«
sag-do bei-des Mand.
»Was-et maligt Ej—bi—hi.«
»Man stiltot mu konner us at det- kom
»mer til at staa: ,,Modobsndlckinde og Dame-km
!dokivde«. syves äu Mich It äet bin-do tonm
dres«. sag-do Adam-.
» ..Meget muligt’» ssgde Ruh-L »Er-liter- sksl
Tier-andres til M hi—ho—ho".
i Stakkels Prølkeu Maske lusvdo m laws-o dtømt
-om den For-writing
! »sa- viläs der komme til at its-s M Mut-CI
ukdso Adam-. »Vi! da ikke III-take mit Nam»
»An ·j0, jeg glemte det! Jeg er Pkn AdamsJ
Det synes saa underligt at for-andre en Dame-S
Nam, Ins-he for første Gang. Men De er jo Mut
der-til, wd De nok. Aa, jeg glemte, he—he—he.»
Mai-nd skjfter jkke he—he-——lm, skift(«r ikke Nach
gør ds- voll«
Adams opgav foreløbjg at gøre hpnde Gram
matjken begribelig, i det mindste saalnsnge IIvecle
brjidsdagene verele Men skisltet fle han for-an
dre-t, og Prn Raelwl Adams lasste det. Iwer Gang,
lmn kom hjem til sin lille Butik, idet lnm Musikg
te at l1uslc(-, at hendkks Beskckmmelse ililiindt Kriti
der nn var bot-Wagen, og at hun jklce lnsnger vak
en Lammcsl Pige, mcsn pag lige Pod med enhvers
sinds-n Prnp i fix-en.
Nu gjaldt det at faa fat pag en passksndsz Fig-se
Br. Aslmng traf Jenima pxm Gaden og spurgte hon
de, um hnn ikke vidste en, han knnde limi
,,»lo, det skal jeg love kor, jeg gør«, svakedss
hun.
..l«ln rigtig fomnktig Pfg-e og paalidelig«,
Spurgte Adams.
,,I(’orksvrdelig paalideljg og saa snaksom, at
hun kim holde Dem med selskab hele Dagen, Hin
Adams". sting hun.
.,llvcsm est- det saa?« sagde skomageren. ,,Hvis
lmn Mist vjl slmsndes med mig, Sau er det ils-emsi
get, hvcsm dkst er. Jeg vjl san gerne skændes, ved
Dp nulc. og Raelcksl kan man ikke skændes mere
mecl end man kan skændes med solskinnest. Hvem
er ds-,t De mener·l"
»He-rules Forbogstavek er Jenima Dumbleton,
og bun hat- en mmgtig Uvillie mod den mandljge
sekt i Almindeliglned og de fleste Mænd i Zier
delpslied«. sag-de Lenkt-Ia
.,Vilde De for-lade Henriette«, spurgte ske
magerenf
»Ju. jeg trof, jeg hellem vi1", Sagde Jenjme
,,.leg kan ikkcs lide den mendlige sekt, men Hen
riette kan jeg ikke lide kot- hendes egen skyld
Hun m- mig alt kor- god."
Adams var glad ved at kaa .Je11ima, og loder
ljg formHjet over at tkodse Pru Hanks paa den
Maule-.
Den stakkels Prn Rachel var belt forkmrdu
At tkodse Pru Hanks kunde aldkig gaa an. Men
Adams fort-alte hande, at nn, da hun var hans Hu
stru, maatte hun holde klovedet oppe og vise sin
llskhxkngjghed, kot- ellers vilde Henriette løbe ben—
de omlmld »Du er en gift Kvinde nu, Rachel«,
tilkøjede han.
Knebel smilte og svaredee »Meget muligt!"
Ende pas kørste Del.
ANDBN VII-.
PØRSTB KAPITEL
Den lille Vsudpyt i Luzerne hsvde nu i to
Ugcsr vwrcst i Opkør i Anledning af Fordere-daher
ne til Mult- Bryllup. Det, It Oberst Bonsmy hav
de tilbudt Male lsljmlp til Missionskejsen, hvis lnm
vildo gifte sitz, vat- iskcts schindet-list
De frommeste sjmle mente, at dest var en Por
synets styrolse til Hjmlp for Tisxas Men dettxs
var ikke den vise Luther-s Mermis Bau lieudte
ikke noget til Porsynet Han følte goclt sin moral
slm Afmagt til at fokstaa Gnde Max-de at- uclkcim
sin Villie paa.
Hvis lum i det hele ttankto sig Gad, sss be
tragtede ban liam som en god Del kløgtigere til at
lkas siu Villie sst igeunem, end Klenaeskene var til
at kna des-es sat igennem Hsn meute at Gud og
IDjæveleu spillotio stimmen tiet evo spil ettet det
landet, on pmlsliønt den første ak og til losl den
lsiclste vinde nong fas Striegel-, san var det blot for
lat wire spillet des met-e interessant og kot- saa til
slutniag st gcire Djævelsa helt banketot og lasse
Hlnim inde i Portubelsen i tusinde Ast-. Mem livis
Latlmks iltlce kunde so til Bunds i Poksynets Sty
»relss- san godt som andre sk Byens Polle, san bildte
Ilmn sig dog incl, at ban vidste nogest om Oberst
EBonmays Reinigung
,.·leg siger: pas paa Djusvelksn, mun- han kom—
mer i Paareklnsder«, Sag-de I-atllers. »Man lnsad i
lenlon Olwtsst Rouamy nu hat- f0r. riet kan jekz
ilclies lmgribe lIsm Slmldo lijkplkw Missiouenl Jo.
lur liam. Det er ilclm bang sislrs of spørgsmaalet
Vonl liclt, til lmns Vildt komme-t- krcsm. Vent, til
han bemdek at tpille do Esset- ud, lum hak- pnttet
op i Ærmpt Fluten vil den gamle Mund gikte
sig mecl en Img Kons, ollets ogsaa vil lnn preise-, pas
at lilive valgt til Rom-regem og vil have Mark
langt lmrt jmellssm Ægqpterno i det Land Babylon
og Hand-m veget. sag gwttek slet ikke san dur
ligt km- jeg bar krimlt Oberst Bonamy i nwston
fix-o og tyves Aar nu, og lum er mægtig kløgtjg. Se
nu og pas pas dam, san skal l Se, om lut- jkke gqu
aogpt ak det, jeg bar sagt".
Men Luther-s skiid langsomt korbi. Oberst Bo
aamy begyndte at likke først ved Mark og saa ved
Roxzs for at kaa dem til at udsætte Reisen
,,Vent heller-e til ektek Nytaatn Kljmøet er san
usunrlt dentde om Bkterasret«, ssgdo han.
Men den begeisttede Roxy vat- ikke let at City
ke. Mark var oksu ineig kor at komme at stach
som enhvek livlig uns Mand, der gerne vil have
tat pas sin Dinger-ging Man dog vilcle hsn mau
ske volk have givet after til trods for siu Etat-law
dighed. siden Inw- Pader tog sig at Nun-y, køli
te lum ev vi- Tillid til, st law hin-de sodc Hon
Ijgten
Man den syst-like Fuss tot- do arme sich
der ingen strde Imde trykkede Roxys sann-it
tighedsfulde Sind.
Der var forneijeligt for hende at bo i sin Eis-des
llsy ins-d sin smnklce. mandige, elskede Brndgon1.
Men netop for-di det var sea- fornojeligt, var Roy
villig til at slippe det. Maaske der ogsaa i hendes
sind var en stille Anelse om, at Mark med sit let
te Rin ilcke skulde have Standliaktighed nok til
at fastlmlde en Besliitning, naar den ikke straks
hlev lnsagt til Udførelse Hnn modstod energisk
og med Held Alserst Bonamys Porsøg paid at over
tale Mark. Hvig han ikke rejstp til den bestemte
’l’i(l, paastod R0x)·, san vilde Biskoppen slet ikke
lade- ham rejse nd.
Al denne Usikkerhed og forskellige Hensyu
gjorde Roxy utaalmodig, hvad hun ikke plejede at
viere. Hun længtes efter at were-, hvor hun kunde
styre mod et bestemt Maxil.
Alt imens dette gik for Zig, og Oberst Bonamy
søgtp et eller andet Middel til at holde Mark
hjemmcs »den at nægte liam Understøttelsen, san
hed dot. sig. at Mark stu(lere(le, for at for-berede
sjg til sin Prasstegerning meller Texikanerne· Det
var isitsr blevet ham anbefalet at lasse Wesleys
Prædikener og Watsons theologiske Akhandlingetn
Men for en Mund med Marks livlige sind og
varme Følelser syntes Wesleys tange, regelmæk
sige sætninger uinteressante, mens Watsons lang
trukne lldvikling af, ,,at Forudvjden ikke var Por
udvmlgelse, selv naar det var Gud seh, der var
den forud vidende", Syntes liam umaadelig wr.
Han holdt met-e ak en samling af Makkits Pisa-di
kener, som den Gang lige var ukornmen og var kul
de uk dundrende Orclskvalder om Tidsbestemmelsers
ne for Dommedag.
Men det lykkedes liem at komme igennem det
strenge Arbejde at læse Wesley og Watson ved
arbejdsomt at ligge paa sengen, mens Roxy Sed
ved Vindnet og l:l«ste for hem. Hun lagde noset
at« sin egen Begejstring ind i Wesleys alvorlige og
like-fromme Orsl og forvandlede Watsons abstrak
te Spelcnlaticmer til Poesi ved Hjitrlp af sin livlige
Fantnsi
Om Sondagene øvede Mark sig i at prædike i
Skolebygningerne pea Land-et Den nnge Missio
nxvr var i Vielten, og de skarer af lyttende Menne
sker, der kom for et høre ham og mere end alt
endet hans Hastrus klare Øjne, opmuntrede hein
til at tale varmt og indtrængende Hans egne
Prædikener forekom lmm lengt bedre end Wes
le)"s.
lmidlertid drog Oberst Bonemzs Tøjlerne fest
ere sammelt Nu, da Mark var gift, kunde linn
jlckp ri-«js·« til Texas paa den smule Lon, som Kirke—
samsnndet vilde give, og ban kunde slet ikke hu
slce. at han bavde lovet noget bestemt med Hen
syn til at bidrege til Lønnen
Ren knnde i livert Feld iklke skakke Pengene
før Nytaar, og da han iklce mente, at de wilde
rejse mocl syd for i Januar Manned, saa havde han
ilclce Lyst til at beste dermed Pollc, som sknlde
viere efbængige ei andres Godlied, burde ikke vak
re saa lialstarrige
Bfterliaanden som den gamle Oberst begyndte
zat slaa paa, at det var ligesaa godt at prædike i
Elndienm opdagede Mark hans Underkundighed
Lidt efter lidt gilt det op for bem, at bans Feder
slet ikke bavde villet, et ban meatte rejse til Tex
as. lngen Mund med Marks Sind holder ak at bli
ve kørt ved Tøjlen, og da endelig hele Planen, Infor
ved ban ver bleven opmuntret til at holde Bryls
lnp for at holdes bjemme i den Anledning, ver
opdaget, saa kørte al hans Stoltlied og Trodsighed
liam belt over pea Roxys standpnnlct til sagen.,
»«Jeg bar i sinde et rejse til Texas med »Her
tugen at 0rleens", sagde ban en Dag meget be
sten-it »Den vil sejle fra Cincinati otntrent midt
i 0ktober".
,,Godt", sagde den Gamle med en Snøvlende
stemme, livorunder lian plejede at skjule sin
Trods. ,,Godt, livis Du rejser midt i Oktober i
Stedet for at vente til den Tid, jeg bar bestemt,
saa mea- Du ikke vente, at jeg vil sorge for, at I
ikke kommer til et snlte. see maa I sørge for
Bder selv".
»Der er netop det, vi her besluttet’«·, Svarede
Sonnen .,Ilris Vi ikke lcnn leve nk de Penge
km Missionss(elskabet, san maa vi liicempe for PH-·
den ligesom de andre knttige Nybyggere". -·««k«"·
»Du kan heller ikke betale Djn Reisepenge
der11d", sagde den gamle Mand.
,,Ved at Sielge min Hest og nogle andre Ting,
kan jeg n0k". svarede Mark.
,,Og san gae tilkods, naar I kommer der «
nan?"
.,Ugemeget", sagde Merk. ,,-Jeg rejserl Det
er hele Iljstorjen«.
»Ja, Sa- kan I rejse P ..... i vold for mig«,
sagde den gamle og vendte sig bot-t.
Mark bavde besluttet ikke at vjlle være sjn
Puder-s Nar. og Roxy var snarere glad over Uti
sigten til Pattigdom ved deres Missionsgerning.
Dot var netop hendes Ideal· Oberst Bonamy
var j sandhed blevet sknkket med Hensyn til Bo
xy. Hun var slet ikke bange for ham eller i no
gen Munde Sig bevidst at viere bleven gikt over
ein stand, og hun viste en Modstnndskrnkt mod
hans vjllie, som syntes bam ganske ukorenlig med
hendes øvrige elskelikre sind.
» Men Oberst Bonnmy hnvde endnu ikke spillet
eine Trumker nd, som han ksldte det. »
»M» «, sagde han, da do to en Des mä sun
men i Kontoret. »Da bar nldrig spurkt mik, Infor
dan jeg kom ak sted med den Roeky Pords Til
nt äjne".
»Nun er ikke min«,« Weis-Mark
CMJ
- J