de alle trc i Fællesslab at gaa ned
til Luni-s for at give den gamlc en
Dragt PryigL Te kam en Dag
medens Land seid oppe pao sit Hus
og var ved at reparere Tagel. De
Mrs. Lan-d saa de tre vredse Mænd
ved Deren og hinte, at de vilde ha
ve fat i hendcs Mand, lagde hun
med del venligfte Init: »Ja, kom
nu insden for og smag nogen ny
Blommevim som jeg lige hat fasset
ladet, sog saa skal jog no? kalsde paa
min Mawd, at hon kan komme ned
vg tale med edek.«
Denne venlige Jndbydelse kund-e
ide tre Vandalcr itke modstaa. Do
fis nogct af »den Thiommelawde Vin
talte mod Hufets Falk og opgav
denn-ed Idee-es onsde Fort-habende.
En Tid cftcr blev den ene af de
MS Huftru mieget og længe sys;
men ingen var sasa trofafi til at be
ssge og pleje den syge smn Mis.
Bund. og deWed fik hun og shensdcs
Mond saa Lejligihed til at ,,la1nle
qloetrde Kul paa disle Menneskers
Wir Fiendskaxbet med idem
braswdtc hort. —
Engang, da de flyttede til en on
den Egn, sagde de: ,,Vi er bange
for, at vsi ikke har 5at Lysct sawdan
pæa Stach, som vi fkulde«. Dei
kan jo not vol-re Thi yvor er den
Kriftem der ladet Lys’et skinne klart
nol. Men strods Brsit sog Brei-L
saa var Gnade gamle Lan-d og hans
Huftru scadannc Mennesker, iom
ikke satte deres Lys under en Skæps
pe. Velsignet værc deres Mist-del
Nu Ihvilek de begge, til »den ftore
Paoskemotgen frembryder. Dei er
faligt ack være genfsdt til et levendc
Haab vod Jclu Kristi Opstandelse
fra de sdødc
Jvar Marias Hausen.
Udkast af iivets Tegnehog.
cAss X.)
Pan Kistng Fasiming Vil knan
texie et pracht Mindest-treue for
Dr. Luther. Heringen Ehar tiljagt
Sagen sin virkfomsme Etwa Tan
ken, hvori der ligger noget osgte
storslaaet, ek, at Nindesmærket Etat
assløkes i 1917, i lyvislkcst Aar der
kimeligvis vil blive afholdit store
Festlighoder i alle law-erste Lande
til Miit-de om, hoc-d der stete for
stre Hund-rede Aar siden.
Pva Kobukg Fæstning sad Luther
en Tid gemst under uroligc Tidek
og vanfkelige For-how Kejjeken
hwde indvarslet et Kirkemøde i
Ausburg til den s. April, 1530.
Der ikulsde handles om Modstnwd
mod Tyrkermy samt om religiisie
Uenigsheder, om disse sidsfte dog »i
Kætligchedssslanst i Folge Pro
gtanunet. Jlledestomindw aktan
Musen det madeligt ikke at
tage Luther med til denne Summen
konost, men esterlod ham paa mum
te Fæfming —- indensor de Mute
der siden under Tredivcaarskrigen
tret-jede alle Wallensteins rasende
Angst-d Luther famtykkode kun
Williq oq udtultv, at han nok
havde »for ng en Røft'· for saadan
et Mpde, medens sden egenlige Grund
menes at verre, at Keiseren vilsde
have opfattet det Tom utilgivelig
Trods, om en, der var fordømt af»
Wormscxedittet, havde fremstillet sig
du« .
Dct var under dette sit icke fuldt
halvaarige Ophold paa Koburg
Fassming, at Luther-, sont shan nd
tkykte det, byggede tre Løuhyttcr,
for Davids Falkner-, for Profetcrne,
for Æiop, hvilfe trc Vasrkkk han her»
syslede med. Tillige var det under
dette Meld, hans Feder døde
(Jum" 9.,) glad og stærk i den Tro,
Sinn-en beten-die og lærte.
Pest District-, en ung Prasst fra
Nyrenrberg, som holdt Luther med
Selskab von Fwitningem fortccllcr
mangt og meget onl, hvotledes Das ·
gene gled hen. Rarende er dct at
liefe, hvad han meddcler osm Qui-hterI
kundig-situ- Tro, om de tre TimeJ
der daglig dilbragteö i B-n. »Man-«
denö merk-wrqu Fasthriz Manier
hed, Ttv og Hat-b kan jeq ikke not-l
fom beundre,« siger Beit. UND-sei
qunfknber nærer hcm ved flsittig
Grunden i Guds Ord. En Gang
hstte jeg ham bede: ,Jeg ved, du erl
vor Gud og vor Faden derfor er·
jeg fikter paa, at du vil sdelægge di
m Bsrns Misere.— Ewi- Me
M din Mr sov- vpk. vij
osdsisotimp Met- W
www-»steigqu
de- fvm htm ftod og talede med klar I
R-f.«
Det var to, vol at merke, unzderI
denne Rigsdag i Augsburg, at Iden
navnkukpdige og for den tuwekskes
Kirke fundmnmtal Bekendelfe, den
Augsburnge Konsfcssiom føkst bmgsz
tes frem. .
Mson sder ikke var mange Luthe-.
ranere of mange Nation-cr, sont
qrodetig vitdc ydc en Gave tic dene·
nye Miinsdesmærkc for vor Kitte
fa.dcr?
Ilnsdcr sin første Tur til Amerika
(nemlig i 1842) bespgte Dickcns bl.
a. ogsaa Niagvmsfaldet Enkelte
Stykker as et Btcv til en Ven i
gamlc Eis-glaub gengivses her:
»Im var ikke sku·ffrt, men tun-de
ikke ovcrskue det. Øjeblfkkcligt blin-,
dedks og gemiomälødtes jeg af Band-i
’f-prøjt(-t. Jeg saa Vandet rase neds
’fm en wher Wide, men var ikke i«
Stand til at faa et Jndtryk af Form.
ellek Beitr-helfe men bun af usbesz
ftemt erdeligched. Men da vi fit.
sos fat i Baaan og kktfdsede over
ved ferne Fakdets Fiod, da begyndtes
jcg iat formaan bvwd det var. —7
Jog skywdte msig til Heftefkofaldei.
Alcne gik jeg ned i selve Bassinetl
Banskeligt kan et Mennefke staas
Gud næmtere end kycm gør der.
Ved msine Mder var der en wagt-.
fuld :)iean«bue, og fra den 5aa jeg op«
mod, o, Ihvilkct Fald of Hart, gwntk
Vawdl Den brede, dybe, mægtige«
Stuf-m synes at d- unidck sit Fald,
men fra dens bundløle Tyb opstiger,
shint icher aandeagtige Tongedrst
der aldtig stilnek, og som shar gaaet
igen paa dette Steh mcd samme ma
netvde Højtidselighed —- mwaske fide-n
Vol-dens- Skwbelfe.
For naswcevende er det smig umus
liat at skildre min Stettin-ing. Jeg
kan blot fixie, at den forste Virkning
af dctte masgtige SkuePil paa mit
Einsd var Fred —-3)ivliqik)cd —- store«
Tonker mn evig Hvile og LyksaligJ
ded, ingen Bwidsvhed om RædseLI
Zog kmt ryste vod at tænke paa
Glatcoe (det er ,en vixdfom og sm
slaaet Slusgt mellesm det nordrc
Argyllsshires Vier-ge i Skotlan-d),l
men naar im trenTer paa Niagara,;
tænker jeg paa dets Stanhed l
Gib du kunde høre den Dundrem
der runger mig i Øret, som jeg fkkis I
ver dette. Venge Fald er her uwdct
vore Vindsuen saa vi fra vore Værelsj
fer kan ie lige ned paa dem. Hvadi
vildet ieg ikke give, at du ag Mart
vor her og Eunde deltage i mine FI
lelseri Jeg var lige ved at siget
Hvad vilde jeg ikke give ,at den kære
Pizuy Ewis Støv ligger i Kensab
Grcen, shavde levet og var kam-met
faa langt med as — men hun shar
været «1)-er mange(Mge, tyckles mig«
siden hendes ssøde Aasyu smde dort
fra mit jordiske Blik « l
Det betaler sig at lægge Mærke«
til, Ihvad de store, rige Aansder fixiert
om dekes farste Bei-g paa slige als!
vorssttlde Siedet
Der var engang en anden Dis-cer,
der opiøgte Niagam Hatt fslte W
Ist-sieh og gennem hans Meddelelfe
ganr det iom en Undertone: ikke
one-U Men Inn var ogsaa syg —I
i Sirt-M Davde iaaret sin Sjæll
paa Tilværelens Synd og Brode
Atter en anden syntes gennem det
gungtende Brus at here Herrens
Ord til Moses: Trag dinse Zfo af,
rhi du er paa hellig Grund!
Jgen en anden brast i Graad,
skammede sia ved sin Vantm vg!
lud en inderlig Bin. der blev fsoms
en Vielle til det evige Liv. l
Men nu os Samafolt, hvad følte
vi? Aa, kan hemde vi Mte nogset,l
M vi mangler Ord til at udtryfke.l
Dct mcningsløfe burde man altid
omskmgqeligt unsdgaa. —- Se nu for
lcsden i Ebicagcx Den ftore politiske
Ksmmrcss aabncdcs med Bøm en Das
nf en Katolikprwsh cllcr »Fader«,ll«
Tom do —- ftundom med rette — Nil-!
der fig, den nasfte af en jovdifk
wabincr. og san videm
Ja, men dest maatte jo da anfesl
for det one riqtige, naar dog allel
Bekensdebser kunsde antageö at værel
roprwientewt, vil en og anden We.
Sckkkerh hvis —- ia, Twis der er
en treewig Gud i Hirn-leih og ihvis
bemie treenige Gub, i Personerne
Mr, Bin og Helligaand, nu vg
saa dankt-mer polittste Process-un
det, der er th tilraadelkgt og
passende, W man nu Man vir
kelsq san met-, at den W w
Mdersiig-davckioaltk
fkømieste Orden. Men saadian er
»den hellsigc Troensigshsd i Folge
Striftens ufvigelige Vidmssbyrid nu
W ikke.
Saia kan man altsaa vide — ja
man kan for sdet første vide, hvor
meget siig Prsocedsur er vcvrd herne
M M W nemlig kender Men
nesket; og man kan for dkt andet
vide, hwr meget den gælder i Him
len: i Himlem hvor Retfærdigshei
den bor.
Danmatks-Vygniiigen
Pan Vetdensndstillingeu i i
Sau Francisco 1915.
O
Sanzmucisrscm Cal» Lo. Juni
1912.——Ct imlvt Aar er nu gsaaeh
fiidcn nogcst over en Million »Dan
marks-VygningsiMær-ker« blev usds
setrdt til ca. 800 danske Foreninger»
og Menigsheder. fpredt rundt um«
kring i alle de nordlisge Stater. ;J»
et Brod, som fulgtc med Mast-Kerne»
skrev vi blarnsdt ansdest: g
»Sei lasnge bebudcde Danmmks-,
VygniiigssMærfe blivcsr i bis-se Dage.
udkensdt over hole Lan-det, og af
Heuitm til dkt storc dawfksamerikansI
sie Notionialfor-steigende hvis Ve- ogs
Vol bcror paa dctte Lille Seiidobuds«
venlige Modtagscslfe i demer Lejre,«
er det at Inaba at Mærkets Von-»
bring qekmem Staterne maa blive.
et Triumftog fra Hav til Hov ogv
fra Gaber til langt ind over den
kanadisfc Grwnse.« I
Det er os i Das en Glæde ats
kmme Wanst-nieste at dette Haab ikkej
er blevet skuffet —- i hvert Fald ik-·
ke i nogen nævneværsdig Grad:
-t’ønt vi hos en bestrickt Tel af den
danftmmerikmrke Befolkning hat
turffvt pcm en Was-sinnen som vi end-,
nu ikke Ohm- kunnct fortlare os, san«
bar Don-works - Vygnings - Sagen i«
dist store, brede Lag fundvt en Vol-·
villie ug Vcsgcsfstring, som fu-1dtud«
berettigcdc de Paa Fochannd net-rede
Formktnkngen Gan!ke vist har der
her oq der ver-m Foreninger, som
of sotskclliacs Gmnkde bar fundct sig
beføjet til at renimcre Mast-ferne
men kun to eller tre hat tamst be
stemt Asstand og ncegtet at have·
nogvt med Sagen at gøte Til
Gengæld hat vi mange andre Sie-·
der, hvorfka vi paa Grund af ded
koimmensdse Forenings beskedne Swtsj
relse osg Formue ikke havde vencketi
os swri petuniasrt Udbytte, sporet en«
Interesse on en Lyst og Visllie til at«
meldse sig ind i de aktive Arbejsdseressl
Naskkcn Tom nor wirket lige saa velsl
gsrcsnde og opmuntrende som over
rwskensde
En Ulnkkcssspmfet spaaede os, at
dct vildcs falde os vawTkeligt ait fau«
»den dansie llnqdoin med os. Deil
er vanskeligt at fattiy Thon-d han be- ·
sercde sinc Formodwinger paa, thi
deck modsatte bar vist sig at være
Ticfældet: de allerfleste dansb atmet-is
sauste Ungdomssfomtinger bar wem-i
läg kamst ArObejdot osp med hele Ung
dsomments Fnrinbed og Begejstrinq,
oq lovet ikke at svigte, før Værket
et fuldewdt Den famtne Lyst ou«l
den samme Begejstring hat vi i«
mærkværdiq høj Grad funden hosf
de tmng Forcwinger, de nyeste Lo-·
ger as Brodersamfundeh Søswrfmns,
funsdet og andre forgrenede Sam-«
fund. Sksnt de fleste as disfe usdenj
Tvivl kasnwer med alle en ung Fore-·
nings Genvordigheder, hat de mod-,
taget andskabet om DanmarkssByg-»·
mingcn med Jubel, og usden at be-,
shøvc en ansden Opfordring hat de
flaaet Krebs om Foretagendet ogl
tilsagt det Sinkt-e med en Beredvilsd
lighed, som tydeligt bwiseH at has
dem sidder Tanskheden i Hsjiædet
Tot maa dog ilke hertncd forstaas, ’
at vi med ringt-re Held bar henvendt
ok- til di crldrc For-minnen thi iaa
qodt vom bos dem alle har vi fundet
fnld Fiorstaaelse af Foretagewdcts
Belydning for Daatslsslmerikanemc
Med meget faa llnsdtageller har de"
tillondtqivet deres Beredvilliwhed til
at være med, naar deck gjaldt om at
hasdre gomlcs Antwort og at de
sosm danske Foreniwger —- grunde
stct paa Fædrelandskærlighoden og
baaret op as Msiwderne om Bang og
Menge —- med god Sanwittigshed
kunde —- og af Pligt llgefrem but-del
— swtte og fmwhjwlpe et Forstvgest
ide, der for Alvor skal vife, hoch
Dankt-Ameriweme kan udketteJ
non-r der listes i Floh
J de stecke as vm Moddeleuer til
de dunst- Forminaer —- Wiiqt da
vi sandte dem Mrcvkcrne —- khsar vi
smsrsft posimeret, at «det sikke var Me
ningesm ast Fsorcningen selv ffulIde
køsbe og «betal«e for detnx det Var al
driq vor Hensigt at gørc Strandhug
spaa Farcninsgerncs Kasser. Ganske
vist sopsforidredc vi alle damit-ameri
kanjke Organisationer til at benytte
Dasn·n1arks-Bygnings-Mærket pasa des!
rcss officielle K—orres«pot1sdance, og deckt
Ibar vist fig, at vi heller ikke shar
gjort :1i«mntiing uden Verri; Ihi ider
er nist i Dag sasa godt fom insgcu af
vore Forewwgen fom affender et
Brev uden bette, nu vel kendte Mast
ke Man shvad vi færljgt bwd am
var dette, at hver eneste dansksames
rikansk Organifatison vilsde betragte
sig sum Agsent fior Mærkets Afhæni
dem-. Vi bad »dem am staidsigt at
lade Masrket fremligge -til Salg paa
Mødcrne samt indlasgge et godt Ord
for Sagen, naar Lejlighed gaves·
Naar erskerne saa en Gang var
solgt, knxrdc sder sendes as A·fregnsing,l
og flete Mast-Her vilde blsive sendt.
At ogfasa sdennse Anmodning blivers
eftcrkonmusn i visd U-dstrwkning, bar
vi allerede modtaget talrige Bevkser
for. J alle de danTke Centrer mls
ler de beskedsnse licentstykker iwd i
smaa Nimm-, Tom samlct eventuelq
fkal uidgøre den imponerende Sum
as 50,0()() Dollars: alle Sckeder sbceil
rer Danffeme — figurligt talt —(
Sten til det stolte Monumenck forl
gamle Damnark, som am niogle Aar;
i Form af en prægtig Bygsninsg, skal»
Kucj«se ved Stillehavets M. I
(
Stmts cfter Udsendelscn af Merk
kernc i Novemäor 1911 opstod der
her og der Mjisforftsaelsc om Tan
msarfsspVugningssMasrkth Mission.
J et Cirfulcrre paataLte vi, at Mask
ket Milde paaklasde Postager i Ligs
shscsd mcd det bekendte danske Julci
merk-sey og dette fik eukclte til at tro,
at dit tilsendte Oplag skulst vcere
udsolgt indcn Jul, hvilket for man
ges Bcdtommcnsdc ("det glæder os at
notere til dcrciks Sorg) viste fig at
være umuligt. Dei lykkedes os dog
fu«-tut at fjærne denne Illusion.
Sau var der andre, sum —- vore
Breve til Trost — straks tog Pen
gene of Rassen og senidte os Beta
Ling fsor Mecrkekrw. Dette maa vi
absolut betragjc som et imsukt Trcek,
sogPengcneikal not blive taget godck
Vare paa; men alligevel havde vi
sheklere set, om Mærkerne var blas
ne fremlagt til Salg blandt Medlems
meme, Pcngene sewdt os, war Miet
kerne var folgt, og sdet ene Mærkei
oplag fulgt ccf det ander Stulde
dkx værc Tilfældet — shvad vi dog
ikke hat nogen Grumd til at antage
—q at enkelte Fokewinger hat ment,
at dette var den lettkste Msaade crt
sblive os wit paa, san haaber vi ogs
saa iner at kunsne muster denne
Jllwsion. Med Hemdlik paa Fore
ningens Medlemsuntal og Størrels
se n äf den dawske Befolkniing i dens
Virkckreds ital vi sørqc for, at in
gcn i længere Tid staat usden Meer
kc1«. Eureman som allekede shak
betalt, men enjdmt icke indfewdck ny
Lchtilling, moa der-for ikke blive
forbavfet, om vi en fkønnc Dag sen
dcr »dem et friik Oplag. Og vi haa
bm de vil modtage dcttc (og et tre
die og fjeride med komme Velvils
lie som idct første.
(
Zer Z, kærc Lmrdsmænsd, Dan-l
mIrlssBygningstSogen trwnger til
Oder-Es Støtte ilke blot i Dasg og i«
Morger men i hole de nasjtc tre!
Aar. Den trcmger til Edcrcs atmet-.
thigc V-istmkd, Energi, og aktive Ak-;
lkjdix Tot er ingen let Sag at
indsamle 5(),(100 Dollars i Wen-knies
Derfon Bliv ilkcs trast med dtt’
fmsste. Gør Sagen til Ebers!
Sag —- faa gaar det. Slaa til
Lob for den ved enhvcr Lejlig’hed."’
sum faa Dasnflc vil vcrgre sig ved at
give stn Skærv hvis J retter en
perfonlig Henvenchch til hour "
Oele DanmarkssVykmfngsSagen«
er uwdfangen as Ksærligheden til«
Fasdrelandet, og i denne Stemning
skul den ogsaa finde fin fremtidige
Nævimw Men der flal ogfaa Penge
til, og vi lægger ille Sljul paa, at
Jndsamlingen af de nsdvewdige Mid
ler er det, sder foreltbig ligger os
most paa Hier-tot Betragt der-for
ikke vore gcntagnie Hemmt-Ufer som
Tiggeri og Plagt-ri. Jngen stal
bevigeö dewed —- ingen person-läg
Ærgcerviglhed Tkal weites Fore
twgewdet bar Am et Maul: Til
Dansmarks Ærel
Vi Wer der-for at virke i frem
tidkg M Wie med alle idcmsis
samerikanlke Organisisfnbioncn Tag os
,-det sier ilde ow, Imar vi fortæller
Ader-, vi tret-nagt til flerc Pest-ge
l Næg-t sos ika edcrs Bist-ausd, nam
vsi shiar den bcshon
TmrmarksiBygningsen paa Ver
idcnsudstillingen i Sau Francisisco
1915 -skal i Orldet fuldieste Forstsanid
værse en sGave firia DansfkiAmersikaneri
nse til chdrelasnidet Hvor enisste en
som shsar Lyst til at ydie sin Del, være
den stor eller lille, lkal fim Lsov der
til.
Esailifornias Danske skal, som Gid
lisgcre lovet, nok gøre deres Antdsel
Og at de stam: beredt til at indfri
dctte Løftc, fkal Glive klargfort i en
awden Artikel.
Gan-works-BvqninqsiKomsiteem
German J. Korell,
Sekretær.
cOIIENllAGEN
soustobslc for slcraanitsgs.
V l ( iA lc ANTISRIR
los at ··Cox)»nhaz:c«sn" Saus er obs hat bät-il
vilsskst tukdsw nr1:k- ren.
Hsssjs Den-s Fomandler ikka bar det. vsl
vl Lende- Uem del pr. Post M den annimm
lsce Pris, 5 Cem EESkem indlzl Dei-es For
k-1ns.«,k·r hin- det. Fer-I«rker modmgktz.
obcduenhaguW er Wydens hauste skraas
use «
- U l«3 YMANJIIZDTON cost-ANY,
50 llnjon sqstnks, Nov York
A
— H
NORDISK KONVERSATIONS -
LEKSIKON.
Indeboldende Porklarjng over vigtige Uhr-, Gotttwds
og Regt-ober, som korekommer under Læsning os i stanle
Zdio Misva med supplement
Tilssmmeu over 6000 siclsk indb. i c tun-US es solch-t
JIMI mcd brav Læderryg og Hjømetz og Titel i Guld
Nu kun 812.00.
Detto konkinlige Vækk bøk ikke umcs i nos- sssljts It
danke aller nor-ke- Bøgety usu- det ksn ku- sot o- mit
Pris. Inst-onna su- Vssrket tot 88.00.
DANISII LUTE. PUBL. Rock-,
IM, seht-.
ÄLBEBT LUNDBS TÄLZL
Pølgende Taler ak Albert Lande kra 1911, hver txt-Eh
hæktet i kulørt 0mslng, have-s nu paa Lager
. Eujas syn.
. Hat- du modtaget Guds Kaldf
. Bnheden i Kristus.
Vor Tids Beben-.
. De opladte Lieber-·
. Bt er kornødent.
Pri- psr stylt s Ctm
Alle 6 tjllige med en Tale ak gamma over »schul-«
holdt i Bethesda 1910 til-nannten for 25 cts., portokrit.
Dav. Luth. Publ. sont-.
RIGHT-IND
m LVMBAN IMAY sCEOOL WIOOI
A Uenuel tor sundoy sehool Teeoheke by Rev. J. s. I.
Inst, with Poreword by Prok. B. Noreliue end httoduetics
by Dr. G. H. Gekhekding. Pnbliehed by the sIedIIh Lett
etene synod. 291 Pages in hendeotne cloth Bindi-s sith
Title etemped in Gold on Beeh end side. Priee OUQ
contents by eheptekeg
Fett I.
l. Historioel shetoh ok the Religion- Bdneetion ot the chris
tiee Yonth.
The Luther-en conception ot the sandeyieehooh
The Aim ot the Luther-en sundeysohool
Reletjon ot the sundey—eohool to the Ohio-eh
The Reletion hetween the sandey-eohool end the keetot.
The Relation between the Sandey-eehool end the some.
The Reletion ok the sundey-eohool to the Ineonskmed end
the confirmed
8. The Luther-en sundey-sehool Supekintendent end othet
Meer-.
9. The butheren Greded sundey-eehool.
10. The General Connojl Greded system.
II. The lntennediete end Senior Deperttnente
12. Unsje in the Swdeyuhool.
13. The ceteehjstn in the sundeyseehool
l4.. speciel Deys end servicee in the snndeyseehool.
lö. Dieoipljne in e lmtheten sundey-eehool.
Pekt II.
Is. The Ostsee end eppointtnent ok e sandeygehool Teeehek·
17. Zorne Quelifleetione ot e Luther-en sundeysohool Teeohet
18. Some Quelifleetions ok e Luther-en Sandeyseehool Teeehet
(oontinned).
. The sandey—eehool Teeohek’s Worh end Ahne
The Luther-in sundeyssohool Teeohek’e Prepeketioe.
21. The Luther-en sandeyssehool Teeoher’e Tut-hing
. Uethod ot Teeehins.
ZEISS-FOR
Bis
Pest III.
. Child stndy.
. Ghildhood
Boyhood end Girlhood
sekly Adoleeeenee
To the gkeet enny ok Luthekee sudethool teeehets
Ihe voluntekily eke sendet-ins to the Ueetet e met eetvlee
ok love this book is dedieeted by the either
It is e hooh thet deeenee e pleee in the libreky et every
bntheken sundeysehool teeohet who een teed the IesV-h
les-gese. .
The booh is oerried in etoeh by
DANISE LUTUBW PUBLISEINS Vom
ZW, W
ZZEES
