« RoxY.
konsujng tks Indlsns si
ZVWAKD ZCCMITON
0versst. sk B. G.
(P0mst.) i
Oberst Zum-inz- liavde ciptkigsit l,-itl«-k-s Mal-J
delelscsr med vierdig Ligegxldiglietl Jlen Latlietssl
vidsts-, ist dosn var jiisist.tgist. Han hin-ds- stst Oliv-U
stens uhemsgcsligc AMng imm- lmn teil-U- ng neun
lmn san-It i Spil
»Hei-i er satt gsil sum en surt Ihm-III sngde
Laduer til sig seh-. slg clit lum en lmlv Time se
nere san Obersten ga« ind ad skumsgerons Mit-,
var lsan silckesr paa. at hat-is Paastnnd var Isigtig.
»Ur-Hi spor vil den gamlo l«’«vk nu slaa jnd
paa?" Det var et Spørgsmush sum Lutliers ikkeY
Kunde besvme At Bonn-mi- liavde j sinde at its-.
brzsde Marks Porbindelse med Ray-, clet tvivlede;
hfln iklce om. Alt-n livordnnl I
l
»Halt er mnsgtig klog. den Oberst BonntnyJ
Plan er kluge-re end selve Poklcek", brummedei
Lstliers. Det Var lmns Weste Trost over-. at lmn
var nde af stand til at gwtte dcsn gscnle Sagt-i
ters Anstebsplan
llcke desto mindre passe-de lmn Lejliglieden
til at mele sin egen Regt-. llan passe-de Mark op
os fortslte nam, at den gamle var ved at se lians
Kwresteliistorier efter og hin-de vusret ude og for-e
spurgt Sig angaaende Marks Purliold til Ring-.
Evnd hsm selv angilc, saa kunde linn iklce for-dra
se den slags lndblanden og saadan noget, og han
iølte sig som en gammel Ven korpligtet til at give
Mark et lille Vinli og den slugs, ved De noli,
om at den gsmle huvde vasret oppe lios Adams
og snnklce med hum om Segen. Mark lplev natur
ljgvis rød i Ilovedet. Kunde lmn msaslce iklce
passe sine sager selvf Det er en Vene, vi Kul
tnrwenneslker hin-. Mens vi er unge, kan vi alle
Ismmen passe wre egne Kærostehistorier. mon
Zur vi bliver gamltz ei· vi overbevist mu, at de
, ge slslssles umnli- ksn passe der-es
PlREOGTYVENDE chtl’l«l’l·)l..
Da liatliers forlod Oberst Boiiii1nx, lioldt den
pe up med at betrog-te den skiiinende Messing
kuglte llsn tog iklce sine Øjne km Giilvet, mens
Inn gilc frem og tilbage. Ilen liegravede Hiendeks
ve i Lommerne pas eine drinne, linnede Ileiililicder
ex lo inwendig-.
»Ved — Georgi« Obersten ndtalte det, første
otd langt og snublede det nndet med en lille Lat
jetr Det var lians Seit-steine· Der gen-es alt-um
en Vej nd nk Forlegenlieden tin-d denne skin, som
Ins-de vieret Aas iilieldig at Srve en Gnist moralsk
Zegejstrins km sin Moder- En ek sngkørerens
Yndlingsssktninger var: »Giv ekter i smnuting
For at vinde de store".
»He-: vil indriimrne liatn det. feirste Punkt og
finde chesseiil" sagde lian til sig solt-. Der
psn fresnfjirte lian en Henvendelse til en privat
Cuddom, sum han luldte »Gudelincksgtigen".
Obersten briigte den slags Ord piiaknldende
tidt, oftenin lian nu- en erkliikret Giidskornikgten
Da han en Tid lang liavde betrugtet sin win
tne Kam-im fil( luin en pludselig Interesse for eine
stilvlein Ren løftede Faden og iindersøgte den
kaut-se Støvleseah del-pas den lmjre og ektersanl
n. ch tog sin Bæverliat ned fre Kekninliylden’
08 begsv sig pna Vej i Sommerektermiddagens
meltende Var-nie.
III-. Adams lille Butik las ved Hovedgaden,
sotn gilt ned til Ploden Riindt om den var der
høje Hum-, men den hin-de i more end et Mir-st
ch holdt Sin Rad-. Den liavde netnlig viterpt
Byens fis-rate og den Gang engste Urtelmd Den
var pag en dlaade den spire, livoraf liele Stedetiz
Kandel var vol-set klein« T
Mit-en til den gamle Butilc Stod piia vid Gans
Lugten nk bis-der udliredte sie i Jeden udssnl«i-r
og Sinn-i stiimper og stxlclcer lea spreth udeiikoq
Iige til löendcsstenen »
Um gntti(l(«n(l(« llr Adams siul smnmsinbojists
pas Hin stol ng bamredis pxm ist St)"kk(k las-sinn!
Vat- (l(.«t lisns Ilanndwmk dist- gjonks hima Taloj
Is- tmdsigi M all-s mpknnjske Bostnpbolsesr est-!
skomagerens deu. der er guustigst for lcktemnlms
og for stasrke U(ltr)k. Adams handle-de mekcl
X ookicme vom med Lade-set pas Sin l«:1-st.
« ««Ve(l sideu as Adams Sud lsille Benjamin
Brom-, est uaegte Bat-a i en Familie-, det- i alle
slægtled var fordømt til Pattigdom. Der er hele
Pollcefsucer, smn bar Geni km- Usselhed -—- de er
kødt der-til.
»Es-erkor tagcsr du jkko dian sko og gsar
hjem7« spurgte skomagcken sit-sengt, idet kam
holdt up at dann-a
»Ist-echte si’». hnn kan ikka bist-ils Drin før——".
..Af Stisil mod dig og hold Mun(1,« hast-te
Skomagssreu
Dreck-m styrtede If st0d.
»stop!« raubte skomugoren. »sig til div
Bodstemodek, at na» skoea gam- i stykket igoty
m skal bun sende- dpa het- ovek. Jeg vil ilcko ha
ve mit Arbejde owsk i Jum Hornes Butik. Her
sk et stylcke Las-der til en Slyngez Gan nu. Ud
used Cis-E
»Es, du« Ssgde Bonn-OF idet bcn kom ind
f tiltlketx wies viel-te Arke-, at Do holdt Vgl
saheds-Kuacksr".
»Ve!g-rsv-bed! Pytl" ukdo Rom-gereu
t m-, Ak. Oberst, at jek or data nok til It tor
s
lask-e min Tid og mit Lieder til Fall-, som Brones.
Hvis De var san heilig som Folk kaldek dem, san
gjorde de iklce Nar sk mig for det; vi bar alle
vor-e Svagliedek«.
l »Det ved jeg ikke«, sagde Bonamy, der som
skedvanlig var meget i Tvivl, om det var Adams
spdg ellek Alvoin Adams selv vidste det siklcert
lige san lidt.
»Det ved jeg ilcke noget om, Hin Adams Jeg
er vokset km mine, og Deres s)-nes ikke St ver-re
Slemme«.
Obersten tog ved disse Ord Plads paa en
Izu-nic, sum pas den travle Aarstid var svendens
l-’lnds. Ilan satte sig ned paa den lave ank
imellem l«u-(le1-stumper, I’lxikker, bei-steh Halm-e
og jeg ved iklce lide med al sin tilvante Ihm-dis
bed, idet linn løkrede sine Prakkeslkjjder og anbrags
te sin statelige skikkelse ved Siden ak den grau
haarede skomggen Han bavde tydelig nok den
Mening, at nun tog sig u(l.
,,.J(sg tkor nok den stizvle mangler nogle Pløks
kek under Poden,« sag-de han.
»Enkemænd er korfiiskdplig egne", sagde sk0
magereen »støvlen fejlek ikke stokt!"
»De glemmer, at De ogsaa er Enkemand«,
sag-de Obersten. »He-n de unge tager vel Linsen
km os. De sitzen at min Mark og Deres Roxy——".
»Er et Pius Narre«, knabte den trodsige Sko
mager, sank-It nk noget i Bonnmys Tone, som lian
forstod skulde betegne, at Familien Adams but-de
fkile sig meget smigret ved sin nuvnkrende stilling
i Landsbysladderen samtnen med Familien Bona
UIY- ·' s «'-..;;
if
»Det er vi enige ow, segde sagte-reisen
»’1’t1-nk, at de to snakker om at rejse ud til
Texas paa Mission· des txenker snarere, Texas
omvender Missionmren, end Mission-usw omvender
Texas. Det er slemt nok, at Mark gør sig til
Nar. Gid lian var vel ak Rtsssd til Texas, i Stedet
for at smtte Roxy Pluer i Hovedet".
»Tr0r De vix-Imle at de bryder sig om hin
nnden7« spurkxte saglørercsn cliplumatisk
»Um-l( wilde da vaer en Nar, livis lmn jklie
syntes »in linxy!" sagde Skomageretr ,,llvacl
skal al lmns Opmnsrksomlied ellers hetyde, livis
hnn ikke l-r3.«der sig om liendel Han lmrde skydes
ned, ln«is lmn ikke gzir dot. -Jeg kunde godt lieu-,
liyst at glire det liele korl)1. Jeg vilde gdre dest,
livis jeg vardcsn Mand, jeg linrde vnzsre".
,.Mellem os t0," sagde Obersten, »zum tror
jeg jkke, Mark rejser. sleg er glad ved, at lmn
holder af RGO-, det Vil holde liam lijemme".
»llun er ligesaa skør, sotn lian cr," Sagde
Adams. »Disso- Metodister liar gjort dem bog-ge
taabelige".
»«la, lad 08 nu se", sagde den gamle sagt-z
rer, tog Sin Støxslsy livorj nogle Pløkkcr var blcven
Sat, paa igssn og slentrede nd ak Butikken ned ad
Gaden og lien om III-met til sit Kontor. Mark
sad ved Hin egen Pult og Skrev. Han var smtelk
vred over, livad Latliers havde kortalt nam.
»Marki" sagde bang Faden
,,’l’il Tjeneste«, sagde sonnen, idet ban brngte
et lizjfligt Ord, men ndtalte det i en alt andet end
sammelig Tone
»Du er virkelig bestemt paa at rejae til Tex
asl" apurgte Puder-In
»Ja. natnrligvia", saecle Mark. »Man bar
sagt mig, at dn viser Tomas Adams Roxy Op
tnterkaomlied", sagde Obersten.
,,.Jeg s)-ne8, du kunde tale lidt were liøfligt
otn en Dame, som jeg hat« vist 0pmierksoknhed",
sagde Mark artig.
»Ican du ikke svare mig paa en kristelig
Maade, nnge Mand,« Sagde Obersten med en lillel
Ed. !
,,.Jeg synes vol-, jeg kan passe mine egne Kask
lighedsanliggender«, mente Mark.
,,Det kan du vel sagtens", sagde Faden-n
,,Men hvordan vil du i Pokkers Navv føde en
Kone nde ved Brazoskloden med et Ilundrede
Dollars om Aaretl" ;
»·li-g bar ikke i sinde at tage nogen Kone med
mig derud«, Sitz-de Mark. »Men lnmrfor i Alverden
gaar du Saa og krier til Tomas Adams —- til Roy
Adama. mener jeg," apart-te Obersten
»Ja-: vilcle ønske, du vilde lade miß passe
mine egne Sage-»F sinde Mark surmnlen(le·
»Ja naturligkvigsp gagde Faden-n. »Men Som
metider er nu alligevel tin gammel Mands Rand
nok werd at tage mail sile om lian tilfirldigvis er
vantr0.1·’-ndoxxsaa lplandt de Kristne plejer man
dog vist at n--r( sin Federl« »
Den unge Mund tat-.
»Nun. kln skul vol ikke As stod i de sorgte Si
Ugomtic Ilvis clu skal Akte-, sna tax dig en god
Hut-tru. Tom-IS Adams Datt» —— nndskyld miß-«
Priiken Koxz Adams vjl vikrsk passm1de." s
»nur-Jan ksm jede det sum du jo imng med
100 Dullmss sim Aaret7" ndbmd Mark F
»An Ins-Id, jog hat« un tnsnkt, hvis du nn en-«
delig Skal dentd, at ville take mig as stig. sit-g
vil gøre det bedk(- end Kirszu Jesg vil give like
sag meset og m endda Iigesaa meget til. Tke
llundrede Dallars er m stor Zum i Texas-. Jok
bryder mig ikke om, at du skal rejse der-nd ozk
dei. Nam· dn er gift, Mr du doik lidt Wsigter til
It leve. Du kan jo tmnlm ov» det. Svak weil
Pikebaknet og lud miq det san vid(-««. Hormed toxx
btm sin Pev ost- begyudte at sktsive.
Mark var aldeles over-waltet Hans køntss
Tat-Im var-. at dotte Tilbnd hakt-jede bam km den
Maule Ncidvenclighed at skulle tot-lade Rotz-. Dev
nmsto Pølelso vat- sltsmknldhod over-, at ban hav
dc bebsvdlot sin Puder tu skvisonde. Bau tei
sts sig avilkasrligt og agie
,,«Jek bade-r Cis mckot om Porlsdolse kor, hvsä
L
Hex sagde. Du er Ineget go(1." 08 han rakte
Haanden nd.
Men den gamle sna jkke op. Han band-Ide
noget um Djxrsvelen og sagde, at der war rjgtjgt
nok, naturligvis.
Mark forlod Kontoret fuld ak lyse For-how
ninger. Den store Hest var for wusdjkuld til at
blive nøjeke undersøgt Saaledes er det j Almins
deljghed med store Beste, tkods Trojanernes bitt-e
Erkaringer.
Den snedige, gamle sagkører smjlte usinme
rende, cis-n Gang Mark var gaaet, og udtalte sitt-er
Navnet pas-i Hin liedenskes Gnddom.
PEMOGTYVITNDFJ KAPITBL
set. There-a Insel Kapritolierne.
Roxys fromme Sjæl var altid pas- Udkig efter
Budskab fm Monat-ten For en Natur som ben
des, er Himmelen alle Vesna lntet sker tilka-l
dist. Englene bringek Sorg og Gliede-.
Du Mark kom, traf han hende med det gamle
strsalendo Ansigt. Hun and og sang Ijge san
uvilknarligt og lige saa harmonisk som Rødkæb
ken. Man Runde ikke tænke sjg noget met-e be
sandet end den Begejstring og den inderljge Al-!
vor, hvormed hnn gengav Chakles Wesleys Satan-J
som beg)-n(is:1s sanledes:
Jesus Name-f over alle,
Her paa chij Og over Sky;
1«’«js.-1-(lerne maa for det falde,
Djævlene i Angest f1y.
Mark hørte hende Synge og standsede uvilsl
kaut-list for at here merk-. Roxy sprang det andet
Vers over og begyndte paa det tredie, sum lige
passede til liendes Tanker:
O, at Verden vilde smage
Al hanc Naades Rigdmn nu,
som saa gerne vilde drage
lnil i alles sind og Hu.
Hendcss (ls««jlige stemme gav ligesom Ordens
vy Kraft lionamy kunde i hendes Ansigt, ind
rammet af dcsu Kam-isolie, som slyngede Iig om
andnet, se Genskinnet ak, hmd hun sang, mens
lnin syede og sagte gyngede frem og tilbage.
Attek sprang hnn nogle Vers over. Ilendes
Tanker dmslede maaske ved Parerne ved liivet i
Texas. Ilun slog ind paa det sidste Vers ak Sal
me11, og Cliatsles Wesley Selv havde sikkert glsksdet
Zig, livjs lian kunde have liøkt hende synge det
blødt og stille, wen dog kuldt ak lidenskabelig
Begejstksing:
»Klaatte jeg dog til det sidste
Blslce, kavne, tro kun bem;
Vidne om liam og i Die-den
Raabe, se dog det Guds Lam.«
Muts bun Sang disse Ord, kom Bonamy sagte
ind i Anat-den, gik hen til det aabne Vindue og
skød Kaprikoljerne til side.
Roxy blev ikke forskrækket. Mark liade i
Tankerne vieret hende saa nier, at det korekom
hende at were den mest naturlige Sag i Verden
at se lmrn staa der og se paa hende i lienrykt Be
gehn-ins
,,llvem som helst kunde Iide og dø glad med
dis ved ein side.« sagde bau.
,,Ne«j, med Gud ved sin Side", sagde Roxzz
»Det er Gad, der givek mig Lmngslen ekter at lide
og de for dam. Jeg ved. at den skal fertig nd en
Gang, ins-n jeg maa vente, til han viser mig Ve·j
en.«
,,Vssi(-n er aalien«, sag-de Mark. »Mir Nyts
aak haalser jeg, at du og jeg skal kare- den Salmcss
Aand til Miqu
..H«.»tsdan", udbrgd RoFy. ,,,IIv0rdan? Kam
incl »k- s·0rt;t«1 mig!"
Mark kom nu ind, liilste hende med et varmt
Pavntag og foktalte heude, hde lians Padu- link-—
de sagt Iljmlp km den Hide, var et fuldstxtsndigt
Miralipl Pigen fra Orleans var aldrjg met-e sil(
ker pxm sit Kald fra Gud, end Roxy var i dritte
Ø·jeblilc.
Hnn skød ein stol tilbage fra Vinduet ug vins
kede til Mark, at han alcnlde linke-le ned ved si
den af hende. 08 med en Begejstring som den
heilige «l’hekese, da lmn i sin Bamdom sagte Mai
tyrdjsden iblandt Malirekne, talikede Roxy Gud
for den nendelige Naade at maatte lide og maaske
da tot ban- Navns skyld.
Mai-L- foklod Ray-, da Kmkluliliku ringedp sit
prosaisl«.(s lcald til Aktensmmlen. llan gilc dort
fru l»-n—li-. ljgissum lsan altisl I)l(-,«j()(ls-, i en Hon
ryklisslsiz sum goclt lmucle hin-(- var(-t, jndtil lum
atter lmnle opvarmcst sjg i hemlos Solslkins Kri
sten(ls)ni. lnsls lnsu blot iklcck paa sitt Vej hade
mødt llnz Kind-H Synet ak Olkuslmn forstyrres
de lmns Selwelbebageligbed med Mindest om kor
lsigangnss Syudetn
Ilau krygtede ikke merk-, sit Navcy skulde kri
ste heim, men lnm havde ilclce fuld saa stos· Tillid
til sig scslv i Almlndelighecl Bn Smigkonde Tan
lce om, at det- undek den Missionsmark vat- en nn.
den kompdekisk Mark, der var i Stand til at gen·
optage alle Porticlens Daarskaber, forstyrrede
hum. an lmngtos oktek Texas; ikke Som kør for
st rejse bokt km Nsvozz mon tot-di lmn kølte, som
vi sllo undortideu lust- kølt, at on Stor Porsnclring
i de ydke Pol-hold vildo korsvdro ham seh-. Eu
klomtc, som vi alle glommen It vort stygge gamle
F»Jeg« rejser med. Der gives intet endet Middel
end sit vende sig jndad ug bekæmpe den Wende-,
som altjd vjl vedblive at vix-re vor sidekammekst
ug mi- Soveknmmemt, saalænge vj leven
Den Akten. da de Sad ved Tebokdet. drillede
Amsnda, Mark-s nildste Scister hem med, at han
hellere maxim- !-s-gge sig eftek at sy sk0.
Denne Hentydning til Ruxys Feder-s Beend
værk schilde have vix-yet Vittig. Men til Anstand-is
Forbnvselse tog Faden-n Mark-: Parti.
Ruxy Adams var en lion Pisa Ja, lidt for
gudcslig vms hnn. m(-n det var da nu ingen PejL
som unge Piger plejede at have. dane, den livlige,
yngste Søstexy sagde, at hun var glad ved, hvis
Mark skulde fast Ic(.)x»v. lInn Inn-de saadan et Fu
digt Ansjgt med et glad Udtryk, Ier lyste ud in
de11f1sa.
.,sikken en lille Gans, du er!«’ sagde den vix-r
dige Amanda. »Hørte man dog nogen sinde sca
dan noget studd(«1-? Et glxid IJdtryk som Skilk
ner ud indenfra2 TaubeligtL NeJ, jeg kau jkke
inde ssn Pfg-J, som altid smiler«.
,,blen lnm smiler ikke", sagde Jene. ,,I-Iun
Sek here glad ud."
,,Som om nogen kunde se glad ud uden at
smi1e," paastod Arnancla. ,,Prøv blot paa det!«
,,Aa", sagde dane, ,,det kan jeg ikke gere!
Det er akkurat ligesom kør Solen Staat- op om
Morgenen Man kan se det paa Bakkerne paa
den enden side af Floden, lnsmsdan det klare Lys
skjnnek imellem Tut-erne. Vandet ser ud Sotn
Guld og Husene straaler ak Lysglans san dejligt.
Det er Solskinnet, som er ved at komme, akkurat
Ijgesom Roxys smi1, men det er alligevel jntet
rigtjgt smi1, kan 1 nok korstaa«.
Faderen lo, som han vilde have let ad et lille
Bmsns snak. Mark klappede bende pas skulderen
og sag-de
,,’I’u-nke eig, at vi Inn- en ngterinde i Fami
lien«.
..Eu Gaas i Fan1ilien", rettssde Amanda ..Bt
smiL sum intet Rmil ek, det er umaaslelig for-mik
tjgt Du maa heller-e gaa i Skole hos Roxy. Hm
hats ji) en 1(li0t i Lippe, og det lckm godt viere,
lnm hat« tu." Dette sidste ledsagedes ak et Blik
paa Mark.
Pru Hanks var iklce gavslce tilfreds, da lnm
Mrte om Sagen. Hun syntes, at Obersten burde
have fastholdt, at Mark skulde blive bjemme. Men
han kunde maaske endda blive berdmt Han kun
de blive en overordnet »Æ1(lste" elle1· maaske Bi
skop. Htm var glad ve(l, at Roxy havde folgt
»hendes Baad. Det var i alle Tilkaslde bedre end
Tat gifte sig med en Presbyterianen Roxy vilde
faa en god og velbegavet Mund og en Metodist
med rigtig IIjektekeligion.
,,Vent til Pakt-ten bljvek skaaret ita, luden du
siger, om der er Soll-wr- eller Brombæk eller Blas
enbær i den", Sagde Jenima.
Twonnet forsjigte at tænke det bedste, da
Roxy fortalte hevde det. Men Bevidstheden ow,
at Twonnet tvivlede om Klakks 0pkigtigbed, var
en Mur jmellem dem. De hesøgte hin-indem wen
der-es samtale blev mere og met-e tilbageholdev.
Begge gav de hinanden skyldev, kordi det Ven
skab. som de havde lovet skulde vare evigt, Un
kcjlcsdes af. Ved den Stegs graclrise Opløsninger
at· evigt Venslcab, hvok hver ak Parterne føler sig
uskyldjg, man den ene altid mene. at Pejlen llgger
lms den enden. De bekegner aldrig de dybe og
nimodstaaelige Strømninger i Klenneslceuaturen,.
imod hvis Magt vi alle staats hjielpeløse
Hele Byen kom i Oprms ved at lmre Nyheden
om Forlovelsen For det vat- en Nz·lie(l. Hvad
Krikx og store Pallitter er for en II(n-edstad, det
er Giftetsmnal og Dde fol- (-u lille By. Kirsteu
Giftelmive Wu- snsrclelps kmsmsjede Det var helt ro
mantislc med dr- vjldss Ileretningek Um, hvokledes
Obersten hin-de skipmltes mecl sjn søn om hang.
Rejse til Texas, men sluttelig havde indvilliget
baade i Giftermaalet og i Missionsrejsen. Man var
salmindeljg evig om, at den gamle Mand ikke vak
nasr saa haar(lh»jertet, sicleu ltans Icone cløde Han
Ilcnnde jo da maaglce endnu komme ud fka sin ven
itm. endslmnt lmn lsandte Saa forfiisrdeligt Det
Ihm-m- man du hegt-endig. Nogle mente ogsaa, at
zlum skslv lmwlp i Rinde at stille sig til Icongressisn
«og hellen- vilrn have Mark ak Vejen og paa Sam
me Tid blive godrs Venner med Metodjstenie ·
lln llighbury var glad over, at ljans Unl·
khavde haft lndslydelse paa Wittalcejn Prn IMle
«l)1n-)· gyngede sin lille fede Ickop frem og tillpng·-.
Oidet lnm lnsets Gang gtkntog Hin Ilighlnnsxs Ali
Ajug, at ingen Mand ringen sinde but-de pr:i-«lili«
Ltclen teologisk Uddalmelse
fFottfætIkssSÄ
W-pwv
lldfnla under Anrsmsdet.
Zum sasdvanligt Vil der ogfnn i
Aar liljvo holdt Udfalg af Vøgcsr
m. m. under Samfundcts Aar-symp
de ved Ren-made N. Dak» Al
25. Juni. Det or vor Henfigt at
fremlasgqe et godt Udvalg fcerlig
as nycrts kristelig Littcmtur samt
enkelth ftørre Værkcr og fpecielle
Ting, Tom faslges til særlig billige
Priset.
Undektegnedc vil eftet Bestwnmeli
sc- være til Siebe og perfonlig lede
Udsfalget
Dan. Lut-h. Publ. conse
H Swv Nieliem Minqöfjrer.