Det, der besinnt
Bot Guds Otd bestaat eviadelig ,
(Ei sto, S
»At de maa alle væke eet«.
Af H. MattenfensLatsem
Ja, sauledez bad imm, vor kcere
Gerte og Frelser (Joy 17 2(p—.2m, !
bad for siue troeud» ned gennem Tr- i
deme, at de alle maaxte ver-r e eck,l
bad derom for dercs egen Sky«d,I
fordi denne Enhed var Kærlighedenss
Enhed med Ealjgsyed i Folge, ogx
bad derom for Verdens Skyld, for-F
di denne Enhed meuem hanis trockij
stulde være det store, overbevisende
Vidnesbyrd om hspotss guddotnntelthe«
Senwle og dad — tør vi vel sige
—- ogfaa for fin egen Skyl«d, saa
bist som Werden-s Frelse jo er hanIU
eget Hiertes Eng.
Saale-des bud han —- og der var;
den sidfte Akten i Ilodstleneszs dem-:
-— og det var en Aftenhøn for Li
beiTeiJnanen Min Lassen kan du
være et kristent Mennesk e og hørc
denne Herres Von uden at spørge
djg ielm hvorledesz ital jeg arbejde
med paa, at denne Von og det, den
lyder paa, Lan blive altid mere le
bende Virkelighed
war megex vuoe me se unverte
des nd i den gamle K·ri·stenbed, nanr
hvett troende MenneTke rct wide
Munde over den Bein og lade den
give Genmd i Ein chri! hvsor Ine
Den ukærlig og overiiet Adfærd mod
Brsdre vilde ifke derved blive for
Hindreth Hvor mange haarde Led
vkldc ikke dø Pan Lasberne uden at
dlive ndtalt: bvor mangc spidsfe
Penne vikde ikke blive lagte hen
uden a-: sdyppiss i Vlaskkist Ak ja,
Hvor dar dog alle vi, der Tal bruqe
Ordet og Pennen i Kirkens Tjenefte,
tidt Grund til at bede Herren til
cive os og hjælpe os altid bedre til
rette —- dvor hat vi dog tidt Grund
Iix at kluge over os felv! Hvor hat
,vi god Grund til atter sog after at
IEfe Herrens yppetstepræstelige Bøn
iqennetn og bede: Herre. hjælp os
til ikke at staa din Villie imod og
site arbejde mod din Bist-«
, Og derjot Xad os nu jkke kluge
over-, hvad andre efter vor Mening
Mnder sig i paa dette Punkt, men
Tod os Euer for fis Esparse: hvad skal
ieg gete- og Ehr-or fkal jeg ask-ide
Fsr at Herren-s Bsn kan blive op
W -
Og lad mjg faa ist-st, min Lasset,
stünde sdig om den allersnævkeste
M, hwri du er stillet, minde dig
km dkt Hus og dit Hiern.
Her tror jeg not du vil gøre
del i at begynide Og læd mig Tau
We wa, hvad Herren siger i V.
22 f.: ,,Og jeg hat givet dem den
Cerligshed fsom du hat givet mig,
(
l
pag det de fkal være et, ligesom vi er
et — sog at Werden kan Lende, at
di bar udjendt mig«. Se, dette Okd
offer, hvorlesdes du ital begynde, og
hvorledes Encheden skal freunkvmme
Fest feste Grundlag for Encheden
ex den Hekligs,hed iom Herren hak.
siedet os. Han Ihqx ikke sat os
man den tomme sen-we hvok He-?
stetige bides, wen han hat sat os for
vn sin Verlde Rigdon1.
Hans Herugneog Ucigaom
er Naadens ngdom de: er Born-:
kaarenes Nigdom, Det er des-: Jijgs
dom, der tiiflyder os i Guts-J Ord
-— den er fchnket os, oq den er t:!
gcrnqelig for us o,;saa i vorcs Hieni.
Ja, her i Hjemmene kan et osslsxgnct
Ikbcjde gsres for den Tand-c Enchd
mellem Herrens Tisciple·
Kan du gøre dit Hjcm til et kri
ftent Hiern, can du komme til at le
vc i det i sfælles Von og Lsovsang
og i fælles Tilegnelse af Ordet
sankmen med dine kære, da udgaar
der fra et 5aadcmt Hjem et stille
PMB-Erd til Herrens Aste-, og du
Mykdet der Herrens Bun: Jeg hat
sivet dem den Herlickhed, Tom du
bar givet mig, paa det dc fkulle ver
- re et —- at Werden kcm tende, at sdu
set udfmdt mig.
-« sMeU soc-nd i M filed dckt
T III-beide i Hier-met maa gau et an
ZI det, sdit Arbeit-e i Mensgshedew Et
M Mel-Tom wf Folkekirkm htret
« U en Wiss-ed findem for idennex
Dame Ming Wer not site
2M i den for-Mir Wirkeforfadninw
gis ish- ii W Marsch-ds- For
- - « W WiW MI·
,N M Ue W LI- M kristes
· m- uten Ise det i Me
nighæen der er samlede om Or
dets Forkyndelse og Sakramenters
nes Formltning og Arbejdet for
Guds Riges Udbredech. var hat
du din Menighsedf Din Forsamljng?
Din PræstP Dir Menighedsarbisjde
Jdet, hvori du tager Del? Thi husk
det, Herrens Eiche-d med Thau-? him
melsfe Feder var ier blot en FI
lelTens Enihed, knien en Villiens og
Arbcjdets Enbed —- »min Feder ar
bejder indtil nu, ogsaa jeg arbejder«.
Eller gaar du endnu som Enspasns
der? Ida find bin zPlth og Elut
otp i Rækkeme gxf dem, sder tklegner
sig den store Herlickhed vg gar Brusg
as det, Tom Herren Jdtrykker sogle
des: ,,Jeg hat sit-ei dem den Her
lighed, som du Var givet mig.« Sau
avbejder du Herren i Ocendernet thi»
enhver Iovsyngende Vg arbejdende
Menigshed er et stori Vidnesber
over for Ver-den om Jesu guddoms
melige Udsendelse
Ja 1Feinde-Ug, der er che not,
kworpaa enshver iblandt os kan ar
bejde i den New-ing, som Herren
har anvist gennem den yvperstes
præftelige Bem.
Block vi vil det! Men det skal vg
7aa til.
Sommer i Aditondact I
Biergene. «
Fette er Novnej paa en Bog,
som er streut-It af Mrs. Metnhraz
Mathiafm
Tet er jo ikke ofte, at der udgävcs
Boger af danske Fotfattere hemmt-:
men naar det da ster, og man føler
under Læsningen, at der banker c:
Damm fåntfølensde Hier-te hos For
fatteren, saa blivek man dobbelt
glad. - -- -
TM er to Ting, fis-I altid Tosk
ger om, naar jeq Taar en km ON
i Hændey og det er: - ]
Fsth —- bvad er Tanken eller
Traadem der gaar igenncm Bogen?
Her kan det visft aller-bebst siges
fanden: det er Tom en lille sladrcsni
de Skovbash man flaar folge smcd
langt inde i stovem og Tom man
vandrer frem, nynner Basier mcd
sin sagte Rislen og calder det ene
Barndyms Minde fresm efter det an
det. Man for-ladet Baskken for en
lille Rund og set Ztvrsyn paa
Bierget men er attcr ved Besten
der udvider sig til en stormfuld Eis,
choor Esteraarssstorsmen kalder til
Mkmp til Hjælp for alle trcrngende
i Storbyen.
un soe: er meo Dunk- nrovex an
·d-an eller Lkvut dcrudc vcki .,E«1m«u
Tenmark« dar Kommt ing Tasche-zi,
at man shsor sman urkrster sor.
name Ztormen kom, at man da blev
koldt til Arbejde igm smed komm-r
Mod, ved jcg Mc sum der ch Jn,
at kun pag den Maske er Der rjgtiq
at tage en Hvile ellcr Fcric, saa man
vinder sit-Eiter til fsrnyex Womika
Andct —— jeg mkszcr sahe- ox niny
bvilcket Hjertch der flaar j Zoriartcs
kens VIIMP Tet var ikte langt, EU
bat-de mit, før et sammelt Mindr
trcmdte from i min Erindrikm. Tot
var en unq PUC, shun hande Ung:
alle fine Wen-ge til at mer mit-re
glade med: men Tom Inn-. qik Ucm
Osaden en knld Astcn läge for Ini,
Ifaldt hendes Lje Nu en sinnst-l
Ityndt paaklædt, ijlle Pigiz der sind
sog san ind ad et Vutcksvindue: hun
frøs, saa det lille Ligeme rystcde
To flog en Tanke den voksne Pfg-I:
»Oh, havde jeg blot ikke givet alle
mine Penge ud, faa kunde jeg givet
heide dem.« Mcn re701ut tsog husn
sit nye Sjal af, ncermede sig ubes
masrket den lille, og behcendigt fwbte
hun det osm hende og lsb ssaa sin
Vej, alt shun kunde
»Me-n hvorfor gjordcs du det?«
spung jeg
»Qh, jeg tun-de ikke anbet, jeg
Tun-de site gaa bort og tænke paa- at
Chun stod der og fras, og jeg hat-de jo
ille endet at give Bendh dersor løb
feg, for jeg syntes iste, jeg- vilde,
hmt sitzt-de se hvan jeg nur«
Det var et lignmde AND jeg
sit af Wen Htm Wer
Eies-i et Steh, hour fattige Mmd
staat og gravet i Jorden used date
W i ststk M- dg M W
»kan lasse den med fuld Foritaaelse
·Og den, der læfer tue-get, vil lukke
Bogen med et oplivct Sind og den
Tause: »O-.s.vde vi irre af den
Flog-is Mesmechr ber 7ac1 vilde
ZVerden vcrro saa meaer bedro. «
! swb Bogen! Forl«gct i Blatt vil
Inof ikaffr den.
. Z M Eckener
- Lkncolm Nebr.
l
I
«
Bogen Sanc- der i A« L. P. H.
Enr 75c Das-tot eg JUN- ins-hundert
) ———— Wi-—s
Vokt Samfunds Stolefag.
Lidt om m ftot Sag
J Aarevissi hat jeg tasnft paa at
skrive om Zfolesagen. Ja, jeg hats
for Reiten osgsaa skrevet — dels i
Tankerne, del-S for Panirsfurven
Jeg mutte, at andre, dygtjgeke
Mænd, celdre Mel-nd, var jaa meget
klogere end jeg paa den Sog, ogs
at vi yngre maotte, burde tie. Men
der er gaaet mig med den Sag Tom
enkelte andre, at jeg følcr, at fkal
jeg nagen Zinsde degynde at ikrive,
er det inart ved Tidem og jeg synes
iffe ji«-g kan tie lcengere Tertil
kommen at jeg menek, at 26 Aars
Jngttagelfer med en vitkelig dyb
og j::der1ig Interesse for vor Skale
skkg og vor Kiste er af en saadan
namin at jeg ber, jeg man strive
l. At Stolen er en af Livsnewers
ne i vor Fäirke og fom jeman af!
overordentlig stor Bctydning, ikfef
alene for vor Kirer Bestaaem ikke
alone for dens Udvitling og Vækst,i
ikke alene for Guds Riges Frem
gang iblandt Hedningekne, men ag
Faa for, at den fom en Surdejg mattl
dlive en mægtig Faktor iblandt vort«
Fels uden for vor Kirke saavelsom«
den amerjkonffe Nation, hvoraf vi
er en Tel, og i hvillen vi mere og
mere maa gaa op, er jeg overbevtst
ow.
Vort Land er fyldt af gode Sko
ler for Børnenes og Ungdvmmensjs
Undcwisning og viden"fabe1ig Uds
.danne1se; ingen ist-r for-kleine disse
hvilket undertiden Tier i utidig Jn
tereszse for ens ech.
Men Fiikterne her i Landet hat
Mk Mangelen af Kristendvms Un
dewisning vg direkte demminatios
nal frfstelig Pasavirkning ved disse
Stole-: faa streckt, at man for at af
hjcrlpe dette Zavn hat bygget Kir
keiEfoler og ligeledes ansat Pkæsiet
til at vix-te seit mellem Studencketne
visd en Tel af vore Und-ersinnen
Da vor Kirce formentlig ikke kan
af flere praktjske Grunde, unser-M
Pisa-free ved vore Statsillniversites
ter og Normabsboler uden for
Tau vidt Tom den enielte af vore
Priester, der boer i Byer, hvor bis-se
findes, kan øve en Gerning iblandt
Studenterne ved die-se ved Siden ers
sin Pkæfiegerning. saa staat mig be
11sidst, ingen anden Vej anben for vor
Kirfe end at stemelske dens eget shis
jeke Zwlevæfen for at vcetne om
vor siärkeks Tro og Laste oz opeljke
en troende videnfkabelig usddannet
Ungdom i det hele og from
Rssuswn Die Form »der Eznkcsi
vcd at Erefrsentcrc vors hasche Etatxs
st:c1· : den nnd-nor Jlidiisxz da
Immtteren Oa.:3«.c-:s, da Mumcsict
Tom JIiUcl mger Iandclig: Stab-eh
Tom allem-c pacwegen Ein mao man
ZHler ingenlunde qlemmc Nie-Inl
taxcme as Bisse Faust, Der er vjdts
ræktende
Men lad vs forudsættc, at zs
bot-sie Tilsælde et ungt Manne-ice
komme-r igennem en as vorcs højerc
Stoler med en frelft Sirt-L med
Kærlighed til Gud og vor lutherste
Kitte, ja endog vor datsske Kitte,
iaa er jeg alligevel bange for, at de
allerfleste af disse unge Mcend og
FKvinder tommek ikke vor Kirte til
Gode mod deres ypperligt udviklede
Evner og Gaver.
Aarsagerne Hertil kan værc for
skellige. Vi hat jo heller ikke Brug
for mange as sdisse, og dem, vi hat
Brug for, maatte med Selvfornasgs
telse tage en saadcm Len, iom vi
Gan byde. Ja, vi kunde kanske
faa not af Ustrdermaalere til at tage
Wen men Me, af de dygtiqste
Men medenö vi fom Samfund tun
hat Brug for saa entmu, Var vi
M for dem i de offentliqe Stil
Iinger i Land os By- Mr vi Dan
fce bor.
NUM,UMW er in
M KLEMM-O Cl den Mc M
sang er Mutes i M M- d
Eden forste Mcsnikkheds Mænd enten
ikke var uddannet eller ogsaa usddans
.net, ved resligionsløke cller jpdiste
.3kolcr, ja endog bedensfe Stolen
«Men Ksirkens Udvikling, færljg after
at sdcn fik frit Leide, sørie Skolerne
med fig. Jlt Pauli Skolegang blev
baut en ovewrdentlig Hjælp under
Anbejdet Tom ansbryderen for Hed
ningemiissionem og færlig blandt
Grcekerne, vil ingen nieste Hvils
sen Rolle Skolcrue shar spillet for
og i Kirfcn siden baade for ondt og
gosdt vilde i1livc for vidtløstig her at
melde onl.
At vi imidlertid mt lever i en
Skoletid, som Verden aidrig har
keudt Mxigk til, ved alle. Ae Jep(
sholdene herovrc Taavel som hjemsme
krcwcr more og højere Scolegong
for Mængden af Befolkningen er en
Kendsgern ing. I
Mere end negen Sinde er For
ffaaelfen af, at ,.Kundfkab er Magt«,
sblwen lwer Monds Eie. Tet er
»der-for ogsaa qanfke naturligt, at
dort Full-, herovre gennemgaaende
soger at give deres Born en langl
bedre Uddannelfe, end de selv fik.
Hvor nu disTe Born og unge lau
vokse ov i del-es eget Hieni, fokudi
sitt det er et troende Mem og under
en jroendePrcestsPaavirkning og i en
levende Plenighed, der lau disse
Goder i nogen Maade eritatte, ljvad
der mangler af triftelig Paavirk
ning fka en Kitkeskolcn og der san
den unge i nogen Grad blive styrket
til at male den Paavirknjng og tage
op den Kamp, som der Lan reife sig
i den unges Bryft over-for en videni
skadelig U:1dervisning, løsteveu fm
Kristendommens Bunde-mein- Og er
den unge Taa heldig at have troende
Professorer, hvoraf der jo dog er
en Del ved vors Statsjfoler og he
Jete Lcrreonsmlter, Ida er dene
7elvfelgel:g en stor ijln Men
nt dem er og vil altid blive en
UndtagelTe fm Neglem det er en
Zelt-folge Og netop fordi dette·
er en Ilndtagelfe im Reglen, og sor
di saa Uendelig san of vore Unge
Ekan lerke og ftudere under faa goldne
Esset-hold anndelig kalt, newa der-or
Der vi fwtte al Kraft ind paa vort
leget hejere Skolevcesen
For 20—-—25 Aar siden var det
,sjcrlden, at vort Falls Born hervvre
ikom gennem »graded Schonls«, og
mange Siedet fandtes der jagen
s»gm«ded Schools«, ifte alene satte
zdes de paa Landet, men ogiaa i By
etne. Nu dekimod er det blevet
ganske almindeligt blandt Dunste
Tat lade Bienene faa Hsjskoleillds
Idakinctse og irre im 11nweksitets.
sllddannelfe Sidste Aar var An
tallet of den-sie Studenter ved Min
:neso!a Staiss Univers-del 60—-7»
:«70ruden en ftor Stare of Dunste i
:«den soeberedende Asfdeling ved Ageks
beuge-fielen Flertallet of disie
bavde ikke deres Hjem werten i
Vyen ellek i Date-guten- Disfe kunde
lige san del have studeret i Blase
»Ur-ruhet der ogsaa fandxes en Ager
»be«11,1s—afdeling der, shvad jeg hausben
Jvil ske en Gang i Fretntidem. Tes
uden var der jtke faa danste Studen
Zter paa Statens »Normal Scheels«
,og nogle paa Et. Lief-T Carlekom
TMcAllfstek EollrgesI og Lamms-.
AUnjveriixet Ja endegsaa en Tel
Hdonskitherfle unge fretventerede
Idet forhenvcerensde Aus-gar College i
ZHulchinsvm der nu ejes og drives
Taf A-dventisterne. Himd her er talt
jom Tqitskerne i Minnelvtm gæl«der
Zvel omtrent i de fleste Stateky hvor
Jvort Falk bor.
s N set mle :)Vm!, n: sen mu
»ske llngdom or i lwi Grad en jkoles
Iøgcsxsde llngdont, vj Ter at den Tom
Regel er borte fra der trifteljge
ZHjcmsJ Paavirlning, vi ser, at den
«jtfe findcs i det Anteil, Tom dscn
tburdcy paa vort Zamfunds Einlei
Hvad er der herved at gere? Vi
HEW gøte Stolen i Blair til saa god
en Stole, som der findes her-onus.
Vi naar aldrig vort Maul med
szolen iBlair, før vi lig Nokdmæns
»dem i Not-Mich og Svenfterne i
JNock Island faar absolut hkjlærde
Mænd ved Siden asf de lærde Memb
vi hat ved Dana College.
; Dct fix-ste, vi trænger til, efter
«min Mening, er at faa en eller to
zMænd eller Kvindeh der er M. A.
Zeller endnu hellen Dr. phil» Ind
skrcenk de andre Læreres Untat om
wissend-ist« vg» lceg Skoleplanen faas
lebe-, et vi ifaar et visieligt 4 W
Wurst-O — M as Wen anerfmdt
s. I. M. Man hat kalt og
M Au, at vor Stole hat Stets
l
«anekkendclse, ja, til enåvis Grad
Ifom cnhver anden ordentlig Stole,
men ingen kan værc tjent mod aj
«studere ved vor Stole og san muntre
»An-lade den og studere videke et
War Aar ved en anden for at op
naa B. A.
i Hat vi førft en saadan Stole, saa
Ekan man jlaa til Lyd for sden og
nge med en gvd Samvittigshed til
Ivort FOR »Vi Byder edcrs Sonne-r
»so-g Døttte den sammc deannclse,
Ifsom de kan saa paa Statsunivcksi
teterne«, og det vejer noget.
Er det ikke det, man vil, Taa si
ger jeg: gäv dog op den delvise
Collegc-Uddannelse og nøjes mrd
PwiSeminarium, Høkjkole og Vu
siness Eollege, og saa kan uden Tvivl
Dann Collcge gaa chen Underfknd
Dernnod, vil man gaa den even
for, antydede Vej, saa blev Stolen
i Vlair den første virkelige danstc
»Collegc" i Amerika, og da kunde
vi anmabe den collegesggende Ung
dom med et: »Kom dog til Bla·ir."
Tier er Underftud i Skolekassksn
— Tana Colle-ge jin-Sie —- i Aar
og Tau trenkcr man endda paa at an-»
fastte en Økonom Mon det er for»
at faa mere llnderskud? Ellek tror
man virkelig, at han kan udkegne
og instit-be Vater-ne for Husholdni.ns
aen ved Zielen i Blair saa mcget
billigere end de, der hidtil hat gjort
det, Tan han kan fao fin Løn udaf
der m more til, saa det Lan deckte
mutige fremtidjge Undcrskudk Mon
man nur, at Dct er Lkononn n:
ansinn- en OfonomP ch twr dcst
:kkc.
Tot san not mer at den Husbowi
ni11,1«:-njfa-1·c : Blatt er en Danke
liq Zag. Mcn den« ml ieq sog
sw-. at dort u· den ists altid væ1«c:, og
Im Nymer den heller ikke m Unsre
.:;1 Tu« var i im Tid ,,-LCu-11«I:ng
Ijjuu" ; Plain Da bist est· der zum
nun-Je andre Efmns 1:i stor Tri
,s1-k-ds:-!usd for Stube-merkte Tiet er
«mik JornwnnckL at en »Voarding
Cjud« vil lese Wuch. ou Un TJEL
Dkit Lunvins Encbærdrikkr. Fu
en 25c Finfke af Luni-ins Konven
» irr-de Enebætsituv tun Te tiltavk 5
l Galloner eller 125 Glas af en inul,
Ehrlimagende og foririikende Drit.
Indeholder ikke dei mindsie Amle
Pktkvateret uf teue, impottetede
Enebær. Kjøb Liindins, den knefte
ægtr. Tilfalgs has vors AgenteV
Findeø der ingkn Agknt i Dei-es
Nabolqg. iaa spat-g Dei-es Grau-ty
man eficr den kller send 25e direkte
til os. Agcntkk ønfkes ovkkalt til
at fælge vor tondknieredc Entdeck
fituv og vote Familie-Medicina
Sior Fortjcnkfuu Bote Betiugeliet
til Ageniek icndes ftit pua Fortun
gknde. Lumän öc Co» 117s119
R. Elizaheth St» Mir-usw Ill.
Rom til Mesieine hat Distrikiei.
i set solnge syd-Albens, hvor Avleu est stor.
l Ilsll avikiissa ist-s bis-r As-«- as Unsiiv im Jl- kil l’-2 But-H As Hin-n- km
60 til lim Mth nf ji«- fm lJ iii 24 Uns-» »k- iis k:i.s«-fli«r km Ost-) ti! SM- Unk
Hvot Landcst » billigt, ngt og krugtbskt, til Primi fru 812 til Ist-u pr. As »s.
Rsim Mii. tin-r hu hin unlss Jun- Af »vier; Ins-r Akt-Hinuer isr »mil. IsL
fu«-» Lan-list sljgpr i You-di Bin-r- Anr. "i ijl xwrk klzul vsstl u! uiw OWNE
!.ii:ksisr. tin-« lis« skriur sum Ums-Mk til
THE P. M. ClNTHTR LAND cOMPANY.
Mcsdtcmk Hsk, Alberti-, can-ds.
Er del fornuitigt
at lade Denss Penge ligge j Bank-sa,
Ojl 3 sit-T 4 Prmssnt mini- d(-r sinds-s sum stimmt-, Ums-um Iikns nxz i sinnig-is
Tilfmlds sie-»- Sikro Pia-Inst for l’«-«j:i-«ps .A.i-i-«-ii«!«-i-i-. iimr Funjs meins-n ius
købw Eis km 10 til 50 p(’t. ja »Mus- imsrwsi 100 p(’t.
llvad » sei more sikkett
end Ist-s Klasse-es wl bestiHWtiiiss Land i Amic- Distriktosrk
Eilei- Zyuelottet i Zyet,
bvor »Ihr-m Kapital drin-» Dom 100 Procent »F esndnu Inst-es
Eilei- st blne Ieåejete i ev Okstaiutiou,
der » orksnispkøt for U sit-ne Dem i stand til med sum-s lndgkud It opnu
1 Ists-old liqesas stor Portjesnpste icom Bank-ten o- Xspitulisusa i derm
Fortetninskki
Skriv stnks eher fri CAN-singen Rott- og Pan-fiktiv- tom De sinke-L ou
Not-k) M
lsenriclcsssialvorson Zo» Std»
csssüs Oft-ice- 131 A. Sth Ave-» Wesc, calksky, Alt-» can-O.
U. s. Oste: Ulrich North Dakotx
Lavc Takftcr
paa gennkmgaakndr Billemt ditette fm Tausna1·k,
Notar og Even-ja med den nnc
Norgc - Amerika - Mexico Linics
trk nur Tasnpete
.,Tcras«, »Noregua« og ,,:I)ic1·icauo«.
Tanify Luth. Publ. Hause
Lokal - Agcntun
Plan-, Nebraska.
NORDISK KONVERSATIONS -
LEKSIKON
lodeholdende Purklaring over ngtige Name-, Oenstsads
ok Regt-ebn, som fort-kommst- uodek Las-Ding og i sum-h
Wie Mikva mod supplement.
Flammen over 6000 sidot iadb. i s sumkks es solch-u
« sind tat-d brat- Lasdensyg 08 Eis-rauh og Titel i Gold«
Nu kuu 812.00·
Dotto fortrinlige Vækk Mr jkke scvnes i sog-ev Schlios It
danke sllok nonko Bissen-, nur dst Un ku- sok n MI
ijs. MM fu- Vskkst tot Moo.
DÄNISE LUTZ. PUBL. END-,
III-, Noth
