Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (June 14, 1912)
Det, der besinnt Bot Guds Otd bestaat eviadelig , (Ei sto, S »At de maa alle væke eet«. Af H. MattenfensLatsem Ja, sauledez bad imm, vor kcere Gerte og Frelser (Joy 17 2(p—.2m, ! bad for siue troeud» ned gennem Tr- i deme, at de alle maaxte ver-r e eck,l bad derom for dercs egen Sky«d,I fordi denne Enhed var Kærlighedenss Enhed med Ealjgsyed i Folge, ogx bad derom for Verdens Skyld, for-F di denne Enhed meuem hanis trockij stulde være det store, overbevisende Vidnesbyrd om hspotss guddotnntelthe« Senwle og dad — tør vi vel sige —- ogfaa for fin egen Skyl«d, saa bist som Werden-s Frelse jo er hanIU eget Hiertes Eng. Saale-des bud han —- og der var; den sidfte Akten i Ilodstleneszs dem-: -— og det var en Aftenhøn for Li beiTeiJnanen Min Lassen kan du være et kristent Mennesk e og hørc denne Herres Von uden at spørge djg ielm hvorledesz ital jeg arbejde med paa, at denne Von og det, den lyder paa, Lan blive altid mere le bende Virkelighed war megex vuoe me se unverte des nd i den gamle K·ri·stenbed, nanr hvett troende MenneTke rct wide Munde over den Bein og lade den give Genmd i Ein chri! hvsor Ine Den ukærlig og overiiet Adfærd mod Brsdre vilde ifke derved blive for Hindreth Hvor mange haarde Led vkldc ikke dø Pan Lasberne uden at dlive ndtalt: bvor mangc spidsfe Penne vikde ikke blive lagte hen uden a-: sdyppiss i Vlaskkist Ak ja, Hvor dar dog alle vi, der Tal bruqe Ordet og Pennen i Kirkens Tjenefte, tidt Grund til at bede Herren til cive os og hjælpe os altid bedre til rette —- dvor hat vi dog tidt Grund Iix at kluge over os felv! Hvor hat ,vi god Grund til atter sog after at IEfe Herrens yppetstepræstelige Bøn iqennetn og bede: Herre. hjælp os til ikke at staa din Villie imod og site arbejde mod din Bist-« , Og derjot Xad os nu jkke kluge over-, hvad andre efter vor Mening Mnder sig i paa dette Punkt, men Tod os Euer for fis Esparse: hvad skal ieg gete- og Ehr-or fkal jeg ask-ide Fsr at Herren-s Bsn kan blive op W - Og lad mjg faa ist-st, min Lasset, stünde sdig om den allersnævkeste M, hwri du er stillet, minde dig km dkt Hus og dit Hiern. Her tror jeg not du vil gøre del i at begynide Og læd mig Tau We wa, hvad Herren siger i V. 22 f.: ,,Og jeg hat givet dem den Cerligshed fsom du hat givet mig, ( l pag det de fkal være et, ligesom vi er et — sog at Werden kan Lende, at di bar udjendt mig«. Se, dette Okd offer, hvorlesdes du ital begynde, og hvorledes Encheden skal freunkvmme Fest feste Grundlag for Encheden ex den Hekligs,hed iom Herren hak. siedet os. Han Ihqx ikke sat os man den tomme sen-we hvok He-? stetige bides, wen han hat sat os for vn sin Verlde Rigdon1. Hans Herugneog Ucigaom er Naadens ngdom de: er Born-: kaarenes Nigdom, Det er des-: Jijgs dom, der tiiflyder os i Guts-J Ord -— den er fchnket os, oq den er t:! gcrnqelig for us o,;saa i vorcs Hieni. Ja, her i Hjemmene kan et osslsxgnct Ikbcjde gsres for den Tand-c Enchd mellem Herrens Tisciple· Kan du gøre dit Hjcm til et kri ftent Hiern, can du komme til at le vc i det i sfælles Von og Lsovsang og i fælles Tilegnelse af Ordet sankmen med dine kære, da udgaar der fra et 5aadcmt Hjem et stille PMB-Erd til Herrens Aste-, og du Mykdet der Herrens Bun: Jeg hat sivet dem den Herlickhed, Tom du bar givet mig, paa det dc fkulle ver - re et —- at Werden kcm tende, at sdu set udfmdt mig. -« sMeU soc-nd i M filed dckt T III-beide i Hier-met maa gau et an ZI det, sdit Arbeit-e i Mensgshedew Et M Mel-Tom wf Folkekirkm htret « U en Wiss-ed findem for idennex Dame Ming Wer not site 2M i den for-Mir Wirkeforfadninw gis ish- ii W Marsch-ds- For - - « W WiW MI· ,N M Ue W LI- M kristes · m- uten Ise det i Me nighæen der er samlede om Or dets Forkyndelse og Sakramenters nes Formltning og Arbejdet for Guds Riges Udbredech. var hat du din Menighsedf Din Forsamljng? Din PræstP Dir Menighedsarbisjde Jdet, hvori du tager Del? Thi husk det, Herrens Eiche-d med Thau-? him melsfe Feder var ier blot en FI lelTens Enihed, knien en Villiens og Arbcjdets Enbed —- »min Feder ar bejder indtil nu, ogsaa jeg arbejder«. Eller gaar du endnu som Enspasns der? Ida find bin zPlth og Elut otp i Rækkeme gxf dem, sder tklegner sig den store Herlickhed vg gar Brusg as det, Tom Herren Jdtrykker sogle des: ,,Jeg hat sit-ei dem den Her lighed, som du Var givet mig.« Sau avbejder du Herren i Ocendernet thi» enhver Iovsyngende Vg arbejdende Menigshed er et stori Vidnesber over for Ver-den om Jesu guddoms melige Udsendelse Ja 1Feinde-Ug, der er che not, kworpaa enshver iblandt os kan ar bejde i den New-ing, som Herren har anvist gennem den yvperstes præftelige Bem. Block vi vil det! Men det skal vg 7aa til. Sommer i Aditondact I Biergene. « Fette er Novnej paa en Bog, som er streut-It af Mrs. Metnhraz Mathiafm Tet er jo ikke ofte, at der udgävcs Boger af danske Fotfattere hemmt-: men naar det da ster, og man føler under Læsningen, at der banker c: Damm fåntfølensde Hier-te hos For fatteren, saa blivek man dobbelt glad. - -- - TM er to Ting, fis-I altid Tosk ger om, naar jeq Taar en km ON i Hændey og det er: - ] Fsth —- bvad er Tanken eller Traadem der gaar igenncm Bogen? Her kan det visft aller-bebst siges fanden: det er Tom en lille sladrcsni de Skovbash man flaar folge smcd langt inde i stovem og Tom man vandrer frem, nynner Basier mcd sin sagte Rislen og calder det ene Barndyms Minde fresm efter det an det. Man for-ladet Baskken for en lille Rund og set Ztvrsyn paa Bierget men er attcr ved Besten der udvider sig til en stormfuld Eis, choor Esteraarssstorsmen kalder til Mkmp til Hjælp for alle trcrngende i Storbyen. un soe: er meo Dunk- nrovex an ·d-an eller Lkvut dcrudc vcki .,E«1m«u Tenmark« dar Kommt ing Tasche-zi, at man shsor sman urkrster sor. name Ztormen kom, at man da blev koldt til Arbejde igm smed komm-r Mod, ved jcg Mc sum der ch Jn, at kun pag den Maske er Der rjgtiq at tage en Hvile ellcr Fcric, saa man vinder sit-Eiter til fsrnyex Womika Andct —— jeg mkszcr sahe- ox niny bvilcket Hjertch der flaar j Zoriartcs kens VIIMP Tet var ikte langt, EU bat-de mit, før et sammelt Mindr trcmdte from i min Erindrikm. Tot var en unq PUC, shun hande Ung: alle fine Wen-ge til at mer mit-re glade med: men Tom Inn-. qik Ucm Osaden en knld Astcn läge for Ini, Ifaldt hendes Lje Nu en sinnst-l Ityndt paaklædt, ijlle Pigiz der sind sog san ind ad et Vutcksvindue: hun frøs, saa det lille Ligeme rystcde To flog en Tanke den voksne Pfg-I: »Oh, havde jeg blot ikke givet alle mine Penge ud, faa kunde jeg givet heide dem.« Mcn re701ut tsog husn sit nye Sjal af, ncermede sig ubes masrket den lille, og behcendigt fwbte hun det osm hende og lsb ssaa sin Vej, alt shun kunde »Me-n hvorfor gjordcs du det?« spung jeg »Qh, jeg tun-de ikke anbet, jeg Tun-de site gaa bort og tænke paa- at Chun stod der og fras, og jeg hat-de jo ille endet at give Bendh dersor løb feg, for jeg syntes iste, jeg- vilde, hmt sitzt-de se hvan jeg nur« Det var et lignmde AND jeg sit af Wen Htm Wer Eies-i et Steh, hour fattige Mmd staat og gravet i Jorden used date W i ststk M- dg M W »kan lasse den med fuld Foritaaelse ·Og den, der læfer tue-get, vil lukke Bogen med et oplivct Sind og den Tause: »O-.s.vde vi irre af den Flog-is Mesmechr ber 7ac1 vilde ZVerden vcrro saa meaer bedro. « ! swb Bogen! Forl«gct i Blatt vil Inof ikaffr den. . Z M Eckener - Lkncolm Nebr. l I « Bogen Sanc- der i A« L. P. H. Enr 75c Das-tot eg JUN- ins-hundert ) ———— Wi-—s Vokt Samfunds Stolefag. Lidt om m ftot Sag J Aarevissi hat jeg tasnft paa at skrive om Zfolesagen. Ja, jeg hats for Reiten osgsaa skrevet — dels i Tankerne, del-S for Panirsfurven Jeg mutte, at andre, dygtjgeke Mænd, celdre Mel-nd, var jaa meget klogere end jeg paa den Sog, ogs at vi yngre maotte, burde tie. Men der er gaaet mig med den Sag Tom enkelte andre, at jeg følcr, at fkal jeg nagen Zinsde degynde at ikrive, er det inart ved Tidem og jeg synes iffe ji«-g kan tie lcengere Tertil kommen at jeg menek, at 26 Aars Jngttagelfer med en vitkelig dyb og j::der1ig Interesse for vor Skale skkg og vor Kiste er af en saadan namin at jeg ber, jeg man strive l. At Stolen er en af Livsnewers ne i vor Fäirke og fom jeman af! overordentlig stor Bctydning, ikfef alene for vor Kirer Bestaaem ikke alone for dens Udvitling og Vækst,i ikke alene for Guds Riges Frem gang iblandt Hedningekne, men ag Faa for, at den fom en Surdejg mattl dlive en mægtig Faktor iblandt vort« Fels uden for vor Kirke saavelsom« den amerjkonffe Nation, hvoraf vi er en Tel, og i hvillen vi mere og mere maa gaa op, er jeg overbevtst ow. Vort Land er fyldt af gode Sko ler for Børnenes og Ungdvmmensjs Undcwisning og viden"fabe1ig Uds .danne1se; ingen ist-r for-kleine disse hvilket undertiden Tier i utidig Jn tereszse for ens ech. Men Fiikterne her i Landet hat Mk Mangelen af Kristendvms Un dewisning vg direkte demminatios nal frfstelig Pasavirkning ved disse Stole-: faa streckt, at man for at af hjcrlpe dette Zavn hat bygget Kir keiEfoler og ligeledes ansat Pkæsiet til at vix-te seit mellem Studencketne visd en Tel af vore Und-ersinnen Da vor Kirce formentlig ikke kan af flere praktjske Grunde, unser-M Pisa-free ved vore Statsillniversites ter og Normabsboler uden for Tau vidt Tom den enielte af vore Priester, der boer i Byer, hvor bis-se findes, kan øve en Gerning iblandt Studenterne ved die-se ved Siden ers sin Pkæfiegerning. saa staat mig be 11sidst, ingen anden Vej anben for vor Kirfe end at stemelske dens eget shis jeke Zwlevæfen for at vcetne om vor siärkeks Tro og Laste oz opeljke en troende videnfkabelig usddannet Ungdom i det hele og from Rssuswn Die Form »der Eznkcsi vcd at Erefrsentcrc vors hasche Etatxs st:c1· : den nnd-nor Jlidiisxz da Immtteren Oa.:3«.c-:s, da Mumcsict Tom JIiUcl mger Iandclig: Stab-eh Tom allem-c pacwegen Ein mao man ZHler ingenlunde qlemmc Nie-Inl taxcme as Bisse Faust, Der er vjdts ræktende Men lad vs forudsættc, at zs bot-sie Tilsælde et ungt Manne-ice komme-r igennem en as vorcs højerc Stoler med en frelft Sirt-L med Kærlighed til Gud og vor lutherste Kitte, ja endog vor datsske Kitte, iaa er jeg alligevel bange for, at de allerfleste af disse unge Mcend og FKvinder tommek ikke vor Kirte til Gode mod deres ypperligt udviklede Evner og Gaver. Aarsagerne Hertil kan værc for skellige. Vi hat jo heller ikke Brug for mange as sdisse, og dem, vi hat Brug for, maatte med Selvfornasgs telse tage en saadcm Len, iom vi Gan byde. Ja, vi kunde kanske faa not af Ustrdermaalere til at tage Wen men Me, af de dygtiqste Men medenö vi fom Samfund tun hat Brug for saa entmu, Var vi M for dem i de offentliqe Stil Iinger i Land os By- Mr vi Dan fce bor. NUM,UMW er in M KLEMM-O Cl den Mc M sang er Mutes i M M- d Eden forste Mcsnikkheds Mænd enten ikke var uddannet eller ogsaa usddans .net, ved resligionsløke cller jpdiste .3kolcr, ja endog bedensfe Stolen «Men Ksirkens Udvikling, færljg after at sdcn fik frit Leide, sørie Skolerne med fig. Jlt Pauli Skolegang blev baut en ovewrdentlig Hjælp under Anbejdet Tom ansbryderen for Hed ningemiissionem og færlig blandt Grcekerne, vil ingen nieste Hvils sen Rolle Skolcrue shar spillet for og i Kirfcn siden baade for ondt og gosdt vilde i1livc for vidtløstig her at melde onl. At vi imidlertid mt lever i en Skoletid, som Verden aidrig har keudt Mxigk til, ved alle. Ae Jep( sholdene herovrc Taavel som hjemsme krcwcr more og højere Scolegong for Mængden af Befolkningen er en Kendsgern ing. I Mere end negen Sinde er For ffaaelfen af, at ,.Kundfkab er Magt«, sblwen lwer Monds Eie. Tet er »der-for ogsaa qanfke naturligt, at dort Full-, herovre gennemgaaende soger at give deres Born en langl bedre Uddannelfe, end de selv fik. Hvor nu disTe Born og unge lau vokse ov i del-es eget Hieni, fokudi sitt det er et troende Mem og under en jroendePrcestsPaavirkning og i en levende Plenighed, der lau disse Goder i nogen Maade eritatte, ljvad der mangler af triftelig Paavirk ning fka en Kitkeskolcn og der san den unge i nogen Grad blive styrket til at male den Paavirknjng og tage op den Kamp, som der Lan reife sig i den unges Bryft over-for en videni skadelig U:1dervisning, løsteveu fm Kristendommens Bunde-mein- Og er den unge Taa heldig at have troende Professorer, hvoraf der jo dog er en Del ved vors Statsjfoler og he Jete Lcrreonsmlter, Ida er dene 7elvfelgel:g en stor ijln Men nt dem er og vil altid blive en UndtagelTe fm Neglem det er en Zelt-folge Og netop fordi dette· er en Ilndtagelfe im Reglen, og sor di saa Uendelig san of vore Unge Ekan lerke og ftudere under faa goldne Esset-hold anndelig kalt, newa der-or Der vi fwtte al Kraft ind paa vort leget hejere Skolevcesen For 20—-—25 Aar siden var det ,sjcrlden, at vort Falls Born hervvre ikom gennem »graded Schonls«, og mange Siedet fandtes der jagen s»gm«ded Schools«, ifte alene satte zdes de paa Landet, men ogiaa i By etne. Nu dekimod er det blevet ganske almindeligt blandt Dunste Tat lade Bienene faa Hsjskoleillds Idakinctse og irre im 11nweksitets. sllddannelfe Sidste Aar var An tallet of den-sie Studenter ved Min :neso!a Staiss Univers-del 60—-7» :«70ruden en ftor Stare of Dunste i :«den soeberedende Asfdeling ved Ageks beuge-fielen Flertallet of disie bavde ikke deres Hjem werten i Vyen ellek i Date-guten- Disfe kunde lige san del have studeret i Blase »Ur-ruhet der ogsaa fandxes en Ager »be«11,1s—afdeling der, shvad jeg hausben Jvil ske en Gang i Fretntidem. Tes uden var der jtke faa danste Studen Zter paa Statens »Normal Scheels« ,og nogle paa Et. Lief-T Carlekom TMcAllfstek EollrgesI og Lamms-. AUnjveriixet Ja endegsaa en Tel Hdonskitherfle unge fretventerede Idet forhenvcerensde Aus-gar College i ZHulchinsvm der nu ejes og drives Taf A-dventisterne. Himd her er talt jom Tqitskerne i Minnelvtm gæl«der Zvel omtrent i de fleste Stateky hvor Jvort Falk bor. s N set mle :)Vm!, n: sen mu »ske llngdom or i lwi Grad en jkoles Iøgcsxsde llngdont, vj Ter at den Tom Regel er borte fra der trifteljge ZHjcmsJ Paavirlning, vi ser, at den «jtfe findcs i det Anteil, Tom dscn tburdcy paa vort Zamfunds Einlei Hvad er der herved at gere? Vi HEW gøte Stolen i Blair til saa god en Stole, som der findes her-onus. Vi naar aldrig vort Maul med szolen iBlair, før vi lig Nokdmæns »dem i Not-Mich og Svenfterne i JNock Island faar absolut hkjlærde Mænd ved Siden asf de lærde Memb vi hat ved Dana College. ; Dct fix-ste, vi trænger til, efter «min Mening, er at faa en eller to zMænd eller Kvindeh der er M. A. Zeller endnu hellen Dr. phil» Ind skrcenk de andre Læreres Untat om wissend-ist« vg» lceg Skoleplanen faas lebe-, et vi ifaar et visieligt 4 W Wurst-O — M as Wen anerfmdt s. I. M. Man hat kalt og M Au, at vor Stole hat Stets l «anekkendclse, ja, til enåvis Grad Ifom cnhver anden ordentlig Stole, men ingen kan værc tjent mod aj «studere ved vor Stole og san muntre »An-lade den og studere videke et War Aar ved en anden for at op naa B. A. i Hat vi førft en saadan Stole, saa Ekan man jlaa til Lyd for sden og nge med en gvd Samvittigshed til Ivort FOR »Vi Byder edcrs Sonne-r »so-g Døttte den sammc deannclse, Ifsom de kan saa paa Statsunivcksi teterne«, og det vejer noget. Er det ikke det, man vil, Taa si ger jeg: gäv dog op den delvise Collegc-Uddannelse og nøjes mrd PwiSeminarium, Høkjkole og Vu siness Eollege, og saa kan uden Tvivl Dann Collcge gaa chen Underfknd Dernnod, vil man gaa den even for, antydede Vej, saa blev Stolen i Vlair den første virkelige danstc »Collegc" i Amerika, og da kunde vi anmabe den collegesggende Ung dom med et: »Kom dog til Bla·ir." Tier er Underftud i Skolekassksn — Tana Colle-ge jin-Sie —- i Aar og Tau trenkcr man endda paa at an-» fastte en Økonom Mon det er for» at faa mere llnderskud? Ellek tror man virkelig, at han kan udkegne og instit-be Vater-ne for Husholdni.ns aen ved Zielen i Blair saa mcget billigere end de, der hidtil hat gjort det, Tan han kan fao fin Løn udaf der m more til, saa det Lan deckte mutige fremtidjge Undcrskudk Mon man nur, at Dct er Lkononn n: ansinn- en OfonomP ch twr dcst :kkc. Tot san not mer at den Husbowi ni11,1«:-njfa-1·c : Blatt er en Danke liq Zag. Mcn den« ml ieq sog sw-. at dort u· den ists altid væ1«c:, og Im Nymer den heller ikke m Unsre .:;1 Tu« var i im Tid ,,-LCu-11«I:ng Ijjuu" ; Plain Da bist est· der zum nun-Je andre Efmns 1:i stor Tri ,s1-k-ds:-!usd for Stube-merkte Tiet er «mik JornwnnckL at en »Voarding Cjud« vil lese Wuch. ou Un TJEL Dkit Lunvins Encbærdrikkr. Fu en 25c Finfke af Luni-ins Konven » irr-de Enebætsituv tun Te tiltavk 5 l Galloner eller 125 Glas af en inul, Ehrlimagende og foririikende Drit. Indeholder ikke dei mindsie Amle Pktkvateret uf teue, impottetede Enebær. Kjøb Liindins, den knefte ægtr. Tilfalgs has vors AgenteV Findeø der ingkn Agknt i Dei-es Nabolqg. iaa spat-g Dei-es Grau-ty man eficr den kller send 25e direkte til os. Agcntkk ønfkes ovkkalt til at fælge vor tondknieredc Entdeck fituv og vote Familie-Medicina Sior Fortjcnkfuu Bote Betiugeliet til Ageniek icndes ftit pua Fortun gknde. Lumän öc Co» 117s119 R. Elizaheth St» Mir-usw Ill. Rom til Mesieine hat Distrikiei. i set solnge syd-Albens, hvor Avleu est stor. l Ilsll avikiissa ist-s bis-r As-«- as Unsiiv im Jl- kil l’-2 But-H As Hin-n- km 60 til lim Mth nf ji«- fm lJ iii 24 Uns-» »k- iis k:i.s«-fli«r km Ost-) ti! SM- Unk Hvot Landcst » billigt, ngt og krugtbskt, til Primi fru 812 til Ist-u pr. As »s. Rsim Mii. tin-r hu hin unlss Jun- Af »vier; Ins-r Akt-Hinuer isr »mil. IsL fu«-» Lan-list sljgpr i You-di Bin-r- Anr. "i ijl xwrk klzul vsstl u! uiw OWNE !.ii:ksisr. tin-« lis« skriur sum Ums-Mk til THE P. M. ClNTHTR LAND cOMPANY. Mcsdtcmk Hsk, Alberti-, can-ds. Er del fornuitigt at lade Denss Penge ligge j Bank-sa, Ojl 3 sit-T 4 Prmssnt mini- d(-r sinds-s sum stimmt-, Ums-um Iikns nxz i sinnig-is Tilfmlds sie-»- Sikro Pia-Inst for l’«-«j:i-«ps .A.i-i-«-ii«!«-i-i-. iimr Funjs meins-n ius købw Eis km 10 til 50 p(’t. ja »Mus- imsrwsi 100 p(’t. llvad » sei more sikkett end Ist-s Klasse-es wl bestiHWtiiiss Land i Amic- Distriktosrk Eilei- Zyuelottet i Zyet, bvor »Ihr-m Kapital drin-» Dom 100 Procent »F esndnu Inst-es Eilei- st blne Ieåejete i ev Okstaiutiou, der » orksnispkøt for U sit-ne Dem i stand til med sum-s lndgkud It opnu 1 Ists-old liqesas stor Portjesnpste icom Bank-ten o- Xspitulisusa i derm Fortetninskki Skriv stnks eher fri CAN-singen Rott- og Pan-fiktiv- tom De sinke-L ou Not-k) M lsenriclcsssialvorson Zo» Std» csssüs Oft-ice- 131 A. Sth Ave-» Wesc, calksky, Alt-» can-O. U. s. Oste: Ulrich North Dakotx Lavc Takftcr paa gennkmgaakndr Billemt ditette fm Tausna1·k, Notar og Even-ja med den nnc Norgc - Amerika - Mexico Linics trk nur Tasnpete .,Tcras«, »Noregua« og ,,:I)ic1·icauo«. Tanify Luth. Publ. Hause Lokal - Agcntun Plan-, Nebraska. NORDISK KONVERSATIONS - LEKSIKON lodeholdende Purklaring over ngtige Name-, Oenstsads ok Regt-ebn, som fort-kommst- uodek Las-Ding og i sum-h Wie Mikva mod supplement. Flammen over 6000 sidot iadb. i s sumkks es solch-u « sind tat-d brat- Lasdensyg 08 Eis-rauh og Titel i Gold« Nu kuu 812.00· Dotto fortrinlige Vækk Mr jkke scvnes i sog-ev Schlios It danke sllok nonko Bissen-, nur dst Un ku- sok n MI ijs. MM fu- Vskkst tot Moo. DÄNISE LUTZ. PUBL. END-, III-, Noth