·«Dansheren«.
. hulvugenligt Mdss og Oplyss
wiss-Ich for det dankte Falk
i Amerika.
Indes D
OANtsH LUTE PU81.·AOUSB.
HEng Nest
«Dtnssmn« ungea: hver Tirsdag og erdaa
dan pr. Uatgang.
De Form-de States JULL Udlandet QSJJO
Bladst beweg i For-sinkt
seMUing, Bemling, Uskedseiorandritu .g
Indet anaaende Bkadet xxvrsesieresx
XJANISH LI.·TH.1’L’BL. HOINIZ
Maik. Nebr.
Redakum A. M. Anderim
Alle Biqug til «·Lanfketen«g Jndholds
Ifhsndlinger, .,..)krespon"vancer og Ast-km
If mhver str, bedes adressekw
;·l. N. Unbeden, Nmr Nebr.
Enkel-ed at Bis-Jn- Postottice as second
eljss matten
Advcrtjsing Rats-S made known upon
Opplteotiom
J Titiælde as Ungelmtkssighedet ved
Lohn-gessen bedes man kluge til bet stedlige
Basis-Mem Statt-e vet Mo bit-Um bedeö
sum henvende ftg til .,I«an»eten«s
komm-.
Paar Yes-me heut-endet sig nl Fett, der
IvetterekiBladeunten ver en ksbe hos dem
sIek for ac san cplysaing pm det spottet-by
jedes de altiv omtale, at Te san soettisfes
mutet ( dem-Blat-. Tot ml vers til gen
sibig Nyct
Ved den 7venske Auguftana Sy
nsodes Männe«-otassionferenccs Aars
msde i St. Peter forleden valgtes
Forsranderen for Luther College,
Wohno, Nebr. Prof. O. J. Johnckom
Eil Ptæsident for Gustavus Adol
pdhus College i Et. Peter, Minn.
Francois Xavier, en fremkagewde
romerfkskatolsk Missionær, har ef
tekladt 5ig fplgende meerkelige Ord:
,.Mange Mennesker er kommen til
mig og hat bekendt deres Sonder.
J mtne Oren hat lydc Bekendelser
of alle mulige Stegs Synder. Syns
der faa gyfelige, at jeg end iskke kun
de drpsmme am noget faa grimt; ikke
et engste Mennekke er kommet til
mig og bekendt iisn Gertig’hed«.
Udncevm til Æresdoftor i Teolos
gi. Gustavus Adopohus fvenskiluth
College i St. Peter, Minnesom fejs
rede fornylig sit 25 Aal-S Jwbilæum,
ved hvjlken Lejlighed Prof. J. N.
Mdchh Forstandet for St. Olaf
Ost-Ung Novihfield, Minn» Why-ren
Be den forenede not-We Kiste, holdt
en Tale. Gast-was Adolphus Fa
kultet gjorde da baade sig selv og
Prof Kile den Ære at udntwne
ham tisl Æresdoktor i Teologi.
Gn lutherfk Katedral i Rom. Lu
theranerne i Tysklsand er i«flg.
,,Augst.« wrigt beskæftigede med at
sowie Mit-let til Opføtelse af en lu
thetst Katedral (D-omkirke, Mynssteri
MO, i Rom. flere betydelige Dona
timer til Sagens Fremme er alle
rede anmeldt. Saaledes hat Ztaden
Werg scænket tre .Kirteklokker,
Wabe-barg en Tksn og statelig Præi
dkkestoL Eislebem shvor Luther blev
kjdt og disk-L en III-befand Erfurt
et Alter. Flere andre Stæder hat
villigt bit-roth til Sagens Fremme
Mdnne inden for Gustav Adolfss
Fotmingen hat vfst fremragendeJns
tät-esse for Sagen.
TM moderne Teologj i Ener
rjg· Hollandekrchen as den almjns
delige spenske Præfteforenjng hat
foreslaaet mucke Forenings Cen
tvabbeftyrelse at tage Spugsnmalet
om »En Opinionsyttring mod den
moderne deftruktive Mogi og det
sbeklagelige Forhold, at faa mangc
Repræientanxter for komme beklædet
Læteftole ved Unswersitetet og last-de
Stola-« tm til Behandling. Det gqar
Este m, shedder det, at Prcestesbabet
lcngere stiltiewde set paa det paa
gaaewde Undermineringsarbejdr.
cewtmlistyreifen hat udsensdt Spirgsi
nmlet til Medsafdelingetne.
ch Religion i Japan. Jflg. »Der
Wer-« hat den japansfe KejierI
Wettkaldt til Msde Reptæsentans
Tor for de mest fremttcedende Reli
qjoner i Land-L — Buddhizmem
Obwoin og Kristendommen —
i den Hensigt ved et Udvalg af det
Wie i disfe tre Religionet at dan
ne en m national Religion —- Det
bedstr i Wen er, at den
er Frelsens og det evige Livs Reli«
gion: den fast-holder MenneTkets op
rindelige Ideal og Maal og hjælper
Mennefket til at naa det. Men tagt-s
detve med, faa er det bedfte i de he
denske Religisoner udelukket.
In Clet Bog. J Zwin, TMHand,
finde-I der i en Malerisamling et Bil- i
lede med Titelen «En slet VogC I
Man ser en ung Pfge sidde ved et
Bord og begckrlig læfe i en Bog,!
som kmn formelig fynes at Fluge-i
Bagved hende ftaor chevelen og serl
med Haanlatter ned over STulderen
paa hende, idet hcm fornøjet gnkder
Hcenderne som en, der glæder sig
over sit Vytte. Det er et Billede,
der holder en Prcediken. Gid baudef
de, der striver ssette Bsgety oq deJ
der læser dem, kuwde se det. Maafke.
kunde det give dem en Læke, der
Inn-de blivc dem til Gavn. medens
dct endnu er Tid. »Luvh«
; Miasma
Tu. vi med denne Overfktift fig
ter paa, er ad·filligt asf det, som
Metodisternes Generalkonsference i
Minneapolis forhandlede og be
fluttede om.
) Teue Mode er jv nu for nagen
Tid fide-n forbi og vel for manges
Vedkommende glemtz men vi noteres
de os disfe Fochandlingec for ved
Liejlighed at skcente Sagen, de drei
ede fig om, lidt nætmere Overvejelse.
Vii i den luthetfke Mrke her nems
lig med de famme Ting at gøm og
»unm- de Tau komme- under Drøstelse,
ier det godt at pkkoe paa at faa
Igcached spe- dem.
I Man vil fra nævnte Konference
mindes, at Flertallet qf vedkvmmens
jde Komites Mlemmer indftillede.
at älketodsirfirken udslettede sitzorhud
imod verdslige Forlystelscrx mcn da
Fotslaget kom til Asstemning i Kon
fetencem blw det nedstemt, san For
lsbudet i en lidt ændret Form blev
staaende i Kittens Dikciplim
, Vi kan nok gøte os en Tantc am,
baade bvorfor man treffe-de Forba
det 1thlertet, mcn fcta alligevel be
lwkdt det.
« Tet er nahe-nimm at Rnrbndet
erste overtrcvdes as Mediemmer af
sit-kein og Mr man san alligevel
ikke kan udelukke Overtrasderne af
Kirken for Teltagefe i en Tanz-» et
Teaterbcsføg e. I. — saa kommer man
Ilcst til at »Im-ge om der ikfc var be
«dre at udslette flige For-wid.
Men — man shar dem, der er
Havde san en km ærværdig Mir-;
skefotsamljng fom den, der holst-»F
"i Minnecwoli5, udtlettet bis-Je For-;
but-, saa Fundis Folf i sin Illminde ;
Iligshcd naswc shove ausartet en san-J
dan Sandling anderledes end Tomi
en Villigelse osg Sanktion of verdxziI
lige Foklystelser, in der fiktert ifkcsE
var Forslagsstillernes Wenian T
Sau blev Udfaldet, liom der blev.
Dei ligger dvg nær ud fra de For-.
khawdlingeh der f-rtes, at flatte, at
der-Dom ilsketodisttirken ikke bavdse shaft
,de omibondlcsde Forbud E Ein Disscis
Iplin, faa vildcs Äsonfetencen i Min
Jneanolis ikfe Haue indføri dem.
J vor lutherfke fijrke dar vi iskke
slige ZEon og vil fikkert aldrig
hu det.
Tet- hsar dog ogsasa iblandt ös væi
rot fort adiaforististe Estridigbedcr
eller Sfth om Middelting.
l J vor luther7ke Kirkes ældste Tjsd
kflrtes der Strid am, hvowidt kawls
Ier Kirkefkikke kusnde bibeholdeT og
lsenem i den fsvfte Halvdel of det
s18. Aarhundtede tog Pietisteme med
Ist-euer i sei-Wen i »der-s Jvek for
Livets Helligqsrelfe stærkt til Orde
into-d vevdslsige Forlystrbiet Tom
Duns, Spih Leg, «S-ptg, TM etc.
som ufotenlige med kristeligt Al-»
M. ;
Men Forbud eller Disciplin an
sgaaende Tlige Ting hat vor Kirke
saldrig vedtaget -
Er dermed saa stiltiende sagt, at:
jvk billiger eller fanktionerer fligeH
)Ting? Jngenltmde «
, Men vi ladet disie Adiafvra staa
fom aabne Spergsmqal for den en-.
lkelte seer samvittiqhedsfuldt at besI
I BiharetftottBud, Mdede
Jog nam- det wdlydeg, faa rettet alti
TM andet Tig derefrter
Dette state Bad hebt-en »Du stal
eMe W dm Gab med hele dit
M og med hele bin Sjæl og med
hele dit Smdc vg: »Du stal elfke
din Næfte som dig sclv«. («11Batch.«
22, 37. 39).
Er der ingen Kærlighed til Gud
og chften i e: Lskemiestes Hjcrte, laut
iyjælpcr en del Tcl For·krif1er og
Forbud ikkc til ander end til Lod
ttasldom og derigennem maaske til
Egenretfcrroighed. Det Mennestr
das-nnd Tom as hele sit Hierte, Sjcel
og Sind elfker Gub, det findet sig
nok til Rette med Adiaform Det vil
raudspørgc Gud gennem hans Ord
osv. Det vil over for baade det enc
og De: and-et soørge om Gud Lan
have Vole deri. —- Og i mange»
Tilfælde vil og7aa Kasrlighed til Næq
sten være VejviTer. »Elsk Gusd og
gør san, hvad du vil« —- dette Ord
lof den gasmle Augustin roher et un
pderligt Klarsyn.
Og det farljge ved at give Zor
fkrkfter og Regler om baade det ene
og-det andet, dct er egentlig, at
man dcwed afftumver og ilsver
Somvittighedernc
Kirken ellet dens For-standen skal
ikke være Samvittighed for de en
selte.
Kirken er langt bedre tjent med
Personen Menneffer med vsctagne
Somvittigheder og med feste Villier
og Starafterer end med kegelbundne
Lovtmsllct
VI mindes, at der i en ftor Kitte
for«amling var Tale om den enkeltes
Frihed til at bestcmme sit For-hold
lovccsfor Eamfundets Veslutninger.
»Da stod en vis Mond from og gjorde
lopmasckfom paa, at Frihedcn beftod
«deri, at naar Samfundet vilde noget
Lgodh da for den cnkelte at Tige: ja,
kch vil jcg ver-re med paa.
s Den gamle Paulus striver til Fili
»venscrne: »J øvrigt Brødrek alt,«
thad der er sandt, hvad der er wr
hart hvad der er Isetfærdigt, hvad
jdisr kr rcsnt, twad der er elfkeligt.
ihr-ad der bar godt Lon, enhver Dyd
Iog entsvcr Helden lægger oder det
Evaa Sind-II«
J øvkigt« pegek nett-v ud over
ldet, der er sagt, hcn imod di- mange
Ting, hvawm intet er Tagt. Men
den, der limer sig vaa Einbe, hvad
der er andr, wrbart osv., han farer
jfke let v: ·.ld ’
Tot Icrxder anaaaende saa mange
mangc Tingt Vi ital ikke vælge for
andre-, ikke være Samvittighcd for
dem-detduervikkketil, agdet
bchsves heller ikke.
Illken vi skal genuem Guid-Z Ords
»orfondclse vaskkc Samvtttighederne
og holde dem vaagne, vække KærIigiE
thd til Gud oq Nwitcn og Haa lade
In enkelte sclv vælge. Z
Sar et Mennekke ovlasdt sit WerteI
oq taget imod Guds Kærlighed, vg«
denne hat skabt Genkærliahed til
Sud i Tammc Menneska faa kan han»
oräcntere fiq selv over for Adiafvra1
-.
Bat-nhjcttigyeds-Akbeide.
Its-. Itzt-c gerne knyttc nogle fac
Lunte-; til Or. Llndecscns Ekrwech
i »Tan-ch-rc.-:« angaaende Bornehjcms
wem-. Bd Esujde ifle tro, at Ander
Ecn bonI-e Dasrcl Befuncr paa Wan
Icuch Bonn-Liska naar you mener,
Im Drer söjvnr er saa store, at vi maa
ihoch vore Born hjemme og owed-de
izkfuor der er Tale om at how- Dom
xijjcmma er der Hei-kniest Bigernc,
Eder er mont. Ta Anders-en läge faa
.godt jom mig ved, at M kostet
Wen-Je at hon- og Der er haardr at
faa m da der bcydes megcst poa soo
pdanne Hiern. Vorn Drcnge sendet vi
lud at arbejdch naak de er fonfirmei
kret: men bar vi en Pigc, hende be
holder vi Ihjemme og det er der
»Sspsrggmaalc-t kommek End angaaens
ide Sonnen. Nu iigek jeg, vi holder
Pigen hjemme, hun faar ingen Len,
men Drengene, der er ude, de faar.
Er det ret? Jeg tkor det ikke. Det var
sderfor. Postot Jersild gav det ind
sidfte Aar, og det blev lagt hen til
Styx-elfen at beste-inne vm den Sag.
Nu er der jo Fokskel: vi hat Dtenge,
som er ude lhele Aaret; de faar L-n,
det vil sige, hvad vder kan blive" til
svers; de stal jo Telv betale for deres
Tis. Oq im hat vi andre» fom er
ude om Sommers-m men ikke kan.
san leds om Anderen Jeg fynes
Me, det er rat at give dem deresI
Lin og im koste dem del- Dividenkul
Ifor ingentinw Og Milde de We
for Kosten om Mem im blev
da- vist intet Moder-, nam- Fovaatet
sm. IW at bete M til
diene-net — der et M dau, su
Ir det, um der er da ski- ist
hu set We oq Aber M « holde
asf deres gismle Hjem Vi hat da
Bsrn her, fom kommer him, Ier
naat de er over 21 Aar gamle, og
de er gladse oed at komme djem og
icg gicrdsr mig, him- Gcmg jcg ser
dem. Lad oss nu ikke se Sage-me fra
den mørke Side: det er vi Meutre
sker jo ulbøjelige til. Men lad
vs se dem fta den Mc M ogfam
Nu til Slut en qu til H:. 91»-"
derfem fordi han hmgte Sagen
frem. Inn der blive en bedre Ork
ninq If Zagerne til more Gavn og
Velsignclse for Verm-ne Tkuldc det
Hmrszjtsg glwde mig.
l «
Ltto «ar7en, Eli Horn. Ja.
—————-0-s.0.——- --——
s Samfang i Kot.
j Af Proj. z. Meliug ChristianseIL
i «»,.Ungdommens Ven«.)
!
!
Raar et swrmedlem kan synge
kraftigt uden a: how-Z, tan man si
»ge, dest er godt gjort; knen det can
Ien Kot-fanget aste, der-sont han hat
jhaft tilftkækkelig Øvelfe i den Kunst
’vi kalder Samsang Der gives San
zgeke iom er af den Harmening at
jdersom de kan synge Taa sum-M at
deres Stemme san høres over alle i
Koret, hat de gjort en prisvcrkdig
kTing Tette er jagen Kunssx og er
ktil stor Stabe for ethvert Kor. Er
vman derjmod er i Stand til at fylde
igodt ind i Kortonen med Ein Elem
me, uden at Stemmcn kan høres
»icek5kilt, er det meget gcwnligt for
xercsts Felle-staut
I J Jnstrumentalmusifken har man
.to Zlags Spilleke: Zolister og En
Hembse eller Orchestermænd. DisTe
.to Eiags Spillere hat gaaet hver Cin
Iegen Vej i sin Uddonnelfe. Dct er
nok mulig for en Orchestekmcmd at
spille Sols-; men aldeles umulig for
en Solift at spillc en En7emsble
Fdersom han deri ikke hat haft chr
kskilt Lkvelse
’ Saaledes er det ogsaa i Zangen
Der TM en ftor Øoelse under en
dygtig Lan-er til, skal man blive en
flink Qorsangec En Isolo7angcr maa
iscm at sigc begynde et ganskkc nytKuri
Mus, Tal han lære at blive Kot-Tan
qutx tyi om han end Lan vasre en»
Wink Zolosanger, hat han endda
Imeget at laste, dersosm han vil lære
Iat Tonge i Kor, og desto more han
That drevet Iin Soldsang, desto vani
Efkeligcre vil det blive for hmn at
Aste sin Stemme afhængig af Ko-»
ret.
Dei er noget ftort at være en flink
fwrsamer, En Solosangcr Lan ftit
og nasfhængig jynge Ein Sang, me
dcns Kvriangeren kncsa synge sin
Sang under mangfoldige Hensyn og
Vanffriigshedet Nogle as däsfe Van
skeligheder Mal her poupeges.
l. Sie-unten nun ikfe stille sigl
nd frq de andres Stemmet i Kom.
Z Jiaar man synger i zisch man man
lade den Forsmædelse gaa over Eig,
.llt man Wall Mkskk Un cgcll ZTFIIIMC;
«i de manges. Man maa lau-n- sin’
jSCemme til fcklles Vrug og NymnY
Alle Sangete lægqer sine Exemmcri
Isammen til en Fasllecstone ellcr Hinr
;tone, og den nkcltcs mästet i.13:cm-»
me i denntz Umllesztone og udfyldep
denne sammt-n med de andre Stern-;
mer. Fee-liegsan er Eaalcsdes m cgenl
Tone skabt as di! mangeis Stemmetz
Kraften af den enkeltesz Etcmme man!
lmaales of Fællestonsgnes Kraft Ter«
Her bog For-fiel paa Stemmer blandt
Korscmgeka Nvgle can synge surrte
-re ind i Fællestonen uden at fkille
i7i4g ud. andre shar lettcre for at ster
ke gennem og stille sig ud. Her gæls
«der M for den enkelte, at man ten-.
der sig seit-, og fom Regel Lenden-!
man ikke sig jelv før Jnftruktøren
that hjvkpet W til det. I
storets Etørrklsv hat« Mino en lup
stemmende Jndflydelse paa Stem
mens Brug. Et stort Kot med e::
fwr Fællcsktone vil taan meqet met
end en lillr Fasllcsswne i et lillei
Kot-. ;
Nogle Sangrre kan ofte have den
fejlagtige Mening, at derTom de Jan
sin Stemme«, behøvcr de ikke at:
komme til Kot-volle Te forstaar iste,7
at den egentlige Korwelse begynder
da, naar Stemmen eller Melodien!
oq Temen er lett De for-staat hel
ler Me, at dewi Stemme Ciaa godei
de end maatte Me) maa blive ind
sunget i Fællestonen.
2. J humaist M Om- alle
fuss- W stumm man alle
Unsere trage Bande pas samm«
stet, II i polyftmist Stil san alle,
fom fyugcr sammt Sternum dass
Rande pau sammt Sied.
chet som et hele er et enefte Jn
ftrnmcnt og der maa jntct Viwar
vaskc i Frost-ringen Homme Siedet
er Frafcrne sIa nær sattkme11b1t11d11e,z
at Aandedrættet man 5ke weget but-J
tigere end det kan være Tilfcrldet
andre Stcder, og der gælder det, at
man synger Staocijerne og Ordcne
Y— ikke alene med Nodernes ogentlis
»He Værdix men ogfaa rhythmisk sam- !
ntcsn nie-d Rom eftcsr Eingewan
Takt-not »
I Z Sanqcknc man folge Dirigeus
ten, ikke nlcne i Tasten, mkn ogfaa i
Rande-n
Naar Sangerne produvcrcr fin
-lelcstone, nma de sogsaa kunne stille
Idcn holt til Tirigcntens Disposition
i
Ist aør man Ved at folge bang Takt
og hans lldtryk, at man forftaar de
Vcsvægclscr hos bnm som er født af
den Eckemning som bcm er grebet
af. Og at man udsfører den i sin
Sang· Man maa derfot se spaa Tirii
genten og fslge ham poa Thans Flugt.
!«Jlllcrbcdit var det om Sanaerne kun
dc1 vEines Lager udencrd Da vicdc man
.kunne have bcle Tin Ovmærksomhed
!hs(-nvch vaa Ein egen Tofstudmle
Zog Tone, sin Somsang og jin Virt
acnt Man man derimod shave Roder
Ins skulde man prøvc at got-c sig
lssaa fri km dem Tom muligk
En .Q«ors«onger bar »Man folgen
de Tinq at passe onn: l. Eisen maa
han- fin Ztcmme ind i Kot-ers Fæls
lestone· 2. Don maa drage Rande
Pan rette Steh R. Dem maa fslge
misd Korctiks Rhythmus og Tirigsens
tens Tast, og del-til udsfste det Kund
Istens Udttyk fom kommer from ded.
ITärjqcntem og hon maa Here dette
IUdtryck til sit eget.
I Tor fkol lang Lvelse til at bli
-ve m god Kot-sangen og ingen kom
mrr nogen Sinde san langt, at man
»Mir færdig med den Sag: men kan
Iman kynge sin Stemme kraftig ind
i Kot-tonen uden at fkære ud, (ellek
uden at bsreg —- som vi sagde i Ve
Lgyndclfen af denne Artikel ) er man
skommet lanqt paa Ves.
leu preugsifke Voldspolitit
i Sondetjyland.
En Tebat i Onkel-used
f Berlin, 20 Maj. Under Behand
’lingen as Jndcnrigsmjnisterietås Bud
,gc-t j Herrshuset i Tag udtalte Grev
TRantzau sin TeltagelTe i Llnledning
’af den danske Konges Tod paa tyss
M)rund. Han motiverede derefter ej
For-flag, bvori Nrgeringen opfordres"
til encrgist at fortsætte med Opfer-.
holt-elfen og Styrelsen af Tyscheden
Ji Jcordslcsrsng. Talen-n takkedc Minis
"steken for hans faftc og ec:ergi!"ke"
Ildtalefer i Twuteretkamret over
for de Tamke samt for, at Kilqu ;
.gervolitikken ogsaa skulde udvidissj
»ti! at amldc Nordslesvig. Forsoninsss
politikkem der til Tider anvcsndtest
over-for de Dunste-, bin-de kun vask
ALZBZT LVNDZS MADE
Pølgende Tals-r af Alhert Lande km 1911, hvek siterskilt
hasktet i knlørt Omslag. have-s Un pas Lager
. Esajas Syd.
Aar du modtaget Gnds Kaldk
Bnheden i Krist118.
Vok Tids Behmc
De opladte Lust-en
Et er komødent.
Pris per style d MI
Alle 6 tillige med en Tale sk stimme over »saku)us"
holdt i Betbesda 1910 tilgsmmen kot- 25 Cis» permiro
Div. Luth. Publ. Konse.
VIII-PRO
NORDISK KONVERSATIONS -
LEKSIKON «
Indeboldende Porklmäng over ngtige Nin-IS, Genua-de
og Besteht-h som korekommek under Lushuivg og i Stattle
Zdio Udkuo, msd supplement.
Tit-sangen over Coco sitt-t- jncjb. i s two-Ue ok hol-thun
Zins mod bkun Lmderryg og Ajømety og Titel i Guld.
Nu III 812.00.
Dette sonriolige Værk bØk ikke uvnos i nagen Ssslins It
dmko oUek not-sk- Bjkuz Mk- det ksv fu« kot- sn undu
Pkls. Mit-It im Vorbei for Is.00.
VARISE PM. PUBL. soll-I
III-, sobth
ket Tysiernes Position og ftyrket
Modftansdernes. Vi tænker ikke paa
at bekæmpe must Kultur. Sæder el
ler Eprog; vj vil tun værge os mod,
at De Dansjke indpoder Tyskerne de
res ziulvur og Sei-den Vi Inskek in
gcn Bat-sen si der Itordslesvlgsk
Zpørgsmaal og inte: Tilbagefald
til Forsoningspoliut, men en sm,
energist Strenghcsd, natret med Ret
fcrrdigyed. Den danske Stormflod
maa tkænges tilbagc. Vi vil af fuldt
Hierte jynge: »Ich bin ein Preusse,
mijl ein Irr-use sein«! kLivlkg Bi
fald og Dummstexe
Oversvorgmesteh Dr. Tvdsen fra
Fleitsvorg udtaltc: Resultate: i
Mordslesvig vilde have været endnu
stsrriy hvis Regt-ringen yavdc vist
sum-c Fajrhed i jin Politik over for
Polakkerne Talen-n anbefaledc Gra
Rantzaus For-flog til Vedtagelfe.
; Statsietretæt uden for Tfenejn
»v. wllcF Süden den svage Politik
over for de Dunste i 1907 pines Ty
fkerne. Det vilde være en Fejl, om
man naturalfsferede sde hjemlsfa Re
«geringcn mai-te mode de Danka
IDvekgreb og Demonstmtionek med
Strenghed. Taleren anbefalcde Lise
ledes erv Rantzaus For7lag.
Professor, Dr. Rei.nkc fra Ziel er
?klærede: Vi vil ffke her-Ue de Dan
sze deres Kultur, Sokog eller Zuver
Ixnen vi venter, at de vil opgive en
««hver Tanke am Nordflesvigs Adskils
leise fra Tyskland, og vi venter ogs
sau, at Negeringen vil faistholde sin
mwærende Politik over for de Dan
ske, og at den ikke atter slaar md
paa en ZigzagsKuts.
Herrng Ernst Günther as Zless
,via-.öolstcn: Vi staat ved det- danste
Konch Bann-, on det glceder mig, at
Debatten er fort-bot Taa roligt. Ef
ter de Forboldsreglen den preussisfe
Negeking shar tmfset, can vi allerede
nu konsmtere en Fremgang for Tyfks
vJeden i Nordllesvig J den nærmei
ne Frennjd vil vi foa Forflaget am
Befkyttelse of wfk Ejendom til Be
handling, og feg haabek, at Rege
ringen med Fast-heb vil fortscette ad
denne Vei. (Bifald.)
Landbkugsministek, Zriherre v.
Schotte-mer udtnltct Ministeriet ta
gek hiertelig Del i de Folclset, der
besicrker vort Naboland vcd deis af
døde Komes Boote-. Jeg has der
for med Werde iaqttaget, at alt,
bmd der Hunde fremkalde Forsmrrels
5e of det nabovenligc For-hold, et
blovet holdt ude af Debatten. Dveks
for de Danskes nationale Besnæbels
Ter miser vi en encrgifk, maalbwidst
Indgriben til Befkyttch og Stor
kelse as TyTsheden i Nordslesvig for
nsdvendig.
1111«disr5katssekretcrr Holtz udtalte:
Te bjemljse kan enten drage spqu
eller gaa til Udlondet. De gar ingen
as Trlencn Vi tasnker ier paa at
neutmlifere dem.
Genetallmge Neuber udtalte Haa
bot om, at man vilde naa til en For
stmeFe paa detie Osaka-Ida
Grev Nanhzauö For-flog bedroqu
enitemmigt »Jyll· Pfr«
