Det, der bestand
Bot Gar-z Otd besiaak evindelig,
((5s. 40, s).
Det, der bestand
kålf P. V. A.)
»Wer-» ftørst af dissc er siærljgck)e
den«.
Te: vil itkc være undgaaer den
MmksoWd, Urspr, at mangen
en Forfatter yar fanget Kasrljzwcs
den-I Prin Og kyocr hat prjsx under
Norm as Kærlighed det, ycm nu for
sswd vcd Kærtig'hed. Der er saalcdes
Focfattere i den nycrc og nyektc
Tib, som, naar de taler om Kastle
bed, bestandig tænker paa noget
jo«rd"rsk, veridsligt, altfaa forgcenges
Iigt, ja, «·ørgeligt nok, endog no
get, der nærmest fan karattcrisereis
Tom hørende jnO under det dyrjskb
det bestialfke«
Og sorgeligt not hat disse en lal
rig Menighed, ja, hat egemilig
Nkcrngden Tom TiEhøkere.
Naar Gab-Herren sskuer ned til
Ein Jord, Da ser han de mange
frafabdna ulydige Born. — Og der
over forger han, fordj han er
K æ r 1 i g h e d.
Fiordi han er Ficerljgshed, send-te
han sin Enbaarne til vor Jord og
. perfonisficerede sauledes jin siærligs
Ged.
Hmd Und-Herren rornaar veo
KwrligsheT og som han talur om
i sin Bog, er ket egentlig, saadan
i sandeste Betydning forstaaet, det,
Der bestem-.
Troen og Haabet bar dercs visse
TM here-J afigrwnsede Epand of
Dage. .sXærljk1-heden affaidcr Obrig
Ten er der blivende gennein Livet
og Tødsm
Men alt ædelt, alt udexinqex
værdifuldt kan have 5in .(iarkikatur.
Det er jo formedelft dets kboende
Vcerdj, at Guldet efterljgnests. Der
findes under sdisse Stier-net næsppc
en Ting saa skøn, en Sag jaa ren.
et Begteb saa heft, De er jo ud«atre
for erfülskning Og alt det usans
de, uægte, urene kan forst crf alt
kaer zribeden for sin Chi
ftteuå J Frisheden ligger just alle
erfalsfningers Mulighed.
Kasrligsheden, Skønhedem Rembei
den er det oprinsdelige Te hat saa
It fige forste Priorftht paa Mennei
W — M tillige wo Slcegs
tens Medium, Universet.
Hvasd er vel Sfælenes umisddelbas
te LængHeI esfter Livsens Lykke an
det end en Genfklang cxf vore sprite
Forækdres salige, Ihjertenslykkelige
cilværelse i Paradjsskyaven2
s O, den bemgende Tause: Para
k- difets Hade, hvor Kærligthed og
W gik Haand i HaansN
Da boede Gab-Herren paa jin
Jord, Da visbde Mennesskene tun eet.
og sdette ene Var ikke deres eget.
Da vm der Fred, ufattclig Fred,
over al Naturen. Da lød der Sang,
Iøftende højtidsfuld Sang under
hellig Andagck i den Eviges Habe
Og de var netop frie Sjæle, vo
te ftrste ercetdre Med fki utvun
Am Sjælshengivelfe hengled Da
qene i Smnlivet med Gub
» sdavsde dc nanlig ikte verret frie,
M Kætlighedens kæd7ommeModi
Wing jv ingen Mdulighed haft til
Gennemerd Altsaa er Fricheden
et af sde stsrfte, kmen tillige varmfkei
Koste, Gebet-.
Detes daglige Br-d var at gøre
M Villie —- hint Fuldkommens
Iedsmttrth smn fiden udvrifteg bos
Menneskens SM.
, Den Højeftes Kærlixphcd nka da
bestankdig bisher-We Frihedem ksz
denne ikke fra at være et Værn skal
sforvandles til et Von-ben, som
sank-er den, der sbæter det·
Wen pas det nsjsste samtnenan
Oet med Kærligheden og Friiheeden i
Mistwliwt et Palast
Vore ist-sie Forældre «aa en Dag,
der, iEe abwäde var Balgets Dos.
Dei blw en flælmesvmtget M for
M oq Eva og alle deres land
Hgtigc Bim.
Wo der aldrig var stillet paa
«U M Stude, fotstaar ilet
latet af Mennestrlivet Dette fand-L
zssorleden i en stin- Kystby fiu met
T-:-Ilige Mllr. Sn Rinde blo
W til sit stdste Schelm-W.
W sstrtlod sig en Sjn vg en
Dank-ca tpm how- gbet dem en
Mög Wele at de
Mrig vil blive beviidst awsvarlige
Mennesskeu Asf sygelig Ængftclse
for, at ide skulde falde i Byens man
ge Fristelser, havde hun holdt dem
indestængte siden detes spcede Al
der. Gaben og dens bevægede Liv:
jaa de tun gennem Vincueskars
menis TremmeL Helc vor Kultur-Z
og ijilifations Vækker og Resulta
ter var saa fremmede for dem som
for den usfsdte —- Og nu viste de:
fig Hans-te rigticp at de, sksnt vokss
ne as Alber- er fom smaa Born
af Sind. .
Tenne drange, misforstaaede Mo
derkærlighed Mliggjorde baade
Friiheden og Valget —- og se Re
fultatet
Jntet anjvarligt Menneske var
nogen Sinde til, ider ikke stilledes
over for Valgei.
Tet var en sprgelig Katastrofe
hin Valgetsjs og Fakdets Tag i Pa
mdisshaven Der er noget ved vore
fmsfxc zoraslsdres For-hold fom an
tager jeg, ingen Mennefketanke kan
ovrem Den Sten, der er os
for tung, maa vi lasde ligge. En
Dog, en Tag med Lys og Hekligs
bed, vil den sblive Iøftet
Men siden shin Folkets Dag væls
get Menneszket fremdcles i Frihed,
skønt ika utmmgent Meer-ferne af
Thin Kamstrosfe gribet fauledes ind
i Sjælss og Villicslivet, ja, i shele
Misnnefkets Ekssiistens, at det noc
som ersarer sdetes wimde bin
-drc-de og ihrem-wende Jnsdslydelfc,
naar det vil vcelge det gode. vælge
Gad, vælge hans Kæklighsd: dist,
der bestaar.
Paa den ansden Side, de, der
va«lqes1« Mit-di- og XtærligshcsdensMods
smnjnger —— thi her kan knn tales
om abTolutte Modsætningert Gud
og Satan, Kærligsheckdcn og Hadet
er ikke saadan tjlnærmelsesvis dct
«1·amme, fom naar konkurrcrendc
Købmwnd siger, at seivis det, man
Mer, shak de ikke paa Lager, men
til Essenxxcrld nogcm der or »just as
good« —- nej, for dem ek Katastro
fensJ Mast-fes ingen Hasmsko, Hin
drinkd men wærtimod: Lene1"·c,
Hjælp —- nedad.
i Terjmod er der noget ander, Der
ier dem Lan føles fom Tra::,1.
andring i dcrcs Valg asf det ende.
IAÜ M er vel Sjælenes umiddcls
bare Liengkl eftcr LivTensJ Zukke
atmet end en Genklang of vore fisk
ste Forældres hiertenslykkelige Til
ivererclse i Guds Poren-dis? Tier-for
Pan der sales wu, at den, der vælger
xdet onde, dog under Valget faul
ijle sig kamt i Samvfttigbedem at
chd at virlge Taadam Flam han fiq
erlv i Anfigtet og tsmrek vaa Hin
sogen Kiste, Ak, oig sidm san dcst
zgaa mcd Taadanna som Tigtercn
Isiger. om de gsamle Nordboeke, at
sde bavde sbaasde en robust Natur og
Samv tttigbed !
Zlmtelig, vogt «dix1, fasse Lasset
for Kærlighcdens Forfnlfkning, cl
lei Etterlfgning, eller Vmanebiisz
Fled. ;
Dei vil du have fundet og finde-»
ftmk af nu mn Stunden Tet, der
Him, er af saa ufattelig Værdi,
C tobt-sie Mittigheder gør sig
en Opgavc med at forsfalske det
fom det hedder i Digterens alvors
lige Liniert
»(5j noget Ord blev Tølet ned
J Lign som Ovdet Kerer,
Tet lægger de med Satans List
Som Slsr udover Villiens Brist.«
W, M det fig bir. Jn
sui san det.
»Men vi tasler det, vi ved, og
Wut M, di hat iet«. M M
ihar rsrt og grebet vore Sjcele og
Sind, derwn kam vi, derom stal vi
been W.
I Jst-g forwasar ikke at tale om
Boganmeldelfr.
—
Museum-U
As Pastor J. J. still-fig
Kenmarr. N. Dak.
170 Säbel-, godt indbundem la
stirrske Tytpen kostet 50 Cents, trykt
-i Danifh Luther-an Publilhing
Heu-se, faag hat Forfatterm i
Den er egentlig ingen Kett-Me-i
historie. Mel-personen er en ung
Pige, der et wiset op under en
troende Modus Omforg. Hun
Mattlendanskäoliwiislmi
Ma, ltm der et en graut-Mast
Menigbed. Hnn mbcr Troen og fin-r
disr den igen genncm lockre M.
Da her er Bogens egemlige Bast
di. Der er mig en Glæde at for
tælle, at flerc af vore ameriknnske
unge er bleven hinlzme i aanIDeIiA
Hen«5eende ved at lasse den. Der
gives Svar newp paa smdonne
;Swrgsmaal, sem sagend-: unge
Mmmesker qaar og gemmer span.
Man Var hemmt-lex at Bogen er
teudentiøs, at den bar til Henfigts
at give de grundtvigkke Mensghc-!
der et Hm Tot fremgaar dog
ikke af Bogen: snarcrc er man kom
men til en sasadan Elutning, ud
im andre Forudsastninger. Den
fremstjller det grundtviglke Menigs
MS Arbejde saaledcs, fom det er
og hat væwt paa mange Siedet
Her i Amerika Og Præsten sor
staar siq bedre pcm Odin og War
jend von Krisms og sogendc Eise-le
IMVn ingen glædc iig bck over!
Lad os lage os i Varel Tet kan
llist blivse ligc Haa fattägt paa dette
jOmmade i Den forenede Grie.
’ Racine den 8. Juni 1912.
Il. P. Haufen Pkæft.
Half-fate Ttip Vermit.
Im bar tm anlegt om »l)alf-farc
sTriv Vermit« til alle de Prcestcr
"cg rhoologästc Studenten som ihor
Beamter sdet og Malt for samme,
Jlaa jeg gar Negnmg paa, at disse
Permits vil blive send: til hver
Tiiæt lige fm «General Pas«7enger
JOfficef Bedksommende kan Taa be
stale mig tilbage, naar vi ist-des
paa Aarsmsdet
! Forevrigt gives jo nu al nsdvcns
dig Osplysnäng i den »Folder«, som
Ier usdsendt til alle Præster og Me
lnighedssekketmp Det er irre »d
vendigt fremdeles at indsende Nav
Jnene til mig, da alle Pisa-stets Nav
fne er inwendte og etchvet kcm san
Isin »Permit'« ved at bewende sigl
Ltit W. N. qukawsy, General Pos
kfengcr Agent, »Im Line«', Witwe-J
»Gehs, enten Tkriftligt før Tiden
Jesller personligt paa Gennemrejse
) A. Z Messen, Sen
-———4« » ·
Den Hsiete Krititsssistotir.
As Canon Lyson Hague.
Qui-Hat fra »Th-: Fundasmentals«.
Vol I.
Ved Chr-. Joch
Lwad er Mcningcn med den HI
jore Kritka
Hvorfor kaldiss den Hsjeres
Højere end shvads
Til at begynde med maa der for
klares, at Ordet ,,«h·jere« er en aka
dcmZk BesteunncslsC brugt i denne
Zorbindislse i en ganstr særlig Hen
spenden Horn et Fagudttyk). Tej
druqu aldeles itte her i dets al
mindelige Mening.
Oeniigten mcd det er jkte m bi
bringc enForestilling om wogen iom
er basvset over noget ander. »so-j
ere« er her sinwelthcu en Modsasti
ning til noget ander. Det er bkugt
i Modtsætning til Wdtryttet »Ein-en
Kritik
011 as TIHCOiOgiunI vigtjgste Wirts
ne er deenskaben om den bkhclsfc
Kritik· Dens- Gensland er Studiet
af De fot«s·kellige bibclkke Bogers
Historie og Jndshold, Qsprindcslks ug
Herrsng Paa denne Videnskasbs
første Ztade delte den bibelfke Kri
tik fig i w Greue, den lnvere og
den haft-re Den Iaverc shavde
misd Emde as Zkriftcns Tckft o:
gøke Og besstod i Undersøgelser of
.Ma1111"kripter, de forfkellige Lasse
»maader i di- forfkellige Manuskrip
lter, for at vi bunde være sikker paa,
at vi havde de originole Ord, som
de var strevne erf de guddommeligt
iwipiwresde Skribenjer. CSe Briggs
Hex» page I) sdet Nahm isom nu
»almiwdeligt sbruges om denne Videns
stah, en »Mit Kritik-c Hvis nd
trykket liwere Kritik blw brugt i de:
tyvende Aachamdredes Bewdning,
vilde Beza, Erqsmus, Bengel,
GriesbacL Lachmann, Tregcslles,
Sctivenet, Westcott sog Hort blive
falsdet lauer-e Kritkkem Men det
te detwk er nu i Almkndelighed
Mk brugt.
Den Mien- Kritik var derimod
PMB as Mist of den Mist-Mc
Joprikfdellr. TillsliveM oq For
lW qk sve »so-ais- Bsgek
k M, og hele den stka IN
M as Weh W i den W
Theologie-Z Fagspwg kaldes Jndledsr
ningsvidensskab. Der er en weget
verkdifuld Asfldeling as den bibelske
Bidenfkab, og er af den sbøjefte Ve
mdning Tom Hsjcrlp ved Guds Ords
Usdlceggelsks. Vcd dennc Unversc
gelse fau Etrtmmen of Los kastes
sover Skrifteen
Bentwnelsen ..ck)øjere Kritik« be
tyder da kun Studiet af de for-fiel
lige Bibeljke Vogel-s litercere Vog
ninq oq i Swrdelesibed af M gamch
Testamentes. Nu, dem er i sia
selv wisvwrdigt. Tet er nun-Wirr
ligt. TM er juifx faadsant Arbede
fom enbvet Prasft ellrr Søndagsi
Note-Laster gar, naar hcm tagt-r
fin »Pclvu«bets« Forklnring«, ellor
sin Ewlkcn »St. Paulus-", eller
Zeikels ,,Viheltimer« for at finde
nd alt dist. ban kan, misd Hensyn
til dct Visbcslassnih ban er vcd at
ftudmm Forsattercsm Tilblivelscstjs
den, Omftændiqbeschme og Genüg
ten med, at det er Tkrevet
Hvotfor et den hsjexe Kritik set
i Klasse med Baum-?
Hvordan hænger dct da sammt-m
at den højere Kritik i det almindcs
lige Omdømme er Ilaact samtnen
med Anng paa Vibclcn dg den-.
overnaturljge FiaraktekI
Grund-en er denne: Jntct Em
dium immer nmaske en soa from
Rand, en saa whsjct Tw paa det
overnamrlige iom det, der drivcii
ved den Lmjere wirkt Tet krcks
ver pack cen Gang den last-des Last
dom og et troende Guds Varus
Enfvld. For udm Tro can ingen
fortlare den hcllige Skrift, vg uden
Leu-dem san ingen anders-ge den-S
historisfc Oprindelse
Der er en højcre Kritik, Tom paa
een Gang er ætbødig i jin Tone
og laer i sit sit-beide Tyskeren
Hengstendorg og Engiændeken Hor
ne, et Efsempler her-paa. Maasse
der ymwrite »Ber pack Engelfk onc
den højere Kritik er Hornes gnsdlcdi
ning til det Nin-te Studium og
Kuwdfkaben osm den belljge Skrij
Der er et VM som sinmelthen er
masfivn bvad Last-dem angaar, og
wuwerligt ved sin vide Udstrækning
af Dplyssninger til Ztudiet as den
heilige Sinn Men Hornes Ind
1edning er for stort et Pan-L Tet er
Tor tungt jil Brug i vor rastlsse
Tjd scatters quave er i to Bind
indcholdende 1149 Jeden og i
almindelig ngsorm vilde der inde
bolde over 4000 Sitzen det er: oms
Trent 10 Bin-d vaa 400 Zider hverx
J den senere Tid er det imidlertid
udgivet af Dr. Samuel David-Tom
Tom praktist hat aptaget Hupfields
og Halles Syn og indjørt ikke san
as de meidet-ne wike Theorien Men
Hornes DIE-beide er fra ferft til sidst
en Mc Kriftens Arbede Op
bvagende, ikke nedbrydendcb Be
stnrfcndc Troen paa Bist-leih ikke
rationalistisk. Men den højere Kri·
tsks Anbcsjde er ifkc altid blevet
drevet i en wrbødig Fland, heller
ikke i videanabeIig seidele Lar
sdoms AanQ
j
Subjektive Slmninger.
For det forsns nur De lkdendc
serxxxtcnh Oe ·.U«’k1-n«), ich imr Jan-:
Rain og zimkt til Dei-c LI(-1«-.1».icisx·;1.
betet Mænd, sont for nor-Technik
hat bygget den-Z Tiber-txt nan bonI-:
mnc subjektive ZL11t11ä51.;(-2·.
De hat grundet den-H Elnxnmgcr
«hoved"agelig paa den megcx wivls
komme Grund, Forfattisrnes Enl
og antagelige litterære Kvalijikas
tion. Enhver vcd, at Stilcn er en
nnxwt nfikker Nirnnd for Beftcnnnels
sen af et litterært Produkt. Jo
items Stribcntcn er, des starre
hanc- Evne til at udtrykke sig forfkelz
ligt: og emin tun for-staa, at Bi-!
belcn or den sisdste Bog i Ver-den«
Tom man Huld-.- studere som et al-;
mindeligt OldtidsværL blvt ved
Ihjælp af menncsiislig Last-dom, uden
at man medbrinqer til Studiet en
ækbødig og synwattist M.
Bibelen shar, ««"om nasvnt ingen
Aabenbaring at bringe til et usbii
bellst Sind. Dem-f- ci III M et
en Specialisst i sSpwgvidenfkab fil
qes Mc Lustwa- oi han er i Stand
til at Mino Ægihedeu oq tw
værdigheden of en Sætning i den
hellsqe M euere end dens Aand
vg W
W til at begribe en Gi
Helefk Med er W W
elle- M Was-, men atm
W W
Den Wie wole hos en
T- ZMFT CUKBZNIL IÄSKATCEIWAN CMADA ———
et det natliges (-naclas lluu.
Mtnsl llxrliick njx Itsspdx
llest » lljpknmsst for den mindre lwmicllssls
klcet Land lil lau Miso-r ne lette- Vllksar Only
Ums-f IMME- Ifklle C tiv psa enqvlslc sssfnr tkzlcu anslettpr. Vi ref-«
rerssk til Umsdlsth Unlov ellsk Otuma Ranlut
ZBLLZR UND COMPÄNY.
swift current, ssslutchevum csnsås
MAX MPPOLWLMPPMM WWÆM
Als-IT LUNDBS III-BE
-·4
st
?
S
Pølgende Tals-r nf Alhekt Lunde km 1911, hver ansrskilt V
busktet i kulmst 0mslng. have-S nu pas Lager-:
. Esajmi syn.
. Hur du mcicltaxet Guds Bach
. Bubeden i Kk18t118.
Vor Tids Refund
. De opladte bit-bist
Et et- kommst-Dr
Pris per styk Z Cu.
Alle 6 tillige med en Tale of stimme over »sakæus"
holdt i Bethesda 1910 tilssmmen for 25 Cts., portokrit.
Dan. Luth. Publ. sonst
WiHXMWW
Hy- Ht sk- Hs swa- sk ;w-H-1.- —.s.-- M- Wat se
fl O Jd co- N I-«
?
;
TO NYB BØGBR FOR BØRN
As IX. P. Hausen
liesdaktlonssekretirr vesd ..l(ristelig Dogl)lsd".
I. Don godo Eyrds
i Billoder »g- Teskgt. 22 sislisr l smulct Omslsg
Pri- 10 Gent-.
2. Evangelist-In blanclt Prokctoms
Fort-alt for storns Nin-. 552 Sid» mssd lllllcsrler
i jllnstnsrcst Umsle-z
Pris 15 Conn.
DAleE LUTKBRAN PUBLISFUNC Kollss.
BLAUL NEDIL
UUPWNI ZUNDAY ZCEOOL FUwa
12 Mssome Vol-. m onnmeaul Zettel coun
l ksltdsul smj Troe.
2 M links-etl- Wut-L
Z. Uod Fort-kul- tmt klit- inm.
4. A Good Des-d links-Mod
5. Thi- l-0k(j Will Rispa)-.
C. The IVIYS of Gott
7. lluglnm. The Ppnnisn
S. l)jsstlantitla.
Is. Turm-d into -loy.
l0. Sol-le l-’rl(snclsbip.
ll. Simon. a slavp ja Izu-il.
12. A congo on ssn Damit-so
Bush volume matt-ins Idol-: W pag-s- os good juvesile kmälng Iitls
5 full pcge illa-Unions in koloss.
Price kset set only Uzo net ja slsik
pmsll UML PUBL. sollst, ILAIK, Nisc
W
W
III-THOSE I EJZMT.
so Bimopoitjllo It Esary llulvz
Ho hel Aar-sog korte Prekdikenek stjlet ausklig til öøm
mer« com vel ksn tjene til Opbyggelse kot- slle i Eies-met
stoke oq ums-.
237 Zielet-. Inn 40 Cum
DANISE LUTL PUBL· END-, July seht-.
":Vc’m·ikcr er, at ijcm er musikalsk.
shos en Kunst-Ich ot han hat Kunst
f311d3. Saaledcs er dcst blot sag
1ä,s»s, mckaniske og vjdchFüvbelige
Zind udygtigt til at Lende de: acmsä
dejixe og 11e::dcligc. Ejlwert kam-;
fonds Use-Messe maa ask-list indromsI
me, at Bibel n nma bulmndleis ejensJ
dokmneligt Mond: thjcsraturen og
d(-1·for, at de almindisligc Regxek forT
kritikk Fortolkninq man komme tili
fort mcd at fortolke den ret.
Tyfke Fautqsier. I
l
For det ander hat nogzc af des
most indflydclscsrige Forjvarete af
den moderne Kritisks Theoricr vasret
Mitm, og det er mer end almjns
delig buken«dt, kwor longt den wste
Fantasi can gaa i Rctning af dvtk
subjektive og i Netning as at vtwe
-Syvot(s«er, og af Spekulation er
den theologiske wske Professor no
vcsrtruffen En af de bemdcligste
Tasnkere plejede at lægge detned
Tom enGrundregelifilofofich oq vi
denskabeliqe Spsrgsmaql —- at der
inaensombelst Henfyn siuslde jaaes
til Tænkeres Meser og Gat
ninger, og auf-we fom Bevis den
state Newwn fiselv og bang bekendte
Ord ,,Jeg laver ikke Hypothek-IT
Det er jo sbekendh at nogleqssde mest
last-de Mke Mete, er Mænsd,
fom i meet-selig Grad mangler
»Es-nimm Senie«, enfoldig For
mkst- dg W M den menneskei
Lige Nat-m. Som manqe Videw
Wand i Fysisk er de saa foruds
We i en Theori, at dete- Stut
ninger W for almindelig Mennei
Tiefe-stand fsoruniderligt forfkende
Ja, hvad en last-d Mund engang be
nurrjedc i et Brev til Tes-Ca!«tcs,
san med lidt Forandring af Ordlyi
Den armes-des paa noglc of di- nsife
siritikenc Han skriven »New
:!1«’asnd, Tom sidder i dercs Studeres
komme-r og tun madjører sig med
dem-« Roger-, indlader sig paa Un
derspgclser i Visbelem kon de vol
fortælle os, hvorlodes de vilds have
lavet denne Bog, hvis Gud havde
overdraget dem dettc Ist-beide Dei
er: de kunde bestrive Hjemefpind.
5Mn vilde passe til deres eget Einds
Doarfkab; men uden en san-d guc
dommelig Forftaaelie san de aldrig
formcs en Danke, for dun few aalci
ch, som Guddommon bar ikabt
den —-- »Hvis«, sigrr Mattbew Ar
nold. »du indolukker est Ilntal Masxsd
for at aørc Studium cig Lækdom til
»den-s Livsgerninq, hvok manqcs as
dem innes doq itke at tckbe al Liges
vasqt i dkspres Dom, ol fund Foruuft
—- af Mangel paa Disciplin vqa
een eller enden Mande.« — Den
lasrdc Professor i Asfyrkologi ved
Oxford Universitet sagte, ast Un
drrfsgclson af Historie-nd litterære
Kilde hat-de vætet et fæcligt Mk
Tidsfordriu De handler med Stri
benter og Lætere fka Okdtidens Oft
erlawd, som am de var modetne
Mke Professoren da Forsng wo
at sfowandle Vldtsdens Jsmelittek
til en Stag- underordende tolle
Sfrisftfmnlem vidner om en meer
kelig Mangel If Msdsiob til Met
landsk Senkt-made« (Sayee »Gut
ly Hwa of the Hehre-W page
108—112). (meke)«