WY .
T Fortseuiug tka Indian- at
« BDWÄKD ZCCMSTOU
Geer-sah af E. G.
(Portsnt.)
Frøken Magre Var slet jkk·s. nogeu stjv kam
mel Pigtn Ihm var en us den blide Staka Urunclssu
til, at lnm ikke havde kuudet sig en xlslgtomagiz
wu- hvctskeu, at. lim- var Imket ellists at hun wu- km
st0(1(«11(1(s, men konii hu« var san uendelig Miti. lsjn
livjude, sum siger »virkeljg" og »(1et forstkuir Sig«
til alt uden Untitagelse, er meget Nov.
Adams hin-di- muaskc lpcshttttet sig til at gilt-»
sig med hende at· den Grund, at hun clskede Para
doxer og Frøkeu Mann-, Sum altid judvillige(l(s, vit
de vix-re den skarpeste mulige Kontrast til hans
Modsjgelsoslyen Desuden var hun det engste Men
veske, med hvem han kunde leve uden at Mit-Indes
III-m modsagde Akker livad han sagde, selv um det
Var nok sue opriireude Han eksperimentekede mnd
hende en Dag ved slntteljg at bevise hande, at Flets
koneki var bedgt og meist Samstemmende med sitt-if
teu, og da han hin-de gjurt det og spgjclede after-,
at hun skulde blive wed, smilte hun ktm og sagcle
»det konstant sjg — det for-staats sigl«
. Nu, da lieucles Baud, Som sau ltpnge liavde lis
get for Viodstille, var i Pakt-d med at sele iad i
den ønskedo Ham, Satt-»- ltun alle Sejl op. Dette Be
søg at Pru Bank-V som var søstek til den akdøde
Pru Adams, maatte betyde noset met-list Hun vat
elskmsrcljgere end nogen sinds-. Hij III-u Ilunlm
syntes, at det gule Baancl vat- ljclt kut- lyst, san
sagde Prøken Maske ,,(let for-stam- slg". IIvisJIru
Bank-s mente, at det blas akkurat var passende,
saa var Prølcen Maske enig mecl hemle og forsjlcs
keck-, at ,,(let forstod Sig". 03 da Ptsu Hauch men
te, at clet blau Slet ilcke lunulov l)mgsss, sma syntes
Frølcen Mast-e det ogsatL «
Til sidst sleolcl Pnt Hat-Its sin Straalmt tillmge
pag Hovedet, locl Ranmlene glide txmkeløst mellpsn
Plagt-me 08 nu-kme(le sig Angrebsstedet.
»Nu, Pkølswn Mast-e, man Bisse-F at l)e ilklm
bestandig skal vedlsllve at viere Prølcen Maure.
Mosleliamllcsrinrlen Müh-de og blnssedrs ng
stammede lidt og gav sig san til sit Smaala Nat-r
en Kvinclies Kærlighetlslijatorie kommu- Smt, san
vsagnek alle liemles 17nam PonnsmtntslMy og (let
er ganslæ natur-list for hende at biet-c- sig ml som
en Img Pjge. Hun lim- alle den unge Pjgea uml
seljge Pølelsetr Kun synes Undseljglieden jklce
san klsulelig og passende, som den vilde have gjort
kot- tyve Ast- tilde-L
»Nu, jeg timlcer ilclte, Roxzs vil ulejlige Dem
tot længe«.
Prøkesn Magre m hemmelighcdskuld ud.
,,l)et for-stam- sig«, Svskede huc- rødmende og
tilkøjedm »Jeg bat- hørt, at hun hat- en Prier".
Pfeil-en Mut-o hin-de knn hiskt om Marks- Bis-MS.
Men Pm Ilanka var pas spot- after Wirt-kenn
»Es-( Wirt-klaer Spurgte hun. »Bist fmsstaur
sig«· Dette blev sagt dels at Vsne log dels for at
skjule hisndes vjkkelige 0vekraskelse ved at him
Wittakssrs Nin-u Men denne melmniske lud-sym
melse tilkredsstjlledrs jlclm den Spørgende Damen
»Nu, ved De time-It d»0m, Prsiken MAY-es sig
nu ilclce »det for-staut- sig", men fort-El mig det
Ugefrem".
Prøkea Mann- var gsuet i Paslden Hun has-de
ikke byst til at sym, kot- Prøkeu Man-re var cis-m
undan, vom et Mermis-die med heades milde sind
Lande viere-. Man hnn var ked ak at til-tun sin
Uvidenhed us sit-lode- miste noget uk sjn Vikrdigs
bed i Pku Haka Øjne.
Nu, siden det est- Dcsm, Pnt llanks, sjden det
er Dem«. Prøken Maasse talte, som om bua skulde
swlgss en Ilat under Prisen — Dem tøts jeg noli
Ijgp den rem- ssndhpd nden Vrøvl og Junk. .Ieg
sjgesr Dem like-nd. at jeg ikke Skulde andre mig,
bvis d» var um«-et («n’et, un da jeg tmokek demna.
»Der for-stut- sig".
Ilermed maatte Pru Hanks lade sig nøje, kot
psa alle nitsrmem spøkgsmul two-rede Pmäkea Maa
te knn med sin smdvavlige Indrømmelse.
Ende-US vendte Pru Hauks sjg bort km Bagn
desnss nden at købe nagen og sting
Naa, jeg mag nok Saal»
»Det for-staats Sig". sang Prøken Maske wide
Ios vanemmigt. Dosuden spekulokede hnn over
den Undekrotuing, Pru Haaks liade givet berufe
» Uvilken ,,f«ed Bid" vildc det iklke hlive at fort-Illi
Bestyrerens Knie ved Ak. Wittskesm Kirke.
PBMTENDB KAPITBL
Unk- Mission
»Bist-r De den« Dist var lmndsfugsscl Latini-km
dot- tclte, mens han lag-de aine smle op pxui Ica
mjnhylden on spyttede ind i llclgtcssiiit, iclet tmn
for-Este at finde passendo OM kot- sine Winke-n
Eu- kunde cldrig sige noget vigtigt uden at spyttcz
Es bang lille Tilhssngotklok vislnte, at natu- Major
Thomas Lstbers sue-lede- løsnede sit Mode-läge
Mahom-L san var lum i Pan-d med at sige um«-est
rüstig klagt
Dot var Signal til nlmindelig stilme og stot
opmazrksombod kot- alle de Auskenaesode Domme
rsde og de andre ivkigo Disoiplo at den steinw
soacko og tun-Stieg politiske Pilos0k, bvis Ulyklw
Ast var-, st han mustte hvile sino støvlor psa den
Mindoligo Ksminhyldo i lundskogodkontoret i
Laut-no og ikko pas soksemo i do Latone-de sta
teks Senatværelse, til lnsillcen Sidste Hvilemasde
Naturen tydelig lau-del forudbestemt ham.
Mem mens jeg Snaklcer, hak Pilosokeu ladet
Slne skarpe grmt Øjne mønstre sin Kreds at· benu
(lkende Tllhøreka Ilan llar plantet sine Nil-ver i
l«0mmeme, sammentmklcsst sin kloge Pamle og at
t» give-c sig til at stjkre ind l Il(lste(let, lIvor de
fokkullede Reste-r ak den Sidste lld, der lim- vier-et.
»Na-näh venter paa, at disk om Eftemmsdt atter
Skal kyres. Nu er han parat til at teile-.
»Nati, jeg vil alclrig Wer tksrlig". Hm- stand-se
dts han, Pavsesr ak den Slajxs l1v11ssser Polks Appe
tit. IInn Sau sig om Hulan en Gang for at viere
Siklcer paa, at lum on fnldstninsllg havde samlet
nino brave Pølgesvendes Opmnsrksmnhock
»leg- lmk nn aldrjg t.n«·«t, nt Mark Bonnmy
vjlde reine-, og ban vjlde aldrig have rejst, l1vis
den gamle ikke havde tmet nam. Mark er et sif
den slags Mennesker, Sum man lcan Styx-e mecl et
Ilalmstraa, men pkøv at la-gge Tornme paa ham,
saa gaar han ikke af stedet. ,,Afsted«, Sjger De,
,.«jeg vil ilcke«, siger han. »Vil du Se, dn kommer
op", siger lmn og Aparkssr Dem bag over. Jeg
var ved at tnmle med liam Sidste Sommer-, og han
Slog op, lnser Gang jeg brugte Sporen-e til ham.
Men det er rigtig nolc, sit lnm rejser til Texas, si
gser de. Dog. det slml nok snnrt san Ende, og Ema
komm-II- hmi link hjem ligesum den t·m·lm«no Sdn »p
nsdets Rvinekdd tilligismed us nn(l--is".
Her gav lmn enhvek af sine Tilhørere et be
tegnende Øjelmst okx modtog et lignonde til Gen
svsth
Netnp nn kom Mark selv jnd paa Kontoret
for at- afgøre nogle Poppetninger med bandsfokk
dens Polle.
..God Morgen, Major«, sagde han. llan havde
en Pornemmelse g»f.»at han bavde afbkndt en
samtale om sig aelv.
,.llvordan levek l)e, Mark? Paa Vej til Texas,
ikke sandt7« sag-de Latheta
»Jo«, svarede Mark nolen(les, da han nødig
vilde love merk-. end han lmnde holde, hvis han
slcnlde faa byst at bljve hjemme.
,,Naa, Mark«. Lathers standsede, satte atter
Sine Pøddek ok) paa Kaminhylden og gsjokde de
forberedende Øvelsek til at tale. »-Jeg kan nu iklke
Zige, at der er mange, det- opgivek met-e, end De
Mit-, i den llensigt at gaa nd paa en taahelig Mis
sion kot- at omvende Hednjngerne. Men, Makk,
det. er maaalce Slet ikke Saa tosset et «l’mslk, naar
alt kommer til alt. Tean er en lille Repnhljk, og
De kan blive Prmsident der, ligesom Josef blev i
det. Land Kam-an llclce saa galt. Og Texas kan
bllve lcoblot bagektek de Purenede statter Damp
lpaade en Skønne Dag ligeaom en Jolle. l lnillcet
Tilfnslde man set- Sig om eftek Mark Bonamy, som
er blewsn senator i de Porenede Staren Det er
bedre at umsc- Icaptajn paa sollen end Kahytsdreng
om Bot-d paa »Almjndeligl1eden.« Jeg tænlker ils
lce, at De var aaadan en Nat-. Josek reist-e ikke tisl
EIN-wen for jngenting. Han tmnkte paa Kornet".
Her niklcede Luther-a til Betjentens ildrøde
Nat-se og saa derpaa alvorligt paa Bonamy. ils-or
dan det nu end var-, Saa akammede Mark aig i dette
Øjebljk over sjn Mission og var ganske villig til at
lade Latbem tilslkrive liam egenluerlige Hensigtek
heller-e end i Betjentenea Øjne at synes en winter
easeret og der-for dnm Mand. Den kølsomme For
fissngelighed er sum Kam-elemen, der stralks akth
ter Pan-e eftets 0mgivelserne.
Mark Bonamy var end-tu ingen udniisvut Pisa
riskant Hans 6 Manne-dka Prøvistid vat- endnu Uc
ke udlyihen llun kalte ved Mødekne Ins-d ulmindelig
Tilladelse-, men som l«sk«.gmand. Bn glødende Here-»t
ning om hans Missi()nsbegejstring bis-v indsendt til
Biskop Bedde der Stkaks Skrev Sig hnm bag
Ønet Som en Mand, det- passede til en karlig Og
vanskelig Plads. deding betrug-todte Mennesker
tin-m en ngkspiller sine Brilckmr Han afvejede
Pomkellesn nielslem ssn Miber og et Tanrn og isasr
mellem en Okkjoer ug en Bunde-.
Doktor Martin Knters Død itade svmkket
Missiuucu i Texas-. l den Mark, der blev hsm be
skrmscst, san han en Mund mod Acad-magst, som en
Gang idin Tjd vilde knane blij særdeles vier-di
fnld km- Kirkesn i den nye Republik.
Alt-san Hin-ev nun til Mark og spurgt(k, om han
i DAMAer vildtx nejse til Texas og were Medhij
pet- ved et Distrikt pua hundrmle og fem og tyvs
Mit i Omlcruds med syv og WITH-Use Praxdikeplncb
sor
Bkenkt Rom i rette Ojelplilc Bunamy var liße
vendt tillmge km l«(-«jnnødet i Mooreskovcn med al
Sin kristeligo Bisgcsjstring ujk Missionusriver i llvi(l—
glmlhocla lluu liavcle kot- tiemle Gang i do Siden
seks Maatwdek geutagot sin liøjtidelige ladvielse
uf sig Selv til en ellek Linden stor Gen-ing. llan
huvde gjort en 0kk0ntlig augrende Tilgt-weise af
sin lmnkenlied og sit Prakald og bealuttet qldrig
ner at blive lmld. Og ins-en uk lmms und-elin
ijlodere var kloge uok til at vide og tot-klare
hum, sit denn-s skrmsn Sig Selv liøjere op, end lums
listsltunsiiskcsligp Natur chmde hast-ex var en uk hans
nismto Papst-. lieakticmer var tinndgaaelige, mens
lnm vedblssv at vaer Mark Bonnmy.
Men mens lian Wiedos var »trukl(et 0p",
lmm Brei-et km den store Risikop, ligosom Guds
stamme, dot- manede lism til at gsa ud as sin Pa
ders Aus ud i Økkonen kos- st søgo often- de tabte
Pur. Mangels en Mond overgiver sig til on Halte
Somit-g i est at give bedsto Øjeblikko og andrer
sig Lage-stets over, ved livilkev lnspirution lum san
-ledos blev løktet op«0ver sig seh-. Lylckelig er listi,
lwis Lojlighed til at bester-ums sig tkækkor ham vod
Højvaade. Lyklkelig er hat-, livis lnm bat- Bestan
diiklwd nol( til at holde fast pas Benlntningem ekter
at den or tosen
I.
Mark tog iklce Beslutningen kør efter at have
overvczjet sagen. Han havde maaske opgivet Tu
ren, hin-de det ilcke vix-rot for tu ’l’ing. Baade
Roxy og hans Pader manedo liam til at modtage
’l’ill)ndet.
Haasnart Obersten liørte, at Mark havde mod
taget Brei-eh gjorde lian alt, livad cis-r stod i hans
Magt for —— imod sin Villie —- at bestyrke lsam i
sit b’ors-I1t, ved atter at trne liam merl Arveløshed.
Man lieliøvede lmn at vælike Sønnens Mochi-sinds
lyst, fur at give lians Beslutning Kraft og Bestan
digle Endogsaa en Manyrs kristelige HcstigiveL
Se kun vincle i styrke, naar hans Moclstandslyst
vnkklies.
Saa var clor Roxys Indflydelse. Hand-is Por
hold til Mark var knn en fortrolig kristelig Vens.
Han havde ti(lt Lejliglied til at raatlspzjrge hande·
At· og til mødtes de paa Gaden og af og til besøgte
lian hende lijesmma Hvor tirlt skal man gentage,
at est lilot Venslcab imellem en ung Marid og en
ung Kviiide er nmuligt ret længe. Der er ingon
»Hm-g Knnd«, som kan sige til den memieskelige
Kasrlikxliods strcim: »He-Nil og ikke længere".
Marks Riprliglipd til Roxy var iklce mere
Platonisk Han lignede slet ikke Plato. Men hv0r
dan slmlde han vel inrlrømme for sig seit-, at han
elslkeilcs Rs)xy. At elske Roxy og rejse nd til Bra
sasflodeu Runde aldrig forenes
Det regnedes ikke for nødvendigt, at on Mund
slculdss linvo en Hiistru med, naar lind skulde ud at
kikmpe med Italieners-J Brilleslanger, mexikanske
Røvere og Kult
Ok- at npgive Missitmen for Roxys Skyld vilde
var-n- at opgivcs lluxy c)gsaa· Ilan havde en dunkel
Bevidsthsssl om, at det kun var Som selvopokrencle
Halt, at hun«beun(lrede ham. Maaske erkendte
ban ogsaa uvjllcaarligt, at denne banden Beundtsing
havdc dient til at holde hans Beslutning i Lin-.
sEKsTENDE KAPITBI«.
sit-or Macht-.
Otssdag Akten, after at Mark havde modtaget
sin Kaldelse til at rejse til Texas og «efter hans
samtale med I«athers, liengtes han efter at tale
med lioxy. Det var Bedemøde-Akten, hvad Roxy
aldrig korsømte, og i siu nuvmreude sindstilstand
var liau glad ved at over-viere Mødet.
Brøclrene havde høkt om hans Kaldelse til
Mission-»F og de mest rørende Banner blev opsendt
for bans Velkærd og Held. Mark bad selv med
dyb og oprigtig Begejstring.
Mud slntningen at· Klødet had Priesten Roxy
om at halt-, og hun, Som hele sit Liv havde vueret
kyldt af Missionsaand, hun, som vilde have glandet
sig ved at give sit Liv lieu for der mest kortabte
Paar i Ørkenen, hun, som liade været Kilden til
det meste ak Marks Inspiration, begyndte at bedeJ
ikko merl Sin sasdvanlige Iver og Kraft, men med
skmlvende stemme.
Twonnets Spnadom tun-de hos Roxy vakt enl
Anelse om hendes dybe Kærlighed til Mark, og med
den kom en kvindelig Ilndselighed. Hnn stamme
de, standsede, søgte ektets Ordene og bad i akbruclte
sit-tninger, indtil lnm tisl Sidst ektek kun at lsuwel
neu-net Mark ganske almindeligt, gik over til at
bede for dem, til hvem hxm blev udsendt. Hele lieu
des Natur-S styrke udtrykte de kortahtes Raab Om
H«jn-lp, og da lum Stundsede, græd alle. Og da
Bkøclrene og søstrene rejste sig op, begyndte den
gamle skolelærek at syvge:
»Prn Greinlatuls Vinteklculde".
s-— Oe mens alle sang med ak et kulilt l«l»jekte,
;Skmnmede Mark sig over, at lian nagen Rinde hav
jde tissnkt paa uns-sen amlen liivsbane end Missi()nen.
’l)(«t nu- bedke at dø af slen gule Pehek mellem Bril
lesluugei ved Brazusflmlen end at leve tnsinde
Am- i Vpistand og Mageligbeck Og da til Blut
ning de krigekske Toner ak
« »Jeg u en Korsets st1«illsman(l’.
genløde genuem det gamle P()ksamlingslius, var
Mark kecl as, at der sknlcle gaa san lang Tjd, inclen
hxm Runde komme nd paa Nagmarlceen
! l des-ne begejstrede Tilgt-and kulgtes hun lijem
meil RGO-. Og den løktecle ham tin-Steh ltgesaal
højt »p, som Roxy alticl var appe. l)e talte omJ
bvad der optog dem besse, eg« et- det 11ndekligt, at(
de droges til himmden ved at have ksvlles Winkeli
Mark kunde ikke mistm sjg seh-. Han tusnktew
sig slsst ikke, at det- mr nugeu Furskel mellem hausJ
upblukisende Iver og den livsvarigts Flamme af An
(1u;:t, Kicsrlighed ug NidknkrheC der lmtsndte i R0—J
xys ist-ne sitt-L Ilan kunde jkke skelne mellem sig
Seh- - vandrende Komet. som lmn var-, der form-e
de gin Glut-s, saa ved een sols straaler og saa ved
en »Mens, og Rong den stadijz lysende feste sym
ne, Mis lld var ihm-wie Hkm tog sig selv til hon
des Vutsderivkz. Ihn glasdede sig vod at have en;
Ven at veksle Tankek med, og da htm skiltes kra;
Elends-, tkykkede han her-des Haand og sagdm ,,Aa,;
RGO-! Hvis De blot kunde have rejst med. De!
Mik- mig modig. Ieg er bedre, naak jeg er hos
Dem. Tænk paa alt det Lode, vi Summen kunde
»Udrette. Jeg vil en Gang komme bjem at heute
Dem, hvis jeg mas". «
. Iltm holdt bendes Hannd imellem begge sine,
og bau selte, hvordan den skælvode.
(
Hans stimme var besonde, og Roxy blev blas-l
sevde Mä. Bouodtsivg, Medlidenhed og Kerlighedl
4
!
i
1
kyldte heudes siteL At dsenne tspre Hort-en- Tie
ner, som vovede sit Liv oq koste-de Ærgerrighed,
Venver og Port-sue bsg sitt Ryg, skuldo bade bot-de
hjælpe sisl Und vovode iltlce at tcle, og huv kaude
ikke bede. Er Øjeblik og Bonamy havde kyssss
hendcs IIaand.
l’n(lselighedev greb lieude ; lnm trak sin III-nd
tilbage, uabnede Laagen og løb op. ad Gans-ev
med alle dens Natviolek og ,,R-xir-mjg-ikke". Dei
var jkke, sm- l1un stod i 1)øren med Haanden pu
l-aasen, at hun vendtsk sjg mod ham 08 sagde gan
Ske sagte mecl en stemme, der meisten var kvali
af Bevægelse: ,.Godnat, Mark".
san gik hun ind i Ilnset med sjn sjæl i Pot
vjrrjng· Nidknsrhech Pligt og Kærlighed stredas
om Hmskedømmpt Mkscllidende Tankek om Witw
ker kmmpede med Dankt-me om Makk.
Den Nat dkømte hun, at hun var rejst ud kor
at søge efter det fort-ihre Paar-, der liavde forladt
de ,,ui og halvfems" og var vanclret nd i Øklcanoty
og Mark var rejst nd med hande. Men de kom sta
dig lscsngere bokt kra hinanden i Texas Tornekkah
indtil Mark til sidst forlod hende for. at rejse alo
ne og opgav at søges. Og Tjøknekrattet blev III-je
re og højere. Hendes Pødcler var gennemstukva
af Tome og hendes Lege-me udmattet ak Træthecl
Hun saa Pantere og skovkatte og Bring-glau
ger 02 Alligatorek og nbesskriwlige T)yr. De Ins-v
sede ad hencle og for jmod hande, saa at hun syste,
mous hun arbejdede sig frem gennem den tykke
Taage og nndnkde sig over-, om ikke det stakkels
kortabte Paar allerede var opslugt. Man pludselig
fandt hun Genstanden for sin søgen omringet at
vilde Dyir skælvende af Rtpdsel brød hun inck
imellem dem og greb det kortabte Paar
Uhyret klygtede for-an hende og pludseljg vat
hnn og det fortabte Paar inde i den skærmendc
Polck Raa opdagede hun, at den kortabte, sor
hIm bavde for-det, ved en eller anden Porvandlivg
var Mark seh-. Og mens Hykden koste heade, Wutg
nede lnm skælvende.
AYTTENDB KAPITFJU
Modstgnck
Eftists at have besteigt Prølcen Mast-es Modekoks
retnjng okz ststue Wertænkte Pru Hanlcs, hvad link
nn slcnkle gøre. Bkter at have opgivet adskilljgo
Planet-. besluttmle lnm selv at gea til Roxy. Hu
var jo Roxys Taute, og en Tante but-de dog have
nogen Indflydelse over sjn moderløse Njeoe, mento
bun. Hun var ljdt skamkuld ved at besøge Roxy
nu, fokdj (let var saa lwnge siden, lum havde vie
ret inde i det gamle Bræddehus, hvor hun havdo
boet i sin Baknclom og følt sig tryg, mens vandretk
de Indimjere endnu ak og til komroljgede Poll: ps
Gaderne i Luzerne Men lnm havde jo alticl viel-et
see optaget af Bømene, det maatte Roxy da kanns
korstea.
Dette fokklaretle hun Roxy, da hun besiegte
hende Degen efter Bedemødet Hun kunde iklko
komme føn Desuden var Rost jo »ges- konmktik
en Pige, at lum jlkke belmvede at se hende ekten
Det ver ikke ethvert Pigebarn, der kunde holde et
Hus Sau rent.
Alt dette korukoligede Roxy· Hun var lice
krem og enkoldig, og Misttmken om Hensigten med
hendes Tantes Ord og Bevidstheden om et have
noget at skjule korstyrrede hende.
»Jeg hats forstaaet, Roxy", sagde huu endeligf
..at du nvlig he-- hakt en Prier eller to. Nu vetl
du ·jo, at jeg et- dig i Moders sted, og jeg header
jkke. kln vil bestemme noget om at gikte dis, ade
at Spørge mig til Reads."
» Roxy bøjecle sig ned over sit sytøj og blev
«rød i Ansigtet. Pru Hanks kokstod denne Vredess
Mdme Som lJndseljghed.
»Im tasnkeru at du allerede er forlovet", Seg
’(le lnm med en formermet Mine. ,,Jeg synes ikke,
»du Inn-de behandle din Moder-s sie-stets pas- den
Mande. Det er bleven mig kortalt, at du er korlovet
.me(l Hin Wittalketc Jeg mea eige, at jeg jkke synetz
at det er clet bedste, du kan gøre". »
,,.Ieg et- hverken forlovet med III-. Wittekek
eller med nogen anden", sagde Roxy, idet lum ges
efter for sin Stigende vkede og bkækkede sjn Neul
»Jeg vilde øuske, Polk vjlde passe deres egne Sa
get-T
»Naa. RGO-, jee maa nok eige, at det er en
smnk Maade at behandle mig paa, naur jeg kom
mer og vil made dig. Hvis jeg ilklke kan tale djg
til Rette-, hvem kan sauf«
Roxvs Polielse af den Uret og PoreønImelse.
Som lnm hevde liclt, og Som lnm for længe sides
mente at have besejret ved Bon, koste op i henth
og lnm bed Sig i Loben
»Jet; siger dig lige nd. Roxy, at hvis du giftek
dig med III-. Wittaker, san kam- du en kold Pros
bytekianer, som ikke trok pxm nokxen rietig Hier-te
religi0n. De opdmgek der-es Priester uden at spød
ge, om de virkelig bar et Kald km Gnd pllek ikkk
Nogle ak dem er slet ikke omvendte. 08 jeg verl.
at du vil komme til at mangle Nuademidlerne, hij
du bliver Presbyterianek. De vil ingen Boden
02 Talen have ak vander. De hat sogen Klasse
mødek, og jeg tror ikke, de bin- sas dyb en Gurts
krygt. som vi Methodik-ten Og de tillader ihm-v
Knaben ellek Arn-den ved Use-deme. og det er at nd
Slnlkke Aandev· Det Siger jeg. Pot- David sikms i
sulmen. at vi Skal raube- højt og Speise en glad Ktøj
for Herren. Nu nmober jeg da ikke,. at du vil gif
te dik- med en kold Presbyteriuner, som tkor pas
Portidbestemmelsem og at et vist Autal Mondes-ket
blev tødt til at gaa fortabt. 08 de smsa Bøm ok«
Imm. Der-es Trosbelkendelse sigek, at Bist-n, som Utbe
ei- en Alen besie, er- i Helvede og -".
«,,Det sitzek Trosbekendelsen jkke", ssgäe
Rotz-.
MWJ
