Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (May 10, 1912)
X ROXY Fortwlllng M Indiens at ZDWAZD IMMZTOU 0versst. ak B. G. (F«ortut·) llan var see oplivet, at lian jkkcs kunde holde Hemmeligheden lios sig selv. llan var kommen 1 Vane med at tsle temmelig 1"1·it med «1’w0nnct. Hen des gemytlige llnmøk var oplivende for band will-u elige Tit-nkemnnde, og lian linvde legt Mierke til, at hendes Astelse for liam vers vesnlig ug uinteres sei-et llnn gav sig altsuu til med Brevet i llaanden at spudsenk fkem eg tilbage pea Verendaen og ven te pas-, at »liden" Twonnet skulde komme ud. Ilun var kommen lijein og gjk og redte senge, medens hnn sang og sludrede med sine yngre søstte lmlvt psa Prnnsk og halvt pas Bngelslr. Under slige Omstændjghedek man man tele med en eller enden. Ilan Standsede en Gang, medens lian gilt kretn , es tilbege og san nd til de grønne lløje pae Ken tuelysjden Bt let, lysebleat slør laa oveI dem. llan Sen igennem Vinrankerne, Som kkøb over sta kjttet, nd mod den store, kredelige 0hioklod, sein rullede sine Bølgek i majestætisk Tausbed Han Lyt tede til Rødkællcen i Kirsebwrtmset, medens den sang en jublende Kæklighedssang til sin Mege og lystig kløj km Gren til Gren. Og han, den a1v0r lice, strenge unge Prmst, glledede Sig over Højene, over Himmelen, over Moden og de syngende Pugle, medens lmn halvvejs bebrejdede Sig seh-, at han vcr san lykkelig og kølte sig sont en god Dkeng, der link kaaet en uitnodstaaelig llyst til at sleu Gasklken MS. l Twonnet blev lcenge horte, og lltn Wittaker cnv Sig attek til at ga- krem og tilbage Nu og d en lian etter nd over Bakkerne og Floden og lyt tede i dkømtnende Henkykkelse til Rksdknsllwns lif lige Toner og til en Turteldues bliide Kutten. Den Inn-de sjn Rede i et Ellen-u- ved Eavehegnei. le sidst kom Twonnet nd pag Verandan eller Svalen, sotn de kalder den i lndiana. og Wittuker kortalte bende, san nlvorlig som lmn Runde, om den gamle Dinkons Djid ng orn ein egpn Lylcksn ,,«1eg er san glad", dagde Twonnsst, som be syndtss at for-staa. hvnd dist- liavde boldt Wittalcer km at des-ge Doky. »Und for-di Diskonen er dødlm spmsgto Wit telcisr Stalle-ode ..-l(-g kendms ikke Dei-es Ven og limn ilcke were bedmwst »ver- lmm. Men jeg lcender Dem oq er slnd for-, at lum, da lieu slculde dø eftergms Dem Der-es Gnslcl Det vjser, at lmn hat- wsret l««redt pnu at gua liurtz ser De, san min Glis-de er meget kristtslig ojk rigtig", og lnm l» igen »Ur-enden synes Dis helle-r jkke ist vjlle sørjzn Dem ihjel og« —- mcsn lust- Standsede hun plndseljg, da lsun sau, It hun hin-de »der-Ort bnm pinljgt »des; er bange kor, jeg link UNxket egenkusrlig«, sagde Wittalcetn llele bang Glusde var for-Hunden »Um De ved ilclce, livilken Mare den Gusld lim- nis tet for mig. Jeg andrer Inig slet ililce onst-, at Gasld gør Poll( til Kmltringek, den gør lljekteme but-de.« »Jn, His. Wittalcer. bvis lmn has-de dankt-D at De slculde vusre bssdmvet ved bang Død, san slmlde bnn have gis-et Dem Pengene, medens lian lex-ede,« sagde Twonnet lystigt. san løb hun bot-t, Inen leis Iede tilbage over slmlderen og ssgde dkillende: ». Nu vtedder jeg pun, at De slcal hen at bis-zeige nagen j Bktekmjddng. »Twonnetl" knldte bsn eitel- bende. Hun mndsede og hsn Inn-ste. »Er der nagen Grund til It jeg ilkke slculde be sdge nagen i Bktekmiddagl" ..N(·j, pas missen Maade", sagde ’l’wonnc:t, »der er til mutig Grund til at goa lige derben. Det er ilklce sm- sssnt. mkn der kim blive det, livis Do ven ter." l)·- Sieht-« Ursl him- kmjxt i slssn munte, spøgssnclp Tuns-. Wittulissr san ektcsr Mode-, imltil lnm for svmult 02 staquie til sig selts: »Ist- prnsgtig l’ig(k, Skstle kun, at him er san fjantet." X lslftksr en malen Ovckrvejelse Ima et lielt Icvtw Iesr bisslnttode liau at liess-ge lioxy Adams den stun ·««»(« Eltern-Häng llun Inn-de ikkts kurstuaset Tit-on ts Advsrmzh mcn m Imdeklig Rot-mikde uk en »in-ade- Pare for listig nyfiidte Hub og en alw-» »F Mamls Nervøsitet ved mod smdvaue at findt-, Tut Pligt ug Lyst kaldt Sammeuz alt det kik liam til et slcyncle sig for at korebygge mulige Ulykker. Uhu spie-te lum lidt til Middsg og brkid sig ikke en Gang om sia Yvdlingsret: lyivotsndsblade kogt pas sod sobweitzermanetc Her. bekam-e betragtede licm mag-stellst og spurkto endelig alvorlign »Ihr De dot ilelko godt, min Hort-ei« Mea Wittaker smilte og kursilcrierle sin Virrt, st hats var mik, mea blot iugoo Appetit has-de Budelig fort-Its Twonuet magst hisjtidelig ain Psdoiz It lik. wittslcer Lamme Morgen haan mod tcxot et Eises-, som meddolto lud-m en sammel Ven Døcl Meu denn-z Uväerrotaivg passede san dass-list mod Udtrylklcat i Priestern Ansigy at Twoimsts Ps dor blev san-Its mistmnlcolig og trotzde, at Fisch-ir vet gjorde Lilie-r mal hum. Men cis lmn sttetz sa op pas Wittalters Akt-ist var det alvorligt volk. Este-r Middagen Lorsøgte Print-ten at gøre sig hurtig tagt-dis- llsn vøclte sig vod streng Sols-be llst-liebe til st Ists slangsomt igeanem Vasrelserue os korbi den Ullc Linse i stslcittot lieu imod den - modsstte Side at elen, som lum- Piiddor last-stei- et isr It komme til. »Den anders Voisp ruhte den onelsksbstulde -——- f Twotmet, com stod skjult bsg ved en Kaprifolium, som om hun bsudt op. ,,Javel«, svarede han, idet lian kundt det taugt letter-e jkke at korsøge paa at bevare sin Hemms lighed og glad ved Twounets Kotige- Lieds-Flehe Men dette Ord, sum bis-v sagt halvt j Ømth gennemtrasngte heudes Iljerte sum en Pil· Bn sho rende Smerte at· Jalousi, og jeg ved jkke hvad more, skar gennem bendes Sjikl i stimme Øjeblik solskinnet forsvøndt km hendes A,nsigt. Hun hav de fuldført sjn Hensigt ug sendt Wittaker hen til RGO-, og ou korekom plndselig Puldførelsen hende bitten Huld ckøb op ad Traj)p(kts1m, lassede INij og rulledo de grzstme Gatsdjner ned. san begravede buu Ansjgtcst jmellem de store Pjordyner og gut-d sinc- Øjne »ide. Ilun kølte sjg emsom ok korladt ak Sine Ver-nett 111111 var vred pag Priesten og paa Roxy. Mev Wittaker vaudrede nd i Sullyset kuld of Hinb. TRBTTENDB KAIIITEI«. Morden i Luft-on Det tager pag Humønst nt lcigge lud i l«’1-emti-; den. kwonnssts zigøjuerapige spat-dont hasdts jklct-J gjort lioxy gla(l. Ved lljielp at« denne Spaadom havde hun pluds(-lig opdaget, ilclce just at lnm via-l korelsket i Mark, men at hun var godt pas Vej til« at elske lud-U. Det var pinligt ogsaa at fsa at viele-i at al den Glæde, som lnm hin-de kølt ved at talel med Bonanyy ikke, som lum liade ment, var rentj kristelig og ninteresseret lIendes kølsumme Sam-; vittiglied gyste ved Tanken om selvbedmget, og i’ dette Tilfælde liavde hun not-et baade Bedkuger og var bleven bedmget Hun liade ikke ret megen Tillid til Twonvets spaadom, men desmere til heu— des gode Forstand Var det da sandt, at den store, herlige, selv— opokrende Mark elskede hendef Dennc Timke hav de vasret tilstnpkkelig til at koste liende ind i Tvivl og Um. Illen Twoanets øjensynlige Mistillid til hendes Helt bedrøvede og beliymrede liende 08 det, at hendes enden llelt pludselig blev kastet i den modsatte VilkgtskaaL ljmgte hende ind i et Vildnis ak mudsttsidende Fislelsen Ilvorfru vidste Twokmet nogcst om III-. Wittnkere Polen-Iei- for lieu det slmlde han virkcklig miske at gifte sig nced en Methodistf Ak, just da her-des Liv flød sag godt og kre deligt ben, og lum syntes at vix-re i stand til at gøre Nytte, blev helrk strømmeu forstyrret af Strømhvirvlth ug hnn blev kast0t nd i utallige Tvivl Bønnen syntes ilclce at nyttc Uns-set Hen des Tankek var san adspkedte, at det var umuligt at samle dem til Midas-U I denne Adspredthed og Nedsluaptlnscl korekom det lieu(le, vom um det vat (lud, der skjulte sit Ansigt for hende Plan skrev den Dag i ein Dsgbos: deg vandrer i et stort Mjrke Jeg hat Syndet, og Herren lim- vendt sit Ansigts Lys bokt km mig me weswku pas at bede, nie-n mine Tanker vandrek vidt omlcring. Jeg VII-steh at jeg lim- tragtet ek ter de jordiske "l’ing. Hvillceu syndeiy jeg ek! 0, Herre, hav Barmhjertigliedl Pol-lud mig ilcke i min Nødl Vis mig den rette Vej og led mig pas Ret jfstsrds Yej for dit Nov-is skyldl warumer kommt-s cien isikssrmiudag mmgeue lie-«dm-1 is’()nsirrinjk. Ilim g«j0rde, hvad hun kiiud0. for at modtagts ham med Patning og Venlighed, men ’l’wouoets Pomdsigelse havde pas PortiMnd ladet heude tme Mai-let km· bang Besitz og derkois Sau inm pas ham med Ubestemthed og Port-Ariel scs. Og dog kløj hondes Iljerte ham i Møde, som inm Sud der fort-n heade, mild, mundig, liege-akust lik og damit-L Det var hende klarst, at hun kunde islske hum. Neu Tnnkesn »in Mark Bonnmy og han«-i Mission trusugte sig imesllcem· llavdte Wittnktsr iilnt kam-net cti Uge eile-« t» tidlikkenkl bis-den« Prinstssn tust-s, strikkede Ray-, mein sttsikkotøjtst faldt nd af lin«-«i·sn«-. D» wu- imn ist-u l«cst,t,(;lse. ug dcst var Boims Nitsrvuekelse. Han Sud Wd Hidein as limi(je, og den stakkela lille Pyr blov um lig, da hast npdagede hendes sindsbevusgelse. llnn upgkns Strikkpmjsst og sitt-ji« Haar-et burt km Dis-kn gisns spmsgisnclos Ansigt llnn ødslede pag ham den Mssdynk inin iKilto for Sm Bejlek og tälte ktieklige Ord til hximv sum hnn opfimgcdo ug gssutog sum et Ekko i des mnnmis csmmp Tom-inhi, Sum inm bringt«-. Wittniicsr inisundtis Bin-not dissc Kctsrtexm og den medlidcsndo Katsriighssch sum lioxy viste inmi. Roxy var nwxpt Hirt »w! Wittakers Bei-gegol Se. Hendes modiidendcs Iljerte længtes ikke san magst after at elske lusm for sin ogen skyld, Som eftek at trøate ham kot- hxms egon skyld Nogisn Mediidenhed maatte nødvendigvis blunde sig i den dybeste Ku-klighe(l, sum inm var i stand til at kø1(-. Pisa-stets begyndte Snart pas siu Kæklighedser Mast-ing· Han koste Mode-, og hun var taknemmtp Iig for bang Ros. Hm tilstod hende sin Kærlighod, ng dsst vak- yndigt for heade; man det var hörst, da ims- vak fækdig med Sin Rost og siue Brklterins get-, da han bis-jede sig kremad med sit klode Mi iende i siv III-endet- og »ing »0 Rotz-, olsk mig, hvis De ksa", at hun blev dybt bei-meet Arm Miste op It kszrvogvo Drangen og san ud at Vindnet, som om hun der søgts oktor nagst, det lcunde bjnslpo bonde ud sk den Poklogonhod, hvoki Inm var-. Bobo, i bvis sind der sltid var et Bleiro, kaum-de Prasstons Ord og oudossu hour Tovokuld og bad: 0 Roxy, elsk mig, hvis Ds kun.« Det var kot- meget for Pigens opstemmodo sind bsvsssolso. Eva grob Bobo i sit-o Arme og agdo aller pottsko hulkedos »Is-, jss vil slslto dis, Kobo. Sud vol-ins dig". klug bade stät-is In sont klappet but-, tin Pisa-steu, j lIvjs Øjne Thal-ewig st0d, ln.g(le slne Als-I me om Drengen og omkavnede ham til Dkengens Store Gliede Denne 0mkavnelse, Som vat- nieste-n 11vilkaarljg, rørte Roxys inderste Hjerte. Hnn var dette Øjcbllk rede til at give Sig Selv hen til den gode Mand. Mcsn hun saa atter ud at Vinclnet ug anstreng te sine Øjne, idet lnm instinktmæssig ledte ektets anget, som vi alle get-, naar vor Sjæl er l Vildrede. lkdenkor var der kun nogle Ærteranker, der krøb og blomstrede op ad de Ris, der understøttecle dem, et kirkantet Salatbed og en Humleranke, der i vild Prodighed slyngecle Sig ud over staklttet »Den kredeligo Kyllingehøne, som ikke korstyrredes laf Tvivl og Anflegtelser, klukkede Sjn leiredshed lcned csn Verden, hvorj der var mange Begann-Je IDenS Predelighed syntes at spotte Roxys Uro. leorkok skulde diese stumme skabnlnger were sag Umger Roxy havde endnu ikke leert, et Seele-kam pe er de hegavecles For-ret. Det er let kot- hvem, der ijkke Umker at undgaa Bekymrjngen for i Mor gen. Met- all-. det, Roxy kjlc at se ud ak anduet, var-, at hun slet intet kunde se. »Vi! De sjge mig, Prøken Adams", vedblev Pisa-stell nu, ,,0m jeg trædek, livor jeg ikke burde — —- Om De er korlovet!« »Ne«j, jeg er jklce«. Roxy hlev lidt fonmdret over-, at lian kaldte lieudes Prølcen Adams. l en vestamerikansk By ei Foraavnet den almindelige Tiltale til nage Pigein Der blev atter en Pavse, livoki Roxy atter« Spurgte um Ran hos de dovne Ærterankek, den kredeljge Iliiue og clen store, gis-inne Humleranke, som krøb over liacliviksrlcet saa tog lnm Mod til sig og svaredec »An, III-· Wittaker, giv mig Tid til at tnsnliixs —- at tazuke og bede. Vil De vente —- vente on Uge — ellek saakk -leg kan ikke bestemmc mig’·. ,,«Ieg kan ildce bestcmme mig", gentog Bello lmekanisk ,,.10,R0xy. Parvel". »Hu« stralcte Ilaanden nd. Han greb den, nden at se op paa hendes Ansigt. Han tog Hatten Jpaa og trylclcesle Boho i Haanden· Bobos søde sBarneansjgt stinsede ektertnsnksomt efter ham. — lllan vat- l)0kte. Roxy drng et lettende suk, men lnm havde kun trukket Tiden mi. , Pmssteu, som var fuld af Porliaabninger, mad lte His. Adams paa Gaden. Han kalte Sig venlig stemt mod alle og sah-eh der stod i Rot-hold til Ray-. Han standsede og tiltalte dam. men skoma get-en var i sit allerdaarligste Humør og gjorde sig Umage for at were uevig med Præsten om alt mu ligt. ,,Det er en Smuk Dag", aagde Wittakek til sidst, da liao gilc, fast bestemt paa at sige i det mindste een MUS, som hans Ven ilcke kunde mod Zige. »Ja, en køn Dag", brummede Adams. »Man der er Tokdea i liuktea.« Denae Slcotaagekeas Modsigelseslyst tog hele Wittalcers Gliede bot-t. De sidste Ord syates at vie re slmsbnesvangke Haa gilt korlmyt lijem, og da Twoanet for-jagte at opmmitre ham og give ham ev bejlighed til at svave ved at sige, at riet var en stunk Dag, kot- han samtnen og svakede med et solc »Ja, wen der er Tot-den i Imkten". PJORTBNDB KAPITEL Tasppokludo ox sillkobasaC »Det fokekommek mig—". Det var Pru Heut-fette Hanks, som talte til sin trotzt-te Jenimu Dugen often-. Jenima og licsndps Prncs sad og klipp(-,(le alle mulige gamle Klnsdiiings Stzsklcssr itn og syesip dem stimmen til Tipppeklucle. ins-us Rom-parte Ilmilcs, livis Nin-n vor-e list-sen- be dre knan i Sin korkortede Form Som Bol)o, trille de tlie Eule Nøgler ak Ttksppeklnde lieu over Gnlwst oft-st- (l(- Amste- ug kluppulp i IIIIsndeme i taalikslig Henrykkelse. »l)(«t fukeliummer mig, sagdcs Fru Ilanks, »at der vil lslive et Hu- nf Mark ng li()xy. ,.llmu"". sagtles .l(sniin8. Him sagdn im ikkcs Ilumv ils-t. ssr alt-i- ingssn der- gcsr. ilun fisemlnsngte lmn on nf ds- Rtrulmlydiz som ikk(- stam- i Leksikonners Boszsmwringeu kan glet ikke Immmp til Rette med den Slags l«y(le. og san skriver man nogle ander som ingen vom-n Rinde brngmy saasom .,Hum" okzl »0l1". Det er en Slags Algebka-Tegu, det- korestil-" ler ils-n nbelcendte stsirrelse af et ucltryksfnldt okz tmiugke enestanende U(lt-iiab. Hvotskms vi altstm vi1’ lade ..llum". Som Jenima ikke Ida-käm vejks läge op; imml clet nstavelige, uforklarlige, Landekulde 0rd,l lnm lustigste. Og dette Onl var igen et Algelvrwl Tem- fnk en liel smtning, en Formel for almimlplikns kometolig Uvillie. Linn kommst der megpt". Svarede Pru llanlcs lidt akdnsmpet ved Jenimas hemmelighedsfuldo Grynt(-n. ..-leg troede, han havdo lienikivet sig Selv til et Brusmlokker og oft-et alt paa Alter-et og var pas Vej nd for at missionore ibltmdt Texiksuorne", sag-de Jenima, som kiogelig gerate sit bedsto Icmdt til sidst for at drillo sin Moll-standen »Nu, dot tænker jeg mig ilkke, at der bliver vo get nk", sag-de M Bank-I »Unse! Kristue i den køtsstes Kerliglied vil altid vmse inzer end de skal Jeg tror jun-, at Mark lan- Ret til at bortkcste al le sit-e godo Udsigton Tasvk ev Gang-, hvor magst Cum lisu itsn sitt-s i Kunst-essen Du vod da owns-, livillken Pkyd et kristevt Medlem at Ton-regen er for —- tor Mel-L »08 vsd Sidso at tot sllo Komm- Slsektvivxo",« lo den slemme Jenima. »Men kot- min Pakt saa vil jeg nldrig Dämme at hnn er mer end en Tyvetk dedel saa god som R()xy. Hun er god ultjch og lic er kun ged, naar det stikker ham en Gang imellent Det er alt-stimmen slumpeslag«. »Jenima, du but-de ikke tale Sasdan". Pisa Hanks rettede altjd sin Vrede og Overmsagt mod Jenjmas gruve Vittigheder. »Du kan jo ikke Ade-, om Mark ikke bliver min New-, og du burde have merk-« Respekt for mjnke Pølelsek"· »l)et er der vist ingen øjeblikkelig Pulse kor", sagde Jovima med Efterstryk »Han kan natuthgi vis blive Der-es New-, og Ver-den kan pludseljg stu Stjlle og fokgaa til .Iulen. Men hverken det eng el lek det endet er san rimeljgt, at det kan betale si at ljgge vaagen ng tuknke paa det.« ,,Hv0rdan vekl du det'l« »Jo, jeg gik over efter Bobo kokleden Ekters mjddag, og hvad trok De san jeg saal« Pru llanks spurjzte Ecke-, livorfor Jenjma vor nøclt til at fortsætte for egen Regning. ..«Is«g ser Hr Wittaker kommer ud ak Huset helt rød i Ansjgtet, som om han havde sagt noget meget vigtigt. 08 han tiltalte mig saa venligt og han rystecle og skælvocle. 08 da jeg kommst- intl i Huset, sag er Roxys Ansigt rødt- og hvidpleth og hun ser ned og hen til sjden og alle Vegne het 11ndtagen lige ud, som hun er bange kor, at man skal se bende i Øjnene og se noget, man iklxe mag vide". ,,Naa, det mna jeg nok sige". Naak Pru klaan alcleles jkke vidste, hvad hun skulde Zige, grob lnm altid til denne sætning. Hun sagde nltid, at hun maatte ste, men hun sagde aldrig h v ad hun maatte Zige. ,.Xaa, det mag jeg sigel" vodblev hun. Hieni ma l)11ml)leton, lnsis det ilcke er at sladre, at do gis-us »k; kigger jnd j Polks Huse og ser dem incl i Øjncino og gættksr der-es Hemmeligheder og m ren der kundt og snakker om det hele Byen over til Il lp Misnnpslcksr og — —". Rost-er af denne Pmsdiken vil aldkig kunne meddelcs. l dritte kritjslcisv Øjebljk akfyrede Drangen mal det ærgerrlge Nam, sotn var i Fast-d med at beriss sit militære Geni ved at akkyre Kludeknnonkuglek i alle Retninger og se dem rulle tilde-ge, et SknC som endte Kævlerjet mellem Pru Ecnks og hande Pige. Han kastede et dejligt rødt Nøgle, Relikviet nk et kødt Plonels Skøkt, midt igennem en skærnk som om Sommer-en dækkedo for Kaminen Da han hørte Braget ved at Nøglet gilt igotk nem Papjret, opløktede han et sejrsskrig og klip pede i Hmndernez men da ban san, at hans neigend te Knkxle jkke kom tilbage fra Sit Skjulested, stoc han og stirrede helt kokbavset paa Skænnbrædtoiz livor Papikpt niksten havde lulclcet sig samtnen over Rsiftcsn llan var aldeles ude ak stand til at begri be sin desjlige røde Kugles For-winden Fru Hanks san med Skræk Kakkelovnsskæd men, Som bavde kostet hendes og Jenimas uøvoth Huender to tre Timeks Akbejde med at klippe os passe til og klistre, ødelagt mecl et enesth sh Den P()rtræd, der voldes at ansvarlige Brander-, list da det gode vecl Zig, at man kan skælde ad, Ins man kunde ljge saa godt skælde Kakkelovnsskmss ins-n u(l, som at bebkejde den stakkels Handssvngs Bolm noget. Fnt llanks greb ham i Kraven ug rystecle has ·-t«t(-1·t-·)·lik(sligt. Derpaa løb hun hell til skækmot og usw-de Papst-et nd og trak det Summen, Som mu Haltid plejer at gøre i Slige Tilkælde. Det er det ubo stemte Ucltkyk for Ønsket 0m, at Skaden ved C (-ll(-r findet Trolddomsorcl kunde gøres ngjort Dek pzm san hun pas sin tidligeke Modstander ekter Medic-lebe ug (lernu«st paa Hullet og ytrede den Lyd, der mnnlig kan liogstaveres, men som frem lcmnmer wsd pludselig at smzpkke med Tnngetx ;l)et skrjvwn Tut tut tut. men det gengiver det us Islet ikke. i Rulm Ich-»kode lidt som han plejede at gøre, Tnkmr lian hlev rystet pna den Mande. Men du han latter fik kat i sin køde Kugle, var han i Pakt-d med igen at kaste den ind igennem Skærmen saa tos hans Moder den klogelig km hum, gav ham sin Hne paa og fulgte ham til Dgiretx ..Gna til Roxy!« Sagde hun. ,,Gna til Roxy!« raubte den lille Pyr og Mb ned nd stim, idet ban blev ved at gentqge Ordene kot- sig selts, som om lian fandt det nødvendigt kot ikke at glemme, hvor lian Skulde ben. Da Piin Hanlks sauledes hsvde bekriet sijz kn sjne moderlige Pligter, bekriede hun sig ogsaa kot Tmppekludene ved at pynte sig oq Las i Byen. Det te var en weg-et nein Ting, selv kot- de kineste Fru er i Byen i de gode gamle Dage. Bn Bomuldskjole ojz en stmahat var alt det, en Dame beliøvede tot at gaa i Butiklcerne Fkn Hanks stkaalmt var snakt snt paa. Hu tillmstede Jenima et Akslcedsblik, det- udtrylcto hendes RnIdsel for Jenimnn Tilbøjelighed til at sahe lmed sladder. Dei-pas rette-de hun sine skridt hon !im0d der Aus-, hw der pas Biikskiitst ved Døm stod: »Mein-n Maure, Modepynt og Dame-Lieder inde", kot- at under-esse Rigtigheden It Jovimu Rsapport I Prøken Mast-e ver lattek Opmmrltsomlied Hut viste Pm Hanks de sidste Nyliedek i slkovlkomede illa-US som lian lige bsvde kaaet km Cincinnat-i klnn heutede sin Bund-galte- og satte den pas Bos det og iudvilliigede i alt, lind Pkn Hand mä med sit stcceude Mittle »Du sont-st- Iis", M Falk-, »det for-tast- sig". W.
